HEVRINGHOLM TILLÆG UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTIONEN TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE PURHUS KOMMUNE. Mariager. Nørhald. R Tammestrup.

Transkript

1 HEVRINGHOLM UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTIONEN PURHUS KOMMUNE Mariager Nørhald Mellerup Voer Purhus Randers R Tammestrup Sønderhald Langå Hadsten Rosenholm TILLÆG TIL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE ÅRHUS AMT JUNI 2003

2 T ILLÆG T IL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE FOR UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTIONEN PÅ HEVRINGHOLM SPARREHUSVEJ 17, 8981 SPENTRUP PURHUS KOMMUNE ÅRHU S AMT MAJ 2003

3 Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Udgivelsesår 2003 Titel Udvidelse af svineproduktionen på Hevringholm, Purhus Kommune Tillæg til Regionplan 2001 og VVM-redegørelse J. nr Redaktion Layout Natur og Miljø Bodil Deen Petersen Kirsten Lavtsen ISBN Elektronisk udgave: Oplag 150 Tryk Grundmateriale Århus Amts Trykkeri T0-kort: Udregnet på grundlag af tekniske kortdata. Kortets informationer må ikke afdigitaliseres eller anvendes kommercielt. Øvrige kort: co Kort- og Matrikelstyrelsen Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur- og Miljøkontoret på tlf

4 1 T ILLÆG T IL REGIONPLAN 2001 OG VVM-REDEGØRELSE FOR UDVIDELSE AF SVINEPRODUKTIONEN PÅ HEVRINGHOLM PURHUS KOMMUNE Indhold side Indledning 2 Tillæg til Regionplan Retningslinie 4 Redegørelse 4 Resumé af VVM-redegørelsen 6 VVM-redegørelse 8 1. Beskrivelse af produktionsanlægget Placering og udformning Antal og art af husdyr Arealer Husdyrgødning Forbrug Overskud af kvælstof og fosfor Øvrige afkast og reststoffer Alternative løsninger og 0-alternativ Alternative løsninger alternativ Bedriftens påvirkning af natur og miljø Nabobebyggelse og trafik Landskab og nybyggeri Grundvand Overfladevand Naturområder Øvrige forhold Afværgeforanstaltninger Eventuelle mangler ved oplysningerne Sammenfattende vurdering Amtsrådets forslag Fravalgte alternativer 24 Bilag: 1. Oversigtskort 2. Ejendommens bygningsanlæg 3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger 3a. Udbringningsarealer ved Kåtrup 4. Udbringningsarealer og naturområder 5. Internationale naturbeskyttelsesområder ved Mariager Fjord 6. Beregning af N og P overskud 7. Modtagne indlæg i 1. offentlighedsfase 8. Forslag til miljøgodkendelse

5 Indledning Århus Amt offentliggør hermed sit forslag til regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse for udvidelse af svineproduktionen på ejendommen Hevringholm, Sparrehusvej 17, 8981 Spentrup. Ejendommen ligger i Purhus Kommune. 2 Svineproduktionen på Hevringholm ønskes godkendt til 278 DE (dyreenheder), som det har vist sig muligt at producere i det eksisterende staldanlæg. Produktionen er en slagtesvineproduktion, og 278 DE svarer til en årlig produktion på slagtesvin. Den hidtidige lovlige produktion på bedriften er slagtesvin svarende til 208 DE. Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Det hidtidige sagsforløb Århus Amt modtog den 12. marts 2001 en ansøgning om udarbejdelse af en VVM-redegørelse for den eksisterende produktion på Hevringholm. Århus Amt offentliggjorde i perioden 17. maj til 14. juni 2001 "Debatoplæg Hevringholm - godkendelse af svineproduktionen, Sparrehusvej 17, 8981 Spentrup, Purhus Kommune. Amtet modtog to skriftlige indsigelser, som drejede sig om lugtgener fra produktionen, værdiforringelse af naboejendom, påvirkningen af naturområderne op til udbringningsarealerne samt drikkevandsinteresserne i området. Resumé af indsigelserne og bemærkninger hertil er gengivet i bilag 6. I debatoplægget var produktionen angivet som værende 335 DE svarende til slagtesvin, og den lovlige produktion som 249 DE svarende til slagtesvin. Omregningen mellem dyr og DE er i mellemtiden ændret med ikrafttræden af en ny husdyrgødningsbekendtgørelse (bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.), hvorfor slagtesvin i dag svarer til 278 DE. VVM-redegørelsen Når et husdyrbrug med svin udvides til mere end 210, 250 eller 270 DE alt efter produktionsformen, overgår det fra at være en landbrugsejendom til at være en virksomhed med intensiv husdyrproduktion i henhold til planlovgivningen og miljøbeskyttelseslovgivningen Da produktionen af slagtesvin bliver større end 250 DE, er der udarbejdet en særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på ejendommen og for påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand, landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med mere end 210 DE i slagtesvin er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-

6 3 redegørelsen er koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse er derfor vedlagt som bilag 7 i denne redegørelse. Purhus Kommune kan miljøgodkende svineproduktionen på Hevringholm under forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets retningslinier og VVM-redegørelsen. Det videre forløb Efter offentlighedsfasen vil Amtets Udvalg for Miljø og Trafik tage stilling til den endelige vedtagelse af regionplantillægget og dermed tilladelse til husdyrproduktionen. Derefter vil der være en periode på 4 uger, hvor der kan klages over retlige spørgsmål. En eventuel klage vil blive behandlet af Naturklagenævnet.

7 4 Tillæg til Regionplan 2001 for udvidelse af svineproduktionen på Hevringholm, Purhus Kommune. Retninglinie I Regionplan 2001 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke: På landbrugsejendommen Hevringholm, Sparrehusvej 17, 8981 Spentrup, matr. nr. 19d og 11g Gassum By og 23, 10c og 4b Dyrby By, kan svineproduktionen udvides op til 278 dyreenheder svarende til en årlig produktion af slagtesvin. Der fastsættes desuden følgende retningslinier for den ansøgte produktion: Χ Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance på udbringningsarealerne, idet der ikke må tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne. Χ Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at overskuddet af kvælstof fra den husdyrgødning, der udbringes på arealer i oplandet til Mariager Fjord, ikke forøges i forhold til overskuddet ved den hidtidige lovlige drift på 208 DE. Χ Der udlægges en bræmme på 20 m oven for ådalen ved Kastbjerg Å, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning. Χ Transport med gyllevogne gennem Gassum og Dyrby må kun foregå på hverdage mellem kl. 7 og 22. Redegørelse Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2001 for Århus Amt. Den er udarbejdet med hjemmel i planlovens 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens 6, stk. 8, er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 (samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Det er i den forbindelse særdeles vigtigt, at ovenstående retningslinier overholdes. Retningslinierne er stillet for at sikre overholdelse af regionplanens retningslinier og mål for Mariager Fjord og det internationale naturbeskyttelsesområde, der er udpeget i fjordens ydre del. Det er vigtigt for overholdelse af målsætningen, at der ikke tilføres yderligere næringsstoffer i form af kvælstof eller fosfor til fjorden. Retningslinierne skal desuden medvirke til at sikre overholdelse af regionplanens målsætning for kildevæld i Kastbjerg Ådal. Overholdelse af retningslinierne om fosforbalance og om kvælstofoverskud skal dokumenteres gennem en årlig opgørelse over de mængder fosfor og kvælstof, der tilføres og fraføres jorderne i henhold til beregningerne i bilag 6. Retningslinierne skal overholdes som et løbende gennemsnit over en tre-årig periode. Denne dokumentation beregnes og fremsendes til tilsynsmyndigheden (Purhus Kommune) én gang årligt senest den 31. marts. Retningslinierne fastlægges i den miljøgodkendelse, som Purhus Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til miljøbeskyttelsesloven.

8 Retningslinierne er ikke til hinder for, at der senere kan foretages mindre, ikke væsentlige udvidelser eller ændringer af dyreholdet og /eller af bygningerne uden tilvejebringelse af et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Dette gælder uanset, om der skal meddeles tilladelse efter anden lovgivning. Væsentlige udvidelser eller ændringer af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til samlebekendtgørelsen. Hvis der inddrages nye arealer til udbringning af husdyrgødning fra ejendommen, eller der sker ændringer i driften, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen. Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2001, og retningslinier og målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3. 5

9 6 Resumé af VVM-redegørelsen Ejeren af Hevringholm ønsker at lovliggøre en produktion på 278 DE svarende til en årlig produktion af slagtesvin. Ejendommens driftsbygninger blev udvidet i 1998 til en anslået produktion på slagtesvin (208 DE), men det har efterfølgende vist sig, at produktionen kan udvides yderligere. Der opføres derfor ikke nybyggeri i forbindelse med det ansøgte. Hevringholm ligger mellem Gassum og Dyrby i Purhus Kommune. Til ejendommen hører der 82 ha jord, der forpagtes 5,4 ha, og der er indgået gylleaftale med en naboejendom, der har 208 ha jord til udbringning af husdyrgødning. Desuden udbringes der husdyrgødning på 15 ha lejet jord ved Kåtrup. Kravene til udbringningsareal og ejet areal er opfyldt. Udbringningsarealerne ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og som nitratfølsomt område. Udbringningsarealerne ved Hevringholm ligger over to adskilte grundvandsmagasiner, hvoraf det øverste er meget sårbart over for nitrat. Drikkevandsinteresserne er knyttet til det nederste grundvandsmagasin, der ligger i kalk og er velbeskyttet over for nedsivende nitrat På arealerne ved Kåtrup går grundvandsstrømningen bort fra de følsomme områder og indvindinger til almene vandværker. Det er vurderet, at den ansøgte husdyrproduktion er i overensstemmelse med grundvandets målsætning som drikkevandsressource. Størstedelen af udbringningsarealerne afvander dels via det øvre grundvandsmagasin og dels via Gloudal Bæk og Kærbymølle Å til Kastbjerg Å og derfra videre til Mariager Fjord. I kilder og kildebække til Gloudal Bæk er der konstateret et nitratindhold på mere end 50 mg pr. l, der stammer fra landbrugsdriften i området. Kastbjerg Å og ådalen er udpeget som EFhabitatområde, og den ydre del af Mariager Fjord er udlagt som EF-habitatområde, EFfuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. Arealerne ved Kåtrup afvander via Skals Å- systemet til Limfjorden. For at sikre overholdelse af regionplanens målsætninger og retningslinier for overfladevand er der opstillet retningslinier om, at der skal være fosforbalance ved den ansøgte drift, samt at overskuddet af kvælstof i oplandet til Mariager Fjord ikke må forøges i forhold til lovlige drift på 208 DE. Desuden skal et areal på 20 m bredde oven for ådalen fritages for udbringning af husdyrgødning for at forhindre direkte afstrømning til kilderne og kildebækkene. Udbringningsarealerne grænser mod nord op til habitatområderne i Kastbjerg ådal, hvor der er flere naturområder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Områderne består af en mosaik af overgangsrigkær, der er domineret af trykvand fra ådalens skrænter, gødskede kulturenge og tørre overdrev. Et større sammenhængende eng- og moseområde på 17 ha er A- målsat i amtets Naturkvalitetsplan og rummer en særdeles artsrig flora med flere sjældne arter. En beregning af ammoniakdepositionen i området fra den ansøgte produktion viser, at den ikke vil påvirke området uacceptabelt. Beregninger af ammoniakdeposition på de øvrige naturarealer i området viser ligeledes, at disse ikke vil blive påvirket uacceptabelt. Hevringsholms staldanlæg ligger ca. 750 m fra de nærmeste samlede bebyggelser i Gassum

10 7 og Dyrby, der begge er afgrænsede landsbyer. Af hensyn til beboerne i Gassum og Dyrby er der stillet krav om, at transport med gyllevogne gennem Gassum og Dyrby kun må foregå på hverdage mellem kl. 7 og 22.

11 VVM-redegørelse 1. Beskrivelse af produktionsanlægget 1.1 Placering og udformning Ejendommen Hevringholm ligger på Sparrehusvej 17 midt imellem Gassum og Dyrby i Purhus Kommune (bilag 1). Både ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område, der i Regionplan 2001 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde. Ejeren af Hevringholm ejer desuden ejendommen Ashøjgård, Kåtrupvej 52, hvor der er en produktion på 177 DE i søer og smågrise. Denne ejendom indgår ikke i nærværende VVMredegørelse, da Hevringholm vurderes som et selvstændigt anlæg i forhold til VVM-reglerne. 8 Hevringholms stalde blev renoveret i 1998, og der blev på det tidspunkt produceres slagtesvin (208 DE) på ejendommen. Det har efterfølgende vist sig, at der kan produceres flere dyr end oprindeligt antaget i staldene. Der er i en periode produceret slagtesvin årligt, svarende til 278 DE, og denne produktion ønskes nu godkendt. Det betyder, at der ikke vil blive opført nye bygninger på ejendommen. På Hevringholm er der følgende produktionsanlæg på i alt m 2 : - stalde med fuldspaltegulv: stipladser i alt stipladser - stalde med 1/3 spaltegulv: 900 stipladser Udover staldbygningerne er der maskinhus, korntørring, kornlade, tre gyllebeholdere samt et stuehus. Bygningsanlægget på Hevringholm fremgår af bilag 2. Staldanlægget ligger i det åbne land med ret stor afstand til samlet bebyggelse, men med én nabobeboelse inden for geneafstanden (se afsnit 3.1 om nabobebyggelse). Afstand til: Stalde Gyllebeholder Husdyrbekendtgørelsens krav* Krav i f.t. lugt** Beboelse på samme ejendom 10 m 50 m 15 m Nabobeboelse mod nord 80 m 110 m 50 m 185 m Nabobeboelse mod nordvest 260 m 290 m 50 m 185 m Samlet bebyggelse 750 m 750 m 300 m 370 m Vandløb eller sø 400 m 430 m 15 m Naboskel og privat fællesvej 45 m 15 m * Husdyrgødningsbekendtgørelsen (bek. nr. bek. nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.) fastsætter disse krav for husdyrbrug. ** Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug (nr ) fastsætter disse vejledende afstandskrav i f.m. vurdering af lugtgener fra husdyrhold. 1.2 Antal og art af husdyr

12 Der produceres 278 DE i slagtesvin på Hevringholm, hvilket med standardvægtgrænser ( kg) svarer til slagtesvin. Ønskes der produceret ved andre vægtintervaller, korrigeres antallet af svin inden for 278 DE efter reglerne fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv Arealer Hevringholms udbringningsarealer for husdyrgødning består af ejede arealer, der dels ligger samlet omkring ejendommen og dels på ansøgers anden ejendom Ashøjgård ved Kåtrup (ca. 4 km vest for Hevringholm), samt af arealer med gylleaftale på naboejendommen Ulvholm. Udbringningsarealer omfatter de arealer, der anvendes til udbringning af husdyrgødning fra den ansøgte produktion. Det betyder, at der skal være mindst 198,6 ha til rådighed til en besætning på 278 DE (med en belastning på 1,4 DE/ha). Arealerne fremgår af bilag 3. Til Hevringholm hører der 82 ha jord, hvoraf de 76,2 ha kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. Ejet til Hevringholm til udbringning Lejet ved Kåtrup til udbringning fra Hevringholm Forpagtet ved Hevringholm Gylleaftale Ulvholm Arealer til udbringning, i alt 76,1ha 14,5 ha 5,4 ha 208,7 ha 304,8 ha Dermed er der tilstrækkelige udbringningsarealer til den ansøgte produktion. Harmoniareal beregnes, ifølge husdyrgødningsbekendtgørelsen, på bedriftsniveau, i dette tilfælde de to ejede ejendomme Hevringholm og Ashøjgård. Husdyrgødning, der afsættes via gylleaftaler, fratrækkes inden harmoniarealet beregnes. Samlet produktion på bedriften Afsat til gylleaftaler Produktion hvortil der kræves harmoniareal Harmoniareal, ved max 1,4 DE/ha 455 DE 164 DE 291 DE 208 ha Bedriften skal dermed eje og forpagte tilsammen mindst 208 ha, der kan og må gødskes med husdyrgødning: Hevringholm ejer 76,1 ha Øvrige ejendomme og forpagtning 135,2 ha I alt 211,3 ha Dermed er kravet til harmoniareal opfyldt. Arealkravet skal, ifølge Landbrugsloven, opfyldes for den enkelte ejendom. Med en produk-

13 10 tion på 278 DE vil arealkravet være 97,1 ha (reduceret arealkrav 65 ha). Reduceret arealkrav betyder, at op til 33% af arealkravet kan opfyldes fra anden ejet ejendom eller ved tinglyste, 5- årige aftaler om forpagtning eller aftalearealer. Arealkravet opfyldes ved at indgå en tinglyst aftale om overførsel af husdyrgødning til 47 ha af Ulvholms jorder. Arealkravet til den udvidede produktion er dermed opfyldt. 1.4 Husdyrgødning Den årlige produktion af gylle vil være t (= m 3 ) med 278 DE. Ejendommen har tre gyllebeholdere med en samlet opbevaringskapacitet på ca m 3 svarende til godt 12 måneders opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt. Husdyrgødningen udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3. Gødningen udbringes med slæbeslanger eller anden lovlig udbringningsmetode. 1.5 Forbrug Vand: Ejendommens vandforsyning sker fra Gassum Vandværk. Forbruget fordeler sig på drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, marksprøjtning og husholdning. Det årlige forbrug er m 3. Overskydende vand fra produktionen ledes med gyllen til lagertanke. El: Den største del af elforbruget går til ventilation af stalde. Det årlige forbrug er ca kwh. Resten fordeler sig på gyllepumpning, belysning, opvarmning, kørende materiel og husholdning. Der fremstilles ikke foder på ejendommen, men skulle det blive aktuelt, vil det medføre en stigning af elforbruget på ca kwh/år. Der gøres ikke en aktiv indsats for at nedsætte strømforbruget. Brændstof: Det årlige forbrug er l dieselolie og 100 l smøreolie. Foder og gødning: Der indkøbes t foder til slagtesvinene, svarende til ca. 60 læs. Det årlige forbrug af handelsgødning på Hevringholm er i alt ca. 10 t med et indhold på ca. 2 t kvælstof. Der indkøbes ikke handelsgødning med fosfor. Kemikalier og medicin: Ejendommens nuværende forbrug af kemikalier består hovedsageligt af midler til brug i planteavlen (pesticider). Desuden benyttes medicin til behandling af sygdomme hos svinene. Disse produkter opbevares i overensstemmelse med arbejdstilsynets regler. 1.6 Overskud af kvælstof og fosfor Der vil kunne forekomme udvaskning/overfladeafstrømning af næringsstoffer til omgivelserne, og der vil ske en vis fordampning af ammoniak fra gyllebeholder, staldenes ventilationsanlæg samt fra udbragt husdyrgødning. Jorden på bedriftens arealer består af sand og lerblandet sandjord (JB 2-4). N og P i husdyrgødningen Lovlig drift 208 DE Ansøgt drift 278 DE

14 N - kvælstof kg kg P - fosfor kg kg 11 I dette regionplantillæg er der opstillet retningslinier om, at der skal være fosforbalance på jorderne (dvs at den tilførte mængde fosfor ikke må overstige den mængde fosfor, som afgrøderne optager), og at overskuddet af kvælstof ikke må øges i forhold til den nuværende drift for så vidt angår de udbringningsarealer, der ligger inden for oplandet til Mariager Fjord. Overholdelse af retningslinierne skal dokumenteres gennem en beregning, som fremgår af bilag 6. Da den producerede mængde kvælstof øges ved den udvidede produktion, opfyldes kravet om, at kvælstofoverskuddet ikke må forøges, ved at øge arealet med efterafgrøder og ved at føre kvælstof fra husdyrgødning ud af oplandet til Mariager Fjord og udbringe dem på lejet jord, der afvander til Limfjorden. Med det aktuelle kvælstofindhold i gyllen, kan kravet fx overholdes ved at øge arealet med efterafgrøder til XX % og føre kvælstof fra 16 DE ud af oplandet til Mariager Fjord. Baggrunden herfor er, at der ikke kan opstilles gældende retningslinier i et regionplantillæg for aftalearealerne på Ulvholm, hvorfor kvælstofoverskuddet skal reduceres på ansøgers egen jord. Den producerede mængde fosfor fra svineproduktionen falder fra kg til kg årligt, fordi der indføres fodring med monocalciumfosfat og fytase. Det er skønnet, at afgrøderne optager gennemsnitligt 20 kg P/ha. Kravet om fosfor-balance opfyldes ligeledes ved at bringe en del af husdyrgødningen ud af oplandet, hvilket giver fosforbalance på jorderne (bilag 6). Markernes fosfortal ligger på 2,4 til 4,5 med et gennemsnit på 3,5. Fosfortal mellem 2 og 4 anses for middelhøje, og fosfortal fra 4 og opefter betragtes som høje. Jo højere fosfortallene er, jo større er risikoen for, at fosfor kan frigives og udvaskes til nærliggende vandløb og søer. Udbringning og anvendelse af husdyrgødning skal foregå i henhold til de regler, der er fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. Ammoniakfordampning: Ammoniakfordampning vil primært ske via ventilation fra staldene og i mindre omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. For at reducere ammoniakfordampningen anvendes slæbeslanger ved udbringning af gylle. Der etableres og vedligeholdes et tæt flydelag på alle gyllebeholdere. I staldene kan der ved valg af drift af ventilationssystem, rengøring og valg af staldsystem arbejdes med at reducere ammoniakfordampningen. Årlig ammoniakfordampning Lovlig drift 208 DE Ansøgt drift 278 DE Stald kg N kg

15 12 Lager 403 kg N 538 kg N Udbringningsarealer kg N kg N Total kg N kg N Ovenstående er beregnet med beregningsmodeller fra DMU. Med en samlet ammoniakfordampning fra stald og lager på kg (efter udvidelsen) vil der være en øget ammoniakdeposition på op til 1 kg N/ha i en radius af m omkring staldanlægget. Den nuværende, gennemsnitlige ammoniakdeposition i området er beregnet til 22,6 kg N/ha. 1.7 Øvrige afkast og reststoffer Transporter: På offentlig vej vil der foregå transport med slagtegrise, foder og gylle. Antal transporter pr. år Grise til ejendommen 52 Grise fra ejendommen 100 Døde dyr 50 Gylle 250 Foder 50 Nogle af bedriftens arealer ligger tæt på Gassum og på den anden side af Dyrby, hvorfor der af hensyn til beboerne her er opstillet retningslinier om, at transport med gyllevogne gennem Gassum og Dyrby må kun foregå på hverdage mellem kl. 7 og 22. Kemikalier: Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov, d.v.s. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/- bevis, og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering. Rengøring og påfyldning af sprøjteudstyr foregår i marken. I forbindelse med udbringning vil der kunne ske påvirkning af omgivelserne i form af udvaskning eller vindtransport. Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på ejendommen at være uændret. Medicinrester og kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler) opbevares i lukket beholder, og olieaffald opbevares i tromler, der afleveres på den kommunale modtageplads. Affald: Ejendommen er tilsluttet affaldsordning som industrirenovation. Døde dyr skal opbevares i lukket beholder og bortskaffes til destruktionsanstalt i henhold til bekendtgørelse nr. 633 af 11. september 1990 om destruktion m.v. Der er anslået ca. 200 døde grise årligt (ca. 2 % af produktionen). De afhentes til destruktionsanstalt minimum én gang ugentligt. Spildevand: Vaskevand, rengøringsvand og vandspild udgør ca. 500 m 3 pr. år og afledes til gyllebeholder. Husspildevand ledes via trixtank til nedsivningsanlæg, og regnvand fra tage og befæstede arealer ledes til faskine fra senest etablerede stalde.

16 13 Støj: Staldene ventileres med mekanisk undertryk, og alle ventilationsafkast er placeret over tagryg. Ventilationssystemet vil køre konstant, og det forventes ikke, at der bliver behov for at øge kapaciteten. Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 db(a) dag, aften og nat ved nærmeste nabobeboelse. Lugt: De primære kilder til lugt fra svineproduktion vil være ventilationsluft fra afkastskorstenene på staldene samt fra gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Lugtgener fra gyllebeholder og udbringning skal minimeres ved overholdelse af husdyrbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om etablering af flydelag på gyllebeholderne. Fluer: Der foretages fluebekæmpelse med rovfluer. 2. Alternative løsninger og 0-alternativ 2.1 Alternative løsninger Der er ikke undersøgt alternative løsninger, da VVM-redegørelsen omhandler lovliggørelse af en allerede etableret svineproduktionen i eksisterende staldanlæg. Undervejs i sagsforløbet har ansøger arbejdet med at nedsætte fosfor- og kvælstofoverskud fra produktionen for at kunne overholde de opstillede retningslinier alternativ 0-alternativet er, at produktionen på Hevringholm nedsættes til 208 DE svarende til slagtesvin (svarende til 249 DE efter den gamle omregningsfaktor). 3. Bedriftens påvirkning af natur og miljø Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i miljøbeskyttelsesloven, naturbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 3.1 Nabobebyggelse og trafik Lugt fra staldanlægget vil primært komme fra staldenes ventilationssystem, fra gyllebeholderne og ved påfyldning af gyllevogne. Den nærmeste nabobeboelse ligger 80 m nord for staldanlægget, og det vejledende afstandskrav i forhold til lugt (185 m) kan ikke overholdes til denne bolig. Boligen ligger nord for staldanlægget og dermed ikke i den fremherskende vindretning, og miljømyndigheden vurderer, at boligen ikke vil få opført unødige gener ved den ansøgte produktion. De nærmeste samlede bebyggelser er Gassum og Dyrby, der begge er afgrænsede landsbyer. Afstanden fra staldanlægget hertil er 750 m. Af hensyn til beboerne i Gassum og Dyrby er der opstillet en retningslinie om, at transport med gyllevogne gennem Gassum og Dyrby kun må foregå på hverdage mellem kl. 7 og 22.

17 14 Vurdering: Det vurderes, at udbringningen af gylle vil medføre lugtgener, som må betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde. Naboerne omkring ejendommen ligger i en sådan afstand og retning, at det vurderes, at de ikke vil få væsentlige lugt- eller støjgener som følge af udvidelsen. 3.2 Landskab og nybyggeri Ejendommen ligger ikke i et område, der er udpeget som værende af særlig landskabelig interesse. Der opføres ikke nye bygninger i forbindelse med det ansøgte. 3.3 Grundvand Amtsrådet har i Regionplan 2001 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares. Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandet beskyttes mod forurening. Der er i Regionplan 2001 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme vandindvindingsområder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af retningslinierne, at i disse områder skal der udvises særlig opmærksomhed overfor risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større udvidelser af intensive husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af ) er vandkvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at nitratindholdet holdes under 25 mg/l i grundvandet. Hvis VVMredegørelsen godtgør, at dette krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt. Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet til drikkevandsformål, vil grundvand med nitratindhold på mg/l være problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l. Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser. Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et krav om en maksimal udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år fra svinebrug. I en VVM-sag kan der stilles skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige grundvandsmagasiner beskyttes.

18 15 Bedriftens udbringningsarealer ved Hevringholm Arealerne ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som tillige er udpeget som nitratfølsomt område. Husdyrtætheden inden for det hydrologiske opland, hvor udbringningsarealerne er beliggende, er 0,86-0,95 DE/ha. Grundvandsstrømningen omkring udbringningsarealerne er nordlig til nordøstlig - lokalt mod indvindingsboringer afhængig af indvindingernes størrelse. Tre indvindingsanlæg er beliggende nedstrøms udbringningsarealerne: Gassum Ny Vandværk (tilladelse til m 3 /år) i ca. 110 m afstand, Gassum Gl. Vandværk (tilladelse til m 3 /år) i ca. 500 m afstand og Kærby Vandværk (tilladelse til m 3 /år) i ca m afstand. Vandværkerne indvinder fra kalkmagasin. Udbringningsarealerne er beliggende over to adskilte grundvandsmagasiner. Udbringningsarealerne ses på bilag 3. Det øverste kvartære grundvandsmagasin er meget sårbart overfor nitrat, da der ikke er beskyttende lerlag og sandsynligvis begrænset reduktionskapacitet overfor nitrat. Dette magasin føder sandsynligvis Kastbjerg Å, hvor et højt nitratindhold i kildevæld bekræfter magasinets sårbarhed. Denne påvirkning er nærmere omtalt i afsnit 3.4 om overfladevand. Der sker ikke indvinding af vand til almen vandforsyning fra dette øverste magasin. Det nedre grundvandsmagasin er beliggende i kalk og overlejrende sand/grusaflejringer, og det vurderes på grundlag af strømningsmæssige og geologiske forhold, at dette magasin er velbeskyttet overfor nitrat. Det er dette nederste grundvandsmagasin, der har vandindvindingsmæssig interesse for de nævnte almene vandforsyninger, hvorfor det vurderes, at den ansøgte produktion ikke vil påvirke de nævnte vandforsyninger uacceptabelt. Bedriftens udbringningsarealer ved Kåtrup Arealerne (godt 15 ha) ligger i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som tillige er udpeget som nitratfølsomt område. Husdyrtætheden inden for det hydrologiske opland er 0,95 DE/ha. Grundvandsstrømningen omkring udbringningsarealerne er vestlig til nordvestlig. To indvindingsanlæg til almen vandforsyning er beliggende nedstrøms udbringningsarealerne: Bolsbjerg Vandværk (tilladelse til m 3 /år) i ca m s afstand, og True Vandværk (tilladelse til m 3 /år) i ca m s afstand. Bolsbjerg Vandværk indvinder svagt nitratpåvirket grundvand med op til 6 mg nitrat/l, mens True Vandværk har nitratfrit vand. Overfladejorden på udbringningsarealerne består hovedsageligt af finsandet jord, der har en ringe evne til at tilbageholde og dermed til at omsætte nitrat. Boringer i området viser, at der er højtliggende kalk under området. Boringerne er ikke særlig velbeskrevne, men det fremgår dog, at lagene over kalken hovedsagelig består af sand stedvis med få meter tynde lag af moræneler. Generelt kan grundvandsmagasinet karakteriseres som værende relativt dårligt beskyttet. Grundvandet strømmer i vestlig til nordvestlig retning i området, hvilket betyder, at grundvan-

19 det strømmer væk fra de særligt følsomme drikkevandsområder. Endvidere ligger der en del naturarealer mellem udbringningsarealerne, hvorfor det vurderes, at den ansøgte produktion ikke vil påvirke de nævnte vandforsyninger uacceptabelt. 16 Vurdering: Det vurderes, at husdyrproduktionen ikke vil påvirke grundvandsressourcen uacceptabelt i forhold til anvendelsen og målsætningen som drikkevandsressource. Udvidelsen vil dermed være i overensstemmelse med regionplanens mål og retningslinier for grundvandsressourcen. 3.4 Overfladevand I Regionplan 2001 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb, søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt en af følgende målsætninger: (A) Skærpet målsætning: Vandområder, som i særlig grad skal beskyttes mod kulturpåvirkninger. Målsætningen for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. Alle internationale naturbeskyttelsesområder er tillagt en skærpet målsætning. For kystvande gælder, at den skærpede målsætning er den samme som den generelle målsætning (B), men suppleret med muligheden for yderligere restriktioner med hensyn til fysiske aktiviteter. (B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god, at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko. (C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne, menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning. Vandløb Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne og dels med de konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede vandløb. Udbringningsarealerne ligger på det topografiske vandskel mellem oplandet til Skals Å- systemet (til Hjarbæk Fjord) og Kastbjerg Å-systemet (til Mariager Fjord). På den sydlige del af arealerne, der teoretisk afvander til Skals Å, findes ingen egentlige vandløb, hvorfor afstømningen vil ske igennem de øvre jordlag til det øverste grundvandsmagasin, der afvander mod nord til Kastbjerg Å og Mariager Fjord (se afsnit 3.3 om grundvand). Kastbjerg Å og ådalen er udpeget som EF-habitatområde (bilag 5). Udbringningsarealerne ved Kåtrup afvander til Skals Å-systemet og Limfjorden. Udbringningsarealerne grænser enkelte steder op til vandløb og kilder, hvorfor de indirekte vil kunne påvirke disse. Det drejer sig om Gloudal Bæk, kilder og kildebække til Gloudal Bæk samt Kærbymølle Bæk, der alle afvander til Kastbjerg Å. Ved Kåtrup drejer det sig om Kåtbæk. Gloudal Bæk er B1-målsat som gyde- og/eller opvækstvand for laksefisk med et krav om, at

20 17 forureningsgraden skal være II (svagt forurenet) eller bedre. Vandløbet er endvidere omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ved de seneste undersøgelser blev forureningsgraden på hele den aktuelle strækning bedømt til at være II, hvorfor målsætningen er opfyldt. Den nordvestlige del af udbringningsarealerne ligger relativt tæt på Gloudal Bæk og på de to kilder til Gloudal Bæk. Kilder og kildebække til Gloudal Bæk er A-målsatte som særligt naturområde med krav om, at forureningsgraden skal være I-II eller bedre. Begge kilder og kildebække er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Ved den seneste undersøgelse blev forureningsgraden vurderet til at være II, hvorfor målsætningen for kilderne ikke er opfyldt. Den vestlige af kilderne har meget dårlige fysiske forhold, hvilket formentlig er den væsentligste årsag til miljøtilstanden. Den østlige kilde har gode fysiske forhold og en betydelig vandføring. Der er konstateret grønalger på stenene, hvilket indikerer, at der sker en tilførsel af fosfor til vandløbet. Der er desuden konstateret et nitratindhold på mere end 50 mg pr. l i kilderne. Der er ikke punktkilder eller enkeltejendomme, der udleder til kildebækkene, hvorfor påvirkningen må komme fra landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne syd for kildebækken. Terrænet skråner betydeligt fra arealerne og ned mod kilden og sammen med grundvandet fra bakkerne mod syd, er dette en væsentlig medvirkende faktor til, at målsætningen for specielt den østlige kildebæk ikke opfylder målsætningen. Kærbymølle Bæk og omkringliggende kilder er på den øvre del indtil Kærby Mølle A- målsat som særligt naturområde med et krav om, at forureningsgraden skal være I (uforurenet). Målsætningen på strækningen er generelt opfyldt, idet forureningsgraden de seneste år er blevet bedømt til I (bortset fra et enkelt tilfælde, hvor den blev dømt I-II). Kærbymølle Bæk starter ca. 600 m nord for udbringningsarealerne i fugleflugtslinie. Kåtbæk er B3-målsat som karpefiskevand med et krav om, at forureningsgraden skal være II- III eller bedre. Den er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ved den seneste undersøgelse i 2001 er forureningsgraden vurderet til at være II-III, hvorfor målsætningen er opfyldt. Kåtbæks øvre del afvander det flade område vest for Gassum. Vandløbet har ringe fald på denne strækning, og det er reguleret og nedgravet. Vandløbsbunden er forholdsvis god med stedvis grusbund og sten. Vandløbet er kraftigt skygget og grøden derfor dårligt udviklet. Retningslinie: For at beskytte kilderne og kildebækkene til Gloudal Bæk mod påvirkning fra landbrugsmæssig udnyttelse skal der udlægges en bræmme på 20 m langs kanten til ådalen som angivet på vedlagte bilag 4, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning. Desuden er der opstillet retninglinier om en øvre grænse for fosfor- og kvælstofoverskud på ejendommen af hensyn til miljøtilstanden i Mariager Fjord, men dette vil også medvirke til at nedsætte tilførslen af næringsstoffer til kilderne (se afsnittet om kystvande). Vurdering: Det vurderes, at husdyrproduktionen ikke vil påvirke kilderne og vandløbene i området uacceptabelt, når de opstillede retningslinier overholdes. Dermed kan regionplanens målsætninger og retningslinier for vandløbene overholdes. Det forudsættes iøvrigt, at retningslinierne i husdyrgødningsbekendtgørelsens 27, stk. 2, overholdes: Husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand må ikke udbringes på en sådan måde

21 og på sådanne arealer, at der er fare for, at gødningen, ensilagesaften eller spildevandet strømmer til søer eller vandløb, herunder dræn, ved tøbrud eller regnskyl". 18 Kystvande Afstrømningen fra udbringningsarealerne sker hovedsageligt til Kastbjerg Å som beskrevet i de foregående afsnit om grundvand og vandløb. Kastbjerg Å løber til Mariager Fjord, og de næringsstoffer, der kommer ud i åen, vil derfor i et vist omfang ende i Mariager Fjord. Mariager Fjord er en tærskelfjord, der karakteriseres som sårbar både i forhold til fosfor og kvælstof. Miljøtilstanden i fjorden er kraftigt påvirket af forhøjede tilførsler af næringsstoffer. Over 75 % af tilførslerne af kvælstof og 33 % af tilførslerne af fosfor stammer fra landbruget. Som følge af amternes og Vandmiljøplanens krav til spildevandsrensning faldt tilførslerne af fosfor til fjorden markant i perioden Vandmiljøplanens krav til reduktion i tilførslen af kvælstof er ikke opfyldt, og der kan ikke ses nogen reduktion i tilførslerne. I forbindelse med Regionplan 2001 er der lagt op til at der stilles yderligere skærpede krav til fosforrensningen af spildevand i oplandet til fjorden (0,4 mg P/l på alle anlæg større end 200 PE). Desuden vil amtsrådet tilskynde en ændret arealanvendelse til nedbringelse af kvælstoftilførslerne fra landbruget. Mariager Fjord fra Hobro til Hadsund er tillagt en generel målsætning. Fra Hadsund til Kattegat ved Als Odde er fjorden tillagt en skærpet målsætning, da denne del af fjorden er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15, Ramsarområde nr. 11 og EF-habitatområde nr. 14. Desuden er den ydre del af Mariager Fjord fra Hadsund til Als Odde udlagt som vildtreservat. Mariager Yderfjord er udpeget især af hensyn til trækkende andefugle - specielt lysbuget knortegås, knopsvane, gravand, bjergand, ederfugl, sortand, fløjlsand og stor skallesluger. De udpegede områder ses på bilag 5. Miljøtilstanden i Mariager Fjord er sårbar, og det er nødvendig med en markant reduktion i tilførslerne af næringsstoffer til fjorden, hvis målsætningerne for miljøtilstanden skal nås. Derfor vil forøgelser i næringsstoftilførslerne fra Kastbjerg Å være medvirkende til at forsinke en forbedring af miljøtilstanden i fjorden. Der er derfor opstillet følgende retningslinier for produktionen på Hevringholm: Retningslinier: < Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at der er fosforbalance på udbringningsarealerne, idet der ikke må tilføres jorderne mere fosfor, end der fraføres med afgrøderne. < Bedriftens produktion skal gennemføres på en sådan måde, at overskuddet af kvælstof fra den husdyrgødning, der udbringes på arealer i oplandet til Mariager Fjord, ikke forøges i forhold til overskuddet ved den hidtidige lovlige drift på 208 DE. < Der udlægges en bræmme på 20 m oven for ådalen ved Kastbjerg Å, hvor der ikke må udbringes husdyrgødning. Retningslinierne skal sikre, at der ikke sker øget afstrømning af kvælstof til Mariager Fjord og

22 19 til kildebækkene i Kastbjerg Ådal, og at der ikke afstrømning af fosfor til fjorden og kildebækkene. Desuden skal de sikre, at der ikke sker erosion med direkte partikeltilførsel med fosfor til Kastbjerg Å og kildebækkene i ådalen. Vurdering: Med de opstillede retningslinier vurderes det, at det ansøgte ikke vil få miljømæssig betydning for tilstanden i Mariager Fjord, da den potentielle tilførsel af næringsstoffer til fjorden vil være ubetydelig. Dette skal ses i sammenhæng med afstanden fra udbringningsarealerne til recipienten, hvor der vil foregå en vis omsætning og retention af næringsstoffer. Samlet vurdering i forhold til overfladevand: Samlet vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen med de opstillede retningslinier vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsætninger for overfladevand. 3.5 Naturområder Ifølge Regionplan 2001 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje og naturgenopretning. 3 områder Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt: Χ forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde, gyllebeholder og evt. markstakke), Χ forøget kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning, overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis for gødskning, Χ ændring af praksis for plantebeskyttelse (brug af pesticider) ved ændret afgrødevalg. Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi næringsstoftilførslen mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle. Naturarealer ved udbringningsarealerne Hevringholm er beliggende ca. 1,5 km syd for Kastbjerg Ådal, der er udpeget som EFhabitatområde. Udbringningsarealerne grænser op til ådalen. På den sydlige ådalsskrænt ligger Dyrby Krat ca. 1 km fra staldanlægget. Derudover er der flere mindre naturområder, som ligger mindre end 1 km fra staldanlægget. I det følgende beskrives de naturområder, som er specielt udsatte i forhold til svineproduktionen, idet de enten ligger tæt på staldanlægget, eller fordi de har en særlig naturværdi. Naturområderne fremgår af bilag 4.

23 20 Fordampningen af kvælstof fra stald, lager og udbringningsarealer er beregnet med de seneste normtal og fordampningsprocenter fra DJF-rapporten nr. 36, Den deraf følgende N- deposition i nærområdet er beregnet med Manual til vurdering af ammoniakeffekter i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug (trin 3) af Jesper Bak, DMU (Danmarks Miljøundersøgelser), udgivet af Miljø- og Energiministeriet og Skov- og Naturstyrelsen (1999). Den nuværende N-deposition i området er med ACDEPmodellen beregnet til at være 22,6 kg N/ha/år i området. De våde naturområder i ådalen kan desuden være påvirkede af indholdet af næringsstoffer i det trykvand og kildevand, der kommer fra ådalens skrænter. Næringsstofferne i dette trykvand stammer tildels fra den landbrugsdrift, der foregår på de tilgrænsende jorder (se afsnit 3.4 om overfladevand), da der er direkte hydraulisk kontakt mellem det øvre grundvandsmagasin, kilderne og Kastbjerg Å. For de rigkær, der stadig har en intakt vegetation, må det antages, at hovedparten af kvælstoffet er fjernet ved denitrifikation, inden det når ud i ådalen. Eng og mose med rigkær (n en/14-mo/15-mo/16-mo) er i alt 17,6 ha og A-målsat i Naturkvalitetsplanen. Området er beliggende på nordsiden af Dyrby Krat, på svagt skrånende terræn ved skræntfoden i et meget kilderigt område, der modtager trykvand fra bakkesiderne i Dyrby Krat. Kæret er en del af et stort område med våde overgangsrigkær, gødskede kulturenge og tørre bakker. En del af engen er afgræsset af kvæg. Området er besigtiget i Ekstremrigkæret (n mo) er lysåbent og særdeles artsrigt med flere sjældne arter knyttet til kalkbund og med en del mos i bunden. Det er meget vådt, og en del består af hængesæk med næb-star og toradet star. Det domineres stedvist af blågrøn kogleaks, kær-mangeløv, bredbladet dunhammer og butblomstret siv. Almindeligt forekommer kær-tidsel og vandskræppe. Omkring den fugtigste del findes knoldkærspartier med fladtrykt kogleaks, kær-trehage, trindstænglet star, krognæb star, hirse-star, stjerne-star, blåtop, hjertegræs, eng-nellikerod, trævlekrone, bukkeblad, sump-snerre, eng-viol, tormentil, djævlesbid, plettet gøgeurt, kær-dueurt, gifttyde, smalbladet kæruld samt vibefedt, og der er store bestande af maj-gøgeurt og, eng-troldurt. Der er lidt opvækst af pil i kanten af kærområdet. N-depositionen fra produktionen på Hevringholm er beregnet til at være ca. 0,3 kg N/ha/år i eng- og moseområdet. Tålegrænsen for rigkær er angivet til kg N/ha/år og er dermed allerede overskredet. Det vurderes dog, at den reelle N-deposition fra Hevringholm er mindre end den beregnede, da det antages, Dyrby Krat vil tilbageholde en del af den tilførte ammoniak, hvorfor den vurderes ikke at påvirke området uacceptabelt. Overdrev (n ov) er 2 ha og A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. Det er besigtiget i Den vestlige del er bevokset med krat af hvid-tjørn, hyld og eg, mens den lysåbne del mod øst er domineret af alm. rajgræs, fløjlsgræs, blød hejre, stor nælde og kruset skræppe. Arealet er græsset af kvæg og bærer præg af at været gødsket og omlagt. Der er derfor ikke beregnet N-deposition på arealet. A-målsætningen vil kun kunne opnås, såfremt området hverken gødskes eller omlægges. Overdrev (n ov) er 1 ha og A-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. Det er beliggende syd for Kastbjerg Ådal og udgør en slugt ned mod åen. Overdrevet blev besigtiget i 2002, og det

24 21 var på det tidspunkt afgræsset af heste og gødsket. Ved besigtigelsen blev der fundet almindelige overdrevs/tørbundsplanter såsom kamgræs, alm. brunelle, alm. hundegræs, knoldranunkel, markfrytle og lancet-vejbred. Overdrevets vegetationmæssige sammensætning er først og fremmest påvirket af gødskningen. N-depositionen fra produktionen på Hevringholm er beregnet til at være ca. 0,6 kg N/ha/år på overdrevet. Tålegrænsen for overdrevet er angivet til kg N/ha/år, hvorfor N-depositionen fra Hevringholm ikke vil påvirke overdrevet uacceptabelt. Da der desuden er udtaget et areal som udbringningsareal langs overdrevet, vurderes det, at den fremtidige N-deposition fra Hevringholms produktion bliver mindre end vurderet. Mose (m mo) og mose (m mo) er henholdsvis 0,2 og 0,8 ha og B-målsat i Naturkvalitetsplanen. Moserne er besigtiget i Den førstnævnte mose er beliggende på en dyrket mark ca. 600 syd for Hevringholms staldanlæg og er en vandfyldt/fugtig lavning i terrænet. Den består af en uudnyttet rand omkring et vandhul, og den domineres af kraftige urter - især rørgræs, blærestar og vedplanter som selje-pil og grå-pil. Arealet er ikke gødsket, men har en vis tilførsel af næringsstoffer pga. beliggenheden med dyrkede arealer hele vejen rundt og mulig tilførsel af drænvand. Den anden mose ligger ca. 1 km sydøst for Hevringholm og omgiver ligeledes en sø. Den er domineret af en kraftig bevoksning af rørgræs, dyndpadderok og blærestar. N-depositionen fra produktionen på Hevringholm er beregnet til at være maksimalt ca. 0,9 kg N/ha/år i de to moser. Tålegrænsen er angivet til kg N/ha/år, hvorfor N-depositionen fra Hevringholm ikke vil påvirke moserne uacceptabelt. Øvrige naturområder: Øst for Dyrby ligger et par mindre 3 moser, der er naturligt næringsfattige og har vegetation af tråd-star, alm. star og kragefod. Desuden ligger der en eng ved Dyrby Søgård syd for Hevringholm. Disse områder ligger i en sådan afstand fra Hevringholm og udbringningsarealerne, at det vurderes, at det ansøgte ikke vil få nogen væsentlig betydning for deres tilstand. Udbringningsarealerne ved Kåtrup grænser på en strækning af ca. 200 m op til en 3 eng (m en) langs Kåtbæk. Engen er knap 7 ha og B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan. Engen er naturligt næringsrig og vil ikke blive påvirket uacceptabelt af udbringning af husdyrgødning på det tilgrænsende areal. Vurdering: Det vurderes, at den ansøgte drift med de opstillede retningslinier ikke vil medføre en væsentlig miljøpåvirkning af naturområderne ved Hevringholm, herunder af naturområderne i Kastbjerg Ådal og EF-habitatområdet. Samlet vurderes det, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i overensstemmelse med regionplanens retningslinier og målsætninger for naturområderne. Dette skal ses i sammenhæng med de retningslinier, der er opstillet for en øvre grænse for overskud af fosfor og kvælstof for husdyrproduktionen, hvilket vil nedsætte næringsstofindholdet i det trykvand, der kommer fra ådalens skrænter til vådområderne. Spredningskorridorer