Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009

Transkript

1 Evaluering af borgerdialog i forbindelse med forslag til Kommuneplan 2009 debatmøde 9. marts 2009 Cafémetoden er valgt som den gennemgående metode. Metoden er kendetegnet ved en høj grad af deltagerinvolvering og høj grad af konsensus. På debatmødet den 9. marts 2009 er der anvendt en variant af cafémetoden, hvor borgerne ikke vender tilbage til deres stamcafé, men i stedet skifter til en ny café og tema undervejs efter eget valg. Valget af denne variant af cafémetoden skal ses i lyset af, at formålet med debatmødet var at opnå flest mulige kommentarer til kommuneplanforslaget. Det har derfor ikke været et selvstændigt sigte med debatmødet at opnå konsensus. Udvælgelse af deltagere Til debatmødet blev statistisk tilfældigt udvalgte borgere og ca. 80 foreninger og interesseorganisationer personligt inviteret pr. brev af borgmesteren til at deltage. Endelig blev samtlige borgere inviteret til at deltage via en annonce i lokalaviserne og på kommunens hjemmeside. Herudover blev der rette henvendelse til folkeskolerne og Gladsaxe Gymnasium med henblik på at invitere samfundsfagsklasserne og deres lærere. Af hensyn til den praktiske planlægning blev alle bedt om at tilmelde sig skriftligt forud for debatmødet og ved tilmeldingsfristens udløb havde 54 borgere tilmeldt sig. Da borgerne blev inviteret på forskellig vis dels personlig invitation og dels gennem en åben annonce i lokalaviserne blev de som udgangspunkt bedt om at svare på, hvordan de var blevet inviteret. Og var de blevet inviteret gennem en personlig invitation, blev de bedt om at besvare nogle særlige spørgsmål om dette, mens de øvrige deltagere blev bedt om at springe frem til spørgsmål 4. Ud af de 33 udfyldte besvarelser, der kom ind har alle svaret på spørgsmålet om, hvordan de er blevet inviteret til debatmødet. 12 har svaret, at de er blevet inviteret gennem annonce i lokalaviserne, imens 17 har svaret, at de er blevet inviteret gennem en personlig invitation fra borgmesteren, og 4 havde fået information om mødet på anden måde. Invitationer Hvilken betydning havde det for din deltagelse i aften, at du blev inviteret personligt af borgmesteren? Hvilken betydning havde det for din deltagelse i aften, at du blev inviteret personligt af borgmesteren? Ingen betydning Nogen betydning Stor betydning 1 1

2 Ville du have deltaget i debatmødet, hvis det blot var blevet annonceret i ugeavisen? Ville du have deltaget i debatmødet, hvis ikke du var blevet personligt inviteret? Nej, helt sikkert ikke Nej, formentlig ikke Måske Ja, sandsynligvis Ja, helt sikkert 1 17 af deltagerne har tilkendegivet, at de er blevet personligt inviteret af borgmesteren til at deltage. Som det fremgår af ovenstående figur, tegner der sig et tydeligt billede af, at den personlige invitation til debatmødet har haft stor betydning. 44 % af de borgere, der blev personligt inviteret svarer således, at det havde stor betydning for deres deltagelse, og kun 6 % svarer, at det ingen betydning havde. Tidligere erfaringer med borgermøder Har du tidligere deltaget i debatmøder arrangeret af Gladsaxe Kommune? Har du tidligere deltaget i debatmøder arrangeret af Gladsaxe Kommune? Nej Ja, en enkelt gang Ja, nogle gange Ja, mange gange 1 Som det fremgår af figuren, er det i forbindelse med debatmødet lykkedes at komme i kontakt med andre borgere end de, der sædvanligvis kommer til debatmøder i Gladsaxe Kommune. 22 % svarer således, at de aldrig tidligere har deltaget, mens 12 % svarer en enkelt gang. 2

3 Hvis du tidligere har deltaget i debatmøder arrangeret af Gladsaxe kommune føler du så, at du har haft bedre mulighed for at komme til orde i aften? Hvis du tidligere har deltaget i debatmøder arrangeret af Gladsaxe Kommune, føler du så, at du har haft bedre mulighed for at komme til orde i aften? Nej, dårligere Nej, det er det samme Ja, lidt bedre Ja, noget bedre Ja, meget bedre 1 Som det fremgår af figuren har deltagerne, der tidligere har deltaget i debatmøder i Gladsaxe Kommune, generelt haft en oplevelse af, at de har haft bedre mulighed for at komme til orde på cafémødet end ved de tidligere debatmøder, som de har deltaget i. 67 % svarer således, at de har haft bedre mulighed for at komme til orde på debatmødet end ved tidligere borgermøder, mens 33 % svarer, at det er det samme. Metoden -cafémetoden Cafémetoden er kendetegnet ved, at deltagerne arbejder i mindre cafeer/grupper, hvor nogle af deltagerne fungerer som værter, mens de øvrige er gæster. På debatmødet den 9. marts fungerede udvalgte politikere som værter ved bordene, imens der sad en fra embedsværket ved hvert bord og tog noter af dialogen ved cafeen - og borgerne var gæster i cafeerne. Cafémetoden er desuden kendetegnet ved, at gæsterne skifter café undervejs i processen, mens værterne får besøg af andre gæster. Styrken ved metoden er, at man sidder i mindre grupper, og der skabes mulighed for, at alle kan komme til orde og blive involveret i processen. Metoden er typisk kendetegnet ved, at gæsterne undervejs kommer tilbage til deres stamcafé. Processen med at skifte café undervejs og vende tilbage til egen stam-café har en høj konsensusskabende effekt. På mødet den 9. marts er der anvendt en variant af cafémetoden, hvor borgerne ikke vender tilbage til deres stamcafé, men udelukkende skifter til en ny café og dermed tema efter eget valg undervejs. Valget af denne variant af cafémetoden skal ses i sammenhæng med, at formålet med debatmødet ikke har været at skabe konsensus, men i stedet at få flest mulige input og kommentarer til kommuneplanen. Ved de enkelte caféer lå der spørgsmål og problemformuleringer inden for de 4 emner, vi havde valgt at sætte fokus på. Herudover var der et fysisk kort over kommunen og post-it blokke, som deltagerne kunne skrive deres konkrete forslag og kommentarer på og sætte på kortet. Cafémetoden betyder en anderledes form for debatmøde med stor deltagerinvolvering. Det er derfor også interessant at evaluere, hvordan deltagerne har oplevet selve gennemførelsen af metoden, da metoden stiller anderledes krav til deltagernes aktive medvirken end mere traditionelle former for borgermøder. 3

4 Metoden var rodet og svær at forstå "Metoden var rodet og svær at forstå" 1 OBS I denne figur er svarene vendt omvendt, således at helt uenig står for det mest positive og helt enig for det mest negative. Som det fremgår af figuren har deltagerne ikke haft svært ved at forstå metoden. 40 % svarer således, at de er helt uenig i, at metoden var rodet og svær at forstå. Der var for lidt tid til at nå det hele Der var for lidt tid til at nå det hele 1 Der var afsat 3 timer til debatmødet den 9. marts. 18 % af borgere, har tilkendegivet, at de enten er helt uenig eller delvis uenig i, at der var for lidt tid til at nå det hele, mens 27 % hverken var enig eller uenig. 4

5 Det var nemmere at komme til orde, fordi vi arbejdede i små grupper Det var nemmere at komme til orde, fordi vi arbejdede i små grupper 1 Som det fremgår af ovenstående figur, har deltagerne klart haft et positivt indtryk af at arbejde i mindre grupper/cafeer. 55 % af borgerne på debatmødet tilkendegiver, at de er helt enige, og 42 % tilkendegiver, at de er delvist enige i, at det var nemmere at komme til orde, fordi der blev arbejdet i små grupper. Det gav ny inspiration at skifte gruppe undervejs Det gav ny inspiration at skifte gruppe undervejs 1 Som det fremgår af figuren, tegner der sig et klart billede af, at borgerne på mødet den 9. marts har haft oplevelsen af, at det gav ny inspiration at skifte gruppe undervejs. Således tilkendegiver 83 % af borgerne, at de enten er helt enig eller delvis enig i dette. Ejerskab En væsentlig styrke ved at anvende en involverende metode som cafémetoden er, at det som udgangspunkt understøtter ejerskabsfølelsen hos de enkelte deltagere til det samlede resultat af processen/debatmødet. Det er derfor også interessant at evaluere, hvorvidt deltagerne også har haft oplevelsen af, at de har fået mulighed for at få indflydelse og blive hørt. 5

6 I hvor høj grad synes du, at du er blevet hørt og har fået indflydelse? I hvor høj grad synes du, at du er blevet hørt og har fået indflydelse? Slet ikke I nogen grad I høj grad I meget høj grad 1 Som det fremgår af ovenstående figur har deltagerne klart haft oplevelsen af at kunne komme til orde og få indflydelse. Således tilkendegav 60 % af deltagerne i debatmødet, at de enten i meget høj grad eller i høj grad føler, at de er blevet hørt og har fået indflydelse. Politisk deltagelse Debatmødet den 9. marts deltog politikerne således som caféværter ved de forskellige cafeer. Deres rolle var primært at fungere som ordstyrere ved bordene og sikre, at alle havde mulighed for at komme til orde. Derudover var deres rolle at præsentere cafeens arbejde for nye gæster i cafeen ved de tre indlagte caféskift, og ved den fælles afsluttende opsamling i plenum skulle de i overskriftsform præsentere de input og kommentarer, som var fremkommet i cafeen. Politikernes rolle i forbindelse med debatmødet skal ses i lyset af, at debatmødet samtidig var en høring af kommuneplanforslaget, og det var derfor vigtigt, at politikerne mødte borgernes synspunkter og kommentarer i forhold hertil. Det er derfor også interessant at evaluere, hvordan borgerne opfattede den politiske deltagelse på mødet. Det var spændende, at politikerne deltog aktivt i mødet? " Det var spændende, at politikerne deltog aktivt i mødet som caféværter" 1 Som det fremgår af ovenstående figur mener borgerne generelt, at det var spændende, at politikerne deltog aktivt i mødet. 71 % tilkendegiver således, at de er helt enig i dette, imens 29 % tilkendegiver, at de er delvis enig. 6

7 Gennem debatmødets form med politikernes rolle som caféværter var der som udgangspunkt skabt mulighed for en dialog imellem borgerne og politikerne i mindre grupper/caféer. Det er derfor også interessant at evaluere, hvorvidt borgerne oplevede det som en styrke, at politikerne havde en aktiv rolle i de enkelte grupper/caféer. "Metoden gav anledning til en god dialog med politikerne?" "Metoden gav anledning til en god dialog med politikerne" 1 Som det fremgår af ovenstående figur, mener hovedparten af deltagerne på debatmødet, at metoden gav anledning til en god dialog med politikerne. Således tilkendegiver 44 %, at de er helt enig, mens 52 % tilkendegiver, at de er delvis enig. Der er ingen, der tilkendegiver, at de er helt uenig i, at metoden gav anledning til en god dialog med politikerne. Samlet set vurderede borgerne politikernes rolle og deltagelse på debatmødet som positivt. 71 % tilkendegiver således, at de er helt enig i, at det var spændende, at politikerne deltog aktivt i mødet, mens 96 % tilkendegiver, at metoden gav anledning til en god dialog med politikerne. Debat på Internettet Som led i høringen af forslag til Kommuneplan 2009 har borgerne mulighed for at kommentere denne på kommunens hjemmeside, hvor der er oprettet et dialogforum, hvor borgerne kan give deres besyv med. Borgerinddragelse kan være mange forskellige ting, hvor borgermøde og anvendelse af Internet er to forskellige metoder til at involvere og inddrage kommunens borgere i forhold til fx den fremtidige udvikling i kommunen. Det er derfor også interessant at evaluere, hvorvidt deltagerne på debatmødet den 9. marts ligeledes har intentioner om at deltage i debatten om kommuneplanforslaget på kommunens hjemmeside. 7

8 "Jeg vil også deltage i debatten om forslag til Kommuneplan 2009 på Internettet "Jeg vil også deltage i debatten om forslag til ny kommuneplan på Internettet" 1 Som det fremgår af ovenstående figur, eksisterer der ikke den store interesse blandt de fremmødte borgere på debatmødet for også at deltage i debatten på Internettet. 35 % af deltagerne tilkendegiver således, at de er enten helt enig eller delvist enig i, at de også vil deltage i debatten om planstrategien på Internettet. 35 % er hverken enig eller uenig og 31 % tilkendegiver, at de er enten delvist uenig eller helt uenig i, at de også vil deltage i debatten på Internettet. Det er ikke muligt på det foreliggende datagrundlag at konkludere noget entydigt om, hvorfor interessen for at deltage i debatten på Internettet om kommuneplanen er så forholdsvis lille. En forklaring kan hænge sammen med aldersfordelingen på debatmødet, hvor der var en hovedvægt på den ældre del af borgerne, som måske typisk ikke anvender Internettet som dialogforum. Med tanke på den forholdsvis store gruppe, der tilkendegiver, at de hverken er enig eller uenig kan en forklaring også være, at borgerne måske ikke er opmærksomme nok på muligheden. En ting er, om borgerne vil deltage i debatten på Internettet, noget andet er om de synes, at det er en god metode at anvende Internettet som dialogforum for kommuneplandebatten. "Metoden med at anvende Internettet som dialogforum for forslag til Kommuneplan er god?" " Metoden med at anvende Internettet som dialogforum om forslag til ny kommuneplan er god" 1 8

9 Som det fremgår af ovenstående figur syntes en forholdsvis stor andel af de fremmødte borgere på debatmødet, at metoden med at anvende Internettet som dialogforum for kommuneplandebatten er god. 68 % af deltagerne tilkendegiver således, at de enten er helt enig eller delvist enig i, at metoden med at anvende Internettet som dialogforum for kommuneplanen er god. 16 % tilkendegiver, at de er hverken enig eller uenig, mens ingen er helt uenig i, at det er en god metode. Der er en lidt større andel af de fremmødte borgere, som synes, at det er en god metode at anvende Internettet som dialogforum, end der er borgere, der vil deltage i debatten på Internettet. Igen er det værd at bemærke, at en forholdsvis stor andel af borgerne tilkendegiver, at de er hverken enig eller uenig, hvilket indikerer, at en forholdsvis stor andel af borgerne enten ikke har tilstrækkeligt kendskab til denne mulighed eller ikke har taget stilling til muligheden. Samlet oplevelse af debatmødet Debatmødet den 9. marts blev gennemført ved hjælp af en anderledes metode end traditionelt. Det er derfor interessant at evaluere, hvorvidt deltagerne har oplevet mødet som interessant og spændende, og om de har lyst til at deltage i et tilsvarende møde i fremtiden. Det var et spændende og inspirerende debatmøde Det var et spændende og inspirerende debatmøde 1 Som det fremgår af ovenstående figur, syntes langt hovedparten af deltagerne på mødet den 9. marts, at det har været et spændende og inspirerende debatmøde. 88 % af borgerne tilkendegiver således, at de er helt enig eller delvist enig i, at det var et spændende og inspirerende debatmøde. 9

10 Har du lyst til at deltage i et lignende debatmøde en anden gang? Har du lyst til at deltage i et lignende debatmøde en anden gang? Nej, helt sikkert ikke Nej, formentlig ikke Måske Ja, sandsynligvis Ja, helt sikkert 1 Som det ses af ovenstående figur har langt hovedparten af deltagerne på debatmødet den 9. marts lyst til at deltage i et lignende møde en anden gang. 87 % af borgerne tilkendegiver således, at de enten helt sikkert eller sandsynligvis vil deltage i et tilsvarende møde en anden gang. Konklusion Evalueringen af debatmødet viser samlet, at der var stor tilfredshed fra de deltagende borgere, organisationer og foreninger. De væsentligste konklusioner er: At den personlige invitation vægtes højt af deltagerne, og at den har stor betydning for deres deltagelse i debatmødet. At den personlige invitation sikrer en langt højere grad af deltagelse end annoncering og samtidig trækker både borgere og foreninger til, som ikke tidligere har deltaget i debatmøder med kommunen. Med hensyn til metoden, en variant af cafémetoden, viser evalueringen følgende resultat, nemlig: At borgerne har oplevet mødet som spændende og inspirerende At borgerne har følt et stort ejerskab til mødets resultat og føler sig hørt At borgerne har stor lyst til at deltage i et lignende møde igen Herudover kan vi drage følgende konklusionerne fra debatmødet: At borgerne har oplevet det som spændende, at politikerne deltog aktivt i debatmødet gennem deres rolle i grupperne, og det gav anledning til en god dialog At ikke særlig mange af de fremmødte borgere havde intentioner om at anvende Internettet til at kommentere planstrategien, og en mindre del af borgerne syntes, at metoden med at anvende Internettet som dialogforum for planstrategien er god. Et vigtigt opmærksomhedspunkt i denne sammenhæng er, at en forholdsvis stor andel af borgerne ikke havde en holdning til dette, hvilket kan indikere et behov for større information og synlighed omkring denne mulighed. 10