Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune"

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018

2 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3 Kommunale mål for Dragør skolevæsen...4 Del 2: Helhedsvurdering og opfølgning på kommunale mål...5 Del 3: Det faglige niveau...8 Faglige resultater ved afgangsprøverne...8 De nationale test...14 Del 4: Overgangen til ungdomsuddannelser...16 Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse...16 Start på ungdomsuddannelse...18 Fastholdelse på ungdomsuddannelserne...21 Gennemførelse af en ungdomsuddannelse...23 Del 5: Elevtrivsel...25 Del 6: Kompetencedækning...28 Samlet kompetencedækning...28 Del 7: Børn i almenområdet...32 Klager over specialundervisning...32

3 Figuroversigt Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over 5 år, 9. klasse...9 Figur 2: Karaktergennemsnittet i dansk over 5 år, 9. klasse...10 Figur 3: Karaktergennemsnit i engelsk over 5 år, 9. klasse...11 Figur 4: Karaktergennemsnit i fysik/kemi over 5 år, 9. klasse...12 Figur 5: Karaktergennemsnit i matematik over 5 år, 9. klasse...12 Figur 6: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse...17 Figur 7: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse...19 Figur 8: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse...19 Figur 9: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse pr. type ungdomsuddannelse...20 Figur 10: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse pr. type ungdomsuddannelse...21 Figur 11: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9. mdr. efter de unge forlader folkeskolen...22 Figur 12: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader folkeskolen...22 Figur 13: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse...24 Figur 14: Trivsel gennemsnit pr. indikatorer 2016/ Figur 15: Social trivsel...26 Figur 16: Faglig trivsel...27 Figur 17: Støtte og inspiration i undervisningen...27 Figur 18: Ro og orden...27 Figur 19: Samlet oversigt over kompetencedækning...30 Figur 20: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin...30 Figur 21: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag...31 Figur 22: Inklusionsgrad i Dragør Kommune...32 Tabeloversigt Tabel 1: Skolernes niveau i forhold til de socioøkonomiske referencer...13 Tabel 2: Oversigt over hvilke fag og klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test...14 Tabel 3: Dragør skolevæsens resultater for de nationale test i skoleåret 2016/

4 Indledning Formålet med folkeskolereformen, som trådte i kraft i august 2014, er, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at alle elever skal trives. Det er således en intention med folkeskolereformen, at der skal være fokus på elevernes læring. Denne kvalitetsrapport understøtter den intention, ved at rette fokus mod de centrale resultater for Dragør Kommunes elevers læring og trivsel. Med folkeskolereformen er der sat fokus på mål- og resultatstyring. Hermed forstås, at man fra national side stiller en række mål og måltal op, som angiver, hvad de enkelte skoler og det samlede skolevæsen skal stræbe efter i de kommende år. Fokus på målstyring betyder, at denne kvalitetsrapport primært omhandler status og resultater på de opstillede mål, både hvad angår de kommunale mål i skolepolitikken og de nationale mål i folkeskolereformen. Rapporten kan på den måde bruges som et fremadrettet mål- og resultatstyringsværktøj. Kvalitetsrapporten skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Dragør Kommunes skolevæsen består, ved rapportens udformning, af to folkeskoler fordelt på tre matrikler. Elevtallene er opgjort pr. 1. maj 2017, da kvalitetsrapporten omhandler elever til og med skoleåret 2016/2017. Dragør skole: 1187 elever St. Magleby skole: 749 elever Kvalitetsrapportens opbygning Kvalitetsrapporten består af flere forskellige rapporter. Denne rapport er hovedrapporten, som omfatter status og resultater for det samlede skolevæsen, mens de mere detaljerede resultater fremgår af henholdsvis Dragør og St. Magleby skoles kvalitetsrapporter. Rapporten er bygget op af forskellige dele, som hver især belyser forskellige aspekter af Dragør Kommunes skolevæsen. Del 1: Mål og resultatmål indeholder en beskrivelse af de nationale mål for folkeskolen samt de kommunale skolepolitiske mål for Dragør skolevæsen. 1

5 Del 2: Helhedsvurdering omhandler en kort sammenfattende helhedsvurdering over rapportens del 3 7. Del 3: Det faglige niveau omhandler de faglige resultater ved afgangsprøverne og den nationale test. Det faglige niveau belyses ud fra en række grafer i forhold til nationalt opstillede mål og måltal. Del 4: Overgang til ungdomsuddannelser omhandler de unges muligheder og valg i forhold til ungdomsuddannelser. Dette belyses ud fra en række grafer og i forhold til nationalt opstillede mål. Del 5: Elevtrivsel omhandler resultaterne af den sidst gennemførte trivselsmåling. Del 6: Kompetencedækning omhandler kompetencedækningen i undervisningen, dvs. om lærerne i Dragør Kommune er linjefagsuddannede eller har tilsvarende undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Del 7: Børn i almenområdet omhandler andelen af børn i kommunens skoler, der undervises i almenundervisningen set i forhold til de nationale mål. Datagrundlag Alle data i rapporten er hentet i LIS (LedelsesInformationsSystemet), hvis andet ikke fremgår. LIS er et datavarehus udviklet og understøttet af Undervisningsministeriet. Med datavarehus forstås, at kommunen kan hente alle de nødvendige oplysninger, som skal indgå i kvalitetsrapporter. LIS henter sine oplysninger fra andre databaser, fx Danmarks Statistik, og har gjort dem tilgængelige i en form, der passer til arbejdet med kvalitetsrapporterne. Data er for de fleste indikatorers vedkommende til rådighed for de sidste tre skoleår, hvormed kvalitetsrapporten kan bruges til at følge den faglige progression i folkeskolen. Kvalitetsrapporten udarbejdes for skoleåret 2016/17 og godkendes af Kommunalbestyrelsen senest 31. marts Fremadrettet skal rapporten udarbejdes hvert andet år, og dermed vedtages af Kommunalbestyrelsen i lige år, dvs. i år 2020, 2022 og så fremdeles. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014, om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150, (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.). 2

6 Del 1: Mål og resultatmål Med aftalen af 7. juni 2012 om et fagligt løft af folkeskolen, er der fastsat en række nationale mål og måltal for folkeskolen. Disse mål og måltal er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen af elevernes faglige niveau, og de er derfor retningsgivende for Kommunalbestyrelsen og skolernes arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. For at gøre de nationale mål operationelle er der opstillet en række tilhørende måltal, som skal hjælpe kommunen og skolerne til at vurdere deres fremskridt i forhold til de opstillede mål. Måltallene synliggør med andre ord, hvilke forventninger og krav der er fra national side til folkeskolen. Ministeriet bruger den viden, de får, til at justere og tilpasse deres indsats med at understøtte kommuner og skolers udvikling af folkeskolen. Her er implementeringen af folkeskolereformen og virkeliggørelsen af de tre nationale mål for folkeskolen centrale elementer. Nationale mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til- og trivslen i folkeskolen skal styrkes, blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Elevernes trivsel skal øges. Andre mål for eller med betydning for folkeskolen Inklusionsmål Andelen af elever, som får under 02 i læsning, retstavning og matematisk problemløsning i 9. klasses-prøve, reduceres i 2015 og yderligere frem mod Elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Kompetencedækning Kompetencedækningen skal være 85 % i 2016 stigende til 90 % i 2018 og 100 % i Mål med EUD-reformen Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mål for ungdomsuddannelse 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i

7 Kommunale mål for Dragør skolevæsen Med ambitionen om at skabe de bedste skoler for vores børn, målt både på faglige resultater og på trivsel, arbejdes der på skolerne ud fra konkrete mål. Disse målsætninger bliver systematisk fulgt og evalueret, blandt andet gennem denne kvalitetsrapport. Her fremhæves de mål, som kvalitetsrapporten kan følge op på. 1. Mindst 94 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.* 2. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i år 2020 udgøre 20 %. Vi ønsker et særligt fokus på, at også de dygtigste elever udfordres.* 3. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 100 % af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. 4. Trivslen blandt elever skal øges frem mod Hver skole skal have en kompetenceplan, som medfører, at der i 2020 er fuld kompetencedækning på hver skole. 6. Hver skole skal have en handleplan for inklusion, således at flest muligt har deltagelsesmuligheder på deres eget niveau. Ovenstående skolepolitiske mål er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den * Disse mål omhandler resultater fra den nationale test, som er fortrolige. Opfølgningen på disse mål kan derfor kun læses i de fortrolige bilag. En overordnet status på de kommunale mål kan læses i afsnittet Helhedsvurdering og opfølgning på kommunale mål. 4

8 Del 2: Helhedsvurdering og opfølgning på kommunale mål Dette afsnit har til formål at sammenfatte en helhedsvurdering for hele kvalitetsrapporten. Det skal bemærkes, at det ikke er en sammenfatning for ét enkelt skoleår, men derimod dækker en periode over tre år. Dette giver mulighed for at følge med i Dragørs skolers progression. Afsnittet dækker over korte sammenfatninger - for en nærmere uddybelse se de respektive afsnit. Det faglige niveau Dette afsnit er opdelt i tre underafsnit: det faglige niveau i de bundne prøvefag, det faglige niveau sammenholdt med social baggrund og resultaterne ved de nationale test. Overordnet er karaktergennemsnittet ved de bundne prøvefag meget stabilt med en fremgang i skoleåret 2016/2017. Resultaterne ved de nationale test er fortrolige, men generelt kan der for Dragør skolevæsen siges, at der er sket en tilbagegang i resultaterne i dansk, mens der er sket en fremgang i resultaterne i matematik. Sammenholdes karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag med social baggrund, ligger begge skoler over niveau sammenlignet med andre skoler med samme elevgrundlag. Tallene er dog forbundet med en statistisk usikkerhed, og det kan ikke siges, at skolernes elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Kommunale mål I Dragør Kommunes skolepolitiske mål fremgår det af det første mål, at mindst 94 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultaterne for de nationale test er fortrolige. Det kan dog konkluderes, at Dragørs skolevæsen ikke har nået målet om mindst 94 %. For skoleåret 2016/2017 er der dog sket en fremgang i faget matematik, hvor der er sket en tilbagegang i dansk. Det andet mål for Dragør Skolevæsen er, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og i 2020 udgøre 20 %. Disse resultater er også fortrolige, men det kan konkluderes, at der er lidt vej endnu for at nå målet om 20 %. I skoleåret 2016/2017 ligger dansk på samme niveau som sidste år, hvor der er sket en fremgang i matematik. Det tredje mål er, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Disse resultater er også fortrolige, men den kan konkluderes, at der i dansk er kommet flere elever med dårlige resultater, hvor der i matematik er færre elever med dårlige resultater. Overgang til ungdomsuddannelser Fra national side er der sat et mål for, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Ses der på andelen af elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik, er 5

9 andelen steget i Dragør Kommune til 98,1 %. Det er således kun 1,9 % af kommunens unge, der ikke har de fornødne faglige forudsætninger for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Der er dog sket en lille tilbagegang af andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse, og Dragør Kommune ligger under målet på 95 % med 1 % -point. Der er imidlertid sket en lille fremgang på 1 % -point i unge, der fastholdes i en ungdomsuddannelse 9 måneder efter, de har forladt folkeskolen. Kommunale mål Det tredje mål for Dragør Skolevæsen er, at 100 % af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. I Dragør Kommune er andelen af elever med mindst 2 i dansk og matematik i skoleåret 2016/ ,1 %, der er derved ikke langt til målet om 100 %. Elevtrivsel Eleverne trives i Dragør Kommune, men sammenlignes trivselsmålingen for skoleåret 2016/2017 med det foregående års, er resultaterne næsten ens, og der er dermed ikke sket en øgning i elevernes trivsel. Trivselsundersøgelsen bygger på fire indikatorer, hvor tre af dem ligger over og under 4 - resultatet 5 indikerer den bedst mulige trivsel. Den sidste indikator, Støtte og inspiration i undervisningen, der omhandler elevernes oplevelse af motivation, medbestemmelse og lærerens hjælp og støtte, ligger noget lavere end de andre med 3,2. Kommunale mål Det fjerde mål for Dragør Skolevæsen er, at trivslen blandt eleverne skal øges frem mod Som det fremgår af overstående så trives eleverne, men der er ikke sket en fremgang i forhold til forrige år. Kompetencedækning Kompetencedækningen i Dragør Kommune ligger på 90,9 % for skoleåret 2016/2017. Dette tal er steget i forhold til foregående skoleår, og er 0,9 % -point højere end de nationale mål om 90 % kompetencedækning i Kommunale mål Det femte mål er, at Dragør Kommune i 2020 har fuld kompetencedækning på hver skole. Kompetencedækningen for Dragør Skolevæsen er i 2016/ ,9 %. Skolerne arbejder fortsat videre på at nå målet. 6

10 Børn i almenområdet For skoleåret 2016/2017 har Dragør Kommune en inklusionsgrad på 98,7 %. Kommunale mål I Dragør Kommune er det sjette mål for Dragør Skolevæsen en målsætning for, at flest mulige elever har deltagelsesmuligheder i skolen på deres eget niveau. Derudover har vi vedtaget en inklusionsstrategi, som har fokus på, at det er en ret for alle børn at høre til fællesskabet. 7

11 Del 3: Det faglige niveau I denne del af kvalitetsrapporten belyses det faglige niveau på Dragør Kommunes skoler. Belysningen tager udgangspunkt i resultater ved de nationale test og afgangsprøverne i de bundne prøvefag for skoleåret 16/17. Faglige resultater ved afgangsprøverne Dette afsnit omhandler 9. klasses-prøven og er opdelt i to underafsnit. Det første afsnit omhandler det faglige niveau, der berører karaktergennemsnittet i de bundne fag i 9.klasses-prøven. Formålet med dette afsnit og denne indikator er at følge op på, om folkeskolereformen sikrer, at eleverne opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen. Det andet afsnit omhandler faglige resultater holdt op imod social baggrund. Der udregnes socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler for at få et mere realistisk billede af, hvordan de enkelte skoler præsterer. Det tredje afsnit omhandler resultaterne ved de nationale test. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne, samt tænkt til at styrke skole/hjem-samarbejdet. Det faglige niveau I dette afsnit belyses resultaterne for de bundne prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. At fagene er bundne prøvefag betyder, at alle elever i hele landet skal op i disse fag hvert år. Derved er det muligt at sammenligne udviklingen i resultaterne fra år til år og på tværs af både skoler og kommunegrænser. Afsnittet indeholder to typer grafer: Den første omhandler udviklingen i det samlede skolevæsen over en 5-årig periode sammenstillet med landsgennemsnittet i de enkelte år. Her har man taget gennemsnittet af resultaterne for alle prøvefagene, altså et gennemsnit af resultaterne i dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Den anden omhandler det samlede skolevæsens resultat i skoleåret 2016/2017 i forhold til de enkelte prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Derved gives et mere nuanceret billede af skolevæsenets niveau i forhold til de enkelte prøvefag, og det bliver muligt at se, om der er særlige områder, der klarer sig godt eller har særlige udfordringer. 8

12 Udviklingen i de bundne prøvefag over en 5-årig periode Af Figur 1 ses udviklingen i det samlede skolevæsen i Dragør Kommune over en 5-årig periode. Karaktererne er et gennemsnit af alle de bundne prøvefag, som er dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Af figuren fremgår ligeledes det landsgennemsnitlige niveau. Det ses, at niveauet i Dragør Kommune de sidste 5 år har været stabilt, og Dragør Kommune ligger 0,8 karakterer over landsgennemsnittet i 16/17. Figur 1: Karaktergennemsnit i bundne prøvefag over 5 år, 9. klasse 8,0 7,9 7,9 7,8 7,7 7,7 7,6 7,4 7,4 7,2 7,0 7,0 7,1 7,1 Dragør Kommune Landsgennemsnit 6,8 6,7 6,7 6,6 6,4 6,2 2012/ / / / /2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Resultater i de enkelte bundne prøvefag I dette afsnit belyses resultaterne mere specifikt i forhold til de fire bundne prøvefag; dansk, engelsk, fysik/kemi og matematik. Et prøvefag kan omfatte flere fagdiscipliner. Det betyder, at en karakter i et prøvefag dækker over et gennemsnit af flere eksaminer. Prøvefaget dansk dækker over fire fagdiscipliner; læsning, mundtlig, skriftlig og retskrivning. Tallene i figuren i relation til dansk er et gennemsnit af de fire fagdiscipliner. 9

13 I prøvefaget engelsk er den mundtlige prøve obligatorisk, mens den skriftlige er et udtræksfag. Det betyder, at engelskkarateren i den nedenstående figur udelukkende omfatter mundtlig engelsk. I prøvefaget fysik/kemi aflægges der én prøve, som er obligatorisk. Prøvefaget matematik dækker over to fagdiscipliner; matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. Tallene i figuren i relation til matematik dækker over et gennemsnit af de to fagdiscipliner. Udviklingen i dansk over 5 år, 9. klasse Af Figur 2 fremgår det, at niveauet i dansk i skolevæsnet i Dragør Kommune har været forholdsvis stabilt i de forrige fire år, hvor der er sket en markant stigning på 0,4 karakter i skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune ligger fortsat langt over landsgennemsnittet, hvor forskellen er steget med 0,5 i forhold til året før. Figur 2: Karaktergennemsnittet i dansk over 5 år, 9. klasse 8,2 8,0 8,0 7,8 7,6 7,6 7,7 7,7 7,6 7,4 7,2 7,0 6,9 7,1 7,0 Dragør Kommune Landsgennemsnit 6,8 6,7 6,7 6,6 6,4 6,2 2012/ / / / /2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 10

14 Udviklingen i engelsk over 5 år, 9. klasse Af Figur 3 fremgår det, at niveauet i engelsk i Dragør Kommunes skolevæsnet har været forholdsvis stabilt i de forrige fire år, hvor der er sket en markant stigning på 0,5 karakter i skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune ligger fortsat langt over landsgennemsnittet, hvor forskellen er steget med 0,6 karakter i forhold til forrige år. Figur 3: Karaktergennemsnit i engelsk over 5 år, 9. klasse 9,0 8,8 8,8 8,6 8,5 8,4 8,3 8,3 8,3 8,2 8,0 7,8 7,6 7,5 7,6 7,7 7,9 7,8 Dragør Kommune Landsgennemsnit 7,4 7,2 7,0 2012/ / / / /2017 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Udviklingen i fysik/kemi over 5 år, 9. klasse Figur 4 viser, at resultaterne i fysik/kemi gennem de senest fire år er steget, og der er sket en markant stigning i skoleåret 2016/2017 med 0,9 karakter i forhold til forrige år. Generelt er der en tendens til, at den gennemsnitlige karakter på landsplan stiger, men Dragør Kommune ligger fortsat markant over landsgennemsnittet. 11

15 Figur 4: Karaktergennemsnit i fysik/kemi over 5 år, 9. klasse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 8,4 7,6 7,5 7,2 7,4 6,9 6,3 6,5 6,7 6,8 2012/ / / / /2017 Dragør Kommune Landsgennemsnit Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Udviklingen i matematik over 5 år, 9. klasse Af Figur 5 fremgår det, at niveauet i matematik i skolevæsnet i Dragør Kommune har svinget op og ned i løbet af de seneste fem år, hvor der i skoleåret 2016/2017 er sket et fald på 0,6 karakter i forhold til forrige år. Dragør Kommune ligger fortsat over landsgennemsnittet, men forskellen er blevet betydelig mindre. Figur 5: Karaktergennemsnit i matematik over 5 år, 9. klasse 9,0 8,0 7,0 6,0 7,8 6,6 6,8 6,5 7,9 7,8 7,1 7,2 6,9 6,8 5,0 4,0 3,0 Dragør Kommune Landsgennemsnit 2,0 1,0 0,0 2012/ / / / /

16 Note 1: Elevernes karaktergennemsnit beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Det viste karaktergennemsnit er et gennemsnit af disse elevgennemsnit. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Social baggrund og faglige resultater Dette afsnit omhandler den socioøkonomiske reference og karaktergennemsnittet for de bundne 9. klasses prøver. Elevgrundlaget på de enkelte skoler er ikke nødvendigvis det samme, hvilket betyder, at der ikke kan laves direkte sammenligninger mellem skolernes resultater, da elevernes forudsætninger for at præstere ved afgangsprøverne kan være forskellige. For at få et mere realistisk billede af, hvordan de enkelte skoler præsterer i forhold til elevgrundlaget, udregnes der socioøkonomiske referencer for de enkelte skoler. Derved fås et billede af, hvordan skolen klarer sig i forhold til andre skoler med samme elevgrundlag. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens faktiske elevgrundlag og ikke ud fra elever, der bor i skolens distrikt. I beregningen indgår faktorer på individniveau som fx køn, etnisk oprindelse, samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Den socioøkonomiske reference tager højde for elevernes baggrundsforhold og ved at sammenligne kommunens faktiske karakterer hermed, kan der fås et billede af, hvorvidt kommunens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrund. Formålet med indikatoren er muligheden for at følge op på, om eleverne opnår et højere fagligt niveau uanset social baggrund, når de forlader folkeskolen. Af Tabel 1 fremgår skolernes resultater af de samlede bundne prøvefag, samt om de præsterer bedre eller dårligere end skoler med tilsvarende elevgrundlag. I rapporterne for de enkelte skoler fremgår de socioøkonomiske referencer helt ned på fagdiscipliner for de bundne prøvefag. Tabel 1: Skolernes niveau i forhold til de socioøkonomiske referencer Karaktergennemsnit af Skolens placering i forhold til de bundne prøvefag socioøkonomiske referencer Dragør Skole 8,3 Over niveau St. Magleby Skole 7,5 Over niveau 13

17 Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere eller lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant 1. Det kan dermed siges, at både Dragør Skole og St. Magleby Skole ligger over niveau i forhold til den socioøkonomiske reference. Karaktergennemsnittet er dog ikke markeret med (*), hvilket betyder, at forskellen kan skyldes en statistisk usikkerhed 2, og det kan dermed ikke siges med sikkerhed, at skolernes elever har klaret prøverne bedre end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. De nationale test De foregående afsnit har omhandlet resultaterne ved folkeskolens afgangsprøve, men eleverne testes ligeledes i løbet af hele deres skolegang, så lærerne kan følge elevernes udvikling og se, om der er områder, de ikke har forstået eller har brug for at få genopfrisket. Dette sker bl.a. via de nationale test. De nationale test blev obligatoriske i folkeskolen i De nationale test er først og fremmest et fleksibelt pædagogisk værktøj, der kan give læreren mere viden om elevernes faglige niveau inden for de områder der testes, og derved bidrage til at planlægge og målrette undervisningen mod den enkelte elev. Testene er udelukkende udviklet som et redskab til lærerne samt tænkt til at styrke skole/hjem-samarbejdet. De obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/17 fremgår af Tabel 2. Tabel 2: Oversigt over hvilke fag og klassetrin der gennemføres obligatoriske nationale test Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x X Matematik x X Engelsk x Geografi Biologi Fysik/kemi X X X 1 At være statistisk signifikant betyder, at resultatet befinder sig inden for et 95 % signifikansniveau, dvs. at resultatet med minimum 95 % sikkerhed er rigtigt. 2 At der er en statistisk usikkerhed betyder, at resultatet ikke befinder sig inden for et 95 % signifikansniveau, og at det dermed ikke kan siges med sikkerhed, at resultatet er rigtigt. 14

18 Alle testresultater og testopgaver fra de nationale test er fortrolige. At oplysningerne er fortrolige betyder, at medarbejdere, ledere, skolebestyrelsen, forvaltningen og politikerne har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Ligeledes må de også kun se de resultater, der er relevante for dem. Fx må en skolebestyrelse kun se resultaterne fra egen skole. I denne rapport beskrives kun de overordnede tendenser i forhold til fagene dansk og matematik. Angående selve resultaterne fra de nationale test for skoleåret 16/17 henvises til kvalitetsrapporterne for de enkelte skoler og dertilhørende fortrolige bilag. Vurderingen af resultaterne for skoleåret 16/17 sker på baggrund af gennemsnittet for kommunen de foregående fem skoleår dette gennemsnit kaldes også for en baseline. Ved at sammenligne dette års resultater med baseline opnås et billede af udviklingen i elevernes færdigheder. Tabel 3: Dragør skolevæsens resultater for de nationale test i skoleåret 2016/2017 Fag og klassetrin Dansk Matematik Under Ens Forbedret Meget forbedret Generelt kan der siges, at der er sket en faglig fremgang i faget matematik i forhold til den udarbejdede baseline. I dansk ligger 2., 4. og 6. klasse under, dvs. der er sket en tilbagegang for det faglige niveau i forhold til baselinen. 15

19 Del 4: Overgangen til ungdomsuddannelser Fra national side har der igennem en årrække været fokus på, at de unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, da det forbedrer deres muligheder for at blive integreret på det danske arbejdsmarked. I folkeskolen lægges de grundlæggende forudsætninger for at kunne starte og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt at have fokus på, om vi giver eleverne i Dragør Kommune de nødvendige forudsætninger i forhold til det videre forløb på en ungdomsuddannelse. Denne del af kvalitetsrapporten er inddelt i fire afsnit, der omhandler de unges faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse til andelen af unge, som forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse Dette afsnit omhandler de unges faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse og er inddelt i henholdsvis erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. Erhvervsfaglige uddannelser Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen), er blevet vedtaget for at understøtte indsatsen for at forbedre og øge interessen for de erhvervsfaglige uddannelser. Et af tiltagene er indførelse af adgangskrav til uddannelserne på karakteren 2 i både dansk og matematik. Af Figur 6 fremgår det, at der er sket en lille stigning på 0,1 % -point i andelen af elever, som får minimum 2 eller derover i både dansk og matematik. Det betyder således, at der er 1,9 % af kommunens unge, som i skoleåret 16/17 ikke har de fornødne faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, efter de har afsluttet deres folkeskole. I Dragør Kommune er vi derfor tæt på at nå vores kommunale mål om, at 100 % af eleverne skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Man skal her være opmærksom på, at tallene er opgjort ved skoleårets afslutning, og at alle prøverne skal have været afholdt. Det betyder, at hvis eleverne ikke har aflagt prøve i en af fagdisciplinerne i dansk eller matematik, fx i forbindelse med sygeeksamen mv., så tæller de ikke med i den samlede andel. 16

20 Figur 6: Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse Note 1: Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. For hver elev beregnes et karaktergennemsnit af prøverne i dansk og et karaktergennemsnit i matematik. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik, opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 3 individer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Gymnasiale uddannelser Juni 2016 indgik regeringen et forlig om gymnasiereformen for at styrke elevernes faglighed, den almene dannelse og øge de unges muligheder for videreuddannelse. Et af tiltagene er indførelse af en styrket uddannelsesparathedsvurdering, (UPV). For at blive erklæret uddannelsesparat skal elever, der søger ind på stx, hhx og htx opfylde et minimumskarakterkrav på 5,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Elever, der søger ind på toårig hf, skal opfylde et minimumskrav på 4,0 i deres uddannelsesparathedsvurdering. Adgangskravene for de gymnasiale uddannelser er dog først gældende fra Da gymnasiereformen først implementeres fra skoleåret 2017/2018 og kravet om adgangskrav først er gældende fra 2019 findes der ingen tal på andelen af elever, som lever op til minimumskravet. Ses der dog på det tidligere afsnit omkring det faglige niveau og karaktergennemsnittet i de bundne 17

21 prøvefag, (Figur 1), opnår eleverne i Dragør Kommune et karaktergennemsnit på 7,9, hvilket indikerer, at en stor del af eleverne vil leve op til minimumskravene for gymnasiale uddannelser. Start på ungdomsuddannelse Hvor det foregående afsnit belyste, hvor stor en andel unge, der havde de nødvendige faglige forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse, så belyser dette afsnit, hvor stor en andel af eleverne, som vælger at starte på en ungdomsuddannelse. Opgørelsen omfatter andelen af unge, som er begyndt på en ungdomsuddannelse henholdsvis 3 og 15 måneder efter endt 9. klasse. Hvor det første siger noget om, hvor mange der starter på en ungdomsuddannelse lige efter 9. klasse, så omfatter den anden opgørelse også de elever, der har taget fx 10. klasse eller været et år på efterskole. Udviklingen i andelen af unge, der begynder på ungdomsuddannelse Af Figur 7 fremgår det, at andelen af kommunens unge, der starter på en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse, er steget med 1,6 % -point i forhold til året før, således at der er 58 % af de unge, der startede på en ungdomsuddannelse lige efter endt 9. klasse. Ses der på Figur 8 og andelen af kommunens unge, der starter på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse, er andelen faldet med 0,7 % -point. Der er således 94 % af kommunens unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse. Da der er tale om en opgørelse efter 15 måneder, så omfatter tallene både dem, der er startet efter 9. og 10. klasse. Derved giver denne figur et mere retvisende billede af, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse. Samlet set viser graferne, at de unge i Dragør Kommune generelt har mod på at påbegynde en ungdomsuddannelse. Grundet faldet af andelen af unge, som starter på en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse, lever Dragør Kommune ikke op til det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der bør derved fortsat være opmærksomhed på indsatsen for at få de unge i gang med en ungdomsuddannelse. 18

22 Figur 7: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 8: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 19

23 Fordeling mellem de forskellige typer af ungdomsuddannelser Figur 9 viser fordelingen af, hvilken ungdomsuddannelse de unge starter på tre måneder efter 9. klasse. Som det ses, har der de foregående år været en stor overvægt at unge, som vælger de gymnasiale uddannelser, hvor der i 2016 udelukkende er valgt den gymnasiale vej. Figur 9: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse pr. type ungdomsuddannelse Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 10 viser fordelingen af, hvilken ungdomsuddannelse de unge er startet på 15 måneder efter 9. klasse. Det ses, at der er en betydelig større andel af unge, som 15 måneder efter endt 9. klasse er startet på en erhvervsfaglig uddannelse end ved start lige efter 9. klasse. I forhold til 2014 er der sket en lille stigning på 0,5 % -point af unge, som er i gang med en gymnasial uddannelse, og et lille fald på 1 % -point af unge, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse. 20

24 Figur 10: Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse pr. type ungdomsuddannelse Note 1: Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. Ved overgang til uddannelse inden for 15 måneder betyder det, at personer, som har fuldført et grundforløb på en erhvervsuddannelse tæller med i gruppen af personer, der har overgang til en ungdomsuddannelse også selvom de ikke er i gang på statustidspunktet. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Fastholdelse på ungdomsuddannelserne Dette afsnit belyser, hvordan det går med elever, som starter på en ungdomsuddannelse. Opgørelsen er lavet ni måneder efter, de har færdiggjort deres folkeskole. Tallene omfatter både elever, som er startet lige efter 9. klasse, og de der er startet efter 10. klasse. Figur 11 viser, hvor stor en andel af de unge, som fortsat følger en påbegyndt ungdomsuddannelse ni måneder efter, de har forladt folkeskolen. Generelt fastholdes de unge i Dragør Kommune i en ungdomsuddannelse meget lig landsgennemsnittet. Fra 13/14 til 14/15 er der sket en lille stigning i antallet af unge, som fortsat er i gang med en ungdomsuddannelse, således at kun 4,1 % af de unge har afbrudt deres ungdomsuddannelse ni måneder efter, de har færdiggjort deres folkeskole. Figur 12 viser, at der er sket en stigning i andelen af unge, som er i gang med en ungdomsuddannelse ni måneder efter, de har afsluttet deres folkeskole. Samtidig ses det, at der er sket et fald på 5,2 % - point af unge, som ikke er påbegyndt nogen ungdomsuddannelse. 21

25 Figur 11: Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9. mdr. efter de unge forlader folkeskolen Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Andel, der fastholdes i ungdomsuddannelse, er beregnet som: antal, der er i gang med en ungdomsuddannelse 9 måneder efter afgang fra grundskolen ud af antallet, som har påbegyndt en ungdomsuddannelse i 9 måneders perioden. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Figur 12: Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader folkeskolen Note 1: Med ungdomsuddannelse menes fuldtidsungdomsuddannelse: gymnasial og erhvervsfaglige uddannelser og STU. Enkelte er i gang med en videregående uddannelse, de tælles her med under ungdomsuddannelse. Forberedende aktiviteter eller enkeltfags hf tælles ikke med som en ungdomsuddannelse. Note 2: Bemærk personer, som ikke er mødt op på uddannelsen eller har været der under en måned tælles som ikke påbegyndt Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 22

26 Gennemførelse af en ungdomsuddannelse Fra national side er det et mål, at 95 % af en ungdomsårgang fra 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I dette afsnit ses der på, hvor stor en andel af de nuværende ungdomsårgange, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgørelsen omhandler dels, hvor stor en andel af en årgang, der forventes at gennemføre en uddannelse, dels hvordan de forventes at fordele sig i forhold til de forskellige typer af uddannelser. Det forventede gennemførelsesmønster blandt de nuværende ungdomsårgange er baseret på Undervisningsministeriets profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan det forventes, at en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser: - Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. - Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som de, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i 8. og 9. klasse. Det er væsentligt at være opmærksom på, at profilmodellen er en fremskrivning og derfor er behæftet med usikkerhed, samt at den er følsom over for ændringer i de data, der ligger til grund for den. Figur 13 viser, at der er sket en stigning i andelen af unge, der forventes at gennemføre en ungdomsuddannelse, i forhold til forrige år. Kommunen ligger over landsgennemsnittet alle årene. Set i forhold til det nationale mål om, at 95 % af en ungdomsårgangs skal gennemføre en ungdomsuddannelse, så ligger både Dragør kommune og DK som sådan langt fra at realisere dette. 23

27 Figur 13: Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse Note 1: Andelen, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse stammer fra Undervisningsministeriet profilmodel. Profilmodellen er en fremskrivning under visse antagelser og derfor behæftet med usikkerhed. Nogle kommuner er meget små, og resultaterne er derfor behæftet med særlig stor usikkerhed. Note 2: Ungdomsuddannelserne omfatter gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser samt den Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Note 3: At have gennemført mindst en ungdomsuddannelse vil sige, at man enten har gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Note 4: Indikatoren er beregnet på baggrund af de elever, som havde bopæl i kommunen ved afslutning af 9. klasse, uanset om de senere er flyttet og uanset hvilken institutionstype de gik på i 9.klasse. De elever, som afslutter deres grundskole på en efterskole, er optalt i den kommune, hvor de havde bopæl inden efterskoleopholdet. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre 24

28 Del 5: Elevtrivsel Dette afsnit omhandler trivsel og dermed de nationale mål om, at elevernes trivsel skal øges, samt inklusionsmålet om at elevernes trivsel fastholdes i takt med omstillingen. Formålet med disse indikatorer er, at de giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at elevernes trivsel skal styrkes, da god trivsel har betydning for elevernes læring både fagligt og socialt. Til at følge elevernes trivsel er der udarbejdet en spørgeramme omfattende 4 differentierede indikatorer. De fire indikatorer er; Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. På Figur 14 ses det samlede resultat for skolerne i Dragør Kommune, i forhold til de fire indikatorer. Her ses det, at resultaterne for Dragør Kommune ligger meget lig landsgennemsnittet. Figur 15 viser indikatoren Social Trivsel, som omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. Af figuren ses det, at Social Trivsel ligger stabilt på 4,1. Figur 16 viser indikatoren for Faglig Trivsel, der omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Her ses det, at denne er faldet med 0,1 i forhold til forrige skoleår og dermed ligger på samlet 3,8. Figur 17 viser indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen omhandlende elevernes oplevelse af at være motiveret, have medbestemmelse, og få hjælp og støtte fra lærerne. Denne ligger på 3,2 - et fald i forhold til forrige år. Der er dermed plads til forbedring, da det antydes, at eleverne kun har en moderat opfattelse af 25

29 at være motiveret, have medbestemmelse og modtage hjælp og støtte. Figur 18 viser indikatoren Ro og orden, som omhandler elevernes oplevelse af ro og støj i klassen, samt klasseledelse. Denne ligger ligesom de forrige år på 3,8. Samlet kan det konkluderes, at eleverne i Dragør Kommune trives, men at der er stadig noget at arbejde med i forhold til, at elevernes trivsel skal øges frem mod Figur 14: Trivsel gennemsnit pr. indikatorer 2016/2017 Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 15: Social trivsel Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 16: Faglig trivsel 26

30 Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 17: Støtte og inspiration i undervisningen Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Figur 18: Ro og orden Note 1: Af diskretionshensyn er svarfordeling med færre end 5 afgivne svar på et spørgsmål blændet. Datakilde: Styrelsen for It og Læring Del 6: Kompetencedækning Fra national side har der gennem en årrække været sat fokus på undervisernes faglige kompetencer i forhold til de fag, de underviser i. Målet er, at underviserne skal være linjefagsuddannede eller have tilsvarende faglige kompetencer (undervisningskompetence), i de fag de underviser i. Målet er, at kompetencedækningen i 2016 skal være på 85 %, stigende til 90 % i 2018 og 100 % i

31 I denne del af kvalitetsrapporten undersøges, i hvilket omfang undervisningen i kommunen varetages af undervisere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Undersøgelsen omfatter det samlede skolevæsen. Indikatoren er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetence. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. Begrebet linjefag eksisterer dog ikke på læreruddannelserne mere siden 2013, hvor der kom en ny bekendtgørelse for læreruddannelsen. Nu hedder det undervisningsfag. Undervisningskompetence opnået i et fag via gennemført uddannelse gælder over hele Danmark. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyde,r at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Lederens skønsmæssige vurdering gælder inden for den pågældende kommunes grænse, men ikke i andre kommuner. Samlet kompetencedækning Af Figur 19 ses en stigning i den samlede kompetencedækning, således at Dragør Kommunes samlede kompetencedækning for skoleåret 2016/2017 lå på 90,9 %, hvilket er en stigning på 0,2 % -point. Målet om 90 % kompetencedækning i 2018 er dermed nået, dog er der stadig et stykke vej til at nå fuld kompetencedækning, som er målet i Figur 20 viser en samlet oversigt over kompetencedækningen pr. klassetrin. Her ses det, at 3. klasse har en lavere kompetencedækning end de resterende klassetrin med en dækningsgrad på 80,2 %. De resterende klassetrin svinger med en kompetencedækning fra 88,3 % til 100 %. Ses der på de enkelte fags kompetencedækning, fremgår det af Figur 21, at der er forskel på, hvor stor kompetencedækningen er i de forskellige fag. Hvor undervisningen i fagene håndværk/design og 28

32 dansk varetages med en kompetencedækning på 100 %, så varetages undervisningen i billedkunst med en kompetencedækning på 59,4 %. Ses der på kompetencedækningen i de fire bundne prøvefag, så er den høj for alle fire fag. Det nationale mål om 90 % dækning i 2018 er opfyldt for tre af fagene, hvor engelsk ligger 0,6 % -point under. Dækningen i de fire bundne prøvefag i skoleåret 16/17 var: Dansk: 100 % Matematik: 95,7 % Engelsk: 89,4 % Fysik/kemi: 96,2 % Generelt ligger kompetencedækningen for størstedelen af fagene over landsgennemsnittet, mens den kun for fire fag ligger under. Figur 19: Samlet oversigt over kompetencedækning Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau, og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 29

33 Figur 20: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin Note 1: Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Datakilde: Styrelsen for It og Læring 30

34 Figur 21: Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag 31

35 Del 7: Børn i almenområdet Igennem de senere år har der fra national side været et stigende fokus på, at andelen af elever, som inkluderes i almenundervisningen, øges. I forlængelse heraf, er der opstillet et nationalt mål for, hvor stor en andel af elever, der skal undervises i almenområdet. Den nationale målsætning lyder, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til en inklusionsgrad på 96 %. I Dragør Kommune har vi en målsætning for, at flest mulige elever har deltagelsesmuligheder i skolen på deres eget niveau. Inklusion er en værdimæssig tilgang til børnene og dermed et fokus på, at børnene har ret til at være en del af skolen og det fællesskab, der udfolder sig her. Det er til gengæld skolens opgave at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet. Som det fremgår af Figur 22 har inklusionsgraden i Dragør Kommune over de sidste 3 år ligget over 98 %, og i 2016/2017 ligger den på 98,7 %. Når vi i Dragør Kommune har en målsætning for, at flest mulige elever skal have deltagelsesmuligheder, så er det fordi vi har vedtaget en inklusionsstrategi, som har fokus på, at det er en ret for alle børn at høre til fællesskabet. Det er derfor en del af strategien, at færre børn skal ekskluderes fra folkeskolen og fællesskabet. Figur 22: Inklusionsgrad i Dragør Kommune Note 1: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Klager over specialundervisning Der er ikke indgivet nogen klager til Klagenævnet for specialundervisning i skoleåret 2016/

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør Kommune Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Godkendt af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik

Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring

TÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.

Bilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018. Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Udkast til Kvalitetsrapport

Udkast til Kvalitetsrapport Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og

Læs mere

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Bilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/2017

Kvalitetsrapport 2016/2017 Kvalitetsrapport 2016/2017 Center for Skole, Kultur og Fritid 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Kvalitetsrapportens opbygning... 5 Opfølgning siden sidste kvalitetsrapport... 6 Datagrundlag... 6 Del

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.

9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning. 9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

BILAG Afrapportering 2015/2016

BILAG Afrapportering 2015/2016 BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17

Kvalitetsrapport. Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Folkeskolen i skoleårene 2015/16 og 2016/17 Januar 2018 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Fra handleplaner til kommunale mål... 4 2.1.1. Ledelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2016/2017 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Januar 2018 Dokument nr. 480-2018-63198 Sags nr. 480-2017-34500 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74

Samlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74 Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1

Kvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1 Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016

Kvalitetsrapport 2016 Kvalitetsrapport 2016 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2016 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer

Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016

Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Glostrup Kommune Januar 2016 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2014/15 Kommune Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Skolernes kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Dokumentnr.: 727-2016-40223 side 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Karaktergivning ved folkeskolens 9.klasseprøver... 3 2.1 Karaktergennemsnit i folkeskolens

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud

Statusnotat. for skoleåret 2017/2018. Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 28-02-2019 Statusnotat for skoleåret /2018 Allerød Kommune Skole og Dagtilbud 1 Indhold Statusnotat /2018...2 Indledning...2 Mål og resultatmål...2 Trivsel...3 Elevernes trivsel skal øges...3 Trivsel i

Læs mere

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen Kvalitetsrapport for Nordfyns Skolevæsen 2015/2016 Skole- og Dagtilbudsafdelingen 12. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-316328 Sags nr. 480-2016-34770 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016

Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole

Kvalitetsrapport 2017/18 Holbæk By Skole Indholdsfortegnelse Kort om Holbæk By Skole... 2 Indledning... 3 Resultatoplysninger... 3 Karaktergennemsnit, bundne prøvefag, 9. klasse... 3 Socioøkonomisk reference, 9. klasse... 4 Andel elever med 2

Læs mere

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14,

Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14. Hører til journalnummer: 17.01.10-G01-1-14 Udskrevet den 23-04-2015. 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, 1 - Kvalitetsrapport 2013-14, Modelfoto, colourbox.com Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14 1 Side 1 af 30 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapport på skoleområdet 2013-14... 1 1. Indledning... 3 1.1 Perspektiver

Læs mere

Kvalitetsrapport 2018

Kvalitetsrapport 2018 Kvalitetsrapport 2018 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen januar 2018 INDLEDNING 5 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 6 KOMMUNEDEL 9 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN 9

Læs mere

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014

Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Kommunedel Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Kommunedel Indholdsfortegnelse Folkeskoler i Holbæk Kommune...2 Forord...3 Indledning...3 Mål og resultatmål...3 Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39

Varde Kommune Kvalitetsrapport Side 1 af 39 Side 1 af 39 Indhold Indledende bemærkninger...3 1. Indledning...3 Kvalitetsrapportens fortrolighed...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 3. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen

Kvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017

Kvalitetsrapport. Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 Kvalitetsrapport Skoleområdet 2015/2016 og 2016/2017 1 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Nationalt tilsyn med faglig kvalitet... 5 Kvalitetssikring i Skoler & Uddannelse... 5 Vurdering af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger

Læs mere

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil

Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder

Bilag 2. Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Bilag 2 Uddybende oplysninger om alle undervisningssteder Skoleårene og 1 Indhold 1. Trivsel... 3 1.1. Faglig trivsel... 3 1.2. Ro og orden... 5 1.3. Social trivsel... 7 1.4. Støtte og inspiration... 9

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15

Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/15 Hvidovre Kommune Børne- og Velfærdsforvaltningen Skole og Klub Afdelingen Indholdsfortegnelse Forord...3 Indledning...3 Kvalitetsrapportens opbygning...3 Datagrundlag...4

Læs mere

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen

Statusrapport. Gladsaxe Kommunes skolevæsen Statusrapport Gladsaxe Kommunes skolevæsen 1 Indhold Indledning... 3 Helhedsvurdering... 3 Nationale målsætninger... 4 Lokale målsætninger... 6 Beskrivelse af større indsatser på skoleområdet... 6 Faglighed

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin

Virksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2015/16. Skanderborg Kommune KVALITETSRAPPORT Skoleåret 2015/16 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 4 2. RESULTATER... 5 2.1. Elevernes faglige

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015

Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i

Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Indhold Indledning... 4

Indhold Indledning... 4 Kvalitetsrapport 2016-2017 Indhold Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1. Helhedsvurdering af det faglige niveau... 5 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14 Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleomra det skolea ret 13/14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De nationale mål og resultatmål i reformen er følgende:... 3 Inklusionsmål... 4 Kompetencedækning...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014

Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Kvalitetsrapport 2014 Kvalitetsrapport for folkeskolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet i skoleåret 2014/2015 Omhandlende skoleåret 2013/2014 Dagtilbud og Undervisning GoPro 2013100013EB Kvalitetsrapport

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3

Læs mere

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler

Randers Kommune. Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler 2015 Randers Kommune Kvalitetsrapport for Randers Kommunes folkeskoler Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner...4 3. Mål

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-2014

Kvalitetsrapport 2013-2014 Kvalitetsrapport 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 7 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 7 3. Mål og resultatmål... 8 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere