marts 2004 Årsrapport 2003

Transkript

1 marts 2004 Årsrapport 2003

2 marts 2004 Banedanmark Ressourceområdet Amerika Plads København Ø Forfatter: Forfatter mail: Telefon: Telefon direkte: 6 udkast d.

3 INDHOLD 1. BERETNING hovedopgaver Årets resultater Fra Banestyrelse til Banedanmark Samlet vurdering Hovedkonti MÅLRAPPORTERING Fokusområder i Banedanmarks resultatkontrakt Uddybende bemærkninger om målsætningerne; Regularitet, Trafikomfang, Økonomistyring og Effektivisering REGNSKAB Driftsregnskabet Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Anlægsregnskab Drifts- og anlægsregnskab for Baneteknik og Logistik Personale De materielle anlægsaktiver PÅTEGNING 28 BILAG 1. ANLÆGSPROJEKTER OG PULJER Anlægsprojekter Afsluttede projekter i Rådighedspuljer til øvrige investeringer Særlige puljer i øvrigt 47 BILAG 2: FORNYELSE OG VEDLIGEHOLDELSE, HOVEDKONTO Fornyelse og vedligehold Fornyelsesaktiviteter i Vedligeholdelsesaktiviteter i

4 BILAG 3. STRÆKNINGSREGNSKAB 57 BILAG 4. GRØNT REGNSKAB 60 BILAG 5: TILSTANDSDATA PÅ JERNBANENETTET 68

5 1. BERETNING 1.1 HOVEDOPGAVER Banedanmark er en statsvirksomhed, der har som formål at drive og udvikle det statslige danske jernbanenet. Det indebærer, at Banedanmark har følgende fire hovedopgaver: Drift af jernbanenettet, trafikalt og teknisk. Dvs. trafikstyring, trafikinformation, kørestrøm og overvågning. Afsætning og tilrettelæggelse af produktet. Dvs. tilrettelæggelse af køreplaner mv. (jernbanekanaler) i samarbejde med togselskaberne med henblik på optimal kapacitetsudnyttelse. Planlægning og styring i forbindelse med nyanlæg, fornyelse og vedligeholdelse af jernbanen med dertil hørende udbud og kontrahering med entreprenører. Bygge og vedligeholde jernbanenettet, hvilket omfatter den praktiske udførelse af anlægs-, fornyelses- og vedligeholdelsesarbejder i konkurrence med private entreprenører. Der blev i 2003 gennemført ændringer i lovgivningen om Banestyrelsen, som bl.a. betyder, at virksomheden fra den 1. marts 2004 hedder Banedanmark og ikke længere Banestyrelsen. Navnet Banedanmark benyttes derfor i årsrapporten. 1.2 ÅRETS RESULTATER Rammeaftalen for Med rammeaftalen for blev det forudsatte omfang af fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet forøget i forhold til niveauet i Dette opnås ved et øget bevillingsniveau, og ved at Banedanmark effektiviserer for 705 mio. kr., som anvendes til medfinansiering af det øgede aktivitetsniveau. Rammeaftalen kræver desuden udbud af de entreprenøropgaver, som Banedanmark selv varetager, og frasalg af rådgivningsaktiviterne. Det forudsættes endvidere, at der indgås resultatkontrakt med Trafikministeriet, hvori der stilles mere detaljerede krav til virksomheden, herunder krav til regulariteten. Årsrapport

6 Regnskab Tabel Banedanmarks finansielle resultat i mio. kr. Konto Indtægter 355,5 0, ,2 287,4 1,5 Udgifter 801, , , ,7 43,4 Resultat, brutto -446, ,7 75,5-934,3-41,9 Bevilling (nettotal) 463, ,2-54,6 979,1 46,5 Resultat, netto 17,3-202,5 20,9 44,8 4,6 Til videreførsel -43,8 61,2 22,4 273,5 20,7 Banedanmarks regnskab viser, at der på alle områder har været tale om bevillingsoverholdelse, hvorfor det samlede regnskabsresultat betragtes som tilfredsstillende. På driften er der opnået et godt resultat for 2003, hvor den negative opsparing på 61 mio. kr. primo 2003 er blevet reduceret med 17 mio. kr. Resultatet er i høj grad skabt ved en bevidst og stram styring fra ledelsens side. Elimineringen af underskuddet i 2004 vurderes umiddelbart ikke mulig at opnå henset til de udskudte forpligtelser fra 2003, de fortsat faldende teleindtægter samt behovet for afholdelse af udgifter til forberedelse af den nye rammeaftale og til forbedring af Banedanmarks styringskapacitet. Problemstillingen om budgetproblemet er under overvejelse. Et andet væsentligt resultat har været indhentningen af størstedelen af det store efterslæb på fornyelse og vedligehold, hvor opsparingen på 264 mio. kr. er blevet reduceret med mere end 200 mio. kr. Helt generelt har der været tale om variationer i forhold til det planlagte, men samlet har resultatet i højere grad end tidligere stemt overens med det planlagte. Effektivisering Banedanmarks effektiviseringsresultat i 2003 blev på 158 mio. kr., som svarer til et akkumuleret effektiviseringsresultat der er 12 mio. kr. bedre end det kravsatte i rammeaftalen, hvilket er tilfredsstillende. Effektiviseringen er mere detaljeret beskrevet i afsnit 2. Regularitet Banedanmarks andel af regulariteten - kanalregularitet indgår i Banedanmarks aftaler med Trafikministeriet og kunderne togselskaberne. Det er under et ikke tilfredsstillende, at Banedanmark i 2003 kun opfyldte målene i aftalen med Arriva Tog A/S, jf. afsnit 2.2. Det bemærkes dog, at Banedanmark trods store anlægs- og fornyelsesarbejder formåede at forbedre den leverede kanalregularitet i 2003 for S-tog, så at målet (en kanalregularitet på 98,5 %) næsten blev nået. Til gengæld har resultatet været utilfredsstillende for den leverede kanalregularitet til DSB passagertog og Railion godstog. Årsrapport

7 Trafikomfang I 2003 blev der kørt 60,6 mio. togkm. på statens jernbanenet. I forhold til 2002 har der været en vækst i trafikomfang for både passagertog og godstog opgjort i togkm. Det er udtryk for en forøget kapacitetsudnyttelse af statens jernbanenet, hvilket må betragtes som særdeles tilfredsstillende. For S-tog var væksten 2,1%, for øvrige passagertog 0,6% og for godstog 1,8%. Set over en længere periode har udviklingen dog været meget forskellig for passagertog og godstog. I forhold til 2000 har der været en vækst i trafikomfanget på 5% for passagertog, medens der har været en markant tilbagegang på 21% for godstog. Der er dog samtidig tale om en klar tendens til, at det enkelte godstog transporterer flere tons gods, således at de samlede transporterede godsmængder stort set er uændrede. Produktion Generelt er anlægsproduktionen gennemført nogenlunde som planlagt. Blandt andet kan fremhæves, at nærbanen i Ålborg blev indviet i 2003, og at Københavns nye trafikknudepunkt Flintholm Station, der indgår i ringbaneprojektet, blev bygget færdig til indvielse i januar Desuden er der gennemført to store sporarbejder på Fyn, 1. etape af Vestfyn og opgradering af strækningen Odense Svendborg. Begge projekter havde desværre en uheldig indflydelse på afviklingen af den daglige trafik og regulariteten. Ibrugtagningen af Svendborg banen har dog betydet en forbedring for de daglige brugere af toget mellem Odense og Svendborg, som i dag har flere og hurtigere forbindelser på strækningen. På strækningen over Fyn vil brugerne først i forbindelse med projektets færdiggørelse i 2004, kunne mærke forbedringerne. Vedligeholdelsesomfanget blev lidt større end planlagt, medens fornyelsesproduktionen blev mindre end oprindeligt planlagt. Det viste sig ikke muligt at gennemføre den oprindeligt planlagte produktion, blandt andet fordi der i forbindelse med udbud af de store sporfornyelsesopgaver ikke var andre end Banedanmarks interne entreprenør, der ønskede at byde på opgaverne. Det medførte, at der samlet set ikke var tilstrækkelig produktionskapacitet. Udbud Banedanmark har fra rammeaftalens start været fokuseret på, at langt størstedelen af vedligeholdelses-, fornyelses- og anlægsopgaverne skulle konkurrenceudsættes. Banedanmark følger i det store og hele udbudsplanen. Der er opstået mindre forsinkelser på grund af manglende udlåns-/orlovsaftale med tjenestemænd, ligesom der virksomhedsoverdrages færre personer med de nødvendige kompetencer end oprindeligt forudsat. Det medfører betydelige behov for efteruddannelse af eksterne entreprenørers medarbejdere. Årsrapport

8 Det forventes, at med udgangen af 2004 har alle opgaver været udbudt som forudsat. I modsætning til tidligere er der nu flere danske og udenlandske entreprenører, som byder på opgaverne, og i begyndelsen af 2004 er to store sporfornyelsesopgaver vundet af den tyske entreprenør Spitzke AG. På vedligeholdelsesområdet har følgende områder været udbudt: Nordjylland, Østjylland, Sydjylland/Fyn og Storebælt (Odense og Ringsted). Banekonsortiet (Aarsleff-Wicotec) vandt udbuddet om Østjylland og har den 1. januar 2004 påbegyndt arbejdet. Banedanmarks entreprenørvirksomhed vandt de øvrige udbud. I løbet af 2004 udbydes vedligeholdelsen på S-banen, det øvrige Sjælland og sidst på året midt- og Vestjylland. Herefter har alle de store vedligeholdelsesopgaver været i udbud. 1.3 FRA BANESTYRELSE TIL BANEDANMARK I 1997 blev den statslige togdrift udskilt fra driften af statens jernbanenet. Det betød oprettelse af en selvstændig statslig virksomhed med navnet Banestyrelsen. I 2003 blev der, for Banedanmarks vedkommende, taget hul på næste trin i reformen ved, at Banedanmarks myndigheds- og planlægningsopgaver blev udskilt og overført til den nyoprettede Trafikstyrelse for Jernbaner og Færger. Banedanmark kan dermed fokusere fuldt og helt på at drive og udvikle jernbanenettet, herunder tilrettelægge køreplaner (jernbanekanaler) og forudsætningerne herfor i samarbejde med togselskaberne. Fra 1. marts 2004 har Banedanmark fået en ny ledelse med en rådgivende bestyrelse og en direktion. Fra 2005 forventes det, at Banedanmarks produktion reguleres på basis af egentlige kontrakter indgået med Trafikministeriet. Trafikforliget Den politiske aftale på trafikområdet af 5. november 2003 indebærer på Banedanmarks område en 2-årig aftale for 2005 og 2006 med 8-årige sigtelinier for perioden om fornyelse, vedligeholdelse og drift. Aftalen indeholder følgende hovedpunkter: Jernbanenettets trafikale ydeevne fastholdes, hvilket er en stor udfordring henset til nettets alder. Regularitet. I iværksættes en særlig indsats for at forbedre Banedanmarks påvirkning af togenes rettidighed Genopretning. I perioden fra 2010 vil virkningen af den løbende genopretning af nettet, vise sig ved en reduktion af gennemsnitsalderen på spor mv. I trafikforliget indgår der et effektiviseringskrav, der forudsætter et gennemsnitligt aktivitetsniveau, der er ca. 300 mio. kr. større end bevillingsniveauet på ca. 2,4 mia. kr. i Årsrapport

9 årene For perioden er aktivitetsniveauet 3,1 mia. kr. og bevillingsniveauet 2,5 mia. kr. Til sammenligning er kravene i indeværende rammeaftale, , et gennemsnitligt årligt aktivitetsniveau, der er ca. 150 mio. kr. større end bevillingsniveauet på ca. 2 mia. kr. til drift, vedligehold og fornyelse. Trafikforliget og de 8-årige sigtelinier muliggør en forbedret langtidsplanlægning og bidrager herved til at forbedre Banedanmarks muligheder for at leve op til de forudsatte produktionsog effektiviseringskrav. Det vil navnlig i perioden være en meget betydelig udfordring for Banedanmark, at realisere effektiviseringer af den krævede størrelse. Udvikling af Banedanmarks styring Banedanmark står overfor en række styringsmæssige udfordringer. Dels har der i løbet af de sidste 5 år været en række konkrete kritikpunkter af Banedanmarks styring, dels gennemgår virksomhedens styringsmæssige ramme betydelige ændringer som følge af reformen af hele jernbanesektoren. Med udgangspunkt i den konkrete kritik, der har været af Banedanmarks økonomistyring, herunder projektstyring og regnskabsaflæggelse har Banedanmark opnået mærkbare styringsmæssige forbedringer. Trafikministeriet og Banedanmark iværksatte henover sommeren 2003 en fokuseret opfølgning på Banedanmarks styring af økonomi og produktion. Formålet med opfølgningen var at kortlægge udeståender og usikkerheder på Banedanmarks område, at konkretisere produktionsvirksomhedens indre styringsbehov og at gennemføre en prioriteret indsats. På den baggrund påbegyndte Banedanmark ved udgangen af 2003 den indsats, som i de kommende år yderligere skal opbygge og konsolidere en systematisk og dækkende styring af virksomheden. 1.4 SAMLET VURDERING Samlet set er Banedanmarks opnåede regnskabsmæssige resultater i 2003 tilfredsstillende. Regnskabsresultatet overholder de givne bevillinger, herunder den forudsatte akkumulerede effektivisering. Banedanmark gennemførte et større produktionsomfang af vedligeholdelses-, fornyelses- og nyanlægsprojekter samt en stor produktion i Banedanmarks egen entreprenørvirksomhed. Samtidig blev vedligeholdelses- fornyelses- og anlægsopgaver udbudt som forudsat. Gennem udvikling og implementering af understøttende systemer er der opnået en mere sikker projektstyring, men der er behov for yderligere forbedringer på dette område. Årsrapport

10 Trods et stigende trafikomfang var de opnåede resultater for kanalregularitet for godstog og DSBs passagertog ikke tilfredsstillende. Yderligere var det ikke tilfredsstillende, at Banedanmarks økonomistyring ikke kom op på økonomistyringsniveau III jf. Økonomistyrelsens udviklingsmodel som forudsat i Banedanmarks resultatkontrakt. Med trafikforligets flerårsplan og de ændrede styringsbetingelser for Banedanmark, som fik virkning fra 1. marts 2004, hvor Banedanmark bl.a. fik en professionel bestyrelse, står Banedanmark nu godt rustet til at løfte de fremtidige særdeles store udfordringer. Det gælder både for 2004, der er det sidste år i den nuværende rammeaftaleperiode, og for den nye rammeaftaleperiode, der har virkning fra HOVEDKONTI Nærværende årsrapport omfatter følgende finanslovskonti: Konto Banedanmark (Statsvirksomhed) Banedanmark (Anlægsbevilling) Banedanmark- fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet (Statsvirksomhed) Baneafgifter mv. (Anden bevilling) Banedanmarks Servicedivision (Statsvirksomhed) Banedanmarks Servicedivision (Anlægsbevilling) Årsrapport

11 2. MÅLRAPPORTERING 2.1 FOKUSOMRÅDER I BANEDANMARKS RESULTATKONTRAKT Målrapporteringen indeholder en kortfattet afrapportering pr. ultimo 2003 på målsætninger og resultatmål i Resultatkontrakt for Banedanmark samt supplerende mål og resultatkrav udstukket af Trafikministeriet medio Resultatkontraktens fokusområder og målsætninger i overskriftsform er oplistet nedenfor med kort angivelse af opfyldelse af resultatmål og resultatkrav. Der er kun medtaget de målsætninger, hvortil der er specifikke resultatmål eller resultatkrav for I højre kolonne er anført en sammenfattende vurdering af målopfyldelsen. I denne kolonnen er der i parentesen angivet antallet af resultatmål og resultatkrav, som vurderes at være henholdsvis fuldt opfyldt / delvist opfyldt / ikke opfyldt. Produkt og Kunder Regularitet: Resultatkrav er ikke opfyldt vedrørende DSB S-tog, DSB-passagertog samt Railion godstog. Regularitetsmål er opfyldt for Arriva Tog A/S. Jernbanesikkerhed: Et af resultatmålene om sikkerhedsledelse er fuldt opfyldt. Øvrige resultatmål om sikkerhedsstyring og risikovurdering er ikke fuldt opfyldt. Trafikinformation: Resultatmål om oppetider mv. er opfyldt. Resultatkrav om informationskvalitet og strategi er ikke fuldt opfyldt. Trafikomfang: Resultatmål om udvikling i trafikomfang samt om bidrag til ny rammeaftale betragtes som opfyldt. Resultatmål om markeds- og produktplan er ikke fuldt opfyldt. Produktion og Processer Teknologi: Resultatmålene om teknologitemaer og om teknologiprojekter er fuldt opfyldt, medens resultatmålet om strategi for arbejde med tekniske normer ikke er fuldt opfyldt. Fornyelse og vedligeholdelse: Banedanmark har i væsentligt omfang opfyldt de specifikke resultatmål og resultatkrav. Dog har Banedanmark revideret handlingsplanen for gennemførelse af Asset Management projektet og derfor ikke opfyldt det specifikke resultatkrav om indgået aftale om IT-model senest den Målopfyldelse (antal fuldt opfyldt/ delvist opfyldt / ikke opfyldt). (1/0/3) (1/2/0) (1/2/0) (2/1/0) (3/1/0) (6/4/0) Årsrapport

12 Organisation og mennesker Personalestyring: Resultatmålene er opfyldt vedrørende etablering af lønsektion, projekt orden i eget hus, drejebog for løn, uddannelse af eksterne tilbudsgivere. Resultatmålene er ikke fuldt opfyldt vedrørende Banedanmarks overgang til Statens Lønsystem og implementering af SAP/HR tidsregistreringsmodul. Resultatkrav er opfyldt vedrørende overholdelse af lønbudget og lønglidning, medens resultatkravet om at reducere overarbejde ikke er opfyldt. (6/2/1) Banedanmark som arbejdsplads: Resultatkravene om sygefravær, arbejdsskader og rummelig arbejdsplads er fuldt opfyldt, medens resultatkravet om etnisk ligestilling ikke er opfyldt. Resultatmålet om kompetenceudvikling er kun delvist opfyldt. (3/1/1) Økonomi- og resultatstyring Økonomistyring: Resultatmål om forbedret prognosekvalitet i rammeredegørelserne er opfyldt. Resultatkrav om overholdelse af bevillingsrammer er opfyldt. Resultatkrav om nedbringelse af opsparingen for hovedkonto er opfyldt, idet reduktionen dog er mindre end forudsat. Resultatkravene om overholdelse af totalbudget, 2003-budget og milepæle for fire udvalgte anlægsprojekter er i væsentlig grad opfyldt. Resultatmål og resultatkrav om opnået niveau for økonomistyring i Økonomistyrelsens udviklingsmodel er ikke fuldt opfyldt. (5/2/1) Resultatkontrakter: Banedanmark har i 2003 fulgt op på Banedanmarks Resultatkontrakt samt de etårige mål og resultatkrav i departementets brev af 2. juli 2003 om Mål for Banedanmark i 2003 (1/1/0) Effektivisering: Fuld målopfyldelse, idet det akkumulerede effektiviseringsresultat på 423 mio. kr. for perioden til og med 2003 er 12 mio. kr. større end det forudsatte i rammeaftalen og finansloven. (1/1/0) NOTE tilfredsstillende målopfyldelse for 2003 delvis målopfyldelse for 2003 klart ikke tilfredsstillende målopfyldelse for Årsrapport

13 2.2. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER OM MÅLSÆTNINGERNE; REGULARITET, TRAFIKOMFANG, ØKONOMISTYRING OG EFFEKTIVISERING I dette afsnit redegøres nærmere for målsætningerne: Regularitet, Trafikomfang, Økonomistyring og Effektivisering. Afsnittet indeholder beskrivelse af målsætning, og resultater. Regularitet Målsætning: Banedanmark vil til stadighed medvirke til at forbedre togenes regularitet, således at Banedanmark lever op til aftalerne med sine kunder - operatørerne. Resultatopfyldelse 2003 Krav til Banedanmarks andel af regulariteten - kanalregularitet indgår i Banedanmarks aftaler med kunderne operatørerne. Som det ses af tabel 2.1 nedenfor opfyldte Banedanmark i 2003 kun disse krav i aftalen med Arriva Tog A/S. Tabel 2.1: Kanalregularitet. Resultat 2003 (Mål) Resultat 2002 Resultat 2001 DSB S-tog A/S 98,3 % (98,5%) 97,3 % 98,1% DSB passagertog 94,2% (95,5%) 96,2% 96,7% Railion Danmark A/S godstog 87,5% (90%) 92,3% 90,8% Arriva Tog A/S 98,5% (95,5%) - - I Banedanmarks aftaler med operatørerne indgår betaling af bod eller udbetaling af bonus afhængig af den kanalregularitet, som Banedanmark leverer. For 2003 har Banedanmarks modtaget 1,2 mio. kr. i bonus og betalt 5,2 mio. kr. i bod. Ordningen har således betydet en nettoudgift for Banedanmark på 4,0 mio. kr. i Uddybende bemærkninger Af nedenstående figur 2.1. fremgår forsinkelser forårsaget af Banedanmark i % af samtlige tog. Der ses en relativ god udvikling for DSB S-tog, medens udviklingen i 2003 er gået den modsatte vej for DSB passagertog samt for Railion godstog. I figuren er også medtaget forsinkelser forårsaget af Banedanmark for Arriva Tog, der i januar 2003 påbegyndte togtrafik i Jylland. Årsrapport

14 Figur 2.1 Forsinkede tog forårsaget af Banedanmark i % af samtlige tog % af samtlige tog 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4, ,0 2,0 1,0 0,0 DSB S-tog A/S DSB, persontog Railion Danmark A/S, godstog Arriva Tog A/S Banedanmarks andel i manglende regularitet i 2003 skyldes overvejende fejl ved infrastrukturen. Kanalregulariteten har også været negativt påvirket af de store fornyelses- og anlægsprojekter, der har været gennemført for at forbedre jernbanenettets kvalitet og funktionalitet. Banedanmark vil som forudsat i Plan for jernbanen og den politiske aftale på trafikområdet arbejde for, at fejlene ved infrastrukturen i de kommende år reduceres, ligesom det skal sikres, at mindst 80% af planlagte arbejder skal være indmeldt 24 måneder forud for udførelsen for herved at opnå en optimal køreplan og trafikafvikling, jf. resultatmålet herom i resultatkontrakten. Trafikomfang Målsætning: Banedanmark vil styrke udnyttelsen af jernbanenettet ved at medvirke til forbedring af jernbanens markedsposition og optimere jernbanenettets kapacitet i overensstemmelse med efterspørgslen. Resultatopfyldelse 2003 Trafikomfanget i form af antal kørte togkm på statens jernbanenet fremgår af nedenstående figur 2.2 for perioden I 2003 er trafikomfanget vokset for både S-tog (2,1%), øvrige passagertog (o,6%) og godstog (1,8%). Det er en tilfredsstillende forøget kapacitetsudnyttelse af statens jernbanenet. Årsrapport

15 Figur 2.2. Trafikomfang på statens jernbanenet , i mio. togkm. 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 5,4 4,7 4,2 4,3 39,7 40,6 41,5 41,8 20,0 10,0 0,0 13,9 13,9 14,3 14, S-tog Øvrige persontog Godstog ANM: Der er angivet faktisk trafikomfang, som danner grundlag for beregning af baneafgifter. Dvs. materielkørsel er ikke inkluderet. Der er ikke medtaget trafikomfang på strækningen Hillerød Snekkersten, som blev overdraget til HUR i Uddybende bemærkninger Set over en længere periode har udviklingen dog været meget forskellig for passagertog og godstog. I forhold til 2000 har der for både S-tog og øvrige passagertog været en vækst i trafikomfanget (4,7% for S-tog og 5,3% for øvrige passagertog), medens der har været en markant tilbagegang for godstog (-21,5%). For godstog er der dog samtidig tale om en klar tendens til, at det enkelte godstog transporterer flere tons gods, således de samlede transporterede godsmængder er stort set uændrede. Væksten for S- tog skyldes til dels, at en delstrækning på Frederikssundsbanen var lukket i sommerferien 2002 på grund af anlægsarbejder. For øvrige passagertog vedrører væksten især togtrafik på Øresundsbanen og over Storebælt. Det bemærkes, at Storebæltsforbindelsen åbnede medio 1997, medens Øresundsforbindelsen åbnede medio Økonomistyring Målsætning: Banedanmark vil forbedre økonomistyringen med henblik på at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt i forhold til de mål, som Banedanmark skal opfylde. Resultatopfyldelse 2003 Som det fremgår af skemaet i afsnit 2.1. er de fleste - men ikke alle - resultatmål og resultatkrav vedrørende 2003 opfyldt. Årsrapport

16 Uddybende bemærkninger Prognoserne i rammeredegørelserne Resultatmålet om prognosekvalitet er opfyldt, idet prognosekvaliteten i rammeredegørelserne for 2003 er forbedret på hovedkontoniveau i forhold til Af nedenstående tabel 2.2 fremgår prognoserne i rammeredegørelse 3 i 2003 og 2002 samt det endelige regnskab for 2003 og Det ses, at prognoserne på hovedkontoniveau i rammeredegørelserne i 2003 samlet set er bedre end tilfældet var i Tabel 2.2. Indmeldte prognose tal i RR3 og regnskab for 2003 og 2002 mio. kr RR3 Regnskab Regnskab RR3 RR3 Regnskab Regnskab RR3 Drift ( ) Anlæg ( ) Fornyelse og vedligehold ( ) Baneafgift ( ) Drift servicediv ( ) Anlæg servicediv ( ) RR3 står for rammeredegørelse 3. I rammeredegørelserne skal Banedanmark tre gange om året gøre rede for resultatforventningerne på hovedkontoniveau. Overholdelse af bevillingsrammer Bevillingsrammerne i finanslov 2003 er overholdt på alle hovedkonti, jf. de særlige bevillingsbestemmelser. Banedanmark har for 2003 holdt sig inden for de for finansåret hjemlede udsvingsgrænser på alle hovedkonti. Nedbringelse af opsparing Banedanmark har i 2003 opnået en markant nedbringelse af den oparbejdede videreførsel på konto fra 263 mio. kr. primo 2003 til 61 mio. kr. ultimo Dog er der ikke fuldt ud gennemført den mængde fornyelsesprojekter i 2003, som var forudsat ved årets begyndelse. Dette er uddybende forklaret i afsnit 3.3 og bilag 2. Anlægsprojekter Resultatkravene om styring af udvalgte store anlægsprojekter betragtes som opfyldt for anlægsprojekterne Ringbanen, LOKO samt Nye S-tog, medens den forudsatte totalomkostning for anlægsprojektet Odense Svendborg ikke kan overholdes. I øvrigt betragtes de forudsatte milepæle og bevillinger overholdt, jf. bilag 1. Årsrapport

17 Økonomistyringsniveau i Økonomistyrelsens udviklingsmodel Resultatmål og resultatkrav om opnået niveau III for økonomistyring i Økonomistyrelsens udviklingsmodel er ikke opfyldt. Selvom Banedanmark, som det bl.a. fremgår ovenfor, har forbedret økonomistyringen på flere områder, vurderes det ikke, at Banedanmark for regnskabsåret 2003 er nået op på økonomistyringsniveau III Aktivitetsstyring, jf. Økonomistyrelsens udviklingsmodel (Økonomistyrelsens publikation fra august 2000 om Økonomistyring med balance og fokus ). Det er Banedanmarks vurdering at økonomistyringen er på niveau II i 2003, men opgørelsen er ikke endelig afsluttet endnu. Banedanmarks målsætning er justeret, således at Banedanmark først forventer at kunne nå op på styringsniveau III fra og med 2004 og styringsniveau IV fra og med Effektivisering Målsætning: Banedanmark vil løbende registrere og dokumentere effektiviseringen Resultatopfyldelse 2003 Også for 2003 har Banedanmark levet op til effektiviseringskravet, idet det akkumulerede effektiviseringsresultat på 423 mio. kr. for perioden til og med 2003 er 12 mio. kr. større end det forudsatte i rammeaftalen og finansloven. Uddybende bemærkninger Selvom Banedanmark i 2003 har levet op til kravet til den akkumulerede effektivisering for perioden , er årets resultat noget mindre end Banedanmarks interne sigtemål for 2003, jf. tabellen nedenfor. Resultatet betragtes som tilfredsstillende, fordi det akkumulerede resultatet er 423 mio. kr., hvilket er 12 mio. kr. bedre end forudsat i rammeaftalen på nuværende tidspunkt. Men årets resultat betyder ligeledes, at der skal realiseres 282 mio. kr. i effektivisering i 2004, hvis målet på 705 mio. kr. skal nås. Det er en stor udfordring Nedenstående tabel indeholder en detaljeret opgørelse over de hidtidige effektiviseringsresultater, der er opgjort efter de aftalte retningslinier. Tabel 2.3 Banedanmarks effektiviseringsresultater Mio. kr. Internt sigtemål 2003 Akkumuleret resultat Fornyelse Vedligeholdelse Styring mv Baneteknik og logistik I alt Årsrapport

18 Fornyelsens bidrag til effektiviseringen er opgjort på basis af 105 projekter, der er meldt færdig, eller hvor der udestår en meget marginal produktion. Resultatet for 2003 er lidt under det forventede, og det er stadig sporfornyelsen, der bidrager med langt den væsentligste del af effektiviseringen. Vedligeholdelsen bidrog i 2003 med væsentligt mindre, end det har været tilfældet tidligere, og i forhold til det forudsatte er der tale om et væsentligt mindre bidrag til effektiviseringen. Styring mv. (Banedanmarks driftskonto) har i 2003 bidraget mere til effektiviseringen end oprindeligt forudsat. Det skyldes primært to forhold, dels en meget restriktiv udgiftspolitik gennem hele året, dels nogle ikke udmøntede lønpuljer på 8 mio. kr., som først udmøntes i 2004 og derfor vil belaste regnskabet ekstraordinært i Den akkumulerede effektivisering har været belastet af kontinuerligt faldende teleindtægter, som medtages på Banedanmarks driftskonto. Fra 2000 til 2003 har der været tale om et bortfald af indtægter på i størrelsesordenen 130 mio. kr., hvilket medregnes i opgørelsen som et negativt bidrag. Den modsvarende reduktion af omkostningerne er derfor ikke synlig i opgørelsen af effektiviseringen. Det kan betragtes som et skjult effektiviseringsbidrag. Banetekniks og Logistiks bidrag til effektiviseringen modsvarer stort set det forventede, og forudsætningerne er indfriet. Årsrapport

19 3. REGNSKAB Af nedenstående tabeller fremgår Banedanmarks resultater i Der er uddybende forklaringer på udviklingen i de enkelte hovedkonti. De anførte budgettal for 2003 kan afvige fra bevillingstallene for 2003, idet der er tale om de interne budgetter DRIFTSREGNSKABET Banestyrelsen, hovedkonto driftsaktiviteter for de udbydende divisioner og afdelinger inklusiv trafikstyringen. Tabel Driftsregnskab for Regnskab 2002 Budget 2003 Regnskab 2003 Difference Bevilling 2004 Indtægter 389,7 315,8 355,5-39,7 236,8 Udgifter 859,7 762,1 801,8-39,7 681,4 Heraf løn 423,3 394,4 404,0-9,6 403,8 Resultat brutto -470,0-446,3-446,4 0,1-444,6 Bevilling 439,3 452,4 452,4 0,0 444,6 Resultat netto -30,7 6,1 6,0 0,1 0,0 Note: I resultatet indgår der en fejlbogføring på 2,1 mio. kr. vedrørende en udligning af en tidligere hensættelse på teleområdet. Fejlen har påvirket regnskabet positivt i 2003 og rettes i Banedanmark ekskl. Baneteknik og Logistik har i 2003 haft et nettodriftsforbrug på 446,4 mio. kr., hvilket er 17 mio. kr. mindre end finanslovsbevillingen på 463,7 mio. kr. Resultatet er 7 mio. kr. bedre end Banedanmarks interne budget og 24 mio. kr. bedre end i Resultatforbedringen er opnået på trods af, at indtægter fra salg af overskudskapacitet i Banedanmarks telenet også i 2003 er faldet (18,6 mio. kr. mindre end i 2002). På omkostningssiden er lønudgifterne reduceret i forhold til 2002 som følge af afskedigelsesrunden, en del af mindreforbruget på løn skyldes dog udskydelse af udgifter til udmøntning af lønpuljer. Driftsresultatet dækker også over udskydelse af sikkerhedspuljeaktiviteter. Der har været væsentligt større omsætning på kørestrømsområdet end forventet. Det betyder at de samlede omkostninger og indtægter ligger på et noget højere niveau end budgetteret, men det påvirker ikke nettoresultatet. Mindreforbruget i forhold til bevillingen indebærer, at det akkumulerede underskud på kontoen er reduceret fra 61 mio. kr. til 44 mio. kr. Underskuddet skal elimineres i 2004, idet der i henhold til bevillingsreglerne ikke må være underskud mere end tre år i træk. Årsrapport

20 Med akt 86 af 2. december 2003 er Banedanmark berettiget til i perioden , at oppebære provenu fra afhændelse af arealer, bygninger udstyr mv. på op til 19,2 mio. kr. Banedanmark har i 2003 solgt udstyr mv. for samlet 4,2 mio. kr., jf. nedenstående tabel På tillægsbevillingsloven for 2003 er der optaget indtægter for samlet 2,6 mio. kr., mens det resterende salg på 1,6 mio. kr. vil blive optaget på forslag til tillægsbevillingslov for Tabel Arealsalg, jf. akt 86. i kr. Hovedkkonto Realiseret salg 2003 Optaget på TB03 Difference 1) I alt Note: Difference angiver, at der på forslag til tillægsbevillingslov for 2004 skal overføres fra konto og ,2 og 1,4 mio. kr. til konto Fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, hovedkonto Tabel Regnskab for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet, Regnskab 2002 Budget 2003 Regnskab 2003 Difference Bevilling 2004 Indtægter 2,6 0,0 0,0 0,0 0,0 Udgifter 1.284, , ,7 101, ,0 Resultat brutto , , ,7-101, ,0 Bevilling 1.340, , ,2 0, ,0 Resultat netto 59,5-304,0-202,5-101,5 0,0 Note: Regnskabet svarer ikke til statsregnskabet, idet statsregnskabet indtægt, som primært omfatter vedligeholdelsesaktiviteter på broer sammen med Vejdirektoratet, der i ovenstående tabel er optaget som en udgiftsreduktion. Det er i 2003 lykkedes at indhente størstedelen af det store efterslæb på fornyelse og vedligehold, hvor opsparingen er blevet reduceret med lidt over 200 mio. kr. Det samlede resultat er fremkommet ved at vedligeholdelsesproduktionen har været lidt højere end forudsat og fornyelse har været mindre end forudsat. Resultatet er nærmere præciseret i bilag 2. Årsrapport

21 3.2 BEVILLINGSAFREGNING OG AKKUMULERET RESULTAT Tabel Bevillingsafregning for hovedkontiene Hovedkonto Bevilling Regnskab Bevillingstekniske omflytninger Årets overskud Disponibelt overskud der bortfalder Akkumuleret overskud til videreførsel ultimo året Drift ( ) 463,7 446,4 0,0 17,3 0,0-43,8 Anlæg ( ) udgifter 1054,5 1221,7 212,0 44,8 0,0 273,5 Anlæg ( ) indtægter 75,4 287,4-212,0 0,0 0,0 0,0 Fornyelse og vedligehold ( ) 1149,2 1351,7 0,0-202,5 0,0 61,2 Baneafgifter ( ) 31,4-18 0,0 49,4 49,4 0,0 Service Drift ( ) -54,6-75,5 0,0 20,9 0,0 22,4 Service Anlæg ( ) Udgifter 46,6 43,4 1,4 4,6 0,0 20,6 Service Anlæg ( ) Indtægter 0,1 1,5-1,4 0,0 0,0 0,0 Der er i afsnit 3.1., 3.3 og 3.4 redegjort for afvigelsen på de enkelte hovedkonti, og hvordan opsparingen forventes anvendt. Baneafgifter m.v., hovedkonto Denne bevilling er en anden bevilling hvorfor der afrapporteres på den her. Som forvalter af statens jernbanenet opkræver Banedanmark baneafgifter af jernbaneoperatørerne for benyttelse af infrastrukturen. Afgiftsprovenuet tilfalder Banedanmark, som heraf finansierer et miljøtilskud til godstrafikken samt betaling for jernbanetrafikkens benyttelse af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund samt Kastrupbanen. Tabel Baneafgifter m.v. for Regnskab 2002 Budget 2003 Regnskab 2003 Difference Bevilling 2004 Indtægter 865,3 882,8 910,9-28,1 605,9 Udgifter 870,6 891,6 892,9-1,3 922,8 Resultat brutto -5,3-8,8 18,0-26,8-316,9 Bevilling 15,3 31,4 31,4 0,0 316,9 Resultat netto 10,0 22,6 49,4-26,8 0,0 Nettoudgifterne i 2003 var budgetteret til 8,8 mio. kr., og resultatet blev et overskud på 18 mio. kr. I forhold til den optagne bevilling er resultatet knap 50 mio. kr. bedre. Resultatet skyldes øgede indtægter som følge af væsentligt større trafikomfang af offentlig servicetrafik fra DSB. Der er således realiseret merindtægter øgede baneafgifter - for ca. 40 mio. kr. som Årsrapport

22 følge af mertrafik for såvel passagertrafikken som for trafik over Storebælts- og Øresundsbroen. Modsat har den fri passagertrafik været mindre end budgetteret ca. 15 mio. kr., først og fremmest som følge af omfattende togaflysninger fra SJ. Tabel Akkumuleret resultat. Hovedkonto Ultimo 2000 Ultimo 2001 Ultimo 2002 Årets resultat Ultimo 2003 Drift ( ) 47,6-30,4-61,1 17,3-43,8 Anlæg ( ) 360,7 261,1 228,8 44,8 273,5 Fornyelse og vedligehold ( ) 76,9 204,1 263,6-202,5 61,2 Baneafgifter ( ) Service Drift ( ) 47,2 47,0 1,4 20,9 22,4 Service Anlæg ( ) 13,1 40,7 16,0 4,6 20,6 I alt 545,5 522,5 448,7-114,8 333, ANLÆGSREGNSKAB Anlægsregnskab hovedkonto Anlægsinvesteringer i statslig jernbaneinfrastruktur Tabel Anlægsregnskab for hovedkonto Regnskab 2002 Budget 2003 Regnskab 2003 Difference Bevilling 2004 Indtægter 143,0 99,5 287,4-187,9 283,8 Udgifter 1.102, , ,7-219, ,0 Resultat brutto -959,8-903,0-934,3 31,3-893,2 Bevilling 927,5 979,1 979,1 0,0 893,2 Resultat netto -32,3 76,1 44,8 31,3 0,0 Note. Regnskab 2002 er korrigeret for anlægsindtægter på 4,7 mio. kr., som er tilgået statskassen i Regnskabet for 2003 indholdet udgifter for i alt mio. kr. samt indtægter for 287 mio. kr., dvs. et nettoregnskab på 934 mio. kr. Der er tale om en afvigelse på 31 mio.kr i forhold til budgettet. Der er i henhold til statens regler om periodisering optaget indtægt på 271 mio. kr. som følge af arbejder foretaget for DSB, Metro og andre, i tilknytning til Ringbaneprojektet. De enkelte anlægsprojekter og anlægspuljer er nærmere beskrevet i bilag 1. Afsluttede anlægsprojekter i 2003 Af tabel fremgår anlægsaktiviteter, som er afsluttet i 2003, nærmere beskrivelse er angivet i bilag 1. Årsrapport

23 Tabel Afsluttede projekter i 2003 Afsluttede anlægsprojekter Byggestart Forventet afslutning ved byggestart Faktisk afslutningstidspunkt Oprindeligt budgetteret totaludgift Bevilling modtaget Resultat Taulov 4. spor ,6 76,6 84,5 Fredericia rangerbanegaard ,6 10,6 9,7 Igangværende projekter For anlægsprojekternes vedkommende har aktiviteten på Ringbanen været omfattende, der har således været afholdt udgifter for godt 460 mio. kr., hvoraf statens udgift udgør 188,7 mio. kr. Projektet følger tidsplanen. Herudover har København Østerport kapacitetsprojektet (Loko-projektet) afholdt udgifter for 168 mio. kr., hvilket er lidt under budgettet på 186 mio. kr. Underforbruget skyldes, at enkelte opgaver er udskudt til foråret Ibrugtagning af det samlede projekt forventes fortsat at ske ultimo 2004, idet oprydningsarbejder dog først færdiggøres i foråret Herudover har projekt Infrastrukturændringer nye S-tog afholdt udgifter for 150 mio. kr., hvilket er en fremdrift der modsvarer budget og tidsplan. Der henvises herudover til bilag 1 for yderligere oplysninger om de enkelte projekter. Tabel Igangværende projekter Igangværende anlægsprojekter Byggestart Forventet afslutning Årets udgift Forventet total udgift Udbygning af Frederikssundsbanen ,2 1032,4 Nye S-tog infrastruktur ændringer ,6 827,1 Ringbanen , ,9 Odense-Svendborg ,1 199,6 Ringsted banetekniske anlæg ,5 113,1 Fjernstyringscentral DIC-s ,1 272,9 Kapacitet København-Østerport ,2 636,7 Jernbanesikkerhed ,7 87,3 Tønder-Tønder grænse ,3 27,5 3.4 DRIFTS- OG ANLÆGSREGNSKAB FOR BANETEKNIK OG LOGISTIK Banedanmarks entreprenørvirksomhed er opdelt i henholdsvis Baneteknik og Logistik. Baneteknik etablerer, vedligeholder og fejlretter indenfor jernbaneområderne: spor, sikring, kørestrøm, stærkstrøm og forst. Logistik sikrer, at Banedanmark har et beredskab af Årsrapport

24 komponenter og maskiner, således at Banedanmark kan opfylde gældende krav til fejlretning, vedligeholdelse og fornyelse. Driftsregnskab for Baneteknik og Logistik, hovedkonto Tabel Driftsregnskab for Baneteknik og Logistik, hovedkonto Regnskab 2002 Budget 2003 Regnskab 2003 Difference Bevilling 2004 Indtægter 1.297, , ,3-125, ,0 Udgifter 1.245, , ,8-128, ,8 Resultat brutto 51,6 78,2 75,5 2,7 50,2 Bevilling -97,2-54,6-54,6 0,0-50,2 Resultat netto -45,6 23,6 20,9 2,7 0,0 Note: Banedanmarksbevilling på 54,6 mio. kr. dækker over finanslovens overskudskrav i 2003 på 53,2 mio. kr. samt overførsel af overskud på 1,4 mio. kr. i 2002 fra Entreprenørvirksomheden (Servicedivisionen). Overskuddet er optaget på forslag til tillægsbevillingsloven for Baneteknik og Logistik har i 2003 opnået et overskud på 75,5 mio. kr. Finanslovens overskudskrav i Baneteknik og Logistik er på 53,2 mio. kr. Der kan således godskrives en effektiviseringsgevinst på 22 mio. kr. fra Baneteknik og Logistik. Resultatet betragtes som tilfredsstillende. Den realiserede omsætning blev på 1,465 mia. kr. hvilket er godt 170 mio. kr. større end omsætningen i Den forøgede omsætning er i et vist omfang blevet gennemført ved hjælp af fremmede entreprenører, hvilket blandt andet er årsagen til, at den ekstra omsætning ikke har medført et tilsvarende større overskud. Forventningerne til 2004 er noget usikre, da Banedanmark i højere grad end tidligere vil udbyde fornyelses- og vedligeholdelsesarbejderne, så resultatet vil i høj grad afhænge af den succesrate, som Baneteknik og Logistik vil kunne realisere. Anlægsregnskabet for Baneteknik og Logistik, hovedkonto Indkøb af eget produktionsapparat. Tabel Anlægsregnskab for Baneteknik og Logistik hovedkonto Regnskab Budget 2003 Regnskab Difference Budget Indtægter 0,1 0,0 1,5-1,5 0,0 Udgifter 70,5 62,6 43,4 19,2 40,3 Resultat brutto -70,4-62,6-41,9-20,7-40,3 Bevilling 45,8 46,5 46,5 0,0 40,3 Resultat netto -24,6-16,1 4,6-20,7 0,0 Note: Indtægter omfatter salg af anlægsaktiver som tilgår Banedanmark i henhold til akt 86 2/ Der har 2003 været afholdt udgifter til biler, mandskabsvogne, færdiggørelsen af værksted i Langå samt udgifter til færdiggørelsen af IT-projektet Entreprisestyring. Banedanmark igangsatte medio 2002 et entreprisestyringsprojekt. Projektet har blandt andet til formål at sikre, at der blev skabt en styrings- og datastruktur, som kan anvendes på alle Årsrapport

25 niveauer i projektstyringen, dvs. i forhold til tilbudsstyring, ressourcedisponering og entreprisestyring. Projektet var oprindeligt budgetteret til 27 mio. kr. med en forventet ibrugtagning 1. januar Ultimo 2002 blev det besluttet at indføje en mindre udvidelse af projektet i forhold til tilbudsfunktionaliteten. Med denne tilføjelse kunne entreprisestyringssystemet indeholde hele entrepriseforløbet; dvs. fra tilbudsgivning og kontrolbud til entreprisen med planlægning, reservering af mandskab og reservering og indkøb af materialer, til fakturering og overlevering af det færdige produkt. Udvidelsen af projektet betød sammen med generelle forsinkelser, at den planlagte ibrugtagning blev udskudt til 1. juni 2003 og projektets samlede omkostninger blev 32,3 mio. kr. Folketingets finansudvalg vil snarest få forelagt en særlig orientering herom. Den samlede investeringsramme for 2003 var 62,6 mio. kr., bestående af bevilling på 46,6 mio. kr. og opsparing primo på kr. 16,0 mio. kr. Der overføres 20 mio. kr. til Videreførelsen anvendes til færdiggørelse af allerede igangsatte aktiviteter og indkøb af stoppemaskine, trolje, weed-eye og andre mindre maskiner PERSONALE Tabel Personaleoversigt Forventet Antal årsværk* Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere * Antal årsværk er opgjort som nettoårsværk, dvs. alm. årsværk + overarbejde refusioner. Ultimo 2003 var godt 59 % af personalet ansat i Baneteknik og Logistik, der varetager drift, vedligeholdelse og fornyelse af jernbanenettet. De resterende 41 % var beskæftiget i de forretningsområder, der varetager trafikstyring, IT, administrative opgaver og planlægningsopgaver, herunder økonomi- og personalestyring, trafikal planlægning samt planlægning, projektering og styring i forbindelse med vedligeholdelse, fornyelse og nybygning mv. af jernbanenettet. Selve trafikstyringen i den sidstnævnte del udgør 51 % af personaletallet, mens støttefunktionerne, hvilket omfatter IT, Økonomi- og Personaleafdelingerne udgør 20 %. De væsentligste årsager til den betydelige reduktion i antallet af medarbejdere i perioden, er udskillelsen af Rådgivningsdivisionen, afskedigelsesrunden i 2001, overførelsen af medarbejdere til Trafikstyrelsen i 2003 og en generel reduktion af medarbejdertallet i Årsrapport

26 Baneteknik og Logistik. Endvidere har der i perioden været opretholdt en restriktiv ansættelses politik, som har haft en væsentlig betydning for udviklingen i antallet af ansatte DE MATERIELLE ANLÆGSAKTIVER Saldiene i tabel omfatter Banedanmarks materielle anlægsaktiver og er alene udtrykt ved de bogførte værdier. Årets tilgang udgør knap 2 mia. kr. efter afskrivning, hvor tilgangen har været stor på området Baneanlæg. Tabel Materielle anlægsaktiver fordelt på anlægselementer. Mio. kr. Saldo 31/ Årets tilgang Årets afgang Årets afskrivninger Saldo 31/ Arealer Bygninger Baneanlæg Maskiner, inventar, edb mm Jernbanemateriel, biler I alt Heraf: Udbydende del Fornyelse Baneteknik og logistik I alt Årsrapport

27 Banedanmarks balance pr. 31.december 2003 fremgår af tabel Tabel Banedanmarks balance ekskl. elimineringer. Balance Banedanmark i alt eksklusiv elimineringer pr Mio. kr. Udbydende del Baneteknik I alt logistik Aktiver Anlægsaktiver Materielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver Anlægsaktiver i alt Omsætningsaktiver Igangværende arbejder* Tilgodehavender (eksterne) Andre tilgodehavender Periodeafgrænsning Likvide beholdninger Omsætningsaktiver i alt Aktiver i alt Passiver Egenkapital Egenkapital i alt Gæld Bankgæld Leverandørgæld Koncerngæld* Anden gæld Periodeafgrænsning Gæld i alt Passiver i alt * Den del af Banedanmarks interne mellemværender, der hidrører fra interne igangværende arbejder er medtaget under denne post. Saldoen på koncerngæld og igangværende arbejder udligner således hinanden. Årsrapport

28 4. PÅTEGNING Nærværende årsrapport for 2003 er fremlagt i henhold til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 om statens regnskabsvæsen mv. (Regnskabsbekendtgørelsen) 41 samt akt Aflæggelsen for den del som svarer til det ordinære årsregnskab er sket i henhold til Regnskabsbekendtgørelsens 39, hvorfor årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens økonomiske og faglige resultater. Med henvisning til Rigsrevisionens cirkulæreskrivelse af om indkaldelse af oplysninger til bevillingskontrollen for finansåret 2001 erklæres desuden i tilknytning til de regnskabsmæssige forklaringer til regnskabet for Banedanmarks område efter bedste overbevisning og viden: - at der ikke er sket ændringer i de regnskabsmæssige principper, der har betydning for vurdering af regnskabet for 2003, - at regnskabet indeholder alle de bogføringskredse og delregnskaber indenfor Banedanmarks område, som ministerområdet er ansvarlig for, - at forbruget af givne bevillinger er opgjort korrekt, - at aktiver og passiver er opgjort korrekt, - at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, samt - at der ved forvaltningen af Banedanmarks midler er taget skyldige økonomiske hensyn. Banedanmarks administration af skattefrie ydelser, herunder ikke mindst tjenesterejseafregninger for perioden til gennemgås af Told&Skat, København. Undersøgelsen er ikke tilendebragt, og eventuelle omkostninger vil blive medtaget i regnskabet efter statens regler. Årsrapport

29 BILAG 1. ANLÆGSPROJEKTER OG PULJER I dette bilag er anlægsprojekter og anlægspuljerne nærmere beskrevet og væsentlige mer- og mindreudgifter er forklaret i forhold til bevillingerne inkl. tillægsbevillinger. Tabel Samlet anlægsregnskab fordelt på projekter og puljer mio. kr. Anlægsprojekter Regnskab 2003 Forventet opsparing Ballerup-Frederikssund dobbeltspor 13,2-14,8 Nye S-tog infrastrukturændringer 149,6 4,7 Ringbanen 188,7-0,7 Odense-Svendborg 93,1 1,2 Ringsted banetekniske anlæg 4,5-1,2 Fjernstyringscentral S-Banen 61,1 10,7 Kapacitet København-Østerport (LOKO Projektet) 168,2 20,5 Jernbanesikkerhed 22,7-18,7 Tønder-Tønder grænse 0,3-6,4 Øvrige mindre projekter* -6,7 6,7 Anlægsprojekter i alt 694,7 2,0 *Dækker over projekterne, Taulov 4 spor, Fredericia rangerbanegård, S-tog til Roskilde og Kapacitet 2000 Puljer Regnskab 2003 Rådighedsprojekter 166,2 Særlige puljer 76,4 Indtægter 2,7 Puljer I alt 239,9 Note: Der er en difference på 223 t.kr. i forhold til statsregnskabet. Dette skyldes, at en aktivitet i Banedanmarks økonomisystem fejlagtigt er registreret på anlæg og ikke under fornyelsen på konto ANLÆGSPROJEKTER Nedenfor er de enkelte anlægsprojekter gennemgået, således at de projekter, som fortsætter i 2004 gennemgås først og afslutningsvis gennemgås projekterne Taulov 4. spor og Fredericia Rangerbanegård, som er afsluttet i Ballerup-Frederikssund dobbeltspor Formål: At udbygge kapaciteten på S-banen mellem Ballerup og Frederikssund ved etablering af 2. spor (24 km) og udvide betjeningen ved etablering af nye stationer ved Toftegaard og Kildedal. Trafiksikkerheden øges samtidig ved nedlæggelse af de 9 tilbageværende overkørsler og rejsetiden reduceres væsentligt. Årsrapport

30 Udført arbejde: - Restarbejder på hovedentreprisen samt på perron- /stationsanlæg, - Opgradering af hastigheden til 120 km/t inkl. myndighedsbehandling, - Opbygning af støttemur Morelvej. Projekt Ballerup-Frederikssund dobbeltspor Total udgift (mio. kr.) Udgiftsafløb (mio. kr.) Fl 2002 (sidste optagelses år) 1.017,8 Før , ,2 Færdiggørelsestidspunkt Restbevilling primo ,8 Fl Forventet restforbrug 5,0 Forventet opsparing -14,8 Note: projektet forventes færdiggjort i Baggrunden for den senere færdigmelding af projektet er udskydelse af restarbejder samt en tvist med rådgiveren. Uoverensstemmelsen med rådgiveren kan eventuelt først afsluttes i Projektets totaludgift forventes at blive 1.032,6 mio. kr., hvilket er et merforbrug på 14,8 mio. kr. i forhold til finansloven for Fordyrelsen skyldes primært merudgift til udbedring af støttemuren ved Morelvej samt jordarbejder ved flytning af midlertidigt deponeret jord. Merforbruget forventes finansieret ved besparelser på øvrige projekter. Tidsplan: Projektet er stort set afsluttet. Usikkerhed: I den forventede totaløkonomi indgår 2,2 mio. kr. til støjdæmpende foranstaltninger ved depot i Frederikssund samt imødekommelse af udfaldet af Miljøstyrelsens afgørelse i forbindelse med anke af udledningstilladelse i Frederiksborg Amt. Miljøstyrelsens afgørelser afventes. Samlet vurderes usikkerheden som minimal. Nye S-tog, infrastrukturændringer (etape 2) Formål: At tilpasse S-banens infrastruktur til drift med 120 nye 4. generations S-tog (1. og 2. levering), herunder sikre, at togenes bedre tekniske egenskaber kan udnyttes af operatøren bl.a. ved forøgelse af strækningshastigheden op til 120 km/t. Udført arbejde: - Gentofte sikringsanlæg Sporarbejder, Teknikhytte, Sikring/linieblokanlæg, fjernstyring. I november 2003 er der sket ibrugtagning af nyt sikringsanlæg i Gentofte inkl. ny linieblok Hellerup-Gentofte, - København Vest Depot - Anlægsarbejder, Sporarbejder, køreledningsarbejder, sikringsanlæg. København Vest Depot er ibrugtaget i december 2003, Årsrapport