NOTAT. Kemikalier J.nr. MST Ref. trtan Den 16. juni Strategi for risikohåndtering af Nikkel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00267 Ref. trtan Den 16. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af Nikkel"

Transkript

1 NOTAT Kemikalier J.nr. MST Ref. trtan Den 16. juni 2015 Strategi for risikohåndtering af Nikkel 1. Resume Nikkel (metal) er forbundet med problematiske egenskaber for sundheden, og er klassificeret som værende mistænkt for at kunne fremkalde kræft ved inhalation, som skadeligt for mennesker ved gentagen eller længerevarende eksponering, da inhalation af nikkelpartikler kan give kronisk lungeinflammation, og som sensibiliserende ved hudkontakt. Nikkel på pulverform er endvidere skadeligt for vandmiljøet. I EU anvendes årligt omkring ton nikkel, hvoraf ca. halvdelen er recirkuleret nikkel. Den primære anvendelse af nikkel er i rustfrit stål, hvilket udgør mere end 60 % af det totale nikkelforbrug i EU. Andre væsentlige anvendelser omfatter legeringer, overfladebehandling og støberi. Nikkel anvendes i mindre skala også til dekorative formål, f.eks. i møbler og badeværelsesarmaturer. I forbrugerprodukter kan nikkel indgå i f.eks. smykker, kuglepenne, knapper, nøgleringe, bæltespænder mv., hvor nikkel udgør en del af en metallegering. For forbrugerne er sensibilisering eller hudallergi - den primære skadevirkning af nikkel. Nikkelallergi har især været forbundet med brugen af nikkelholdige smykker. I Danmark har der siden 1990 været fastsat grænser for frigivelsen af nikkel fra smykker og andre genstande, der kan komme i direkte og længerevarende kontakt med huden. I 2001 trådte EU s nikkel direktiv, som var baseret på de danske nikkelregler, i kraft. Direktivet fastsatte grænser i EU vedr. maksimal nikkelfrigivelse fra smykker og andre genstande, der kan komme i direkte og længerevarende kontakt med huden. Reglerne er siden blevet lagt ind under EU s REACH forordning. I arbejdsmiljøet har vi i Danmark længe haft grænseværdier for nikkel for at hindre arbejdsbetingede skader som følge af inhalation af nikkel på partikel og støvform. I EU diskuteres en evt. bindende arbejdsmiljøgrænseværdi for nikkel fortsat. Nærværende strategi lægger op til et konkret tiltag, som sigter mod at udrede årsager til, at der fortsat ses en relativ høj forekomst af nikkelallergi i befolkningen (op mod 10% hos yngre kvinder) trods gældende lovgivning på området. 2. Baggrund Nikkel (metal) er klassificeret som mistænkt for at kunne fremkalde kræft ved inhalation, som giftigt for mennesker efter langvarig eller gentagen eksponering (pga. effekter på åndedrætsorganerne) og som sensibiliserende ved hudkontakt. Nikkel på pulverform (diameter < 1 mm) er desuden klassificeret som skadelig for

2 vandlevende organismer med langvarige virkninger. Der findes en række nikkelforbindelser, der har andre og mere problematiske egenskaber, men disse er ikke omfattet af LOUS. 3. Kortlægningsdata 3.1. Anvendelser Nikkel udvindes og produceres ikke i Danmark, men importeres i form af f.eks. ubearbejdet nikkel, rustfrit stål og andre typer af nikkellegeringer. I EU anvendes årligt omkring ton nikkel, hvoraf ca. halvdelen er recirkuleret nikkel. Den primære anvendelse af nikkel er i rustfrit stål, hvilket udgør mere end 60 % af det totale nikkelforbrug i EU, mens andre væsentlige anvendelser omfatter stål og andre legeringer (ca. 23 %), overfladebehandling (ca. 7 %) og støberi (ca. 5 %). De sidste ca. 5 % udgøres af nikkel og nikkelforbindelser anvendt i batterier, katalysatorer og kemikalier. Funktionen af nikkel er bl.a. at øge modstandskraften mod f.eks. slitage og korrosion i disse anvendelser. Nikkel anvendes primært i følgende sektorer: byggeri og infrastruktur, transport og industrielt maskineri. Nikkel anvendes i mindre skala også til dekorative formål, f.eks. i møbler og badeværelsesarmaturer. I forbrugerprodukter kan nikkel indgå i f.eks. smykker, kuglepenne, knapper, nøgleringe, bæltespænder mv., hvor nikkel indgår som del af en metallegering. Nikkel genanvendes i vid udstrækning, og på EU plan udgør genanvendt nikkel op mod halvdelen af det totale forbrug. På globalt plan ses et stigende forbrug af nikkel som følge af et stigende forbrug inden for sektorer som byggeri, transport og energi mv. i udviklingslandene. 3.2 Eksisterende regulering Nikkel er underlagt omfattende regulering på tværs af sektorer både nationalt og i EU. I det følgende opridses kort de væsentligste reguleringer. EU regulering Klassificering (CLP) Nikkel (metal) har en harmoniseret klassificering som værende mistænkt for at fremkalde kræft (Carc. 2), skadelig for mennesker ved gentagen eksponering (STOT RE 1) og sensibiliserende ved hudkontakt (Skin sens. 1). Når nikkel er på pulverform (diameter < 1 mm) er det endvidere klassificeret som skadelig for vandlevende organismer med langvarige virkninger (Aquatic chronic 3). REACH Eksponering for metallisk nikkel via hudkontakt med smykker og andre objekter med tilsigtet hudkontakt er specifikt reguleret gennem REACH Forordningen, der fastsætter grænser for den maksimale frigivelse af nikkel i sådanne produkter. Anden EU regulering Derudover er der lovgivning, der regulerer nikkel og nikkelforbindelser i arbejdsmiljøet (arbejde med kræftfremkaldende stoffer), vandmiljøet, drikkevand, luftmiljøet, affaldsforbrænding og affaldshåndtering, legetøj og kosmetik. National regulering I Danmark er der fastsat en arbejdsmiljøgrænseværdi for nikkel og nikkelforbindelser på 0,05 mg Ni/m3 (pulver og støv). Europakommissionens videnskabelige komite for grænseværdier i arbejdsmiljøet (SCOEL) har i 2011 anbefalet en grænseværdi på 0,005 mg Ni/m3 (for den respirable fraktion) af 2

3 tungtopløselige nikkelforbindelser, herunder metallisk nikkel, for at beskytte mod kronisk inflammation i lungerne. Denne grænseværdi er under diskussion i EU og er (endnu) ikke optaget som en formelt bindende EU-grænseværdi i arbejdsmiljøet. I Danmark er der endvidere fastsat krav til den maksimale frigivelse af nikkel i drikkevandsinstallationer. 3.3 Miljø-/sundhedsrisici Datagrundlag Der foreligger et omfattende datamateriale vedrørende de miljø- og sundhedsrisici, der er forbundet med nikkel, herunder primærlitteraturen, en EU risikovurdering, vurderinger fra WHO og IARC, redegørelser om anvendelse og forekomst både i Danmark (gamle data) og EU mv. Alle disse kilder er inddraget i LOUS kortlægningsrapporten vedr. nikkel. Der er endvidere foretaget en gennemgang af den fortrolige Kemikaliesikkerhedsrapport, der er udarbejdet i forbindelse med REACH registreringen af nikkel. Resultaterne af denne vurdering er ikke beskrevet i LOUS kortlægningen. Det vurderes samlet set, at datagrundlaget og datakvaliteten er tilstrækkelig Farevurdering Generelt er det nikkel ionen, der giver anledning til effekter både hos mennesker og i miljøet. Det er velkendt, at nikkel forårsager allergi ved hudkontakt, og at indånding af større mængder nikkel på partikel- eller støvform kan medføre kroniske lungeskader. Metallisk nikkel er mistænkt for at kunne fremkalde kræft ved inhalation. Hvor der for andre og mere opløselige nikkelforbindelser er tydelige indikationer af de kræftfremkaldende effekter, er der kun svage indicier for, at metallisk nikkel kan forårsage kræft i mennesker. I miljøet er nikkel skadeligt for vandlevende organismer. Som grundstof er nikkel i sin natur ikke nedbrydeligt og vil derfor vedblive med at cirkulere i miljøet. De ovennævnte egenskaber afspejler sig i den harmoniserede klassificering for nikkel (jf. CLP forordningen): Carc 2 ( mistænkt for at fremkalde kræft) STOT RE 1 (Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering) Skin sens. 1 (sensibiliserende ved hudkontakt) Nikkel på pulverform (diameter < 1 mm) er endvidere klassificeret Aquatic chronic 3 (skadelig for vandlevende organismer med langvarige virkninger) Eksponering Sundhed I forhold til eksponering af den generelle befolkning for nikkel skelnes der som oftest ikke mellem de forskellige nikkelformer. Eksponeringen er typisk et udtryk for den totale udsættelse for forskellige nikkelforbindelser via forskellige kilder. Det primære bidrag til indtag eller optag af nikkel er gennem føde- og drikkevarer. Det vurderes, at >95% af den totalt optagne mængde nikkel stammer fra kosten, og at det dermed er det orale indtag, der er det største. Optaget via kosten omfatter dog også andre former for nikkel end metallisk nikkel. Som oftest vil det dog være det noget mere begrænsede hudoptag fra overflader, der frigiver nikkel, som f.eks. 3

4 smykker, hårspænder og elektronik, der vil give anledning til effekter hos mennesker i form af allergi. Nikkel er en af de hyppigste årsager til hudallergi, og er ofte forbundet med brug af nikkelfrigivende smykker. Selv om forekomsten af nikkelallergi har været faldende de senere år udvikler ca. 10% af de yngre kvinder i Danmark fortsat nikkelallergi. Tidligere undersøgelser har endvidere vist, at mobiltelefoner kan være en kilde til nikkelafgivelse i mængder, der overskrider de fastsatte grænser. Ifølge kortlægningen har rustfrit stål, som er en af de primære anvendelser af nikkel, generelt en meget begrænset frigivelse af nikkel, og er normalt ikke associeret med allergi. Inhalation af nikkel pulver/støv er ikke en relevant eksponeringsvej for forbrugere. Det skal nævnes, at en kortlægning af kemiske stoffer i levende lys foretaget af Miljøstyrelsen i 2002 viser, at nikkel forekommer i lave koncentrationer i de fleste undersøgte lys, og at der må forventes en emission til indeklimaet under afbrænding. Miljøstyrelsen har netop igangsat et projekt, der skal afdække emissionen af nikkel fra levende lys og kvantificere eksponeringen via inhalation. I arbejdsprocesser, hvor der indgår forarbejdning af nikkel eller nikkelholdige legeringer, kan inhalation af nikkel på partikelform give anledning til kronisk lungeinflammation. Derfor er der i Danmark fastsat en grænseværdi for nikkel (på støv og pulverform) i arbejdsmiljøet. I EU er der (endnu) ikke fastsat en bindende grænseværdi for nikkel i arbejdsmiljøet. Udvikling af nikkelallergi som følge af hudkontakt er sjældent arbejdsbetinget, men er primært relateret til hudkontakt med smykker. Miljø I miljøet er det nikkel ionen, der giver anledning til effekter, og som er toksisk overfor vandlevende organismer. Måledata fra miljøet skelner ikke mellem de forskellige kilder til nikkel, men omfatter bidrag fra alle typer af nikkelholdige kilder og nikkelforbindelser. Det bemærkes i den sammenhæng, at metallisk nikkel i f.eks. rustfrit stål og andre typer af legeringer i høj grad bliver indsamlet, forarbejdet og genanvendt, og dermed indgår i nikkelkredsløbet på ny. Ud over baggrundsforekomsten af nikkel er de væsentligste kilder til ophobning af nikkel i miljøet industriel aktivitet, spildevand (bl.a. via slid og afskalning af forniklede overflader) og afbrænding af olie, da nikkel er et følgestof i fossile brændstoffer. Både i dansk lovgivning og under EU s vandrammedirektiv er der opstillet kvalitetskriterier for både ferskvand og havvand. EU kvalitetskriterierne for nikkel, som er lidt mere lempelige end de danske, forventes implementeret i dansk lovgivning i slutningen af Måledata fra Danmark (Novana ) viser, at de målte koncentrationer i ferskvand generelt ligger under eller lige omkring EU kvalitetskriteriet på 4,0 µg/l, men at der ses enkelte overskridelser på visse lokaliteter. Dette kan bl.a. skyldes høje baggrundsforekomster af nikkel. EU data indikerer, at niveauet i ferskvand på europæisk plan generelt ligger lavere end EU kvalitetskriteriet. Når man har måledata, der overskrider kvalitetskriterierne, bør der generelt foretages yderligere vurdering af, hvor stor en del af de målte nikkelkoncentrationer, der er biotilgængelige, for at kvalificere en evt. risiko. 4

5 Måledata fra havvand (EU) viser, at koncentrationerne generelt ligger lavere end EU kvalitetskriteriet på 8,6 µg/l, og at der dermed ikke er en risiko i marine miljøer. Risikovurderingen for nikkel har estimeret såkaldte nul effekt niveauer for både jord og sediment, dvs. den koncentration under hvilken, der ikke forventes effekter. Måledata fra både Danmark og EU viser, at koncentrationerne i sediment gennemsnitligt ligger under nul-effekt niveauet men at der kan være visse områder, hvor de målte koncentrationer overskrider dette niveau. I jord er det generelt konkluderet, at der ikke forventes at være en risiko for effekter af nikkel Identifikation af miljø- og sundhedsrisici Sundhed Risikovurderingen af nikkel konkluderede, at der for den almindelige forbruger generelt ikke var nogen risici forbundet med eksponering for nikkel. Der kan dog være en risiko for, at personer med svær nikkelallergi kan få forværret deres symptomer, hvis de har et højt nikkelindtag gennem kosten. På trods af, at forekomsten af nikkelallergi er faldet markant siden der blev indført grænser for den maksimale nikkelfrigivelse fra smykker og andre nikkelholdige produkter, ses dog stadig en relativt høj forekomst af nikkel allergi. I 1990 var forekomsten af nikkelallergi hos yngre kvinder ca. 20%. I den danske befolkning udvikler ca. 10% af de yngre kvinder fortsat nikkelallergi, og tilsvarende høje forekomster ses også i andre EU lande. Forekomsten af nikkelallergi er således blevet reduceret siden indførelsen af grænser for nikkelfrigivelse fra bl.a. smykker, men er stadig relativ høj blandt visse grupper af befolkningen. I arbejdsmiljøet (Danmark) er anvendelsen af nikkel underlagt grænseværdier og særlige forholdsregler som følge af stoffets sundhedsskadelige egenskaber. Kortlægningen peger ikke på, at der er problemer i forbindelse med den erhvervsmæssige eksponering for nikkel. Det fremgår dog af kommentarerne til rapporten, at den erhvervsmæssige hudeksponering for nikkel fra f.eks. værktøj dårligt belyst. Miljø Kortlægningen af nikkel viser, at der i ferskvand og sediment er målt nikkelkoncentrationer, der i visse tilfælde overskrider henholdsvis EU vandkvalitetskriteriet og det forventede nul-effekt niveau i sediment. Gennemsnitligt ligger måledata under de etablerede grænser, men med en relativt lav margin. For at vurdere en evt. risiko vil det dog være nødvendigt at inddrage en vurdering af biotilgængeligheden. Tidligere projekter har vist, at når der korrigeres for biotilgængelighed så mindskes de beregnede risikokarakteriseringskvotienter (også kaldet RCR værdier). De målte koncentrationer er desuden et udtryk for det samlede udslip af nikkel til miljøet, og omfatter dermed også de mere opløselige nikkelforbindelser. Metallisk nikkel har en lav vandopløselighed, og de mere opløselige nikkelforbindelser forventes således at udgøre en væsentlig andel af udledningen til vandmiljøet, selv om anvendelsen på tonnageniveau er mindre end for metallisk nikkel. Der vurderes generelt ikke at være risici forbundet med nikkel i marine miljøer eller i det terrestriske niveau. 5

6 3.4 Alternativer Der vurderes kun at være i begrænsede anvendelser, at nikkel fuldt ud kan substitueres med andre stoffer eller teknikker. Der er ikke fundet egnede alternativer til de primære anvendelser, som er rustfrit stål eller andre legeringer, hvor der stilles høje krav til materialets modstandskraft mod f.eks. slid, korrosion og høje temperaturer. Der vurderes dog heller ikke at være en egentlig bekymring forbundet med brugen i rustfrit stål, da frigivelsen af nikkel generelt vurderes at ligge på et meget lavt niveau. I relation til overfladebehandling (plating) anvendes nikkel som følge af høje tekniske krav til at kunne modstå korrosion og slitage. I f.eks. bil og luftfartindustrien er der ikke fundet egnede alternativer til overfladebehandling med nikkel. Nikkel vil dog evt. kunne erstattes i anvendelser med mindre krav til modstandsdygtighed som f.eks. ved behandling af overflader til indendørs, dekorativ brug. Nikkel anvendes også til produktion af katalysatorer, og heller ikke her er der fundet gode alternativer, der teknisk, økonomisk eller ressourcemæssigt matcher nikkel. 4. Udfordringer, tiltag og effekt Udfordring 1 På trods af de eksisterende EU grænseværdier for nikkelfrigivelse fra smykker og andre genstande med forventet længerevarende hudkontakt, ses en relativ høj forekomst af nikkelallergi i den danske befolkning. Forekomsten er særlig høj hos unge kvinder (ca. 10%), og det samme billede tegner sig også i andre EU lande (ifølge oplysninger fra Videncenter for Allergi). Dermal eksponering for nikkel i arbejdsmiljøet fra f.eks. værktøj er endvidere dårligt klarlagt. Tiltag a. For at kortlægge årsagerne til, at mange danskere fortsat udvikler nikkelallergi, vil det være relevant at foretage en nærmere udredning af årsager og eksponering hos de personer, der har udviklet nikkelallergi. - Herunder hvilke symptomer, de sensibiliserede personer har haft, hvornår og hvordan symptomerne opstod, og om der kan spores en tendens i, hvilke materialer personerne har været i kontakt med. Undersøgelsen bør endvidere forsøge at belyse, om der har været en erhvervsmæssig eksponering for nikkel, f.eks. ved kontakt med håndholdt værktøj. En tidligere svensk undersøgelse har vist, at ca. 27 % af mere end 500 undersøgte stykker værktøj indeholdt nikkel. Denne undersøgelse blev publiceret i 1998, og altså før at EU reglerne for nikkelfrigivelse trådte i kraft. Dertil vil det være relevant at se på, om der også ses høje forekomster af nikkelallergi i andre EU lande (i lyset af den gældende regulering). b. Miljøstyrelsen har netop igangsat et projekt om eksponering af forbrugere for nikkel som følge af emissioner fra levende lys. Projektet skal dels tilvejebringe viden om frigivelse af forskellige kemiske stoffer fra levende lys og dels vurdere, om eksponeringen giver anledning til en sundhedsmæssig risiko for forbrugeren. Projektet forventes afsluttet i foråret

7 c. Effektmål En udredning af årsager og eksponeringer, som har ført til allergi og eksem, vil være et første skridt på vejen til at vurdere om lovgivningen for nikkel giver en tilstrækkelig beskyttelse i forhold til udviklingen af allergi. Vurderingen kan endvidere bidrage med viden om, hvilke typer af genstande eller materialer, som hyppigt giver anledning til nikkel allergi, og hvorvidt der ses en evt. erhvervsbetinget udvikling af allergi f.eks. i forbindelse med hyppig anvendelse af værktøj. En sådan viden vil kunne bruges til at vurdere, om de eksisterende grænser for nikkelfrigivelse er dækkende, og evt. også, om der er behov for en målrettet kontrolindsats for visse typer af nikkelholdige genstande. Tidligere stikprøveundersøgelser har f.eks. vist, at op imod 20 % af de undersøgte mobiltelefoner på det danske marked frigav større mængder nikkel end tilladt. Resultaterne vil endvidere kunne anvendes til at målrette information om nikkelallergi til forbrugerne. Såfremt kortlægningen peger på, at det er særlige typer af genstande, som forbindes med udvikling af allergi, kan sidenhen være relevant at undersøge, om nikkelfrigivelsen øges over tid, f.eks. ved slitage af coatede overflader. 7

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1- dimethylethyl) 1. Resume Stoffet 2,5-di-tert-butylhydroquinon (på Listen over

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone)

Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. lesto Den 12. marts 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,4-benzenediol (2,5-di-tertbutylhydroquinone) 1. Resume Stoffet 1,4-benzenediol, 2,5-bis(1,1-dimethylethyl)-

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af bisphenol-a-diclycidylether polymer (BADGE polymer) i Danmark 1. Resume BADGE polymer er på LOUS, da stoffet

Læs mere

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks.

Samtidig vil Miljøstyrelsen iværksætte et projekt mhp. at kortlægge stoffets forekomst i forbrugerprodukter, herunder modellervoks. Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. LESTO Den 31.maj 2013 Strategi for risikohåndtering af 1,6- hexandioldiglycidylether 1. Resume af risikohåndteringsstrategi Viden om stoffet 1,6- hexandioldiglycidylether

Læs mere

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer.

Det vurderes i det lys ikke, at der er behov for at igangsætte yderligere initiativer overfor disse stoffer. NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 25. marts 2015 Udkast til Strategi for risikohåndtering af Na og Ca hypochlorit 1. Resume Na og Ca hypoklorit anvendes i store mængder i EU og DK, bl.a. i høj grad

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 90 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. dep. 001-02451 Ref. Kalvi/fje/behan/kirst Den 19. november 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag

Læs mere

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS)

Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Arbejdstilsynets bemærkninger til strategi for 1. runde af kemiske stoffer på listen over uønskede stoffer (LOUS) Alkylphenoler & alkylphenolethoxylater: Der skal laves nogle udtræk i Produktregisteret,

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer

Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. logla Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af øvrige perfluorerede stoffer 1. Resume Fluortelomerer og fluorpolymerer udgør størstedelen af den nuværende

Læs mere

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat

Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 10. juni 2014 Strategi for risikovurdering af trinatrium nitrilotriacetat 1. Resumé Trinatrium nitrilotriacetat (Na 3NTA) er registreret under REACH

Læs mere

Strategi for risikohåndtering af bly og blyforbindelser

Strategi for risikohåndtering af bly og blyforbindelser Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. TRTAN Den 2. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af bly og blyforbindelser 1. Resume Bly og blyforbindelser er giftige for både mennesker og miljø. De mest kritiske

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid. 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid. 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00257 Ref. logla Den 5. januar 2015 Strategi for risikohåndtering af benzylchlorid 1. Resume Benzylchlorid (CAS: 100-44-7) anvendes næsten udelukkende som et kemisk mellemprodukt,

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol

NOTAT. Strategi for risikohåndtering af Methanol Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. CHIHL Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering af Methanol 1. Resume Anvendelsen af methanol er udbredt både globalt, i Europa og i Danmark. Det anslås, at der anvendes

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. fje/jegru Den 18. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af mangan(ii)sulfat

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. fje/jegru Den 18. juni 2015. Strategi for risikohåndtering af mangan(ii)sulfat NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. fje/jegru Den 18. juni 2015 Strategi for risikohåndtering af mangan(ii)sulfat 1. Resume Mangansulfat er på Listen over Uønskede Stoffer (LOUS-listen) p.g.a. stoffets evne til

Læs mere

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord.

Jordkvalitetskriteriet 20 mg arsen pr. kg jord. Afskæringskriteriet: 20 mg arsen pr. kg jord. Arsen Arsen er et metallignende grundstof, som i små mængder findes naturligt i jorden. Jordforurening med arsen kan bl.a. skyldes træimprægnering, glasforarbejdning og medicinproduktion. Uorganisk arsen

Læs mere

Samlet set er det vurderet, at molybdæntrioxid ikke udgør en uacceptabel risiko for hverken miljø eller sundhed.

Samlet set er det vurderet, at molybdæntrioxid ikke udgør en uacceptabel risiko for hverken miljø eller sundhed. NOTAT Kemikalier J.nr. 620-00225 Ref. LOGLA Den 24. marts 2015 Strategi for risikohåndtering af molybdæntrioxid (MoO 3) 1. Resume Molybdæntrioxid er en uorganisk forbindelse, der markedsføres i to kvaliteter:

Læs mere

1. TITEL GES 19: PRODUKTION AF SØLVNIKKELBASEREDE KONTAKTMATERIALER

1. TITEL GES 19: PRODUKTION AF SØLVNIKKELBASEREDE KONTAKTMATERIALER 1. TITEL GES 19: PRODUKTION AF SØLVNIKKELBASEREDE KONTAKTMATERIALER Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal r Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU15 Fremstilling af forarbejdede

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. 001-10633 Ref. lesto Den 30. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af phenol 1. Resume Phenol anvendes i store mængder, dels som byggesten i andre kemikalier og dels som opløsningsmiddel.

Læs mere

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering

Del 2 Farevurdering PBT-vurdering Webinar for ledende registranter Kemikaliesikkerhedsvurdering/ kemikaliesikkerhedsrapport (I) Del 2 Farevurdering PBT-vurdering 9. marts 2010 George Fotakis, ECHA Rammerne for kemikaliesikkerhedsvurderingen

Læs mere

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik.

GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. 1. TITEL GES 22: Aflejring af tyndfilm ved fordampningsteknik. Livscyklus Kort friteksttitel Anvendelse DU af Ni-metal Fordampningsprocesser i halvlederindustri Systematisk titel baseret på Use Descriptor

Læs mere

Opdatering om glyphosat

Opdatering om glyphosat Opdatering om glyphosat Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Hvad er status for vurderingen af glyphosat og hvad er WHO s kræftpanel og EFSA uenige om? Emner: Overblik på vurderingerne

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul)

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015. Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul) NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. trtan Den 5. januar 2015 Strategi for risikohåndtering af C.I. Pigment Yellow 34 (blysulfochromatgul) 1. Resume C.I. Pigment Yellow 34 (dansk: blysulfochromatgul) er et pigment,

Læs mere

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2).

Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering af titandioxid (TiO2). 31. oktober 2017 One pager om TiO 2-sagen forud for CARACAL-mødet d. 15.-16. november 2017 Vi er en række organisationer, der er stærkt bekymrede for konsekvenserne af den foreslåede harmoniserede klassificering

Læs mere

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol)

NOTAT UDKAST. Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. lesto Den 6. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af Cybutryne (Irgarol) 1. Resume Cybutryne (også kaldet Irgarol) har på globalt plan en række anvendelser

Læs mere

1. TITEL GES 17: PRODUKTION AF HÅRDLODDELEGERINGER

1. TITEL GES 17: PRODUKTION AF HÅRDLODDELEGERINGER 1. TITEL GES 17: PRODUKTION AF HÅRDLODDELEGERINGER Livscyklus Kort friteksttitel Formulering DU af Ni-metal Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU14: Fremstilling af basismetaller og legeringer

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisning Krav om arbejdspladsbrugsanvisning når: - Opfylder kriterier for klassificering (orange mærker) - Optaget på AT- liste over grænseværdier - Indeholder 1% af klassificeret stof

Læs mere

. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015

. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015 NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. sidye Den 17. april 2015 Strategi for risikohåndtering af visse parfumestoffer 1. Resume Parfumer anvendes i en lang række forskellige produkter og har for mange mennesker

Læs mere

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.

Nanosikkerhed. Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe. Nanosikkerhed Professor Ulla Vogel Dansk Center for Nanosikkerhed Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Email: ubv@nrcwe.dk Nanosikkerhed på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Nanosikkerhedsforskning

Læs mere

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA)

NOTAT. Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00155 Ref. SDO Den 31. maj 2013 Strategi for risikohåndtering i Danmark af bisphenol A (BPA) 1. Resume Bisphenol A (BPA) er optaget på LOUS, da stoffet i EU er klassificeret

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 376 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. MST-6230-00071 Ref. doble GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

SNEHOLT & NILSEN A/S

SNEHOLT & NILSEN A/S EU Sikkerheds Data Blad Dato/Reference 20.11.2008 Erstatter version af 10.06.2008 Blad nr. 2089 Version 1 Selskab Felco SA, CH-2206 Les Geneveys-sur-Coffrane 1 Kommercielt produkt navn og leverandør 1.1

Læs mere

DAKOFA Kursus: Klassificering af farligt affald. Overblik over de lovgivningsmæssige rammer september Agenda.

DAKOFA Kursus: Klassificering af farligt affald. Overblik over de lovgivningsmæssige rammer september Agenda. DAKOFA Kursus: Klassificering af farligt affald Overblik over de lovgivningsmæssige rammer 15-16 september 2016 Thilde Fruergaard Astrup Jord og Affald Agenda Status Baggrund for de nye klassificeringsregler

Læs mere

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren

Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet. - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet - resumé af Arbejdsmiljørådets samlede anbefalinger til beskæftigelsesministeren Maj 2015 Teknisk fremstillede nanomaterialer i arbejdsmiljøet Virksomheders

Læs mere

Sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning) Danitron 5 SC Udgave 14.11.2012 side 1 af 5

Sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning) Danitron 5 SC Udgave 14.11.2012 side 1 af 5 Udgave 14.11.2012 side 1 af 5 1. Identifikation af blandingen og af virksomhed: 1.1 Handelsnavn: 1.2 Produkttype: Bekæmpelsesmiddel / Insektmiddel. Miljøstyrelsens reg. nr.: 509-5. Suspensionskoncentrat.

Læs mere

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER.

BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER. BILAG XV-RAPPORT EN EVALUERING AF DE MULIGE SUNDHEDSRISICI FORBUNDET MED GENBRUGSGUMMIGRANULAT ANVENDT SOM FYLDMATERIALE I KUNSTGRÆSBANER Sammendrag Stofnavne: stoffer i genbrugsgummigranulat anvendt som

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. 620-00213 Ref. lesto Den 3.juni 2014. Strategi for risikohåndtering af mineralsk terpentin

NOTAT. Kemikalier J.nr. 620-00213 Ref. lesto Den 3.juni 2014. Strategi for risikohåndtering af mineralsk terpentin NOTAT Kemikalier J.nr. 620-00213 Ref. lesto Den 3.juni 2014 Strategi for risikohåndtering af mineralsk terpentin 1. Resume Stofnavnet mineralsk terpentin dækker over flere stoffer med nært beslægtet sammensætning

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. mikkel/fje/pehsc Den. 11. marts 2015. Strategi for risikohåndtering af formaldehyd. 1. Resume

NOTAT. Kemikalier J.nr. Ref. mikkel/fje/pehsc Den. 11. marts 2015. Strategi for risikohåndtering af formaldehyd. 1. Resume NOTAT Kemikalier J.nr. Ref. mikkel/fje/pehsc Den. 11. marts 2015 Strategi for risikohåndtering af formaldehyd 1. Resume Formaldehyd er et velkendt stof med et meget bredt anvendelsesområde, der spænder

Læs mere

1. GES 15: Produktion af magneter (anvendelse af pulver) 2. Anvendelsesforhold og risikohåndteringsforanstaltninger

1. GES 15: Produktion af magneter (anvendelse af pulver) 2. Anvendelsesforhold og risikohåndteringsforanstaltninger 1. GES 15: Livscyklus Kort friteksttitel Slutanvendelse DU af Ni-metal Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU15 Fremstilling af forarbejdede metalprodukter, bortset fra maskiner og udstyr PC:

Læs mere

REACH Brug af eksponeringsscenarier

REACH Brug af eksponeringsscenarier Virksomhedsordningen 2011 REACH & CLP REACH Brug af eksponeringsscenarier Kommunernes Industrinetværk Odense 18. april 2012 Anne Rathmann Pedersen Miljø og Toksikologi, DHI arp@dhigroup.com Virksomhedsordningen

Læs mere

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer

Methyl- og ethylparaben er vurderet sikre at anvende i de tilladte koncentrationer NOTAT UDKAST Kemikalier J.nr. 001-06320 Ref. Beand Den 5. februar 2013 Strategi for risikohåndtering af visse parabener 1. Resume Parabener anvendes som konserveringsmidler. De vigtigste anvendelsesområder

Læs mere

Solid Ink - Sort, Cyan, Magenta, Gul

Solid Ink - Sort, Cyan, Magenta, Gul Side 1 / 7 SIKKERHEDSDATABLAD i henhold til Forordning (EF) nr. 1907/2006 som ændret Solid Ink - Sort, Cyan, Magenta, Gul 1. IDENTIFIKATION AF STOF/KEMISK PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator

Læs mere

1. Titel GES 7 Integreret stål- og jernfremstilling

1. Titel GES 7 Integreret stål- og jernfremstilling 1. Titel GES 7 Integreret stål- og jernfremstilling Livscyklus Kort friteksttitel Formulering DU af Ni-metal Integreret stål- og jernfremstilling Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU14: Fremstilling

Læs mere

1. Titel GES 6 Fremstilling af rustfrie specialstål og speciallegeringer (S4A)

1. Titel GES 6 Fremstilling af rustfrie specialstål og speciallegeringer (S4A) 1. Titel GES 6 Fremstilling af rustfrie specialstål og speciallegeringer (S4A) Livscyklus Kort friteksttitel Formulering DU af Ni-metal Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU14: Fremstilling

Læs mere

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG

Sikkerhedsdatablad FREJA VÄGGFÄRG Sikkerhedsdatablad PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 10/10/2014 Revision: 05/02/2016 Version: 6 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003

Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Til ministeren via departementschefen DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Direktionen J.nr. Ref. TMI Redegørelse vedrørende miljøfremmede stoffer i gyllen. Den 3. marts 2003 Danmarks Miljøundersøgelser offentliggjorde

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. januar 2016 (OR. en) 5215/16 ADD 1 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget: 12. januar 2016 til: Vedr.: Generalsekretariatet for Rådet COMPET

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Hagmans Super Wash. Nødtelefon Assistancetype Åbningstider 82 12 12 12 Giftlinjen 0-24

SIKKERHEDSDATABLAD. Hagmans Super Wash. Nødtelefon Assistancetype Åbningstider 82 12 12 12 Giftlinjen 0-24 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 15/05/2015 Revision: 03/02/2016 Version: 7 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande

Styr på kemikalielovgivningen ved import til Danmark fra ikke-eu lande ved import til Danmark fra ikke-eu lande Seminar Eigtveds Pakhus 3. oktober 2012 Anne Rathmann Pedersen arp@dhigroup.com Senior konsulent, Miljø og Toksikologi Agenda Import? REACH Importør? Kemikalielovgivningen

Læs mere

1. GES 16: Produktion af nikkelholdige produkter (elektronik) 2. Anvendelsesforhold og risikohåndteringsforanstaltninger

1. GES 16: Produktion af nikkelholdige produkter (elektronik) 2. Anvendelsesforhold og risikohåndteringsforanstaltninger 1. GES 16: Livscyklus Kort friteksttitel Slutanvendelse DU af Ni-metal Systematisk titel baseret på Use Descriptor SU: SU 16 Fremstilling af computere, elektroniske og optiske produkter, elektrisk udstyr

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om unges arbejde 1)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om unges arbejde 1) BEK nr 625 af 04/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsemin., Arbejdstilsynet, j.nr. 20140113719 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Der skal stemmes om sagen på et møde i REACH-komitéen den 19. marts 2012.

Der skal stemmes om sagen på et møde i REACH-komitéen den 19. marts 2012. Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 261 Offentligt NOTAT Kemikalier J.nr. 001-06782 Ref. MAS Dep: Kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning

Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Workshop om "Prioritering af Indeklimasager" Stoffers toksikologi og indeklimapåvirkning Prioriteringsniveauer for indeklimasager på kortlagte ejendomme Teknik og Administration nr. 2, 2010 Afdampningskriterier

Læs mere

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand

Nikkel i drikkevand. Nikkel i drikkevand - Hvad er problemet? - Er nikkel farligt? - Hvordan fjernes nikkel i drikkevand? - Gode resultater med selektiv ionbytning - En simpel løsning for Karlstrup Vandværk 1 Karlstrup Vandværk af 1959 Grænseværdi

Læs mere

Universal rengøringsmiddel. Tlf.:

Universal rengøringsmiddel. Tlf.: Udstedelsesdato: November 2013 Revisionsdato: November 2013 1. Identifikation af stoffet/blandingen og selskabet/virksomheden: 1.1 Produktidentifikator: Handelsnavn: PR-nr.: Synonymer: Ikke anmeldepligtig.

Læs mere

Sikkerhedsdatablad <0,5 70-100 <2 <2 <1 2 231-153-3 231-157-5 231-159-6 231-171-1

Sikkerhedsdatablad <0,5 70-100 <2 <2 <1 2 231-153-3 231-157-5 231-159-6 231-171-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PRnummer: Udarbejdet den: 22072009 / ABB Erstatter den: 07062007 Anvendelse: Metallegering til fabrikation

Læs mere

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier

Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges. Internationalt samarbejde. Vurdering af offshore-kemikalier Farlige kemikalier i offshore-branchen kan udpeges Der anvendes årligt omkring en million tons kemikalier ved offshore-aktiviteterne i Nordsøen, hvoraf omkring 50.000 tons anvendes i den danske del. Der

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN ANVENDELSESOMRÅDE Kædesmøring National importør Virksomhed Cycle Service Nordic ApS Adresse Datavej 12 Postnr. / sted 5220 Odense

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION

SIKKERHEDSDATABLAD. Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Afsnit 2: FAREIDENTIFIKATION 1(7) SIKKERHEDSDATABLAD Afsnit1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Hagmans Dammbindning 1K. Nødtelefon Assistancetype Åbningstider 82 12 12 12 Giftlinjen 0-24

SIKKERHEDSDATABLAD. Hagmans Dammbindning 1K. Nødtelefon Assistancetype Åbningstider 82 12 12 12 Giftlinjen 0-24 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Synonymer Hagmafloor Dammbindning 1K 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet

Læs mere

Sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning) Novitron DAM TEC Udgave 11.11.2015 Erstatter udgave 26.02.2015 side 1 af 5

Sikkerhedsdatablad (leverandørbrugsanvisning) Novitron DAM TEC Udgave 11.11.2015 Erstatter udgave 26.02.2015 side 1 af 5 Udgave 11.11.2015 Erstatter udgave 26.02.2015 side 1 af 5 1. Identifikation af blandingen og af virksomhed: 1.1 Handelsnavn: Novitron DAM TEC 1.2 Produkttype: Bekæmpelsesmiddel / Ukrudtsmiddel. Miljøstyrelsens

Læs mere

Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU

Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Kemi i forbrugerprodukter importeret fra lande udenfor EU Debatmøde: Problematiske stoffer i importerede produkter fra ikke-eu-lande. Tirsdag d. 13. juni 2017 Henrik Søren Larsen Miljøstyrelsen Disposition

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Tanaco udvanding mod myrer Xtra Produkt nr. - REACH registreringsnummer Ikke anvendelig

Læs mere

Hvordan virker reguleringen

Hvordan virker reguleringen Hvordan virker reguleringen REACH og Arbejdstilsynets regler v. Bent Horn Andersen Kontorchef Arbejdstilsynet Forsyningskæden Brug EU EU EU Stof Råmateriale Produkt Slutbruger Producent SDS Leverandør

Læs mere

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP)

NOTAT. Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014. Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00129 Ref. logla Den 2. juni 2014 Strategi for risikohåndtering af Tris(2-chloro-1-methylethyl)-phosphat (TCPP) 1. Resume TCPP anvendes primært som flammehæmmer i produktion

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: 28-04-2014 SDS version: 1.1 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 28042014 SDS version: 1.1 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.:

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.2 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02112016 SDS version: 1.2 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn: Dem. Vand Produkt nr.: 1010.001/005/030

Læs mere

OZ 2062-321FM5-42-10. Loddepasta.

OZ 2062-321FM5-42-10. Loddepasta. 1/6 OZ 2062-321FM5-42-10 Loddepasta. SENJU MANUFACTURING (EUROPE) LTD 5 Gateway Centre, Coronation Road, Cressex Business Park, High Wycombe, Buckinghamshire HP12 3SU England www.senju.com +44(0)1494 526000

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation Side: 1 Kompileringsdato: 12/06/2012 Revision: 09/01/2013 Version: 2 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/7 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Cat. No. 40700023, 40700024, 40700055

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/7 Revision: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN. Cat. No. 40700023, 40700024, 40700055 1/7 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1. Produktidentifikator Emballage: Cat. No. 40700023, 40700024, 40700055 1 l; 5 l; 10 l 1.2. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER

PUNKT 3: SAMMENSÆTNING AF/OPLYSNING OM INDHOLDSSTOFFER SYNTHV 0W30 Udarbejdet: 02022015 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator Produktnavn: Varenummer: SYNTHV 0W30 ARD010044 1.2 Relevante identificerede

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden

SIKKERHEDSDATABLAD. PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Handelsnavn Frugtfluefælde 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt

Læs mere

Forbrugerprojekter 2013

Forbrugerprojekter 2013 Forbrugerprojekter 2013 April 2013 1. Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af UV-filtre Baggrund UV-filtre anvendes blandt andet i solcremer, hvor de har til formål at beskytte huden imod solens skadelige

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

LEVERANDØRBRUGSANVISNING

LEVERANDØRBRUGSANVISNING 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Varenummer 584079 Internt vare-nr. K3090 Betegnelse Lim/Tätn.m övrigt National producent/importør Virksomhed Scania CV AB Postnr.

Læs mere

Farligt gods Seminar november 2016

Farligt gods Seminar november 2016 Bureau Veritas HSE Praktisk anvendelse af Sikkerhedsdatablad (SDS) Bente Nesting Kemiingeniør / Rådgiver A day with Bureau Veritas (video) Praktisk anvendelse af Sikkerhedsdatablad (SDS) Leverandørbrugsanvisning

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31

SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/2006/EF, Artikel 31 SIKKERHEDSDATABLAD ifølge 1907/006/EF, Artikel 31 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn 1.. Relevante identificerede anvendelser

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation

SIKKERHEDSDATABLAD. Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden. Punkt 2: Fareidentifikation Side: 1 Kompileringsdato: 16/10/2012 Revision: 09/01/2013 Version: 2 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.0

Sikkerhedsdatablad. Udarbejdet: SDS version: 1.0 Sikkerhedsdatablad Udarbejdet: 02032015 SDS version: 1.0 PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Prnr.: Ikke anmeldelsespligtig Handelsnavn:

Læs mere

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på?

Fordele ved REACH. Dagens tekst. Hvad er nyt? i store træk. Hvad er nyt? Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Fordele ved REACH set fra miljøets synspunkt Torben Nørlem Miljøstyrelsen Kemikalier Dagens tekst Hvordan forbedrer REACH miljøet? Hvad skal virksomhederne fokusere på? Ikke: Radioaktive stoffer Alle stoffer

Læs mere

SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSDATABLAD

SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSDATABLAD SUNDHEDS- OG SIKKERHEDSDATABLAD 1. IDENTIFIKATION AF PRODUKT OG VIRKSOMHED Kommercielt navn : Ref : Navn og adresse på leverandør Klæbefjerner spray AR5001 B. Braun Hospicare Ltd, Collooney Co Sligo Irland

Læs mere

PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN Udarbejdet: 05052015 PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator Produktnavn: 1.2 Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen

Læs mere

Stalosan A 2014-11-24 SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden

Stalosan A 2014-11-24 SIKKERHEDSDATABLAD. 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden 20141124 SIKKERHEDSDATABLAD 1. Identifikation af stoffet/præparatet og af virksomheden 1.1. Produktidentifikator Stalosan A 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser,

Læs mere

5. Regulering og lovgivning

5. Regulering og lovgivning 5. Regulering og lovgivning Sikkerhedsarbejdet på arbejdspladsen bør altid tage udgangspunkt i eksisterende lovgivning og vejledninger med hjemmel heri. Lovgivning relevant for nanopartikler findes på

Læs mere

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION

SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION SPØRGESKEMA: REACH INTRODUKTION Bemærk: Til nogle af spørgsmålene er der mere end et rigtigt svar. 1. Hvad betyder forkortelsen REACH? Fyld bogstaverne ud.! Registration (registrering)! Evaluation (vurdering)!

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes

SIKKERHEDSDATABLAD. 1.2. Relevante identificerede anvendelser for stoffet eller blandingen samt anvendelser, der frarådes Side: 1 Kompileringsdato: 2011-04-04 Version: 1 Punkt 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Produktnavn: Lagernummer: FHRW130 1.2. Relevante identificerede

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN

AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN Sikkerhedsdatablad AFSNIT 1: IDENTIFIKATION AF DET KEMISKE PRODUKT OG AF SELSKABET / VIRKSOMHEDEN 1.1 Produktidentifikator TourTurf TAG - Green and Fairway er et 100 % organisk jordforbedringsmiddel og

Læs mere

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt

Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Bilag 347 Offentligt REDEGØRELSE Smitterisici mv. i forbindelse med piercing Ministeriet for Sundhed og forebyggelse har anmodet om bidrag til opfølgning på beslutningsforslag

Læs mere

Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kobber(I)oxid, Kobber(II)sulfat og Kobber(I)chlorid

Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kobber(I)oxid, Kobber(II)sulfat og Kobber(I)chlorid NOTAT Kemikalier J.nr. MST-620-00230 Ref. ANLGO Den 29. januar 2014 Strategi for risikovurdering af Visse kobberforbindelser : Kobber(I)oxid, Kobber(II)sulfat og Kobber(I)chlorid 1. Resumé Strategien omhandler

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 28 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering notat

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. Sodium Carbonate Xi R36 Sodium Carbonate Peroxide Sodium Silicate B Xi R36/37/38

SIKKERHEDSDATABLAD. Sodium Carbonate Xi R36 Sodium Carbonate Peroxide Sodium Silicate B Xi R36/37/38 SuperBest Discount, maskinvask til HVID VASK 2 KG 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/MATERIALET OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN: Side 1/5 da Produktnavn: SuperBest Discount, maskinvask til HVID VASK 2 KG Varetype:

Læs mere

Miljøstyrelsens risikovurdering af farlige stoffer i tatoveringsfarver baseret på forbrugerprojektet, "Kemiske stoffer i tatoveringsfarver"

Miljøstyrelsens risikovurdering af farlige stoffer i tatoveringsfarver baseret på forbrugerprojektet, Kemiske stoffer i tatoveringsfarver NOTAT J.nr. MST-656-00004 Ref. doble Den 12. december 2011 Miljøstyrelsens risikovurdering af farlige stoffer i tatoveringsfarver baseret på forbrugerprojektet, "Kemiske stoffer i tatoveringsfarver" Metodeovervejelser

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. : 12 våde og tørre renseservietter til skærme

Sikkerhedsdatablad. : 12 våde og tørre renseservietter til skærme Afsnit 1: Identifikation 1,1 Produktidentifikator Produktnavn Fellowes varenummer : 12 våde og tørre renseservietter til skærme : 99702 1,2 Relevante identificerede anvendelser af stoffet eller blandingen

Læs mere

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014

Kemirådgivning. Kemi up-date. 25. Februar 2014 Kemi up-date 25. Februar 2014 Mette Herget Herget.dk Kemirådgivning Kemikalieregulering REACH Tilgrænsende speciallovgivning med berøring til kemi bl. a. Nanomaterialer Hormonforstyrrende stoffer Biocider

Læs mere

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp.

Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Information til Clean Cares kunder, konsulenter og interne vedr. REACH og Clp. Den 28. november 2008 vedtog Europaparlamentet, efter mere end 15 års indledende arbejde i FN, direktiv nr. EU 1272/2008 omhandlende

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. +49 (0) 202 585 129 (8:00 a.m. 4:00 p.m. (MET))

SIKKERHEDSDATABLAD. +49 (0) 202 585 129 (8:00 a.m. 4:00 p.m. (MET)) SIKKERHEDSDATABLAD PUNKT 1: Identifikation af stoffet/blandingen og af selskabet/virksomheden 1.1. Produktidentifikator Blandingens betegnelse eller handelsnavn Udstedelsesdato Versionsnummer 1,0 Revisionsdato

Læs mere