Toftevangskolen Indsatsområder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Toftevangskolen Indsatsområder 2012-2013"

Transkript

1 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf Fax Toftevangskolen Indsatsområder

2 Indhold Det professionelle miljø... 3 Udvikling af skolens faglige miljø... 3 Praksislæring... 3 Teamsamarbejde... 4 Kompetenceprofil... 5 It som pædagogisk læring... 5 Skoledagens organisering og ledelse... 6 Tidlig skolestart... 7 Forankring af skolens indholdsplan for SFO... 7 Undervisningsdifferentiering... 8 Den lærende skole... 8 Inklusion Klasseskolen Særlige indsatsområder Valgfagsordning Musik Faglig selvevaluering - Naturfag Elevplaner Afprøvning af VOKAL Elevplan Mødeplan for skoleåret Bilag 1- Projektbeskrivelse - Ipad i undervisningen Bilag 2- Projektbeskrivelse - Studietur Model for arbejdet med hvert indsatsområde Proces for arbejdet med indsatsområder (4-trinsraket) i forhold til Udviklingsplan/Skoleredegørelse, Plan for indsatsen Pæd. Råd/Skolebestyrelse Inden for hvert udviklingsområde er der fokus på følgende fire områder: 1. Forståelse: Et fælles billede, hvad betyder det, hvilke forventninger stiller det til mig, sætte forståelsen i spil? 2. Viden, metode: Hvad skal der til? 3. Direkte implementering: Hvad gør vi? 4. Forankring: Hvordan ser det så ud? /grundfæstet værdi Side 2 af 18

3 Det professionelle miljø Udvikling af skolens faglige miljø Indsatsområdet skal understøtte den fortsatte udvikling af det professionelle miljø og forankring af medarbejdernes syn på at arbejde i et fagligt fællesskab med afsæt i professionsforståelsen. I udviklingsplanen indgår videndeling som et naturligt element af skolens daglige pædagogiske virke, hvor fagteamene samarbejder om udviklingen og progressionen af de enkelte fag. Der er skabt både rammer og indhold for de faglige læringsmiljøer. Der er etableret bevidsthed om fagprogressionen i de enkelte fag samt ajourføring af undervisningsmaterialer. at sikre aktiv brug af kollegasupervision og aktionslæring at undervisningsvejlederollen/identiteten bliver sat i fokus og skal være initierende i udviklingen af undervisningen hos de enkelte lærere. Følgende indsatser sættes i gang: Aktionslæringsforløb, herunder bevidsthed om egen og andres praksis. Aktionslæringsforløb i faggrupperne: Matematik, dansk, natur og teknik, musik. Aktionslæringsforløb gennemføres med fokus på undervisningsdifferentiering. I samarbejde med undervisningsvejlederne initieres aktionslæringsforløbene og understøtter videndelingen af de erfaringer, der gøres med henblik på fælles læring. Kollegasupervision/sparing. Udvikling af praksis udveksling af praksis/erfaringer/viden. For at styrke identitetsdannelsen af en vejlederprofil og for at styrke vejledernes kompetencer omkring aktionslæring vil alle vejledere deltage i et kursusforløb (videocoaching) ved konsulent Ulla Nedergaard. Der vil være fokus på undervisningsvejlederens rolle og funktioner, samarbejdsfora og formidlerrollen. Undervisningsvejlederne igangsætter aktionslæringsforløb. Undervisningsvejlederne sparrer undervejs med ledelsen og fremlægger og evaluerer indsatsen på lærermøde i februar 2013 med forløb og eksempler. Udviklingsgruppen består af IM, LZ, AN, CB, JJ, NJ Ansvarlig: Be Praksislæring Den direkte og konkrete sparring i praksisfeltet viser sig i mange tilfælde at have stor effekt i forhold til anvendelse og praksisforankring. Sparring i praksisfeltet kan være i forhold til forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af undervisningen i forhold til afprøvning af nye metoder, lærermidler, organisationsformer etc. Side 3 af 18

4 Dette indsatsområde sætter særlig fokus på det, der foregår, når en kollega med kompetencer på et specifikt område, formidler ny viden og/eller hjælper med at forankre nye metoder på et givent område i praksis. Overordnet set er fokus rettet på Personlige kompetencer Kompetencer i forhold til organisation og samarbejde Pædagogiske kompetencer Praksislæring har været et fokusområde på alle skoler i de sidste par år, hvor det har været forventet at lærerne inddrog praksislæring i deres kollegiale samarbejde. Det har vist sig vanskeligt at få til at fungere i praksis og forankret op på konkrete områder. På Toftevangskolen har vi i skoleåret haft fokus på en afdækning af lærernes kompetence- og udviklingsprofil og vil bl.a. lade denne afdækning danne basis for igangsættelse af konkrete praksislæringsforløb. at undersøge på hvilke måder praksisnære tilgange som lærer til lærertræning kan støtte lærernes faglige udvikling at lærerne bliver opsøgende på denne form for kompetenceudvikling og anvender det i deres kollegiale sparring- og videndeling. Der er fra skoleområdet afsat en timepulje til alle skoler til afprøvning af praksislæring. For Toftevangskolen drejer det sig om 286 timer, som dog ikke nødvendigvis alle skal anvendes i skoleåret På Toftevangskolen afsættes i forbindelse med skoleårets planlægning timer til kendte praksislæringsforløb. Da udgangspunktet for indsatsen er den enkelte lærers behov for at få støtte/sparring/inspiration til nyt, skal det også være muligt i løbet af skoleåret at kunne igangsætte praksislæringsforløb. Alle praksislæringsforløb vil blive skriftligt dokumenteret og evalueret og fremlagt i maj Ansvarlig: HC Teamsamarbejde Teamsamarbejdet på tværs af årgange og fagteam er tydeligt og understøtter den faglige udvikling. På baggrund af arbejdet med Den gode skole og professionsforståelsen er vi blevet opmærksomme på, at det vigtigt fortsat at arbejde med at få en fælles teamforståelse. at sætte fokus på teamets konstruktion, bevidsthed om kommunikation og formidlerrollen at kvalificere møder/mødekultur at kvalificere en fælles professionsforståelse. Side 4 af 18

5 Der tilrettelægges tre temamøder med konsulent Ulla Nedergaard, hvor fokus er på teamsamarbejde. Arbejdet evalueres ved TUS-samtaler. Ansvarlig: HC, Be Kompetenceprofil Kompetenceprofilen skal støtte den enkelte medarbejder til i samarbejde med ledelsen at danne sig et overblik over, hvor ens styrkeområder befinder sig og hvor der kan være ønske om kompetenceudvikling. Indsatsområdet skal ses i sammenhæng med skoleområdets udarbejdelse og afprøvning af en fælles ramme for en afdækning af den enkelte medarbejders kompetencer set i forhold til: Personlige kompetencer Kompetencer i forhold til organisation og samarbejde Pædagogiske kompetencer Toftevangskolen har i skoleåret udarbejdet og afprøvet en afdækning af medarbejdernes kompetenceprofil. Denne vil danne basis for årets MUS (medarbejderudviklingssamtaler) og på den baggrund evalueret og tilpasset i forhold til den overordnede ramme fra skoleområdet. Udarbejdelse af kompetence- og udviklingsprofil for alle medarbejdere Udarbejdelse af en samlet kompetenceprofil for skolen Der afholdes MUS med alle medarbejdere med udgangspunkt i udarbejdet kompetenceprofil. Ledelsen udarbejder tillige en samlet kompetenceprofil for skolen. I evalueringen vil vi have fokus på, hvordan udarbejdelsen af kompetenceprofilen har fungeret for den enkelte medarbejder og om den har været anvendelig til at danne et samlet overblik over skolens kompetenceprofil. Yderligere vil vi fokusere på dens betydning i forhold til planlægning af kommende skoleårs kompetenceudvikling for alle medarbejdere. Ansvarlig: HC It som pædagogisk læring Der igangsættes et udviklingsprojekt, hvor eleverne på 7. årgang arbejder med Ipads for at åbne for læring på en ny måde i undervisningen. Desuden vil der være muligheder for udlån af et Ipadklassesæt tilgængeligt for alle skolens elever. Side 5 af 18

6 Kompetenceudvikling af elevers og læreres digitale færdigheder, hvor Ipad og andre digitale medier indgår som værktøj. Udgangspunktet har særlig fokus på at øge elevernes læse- og skriftsprogskompetencer At medarbejderne er i stand til at fagligt at imødekomme og udvikle elevernes digitale kompetencer. Alle elever og lærere på 7. årgang får i skoleåret udleveret en Ipad, som skal være et personligt værktøj i undervisningen. Yderligere indkøbes et klassesæt til udlån i alle klasser. Der er udarbejdet en projektbeskrivelse for indsatsen med Ipads i undervisningen (se bilag 2). Udviklingsgruppe KP, IM, LO: fremlægges i april Ansvarlig: Be, BB Skoledagens organisering og ledelse Skoledagen skal indrettes, så den bedst muligt tilgodeser elevernes tilgang til læring og udvikling. Yderligere skal der sættes fokus på at opbygge en hverdag, der understøtter medarbejdernes muligheder for samarbejde og fælles løsninger. På Toftevangskolen udarbejdes der et grundskema for alle klasser og lærere. Der er åbenhed for at arbejde med en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, hvor indholdet i større grad bestemmer skemaet og hvor der sættes større fokus på samarbejdet på hele årgangen organisatorisk, fagligt og tværfagligt. 4 uger om året arbejdes der med opbrudt skema og timerne tilrettelægges ud fra de valgte mål/emner, der arbejdes med. Alle timerne i undervisningstiden læses af lærere. I indskolingen har klassepædagogerne gennemsnitlig 3 lektioner/klasse sammen med lærerne. At skoledagen tilgodeser elevernes tilgang til læring og udvikling At opnå optimal udnyttelse af såvel lærernes som pædagogernes kompetencer At kunne planlægge skoledagen (skole og SFO) mere fleksibelt At optimere medarbejdernes muligheder for samarbejde og fælles planlægning At kunne omlægge en del af lærernes tilsynstid til undervisning At kunne inddrage pædagogernes kompetencer i undervisningstiden Der nedsættes en udviklingsgruppe bestående af en lærer fra hver af skolens afdelinger, en pædagog, skolens- og pædagogernes tillidsmand, SFO-leder, administrativ leder og skoleleder. Der afsættes 15. timer til hver medarbejder i udviklingsgruppen. Gruppens arbejde placeres i første halvår af skoleåret med henblik på at nye tiltag kan igangsættes i skoleåret Gruppes arbejde fremlægges på personalemøder i januar Ansvarlig: HC, NG. Side 6 af 18

7 Tidlig skolestart SFO har pr. 1.maj modtaget børn til tidlig skolestart. Vi har i SFO Myretuen modtaget 52 nye børn. Åbningstiden i SFO er blevet udvidet med 24 timer. Der er nu åbent fra 7-17 hver dag, fredag dog Det har betydet en omlægning af personaletimer, samt ny ansættelser i denne tre måneder periode. Der er struktureret en ny hverdag for at sikre en tryg og sikker start på skolelivet. At skabe en overgang fra børnehave til skole via et SFO tilbud der skaber tryghed, sociale kompetencer og sikkerhed for både forældre og børn. At bruge denne mulighed til at danne os et bedre overblik over børnenes indbydes interaktion og derved bedre kunne lave en klassedannelse der harmonerer socialt. Ledelsen udarbejder et spørgeskema, som skal danne grundlag for en tilbagemelding på skolestart maj Med udgangspunkt i denne og en samlet evaluering af erfaringerne fra foråret 2012 vil der blive udarbejdet rammer for modtagelse af elever 1. maj. Yderligere vil erfaringen danne grundlag for at kunne udarbejde en årsnorm og aktivitetsplan for den enkelte medarbejder i SFO. November Ansvarlig: NG Forankring af skolens indholdsplan for SFO og indholdsbeskrivelser skal danne basis for værdigrundlaget og det pædagogiske arbejde i dagligdagen i SFO og SFK. Dokumentet er tænkt som værende dynamisk, men opleves desværre i løbet af skoleåret at blive mere statisk end dynamisk. og indholdsplan for SFO danner yderligere sammen med for den samlede indskolingen basis for samarbejdet mellem skole og SFO. At brugen af indholdsbeskrivelserne bliver dokumenteret i den daglige praksis. At sikre en løbende opdatering så brugen hele tiden afspejles i den daglige pædagogik. At alt personale får ejerskab til beskrivelserne. At sikre et tæt og stabilt samarbejde mellem skole og fritid. beskrivelserne skal være et papir vi har med ved vores ugentlige personalemøder, så de derved kan danne udgangspunkt for den daglige pædagogik. Evalueres min. 4 gange årligt ved interne personalemøder, eventuelle ændringer fremlægges på pæd. rådsmøde samt for skolebestyrelsen. Ansvarlig: NG Side 7 af 18

8 Refleksion, evaluering Refleksion, evaluering Toftevangskolen - Indsatsområder Undervisningsdifferentiering Den lærende skole Den lærende skole Læringsmiljøet Læringskulturen Ledelse Aktivitet, indhold, organisering, ressourcer, læremidler, det fysiske miljø Organisatoriske kompetencer Ledelse af Den lærende skole Metode Undervisningsformer Elevernes forudsætninger / Elevernes læring / for læring Pædagogiske didaktiske kompetencer Professionsforståelse, værdier, personlige forudsætninger Det professionelle miljø Rammesætning af redskaber og fremgangsmåder Der er opnået konsensus på skolen om, at undervisningsdifferentiering er et princip for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisning, hvorved undervisningen i videst muligt omfang tilpasses elevforskellene i en klasse eller gruppe. Der er dermed tale om et princip, som kan realiseres på mange måder, og ikke om en bestemt undervisningsmetode. Planlægning af undervisningen Afdækning af elevens behov, forudsætninger og kompetencer, fx test, observation, samtaler med eleven (jf. stk. 4 også løbende at fastsætte mål i samarbejde med eleven). Gennemførsel af undervisningen Det fysiske læringsmiljø, læringsstile, variation af metoder og materialer, opgavetyper, differentiering af tid, krav og forventninger. CL er i spil på en stor del af skolen. Evaluering af undervisningen Eleven involveres aktivt og er med til at sætte mål og evaluere dem, når der afholdes elevsamtaler. Vigtigt at møde eleverne præcis, hvor de er. Forældrene skal delagtigøres mere indgående i, hvad det er teamet fokuserer på (delmål), så de kan understøtte indsatsen derhjemme. (Vokal Elevplan). Checkliste Er lærerens forventninger til den enkelte synliggjort? Kommer elevens egen vurdering i spil? Er eleven konstruktiv medspiller i sin egen læreproces? Er der skabt et læringsmiljø, hvor eleverne anerkender, at de er ligeværdige, men har forskellige forudsætninger og potentialer? Er organisationsformen valgt ud fra formålet med undervisningen? Er fællesskabet bibeholdt i undervisningen? Giver INDHOLDET, METODER, ORGANISERING, TIDSRAMMER, MATERIALER mulighed for, at den enkelte kan få opfyldt læringsbehov, anvende sine forudsætninger og udnytte sine potentialer? Side 8 af 18

9 At få fokus på pædagogisk praksis vedr. undervisningsdifferentiering i de enkelte fagteam /faggrupper. Humanistiske fag Naturfag Praktisk-musiske fag En udviklingsgruppen bestående af AN, CH, CB, TH, CK som dækker de tre fagområder sikrer, at området tages op i de enkelte fagteam. Der følges op på indsatsen ved årets FUS-samtaler. Ansvarlig: Be Inklusion Fortsættelse af indsatsen fra 2012 med særlig fokus på forældrekommunikation. Det er en ret for alle børn at blive medregnet, at opleve samhørighed, at kunne bidrage til og have udnytte af de fællesskaber, de indgår i (Den gode skole). Skolen har i skoleåret haft fokus på at nå frem til en fælles forståelse for inklusion og hvad denne forståelse betyder for skolens pædagogiske praksis og samarbejde. Dette arbejde har udmøntet sig i flere tiltag for skoleåret Inklusion betyder, at alle børn er en del af det læringsmæssige og sociale fællesskab. Det er vigtigt, at alle voksne omkring børnene samarbejder om at skabe trygge rammer og det gode fællesskab, som er forudsætningen for et godt skoleliv. Denne fælles forståelse betyder, at der i samarbejdet er fokus på den enkelte elev og dets evt. udfordringer og i særdeleshed på den kontekst eleven indgår i. Hvilke faktorer i læringsmiljøet kan have betydning for en given adfærd og hvilke tiltag kan der iværksættes i forhold til de faktorer som kan have positiv betydning. Udover konkrete tiltag i forhold til det daglige arbejde sættes der i skoleåret særlig fokus på Teamets betydning indsatsområde teamsamarbejde Alle lærere i indskolingen deltager i kompetenceudviklingsforløbet SAL (systemisk analyse af læringsmiljøer) Forældrekommunikation - udviklingsgruppe Udviklingsgruppen med særlig fokus på inklusion fortsætter i skoleåret og består af: specialundervisningskoordinator, læsevejleder, AKT-lærer, støttepædagog, inklusionsvejleder, skolepsykolog, SFO-leder, skoleleder. Gruppens arbejde vil have særlig fokus på forældrekommunikation. Side 9 af 18

10 Refleksion, evaluering Refleksion, evaluering Toftevangskolen - Indsatsområder Gennemgå skolens nuværende generelle praksis i forhold til den værdisættende og forventningsafstemmende kommunikation Gennemgå den sagsorienterede kommunikationspraksis (forebyggende/inddragende samt den konflikthåndterende) Udarbejde et skriftligt dokument for skolens inklusionsforståelse og dens betydning for de indbyrdes forventninger mellem skole og hjem. Der afsættes 10 timer til medarbejderne i udviklingsgruppen. Der afholdes en fælles temadag om inklusion for alle medarbejdere i november Temamøde 21/ Ansvarlig: HC 10. Klasseskolen 10.klasse indgår som en del af Toftevangskolen i de beskrevne indsatsområder. 10. Klasseskolen har i de forløbne to år arbejdet på at tilrettelægge undervisningen ud fra modellen Den lærende skole Den lærende skole Læringsmiljøet Læringskulturen Ledelse Aktivitet, indhold, organisering, ressourcer, læremidler, det fysiske miljø Organisatoriske kompetencer Ledelse af Den lærende skole Metode Undervisningsformer Pædagogiske didaktiske kompetencer Det professionelle miljø Elevernes forudsætninger / Elevernes læring / for læring Professionsforståelse, værdier, personlige forudsætninger Rammesætning af redskaber og fremgangsmåder Der har især været fokus på at udvikle En måde at afdække elevernes forudsætninger og kompetencer ved skoleårets start En dokumentations- og evalueringspraksis i forhold til afdækningen en organisatorisk ramme for reelt at kunne inddrage afdækningen i den videre planlægning af skoleåret en mentorordning frem for klasselærer Yderligere har 10. klasse en særlig opgave omkring opbygning af et undervisningstilbud til de sent ankomne elever med dansk som 2. sprog. Her har fokus især ligget på at få udviklet: en organisatorisk ramme som et selvstændigt område suppleret med mulighed for deltagelse i udvalgte 10. klasses aktiviteter Side 10 af 18

11 I skoleåret vil der fortsat være fokus på de to områder og indsatsen vil koncentreres om: 1. at afdækningen i forbindelse med introforløbet danner baggrund for såvel den indholdsmæssige som organisatoriske planlægning af uddannelsestilbuddet i 10. klasse 2. at få skabt præcise rammer omkring samlæsning- og udslusningsprocedurer for MO Plus Fremlægges i januar Ansvarlig: SH Særlige indsatsområder Valgfagsordning Der har været en stigende tendens til at fravælge de musisk/kreative tilbud i valgfagsordningen, hvilket giver anledning til at evaluere den eksisterende ordning og se på nye muligheder i valgfagsordningen. At evaluere og udarbejde en revideret valgfagsordning for klasse Der nedsættes en udviklingsgruppe, der skal udarbejde forslag til en kommende valgfagsordning. Fire lærere får hver 10 timer til arbejdet. Forelægges på lærermøde og for skolebestyrelsen i marts til endelig beslutning. Ansvarlig: Be, BB Musik Toftevangskolen er kendt i lokalsamfundet for sin vægtning af den praktisk/musiske dimension. Det kommer bl.a. til udtryk ved samlingerne, hvor børnene gennem sang og musik kan opleve at være en del af skolens fællesskab. Musiklærerne har med dette indsatsområde ønsket at kunne sætte særlig fokus på at få alle elever inddraget i det musiske samspil især de elever for hvem det er en særlig stor udfordring. Undervisning i musik stiller i disse år stadigt større krav. Mange musiklærere underviser klasser, som de kun har i dette ene fag. Når børn træder ind i musiklokalet, er det ofte med en forventning om, at her kan åbnes op for musikalske udtryksformer, som adskiller sig fra de arbejdsformer og -rutiner, som er indarbejdet til dagligt i klasselokalet. At alle elever oplever sig som betydningsfulde i det musiske fællesskab At afprøve betydningen af en tolærerordning i musik set i forhold til inddragelse af alle elever Der afsættes i skoleåret en dobbeltlærer i musiktimerne på 5. årgang. Musiklærerne har ønsket 5. årgang, da det er i denne aldersgruppe, der er mulighed for størst mulig bredde i det musiske samspil. Side 11 af 18

12 Der udarbejdes en skriftlig evaluering som fremlægges senest april Ansvarlig: JJ undervisningsvejleder i musik. Faglig selvevaluering - Naturfag På baggrund den samlede kvalitetsrapport i kommunen indgår Toftevangskolen i samarbejde med skoleområdet i et pilotprojekt omkring faglig selvevaluering i et fagområde. Fokus er på kerneopgaven og effekten af undervisningen. At opbygge en model for en periodisk selvevaluering i skolens fag eller fagområder. Der er fokus på processer, relationer og resultater ikke enkeltmedarbejdere eller enkeltelever. Samarbejdet om fagets udvikling: Hvad har faggruppen haft særligt fokus på at udvikle i den forgangne periode? Organisering Kompetenceudvikling Samarbejdsfora Undervisningens tilrettelæggelse - fx Hvad er rammesættende for undervisningen fx Fælles mål Årsplan Valg af undervisningsformer Udvælgelse og brug af læremidler Løbende evaluering af elevernes udbytte Resultater og nøgletal: Nationale test skal kommenteres af lærerne Afgangsprøver skal kommenteres af lærerne Ressourcer til læremidler Kompetenceprofil for lærerne formel Deltagelse i formel efteruddannelse Der udarbejdes en grundguide til selvevalueringsprocessen, der i videst muligt omfang, skal kunne anvendes i alle fag/fagområder. Som resultat af selvevalueringsprocessen udarbejder fagteamet en kort selvevalueringsrapport, der indgår i skolens skoleredegørelse for det aktuelle år. Skoleledelsen udarbejder i forlængelse af en TUS-samtale med udgangspunkt i selvevalueringsrapporten og andre kilder (fx undervisningsobservation) en kort redegørelse for fagets udvikling i den forgangne periode og eventuelle beslutninger om tiltag i den kommende. Eleverne: Der udarbejdes et kort digitalt spørgeskema til eleverne om deres oplevelse af faget og deres udbytte af undervisningen. Resultatet indgår i lærernes analyser som del af selvevalueringen. Der afsættes fra Skoleområdet 6 timer til hver af de deltagende lærere samt yderligere 10 timer til undervisningsvejleder. Side 12 af 18

13 Møder, hvor følgende deltager: LZ, Morten, Lotte og Nancy: 4.sept.,11. sep., 9. okt., 23. okt., 14. maj. Tidspunkt: kl Møder, hvor følgende deltager: lærergruppen (inkl. LZ) for fysik/kemi, biologi og geografi, Morten, Lotte og Nancy: 12. nov., 29. jan., 30. apr. Tidspunkt: kl Fagteamet i udskolingen fremlægger evalueringen af arbejdet i juni Ansvarlig: Skoleområdet Elevplaner Afprøvning af VOKAL Elevplan Fra skoleåret indførtes individuelle elevplaner for alle elever i Folkeskolen. På Toftevangskolen er der udarbejdet ramme- og principbeskrivelse for udarbejdelse af elevplaner, som uddeles minimum en gang om året. I skoleåret har en udviklingsgruppe evalueret elevplanerne på Toftevangskolen og har samtidig afprøvet en elektronisk skabelon: VOKAL elevplaner (Vurdering Og Kortlægning Af Læring) for at se på om et fælles sprog, som denne model danner basis for, kan bidrage til en generel kvalificering af arbejdet. Udviklingsgruppen nåede sammen med ledelsen frem til den beslutning, at hele skolen afprøver VOKAL i skoleåret At opkvalificere arbejdet med elevplaner At den samlede skole afprøver VOKAL og tager stilling til om denne fremover skal danne model for Toftevangskolens elevplaner På lærermøde i efteråret afholdes workshop omkring VOKAL-planer. Der vil her være særlig opmærksomhed på de punkter, der fremkom på lærermødet i maj 2012 vedr. omfang, tidsforbrug og kommunikationen til forældre senest i foråret 2013 evalueres det, om VOKAL lever op til intensionen om at kvalificere arbejdet. Evaluering Arbejdet med elevplaner evalueres i april 2013, hvorefter der tages endelig stilling til den fremtidige form for elevplaner. Ansvarlig: Be, HC IPads i undervisningen Kommende 7. årgangs lærere har ønsket at afprøve integrering af Ipads som personligt værktøj for eleverne i undervisningen. Der er udarbejdet særlig projektbeskrivelse jf. bilag 1. Skolerejse for alle pædagogiske medarbejdere Der er for skoleåret afsat midler til en skolerejse for den samlede lærer- og pædagoggruppe jf. bilag 2. Side 13 af 18

14 Mødeplan for skoleåret Pæd. råd, lærermøder, temamøder, afdelingsmøder under lærermøde, fagfordeling Møde Emne Ansvarlig kl Cooperative learning del 2 Be kl Lærermøde HC Indsatsområder kl Lærermøde- Vokalplaner HC kl Temamøde - teamsamarbejde Be/Ulla Nedergaard kl Temamøde - teamsamarbejde Be/Ulla Nedergaard kl Lærermøde/afd. møder HC/afd. koordinator kl Lærermøde HC kl Pæd. råd Temamøde Inklusion HC kl Temamøde - teamsamarbejde Be/Ulla Nedergaard kl Temamøde faglig læsning/genrepædagogik Be/Pia Juhl kl Lærermøde/afd. møder Undervisningsdifferentiering Skoledagens organisering kl Lærermøde Skoledagens organisering Valgfagsordning kl Lærermøde Årsplaner Skolens faglige miljø kl Pæd. råd Temamøde Stressforebyggelse Valg til tillidsposter kl Fagfordeling HC HC/afd. koordinator Be NG/HC HC HC/NG Be/BB HC Be HC/GN kl Lærermøde/afd. møder IT som pædagogisk læring Inklusion kl Lærermøde Evaluering af årsplaner/elevplaner kl Lærermøde Praksislæring/Projekt Ipad Faglig selvevaluering/naturfag HC/afd. koordinator Be/7.årgang HC HC HC HC HC/BB/Be +7. kl. LZ Side 14 af 18

15 Bilag 1- Projektbeskrivelse - Ipad i undervisningen 1. gruppe Elever i 7.a, 7. b samt låneklassesæt for hele skolens elever og deres lærere på årgangene. 2. Projektets formål og baggrund Som et nyt læringsværktøj indfører vi Ipads i undervisningen, som åbner for læring på en ny måde. Formålet er, at eleverne skal blive bedre til at læse og skrive, Ipads kan være et vigtigt skridt i denne retning. et er: Kompetenceudvikling af elevers og læreres digitale færdigheder, hvor Ipad og andre digitale medier indgår som værktøj. Udgangspunktet er at øge elevernes læse- og skriftsprogskompetencer, eleverne kan fx arbejde med Ipad en ud fra faser i genrepædagogikken, faglig litercy : se Utterslev Skole. At medarbejderne er i stand til at fagligt at imødekomme og udvikle elevernes digitale kompetencer. Toftevangskolen lægger vi vægt på, at eleverne kan håndtere deres ipad som et redskab til bedre læring. ipad er en motiverende faktor, den er ikke selve målet. Undervisningen kan ikke varetages af en ipad, men undervisningsrummet kan gøres større, da flere værktøjsfunktioner bliver tilgængelige. Digitalkamera, videokamera, internet, tekstbehandling, billedredigering, osv. er inden for rækkevidde i selve klasselokalet. 3. Projektets succeskriterier Vi ønsker at sætte fokus på it-læremidler og den didaktik, som kan sikre, at lærerne kan anvende it i overensstemmelse med elevernes allerede hvervede kompetencer. Det er afgørende, at vi bliver opmærksomme på at få flyttet noget af læringen over i det digitale rum, for det er dér, børnene allerede er. Børn i dag tilegner sig allerede selv læring digitalt og er såkaldt digital natives. Sproget gør faget, derfor er det vigtigt at arbejde med fagtekster på flere niveauer. Så elever og lærere får bevidsthed om genrekendskab. Mange elever mangler ord, når de skal tale om et emne, derfor skal der være fokus på faglig læsning og genrepædagogik, det handler om afkodning, forståelse og refleksion. (Andre skolers erfaringer med ipads er, at elevernes motivation til at skrive noter til undervisningen er steget betydeligt. Det er især de elever, der ikke tidligere har skrevet noter i timerne, der nu benytter det nye redskab, fordi det er nemt og tilgængeligt). 4. Projektets bestemmelses- sted, metode og organisering Toftevangskolen har forespurgt om muligheden for at anskaffe 80 ipads til elev- og lærerbrug. Forespørgselen er imødekommet efter aftale med it-chef Mogens Dam. Skolen anskaffer disse enheder som led i et pilotprojekt, hvor Side 15 af 18

16 5. Forankring efter projektperiodens udløb det undersøges, hvilke konsekvenser den øgede belastning af skolens netværk får for den øvrige it-drift. Skolen finansierer selv ekstra accesspunkter til det trådløse netværk, og it-afdelingen overvåger belastningen med henblik på erfaringsindsamling. De indkøbte ipads vil ikke blive serviceret af kommunens it-afdeling, men er omfattet skolens samling af øvrige undervisningsmidler, der er underlagt skolens eget tilsyn og ansvar. Udviklingsgruppen for pilotprojektet fremlægger erfaringerne på Pæd. Råd i foråret 2013 til videre beslutning. 6. Evaluering Skolens erfaringer med anvendelse af ipads i undervisningen vil blive stillet til rådighed for kommunens øvrige skoler. 7. Kommunikation Der udfærdiges brev til forældre vedr.- forældreansvar, erstatning, 8. Budget Indkøb af 2 klassesæt af ipads+ covers (60 stk + 20 stk til udlån) Der gives 50 timer til praksislæring til lærer (KP) til at initiere projektet. Side 16 af 18

17 Bilag 2- Projektbeskrivelse - Studietur Studietur Toftevangskolens pædagogiske personale. Fokus på digitale færdigheder i læringsmiljøet 1. gruppe Pædagogisk personale og ledelse på Toftevangskolen 2. Projektets formål og baggrund Lærere, pædagoger og ledelse drager af to omgange i 2013 på studieejse til? Toftevangskolen ønsker at være på forkant med at udvikle elevernes digitale færdigheder og dermed etablere en strategi for, hvordan ny teknologi integreres og understøtter læring i fagene i skoletiden og i fritidsdelen i SFOtiden. Afhængig af hvilken funktion personalet udfører i det daglige, vil der være forskellige interesseområder. Det overordnede fokus er det digitale læringsmiljø og Toftevangsskolens værdigrundlag i forhold til implementering af it. o o o Hvordan understøtter den enkelte medarbejder sin funktion i de vedtagne værdier? Hvad betyder det for den enkelte, at skolen sætter fokus på det digitale læringsmiljø? Hvilken kultur møder vi hvor ligner vi hinanden og hvor adskiller vi os fra hinanden? Det overordnede formål er at hente inspiration og få en fælles forståelse af, hvad digitale færdigheder er for en størrelse på Toftevangskolen. Vi ønsker at sætte fokus på it-læremidler og den didaktik, som kan sikre, at lærerne kan anvende it i overensstemmelse med elevernes allerede hvervede kompetencer. 3. Projektets succeskriterier Det er afgørende, at vi bliver opmærksomme på at få flyttet noget af læringen over i det digitale rum, for det er dér, børnene allerede er. Børn i dag tilegner sig allerede selv læring digitalt og er såkaldt digital natives. Medarbejdergruppen: Lærere, pædagoger og ledelse får i fællesskab sat fokus på, hvordan man fagligt kan imødekomme og udvikle elevernes digitale kompetencer. 4. Forankring efter projektperiodens udløb Der udarbejdes en et udkast til handleplan: indskoling, mellemtrin og udskoling for skoleåret Evaluering Der udarbejdes en evaluering efter hjemkomsten, som vil indgår i skoleredegørelsen 2013 Kontaktperson og kontaktoplysninger: Skoleleder, Helle Christensen Tlf Kommunikation Pæd. leder, Bettina Brandt, Tlf Toftevangskolen, Teglporten Birkerød 7. Budget Side 17 af 18

18 Side 18 af 18 Toftevangskolen - Indsatsområder

Toftevangskolen Indsatsområder 2013-2014

Toftevangskolen Indsatsområder 2013-2014 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Indsatsområder 2013-2014 Indhold Indledning... 3 Det professionelle miljø... 5 Teamsamarbejde...

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012

Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012 Toftevangskolen Indsatsområder 2011-2012 Indhold Det professionelle miljø... 3 1. Medarbejdernes professionsforståelse... 3 2. Teamsamarbejde... 3 3. Aktionslæring... 4 4. Pæd. evaluering (årsplan, elevplan,

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion

NY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier

Selvevaluering 2018 VID Gymnasier Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i

Læs mere

Toftevangskolen Skoleredegørelse 2012-13

Toftevangskolen Skoleredegørelse 2012-13 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Skoleredegørelse 2012-13 Indhold Præsentation af skolen... 3 Perioden, der gik... 4

Læs mere

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole

Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole Notat Status over it strategi Dagtilbud & Skole 2016-2020 14. marts 2018 Formål Målet er, at børn og elever i Assens Kommune bliver kritiske undersøgere, analyserende modtagere, kreative producenter og

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion

2013-14 udvides til at omfatte Sprog og adfærd 1. (K) 2012 -? Fortsat udvikling mod mere inklusion 1. (K) 2012 -? Søholmskolens virksomhedsrapport 2012-14 (K)=fælles kommunale indsatsområder (L)= lokale indsatsområder Rød skrift er justeringer juni 2013 Fortsat udvikling mod mere inklusion Ingen eller

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011

Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Guldborgsund Kommune Handleplan med baggrund i kvalitetsrapporten 2011 Indhold Indledning... 2 Handleplan med baggrund i Kvalitetsrapport 2011... 3 Overordnet tidsplan for de kommunale indsatsområder:...

Læs mere

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast)

INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) INKLUSIONSPOLITIK at høre til i et fællesskab DRAGØR KOMMUNE (udkast) Revideret 2016 0 Indhold Inklusion i Dragør Kommune 2 Faglighed 4 Organisation 5 Forældresamarbejde 6 Tidlig indsats 7 Opfølgning og

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010

Hobrovejens Skole AFTALE 2012 10. JUNI 2010 Hobrovejens Skole AFTALE 2012 2012 2014 10. JUNI 2010 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen

Kompetencecenteret på Præstemoseskolen KOMPETENCECENTER Kompetencecenteret på Præstemoseskolen Kompetencecenteret på Præstemosen er et overordnet organ, der består af skolens ressourcelærere dvs lærere, der har specialiseret sig inden for et

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014

Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Udkast til Årsplan i Undervisnings- og Børneudvalget for 2014 Med årsplanen tilrettelægger udvalget sit arbejde i møder, dialog og andre aktiviteter, således at det afspejler udvalgets prioriteringer af

Læs mere

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen

Årsrapport 2009 for Magleblikskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 6 1. Sammendrag og SFO har i 2009 haft 9 resultatkrav, hvoraf 3 er indfriet, 6 er delvist indfriet og 1 er ikke indfriet. Arbejdet ned de 9 resultatkrav er uddybet i beskrivelsen

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b

Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b Skabelon til evaluering af konvertering af timer fra den understøttende undervisning til to-voksen-ordning jf. folkeskolelovens 16b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse

Læs mere

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har

Læs mere

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18

Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015

Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole

Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole Strategi for implementering af folkeskolereformen på Bolderslev Skole 2015 2020 Skole og Undervisning november 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune

DEN RØDE TRÅD. Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole. Dragør kommune DEN RØDE TRÅD Dragør Kommunes strategi og drejebog for overgange fra børnehave til SFO og skole Dragør kommune Redigeret oktober 2017 0 Indholdsfortegnelse Indledning...2 Formål...2 1. Fælles grundfaglighed...3

Læs mere

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt

Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Motion i skoler - et breddeidrætsprojekt Udviklingskonsulent Trine Rose Center for Skole Slagelse Kommune Knap 80.000 indbyggere Sundhedstilstand og adfærd generelt dårligere end landsgennemsnittet. Dog

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Gjessø Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08 Dette er Gjessø Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08. Her præsenteres skolens vurdering af en række data, der beskriver væsentlige forhold på

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter

FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008

Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008 Dronninggårdskolen Det fysiske læringsmiljø Strategiplan 1. december 2008 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det visuelle læringsmiljø/det funktionelle læringsmiljø... 5 Sammenhæng/Status:... 5 Mål:...

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Resultatkontrakt for Næsby Skole

Resultatkontrakt for Næsby Skole Resultatkontrakt 2011-12 for Næsby Skole Odense Kommune - BUF - Skoleafdelingen 17.05.2011 dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Næsby - skole er indgået mellem Skoleafdelingen

Læs mere

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen.

Ringe Kost- og Realskole har i mere end 60 år tilbudt skolegang og undervisning som står mål med hvad der normalt forventes i folkeskolen. Evaluering af skolens samlede undervisning for Ringe Kost- og Realskole, Afdeling Kostskolen. Baggrund: I henhold til Lov om frie grundskoler 1 b. stk. 3, skal frie grundskoler regelmæssigt foretage en

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.

Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje

Læs mere

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune

Inklusionens 10 bærende elementer Strategi for inklusion Skanderborg Kommune Principper og handleplan for inklusionsarbejdet i Landsbyordningen i Voerladegård Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes Strategi for inklusion og Skolebestyrelsens principper for inklusion, har landsbyordningens

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole

Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole Evaluering af den samlede undervisning på Østerbro lilleskole På Østerbro Lilleskole har vi en bred evalueringskultur som udføres i vekselvirkning mellem den skriftlige og mundtlige dialog. Evaluering

Læs mere

Udviklingsplan for Skarrild Skole

Udviklingsplan for Skarrild Skole Udviklingsplan for Skarrild Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov

Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 2. Status for it i folkeskolen 3. Hvordan

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov

Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov Effektiv Læring Om at tilgodese alle elevers behov De lærer os en masse om fag; vi skal da lære at lære Kursus for ledelser, undervisere og forældre i grundskolen Effektiv Læring I skolen lærer eleverne

Læs mere