Samlet redegørelse for mål og specifikke indsatser i 2016

Transkript

1 Bilag 2 Driftsaftaleopfølgning pr. 31. marts 2017 på Socialområdet I dette notat gives en opfølgning på Driftsaftalen for Socialområdet. Først gennemgås opfølgningen for 2016 og derefter pr. 31. marts For Driftsaftalen for 2016 gives en status på følgende områder: 1. Forskning 2. Velfærdsteknologi og digitale løsninger 3. Arbejdsmiljø 4. Kommunikation og evaluering af det samlede strategiarbejde 5. Kvalitetsvurdering 6. Resultatdokumentation 7. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område 8. Økonomisk styring 9. Sygefravær og trivsel For Driftsaftalen for 2017 gives en status på følgende område: 1. Strategi for Socialområdet 2. Hvilke elementer der arbejdes med i kvalitetsmodellen i 2017 Samlet redegørelse for mål og specifikke indsatser i 2016 Forskning I 2016 er udbudt to nye forskningsprojekter på Socialområdet. Projekternes arbejdstitler er henholdsvis Dokumentation af socialpædagogisk praksis og den Narrative tilgang i det socialpædagogiske arbejde. Dokumentation af socialpædagogisk praksis af University College Sjælland (UCSJ). Det overordnede formål med dette projekt er, at genere viden om hvad der har størst potentiale til at skabe udvikling, kvalitet og læring i relation til dokumentation. Denne viden skal understøtte integreringen af dokumentation som et brugbart værktøj i den socialpædagogiske praksis. UCSJ vil arbejde ud fra en praksisorienteret tilgang, og vil derfor indgå i et samarbejde med flere af de regionale sociale tilbud. De involverede tilbud vil kunne forvente at deltage i forskellige forskningslaboratorier- og værksteder samt interviews, hvor idéer i fællesskab kan udvikles for senere at blive afprøvet i praksis. Side 1

2 Det andet forskningsprojekt vil have fokus på at udforske mulighederne for at anvende den narrative tilgang i det socialpædagogiske arbejde med borgerne på de regionale, sociale tilbud og gennemføres af Aalborg Universitet. Projektet vil indgå samarbejder med flere af de regionale sociale tilbud som på denne måde vil danne baggrund for den primære empiri- og dataindsamling. Begge projektet igangsættes i foråret Velfærdsteknologi og digitale løsninger I 2015 gennemførte udvalgte medarbejdere på Socialområdet et diplomforløb i mediopædagogik med fokus på velfærdsteknologi. Med udgangspunkt i uddannelsesforløb og et samarbejde med forskere fra UCSJ og RUC indledtes velfærdsteknologiske udviklingsprojekter i alle tilbud på Socialområdet. Disse projekter, der hver især forholder sig til den særlige målgruppe, som tilbuddene betjener er videreført i Endvidere er der udviklet et værktøj til teknologiscreening, som tilbuddene er forpligtet til at anvende og som sikrer, at der i alle borgersager, hvor det giver mening, tages stilling til om der findes velfærdsteknologi, der kan styrke borgerens funktionsniveau eller lette arbejdsgangene omkring borgeren. Screeningsværktøjet er løbende kvalitetsovervåget og tilpasset i forhold til de erfaringer, der er høstet med dets anvendelse. I 2017 gennemføres fornyet kvalitetsovervågning. Arbejdsmiljø Det tværgående arbejdsmiljøarbejde blev i 2016 indledt med konsulentbesøg i alle tilbuddene, hvor centrale arbejdsmiljøudfordringer blev drøftet med tilbuddenes trio er (tillids- arbejdsmiljø- og ledelsesrepræsentant). I marts 2016 blev afholdt et fælles læringsseminar med deltagelse af trio erne hvor centrale arbejdsmiljøspørgsmål blev drøftet. Det viste sig, at de største udfordringer på Socialområdet findes inden for det psykiske arbejdsmiljø. I tilbuddene arbejdes med forskellige strategier til forbedring af arbejdsmiljøet. Et gennemgående træk er, imidlertid i forskellige typer processer, at involvere medarbejdere i formulering af tilbuddenes kerneopgave. I december gennemførtes en vidensdelingsdag for alle tilbud på socialområdet, hvor væsentlige erfaringer fra arbejdet med forbedring af arbejdsmiljøet blev delt. Kommunikation og evaluering af det samlede strategiarbejde I 2016 blev strategiarbejdet på socialområdet evalueret, således kunne resultater og erfaringer indgå ved formulering af strategi 2.0 for perioden Hovedlinjerne fra evalueringen er, at det fælles strategiske arbejde har bidraget til: At indtægterne på det regionale socialområde er stigende At andelen af særtilbud er øget At grundlaget for samarbejdet med kommunerne er blevet styrket ved klarere rammesætning af aftaler for tilbuddenes ydelser Side 2

3 At dokumentation på enkeltsagsniveau er blevet styrket til fordel for samarbejdet med kommunerne og til styrkelse af de pædagogiske indsatser, der fører til et positivt resultat At der er etableret samarbejder med relevante eksterne vidensmiljøer inden for forskning, velfærdsteknologi og dokumentation Evalueringens resultater er kommunikeret i en samlet rapport og i forskellige oplæg, som er indgået i forarbejderne til strategi 2.0 både i de enkelte tilbud, i MED-Social og i Social- og Psykiatriudvalget. Kvalitetsvurdering I 2016 er det lykkes at forenkle arbejdsgangene på socialområdet, så den driftsherreorienterede kvalitetsvurdering kan gennemføres i sammenhæng med de kvalitetsovervågninger, der foregår i regi af arbejdet med Dansk kvalitetsmodel på det sociale området. I fem tilbud er kvalitetsvurderingen gennemført i sammenhæng med den eksterne evaluering, der gennemføres i regi af den danske kvalitetsmodel. I de øvrige botilbud er kvalitetsvurderingen gennemført i sammenhæng med de interne kvalitetsvurderinger, som gennemføres i tilbuddene de år, hvor der ikke er ekstern evaluering. De interne kvalitetsovervågninger gennemføres som hovedregel ved audit. Som opfølgning på både ekstern evaluering og intern kvalitetsovervågning udarbejder tilbuddenes ledelse en opfølgningsplan for den samlede aktivitet. Opfølgningsplanerne er udgangspunkt for en tværgående afdækning af tendenser, der lægges til grund for det fremadrettede udviklingsarbejde på Socialområdet. Resultatdokumentation På Socialområdet arbejdes fortsat med implementering af fælles krav til dokumentation på enkeltsagsniveau herunder anvendelse af resultatdokumentation. I dokumentationsarbejdet er fokus på spørgsmålet om, hvordan resultater af den indsats, der sættes i værk over for de enkelte borgere, kan måles. Resultater måles på indikatorer (målestokke), som knyttes til mål i borgernes individuelle planer. Resultatdokumentation indgår både i de tilbagemeldinger, der gives til kommunerne i forhold til den enkelte borger, og til at udvikle indsatsen ved at gøre mere af det, som fører til de ønskede resultater. Arbejdet med resultatdokumentation har i 2016 haft fokus på at koble indikatorer til de mål, der arbejdes med, så konkret måling af resultatopfyldelse bliver muligt, både i den enkelte borgers sag og på sigt på tværs både af det enkelte tilbud og det samlede socialområde. Servicemål for 2016 var: At der for 95 % af borgerne er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med. At alle borgere har en individuel plan tre måneder efter indskrivning. At de mål, der arbejdes med i den individuelle plan, er formuleret af - eller søgt afstemt med kommunen. At der for alle borgere, hvor det er relevant, er fremsendt status til kommunen inden for det sidste år (f.eks. ikke relevant for en nyindflyttet borger). I henhold til driftsaftale 2016 var servicemålene kvalitetsovervåget pr. 31. maj og 31. august Kvalitetsovervågningen blev gentaget pr. 31. december, hvor det dog blev besluttet ikke Side 3

4 at medtage, om borgeren har en individuel plan tre måneder efter indskrivning, da kvalitetsovervågningen ikke giver et retvisende billede af målopfyldelse, da mange borgere, der indgår, har været på tilbuddet i mange år. Dataudtræk vedrørende resultatdokumentation foretaget pr. 31 december 2016 viser: At der for 59 % af borgerne er koblet en indikator på de mål, der arbejdes med. For 50% af borgerne er der koblet indikator på de overordnede mål og for 68% af borgerne er der koblet indikator på delmål. At for 74 % af borgerne er de mål, der arbejdes med i den individuelle plan, formuleret af, eller søgt afstemt med, kommunen. At for 77 % borgere, hvor det er relevant, er fremsendt status til kommunen inden for det sidste år. (Ikke relevant, når borgeren f.eks. er flyttet ind for nyligt eller andet er specifikt aftalt). Overordnet er der sket en lille stigning af målopfyldelse set i forhold til kvalitetsovervågningen fra 31. august 2016, men servicemålene er ikke nået, og der er fortsat fokus på det. I samarbejde med de enkelte tilbud tilrettelægges forløb, der fremadrettet skal sikre målopfyldelse. Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Socialområdet deltager i samarbejde med de fire øvrige regioner om Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Arbejdet har udgangspunkt i 10 nationale standarder og følger den kadence, der besluttes af den nationale styregruppe for kvalitet. Der arbejdes med følgende 10 nationale standarder: Indflydelse på eget liv Kommunikation Individuelle planer Magtanvendelse Medicinhåndtering Utilsigtede hændelser Faglige tilgange, metoder og resultater Fysisk og mental sundhed og trivsel Forebyggelse af overgreb Kompetenceudvikling Hertil arbejder tilbuddene i Region Sjælland med to regionale standarder: Risikovurdering Bruger- og pårørendeinddragelse på det kollektive niveau I det fælles regionale kvalitetsarbejde er der i 2016 afprøvet nye metoder til gennemførelse af ekstern evaluering og brugertilfredshedsundersøgelser. Ved gennemførelse af eksterne evaluering har tracermetoden, hvor den eksterne evaluering gennemføres med fokus på konkrete borgerforløb, vist sig at bidrage positivt til tilbuddenes læringsudbytte. De nye metoder til brugertilfredshedsundersøgelse, der omfatter både gruppeinterview, individuelle interview og observation har gjort det muligt at give den store andel af Socialområdets borgere, der ikke magter at udfylde et spørgeskema, en stemme, så de kan ytre sig om tilfredsheden af de tilbud de modtager. Side 4

5 I de enkelte tilbud indgår resultater af ekstern evaluering og tilfredshedsundersøgelser i tilbuddenes opfølgningsplaner. I 2016 er endvidere gennemført en kundeundersøgelse for det samlede regionale socialområde og for de enkelte tilbud. Kundeundersøgelsen undersøger samarbejdskommunernes oplevelse af kvaliteten på de regionale sociale tilbud omkring et borgerforløb. Region Sjælland ligger, samlet set, lidt over gennemsnittet sammenholdt med de øvrige regioner, hvad angår oplevet tilfredshed med samarbejdet omkring borgerens forløb. Resultaterne fra kundeundersøgelserne for det enkelte tilbud anvendes i 2017 i arbejdet med at udvikle og forbedre samarbejdet og kommunikationen med kommunerne, med udgangspunkt i kommunens behov. Indadtil i Region Sjælland har der i 2016 været fokus på at skabe rammer for videndeling på tværs af tilbuddene, så de erfaringer der høstes i et tilbud kan komme de øvrige tilbud til gode. Ambitionen er hen af vejen at etablere fællesregional viden om best practice. Økonomisk styring I 2016 har det været målet fortsat at udvikle værktøj til styring af tilbuddenes økonomi. Fokus har været på periodiseringsværktøj og nyt vagtplansystem. I 2016 er TARGIT informations- og opfølgningsværktøj på økonomiområdet sat i drift på samtlige tilbud. Den daglige brug er understøttet af skriftligt materiale fra administrationen, samt af mulighed for telefonisk støtte. Den generelle melding fra tilbuddene er, at værktøjet har høj anvendelighed, og fungerer smidigt og hensigtsmæssigt i den daglige anvendelse. Tilbuddene har ikke haft et periodiseringsværktøj til rådighed i 2016, men vil i arbejdet med budget 2017 kunne afprøve en simpel version. I 2016 er implementeret nyt vagtplansystem i alle tilbud. Systemet gør det bl.a. muligt at kontere enkelte medarbejderes løn på forskellige budgetområder, hvilket er særdeles vigtig på Socialområdet, hvor udsving i efterspørgsel efter de forskellige typer af pladser/ydelser gør det nødvendigt at kunne overflytte medarbejdere fra et område til et andet både praktisk og økonomisk. Sygefravær og trivsel Fra 2013 er et konkret mål for forbedring af arbejdsmiljø og trivsel i regionen som helhed og dermed også på Socialområdet at nedbringe sygefraværet med 10%. I 2013 var det samlede sygefravær på Socialområdet 8,08 %. Socialområdet har siden arbejdet på at nedbringe sygefraværet til 7,20 % svarende til 10 % af fraværsprocenten i Sygefraværet var i år 2016 på 7,78 % dvs. en reduktion på 3,71 % set i forhold til måltallet fra I 2017 arbejdes der videre med at nedbringe sygefraværet, da kravet fra 2013 ikke er opnået. I driftsaftalerne for de enkelte tilbud indgår krav om fastlæggelse af en lokal strategi for nedbringelse af sygefraværet. Tilbuddenes arbejde med nedbringelse af sygefravær følges op i to årlige møder med Socialområdets ledelse. Side 5

6 I 2016 er gennemført APV. For begge undersøgelser var målet at opnå en svarprocent på 60 %. For de psykiske APV-spørgeskemaer var svarprocenten 59%, mens svarprocenten på spørgeskemaerne vedrørende fysiske arbejdsmiljøforhold var 52 %. I 2016 gennemførte Socialområdet et pilotprojekt med henblik på udarbejdelse af en model for gennemførsel af en dialogbaseret APV-proces i Pilotprojektet havde positive resultater og det forventes at socialområdet vil gennemføre APV i dialogbaseret form i Driftsaftalen for 2017 Strategi for Socialområdet Optakten til Strategi 2.0 var evaluering af Strategi 1.0, der blev behandlet i Social- og Psykiatriudvalgets møde i september Evalueringen blev endvidere behandlet i MED-Social og i institutionslederkredsen med den hensigt at identificere centrale temaer, der kunne være input til Social- og Psykiatriudvalgets videre strategiarbejde. Med baggrund i disse indledende drøftelser har Social- og Psykiatriudvalget arbejdet med strategien frem til januar Strategien er i januar 2017 behandlet i Forretningsudvalget og godkendt i Regionsrådet den 9. februar Strategi 2.0 har som mål i perioden at konsolidere det regionale socialområde, som en kompetent samarbejdspartner for kommunerne og en foretrukken leverandør af specialtilbud på social- og specialundervisningsområdet. Strategiens mål er endvidere fortsat at sikre tryghed og sikkerhed for brugere og medarbejdere på Socialområdet. Strategien sætter retning for udvikling af det regionale socialområde inden for syv områder, hvor der bliver arbejdet med følgende indhold: Rekruttering og kompetenceudvikling. De enkelte tilbud ansøger Koncern HR om de udbudte sparrings- og rådgivningsforløb. På Socialområdet etableres der et fælles rekrutterings- og kompetenceudviklingsforum, hvor der tilrettelægges aktiviteter i Forskning. Der er indgået samarbejder med to forskningsinstitutioner om 2 forskningsprojekter, der skal arbejdes med på socialområdet i Projekterne har arbejdstitlerne dokumentation af socialpædagogisk praksis og den narrative tilgang i det socialpædagogiske arbejde. Arbejdsmiljø. Arbejdet med udvikling af et fremmende arbejdsmiljø fortsætter på tilbuddene i Kommunikation og samarbejde. Der skal arbejdes med udvikling af det enkelte tilbuds kommunikation rettet mod eksterne samarbejdspartnere. Lighed i sundhed. På de sociale tilbud tager arbejdet med lighed i sundhed afsæt i en helhedsorienteret sundhedsfremmende tilgang, hvor krop og psyke hænger sammen og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats. Sundhed handler ikke blot om fravær af sygdom, men om livskvalitet samt psykisk og socialt velbefindende. Der arbejdes med en flerstrenget indsats. Dokumentation. Arbejdet med dokumentation på enkeltsagsniveau fortsætter i Perspektivet for arbejdet med resultatdokumentation er efterhånden at kunne sammenligne resultater fra det ene år til det andet, både for det enkelte tilbud og for Socialområdet som helhed. Metodeudvikling. Velfærdsteknologi er den metode i det pædagogiske arbejde, der har fokus i I 2016 er retningslinje og et screeningsværktøj implementeret på tilbuddene, og skal kvalitetsovervåges i 2017 med to formål: Dels at afdække hvorledes Side 6

7 velfærdsteknologiske løsninger indgår i arbejdet med borgernes delmål og dels at forbedre screeningsværktøjet og retningslinjen. Der bliver arbejdet med alle syv områder i 2017 i varierende omfang. Det er besluttet, at arbejdet så vidt muligt sker i allerede etablerede mødefora, at der er fokus på implementering og lokal meningsskabelse og at tilbuddene kan byde ind på de forskellige udviklingsopgaver. Dato: 9. maj 2017 Brevid: Hvilke elementer arbejdes der med i kvalitetsmodellen i 2017 De overordnede formål med kvalitetsarbejdet er dels at sikre rammer for en fortsat kvalitetsudvikling, dels at skabe gode rammer for faglige miljøer for læring og udvikling, dels at sikre borgere og offentlighed en indsigt i kvaliteten i regionernes socialtilbud. Gennem videreudvikling af kvalitetsarbejdet er målet at bevare den førerposition på kvalitetsområdet, som regionerne har opnået. Socialdirektørkredsen, i de fem regioner, har medio marts 2017 besluttet at ændre i kadencen for arbejdet med kvalitetsmodellen. Der gennemføres fremadrettet bruger- og pårørendeundersøgelser hvert tredje år, standarderne skal intern kvalitetsovervåges minimum hvert tredje år, og der gennemføres ekstern evaluering hvert tredje år. Der arbejdes med de enkelte elementer forskudt således, at tilbud/region i den tre årlig kadence, når igennem alle elementer i kvalitetsmodellen. Derudover kan den enkelte region vælge, hvornår der skal gennemføres kundeundersøgelse. I 2017 skal tilbuddene i Region Sjælland have gennemført bruger- og pårørendeundersøgelser, lave intern kvalitetsovervågning på ca. halvdelen af de nationale standarder, der er de samme som i 2016, og på den regionale standard Bruger- og pårørendeinddragelse på det kollektive niveau. Derudover gennemføres der kundeundersøgelser. I 2017 gennemføres der endvidere tværgående aktiviteter som for eksempel læringsseminarer for at opsamle og imødekomme fælles regionale udfordringer og understøtte erfaringsudveksling på tværs af tilbuddene i regionen. Socialområdet vil i 2017, som del af arbejdet med standarderne, desuden indgå i fællesskaber om systematisk forbedringsarbejde med de andre regioner. Side 7