Transkript

1 Odense Kommune - LP Side 1 af Spring til indhold Lokalplanen har til formål at give mulighed for at opføre boliger ved den tidligere gartnerskole i Søhus, give mulighed for dagligvarebutik og sætte bestemmelser for en bevaringsværdig ejendom. Byrådet vedtog den 4. december 2013 kommuneplantillæg nr. 30 og lokalplan nr Slettensvej/Anderupvej. Vedtagelsen betyder, at der ikke må etableres forhold, der strider imod lokalplanen. Planerne er ændret i forhold til de forslag, der blev offentliggjort den 23. april Lokalplanen har til formål at give mulighed for at opføre boliger ved den tidligere gartnerskole i Søhus, give mulighed for dagligvarebutik og sætte bestemmelser for en bevaringsværdig ejendom. Kommuneplantillægget er udarbejdet for at give mulighed for ændre landzone og serviceområde i byzone til boligområde og serviceområde i byzone, således at der kan udlægges areal til boligbebyggelse, friareal, dagligvarebutik og service. Byrådet kan udstede forbud mod udstykning og bebyggelse i strid med rækkefølgebestemmelserne og udstede forbud mod bebyggelse eller ændret anvendelse i strid med rammebestemmelserne. Læs lokalplanen Planen kan fås i BorgerServiceCenter, Skulkenborg 1, Odense. Kommuneplantillægget er indarbejdet i den digitale kommuneplan, se Klagemulighed Enhver med retlig interesse i sagens udfald kan skriftlig klage inden 4 uger, altså inden 16. januar Afgørelsen kan indbringes for domstolene inden 6 måneder, altså den 19. juni Se nærmere i klagevejledningen. BYPLAN OPD

2 Klagevejledning til lokalplan og kommuneplantillæg Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage. Se hvad retlige spørgsmål er på Klagen skal sendes til: Odense Kommune, Byplan, Odense Slot, Nørregade 36-38, 5000 Odense C, så vidt muligt til pb.bkf@odense.dk. Herefter videresender kommunen inden 3 uger efter klagefristens udløb klagen til Natur-og Miljøklagenævnet med en udtalelse. Du får som klager tilsendt kopi af denne udtalelse med en frist på 3 uger til at fremsætte bemærkninger til kommunens udtalelse. Disse eventuelle bemærkninger skal sendes til Natur- og Miljøklagenævnet. Natur- og Miljøklagenævnet kan, hvis klagen indeholder flere klagepunkter, begrænse sin efterprøvelse til de væsentligste klagepunkter. Klagegebyr Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra kommunen. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, du som klager får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis der er indledt forhandlinger med dig og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at du som klager trækker din klage tilbage, eller du som klager i øvrigt trækker din klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at du som klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring.

3 Klagefrist Klagefristen er i denne sag 16. januar Klagen skal være kommunen i hænde inden for normal kontortid den 16. januar 2014, også for klager, sendt pr. . Klagen har ikke opsættende virkning, hvilket vil sige, at et byggeri eller andet ikke stoppes, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer det. Eventuel domstolsprøvelse Hvis du vil have kommunens eller Natur- og Klagenævnets afgørelse behandlet af en domstol, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er annonceret på kommunens hjemmeside, altså i dette tilfælde inden den 19. juni Du kan kontakte Byplan på adressen Nørregade 36-38, 5100 Odense C eller på Byplankontoret@odense.dk, hvis du har spørgsmål.

4 Slettensvej/Anderupvej Boliger og service

5 Om planlægning Hvad er en lokalplan En lokalplan er en juridisk bindende plan for et afgrænset område. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Grundejere ved således, hvilke arbejder de må gennemføre, og hvilke arbejder de kan forvente, at naboen gennemfører. Plansystemet Kommunernes planlægning af de fysiske omgivelser er reguleret i Lov om Planlægning. Lovens hensigt er at sikre en sammenhæng i planlægningen, at bevare byens kvaliteter og beskytte landskab og miljø. Herudover er det et særligt formål at høre offentlighedens synspunkter, inden byrådet træffer endelig beslutning om lokalplanens indhold. I kommuneplanen skal byrådet fastlægge de overordnede rammer for planlægningen af de enkelte arealer i kommunen. Med en lokalplan kan byrådet fastlægge, hvad der må ændres i omgivelserne og hvordan. Der skal altid vedtages en lokalplan, inden et større byggeri, anlægsarbejde eller en større nedrivning sættes i gang. Desuden skal der vedtages en lokalplan, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse. Byrådet kan på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag. Lokalplanens bestemmelser skal have hjemmel i Lov om Planlægning og må ikke stride mod den overordnede planlægning, fx kommuneplanen. Lokalplanens bestemmelser må dog gerne være strammere end kommuneplanens. Lokalplanens bestemmelser En lokalplan kan indeholde bestemmelser om for eksempel - områdets anvendelse udstykninger vej- og stiforhold placering og udformning af bebyggelsen bevaring af bygninger og landskabstræk sikring af friarealer etablering af fællesanlæg Offentlig høring Inden en lokalplan kan vedtages skal den være fremlagt til offentlig høring i mindst 8 uger. Alle har her mulighed for at fremsætte bemærkninger til det foreslåede. Synspunkterne behandles i byrådet i forbindelse med planens endelige vedtagelse. Lokalplanens opbygning Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold, lokalplanens forhold til anden planlægning samt lokalplanens foreløbige retsvirkninger. Bestemmelserne udgør den juridiske del af planen og er bindende for alle faste ejendomme inden for lokalplanens område. Kortbilaget viser lokalplanens område. 2

6 Indhold Om planlægning side 2 Om lokalplanen side 4 REDEGØRELSE Baggrund side 5 Lokalplanområdet side 5 Formål og indhold side 12 Forhold til anden planlægning side 13 Miljøforhold side 19 Tilladelser fra andre myndigheder side 21 BESTEMMELSER 1. Lokalplanens formål side Område og zonestatus side Anvendelse side Udstykning side Vej, sti og parkering side Bebyggelsens omfang og placering side Bebyggelsens ydre fremtræden side Bevaringsværdige bygninger side Skiltning og belysning side Ubebyggede arealer side Grundejerforening side Forudsætning for ibrugtagen side Ophævelse af lokalplan/byplanvedtægt side Lokalplanens varige retsvirkninger side 32 Vedtagelsespåtegning og offentlighedsperiode side 33 Kortbilag 1 Eksisterende forhold Kortbilag 2 Fremtidige forhold Kortbilag 3 Illustrationsplan Kortbilag 3a-Illustrationsplan, butik Kortbilag 4 Principielt forløb af vandrender over jord. Kortbilag 5 Bevaringsværdig beplantning 3

7 Om lokalplanen Lokalplanen giver mulighed for at opføre ca. 90 boliger ved den tidligere gartnerskole i Søhus. Det nye boligområde består dels af et område til åben-lav boligbebyggelse og dels et område til etageboliger i max. 2 etager. Skolens bygninger kan fortsat udnyttes til service - fx skole eller institution. Skolen kan fremtidigt også anvendes til lettere erhverv, som ikke medfører gener for omgivelserne. På hjørnet af Anderupvej/Otterupvej giver lokalplanen mulighed for opførelse af en dagligvarebutik til områdets daglige forsyning. Lokalplanen omfordeler flere by og landzonearealer inden for lokalplanafgrænsningen. Lokalplanområdets placering i Odense Kommune I lokalplanområdet findes en bevaringsværdig bygning og en del bevaringsværdig beplantning, som lokalplanen indeholder bestemmelser for. Endelig tager lokalplanen hensyn til nabovirksomheders muligheder for fortsat udvikling. Oversigtskortet viser lokalplanens område 4

8 Redegørelse Redegørelsen indeholder en gennemgang af lokalplanens indhold og lokalplanens forhold til anden planlægning. Baggrund Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra Kold College. Størstedelen af lokalplanområdet har hidtil fungeret som gartnerskole med plantage, drivhuse, undervisningsfaciliteter og elevboliger. Kold College er ophørt med deres aktiviteter på denne adresse og har samlet dem andetsteds i byen. Kold College ønsker at afvikle deres ejendom på Slettensvej. Lokalplanen er derfor udarbejdet, så arealerne kan udnyttes til andre formål, herunder boliger og butik. De eksisterende skolebygninger på Slettensvej 216 er allerede frasolgt og huser i dag en friskole. Lokalplanområdet Lokalplanområdet er vist på luftfotoet side 4. Området ligger mellem Slettensvej, Otterupvej og Anderupvej, på kanten af byen og det åbne land. Nord og vest for Slettensvej ligger gartnerivirksomheder med store arealer af væksthuse. Mod øst ligger Otterupvej og øst for den flere rideskoler og væksthusområder. Mod syd afgrænses området af 7 ejendomme beliggende Anderupvej. Syd for Mod vest, nord og øst ligger væksthuse som store volumener i det åbne land. Mod syd er skalaen præget af boligområder, som har en langt mindre og tættere skala. Illustration af de eksisterende forhold omkring lokalplanområdet Lokalplan nr

9 Redegørelse Anderupvej breder Odenses nordlige boligområder sig. Eksisterende forhold En del af lokalplanområdet er i dag omfattet af lokalplan , som udlægger et område til undervisningsformål med gartnerskole og skolehjem. Nærværende lokalplan omfatter hele den tidligere gartnerskole med frugtplantager, drivhuse, undervisningsfaciliteter, skolehjem, lærerboliger og friarealer. Området er meget fladt og derfor præget af muligheden for lange kig ud i landskabet. Inden for lokalplangrænsen er der store rum med frugttræer afgrænset af høje læhegn. Den nuværende boldbane Slettensvej er den gamle landevej mod Otterup og ligger som et snorlige bånd gennem landskabet. Lokalplanområdet ligger som et overgangsområde mellem det nordlige Odenses store boligområder og det åbne land med marker og plantager. Syd for området, langs Anderupvej, ligger 7 private ejendomme med boliger. Disse ligger i landzone. Syd for Anderupvej ligger byens områder med tæt-lav og åben lav bebyggelse. Vest, nord og øst for lokalplanområdet er landzone og er landskab præget af åbne flade marker og store arealer med væksthuse. Den nordlige vejadgang ud til Slettensvej Som nærmeste nabo mod vest, umiddelbart på den anden side af Slettensvej, ligger Gartneriet PKM A/S. Gartneriets bygninger og væksthuse præger hele det vestlige udsyn fra lokalplanområdet. Nord for lokalplanområdet ligger frugtplantager. Mod øst løber Otterupvej. Vejen er ikke synlig fra lokalplanområdet, da vejen ligger bag en tæt vejbeplantning. Øst for Otterupvej ligger rideskole og gartnerivirksomheder. Bebyggelse Lokalplanområdet er i dag præget af Gartnerskolens undervisningsbygninger. De tidligere væksthuse er blevet fjernet. Selve Gartnerskolen er opbygget i tegl og træ i 1-2½ etager. Der er 3 indre gårdrum med meget fine kvaliteter, som bør beva- Beplantning langs intern vej i området De tidligere væksthuse langs med Slettensvej er under nedtagning 6 Lokalplan nr

10 Redegørelse res og udnyttes. På området findes 2 lærerboliger, som fortsat kan benyttes til bolig samt en pumpestation. På grunden findes også et gammel muret kedelhus med skorsten, som fortæller en del af stedets historie som gartneri. Bygningen kan udnyttes til nye formål. Langs Slettensvej har skolens store væksthuse ligget indtil for nylig. Væksthusene er under nedrivning Langs Anderupvej ligger i dag 8 ejendomme. Heraf det tidligere skolehjem indrettet i en firlænget tidligere landbrugsejendom fra De øvrige 7 ejendomme langs Anderupvej er meget forskellige. Der er et par nyere parcelhuse, et stråtækt bindingsværkshus og flere store villaer på meget store grunde. Fælles for ejendommene er, at de ligger tilbagetrukket fra vejen med store grønne forhaver. Dette giver Anderupvej et sammenhængende roligt og grønt udtryk. Skolehjemmet på Anderupvej 40 er udpeget som bevaringsværdigt. Frugtplantage og læhegn i området Beplantning Størstedelen af lokalplanområdet består af frugtplantager adskilt af store læhegn af Rødel og Bornholmsk Røn. Området omkring den tidligere hovedbygning, i dag friskole og boldbane, er præget af en lang række forskellige træarter, flere af dem udsædvanlige for danske forhold. De mange træarter er plantet i undervisningsøjemed eller givet til Gartnerskolen som gave. Mange af træerne er fuldt udvoksede og giver sammen med frugtplantagerne området en helt særegen frodig kvalitet. Både skolebygninger og væksthuse ligger tilbagetrukket fra Slettensvej. Mellem vejen og bygningerne løber et bredt bælte af plæner med fritstående træer. Kedelhuset kan ombygges til ny funktion Et af de indre gårdrum i skolebygningen Slettensvej 216 Boligerne på Anderupvej og Gartnerskolens område er adskilt af et levende hegn. Del af skolebygningerne langs med Slettensvej Lokalplan nr

11 Redegørelse Fremtidige forhold Lokalplanområdet er omgivet af rideskoler og store gartnerier på de 3 sider. I lokalplanen er der taget hensyn til, at de omgivende virksomheder kan fortsætte deres drift uden at blive pålagt skærpede miljøkrav. Lokalplanområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er derfor i lokalplanen taget hensyn til bevaring af grundvandsressourcen med mulighed for nedsivning af regnvand. Arealet med skolebygningerne og boldbanen vil fortsat være udlagt til service og undervisningsformål, men der kan med lokalplanens vedtagelse også indrettes andre former for serviceerhverv, der ikke er til gene for omgivelserne. Syd og øst for skolebygningerne giver lokalplanen mulighed for, at der kan etableres boliger. En del af området nærmest Slettensvej udlægges til etageboliger med max. 2 etager. Det gamle kedelhus kan ombygges til fælleshus, vaskeri eller lignende. Nye bygninger skal bygges i materialer, der tager udgangspunkt i den nuværende skolebygnings materialer og udtryk. Ud mod Slettensvej udlægges et stort areal, der skaber afstand til vejen og gartnerierne vest herfor. Her placeres et forsinkelsesbassin til regnvand. Længere inde på området langs Otterupvej gives muligheder for parceller til åben-lav bebyggelse. Lokalplanen tager udgangspunkt i områdets nuværende karakter og i de vejstrukturer, der allerede findes. Samlet sikrer planen et varieret boligområde med forskellige boligtyper. De eksisterende træer, læhegn og frugtplantager vil give stor Illustration af fremtidig etagebebyggelse på hver side af den eksisterende interne vej 8 Lokalplan nr

12 Redegørelse Illustration af fremtidig etagebebyggelse på hver side af den eksisterende interne vej Illustration af fremtidig åben lav bebyggelse med åbne vandrender langs boligvejene Illustration af den fremtidige sti på støjvolden langs med Otterupvej Lokalplan nr

13 Redegørelse kvalitet til den nye boligbebyggelsen og er med til at fortælle stedets historie som gartnerskole. Området vil fortsat fremstå grønt og frodigt, da lokalplanen sikrer, at den markante beplantning omkring skolebygningerne og boldbanen skal bevares, og dele af de eksisterende læhegn bevares. Igennem hele boligområdet vil løbe åbne vandrender, der er medvirkende til et frodigt udtryk og giver mulighed for, at regnvandet nedsives lokalt. Friarealer Der udlægges arealer til fælles friarealer for boligerne. Den eksisterende boldbane ved skolen og beplantningen herom bevares. Langs Slettensvej udvides de eksisterende grønne arealer, så der gives afstand til gartneriet på den anden side af Slettensvej. Her kan placeres forsinkelsesbassin til regnvand. Langs Slettensvej skal plantes yderligere træer i et bælte. Mellem ny bebyggelse og eksisterende boliger langs Anderupvej lægges et friareal, som skal indeholde en rekreativ sti. Langs Otterupvej lægges et friareal, som skal udnyttes til en beplantet støjvold, men også til rekreativ cykel, gang og ridesti med offentlig adgang samt endnu et forsinkelsesbassin til regnvand. Anderupvej Langs Anderupvej ligger 8 eksisterende ejendomme, herunder Gartnerskolens nuværende skolehjem, Anderupvej 40. Disse boliger ligger i dag i landzone. Ingen af de eksisterende boliger fungerer som landbrugsejendomme, og de er omgivet af eksisterende byzone. Kun skolehjemmet, Anderupvej 40 er omfattet af lokalplanen og overføres med denne til byzone. De eksisterende boliger langs Anderupvej og den kommende bebyggelse adskilles af et friareal og et eksisterende levende hegn. Det sikrer bl.a., at eventuel fritidsdyrehold på ejendommene i landzone ikke er til gene for de kommende boliger. Der er dog erfaringsmæssigt sjældent lugtgener ved hestehold. Alle bygninger langs den nordlige side af Anderupvej ligger tilbagetrukket i forhold til vejen, med store grønne forhaver. Dette giver et harmonisk grønt vejprofil, trods de forskellige bygninger. Lokalplanen udlægger derfor en byggelinje foran Anderupvej 40 for at sikre åbenhed langs Anderupvej. Der kan her etableres begrønnet p-plads. Skolehjemmet Anderupvej 40 er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen. Se side 28. Lokalplanen indeholder et nedrivningsforbud og bevarende bestemmelser for bygningen. Område til dagligvarebutik Umiddelbart ved siden af Skolehjemmet, Anderupvej 40, i lokalplanområdets sydøstligste del, hjørnet af Otterupvej og An- 10 Lokalplan nr

14 Redegørelse derupvej kan opføres en dagligvarebutik. Butikken kan blive op til 1000 m 2 med tilhørende parkeringsareal. Området overføres til byzone og udlægges til bolig-service område. Butikken placeres tilbagetrukket fra Anderupvej, ligesom det er gældende for de andre bygninger langs Anderupvej. I det åbne område foran butikken etableres parkeringsarealer. Butikken skal opføres i materialer afstemt efter nabobygningen, den bevaringsværdige nabobygning Anderupvej 40. Det skal dokumenteres, at butikken ikke belaster naboer med støj, inden butikken ibrugtages. På selve Anderupvej vil etableringen af en butik betyde, at der etableres en ekstra venstresvingbane og et helleanlæg til brug ved krydsning af vejen. Illustrationsplan. Butikken placeres ved siden af Anderupvej 40, tilbagetrukket på grunden med parkering foran. Se også illustrationen på kortbilag 3a. Gartneriet PKM Vest for lokalplanområdet, på den anden side af Slettensvej, ligger blomstergartneriet PKM A/S. Lokalplanen udlægger et friareal mellem PKM og det nye boligområde, hvor der ikke må bygges boliger. Formålet er at forebygge nabogener mellem PKM og de kommende boliger. Bebyggelsesplanen er udarbejdet i dialog med PKM, for så vidt angår arealfordeling og placering af boliger. Støj: Områdets nordlige del er allerede i dag udlagt og benyttet til skoleformål for børn. Støjgrænserne for børneskole og åben-lav boliger er ens og PKM vil med nye boliger derfor ikke blive pålagt skærpede støjkrav i forhold til i dag. Nye boliger tættest på PKM udlægges som etageboliger, der er mindre støjfølsomme end åben-lav boliger. Der er foretaget en støjmåling, der indikerer at PKM s støj ikke vil belaste nye boliger. Den grønne markering viser områder udlagt til væksthusformål i kommuneplanen. Nord for PKM er der gode muligheder for gartneriet kan ekspandere fysisk inden for væksthusområdet Lys: Reflekteret lys fra væksthusene kan opleves som en gene for de kommende boliger. Der er ikke lovgivning på området. For at imødekomme eventuelle nabogener mellem det planlagte boligområde og PKM er det før omtalte friareal udlagt. Arealet giver en afstand på mellem meter fra det planlagte byggeri til Slettensvej. Hertil kommer Slettensvejs bredde på 15 meter mellem PKM s arealer og lokalplanområdet. I afstandsarealet findes allerede i dag beplantning i form af store enkeltstående træer, som kan filtrere det reflekterede lys fra PKM s væksthuse. Lokalplanen stiller krav om, at der skal plantes yderligere træer langs Slettensvej mellem PKM og ny boligbebyggelse. Mod nord trækkes nye boliger med en byggelinje 30 meter væk fra landzonegrænsen. Trafik: Odense Kommunes trafikmodel viser en nuværende trafik på Slettensvej på ca biler i døgnet. Med en udbygning på ca. 90 boliger vil den forventede trafik stige med ca. 360 biler i døgnet. Med Slettensvejs dimensionering vil vejen uden problemer have kapacitet til den forventede øgede trafikmængde. Slettensvej vil også have kapacitet til en eventuel øget mængde af tung trafik fra Gartneriet PKM. Lokalplan nr

15 Redegørelse Det vurderes, at erhvervstrafikken fra gartneriet mest hensigtsmæssigt kan benytte sig af rampeanlægget til Otterupvej ved Bladstrupvej nord for lokalplanområdet. Dermed kan tung trafik fra PKM s hovedudkørsel ledes væk fra det planlagte boligområde. Der er udlagt areal til en intern sti gennem området, som udmunder nær krydset Otterupvej/Anderupvej ved den eksisterende skolesti til Søhusskolen. Der er derfor i planen taget højde for, at boligområdet ikke giver anledning til et øget antal bløde trafikanter på Slettensvej. Formål og indhold Lokalplanen giver mulighed for at etablere nye boliger efter principperne vist på illustrationsplanen, kortbilag 3. Formålet er at få et attraktivt og varieret boligområde, hvor der tages hensyn til eksisterende bebyggelsesstruktur og grundvandsinteresserne i området. Der overføres areal fra landzone til byzone for at muliggøre boligbyggeri. PKM s primære udkørsel i forhold til lokalplanområdet og Otterupvej Lokalplanen giver mulighed for, at skolebygningerne Slettensvej 216, ud over skoleformål, også kan udnyttes til lettere erhverv, der ikke er til gene for omgivelserne. Lokalplanen har til formål at bevare den bevaringsværdige bygning Anderupvej 40. Lokalplanen giver også mulighed for at opføre 1 dagligvarebutik, samtidig med at den bevaringsværdige bygning og bygningsstruktur omkring det tidligere skolehjem, Anderupvej 40, bevares. Lokalplanen har endvidere til formål at undgå nabogener mellem nye boliger og nabovirksomheder, så vidt det er muligt inden for Planlovens muligheder. Dette gøres som nævnt ovenfor bl.a. ved at udlægge et beplantet ubebygget areal mellem gartneriet PKM og de kommende boliger og sikre afstand og beplantning mellem nye og eksisterende boliger. Ligeledes er der et grønt areal mellem eksisterende boliger i landzone langs Anderupvej og nye boliger. Støjvold langs Otterupvej sænker risikoen for støjgener fra virksomheder øst for Otterupvej. Endelig overfører lokalplanen en del af området fra landzone til byzone. Tekniske anlæg Der udlægges areal til et forsinkelsesbassin til regnvand i lokalplanområdets sydøstligste hjørne og i friarealet langs Slettensvej. Forsinkelsesbassinerne skal indpasses landskabeligt. Arealet for regnvandsbassinet nær Slettensvej kan udvides efter behov. Der kan etableres yderligere bassiner i andre områder om nødvendigt. 12 Lokalplan nr

16 Redegørelse I arealet til åben/-lav boliger findes i dag en pumpestation, som forbliver på stedet. Det skal dokumenteres, at pumpestationen ikke belaster boligerne med støj, inden boligerne ibrugtages. Belysningsplan Belysning langs områdets stier og veje skal følge retningslinjerne i Odense Kommunes Belysningsmanual. Dette gælder belysning på stiforbindelser og boligområdets veje. Belysningsmanualen kan findes på Odense Kommunes hjemmeside. For boligveje gælder, at belysning skal ske med downligth eller parkbelysning i max. 5 meters højde. Forhold til anden planlægning Kommuneplan Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen. Kommuneplanens rammer udlægger del af lokalplanområdet til byzone, serviceformål, i område 11.S21. Endvidere udlægger kommuneplanen en del af området til landzone. Lokalplanen følges derfor af et kommuneplantillæg, der ændrer en del af området til boligområderne 11.B25, 11.D21, 11.BS2, serviceområdet 11.S21 og friareal 11.F23. Lokalplanen giver mulighed for etablering af 1 dagligvarebutik på op til 1000 m 2. Butiksmuligheden ligger under 500 m fra en eksisterende ejendom med mulighed for butik, Slettensvej 182. Muligheden er dermed ikke i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer. Den eksisterende butik ligger i tilknytning til et autoværksted. Lokalplanen er i overensstemmelse med tillæg nr. 30 til kommuneplanen. Zoneforhold Lokalplanområdet ligger i byzone og landzone omkranset af landzone. Området i tilknytning til Kold Colleges tidligere undervisningsfaciliteter, der er omfattet af lokalplan , ligger i byzone. Landzoneareal indenfor lokalplanområdet vil med lokalplanens endelige vedtagelse blive overført til byzone, herunder det tidligere skolehjem, Anderupvej 40. Eksisterende boliger langs Anderupvej, der ligger i landzone, omfattes ikke af lokalplanen og forbliver i landzone. Placeringen af eksisterende butik på Slettensvej 182 under 500 m fra lokalplanens butiksmulighed, vist med rødt. Med grønt vist de to centerområder i nabolaget. Nord for de eksisterende skolebygninger ligger et mindre areal i byzone, som ikke omfattes af lokalplanen og som tilbageføres til landzone. Tilbageførslen til landzone sker ikke med vedtagelsen af denne lokalplan, men forudsætter en efterfølgende Lokalplan nr

17 Redegørelse byrådsbeslutning. Det udarbejdede kommuneplantillæg nr. 30 justerer grænserne mellem byzone og landzone. Bæredygtighed Områdets baggrund som gartnerskole og væksthusområde, placeringen som overgang mellem by og land og den underliggende grundvandsressource lægger op til et område, som udbygges ud fra bæredygtige principper. Boligområdet vil kunne anvendes til byggeri inspireret af en bæredygtig tankegang. Der bygges fortrinsvis tæt på mindre grunde. Lokalplanen giver mulighed for at opstille solceller på tagene af både nybyggeriet og det eksisterende byggeri. Der gives mulighed for grønne tage. Lokalplanen stiller krav om, at regnvand så vidt muligt skal nedsives på egen grund. Der skal etableres åbne vandrender/ wadier langs bygninger og nye veje. Regnvandsbassiner til forsinkelse af overfladevand skal etableres, som en del af områdets rekreative elementer. Med lokalplanens forskellige slags byggeri lægges der op til et område med boligtyper, der kan tiltrække både unge, ældre, enlige samt små og store familier. Lokalplanen sikrer stier til eksisterende stisystem med forbindelse til skole og indkøbsmuligheder, så cyklen kan tages i stedet for bilen. Klimaplan I 2010 vedtog Odense Kommune en Klimaplan, som opfølgning på Miljøpolitikken. Klimaplanen har en vision om, at Odense skal være en CO 2 neutral by i Ved at bygge tættere på mindre grunde kan området huse flere boliger, hvilket understøtter målene i Klimaplanen. Målene understøttes også af lokalplanens muligheder for nedsivning af regnvand. Bevaringsværdige bygninger Indenfor lokalplanområdet er udpeget 1 bevaringsværdig bygning jf. SAVE-registeret, Anderupvej nr. 40. Bygningen er markeret på kortbilag 1. Bygningen omfattes af et nedrivningsforbud i lokalplanen, og der laves bevarende bestemmelser for udstykning, vedligehold, om og tilbygninger. Anderupvej 40 Anderupvej 40, hovedbygningen, er bevaringsværdig i kat. 3 jf. SAVE-registeret. Desuden udgør gårdrummet med porte en bevaringsværdig sammenhæng. Anderup Vestergaard er et typisk eksempel på en udflyttet 14 Lokalplan nr

18 Redegørelse gård fra slutningen af 1800-tallet, hvor især stuehuset er meget velbevaret. Gården er opført i 1894 og ligger lidt tilbagetrukket fra Anderupvej, med en tidstypisk stor forhave. Ejendommen fremstår som et meget reguleret og planlagt anlæg med et fritliggende stuehus i 1½ etage og tre sammenbyggede længer. Stuehuset har et H-formet grundplan, et typisk træk fra 1890 erne. Huset er opført i røde maskinstrøgne sten. De nye maskinstens præcisioner er udnyttet i murværkets mange nøje planlagte detaljer. De murede stik over døre og vinduer, ¾ staffen dør og vinduesfalsene på gårdfacaden og ikke mindst de to murede portpartier, der binder stuehus og udlænger sammen, er udført i høj håndværksmæssig klasse. En vigtig detalje er de brændte fuger, som er med til at understrege murværkets præcision, og er her særdeles velbevarede. Taget er tækket med skifer og har udhæng med udskårne Anderup Vestergaard fra 1894, Anderupvej De to portpartier, der forbinder stuehuset med udlængerne Lokalplan nr

19 Redegørelse spærender og udhængsspær på gavlene. Stuehuset fremstår meget originalt. Driftsbygningerne, der oprindeligt var stråtækte, fremstår i dag ombyggede, men er vigtige for opfattelsen af det samlede anlæg. Trods ombygningen til ungdomsboliger har de tidligere driftsbygninger stadig med deres hovedform. Sammen med de murede tandsnitgesimser er der et tydeligt præg af landbrugsbygninger og fortæller sammen med stuehuset historien om ejendommens landbrugsmæssige fortid. Anbefalinger: Arealet mellem stuehus og Anderupvej bør forblive ubebygget. Stuehuset bør bevares med sin nuværende hovedform, de ubehandlede mure i røde maskinsten, med brændte fuger og med de mange murværksdetaljer. Tagets form og skiferbelægning, udhængsspærrerne og de udskårne spærender bør ligeledes bevares. De originale døre og porte bør istandsættes fremfor udskiftes, alternativt udføres kopier. Stuehusets vinduer skal ved en eventuel udskiftning have samme form med buet overkarm og samme opdeling med en lodret og en vandret post og fire vinduesrammer. Udsmykningerne over portfagene i smedejern med initialer og årstal bør bevares. I verandaen mod øst kan de murede tavl fjernes til fordel for en beklædning i det underste tavl af høvlede og profilerede brædder. Detalje i murværket omkring porte. Maskinstrøgne sten lagt i mønster med brændte fuger Skifertaget har udhæng med udskårne spærender og udhængsspær på gavlene. Udlængerne bør bevares, men kan subsidiært udskiftes med bygninger med samme hovedform. Gældende lokalplaner Med vedtagelse af denne lokalplan ophæves samtidig den hidtil gældende lokalplan nr Planlægning i forhold til nabokommuner Det er Odense Kommunes vurdering, at det planlagte byggeri, ikke vil have en påvirkning på vores nabokommuner. Skolehjemmet indrettet i længerne, der danner gårdrummet Kollektiv trafik Området betjenes af flere bybusser og regionale buslinjer fra Slettensvej, Anderupvej og Otterupvej. Vej og stiplanlægning Adgang til det nye boligområde skal ske via de to eksisterende indkørsler fra Slettensvej. De planlagte adgangsveje og boligveje indenfor lokalplanområdet får status som private fællesveje. Der må ikke etableres nye overkørsler fra det ny boligområde til Slettensvej. Den kommende butik får indkørsel via den nuværende over- 16 Lokalplan nr

20 Redegørelse kørsel ind til ejendommen. Der vil i forbindelse med etableringen af butikken også skulle etableres trafikale tilpasninger på Anderupvej. Som udgangspunkt vil det blive en ekstra venstresvingsbane og et helleanlæg på Anderupvej. I boligområdet etableres gang og cykelstier med forbindelse til det eksisterende skolestisystem i boligområderne syd for Anderupvej. Der etableres ny stiudkørsel i lokalplanområdets sydøstlige hjørne, øst for Anderupvej 40. Langs den østlige og nordlige side af lokalplanområdet kan der anlægges ridesti separeret fra cykel/gangstien. Skoledistrikt Lokalplanområdet ligger inden for Søhusskolens skoledistrikt. Lumby Skole ligger også tæt på lokalplanområdet. Byrådet kan ændre skoledistrikterne i overensstemmelse med skolernes kapacitet. Et områdes skoledistriktstilknytning fremgår af kommunens hjemmeside. Forsyning Lokalplanområdet forsynes med el af Energi Fyn A/S. Lokalplanområdet forsynes med vand af Søhus Vandværk. Vandcenter Syd A/S aftager spildevand. Lokalplanområdet forventes varmeforsynet med kollektiv varmeforsyning. Valget af forsyningsform afgøres af Odense Kommune gennem godkendelse af et projektforslag efter Varmeforsyningsloven. Der kan suppleres med alternativ energiproduktion i form af fx el-producerende solceller efter regler fastsat af Odense Kommune. Der bør ikke suppleres med alternative varmekilder i områder, der forventes kollektivt forsynet. Regn- og spildevand Størstedelen af lokalplanområdet er beliggende i fælleskloakeret opland, udlagt i den gældende spildvandsplan. Ved nybyggeri skal området tilsluttes det offentlige kloaknet for spildevand og kan tilsluttes for regnvand. En mindre del af lokalplanområdet er ikke omfattet af den gældende spildvandsplans dækningsområde. Nye kloakarbejder skal udføres efter separatprincippet. Tag og overfladevand fra de enkelte grund bør nedsives og/ eller bortledes til den offentlige regnvandsledning. I spildevandsplan er angivet, hvor meget tag og overfladevand, der maksimalt må udledes til regnvandssystemet uden forsinkelse, fra forskellige typer af arealanvendelse, herunder bolig og erhvervsområder samt grønne områder. Hvis en større del af matriklen ønskes befæstet, skal der etableres forsinkelse af overfladevand fra den del af arealet, der overskrider den maksimale befæstelsesgrad. Forsinkelsen kan Lokalplan nr

21 Redegørelse etableres i form af bassiner, faskiner, nedsivning eller lignende. Af miljømæssige hensyn er det ønskeligt at nedsive regnvand. Miljømyndigheden kan, på nærmere givne vilkår, give tilladelse til nedsivning af regnvand fra tage og overfladevand fra befæstede arealer. Tilladelsen kan som hovedregel kun gives, hvis nedsivningen kan ske uden risiko for grundvandet, hvis det er geoteknisk muligt, og hvis det kan ske uden ulemper for naboer. Se endvidere nedenstående afsnit om Grundvandsbeskyttelse herunder og Overfladevand og vandindvindingsinteresser side 19. Grundvandsbeskyttelse Lokalplanområdet er i kommuneplanen udpeget til et område med drikkevandsinteresser, hvor grundvandet i særlig grad skal beskyttes. Området ligger oven på en grundvandsressource og indenfor indvindingsoplandet af Søhus Vandværk. Den sydligste, allerede bebyggede del af lokalplanområdet, ligger indenfor vandværkets 300 meter bebyggelseszone. På området ligger også en privat boring. Omkring boringen skal etableres et fredningsbælte med centrum i boringen og radius på mindst 10 meter. Inden for dette område må der ikke drives virksomhed eller ske oplag eller brug af stoffer, produkter eller materialer, der kan forurene grundvandet. For at sikre den fortsatte grundvandsdannelse er det væsentligt, at regnvand så vidt det er muligt kan nedsives indenfor lokalområdet, også i fremtiden. Samtidig skal det sikres, at det nedsivede regnvand er af god kvalitet, så grundvandsressourcen ikke forurenes. Det kan fx have betydning for hvilke materialer, der benyttes i et fremtidigt byggeri. Se endvidere afsnit om Regn og Spildevand side 17 og afsnit om Overfladevand og vandindvindingsinteresser side 19. Kystnærhedszone Den østlige del af lokalplanområdet ligger mindre end 3 km fra Odense Fjord. Denne del af lokalplanen er omfattet af bestemmelserne i Planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområdet.( 5a, stk. 4 (byzone)/ 5a, stk. 3 (sommerhusområde og landzone)). Markering af indvindingsoplandet af Søhus Vandværk. I lokalplanområdet er en privat boring. Den sydvestlige del af lokalplanområdet ligger indenfor 300 meter af vandværket og hele lokalplanområdet ligger inden for indvindelsesoplandet. Den planmæssige begrundelse for at udlægge boliger inden for kystnærhedszonen er tilknytningen til den eksisterende bebyggelse, der ligger syd for lokalplanområdet. Lokalplanens udlæg til bebyggelse er en naturlig forlængelse af eksisterende byudvikling. Området har god skolekapacitet og lokalplanens udlæg til stier vil koble sig op på eksisterende skolestisystem. Lokalplanen giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik til områdets daglige forsyning. Lokalplanområdets placering i forhold til kystnærhedszonen 18 Lokalplan nr

22 Redegørelse Visuelt vil byggeri med de højder, der er fastsat i lokalplanen på grund af topografi, landskab, eksisterende bebyggelse og infrastruktur ikke give en visuel påvirkning af kystlandskabet ved Odense Fjord. Miljøforhold Miljøvurdering Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (lov nr. 936 af 24. september 2009) har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til denne lov er der foretaget en screening af lokalplanens indvirkning på miljøet. På baggrund af screeningen vurderer Odense Kommune, at planen ikke får en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er derfor ikke behov for at foretage en samlet miljøvurdering af lokalplanforslaget. Af screeningen fremgik det, at den underliggende grundvandsressource kunne blive belastet. Forholdene vedrørende vedligehold af grundvandsressourcen er der taget højde for i lokalplanens muligheder for nedsivning af overfladevand på egen grund og etablering af wadier langs vejene. Af miljøscreeningen fremgik endvidere, at nabovirksomheder kunne blive begrænset i deres aktiviteter på grund af nye boliger. Forholdene er der taget hensyn til i lokalplanen ved støjafskærmning og ved boligernes placering i forhold til virksomhederne. Se endvidere afsnit om vejtrafikstøj/virksomhedsstøj næste side. Højspænding Fyn Net har en 60 kv luftledning nord for lokalplanområdet. Overfladevand og vandindvindingsinteresser Lokalplanområdet er beliggende i et område med vandindvindingsinteresser, i oplandet for Søhus Vandværk. Et af målene i Odense Kommunes Miljøpolitik er, at al regnvand fra nye bebyggelser nedsives lokalt. Nedsivning kan fx ske ved brug af faskiner på egen grund, åbne forsinkelsesrender, wadier (åbne forsinkelsesrender med aktivt rensende muld) eller andre tiltag. Dette kan indgå som et væsentligt og synligt bæredygtighedsaspekt. Overfladevandet ledes via åbne render til bassin med olieudskiller og sandfang. De åbne vandrender kan løbe i et system omkring større bygningsvolumener og langs områdets interne veje til bassinerne. Kommunen skal ansøges om tilladelse efter Miljøbeskyttel- Lokalplan nr

23 Redegørelse sesloven til etablering af nedsivningsanlæg for tag og overfladevand. Ved tag og overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer. Tag og overfladevand må ikke indeholde stoffer, der kan anses for at have en risiko for at forurene grundvandsressourcen i området. Der er planlagt 2 forsinkelsesbassiner til regnvand indenfor lokalplanområdet. Regnvandsbassiner skal udformes som lavvandede søer i tørvejr, mens vandstanden stiger under regnvejr. Se endvidere afsnit om Grundvandsbeskyttelse og Spildevand hhv. side 18 og side 17. Vejtrafikstøj/virksomhedsstøj Lokalplanområdet påvirkes af støj fra vejtrafikken på Otterupvej. I lokalplanens nærområde ligger forskellige virksomheder. I lokalplanen er der taget hensyn til nye boligers afstand til disse virksomheder og ved nye boligers placering og udformning i forhold til støj. Lokalplanområdet kan potentielt belastes af støj fra rideskoler øst for Otterupvej. Lokalplanen udlægger derfor areal til en landskabelig støjvold langs med Otterupvej. Støjafskærmningen skærmer endvidere boligerne mod vejstøj fra Otterupvej. Lokalplanområdet kan potentielt blive belastet af støj fra Gartneriet PKM, vest for lokalplanområdet. Der udlægges derfor et afstandsareal mellem PKM og ny bebyggelse. For placering af butik er der risiko for støjbelastning af boliger omkring butikken. VM acoutics har beregnet støjen fra den planlagte dagligvarebutik i lokalplanområdet. Resultatet foreligger i form af rapporten Beregning af ekstern støj fra varelevering, kundetrafik og køleaggregat hos Fakta på Anderupvej i Odense med ny beliggenhed. af 5. marts Støjen kan potentielt komme fra p-plads, varekørsel og af og pålæsning af varer til butikken samt eventuel ventilationsstøj. Kommuneplan og lokalplan udlægger området omkring butikken til bolig-service område. Rapporten viser, at der med etablering af støjskærme på 3 m højde ved varegården, ikke vil være overskridelse af vejledende støjgrænser for boligerne mod nord og øst. Rapporten viser, at der vil være risiko for overskridelse af støjen på facaderne af de eksisterende boliger i Anderup Vestergård (Anderupvej 40-43). Støjen kan reduceres eksempelvis med at opsætte støjskærme ind mod Anderup Vestergård eller tilpasse kørslen med varebiler på parkeringsarealet. Håndtering af støjen vil blive endelig afklaret i byggesagen. Såfremt det viser sig, at de vejledende støjgrænser ikke kan overholdes, kan kommunen via påbud efter miljøbeskyttelseslovens 42 kræve, at butikken skal reducere støjen. 20 Lokalplan nr

24 Redegørelse Habitatbekendtgørelsen Odense Kommune har screenet lokalplanområdet og vurderer samlet, at lokalplanforslaget ikke medfører en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for generelt beskyttede arter jf. habitatdirektivets bilag IV. Jordforurening Der er ikke kortlagt nogen form for jordforurening inden for lokalplanområdet. For alt nybyggeri til bolig, børneinstitution og offentlig legeplads gælder, at friarealerne skal være indrettet med mindst ½ m ren jord øverst eller varig fast belægning. Tilladelse fra andre myndigheder Planloven Naturstyrelsen har indsigelsesret overfor nye byzonearealer, der ikke fremgår af landsplandirektivet, herunder Kommuneplan Museumsloven Lokalplanområdet rummer qua sin størrelse og topografi samlet set et arkæologisk potentiale for såvel bebyggelse som begravelser fra forhistorisk tid. Hvis der under anlægsarbejde på området påtræffes jordfaste fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg (jf. Museumslovens 27, lov nr. 473 af 7. juni 2001), skal anlægsarbejdet omgående indstilles, i det omfang det berører fortidsminder, og Odense Bys Museer adviseres. Odense Bys Museer anbefaler, at der foretages en arkæologisk forundersøgelse, før iværksættelsen af anlægsarbejde. Forundersøgelsens resultater danner grundlag for en vurdering af, om arealet umiddelbart herefter kan frigives, eller om det vil være nødvendigt yderligere at foretage en egentlig arkæologisk udgravning. Landbrugsloven landbrugspligt På en del af matr. nr. 2a Anderup by, Lumby er der landbrugspligt jf. 2 i lov om landbrugsejendomme. Lokalplanen forudsætter, at landbrugspligten ophæves efter 6 eller 7 i lov om landbrugsejendomme. Indtil arealet tages i brug til lokalplanformålet, skal arealet drives jordbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler. Lokalplan nr

25 Redegørelse 22 Lokalplan nr

26 Bestemmelser Lokalplanens bestemmelser fastsættes i henhold til Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009). Bestemmelserne gælder for det i 2 nævnte område i Odense Kommune. 1. Lokalplanens formål Lokalplanen har til formål: At sikre et attraktivt, varieret boligområde, der understøtter en bæredygtig udvikling. At sikre hensyntagen til nabovirksomheders fortsatte virke. At fastlægge, at en del af området fremtidigt kan anvendes til dagligvarebutik. At fastholde områdets grønne karakter ved at sikre bevaringsværdige træer. At sikre den bevaringsværdige bygning Anderupvej 40 mod nedrivning, og at om og tilbygninger sker med hensyntagen til bygningernes karakter. At sikre, at ny bebyggelse samt udstykning omkring eksisterende bebyggelse sker med hensyntagen til områdets karakter. At sikre offentligt tilgængelige stiforbindelser gennem området med forbindelse til eksisterende stisystemer uden for lokalplanområdet. 2. Område og zonestatus 2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter følgende matr. nr. 2g, del af 2a, del af 2f, Anderup by, Lumby, samt alle parceller der udstykkes herfra. 2.2 Lokalplanområdet ligger i byzone og landzone. Ved lokalplanens endelige vedtagelse overføres nuværende landzonearealer til byzone. I områdets nordlige del tilbageføres et mindre byzoneareal til landzone. 3. Anvendelse 3.1 Lokalplanområdet opdeles i 6 delområder, som vist på kortbilag Delområde B1 må kun anvendes til boligformål i form af åbent-lavt byggeri. Delområde B2 må kun anvendes til boligformål i form af etagebyggeri. I området kan der foruden boliger opføres tilhørende fælles faciliteter som vaskeri, fælleshus og lign. Delområde BS må kun anvendes til bolig og service- Lokalplan nr

27 Bestemmelser formål i op til 2 etager. Der kan etableres 1 dagligvarebutik til områdets daglige forsyning i byggefelt B3. Indenfor delområde B1 og B2 må indehaveren af en ejendom drive servicevirksomhed under forudsætning af: - at virksomheden ikke medfører ulemper for de omkringboende og ikke medfører behov for parkering, der ikke er plads til på ejendommen, - at ejendommens karakter af beboelsesejendom ikke forandres, og - at områdets karakter af boligområde ikke brydes. Delområde S må kun anvendes til uddannelsesformål, institutioner, privat og offentlig service samt mindre erhvervsvirksomheder, der naturligt kan indpasses og ikke belaster omgivelserne med forurening, støj, oplag eller trafik. Der kan ikke opføres boliger i delområdet. Delområde F1 og F2 må kun anvendes til offentlige friarealer, herunder til legeplads, boldbane, afstandsbælte, stier, beplantning, støjvold samt forsinkelsesbassiner til regnvand. Der må ikke opføres bygninger ud over skure eller mindre sekundære bygninger, som er nødvendige for områdets brug som friareal. 4. Udstykning 4.1 Udstykning skal ske efter principperne, som vist på illustrationsplanen kortbilag Område B1 skal udstykkes med grundstørrelser på mellem 600 og 800 m 2. For sammenbyggede boliger kan den enkelte grund være ned til 400 m 2. Uanset ovenstående kan grunde i lokalplanens nordøstlige hjørne, som er belagt med en byggelinje, vist på kortbilag 2, udstykkes i grundestørrelser op til 1100 m Vej, sti og parkeringsforhold Vej og parkering 5.1 Vejadgang til lokalplanområdet skal ske via de eksisterende vejadgange fra Slettensvej og Anderupvej, som vist på kortbilag 2. Vejadgang til delområde B1, B2, S og F2 skal ske fra Slettensvej via eksisterende overkørsler. Der må ikke etableres yderligere overkørsler til Slettensvej fra disse delområder. 24 Lokalplan nr

28 Bestemmelser 5.2 Der skal udlægges areal til nye private fælles boligveje og stier efter principperne vist på kortbilag 2. Ny veje udlægges i mindst 7 meters bredde og anlægges med en vejbredde på 5,5 meter. Vejene skal anlægges og udføres med størst mulig hensyntagen til trafiksikkerhed. Lange lige vejforløb skal undgås. Der skal etableres græsrabat mellem kørebane og skel. I rabatten skal etableres grøfter/rende, der giver mulighed for nedsivning og forsinkelse af regnvand. Ved overkørsler kan renden rørlægges. Renden etableres med olieudskiller og filtermuld eller lign., der sikrer mod nedsivning af forurenede stoffer. 5.3 I delområde B1 skal parkering ske på egen grund. 5.4 Parkeringsområde P3 skal fremstå som grøn parkering (armeret græs eller lign.) og omkranses af hæk, så parkeringsområdet i videst mulig omfang fremstår som en del af et haveanlæg. Se også I delområde B2 skal der anlægges 1 parkeringsplads pr. bolig og udlægges areal til ½ parkeringsplads pr. bolig. Parkering skal ske på fælles p-pladser. 5.6 Parkering til nyt byggefelt i i område BS skal håndteres i P2. Stier Parkeringsområde P2 skal omkranses af hæk langs de sider, der vender mod indkørselsvejen, Otterupvej og Anderupvej, som vist på illustrationsplanen 3a. På p- pladsen skal plantes enkeltstående træer svarende min til 1 træ pr. 10 p-pladser. Der skal sikres passage for gående mellem p-pladsen og den planlagte sti langs Otterupvej minimum 2 steder. 5.7 Der skal anlægges offentligt tilgængelige stier, som sikrer adgang gennem boligområdet, i princippet som vist på kortbilag 2 og illustrationsplanen, kortbilag 3. Nye stier skal anlægges i minimum 1½ meters bredde og med et udlæg på minimum 3 meter. 5.8 Stier vist på kortbilag 2 etableres med kørefast belægning, der muliggør nedsivning af regnvand. Belysning etableres i form af parkarmaturer. Andre stier skal etableres som grus- eller græsstier. 5.9 Der skal sikres areal til ridesti, som sikrer adgang for heste fra områdets sydøstlige del til områdets nordvestlige del. Ridestien skal være separeret fra stier til gående og cyklister. Lokalplan nr

29 Bestemmelser 6. Bebyggelsens omfang og placering 6.1 Der udlægges byggefelter efter principperne vist på kortbilag 2. Delområde S 6.2 Ny bebyggelse skal arkitektonisk fremstå som et samlet hele, der tager udgangspunkt i de eksisterende skolebygninger. Dette kan enten ske ved at bevare disse i en ombygget eller udbygget udgave eller ved at opføre nyt byggeri ud fra de eksisterende bygningers grundform omkring de lukkede gårdrum. Gårdrummenes størrelse kan justeres i mindre omfang i forhold til de nuværende, hvis det er nødvendigt for at opnå gode lys og solforhold. 6.3 Nye bygninger skal opføres i max. 2½ etage. Tage skal udføres med en taghældning på mellem 10 og 30 grader. Intet punkt af bygningernes ydervæg eller tagflader må være højere end 9 meter. Delområde B1 6.4 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35 for den enkelte grund. Beboelsesbygninger skal opføres som åben-lav bebyggelse eller sammenbyggede dobbelthuse og kan opføres i max. 1½ etage. Beboelsesbygninger skal placeres syd for den på kortbilag 2 markerede byggelinje. 6.5 Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade i område B1 må være højere 8,5 meter målt fra eksisterende terræn. Tage skal udføres med en taghældning på mellem 30 og 45 grader. Delområde B2 6.6 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 35 for delområdet som helhed. Opdeles området i flere storparceller, må bebyggelsesprocenten ikke overstige 35 for hver enkelt storparcel. 6.7 Ny bebyggelse skal opføres som etageboligbyggeri i 2 etager med vandrette lejelighedsskel. Intet punkt af bygningernes tagflader eller ydervæg må være højere end 10 meter målt fra eksisterende terræn. 6.8 Tage skal udføres med en taghældning på mellem 10 og 40 grader. 6.9 Ny boligbebyggelse skal fremstå som en samlet bebyggelse med gennemgående træk i bygningernes placering, højder og omfang. Tagform og -hældning skal ligeledes 26 Lokalplan nr

30 Bestemmelser være gennemgående. Beboelsesbygninger skal placeres efter principperne vist på illustrationsplanen, kortbilag I område B2 skal der udlægges areal til opstilling af affaldsskure/-øer med containere eller opsamlingsrum til storskrald og genbrugsmaterialer. Delområde BS 6.11 Der må opføres etageboliger i op til 2 etager samt i byggefelt B3 op til 1000 m 2 butik. Undtaget herfra er småbygninger til fx cykelparkering, renovation og lign., som skal placeres med tilknytning til hovedbygningen. Bebyggelse til butik skal opføres med en facadehøjde på max. 6 m og en samlet højde på max. 8,5 m. Se endvidere Tekniske installationer skal udformes som en integreret del af bygningen. Såfremt tekniske installationer og anlæg placeres på tagplanet, skal disse samles og afskærmes på en måde, så de ikke skæmmer helhedsindtrykket. Andet 6.13 Indenfor delområde F1 og F2 må der kun opføres mindre bygninger, som er nødvendige for områdets brug som friareal. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden 7.1 I delområde S skal primære bygninger opføres med reference til de eksisterende skolebygninger med facader i gult muret byggeri og med større eller mindre partier i træbeklædning. Træbeklædning, døre, vinduesrammer og lign. skal males i den klassiske jordfarveskala, hvid eller sort samt disses farvers indbyrdes blanding. Tage i delområde S skal fremstå som matsorte eller med græs, sedum eller lign. 7.2 I delområde B1 skal beboelsesbygninger opføres i træ, natursten eller som muret byggeri og fremstå med blank mur, pudset eller vandskuret farve i den klassiske jordfarveskala, hvid eller sort samt disses farvers indbyrdes blanding. Der kan tilføjes mindre delelementer i andre materialer. Beboelsesbygninger opført i træ må ikke fremstå som bjælkehus eller med karakter af sommerhus. Tage skal udføres i tegl, tagpap med listedækning, betonsten, græs, sedum eller lignende. Tage må ikke fremstå med et glanstal over 30 dog undtaget solceller. 7.3 I delområde B2 skal facader synlige fra Slettensvej primært fremstå i gule tegl. Lokalplan nr

31 Bestemmelser Tage skal udføres i tegl, tagpap med listedækning, betonsten, græs, sedum eller lignende. Tage må ikke fremstå med et glanstal over 30 dog undtaget solceller. Sekundære bygninger kan fremstå anderledes end primære bygninger, men skal indbyrdes have en ensartethed. 7.4 I delområde BS, byggefelt B3 skal bygninger fremstå som pudset eller muret tegl, i en varm rød nuance afstemt efter den bevaringsværdige hovedbygning til Anderupvej 40. Mindre partier af bygningen og småbygninger som cykelparkering etc. kan udføres i andre materialer. Tage skal fremstå i tegl, tagpap eller betonsten i en mat sort nuance eller med græs, sedum eller lign. Affaldscontainere og oplag skal integreres i bygningen eller afskærmes med begrønnet tæt hegn eller i materialer svarende til hovedbygningen. Se endvidere Såfremt der etableres anlæg til indvinding af solenergi eller lignende, skal de dele af anlægget, som anbringes udvendigt på bygningen, integreres i bygningens arkitektur og må ikke fremstå som selvstændige elementer. 7.6 Sekundære bygninger skal i delområde B1, B2 og S opføres med facader i træ eller samme materialer som beboelsesbygningen. Der må ikke opsættes synlige, udvendige antenner på ejendomme. Paraboler må kun placeres på terræn og ikke synlig fra vej. 8. Bevaringsværdig bygning 8.1 Den på kortbilag 1 markerede bevaringsværdige bygning, Anderupvej 40, må ikke nedrives uden tilladelse fra byrådet. Bortset fra almindelig vedligeholdelse må bygningen ikke ændres eller ombygges uden tilladelse fra byrådet. Portfagene mellem stuehus og de tidligere driftsbygninger må ikke nedrives uden tilladelse fra byrådet. 8.2 Bygningen skal fremstå i blank mur med brændte fuger. 8.3 Ved omlægning af taget, skal taget have samme udformning som det originale med hensyn til materiale, skifer, taghældning og udhæng. 8.4 Vinduer skal være traditionelle trædannebrogsvinduer, med buet overkant, hvor murhullet angiver dette. De skal have plant klart glas og være sidehængte. 28 Lokalplan nr

32 Bestemmelser 8.5 Oprindelige døre og porte skal bevares og repareres, hvis det er muligt. Nye døre og porte skal udføres i overensstemmelse med de originale. 8.6 Tagvinduer skal placeres, så de ikke er synlige fra Anderupvej. Der må ikke placeres kviste mod Anderupvej. 8.7 Ny bebyggelse, der opføres som erstatning for længerne, skal opføres i fodaftrykket af de eksisterende bygninger, og udformes i et arkitektonisk formsprog, der svarer til de eksisterende længebygninger. Facadehøjde og kiphøjde udføres svarende til de eksisterende bygninger og tilsvarende uden udhæng. 9. Skiltning og belysning 9.1 Belysning indenfor lokalplanområdet skal ske i overensstemmelse med Odense Kommunes Belysningsplan: For boligveje skal belysning ske med downligth eller parkbelysning i max. 5 meters højde. For hovedstier skal belysning ske med parkarmaturer. 9.2 Ud over almindelig navne og nummerskiltning må der i alle delområder kun opsættes skiltning (navn, logo, adresseåbningstider) for virksomheder, der har adresse inden for lokalplanområdet. Skiltning skal opføres indenfor den ejendom, skiltningen relaterer til. Al skiltning skal i størrelse, materialer, farver og design tilpasses de omkringliggende bygningers karakter og næromgivelser. 9.3 Der må ikke opstilles flagstænger eller lignende til flagning med virksomheds-/reklameflag. 10. Ubebyggede arealer 10.1 Der udlægges areal til friarealer og afstandsbælter, i princippet som vist på kortbilag Der kan i delområde S placeres støjværn, dog ikke i form af jordvolde. Støjværn skal i placering og udformning indpasses i området så nænsomt som muligt. Støjværnet skal opdeles i mindre sektioner, og må ikke fremstå som én sammenhængende væg. Støjværn skal skærmes af beplantning I delområde F2 skal der etableres støjvold i form af en eller flere jordvolde langs med Otterupvej i en højde på min 5 meter. Voldene skal formes som et landskabelig element og må ikke fremstå som et teknisk anlæg. Volden skal beplantes med græs, buske og træer. På voldens vestvendte side ind mod bebyggelsen kan der Lokalplan nr

33 Bestemmelser etableres stier I delområde F2 skal der i et bælte langs Slettensvej plantes træer af arter, der kan udvikle sig store fuldkronede, fx eg, kastanje eller lind, i princippet som vist på illustrationsskitsen, kortbilag 3. For at sikre fortsat indblik til bebyggelsen fra Slettensvej skal træerne opstammes og der må ikke etableres tæt buskads Hegning i skel mod fællesarealer og veje må kun etableres i form af levende hegn eller pileflethegn monteret på lærketræsstolper. Levende hegn mod færdselsarealer og friarealer skal til enhver tid holdes inden for egen grund Der skal til delområde B2 udlægges plads til kompostering og formuldning af haveaffald og grønt husholdningsaffald. Arealet skal placeres således, at lugtgener i forhold til bebyggelsen minimeres. Kapaciteten skal sikre kompostering af hele delområdets komposterbare affald Den enkelte grundejer har pligt til at ren og vedligeholde sine arealer på en sådan måde, at området i sin helhed fremtræder pænt og vedligeholdt Lastbiler, campingvogne, uindregistrerede biler samt både må ikke opbevares på fælles parkeringspladser, veje eller andre fælles ubebyggede arealer. Træer 10.9 På kortbilag 5 er bevaringsværdige træer i lokalplanområdet markeret og beskrevet med art, størrelse og formodet alder. Disse træer må ikke fældes eller stynes, uden at det er dokumenteret, at de er udlevet. De markerede træer må beskæres, så der skabes mere luft omkring de fritvoksende kroner. Træernes kroner må max. beskæres, så de får 1/4 stamme og 3/4 krone. I forbindelse med beskæringen må grene, der saves over, ikke være tykkere end 20 cm. Markerede træer, som kan være udsat for overlast i byggeperioden, skal være forsvarligt afskærmet inden for vækstzonen (dryplinjen), som minimum skal der afskærmes i en radius af 4 meter fra stammen De på kortbilag 2 markerede dele af de eksisterende læhegn må ikke fældes. Overfladevand Der skal udlægges areal til forsinkelsesbassiner til regnvand i område F2 med placering som i princippet vist på kortbilag 2. Bassinernes areal kan reguleres efter behov. 30 Lokalplan nr

34 Bestemmelser Bassiner skal etableres som våde bassiner. De skal udformes, så det er indpasset i det omgivende terræn og indgår i områdets fællesarealer som et naturligt landskabselement. Bassiner skal etableres med olieudskiller. Skråninger skal udføres med en hældning, der ikke er stejlere end 1:5. Har det omgivende terræn større hældning end 1:5, kan bassinet indpasses i det eksisterende skråningsanlæg fx 1:3 på én side. Der skal i disse tilfælde etableres et plateau, fx en sti, ved det permanente vandspejl, og skråningen fra plateauet ned mod vandet må max. være 1: Overfladevand fra tage skal så vidt muligt forsinkes og nedsives på egen grund ved fx faskiner, regnbed, grønne tage eller lignende Langs bygningssokler i delområde B2 og S og i vejrabatter i delområde B1, B2 og S skal der etaberes åbne forsinkelsesrender/wadier, i princippet placeret som vist på kortbilag 4. Renderne skal have forbindelse til forsinkelsesbassin. Ved overkørsler kan vandet rørlægges Omkring private boringer til almene vandforsyninger skal der etableres et fredningsbælte med centrum i boringen og radius på mindst 10 meter. Inden for dette område må der ikke drives virksomhed eller ske oplag eller brug af stoffer, produkter eller materialer, der kan forurene grundvandet Der må ikke terrænreguleres fra skel og 3 meter ind på den enkelte grund. 11. Grundejerforening 11.1 I delområde B1 og B2 skal der i forbindelse med udstykning oprettes en eller flere fælles grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af grunde i henholdsvis B1 og B2, herunder eventuelle andelsboligforeninger og almene boligselskaber. Grundejerforeningerne skal oprettes senest, når halvdelen af grundene i henholdsvis delområde B1 og B2 er taget i brug, eller når byrådet kræver det. Vedtægter og eventuelle senere ændringer skal godkendes af byrådet. Lokalplan nr

35 Bestemmelser Alternativt kan der søges optagelse i eksisterende og godkendt grundejerforening Grundejerforeningerne skal varetage drift og vedligeholdelse af veje, stier, regnvandsbassiner, fælles åbne vandrender, beplantning, fælles friarealer og støjafskærmning indenfor lokalplanområdet. 12. Forudsætninger for ibrugtagen 12.1 Inden ibrugtagning af ny bebyggelse i delområde B1, B2 og BS skal parkeringsarealer og fælles friarealer være anlagt. Arealerne skal senest være beplantet førstkommende vækstsæson efter byggeriets opførelse. Bebyggelsen skal ligeledes være tilsluttet fælles antenneanlæg og offentligt spildevandsanlæg Inden ibrugtagning af delområde B1 og B2 skal støjvold langs Otterupvej, veje, stier, belysning og regnvandsbassin være etableret Ny bebyggelse i delområde B1 må ikke tages i brug, før det ved beregning er påvist, at boligerne ikke støjbelastes af den eksisterende pumpestation Ny bebyggelse i BS, byggefelt B3, må ikke tages i brug, før det er dokumenteret, at gældende grænseværdier for støj overholdes og de nødvendige støjdæmpende foranstaltninger er etableret Lokalplanens virkeliggørelse forudsætter, at landbrugspligten ophæves. Indtil arealet tages i brug til lokalplanformålet, skal arealet drives jordbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler. Ophævelse af landbrugspligten sker i forbindelse med Kort- og Matrikelstyrelsens godkendelse. 13. Ophævelse af lokalplan 13.1 Lokalplan nr , som er tinglyst den , ophæves for så vidt angår denne lokalplans område, som nævnt i Lokalplanens varige retsvirkninger Bebyggelse/anvendelse Efter Odense Byråds endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må de ejendomme, der er omfattet af planen jf. 18 i Lov om Planlægning kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg mv., der er in- 32 Lokalplan nr

36 Bestemmelser deholdt i planen. Dispensation Byrådet kan dispensere fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af ny lokalplan. Servitutter og lokalplaner Private byggeservitutter og andre tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanen, fortrænges af planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af planen. Krav om overtagelse Indeholder lokalplanen bestemmelse om, at en del af bebyggelse ikke må nedrives uden tilladelse fra byrådet, kan ejeren - hvis tilladelse nægtes - i henhold til 49 under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning. Påtegning Godkendt til offentliggørelse By og Kulturudvalget, den 16. april 2013 Lokalplanforslaget fremlagt i offentlig høring fra 23. april til 18. juni 2013 og fornyet høring fra 5. november til 19. november Lokalplanen endeligt vedtaget Odense Byråd, den 4. december 2013 Lokalplanens retsvirkninger trådt i kraft ved annoncering på kommunens hjemmeside den 19. december Lokalplan nr

37

38

39

40

41

42

43

44

45 5

46