Del 1. Niels-Jørgen Aagaard. SBi 28 May

Transkript

1 Del 1. Niels-Jørgen Aagaard SBi 28 May

2 BYGGETEKNISK DOKUMENTATION I DANMARK NIELS-JØRGEN AAGAARD FORSKNINGSCHEF STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT, SBI CMB CENTRUM FÖR MANAGEMENT I BYGGSEKTORN SEMINAR 20. MAJ 2014

3 Byggeteknisk dokumentation Undersøgelse af omfang og kravsopfyldelse for byggeteknisk dokumentation for byggerier af begrænset kompleksitet

4 Baggrund Indtil 1. januar 2009: Alle byggerier uanset type underkastes teknisk byggesagsbehandling ved ansøgning om byggetilladelse iht BR Efter 1. januar 2009: Fritliggende enfamiliehuse, række- og kædehuse m.m. underkastes ikke teknisk byggesagsbehandling Den fornødne tekniske dokumentation indsendes til arkivering i kommunen ved færdigmelding af byggeriet, jf. BR bilag 8 Evaluering af fritagelsen i 2012: Er der fra 2008 til 2010 sket en ændring i omfang og kravopfyldelse af den byggetekniske dokumentation? 4

5 Undersøgelsens rammer Byggeri af begrænset kompleksitet (småhuse) Fritliggende enfamiliehuse og dobbelt/række/kædehuse 2 x 100 byggerier med ansøgt byggetilladelse i 2008 og 2010 Andre typer byggeri Etageboligbyggeri og byggeri til kontor, handel, lager mv. 2 x 25 byggerier med ansøgt byggetilladelse i 2008 og 2010 Nybyggeri Udvalgt tilfældigt blandt samtlige relevante byggerier i hele Danmark Gennemgang af byggeteknisk dokumentation Ikke inspektion af det færdige byggeri 5

6 Fordeling af byggerier Småhuse 45 kommuner repræsenteret Fritliggende enfamiliehuse Række/kæde/ Dobbelthuse Samlet antal boliger Ca Ca. 160 Etageboliger og kontorbyggeri mv. 22 kommuner Etageboligbyggeri 1 sag blandet bolig/erhverv i ½ 22½ Bygninger til erhverv 6

7 Fremgangsmåde Fremskaffelse af dokumentation Registrering af dokumentation Stamdata (kommune, adresse, størrelse, anvendelse etc.) Tilstedeværelsen af dokumenter vedr. 16 forhold (niveaufri adgang, konstruktionstegninger etc.) Vurdering af omfang og kravopfyldelse af den byggetekniske dokumentation indenfor 9 udvalgte fag: Indretning Statik Fugt Brandsikkerhed Ventilation Radonsikring Lydisolering Energiforbrug Installationer 7

8 Omfang og kravopfyldelse Omfang andel af relevante fagområder, hvor der foreligger en dokumentation Kravopfyldelse den gennemsnitlige vurdering af dokumentationen for alle relevante fagområder den foreliggende dokumentations dækning, retvisning og konsistens 8

9 Omfang småhuse Antal byggerier Omfang [%] 9

10 Omfang etageboliger og kontorbyggeri mv Antal byggerier Omfang [%] 10

11 Kravopfyldelse småhuse, 2008 Karakter Antal sager Kar Kar Kar Kar Kar Gennemsnit Kap 3 Indretning 0, Kap 4 Statik 1, Kap 4 Fugt 0, Kap 5 Brand 2, Kap 6 Ventilation 1, Kap 6 Radon 1, Ikke relevant Kap 6 Lyd 1, Kap 7 Energi 3, Kap 8 Installationer 2,

12 Kravopfyldelse småhuse, 2010 Karakter Antal sager Kar Kar Kar Kar Kar Gennemsnit Kap 3 Indretning 0, Kap 4 Statik 1, Kap 4 Fugt 0, Kap 5 Brand 2, Kap 6 Ventilation 1, Kap 6 Radon 1, Ikke relevant Kap 6 Lyd 2, Kap 7 Energi 3, Kap 8 Installationer 2,

13 Kravopfyldelse etageboliger og kontorbyggeri 2008 Karakter Antal sager Kar Kar Kar Kar Kar Gennemsnit Kap 3 Indretning 1, Kap 4 Statik 1, Ikke relevant Kap 4 Fugt 0, Kap 5 Brand 2, Kap 6 Ventilation 1, Kap 6 Radon 1, Kap 6 Lyd 0, Kap 7 Energi 2, Kap 8 Installationer 2,

14 Kravopfyldelse etageboliger og kontorbyggeri 2010 Karakter Antal sager Kar Kar Kar Kar Kar Gennemsnit Ikke relevant Kap 3 Indretning 1, Kap 4 Statik 1, Kap 4 Fugt 0, Kap 5 Brand 2, Kap 6 Ventilation 1, Kap 6 Radon 1, Kap 6 Lyd 1, Kap 7 Energi 2, Kap 8 Installationer 2,

15 Kravopfyldelse alle fag småhuse Antal byggerier Karakter 15

16 Kravopfyldelse alle fag etageboliger og kontorbyggeri Antal byggerier Karakter 16

17 Småhuse sammenfatning Alle fag / sikkerhed Alle fag / sikkerhed Alle fag / sikkerhed Omfang 71 % / 92 % 78 % / 99 % 75 % / 96 % Kravopfyldelse 37 % / 46 % 43 % / 54 % 40 % / 50 % Signifikant forskel på omfang og kravopfyldelse, både for alle fag og for sikkerhed (statik + brand) Omfang og kravopfyldelse markant højere for sikkerhed end for alle fag 17

18 Etageboliger og kontorbyggeri sammenfatning Alle fag/ sikkerhed Alle fag/ sikkerhed Alle fag/ sikkerhed Omfang 79 % / 98 % 76 % / 98 % 78 % / 98 % Kravopfyldelse 43 % / 56 % 43 % / 56 % 43 % / 56 % Ikke signifikant forskel på omfang og kravopfyldelse, hverken for alle fag eller for sikkerhed Omfang og kravopfyldelse markant højere for sikkerhed end for alle fag 18

19 Konklusion? Den signifikante forskel på omfang og kravopfyldelse for småhuse kan ikke genfindes for etageboliger og kontorbyggeri mv. Den signifikante forskel for småhuse kan ikke ses som et udtryk for en overordnet forbedring af dokumentationen for byggerier generelt 19

20 Opdelinger af byggeri af begrænset kompleksitet Land- eller bykommune Med eller uden medvirken af et typehusfirma Med eller uden en byggeskadeforsikring 20

21 Småhuse Land- og bykommuner Land / by Land / by Land / by Omfang (alle områder) 71 % / 70 % 75 % / 80 % 73 % / 75 % Omfang (sikkerhed) 95 % / 90 % 98 % / 97 % 97 % / 94 % Kravopfyldelse (alle fagområder) 38 % / 37 % 39 % / 45 % 39 % / 41 % Kravopfyldelse (sikkerhed) 47 % / 45 % 50 % / 57 % 49 % / 51 % Fordeling land/by 41 % / 59 % 41 % / 59 % 41 % / 59 % 2008: Ikke signifikant forskel på land og by By: Signifikant forskel fra 2008 til : Signifikant forskel på land og by Land: Ikke signifikant forskel fra 2008 til 2010 Stigningen fra 2008 til 2010 sker i bykommuner 21

22 Småhuse m/u Typehusfirma Typehusfirma Med / Uden Med / Uden Med / Uden Omfang (alle fagområder) 80 % / 68 % 81 % / 75 % 81 % / 70 % Omfang (sikkerhed) 94 % / 92 % 98 % / 99 % 97 % / 94 % Kravopfyldelse (alle fagområder) 46 % / 35 % 46 % / 39 % 46 % / 36 % Kravopfyldelse (sikkerhed) 46 % / 46 % 55 % / 52 % 53 % / 48 % Fordeling med/uden typehusfirma 17 % / 83 % 54 % / 46 % 36 % / 64 % Andel af byggerier med typehusfirma er steget kraftigt fra 2008 til 2010 Ændring i omfang og kravopfyldelse er ikke signifikant, hverken med eller uden typehusfirma Omfang og kravopfyldelse størst for med typehusfirma Stigningen fra 2008 til 2010 skyldes, at der bygges flere typehuse? 22

23 Småhuse med/uden byggeskadeforsikring Byggeskadeforsikring Med / Uden Med / Uden Med / Uden Omfang (alle fagområder) 64 % / 72 % 78 % / 78 % 74 % / 74 % Omfang (sikkerhed) 78 % / 96 % 98 % / 99 % 93 % / 97 % Kravopfyldelse (alle fagområder) 36 % / 37 % 43 % / 42 % 41 % / 39 % Kravopfyldelse (sikkerhed) 38 % / 47 % 53 % / 55 % 49 % / 49 % Fordeling med/uden byggeskadeforsikring 20 % / 80 % 64 % / 36 % 42 % / 56 % Andel af byggerier med byggeskadeforsikring steget kraftigt fra 2008 til 2010 Omfang og kravopfyldelse er steget både for byggeri med og uden byggeskadeforsikring, men især for byggeri med Samlet set ( ) ingen forskel på med og uden 23

24 Bemærkninger til undersøgelsen Byggeriets konjunkturforhold kan være en del af forklaringen (60 % færre opførte huse i 2010 end i 2008) Stigningen i andelen af byggerier, der er opført af typehusfirmaer, kan være en medvirkende årsag til de konstaterede stigninger i omfang og kravopfyldelse fra 2008 til

25 Princip Kausalitet Situation Fejl Svigt Aktion Kollaps Eksempel Roof Fejlkalkulation Non konformativ design Snelast Kollaps 25

26 Årsager til fejl Organisation: Nye måder at organisere byggeprojekter Innovation: Nye og mere avancerede konstruktioner og materialer Kompetencer: Usikker og uerfaren brug af Informations- og kommunikationsværktøjer (BIM) Kvalitet: Manglende eller svag kontrol af design, dokumentation og supervision af udførelse/byggeri Økonomi: Konstante krav om bedre produktivitet 26

27 Årsager til svigt (300+) af konstruktioner Incident of failure 1. Wind storm Sports Arena, Ballerup Snow fall Skating Arena, Rødovre Snow fall Sports Centre, Copenhagen, 2010 Årsager til svigt Byggekrav Design Udførelse Vedligehold x x x x x x (x) x x x x x (x) x 27

28 Udfordringer i DK Dele af den eksisterende bygningsmasse har problemer med kvalitet og sikkerhed, og er ikke fyldestgørende dokumenteret Egenkontrol fungerer kun delvist, og er ikke meget anderledes end kontrol fra byggesagsmyndigheder Mere industrialisering medfører bedre dokumentation - måske Udgiv ikke byggeregler og standarder, som man ikke vil kontrollere overholdelsen af 28

29 Del 2. Christian Koch SBi 28 May

30 Status Egenkontrol Klarar byggbranchen at leverera kvalité eller bara egenkontroll dokument? Rolf Jonsson och Christian Koch Finansierad av SBUF och CMB

31 Intervju nyckel aktörer Konstruktör Arkitekt Entreprenör (huvud kontor) Leverantör Återstår Byggherrar Kontrollansvariga

32 Göteborg och omnejd Byggplatsbesök 1. Nybygg lägenheter 2. Nybygg lägenheter 3. Ombyggnad Laboratorier och kontor 4. Nybygg lägenheter 5. Nybygg lägenheter

33 Byggplatsbesök exempel Intervju platschef Intervju underentreprenör Mark Intervju underentreprenör Betong Intervju underentreprenör Rörläggera Intervju underentreprenör Ventilation Intervju underentreprenör EL

34 Resultat Företagets kvalitetstyrning och -utveckling PBL baserad egenkontroll Byggnämnd bygglov Forsäkring

35 Angreppssätt Kvalité som företagsstrategi Ordning och reda Skepsis, Vi kan själv

36 Kvalité som företagsstrategi Det är kopplet till ekonomi, efter 7-8 år [gjorde vi upp], totalekonomisk för företaget, der var ingen större avans, så tittar vi på timmar, [där är] låg debiteringsgrad, vi gör någonting fel, det är strukturfel, [vi användar] en massa timmar, de kommer aldrig upp det blev jo kopplad till kvalitet, va jobbar vi äntligen med och va ska vi göra. (nyckel intervju)

37 Företagets system Upplevs som (relativt) stärkt hos Konstruktör (dock öppenbara förbättringsmöjligheter) Arkitekt Leverantör Ett Entreprenörsföretag (1) En byggplats (av fem)

38 Företagets kvalitets system Upplevs som (relativt) svagt (fyra av fem platser) 3. Ombyggnadsprojekt 2.Nybyggnation lokal styrka via Platschef (PC) 4. Nybyggnation lokal styrka via PC 5. Nybyggnation - lokal styrka via PC

39 Ordning och Reda Platschef kommunicerar ifrån början att egenkontroll är på allvar Mallar anpassas konkret till bygget Det följs upp på plats och i mapper - Men det görs, för at det är korrekt

40 Platser Byggplats Styrker Svagheter 1 Företagsstödd Ojämn beteende underentreprenörer 2 Platschef tar på sig rollen Avhängig av egna kontakter 3 Liten byggplats, aktiv kvalitets uppföljning möjlig Entreprenör övertar färdiga handlinger ifrån andra fall out i egenkontrollen 4 Platschef tar på sig rollen Platschef hired gun, svårt att koppla till företag 5 Platschef tar på sig rollen Ojämn beteende underentreprenörer

41 Vi kan själv Egenkontroll är en onödig pappersprodukt det är någonting beställeran vill ha. För de som ska bo i huset, är det mycket mer interessant att det är snyggt och välfungerande, än att det finns på papper huset blir inte bättre (intervju underenteprenör, 16 år i sitt företag)

42 PBL egenkontroll Accepterer formellt på alla fem platser, ex: -Stärkt i Kungsbacka nybygg (2) -OK i Göteborg nybygg (1) -En aning tveksamt Göteborg ombyggnad (3) Alle platser har exempler på brister - Hur når man det excellente?

43 Egenkontroll processen Källa: Tolstoy 2012

44 Myndighet Byggnämnd bygglov Svaka Isolerade Inte mycket kännedom

45 CASE ombyggnation 25 M SEK 6 mån 20 underentreprenörer Tidspress nästan ifrån början Lite väll många anmerkningar (slutbesiktning) Slagskader Rörläggare glömt bort fyra rum El många överraskningar gammalt system

46 CASE ombyggnation Sund projekt? Tvungen Beställare hade gjort besiktning och kontrollplan Entreprenören gjorde anpassning av eget system Gikk utifrån mall för egenkontrolle till nybyggnation lägenheter. Alltså inte anpassad mall

47 Metodreflektion För positiv selektion av cases? bättra delen av branschen Fått tillgång till egenkontrol dokumentation på tre platser Är intervjuen ett kontrolbesök? Polis/vän? Tendenser till show off (konstruktör, nybygg 2)

48 Slut diskussion Att det är ok är inte tillräckligt? Hur hämtar vi de sista 8-10%? Varför gör inte företag kvalité till strategi? Skillnader tidige skeden < >sen (konsult <->entreprenör Små stora företag Organiserad oansvarighet? En svensk modell undergrävs? För samhället rör det sig om säkerhet och hälsa Förbättringsmöjligheter