STATUSRAPPORT SKOLEÅRET 2015/16 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

Transkript

1 STATUSRAPPORT SKOLEÅRET 2015/16 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Forord 2 Læsevejledning 3 Introduktion til skoleområdet 4 Politiske visioner for skolevæsnet 4 Sammenfattende helhedsvurdering 6 Resultater 11 Bliver alle så dygtige, som de kan? 13 Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen 23 Overgang til ungdomsuddannelse (95 % -målsætningen) 30 Trivselsmålinger i klasse 36 Trivsel i folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune 36 Inklusion 47 Kvalitetsoplysninger 48 Kompetencedækning 48 Opfølgning på handleplaner 51 1

3 FORORD Med udgangspunkt i en række data for skolernes indsatser i forhold til både nationale og kommunale mål, bidrager denne hovedrapport om det samlede skolevæsen i Høje-Taastrup Kommune med et bagud skuende helhedsbillede af skolernes resultater for skoleåret 2015/2016. Kvalitetsrapporten bygger på en række data om skolernes præstationer og suppleres parallelt med skolernes input til og administrationens analyser og vurderinger af, hvilke parametre, der må formodes at indvirke på de resultater, der her præsenteres. Formidlingsmæssigt har kvalitetsrapporten forskellige målgrupper, der fordeler sig i et spænd lige fra forældre til børn på skolerne og til Byrådet. Kvalitetsrapportens indholdsmæssige tyngde på data omkring, hvordan skolerne præsterer i forhold til nationalt og kommunalt fastsatte mål for folkeskolen, imødekommer lovkrav om tilsyn med skolernes virksomhed og fungerer som sådan også som ledelsesinformation for kommunalbestyrelsen, administrationen og skolernes ledelser. I sin form giver den tillige et godt helhedsbillede af opnåede resultater for det forgangne skoleår og giver dermed skoleledere og administration et godt udgangspunkt for at undersøge nogle af de nuancer, mulige årsagssammenhænge og lokale variationer, der gemmer sig bag de kommunale gennemsnit. Endelig fungerer kvalitetsrapporten også som springbræt til fremadrettet udvikling af skolerne kvalitetsmæssigt, idet den danner grundlag for dialog mellem Byråd, administration, skoleledere og skolebestyrelser. Dermed fordeler kvalitetsrapportens formål sig på tre områder: Som del af det lovpligtige tilsyn med skolernes virksomhed med et bagud skuende blik på skolernes opnåede resultater. Som et fremadrettet værktøj til at styre efter mål og resultater og i forlængelse heraf tilrettelægge styringsredskaber, der sikrer, at skolevæsenet lever op til national- og lokalpolitiske mål. Som dialogværktøj mellem Byråd, administration, den enkelte skoleleder og skolebestyrelse. Idet kvalitetsrapporten er et offentligt tilgængeligt formidlingsværktøj, giver den ligeledes forældre og andre interessenter et indblik i det samlede skolevæsen i Høje-Taastrup Kommune. 2

4 LÆSEVEJLEDNING Kvalitetsrapportens opbygning er baseret på en række lovkrav om det indholdsmæssige, som sikrer formidling af, hvordan folkeskolerne i Høje-Taastrup kommune placerer sig niveaumæssigt både i forhold til nationale mål og kommunale mål. Denne formidling tager udgangspunkt i data, som primært hentes fra ministeriets ledelsesinformationssystem for folkeskolen (LIS) og suppleres med kommunens egen indberetning og data fra UU-Vestegnen. Kvalitetsrapporten formidler på den baggrund resultater på følgende parametre: Karaktergivning ved folkeskolens 9. -klasseprøver i dansk, matematik og de bundne prøver Socioøkonomisk reference af de bundne prøver i 9. klasse Andel af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i både dansk og matematik Andel af de allerdygtigste elever i dansk læsning og matematik i de nationale test Andel elever, der er gode til dansk læsning og matematik i de nationale test Andel af elever med dårlige resultater i dansk læsning og matematik i de nationale test uanset social baggrund Overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling Oplysninger om klager til Klagenævnet for Specialundervisning Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om, i hvilket omfang lærerne har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, læreren underviser i Oplysninger for kommunens samlede skolevæsen om andelen af folkeskoleelever i kommunen, der undervises i den almene undervisning Evt. opfølgning på handleplan fra tidligere kvalitetsrapport I tillæg til dette har Høje-Taastrup Kommune tre mål: Flere uddannelsesparate elever i 8. klasse - max. 25 % ikke-uddannelsesparate fra august 2018 Andelen af elever, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse skal nedbringes med 10 % pr. år med udgangspunktet i opnåede karakterer i skoleåret 2015/16 Flere elever vælger en erhvervsuddannelse, så der fra optagelsesåret 2017/18 ses en stigning på 10 % pr. år indtil 35 % af elever i 9. og 10. klasse vælge EUD De kommunale mål er fremadrettede mål og resultaterne i dette års kvalitetsrapport på de berørte områder vil derfor danne baseline for vurdering af, hvordan Høje-Taastrup Kommune præsterer i forhold til de fastlagte mål fremadrettet. Afslutningsvis indeholder rapporten ligeledes opfølgning på handleplaner. 3

5 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET I skoleåret 2015/16 har der på Høje-Taastrup Kommunes 11 folkeskoler været ca elever tilknyttet folkeskolens undervisning. Desuden er der tilknyttet en gruppe elever på Taastrup Ungdomsskole, hvor der tilbydes undervisning til elever i udskolingen, som har behov for anden undervisning, end den folkeskolen kan tilbyde. Høje-Taastrup Kommunes tilbud til elever med forskellige typer af behov for særlig omsorg og opmærksomhed i undervisningen ligger henholdsvis på Mølleholmskolen, Charlotteskolen og Borgerskolen, hvor der er etableret specialklasserækker på alle klassetrin. På Sengeløse Skole er der tillige en lille specialafdeling til og med 6. klasse. Disse elever fortsætter herefter deres skolegang på Mølleholmskolen. POLITISKE VISIONER FOR SKOLEVÆSNET De politiske visioner for skolevæsenet er formuleret i Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik, som vægter et fokus på at skabe gode rammer for et godt børne- og ungeliv i Høje- Taastrup Kommune, så alle børn og unge i endnu højere grad udvikles og udfordres og de trives og lærer mest muligt uanset deres forudsætninger. Børne- og Ungepolitikken udtrykker et særlig fokus på at ruste kommunens børn og unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse for der igennem at bidrage til at sikre disse børn og unges fodfæste på fremtidens arbejdsmarked. Denne ambition underbygges af en praksis, hvor tidlig/rettidig og helhedsorienteret indsats med støtte til familier, der har behov for det, er helt central. Ligeledes er der en kontinuerlig bestræbelse på at udvikle trygge og ambitiøse udviklings- og læringsmiljøer for alle børn og unge i Høje-Taastrup Kommune, så hvert enkelt barn kan udfolde og udnytte sine potentialer. Folkeskolens bidrag til at udfolde visionen i Høje-Taastrup Kommunes Børne- og Ungepolitik sker gennem flere spor. Der samarbejdes dels med dagtilbud, SFO'er og klubber om fælles mål som eksempelvis sprog, læsning og trivsel. Dette sikrer et helhedsorienteret blik på barnet og dets udvikling. Parallelt hermed udvikles den pædagogisk didaktiske tilgang til undervisningen løbende ved stadig kompetenceudvikling af frontpersonalet dels for at sikre faglig kvalitet i undervisningen, men også for at sikre rammerne for elevernes deltagelse i fællesskaber. Skolerne samarbejder ligeledes med forældre, som spiller en helt central rolle i deres barns læring og udvikling. Det gælder både i forhold til i fællesskab at sikre en glidende overgang mellem kommunens dagtilbud og skoler, men også i forhold til fælles bidrag til at understøtte elevernes personlige, sociale og faglige udvikling, så de er bedst muligt rustede til deres fremtid. Med de kommunale mål for de kommende år er der sat særligt fokus på at sikre, at en større andel af de ældste elever dels opnår karakteren mindst 02 i de afsluttende prøver i dansk og matematik 4

6 og dels bliver erklæret uddannelsesparate for derved at understøtte de unges senere uddannelsesvalg. Det afspejler en ambition om tidlig indsats, idet uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse er sat som et pejlemærke med målet om at øge andelen af elever, der allerede i første halvdel af deres 8. skoleår erklæres uddannelsesparate. Et sådan mål må nødvendigvis understøttes af strategier i skolevæsenet, der med forskellige perspektiver arbejder helhedsorienteret mod at gøre flere elever uddannelsesparate allerede i 8. klasse. 5

7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Følgende præsenteres de væsentligste pointer vedrørende de resultater, som dette års kvalitetsrapport præsenterer. Overordnet er der sket et løft af kvaliteten på næste alle parameter i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler og resultater på flere områder indikerer en stabil, positiv udvikling, særligt i forhold til de faglige resultater. Ikke alene er det faktiske karaktergennemsnit øget over de seneste 3 år ved folkeskolens 9. klasses afgangsprøver, så Høje-Taastrup kommune nu blot er 0,5 karakterpoint fra landsgennemsnittet, men der ses også en positiv udvikling i de nationale test særligt i forhold til matematik og dansk læsning for 4. og 8. årgangsklasser. Også i forhold til trivsel ses et løft på flere af trivselsindikatorerne både for klasse og for klasse. Bliver alle så dygtige, de kan i dansk og matematik I forhold til de nationale mål vurderes det faglige niveau på baggrund af nationale tests og resultaterne vises indenfor tre kategorier: andel af elever med gode resultater (80 % målet) udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever (andelen ønskes forøget) udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater (andelen ønskes reduceret) Det er i nogen udstrækning lykkedes for folkeskolerne i Høje-Taastrup Kommune at nå 80 % målet for andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk og matematik, ligesom det også generelt er lykkedes at få nedbragt andelen af elever med 'dårlige' resultater. Kun enkelte skoler har på enkelte årgangsklassetrin nået 80 % målet i andelen af elever med 'gode' resultater, men eftersom målet ligeledes ikke er nået i nogle af kategorierne på landsplan, må det betegnes som en udfordring, der står tilbage at arbejde med og som Høje-Taastrup Kommune ikke står alene med. Dansk læsning Generelt ses en positiv udvikling i forhold til at løfte elevernes faglige niveau i dansk læsning, så andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test bredt set er blevet nedbragt. Bevægelsen ses i retning af midten, idet det ses, at andelen af elever med gode resultater og andelen af de allerdygtigste øges, men der ses ikke en tilsvarende reduktion i andelen af elever med dårlige resultater. I et bredt perspektiv ses en positiv udvikling for 8. årgangsklasse i andelen af elever med 'gode' og 'fremragende' resultater i dansk læsning og en positiv udvikling i andelen af elever med 'gode' resultater for 4. årgangsklasse. Samtidig ses en positiv udvikling i andelen af elever med 'dårlige' resultater, som er reduceret for både 4. og 8. årgangsklasse. For 8. klasses årgang indikerer resultaterne et løft af eleverne mod den øvre del af den kriteriebaserede skala, mens der for 4. klasses årgang indikeres en polarisering, idet der ses en øget andel af de dygtigste elever, en reduceret andel af elever med gode resultater og en øget andel af elever med dårlige resultater. 6

8 Overordnet afviger 6. årgangsklasse med resultaterne i alle tre kategorier i negativ retning. Der ses således en reduktion i andelen af elever med 'gode' og 'fremragende' resultater og en samtidig forøgelse i andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning. Den samtidige reduktion i de to første kategorier ('gode' og 'fremragende' resultater) modsvares dog ikke af en tilsvarende forøgelse i den sidste kategori ('dårlige resultater'). Det indikerer, at der gældende for 6. årgangsklasse sker en vandring af elever mod nederste del af midten præstationsmæssigt ('jævn' præstation) i dansk læsning. Det er værd at bemærke at samme årgangsklasse på deres 4. klassetrin i 2013/14 præsterede betydeligt bedre end landstallet i alle tre kategorier. Mens udviklingen på landsplan er rykket i positiv retning, er udviklingen på kommunalt plan for 6. årgangsklasse rykket i en retning, der fra administrationens side vil blive fulgt nærmere. Høje-Taastrup Kommune afviger ikke fra landstallet i forhold til andelen af de allerdygtigste elever på 6. årgangstrin, hvor der ses en tilsvarende tilbagegang på landsplan. Mens der for 8. årgangsklassetrin ses en bevægelse mod de øverste trin på den kriteriebaserede skala og en samtidig reduktion i andelen af elever, der præsterer på de to laveste trin af skalaen, så ses der tilsvarende en bevægelse i modsatte retning for 6. årgangsklasse - altså færre elever, der præsterer i den højeste ende af karakterskalaen og flere elever, der præsterer i den lavere ende, her iberegnet præstationen 'jævn'. Matematik For matematik ses en positiv udvikling for 6. årgangsklasse i andelen af elever, der præsterer 'godt' eller 'fremragende', mens der ikke ses en tilsvarende reduktion i andelen af elever, der præsterer 'dårlige' resultater. Faktisk er der en samtidig stigning i andelen af elever med 'dårlige' resultater, omend denne blot er på 0,9 procentpoint i forhold til årgangsklassens resultater i 3. årgangsklasse. Dette afspejler en polarisering mod yderkategorierne - særligt i kategorien af elever med 'gode' resultater i matematik - og en samtidig udmatning i andelen af elever med resultater i kategorien 'jævn' præstation, som er den kategori, som ikke kan læses direkte af resultaterne. Mens der er en høj andel af elever, der præsterer godt eller fremragende, så er der samtidig også flere elever med dårlige resultater i matematik. Elevernes faglige niveau, når de forlader folkeskolen Det faktiske karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver i dansk, matematik og de bundne prøvefag i alt har de seneste år udviklet sig positivt og i en retning, så det faktiske karaktergennemsnit for Høje-Taastrup Kommune ligger 0,5 karakterpoint fra at indhente landsgennemsnittet. Det er især karakterløft i dansk retskrivning og matematisk problemløsning, der afviger positivt. Hele 2 karakterpoint i dansk retskrivning og 1,3 karakterpoint i matematisk problemløsning giver et samlet resultat, der placerer sig meget tæt på landskaraktergennemsnittet i disse to discipliner. Samtidig øges til stadighed andelen af elever, der opnår karakteren mindst 02 i 9. klasses afgangsprøve, så Høje-Taastrup Kommune nu ligger meget tæt på landstallet for både piger og drenges vedkommende. For 10. klasse ses en negativ udviklingen i forhold til sidste år. Der er for 7

9 nuværende kun data for to år og det er derfor ikke muligt at udsige noget generelt mønster i udviklingen, men da området har politisk interesse og er afgørende for en række af både nationalog kommunalpolitisk mål, er det en udvikling, der følges tæt. Samlet set er der en højere andel af drenge med karakteren mindst 02 i dansk og matematik end andel af piger. Sammenlignet med, at drenge samtidig har et lavere faktisk karaktergennemsnit end piger i dansk og de bundne prøvefag, så tyder det på, at der er en større polarisering i pigernes faktiske karaktergennemsnit, end der ses tilsvarende hos drengene. Altså at der er en stor andel af piger, der opnår høje karakterer, mens der samtidig er en relativ høj andel af piger, der ikke opnår karakteren 02 i dansk og matematik. Tilsvarende har drengene et lavere faktisk karaktergennemsnit i dansk og matematik, men en større andel af drengene opnår karakteren 02 altså gennemsnitligt lavere karaktergennemsnit, men flere med karakteren mindst 02. Pigerne har generelt høje karaktergennemsnit i forhold til drenge og pigerne har endog øget deres faktiske karaktergennemsnit i matematik med 1 karakterpoint i matematik over de seneste 3 år, mens drengene over samme periode har øget karaktergennemsnittet med 0,6 karakterpoint i matematik. Tilsvarende forøgelse i karakterer ses i dansk, hvor både drenge og piger har øget den gennemsnitlige karakter med 0,9 karakterpoint, mens pigerne har øget karaktergennemsnittet i de bundne prøvefag med 1 karakterpoint og drengene med 0,5 karakterpoint. Med inddragelse af de socioøkonomiske referencetal som parameter for sammenligning af skoler med sammenligneligt elevgrundlag ses det, at de fleste skoler følger det forventede karaktergennemsnit (den socioøkonomiske reference) med enkelte skoler, der afviger enten i positiv eller negativ retning. Suppleret med udviklingstal fra uddannelsesstatestik.dk ses det tillige, at den socioøkonomiske reference er steget for 6 af kommunens 10 skoler, hvilket betyder, at elevgrundlaget er forbedret for disse skoler alene vurderet ud fra parametre, der refererer til baggrundsfaktorer, der vurderes at indvirke på elevernes læringsparathed/evne. Overgang til ungdomsuddannelse 95 % -målsætningen Der bør her tages højde for, at data i denne kvalitetsrapport afviger fra data indhentet fra UU- Vestegnen og præsenteret for det politiske udvalg i andre sammenhænge. Det skyldes, at datagrundlaget bag UU-Vestegnens data beregnes med et andet snit, end det er gældende for data i nærværende kvalitetsrapport. UU-Vestegnen inddrager således også data fra privatskoler og ungdomsskolen, som ikke inddrages i data fra LIS. Set over perioden ligger HTK stabilt på samme niveau i forhold til andelen af elever, der efter 3 måneder er i gang med en ungdomsuddannelse. Der er altså ikke sket en signifikant udvikling i hverken positiv eller negativ retning i forhold til andelen af elever, der går i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. Til gengæld ses over samme periode en reduktion i andelen af elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Blandt de elever, der søger ungdomsuddannelse efter 9 klasse, ses en stadig større søgning til de gymnasiale uddannelser og der ses samtidig en stabilt vigende søgning til de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser. Den stadig større søgning til de gymnasiale ungdomsuddannelser medfører ikke, at der samtidig er en større andel af elever, der stadig er i gymnasial ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 8

10 9. Klasse. Der ses modsat en udvikling, hvor der sker et fald i andelen af elever, der er i gymnasial uddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. Klasse. I forhold til andelen af elever, der er i erhvervsfaglig uddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse ses der ikke samme fald, men tvært i mod en mindre stigning. Det tyder således på, at flere elever fastholdes i erhvervsfaglig ungdomsuddannelse end i gymnasial ungdomsuddannelse. Der ses den modsatte tendens i udviklingen i andelen af elever, der er i ungdomsuddannelse efter henholdsvis 3, 9 og 15 måneder efter afsluttet 10. klasse. Andelen af elever i denne kategori er dels mindre, end hvad der ses på landsplan og der ses tillige et stadigt stigende frafald en udvikling, der følges af administrationen. Trivsel Datamaterialet for trivsel fordeler sig på henholdsvis trivselsundersøgelse for klasse og trivselsundersøgelse for klasse. For klasse ses en positiv udvikling på de fleste parametre i forhold til kommunens resultat for 2014/15. Særligt ses en positiv udvikling i forhold til elevernes lærerrelationer, mens der ses stagnation på et relativt højt niveau i forhold til landstallet i andelen af elever, der oplever at blive drillet eller oplever at føle sig alene. Bredt set oplever eleverne på de fleste skoler, at lærerne er gode til at hjælpe dem og at eleverne lærer noget spændende i skolen. De fleste elever på de yngste klassetrin er glade for deres klasse kun få skoler afviger fra dette resultat. Samtidig ses dog en relativt høj andel af elever, der føler sig alene og/eller oplever at blive drillet på næsten alle af kommunens skoler. Det er et resultat, der ligger ud over, hvad der kan forklares ved omstændighederne omkring eleven på det tidspunkt, spørgeskemaet er besvaret altså om eleverne har været i en situation umiddelbart op til besvarelser af spørgeskemaet, hvor de har oplevet at føle sig alene og/eller blive drillet. For klasse ses der generelt en positiv udvikling på alle indikatorer for trivsel i klasse i forhold til kommunens resultater i 2014/15. For social trivsel er det især relationer til andre skolekammerater, der placerer Høje-Taastrup Kommune lavere end landsgennemsnittet trods den positive fremgang i forhold til 2014/15 og for faglig trivsels kan den positive udvikling ses i lyset af elevernes generelle oplevelse af at kunne følge med i det faglige stof og at lære godt i skolen, mens det på den anden side er lidt vanskeligere at finde koncentrationen igen ved forstyrrelser og selv at kunne finde løsninger på faglige udfordringer. For trivselsindikatoren støtte og inspiration kan den positive udvikling i forhold til kommunens resultat 2014/15 ses i lyset af elevernes oplevelse af, at undervisningen giver eleven lyst til at lære. Samtidig ses dog en gruppe elever, som oplever, at lærerne ikke hjælper dem, sådan som de har brug for. I forhold til ro og orden er det særligt støjniveauet i klasserummet, der trækker det samlede resultat ned. 9

11 Fravær Overordnet har der været en positiv udvikling for fravær i forhold til kommunens resultat sidste år. Der ses en svingende udvikling i det samlede fravær over årene, men et fravær, der ligger på et højere niveau, end hvad der ses på landsplan. Mens både det lovlige fravær og sygefravær flugter med landstallet, synes ulovligt fravær at være bidragende årsag til niveauet for kommunens samlede fraværsgennemsnit. 10

12 RESULTATER Følgende præsenteres resultater for, hvordan Høje-Taastrup Kommune placerer sig i forhold til de nationale mål og kommunale mål, der er for folkeskolen. De nationale mål er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Herunder er der formuleret følgende operationelle måltal: I henhold til mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. I henhold til mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. I henhold til mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. I tillæg til disse mål suppleres med data omkring socioøkonomiske referencetal, som viser, hvordan eleverne i Høje-Taastrup Kommune placerer sig i sammenligning med elever på landsplan, som har samme baggrundsforhold som skolernes elever. I forlængelse af ovenstående indeholder afsnittet ligeledes data omkring overgang til ungdomsuddannelse jf. 95 % - målsætningen, herunder hvordan fordelingen af søgningen til henholdsvis gymnasiale og erhvervsfaglige ungdomsuddannelser er faldet ud for skoleåret 2015/16. Høje-Taastrup Kommune har i forlængelse af de nationale mål for folkeskolen formuleret lokale, kommunale mål, som i særlig grad sigter mod at sikre, at flest mulige af eleverne opnår et fagligt niveau, der sætter dem i stand til at søge videre i uddannelse. En sådan ambition forudsætter en tidlig indsats med fokus på kontinuerlig udvikling af kvaliteten i undervisning specifikt og folkeskolen generelt. De kommunale mål er: 1. Flere uddannelsesparate elever i 8. klasse - max. 25 % ikke-uddannelsesparate fra august Andelen af elever, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse skal nedbringes med 10 % pr. år med udgangspunktet i opnåede karakterer i skoleåret 2015/16. 11

13 3. Flere elever vælger en erhvervsuddannelse, så der fra optagelsesåret 2017/18 ses en stigning på 10 % pr. år indtil 35 % af elever i 9. og 10. klasse vælge EUD. De kommunale mål afspejler i højere grad fremadrettede mål, hvorfor resultaterne for 2015/16 statuerer en baseline for vurderingen af niveauet i forhold til at opnå de fastsatte mål. 12

14 BLIVER ALLE SÅ DYGTIGE, SOM DE KAN? Afsnittet præsenterer resultater på kommuneniveau såvel som på skoleniveau på en række parametre, der taler ind i både de nationale og kommunale mål for folkeskolen. Introduktion til datamaterialet For tabeller og diagrammer vedrørende andele af elever med henholdsvis 'gode' og 'dårlige' resultater samt andelen af de 'allerdygtigste' elever gælder det, at data baserer sig på den kriteriebaserede skala. Denne skala har ikke relation til den karakterbaserede 7-trins skala, men knytter sig til resultaterne fra de nationale tests, som udføres i henholdsvis 2., 4., 6. og 8. klasse i dansk læsning og i 3. og 6. klasse i matematik. Den kriteriebaserede skala ser ud som nedenstående: Kilde: uvm.dk Det er værd at bemærke, den kriteriebaserede skala har seks trin, mens der blot vises data for fem af disse trin. Det indvirker på, hvordan man kan læse og forstå data i forhold til løfteevne. Idet andelen af elever med jævne resultater ikke repræsenteres i datamaterialet, må en del af forklaringen af udviklingen i løfteevne inddrage det perspektiv, at der kan være sket et løft af elever fra gruppen med dårlige resultater til gruppen af elever med jævne resultater, uden at dette kan læses direkte i data. På de følgende sider følger datamaterialet, der supplerer og underbygger hovedpointerne præsenteret i den sammenfattende helhedsvurdering. 13

15 Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test De nationale test udføres i dansk i 2., 4., 6. og 8. klasse og i matematik i 3. og 6. klasse. Det er muligt at se udviklingen over tid for samme årgangsklasser, hvilket giver et indblik i løfteevne. Oversigten i nedenstående tabel giver ikke et overblik over, hvilke procentandele, der er ligger til grund for kategoriseringen 'ja' eller 'nej' og siger dermed ikke noget om, hvor langt de enkelte skoler ligger fra at nå målet. Desuden viser tabellen ikke, hvilken udvikling - om nogen - der måtte have været på den samme årgang i andelen af elever, der er 'gode' til dansk læsning og matematik, omend det samlede resultat placerer sig under 80 %. Nedenstående forholder sig alene til, om der er mindst 80 % af samme årgang, der præsterer indenfor den kriteriebaserede skalas øverste tre trin. Oversigt over om andelen af elever, som er 'gode' til dansk læsning og matematik er mindst 80 % for den samme årgang, skoleniveau Dansk, læsning Matematik Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende Nuværende 8. klasse 6. klasse 4. klasse 2. klasse 6. klasse 3. klasse 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 11/12 15/16 13/14 15/16 15/16 12/13 15/16 Borgerskolen Ja Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Nej Nej Nej Charlotteskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Fløng Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Ja Nej Gadehaveskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Hedehusene Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Mølleholmskolen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Ja Nej Ja Nej Reerslev Skole - Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Selsmoseskolen Nej Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Sengeløse Skole Ja Nej Nej Nej Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Torstorp Skole Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Kommunen Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Landstal Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning og matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver, at andelen er mindst 80 %, Nej angiver, at andelen er under 80 %, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommuneopgørelsen og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) To skole udmærker sig ved at have opnået målet i dansk læsning for 8. klasse. En skole har opnået målet for 4. klasse 2015/16 og en skole har opnået målet i dansk læsning for 2. klasse. Det ses tillige, at en skole udmærker sig ved at have opnået målet i matematik for 6. klasse 2015/16. Baggrundsdata tilgængelig for administrationen viser, at Høje-Taastrup Kommune ligger mellem 10 og 19 procentpoint (afhængig af, hvilke klassetrin og skoler, der er tale om) fra det nationale mål, men kun mellem 3 og 10 procentpoint under landstallet. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at 80 % målet heller ikke er opnået på landsplan. 14

16 Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Kategorien andelen af elever med gode resultater afspejler elever i den øvre del af mellemgruppen, idet der i den kriteriebaserede skala ligeledes er en kategori for elever med jævne resultater, som afspejler den nedre del af mellemgruppen. Der findes som tidligere nævnt ikke data for denne gruppe elever. For at kunne se bevægelsen mellem kategorierne, er det nødvendigt at lave en sammenligning på tværs af de tre kategorier (fremragende, gode og dårlige resultater), som der er data for og på den baggrund udlede, hvilken bevægelse, der må antages at have været i udviklingen. Kategorien gode omhandler andelen af elever, der scorer resultater, der falder indenfor kategorierne fremragende, rigtig god og god præstation på den kriteriebaserede skala altså de tre øverste trin. Eleverne forventes i denne kategori at have godt og sikkert kendskab til de faglige begreber indenfor de fagdiscipliner, som der testes for i de nationale tests. Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Der ses en positiv udvikling i andelen af elever i 8. klasses årgang 2015/16, der er 'gode' til dansk læsning. Denne positive udvikling er en tendens, der fortsætter tidligere års tendens for årgangen i forhold til resultater for årgangen i deres 6. klasse 2013/14. Resultatet ligger tillige over landsresultatet. 15

17 For 6. klasse årgang 2015/16 er der sket en negativ udvikling sammenlignet med denne årgangsklasses resultater i 2013/14, hvor der var en - omend beskeden - positiv udvikling modsat udviklingen for landstallet, som lagde under udviklingen for kommunen i 2013/14. Denne udvikling kan ikke alene forklares med udviklingen i krav til læsning, som sker i mellemtrinnet, idet 8. klasses årgang 2015/16 ikke viste samme tilbagegang i deres 6. klasses årgang, som 6. klasses årgang 2015/16 viser i dette års resultater. Det er uafklaret, hvad der forårsager dette udsving for 6. årgangsklasse 2015/16 og det følges derfor af administrationen. For 4. klasse årgang 2015/16 er der ligeledes sket en negativ udvikling, omend denne udvikling er mindre, end det er gældende for landstallet. Der ses således en lavere andel af 'gode' læsere i 4. årgangsklasse 2015/16 end der var i samme årgangsklasse i 2013/14. Udviklingen, i andelen af elever med gode resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Der ses i nedenstående en positiv udvikling i andelen af elever på 6. klasses årgang 2015/16, der er gode til matematik, som tillige ligger blot 0,5 procentpoint fra at indhente landstallet. Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Administrationen tog i forlængelse af kvalitetsrapport 2013/14 initiativ til at udarbejde en matematikhandleplan, som blev politisk godkendt primo 2016 og er udmøntet med skoleåret 2015/16. Handleplanen understøtter et øget fokus på det didaktisk/pædagogiske perspektiv i matematikundervisningen. Denne indsats kan være en af flere bidragende årsager til den positive udvikling i matematik for 6. årgangsklasse. Samme udvikling ses på landsplan og der kan således være andre medvirkende årsager til den positive udvikling, der ses på kommunalt niveau. 16

18 Andel af de 'allerdygtigste' elever i de nationale test Kategorien 'allerdygtigst' omhandler andelen af elever, der scorer resultater, der alene falder indenfor kategorien 'fremragende' på den kriteriebaserede skala. Eleverne forventes i denne kategori i særlig grad at udmærke sig indenfor de fagdiscipliner, som der testes for i de nationale tests. Oversigt over om andelen af de allerdygtigste elever for den samme årgang er steget, skoleniveau Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 Borgerskolen Ja Nej Ja Ja Charlotteskolen Ja Nej Nej Nej Fløng Skole Nej Ja Ja Ja Gadehaveskolen Nej Nej Nej Ja Hedehusene Skole Ja Nej Ja Ja Mølleholmskolen Nej Nej Ja Ja Reerslev Skole Nej Ja - Nej Selsmoseskolen Ja Nej Nej Nej Sengeløse Skole Ja Nej Nej Ja Torstorp Skole Nej Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Ja Landstal Nej Nej Ja Ja Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala, er steget. Ja angiver, at andelen er steget, Nej angiver, at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning viser en positiv udvikling på de fleste skoler gældende for 4. klasses og 8. klasses årgang, mens der ses færre skoler med 6. klasses årgange, der har forøget andelen af de allerdygtigste elever. Oversigten over andelen af de 'allerdygtigste' elever i matematik viser, at et betydeligt antal skoler har formået at øge andelen af de 'allerdygtigste' elever, hvilket ligger parallelt med den positive udvikling for andelen af elever, der opnår 'gode' resultater i matematik. 17

19 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til at læse for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Overordnet flugter kommunens udvikling for 6. klasses årgang 2015/16 med udviklingen for samme årgang på landsplan. Der ses således samme negative udvikling på landsplan og det indikerer, at der er tale om faktorer, der ikke alene handler om det konkrete faglige niveau i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler. Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de 'allerdygtigste' læsere i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen i andelen af de 'allerdygtigste' elever i dansk læsning afspejler en positiv udvikling, når vi kigger på resultaterne for henholdsvis 4. klasses og 8. klasses årgang 2015/16. Mens 8. klasses årgang 2015/16 viste positiv udvikling i deres 6. klasses årgang 2013/14, viser 6. klasses årgang 2015/16 ikke tilsvarende en positiv udvikling. Der ses således en negativ udvikling for 6. klasses årgang 2015/16 i andelen af de 'allerdygtigste' elever. Samme årgang havde en positiv udvikling fra 2. klasse til 4. klasse. 18

20 Udviklingen, i andelen af de allerdygtigste elever til matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Der ses en positiv udvikling i andelen af de allerdygtigste elever i matematik, som ligger i forlængelse af en samtidig stigning i andelen af elever med 'gode' resultater i matematik. En udvikling, der samtidig placerer Høje-Taastrup Kommune 0,4 procentpoint over udviklingen for landstallet. Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af allerdygtigste til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Data stammer fra Styrelsen for It og Læring (LIS) 19

21 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Andelen af elever med dårlige resultater afspejler andelen af elever, der scorer resultater, der falder indenfor kategorien 'mangelfuld' eller ikke tilstrækkelig præstation på den kriteriebaserede skala. Oversigten viser data, der vurderer niveauet i forhold til det nationale mål om, at andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år. Eleverne forventes i disse kategorier at have en fornemmelse for, men ikke nødvendigvis en forståelse for eller en usikker forståelse af de faglige begreber indenfor de fagdiscipliner, der testes for i de nationale tests. Oversigt over om andelen af elever med dårlige resultater for den samme årgang er faldet. Skoleniveau. Dansk, læsning Matematik 4. kl. 2015/16 ift. 2. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 4. kl. 2013/14 8. kl. 2015/16 ift. 6. kl. 2013/14 6. kl. 2015/16 ift. 3. kl. 2012/13 Borgerskolen Ja Ja Nej Ja Charlotteskolen Ja Nej Nej Nej Fløng Skole Nej Nej Ja Nej Gadehaveskolen Nej Ja Nej Ja Hedehusene Skole Ja Ja Ja Ja Mølleholmskolen Nej Nej Ja Nej Reerslev Skole Ja Nej - Nej Selsmoseskolen Ja Nej Nej Nej Sengeløse Skole Nej Nej Ja Nej Torstorp Skole Ja Ja Ja Ja Kommunen Ja Nej Ja Nej Landstal Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning og matematik beskriver, hvorvidt andelen af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala, er faldet. Ja angiver, at andelen er faldet, Nej angiver, at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler er ikke medregnet i kommune- og landsopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Det er værd at bemærke, at Høje-Taastrup Kommunes samlede præstation i forhold til målet er positiv for 4. og 8. årgangsklasse i dansk læsning, mens der er fortsatte udfordringer 6. årgangsklasse både i dansk læsning og i matematik. Det samlede positive resultat for 4. og 8. årgangsklasse kunne indikere to udviklinger. Enten trækker de skoler, der er lykkes med at reducere andelen af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test, godt op i det samlede resultat på trods af, at der er flere skoler, der ikke er kommet i mål med at reducere andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning for 4. og 8. årgangsklasse. Eller også ligger de skoler, der ikke er kommet i mål med at reducere andelen af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test ikke langt fra at have opnået målet med at reducere andelen af elever med de dårligste resultater. En nærmere afklaring af dette udestår og kan afdækkes ved at se på de enkelte skolers bevægelse i løfteevne altså hvor det er lykkedes de enkelte skoler at flytte eleverne til og fra. 20

22 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning for den samme årgang over 2 år, angivet i procentpoint Nedenstående tabel skal læses lidt anderledes end de foregående, hvor positive procentpoint afspejler en positiv udvikling. I denne tabel læses positiv udvikling i procentpointtal negativt, fordi det skal ses i forhold til målet, som er at reducere andelen af elever med 'dårlige' resultater. Dansk læsning, 8. klasse Dansk læsning, 6. klasse Dansk læsning, 4. klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2013/14. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til at læse i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Der ses en reduktion i andelen af elever med 'dårlige' resultater for 4. og 8. klasses årgang 2015/16. For begge disse årgangsklasser gælder det tillige, at resultaterne ligger bedre end resultatet på landsplan. Særligt ses en meget positiv udvikling for 4. årgangsklasse, som er lykkes med at reducere andelen af elever med 'dårlige' resultater i de nationale test med 3,4 procent i forhold til samme årgangs resultat i 2. klasse. Resultatet for dansk læsning på 6. klasses årgang 2015/16 afspejler, at der er sket en stigning på 0,9 procentpoint i andelen af elever med dårlige resultater, mens samme årgang havde en positiv udvikling i andelen af elever med 'dårlige' resultater i deres 4. klasses årgang. Det tyder således på, at 6. årgangsklasse i Høje-Taastrup Kommune er udfordret i forhold til at reducere andelen af elever med 'dårlige' resultater i dansk læsning, idet der ikke ses samme negative udvikling på landsplan. Samtidig ses det, at reduktionen i andelen af elever med henholdsvis gode og fremragende resultater er større end forøgelsen af elever med dårlige resultater. Det tyder altså på, at bevægelsen er gået mod den nedre del af den kriteriebaserede skala altså jævn præstation. 21

23 Udviklingen, i andelen af elever med dårlige resultater i matematik for den samme årgang over 3 år, angivet i procentpoint Af nedenstående ses en stigning i andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik på 0,9 procentpoint. Set i lyset af en positiv udvikling i andelen af elever med 'gode' resultater og i andelen af de allerdygtigste elever, tyder dette på en tendens til polarisering - altså en vandring af elever med jævne resultater primært mod de øverste to kategorier, men også en mindre andel af elever med 'jævne' resultater mod de laveste kategorier og dermed en forøgelse af andelen af elever med 'dårlige' resultater i matematik. Det er værd at bemærke, at forøgelsen af elever med gode og fremragende resultater er væsentligt større, end forøgelsen af andelen af elever med dårlige resultater. Matematik, 6. Klasse Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Er tallet for kommunen i 2015/16 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som dårlige til matematik, er steget med 5,5 procentpoint sammenlignet med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af dårlige til matematik i henholdsvis kommunen og på landsniveau som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange i kommunen med udviklingen for samme årgange på landsniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) 22

24 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Karaktergennemsnittet er ikke sammenligneligt med den kriteriebaserede sekstrins-skala. Der er altså ikke et lineært forhold mellem data for andelen af elever i hver af de tre kategorier udledt af den kriteriebaserede skala og de karakterer, vi kan forvente at se ved Folkeskolens afgangsprøve. Karaktergennemsnit ved afslutningen af 9. Klasse Følgende præsenteres de faktiske karaktergennemsnit opnået ved 9. Klasses afgangsprøve Det gælder faktiske karakterer i dansk, matematik og de bundne prøvefag, som omfatter biologi, geografi, fysik og kemi. Data giver ligeledes indblik i, hvilke fagdiscipliner, der er særligt udfordret i forhold til at øge karaktergennemsnittet. Overordnet ses det, at karaktergennemsnittet for bundne prøvefag i alt har nærmet sig karaktergennemsnittet på landsplan og nu ligger blot 0,5 karakterpoint fra at indhente landsniveauet. Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag fordelt på fag og prøvedisciplin, kommuneniveau Bundne prøvefag i alt Dansk samlet Matematik samlet Dansk læsning Dansk mundtlig Kommunen, 2015/16 6,6 6,6 6,2 6,0 7,5 Kommunen, 2014/15 6,1 6,0 5,7 5,2 7,5 Kommunen, 2013/14 5,6 5,7 5,3 5,2 7,1 Landstal, 2015/16 7,1 7,1 6,9 6,8 7,9 Dansk retskrivning Dansk skriftlig Matematik problemløsn. Matematik færdigheder Engelsk Fysik/kemi Kommunen, 2015/16 6,6 6,2 6,2 6,4 7,7 6,2 Kommunen, 2014/15 5,7 6,0 5,3 6,2 6,9 6,4 Kommunen, 2013/14 4,6 5,9 4,9 5,6 6,6 6,1 Landstal, 2015/16 7,1 6,5 6,7 7,1 7,9 6,8 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Der ses en stadig forbedring af det faktiske karaktergennemsnit for bundne prøvefag i alt på samlet 1 karakterpoint fra 2013/14 til 2015/16. Denne udvikling udgøres af positiv udvikling i det faktiske karaktergennemsnit i alle fag og alle fagdiscipliner. Undtaget i mundtlig dansk, hvor der kan ses en stagnation fra 2014/15 til 2015/16 og fysik/kemi, hvor der ses en negativ udvikling i på 0,2 karakterpoint fra 2014/15 til 2015/16. 23

25 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, fordelt på fag og køn, kommuneniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Drenge Piger Drenge Piger Drenge Piger Kommunen, 2015/16 6,1 7,2 6,5 6,1 6,4 6,9 Kommunen, 2014/15 5,5 6,9 6,1 5,7 5,9 6,6 Kommunen, 2013/14 5,2 6,3 5,9 5,1 5,9 5,9 Landstal, 2015/16 6,4 7,8 7,0 6,7 6,7 7,5 Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Samme positive udvikling i det samlede karaktergennemsnit genspejler sig, når der ses nærmere på kønsfordelingen i karaktergennemsnittet. Der kan således ses en positiv udvikling i dansk, matematik og bundne prøvefag i alt for både drenge og piger over de seneste 3 år. Tabellen viser, at piger scorer højere faktisk karaktergennemsnit i dansk end drenge, mens drenge scorer højere faktisk karaktergennemsnit i matematik end piger. Forskellen i karaktergennemsnit i dansk mellem drenge og piger er på 1,1 karakterpoint, mens forskellen i karaktergennemsnit i matematik mellem drenge og piger blot er på 0,4 karakterpoint. Den positive udvikling i det samlede karaktergennemsnit i matematik trækkes især af pigerne, der over en 3 års periode er steget 1 karakterpoint, mens drengene tilsvarende blot er steget 0,6 karakterpoint. Mens pigerne ligger over drengene i faktisk karaktergennemsnit i dansk og i de bundne prøvefag, ligger drengene over pigerne i faktisk karaktergennemsnit i matematik. Resultatet synes at underbygge den almindelige antagelse, at drenge generelt udmærker sig i matematikfaget, mens piger generelt udmærker sig i andre fag end matematik. I forlængelse af denne argumentation er det værd at bemærke, at pigerne reelt har øget deres faktiske karaktergennemsnit i matematik betydeligt i forhold til drengene over de seneste 3 år. 24

26 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve i dansk, matematik og bundne prøvefag, 2015/16, skoleniveau Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Borgerskolen 6,5 6,3 6,5 Charlotteskolen 6,5 5,4 6,3 Fløng Skole 7,8 7,8 7,8 Gadehaveskolen 4,3 4,0 4,1 Hedehusene Skole 8,4 8,0 8,2 Mølleholmskolen 6,9 5,6 6,5 Selsmoseskolen 5,1 4,8 5,1 Sengeløse Skole 7,1 8,1 7,5 Torstorp Skole 6,3 6,5 6,7 Kommunen 6,6 6,2 6,6 Landstal 7,1 6,9 7,1 Note: Specialskoler og specialklasser er ikke indeholdt i tabellen. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Spændet mellem den bedst præsterende skole og den lavest præsterende skole i karaktergennemsnittet for dansk ligger på 3,3 karakterpoint, 2,5 karakterpoint i matematik og 4,1 karakterpoint i bundne prøvefag i alt. Fløng Skole, Hedehusene skolen, Sengeløse skole ligger pænt over landsgennemsnittet i karaktergennemsnit for matematik, mens samme gør sig gældende for Fløng Skole og Hedehusene Skole i karaktergennemsnittet for dansk, hvor Sengeløse Skole imidlertid ligger på landsgennemsnittet. To skoler ligger markant under landsgennemsnittet - det gælder Gadehaveskolen og Selsmoseskolen med henholdsvis 3 karakterpoint og 2 karakterpoint. Tal for specialskoler og elever i specialklasser Dansk Matematik Bundne prøvefag (i alt) Borgerskolen 5,8 7,2 6,4 Note: Tabellen indeholder tal for elever på specialskoler og i specialklasser. Gennemsnittet er beregnet for de elever, som har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Det er værd at bemærke, at specialklasserækken på Borgerskolen viser gode resultater for det faktiske karaktergennemsnit i matematik med et resultat, der ligger 0,3 over landstallet. Socioøkonomiske referencetal for 9. klasse Socioøkonomisk referencetal er et statistisk beregnet tal, der er anvendeligt i sammenligningen mellem skoler med samme type af elevgrundlag. Socioøkonomisk refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens reference fortæller, at tallet er et forventet karaktertal, der kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karakterresultater. 25

27 Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra den enkelte skoles elevgrundlag. I beregningen indgår udvalgte faktorer på individniveau som for eksempel køn, etnisk oprindelse og forældrenes uddannelse og indkomst. Disse faktorer ligger uden for skolernes indflydelse og er derfor interessante, idet undersøgelser viser, at elevernes faglige niveau ofte hænger sammen med deres sociale baggrund. På skoleniveau viser det sig ved, at skoler, der har mange elever fra ressourcestærke hjem, ofte har bedre gennemsnitsresultater i test og prøver end skoler, hvor eleverne kommer fra mindre ressourcestærke hjem. Socioøkonomiske referencer for 9. klasse, bundne prøver i alt ved Folkeskolens Afgangsprøve, 2015/16, skoleniveau Karaktergennemsnit Socioøkonomisk reference Borgerskolen 6,5 6,5 Charlotteskolen 5,9 6,0 Fløng Skole 7,8 7,4 Gadehaveskolen 4,1 5,0* Hedehusene Skole 8,2 7,7 Mølleholmskolen 6,5 6,6 Selsmoseskolen 5,1 5,3 Sengeløse Skole 7,5 7,2 Torstorp Skole 6,7 6,6 Note: Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser, hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Dansk Orden er ikke medregnet. Specialskoler og klasser samt kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke. En stjernemarkering angiver, at skolens karaktergennemsnit er statistisk signifikant forskelligt (ved 95% signifikansniveau) fra dens socioøkonomiske reference. En statistisk signifikans på 95% udtrykker, at afgørelsen af om afvigelsen mellem karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference er signifikant, er korrekt med 95% sandsynlighed. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Generelt følger de fleste skoler det forventede karaktergennemsnit med mindre afvigelser i positiv eller negativ retning. Et par skoler skiller sig ud. Hedehusene Skole afviger positivt i det faktiske karaktergennemsnit i forhold til det forventede karaktergennemsnit med 0,5 karakterpoint, mens Gadehaveskolen afviger negativt med det faktiske karaktergennemsnit i forhold til det forventede karaktergennemsnit med 0,9 karakterpoint. Tabellen viser ikke udviklingen over de seneste år og viser dermed heller ikke, hvilken progression - om nogen - de enkelte skoler har haft i faktisk karaktergennemsnit versus det forventede karaktergennemsnit. Data fra uddannelsesstatestik.dk viser imidlertid, at den socioøkonomiske referencekarakter er steget for 6 af kommunens skoler over de seneste 3 år. Der ses i data fra ovennævnte kilde en positiv udvikling i de socioøkonomiske referencetal for Borgerskolen, Fløng skole, Hedehusene skole, Selsmoseskolen, Sengeløse skole og Torstorp skole. 26

28 Charlotteskolen og Mølleholmskolen har begge haft en negativ udvikling i de socioøkonomiske referencetal og en samtidig negativ udvikling i de faktiske karaktergennemsnit. Faldet i karaktergennemsnit og socioøkonomisk referencetal skal ses i lyset af, at begge skoler udviste en positiv udvikling i skoleåret 2014/15, men mens Charlotteskolen placerer sig cirka på niveauet for 2013/14, fastholder Mølleholmskolen et fortsat højt niveau i sammenligning med skoleåret 2013/14. Andel af 9. klasseelever med 02 eller derover i dansk og matematik Udviklingen i andelen af elever, der opnår karakteren mindst 02 i dansk og matematik har været støt stigende siden 2013/14 og antyder dermed en mere stabil, positiv udvikling. Det kan læses af data, at pigerne over de seneste tre år til stadighed har fastholdt en lavere andel af elever med karakteren mindst 02 end drengene på trods af, at andelen af både drenge og piger med karakteren mindst 02 har været støt stigende. Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik fordelt på køn, kommuneniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolernes indberetning. Der ses en stadig stigende andel af elever, der opnår karakteren 02 eller derover for både drenge og pigers vedkommende. Mens andelen af drenge, der får 02 eller derover nu blot er 0,1 procentpoint fra at indhente landstallet, ligger pigerne 0,4 procentpoint fra at indhente landstallet. 27

29 Andel af elever i 9. klasse med karakteren 02 eller derover i både dansk og matematik, 2015/16, skoleniveau Note: Specialskoler og klasser er ikke indeholdt i tallene. Kun elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik, indgår i beregningen. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tabellen viser andelen af elever med karakteren 02 eller derover alene i fagene dansk og matematik og altså ikke de bundne prøvefag i alt. Fløng Skole, Hedehusene Skole og Sengeløse Skole udmærker sig ved både at have høje faktiske karaktergennemsnit og en høj andel af elever, der opnår karakteren mindst 02. Disse skoler har samtidig høje, forventede karaktergennemsnit (socioøkonomiske referencetal), som skolerne tillige har præsteret over i faktisk karaktergennemsnit i 2015/16. Det kunne indikere, at der sker et løft af svage elever ved at være i et klassemiljø med en høj andel af elever, der præsterer høje karakterer. Et andet perspektiv kunne være, at der ganske simpelt ikke er en særlig høj andel af læringsudfordrede elever på de nævnte skoler - et argument, der synes at blive underbygget af de socioøkonomiske referencetal. Selsmoseskolen, som placerer sig næstlavest med karaktergennemsnittet i dansk og matematik i sammenligning med landsgennemsnittet (henholdsvis 2 og 2,1 procentpoint under), har alligevel en relativt høj andel af elever med karakteren 02 eller derover sammenlignet med kommunens andre skoler. Det tyder på, at det relativt lave resultat i faktisk karaktergennemsnit præges af, at en stor andel af elever faktisk opnår karakteren mindst 02 i dansk og matematik. Samme udvikling gør sig gældende for Borgerskolen, Charlotteskolen. Mølleholmskolen placerer sig relativt højt i faktisk karaktergennemsnit i 9. klasses afgangsprøver i dansk og matematik med henholdsvis 0,3 karakterpoint over og 0,6 karakterpoint under kommunegennemsnittet. Ovenstående tabel viser imidlertid, at skolen placerer sig lavt i forhold til andelen af elever, der opnår karakteren mindst 02 i dansk og matematik. Det tyder på, at det relativt høje faktiske karaktergennemsnit ikke er under påvirkning af elever, der ligger lavt i karaktergennemsnit, idet der ses en lav andel af elever, der opnår karakteren mindst 02 i dansk og matematik. Torstorp er sammenlignelig med Mølleholmskolen i forhold til faktisk og forventet karaktergennemsnit, men har en højere andel af elever, der opnår karakteren mindst

30 Udvikling i andelen af elever i 9. Klasse, der ikke har opnået karakteren 02 i både dansk og matematik, kommuneniveau Skoleår Antal elever Antal elever der ikke har opnået 02 Andel elever der ikke har opnået 02 Udvikling siden forrige skoleår 2015/ ,8% -29,0% 2014/ ,2% -21,9% 2013/ ,5% - Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS) Udviklingen i andelen af elever, der ikke opnår karakteren mindst 02 i dansk og matematik ved 9. klasses afgangsprøve er gået i en positiv retning. Andelen af elever, der ikke opnåede karakteren mindst 02 i 2015/16 ses således reduceret. I forhold til det kommunale mål om at reducere andelen af elever, der ikke opnår karakteren mindst 02 ved 9. og 10. klasses afgangsprøve, afspejler denne tabel udviklingen for 9. klasse. Udvikling i andelen af elever i 10. Klasse, der ikke har opnået karakteren 02 i dansk og matematik, kommuneniveau Skoleår Antal elever Antal elever med resultat under 02 Andel elever med resultat under ,6 86,2 Udvikling ,3 Kilde: Kommunens egen indberetning. Datagrundlag: Linie 10 og Ungdomsskolen. Elevgrundlag per maj 2015 og Mens der ses en positiv udvikling i andelen af elever, der ikke opnår karakteren mindst 02 for 9. klasses afgangsprøve, ses der en negativ udvikling i andelen af elever, der ikke opnår karakteren 02 i dansk og matematik. Det ses således, at der er en lavere andel elever, der har opnået karakteren 02 ved 10. klasses afgangsprøve. Det er endnu for tidligt med ovenstående datagrundlag at udsige noget generelt mønster i udviklingen. 29

31 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE (95 % -MÅLSÆTNINGEN) Høje-Taastrup Kommune har med de kommunale mål for folkeskolen valgt at lægge sig tæt op af det nationale mål om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Følgende vises resultater for, hvordan Høje-Taastrup Kommune placerer sig i forhold til 95 % - målsætningen. Disse resultater suppleres af data vedrørende de kommunale mål og tilsammen danner disse baseline for senere vurdering af, hvor langt Høje-Taastrup Kommune er i forhold til at nå de kommunale mål. De kommunale mål er: 1. Flere uddannelsesparate elever i 8. klasse - max. 25 % ikke-uddannelsesparate fra august Andelen af elever, som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik ved afgangsprøverne i 9. og 10. klasse skal nedbringes med 10 % pr. år med udgangspunktet i opnåede karakterer i skoleåret 2015/ Flere elever vælger en erhvervsuddannelse, så der fra optagelsesåret 2017/18 ses en stigning på 10 % pr. år indtil 35 % af elever i 9. og 10. klasse vælge EUD. Følgende præsenteres resultater for andelen af uddannelsesparathedsvurderede elever i 8.klasse samt, andelen af elever, der efter henholdsvis 3, 9 og 15 måneder er i gang med en ungdomsuddannelse og hvordan søgningen til henholdsvis erhvervsfaglig og gymnasiale uddannelser fordeler sig. Uddannelsesparathed Elever i 8. klasse vurderes i december i deres 8. klasses årgang i forhold til deres uddannelsesparathed. Denne vurdering er foreløbig og bliver endeligt afgjort i 9. eller 10. klasse, hvor elevernes uddannelsessøgning er afgjort. I forhold til det kommunale mål om at reducere andelen af elever, der vurderes ikke-uddannelsesparat i deres 8. Klasse, er det derfor denne foreløbige uddannelsesparathedsvurdering, der er interessant at følge. Nedenstående ses data for andelen af ikke-uddannelsesparate for årgang 2015/16. Disse data vil danne baseline i kommende år for at følge udviklingen i forhold til målet. Ikke uddannelsesparate elever i 8. kl. / første standspunktskarakter dec. 2015, kommuneniveau 8. klasse - december 2015 Antal Andel Høje-Taastrup % Kilde: Kommunens egen indberetning. Uddannelsesstatus I forlængelse af de politiske visioner for Børne- og Ungeområdet samt de kommunale mål for elevers søgning til ungdomsuddannelse, er det tillige interessant at se på, i hvilken grad det lykkes med at fastholde elever i deres valgte uddannelser. I forbindelse med kommunens Uddannelse til Alle handleplan præsenteres tillige data om fastholdelse og frafald. Disse data trækkes i vid udstrækning fra UU-Vestegnen, hvis datagrundlag indbefatter 9. og 10. klasse samt privatskoler. 30

32 Der kan derfor forekomme afvigelser i de analyser, der kan udledes af nedenstående data i forhold til data præsenteret under Uddannelse til Alle handleplanen. Høje-Taastrup Kommune har under handleplanen 'Uddannelse Til Alle' valgt at fokusere på to områder: 1. at forbedre de unges muligheder for at blive klædt godt nok på i grundskolen til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. 2. på at mindske frafald på ungdomsuddannelserne. Arbejdet med disse fokusområder forventes at munde ud i viden om og anbefalinger til, hvordan elever bedre rustes til ungdomsuddannelse og bedre fastholdes i ungdomsuddannelse, hvilket må formodes at føre til indsatser for at skabe en positiv udvikling i både overgang til og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Nedenstående data er trukket fra LIS ministeriets statistikbank, og præsenterer elevernes uddannelsesstatus henholdsvis 3, 9 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Data udsiger noget om evnen til at fastholde eleverne på ungdomsuddannelserne. Evnen til fastholdelse forudsætter som én af flere faktorer god uddannelsesvejledning i de tidlige klasser. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 9. klasse, kommuneniveau Note: Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 9. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. 9. klasseelever der fortsætter i 10. klasse, er indeholdt i kategorien Ikke påbegyndt ungdomsuddannelse i tallene for 9. klasse. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Andelen af elever, der 9 måneder efter afsluttet 9. klasse fortsat er i uddannelse er øget i 2013/14 i forhold til 2012/13 og flugter således med landstallet med kun 2,8 procentpoint til forskel. Samtidig ses en højere andel af elever, der ikke er i ungdomsuddannelse (evt. fordi de er gået videre i 10. klasse/efterskole) end landstallet. Der ses desuden en større andel af elever, der har en afbrudt ungdomsuddannelse bag sig end tidligere år i Høje-Taastrup Kommune. Der er et vist mørketal i denne læsning, idet der i datagrundlaget for elever, der er i ungdomsuddannelse også indgår elever, som har afsluttet grundforløb på erhvervsuddannelse, men endnu ikke er gået i gang med hovedforløbet. Det kan 31

33 ikke læses af ovenstående, hvor mange af denne type elever, der kommer i gang med hovedforløbet og derfor kan regnes som reelt under uddannelse. Uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasse, kommuneniveau Elever, som har fuldført et grundforløb på erhvervsuddannelserne tæller som værende i gang med en erhvervsuddannelse, selvom de ikke er i gang med et hovedforløb 9 mdr. efter afgang fra 10. klasse. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 10. klasse. På trods af, at grafen afspejler de tilgængelige data i LIS, kan der forekomme enkelte barer i grafen, som ikke summerer til '100%'. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Høje-Taastrup Kommune ligger 4,4 procentpoint fra landstallet for uddannelsesstatus 9 måneder efter afsluttet 10. klasses afgangsprøve i forhold til andelen af elever, der ikke er i uddannelse. Der ses fortsat, at Høje-Taastrup har en lavere andel af elever, der efter 10. klasse er i ungdomsuddannelse, end hvad der er gældende for landstallet og samtidig ses det, at der er en højere og stadig stigende andel af de unge i Høje-Taastrup Kommune, der fravælger ungdomsuddannelse midt i forløbet, end der ses for landstallet. 32

34 Andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse Nedenstående præsenterer resultatet for uddannelsesstatus henholdsvis 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse samt hvor stor en andel, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse hhv. 3 måneder og 15 måneder efter afsluttet 9. klasse samt andel af elever, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse, kommuneniveau Note: At have gennemført mindst én ungdomsuddannelse efter 6 år vil sige, at man forventes enten at have gennemført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. For landstal er seneste år 2015 for tallene for 3 måneder og 6 år (forventet). Seneste landstal for 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Mens andelen af elever, der er i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse flugter stabilt med landstallet, så afviger andelen af elever, der er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse negativt fra landstallet. Udviklingen de seneste 3 år viser, at en faldende andel elever er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det tyder på, at der er et vist frafald fra ungdomsuddannelser inden for det første år efter opstart efter 9. klasse. Ovenstående indikerer et behov for at undersøge karakteren af den udfordring, som det tyder på, at Høje-Taastrup Kommune har dels i forhold til at ruste elever til ungdomsuddannelse, dels at yde vejledning til elever forud for uddannelsesstart og dels at fastholde elever i ungdomsuddannelse. I skrivende stund undersøges netop disse forhold i forbindelse med projektet Uddannelse til alle. 33

35 Andel elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Mens der er en stadig stigning i andelen af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse set over perioden , ses der et samtidig fald i andelen af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en erhvervsfaglig udvikling. Andelen af elever, der er i gang med en gymnasial uddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse ligger over landsgennemsnittet. Andre tal fra UU-Vestegnen viser, at der er større søgning til erhvervsfaglige uddannelser end ovenstående tabel viser. Afvigelsen skyldes, at datagrundlaget fra UU-Vestegnen udgøres af elever fra 10. klasse og Ungdomsskolen ud over elever efter afsluttet 9. klasse. Datagrundlaget i ovenstående data udgøres af elever med afsluttet 9. klasse. Andel elever, der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse, opdelt på type, kommuneniveau Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Den stadige stigning i andelen af elever, der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse modsvares af et samtidigt fald i andelen af elever, der 15 måneder er i gang med en gymnasial ungdomsuddannelse. Det tyder på, at mens en relativt stor andel af eleverne vælger gymnasium efter afsluttet 9. klasse, så sker der et vist frafald inden for det første år. Jævnfør ovenstående tabel tyder det på, at nogle af disse frafaldne elever men ikke alle søger erhvervsfaglig uddannelse. 34

36 Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse, hhv. 3 og 15 måneder efter afsluttet 9. eller 10. klasse, skoleniveau 3 måneder 15 måneder Klasse 9. Klasse Borgerskolen 32,9% 86,7% Charlotteskolen 39,0% 62,1% Fløng Skole 50,0% 89,2% Gadehaveskolen 50,0% 88,1% Hedehusene Skole 42,1% 91,7% Mølleholmskolen 41,9% 75,3% Selsmoseskolen 54,5% 63,2% Sengeløse Skole 59,4% 81,0% Torstorp Skole 42,6% 93,8% Kommunen 41,5% 77,4% Note: Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet klassetrinnet. Skoler, hvor der ikke er tilgængelige nøgletal i LIS, vises ikke og indgår ikke i kommunegennemsnittet. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Fløng Skole, Gadehaveskolen, Selsmoseskolen og Sengeløse Skole udmærker sig ved, at en relativt høj andel af eleverne er videre i ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse i Andelen af elever, der fortsat er i ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er relativ høj for flere skoler. Charlotteskolen og Selsmoseskolen placerer sig lavest på listen med blot 62,1 % og 63,2 % i andelen af eleverne, der fortsat er i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. 10. klasses årgang er ikke repræsenteret i datamaterialet. 35

37 TRIVSELSMÅLINGER I KLASSE Trivselsmålinger falder ind som en del af de obligatoriske målinger, som alle landets folkeskoler skal gennemføre hvert år. Resultaterne fra disse trivselsmålinger indgår dels i ministeriets årlige statusredegørelse og dels i folkeskolerne og kommunernes systematiske arbejde med trivsel og udvikling af undervisningsmiljøet. Det er et vilkår for undersøgelsen, at den giver et øjebliksbillede, der er under påvirkning af, hvad den pågældende elev har oplevet lige op til besvarelsen - et vilkår, der i øvrigt er universelt gældende ikke kun for skolerne i Høje-Taastrup Kommune, men også på landsplan. For kvalitative spørgeskemaundersøgelser gælder det ligeledes, at der er et vist fortolkningsrum i besvarelsen af spørgsmålene, som er under påvirkning af, hvordan, hvornår og i hvilken atmosfære spørgsmålene stilles. Det er nogle af de usikkerhedsparametre, som er et grundvilkår for kvalitative undersøgelser. I det lys bidrager data fra trivselsmålingerne med viden om elevernes oplevelse af deres liv i skolen på en række faktorer, som der menes at indvirke på elevernes læring. Elevernes trivsel vurderes ud fra fire indikatorer: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration, ro og orden. En femte indikator - generel skoletrivsel - giver et overbliksbillede over trivsel generelt baseret på resultater fra de fire trivselsindikatorer individuelt. Indikatorerne defineres som følgende: Faglig trivsel omfatter elevens oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Social trivsel omfatter elevens opfattelse af klassen og fællesskabet, tilhørsforhold til skolen samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration i undervisningen omfatter elevens oplevelse af medbestemmelse og motivation samt lærernes støtte og opbakning. Ro og orden i klassen omfatter elevernes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Endelig er der en tværgående kategori - Generel skoletrivsel - som giver et samlet indtryk af de fire indikatorer. I et notat fra undervisningsministeriet marts 2016 er det konkluderet, at der er en positiv sammenhæng mellem opnåede testresultater i de nationale tests og elevernes oplevede trivsel, når man ser på opnåelsen af et godt testresultat og de fire trivselsindikatorer under ét og samtidig tager højde for elevernes sociale baggrunde. TRIVSEL I FOLKESKOLERNE I HØJE-TAASTRUP KOMMUNE Trivselsmålinger tager udgangspunkt i spørgeskemabesvarelser fra elever i folkeskolerne klasse besvarer 20 spørgsmål, hvoraf der i nedenstående er valgt et repræsentativt udsnit af spørgsmål, der særligt fordeler sig på trivselsindikatorerne social trivsel samt støtte og inspiration i 36

38 undervisningen. Det giver dermed et billede af trivslen i klasse, der i særlig grad omhandler relationerne til lærere og kammerater i klassen klasse besvarer 40 spørgsmål, som i data repræsenteret i nærværende er et tværsnit af besvarelserne og altså ikke ved et udvalg af spørgsmålene, der stilles i trivselsundersøgelsen for de ældste årgange. Trivsel i klasse Det er værd at bemærke, at de udvalgte spørgsmål særligt vægter trivselsindikatorerne social trivsel (de tre første spørgsmål) og støtte og inspiration (de tre sidste spørgsmål). Spørgsmålet: 'Er du glad for dine lærere?' kan falde ind under social trivsel såvel som trivselsindikatoren støtte og inspiration. Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015/16, kommuneniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? 37

39 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Vedrørende de tre første spørgsmål, som omhandler elevernes sociale relationer til andre kammerater i skolen, placerer Høje-Taastrup Kommune sig over landstallet i forhold til elevernes oplevelse af at blive drillet og at føle sig alene. Forskellen er dog marginal i forhold til elevernes oplevelse af at føle sig alene. Det tyder på, at der i forhold til landstallet er en højere andel af elever i Høje-Taastrup Kommune, der føler sig drillet og alene. Høje-Taastrup Kommune ligger under landstallet i forhold til at være glad for sin klasse, hvilket kan have en vis relation til de to førnævnte besvarelser. Vedrørende spørgsmål om elevernes relation til lærerne ses en positiv udvikling i forhold til sidste år og Høje-Taastrup Kommune ligger identisk med landstallet for besvarelsen 'ja, meget' og næsten identisk i besvarelsen 'ja, lidt', men altså over niveauet for landstallet i besvarelsen 'nej'. Eleverne oplever i høj grad at blive hjulpet af deres lærere, men også her tegner sig samme mønster som i ovenstående i forhold til landstallet. Mens en stor gruppe elever synes, at de får lidt 38

40 eller meget hjælp af lærerne, så er der i forhold til landstallet en større gruppe elever, der oplever, at de ikke får hjælp af lærerne. De sidste to spørgsmål omhandler elevernes oplevelse af deltagelse i undervisningen. Her oplever en stor del af eleverne, at de lærer noget spændende i skolen. Gruppen af elever, der oplever, at de ikke lærer noget spændende i skolen ligger 0,2 procentpoint over landstallet. 54 % af eleverne besvarer, at de nogle gange eller ofte er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne. 12 % oplever, at de tit er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne og det ligger 0,3 procentpoint over landstallet. Elever, der oplever, at de ikke er med til at bestemme, hvad de skal lave i timerne er på niveau med landstallet. Generelt viser resultaterne af trivselsmålinger i klasse, at en større gruppe af elever end på landsplan har relationer til deres kammerater, der efterlader dem med en oplevelse af at blive drillet og føle sig alene i klassen. I forlængelse heraf ses også en større gruppe af elever, der ikke er glade for deres klasse, end der ses i forhold til landsplan. I forhold til elevernes relation til deres lærere viser resultaterne, at der har været en positiv udvikling i forhold til sidste år, men Høje-Taastrup Kommune placerer sig fortsat - omend marginalt - over landsniveauet i forhold til elever, der oplever, at de ikke er glade for deres lærere eller oplever, at de ikke får hjælp af deres lærere. Resultaterne for elevernes oplevelse af deltagelse i undervisningen viser, at en større gruppe end på landsplan oplever, at de ikke lærer noget spændende i skolen, mens elevernes oplevelse af medbestemmelse ligger på landsniveau. Andel elever, der på udvalgte spørgsmål har angivet den ringest mulige trivsel, 2015/16, skoleniveau Er du glad for din klasse? Føler du dig alene i skolen? Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? Er du glad for dine lærere? Er lærerne gode til at hjælpe dig? Lærer du noget spændende i skolen? Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Svarkategori Nej Ja, tit Ja, tit Nej Nej Nej Nej Borgerskolen 3,3% 9,9% 9,7% 2,9% 5,8% 10,9% 42% Charlotteskolen 3,4% 8,0% 11,6% 2,8% 5,6% 4,0% 44% Fløng Skole 3,6% 5,8% 9,5% 2,7% 2,2% 8,1% 36% Gadehaveskolen 6,5% 11,5% 15,6% 2,0% 3,2% 7,8% 30% Hedehusene Skole 5,8% 10,5% 16,3% 4,5% 2,0% 10,6% 47% Mølleholmskolen 4,2% 11,8% 13,9% 2,8% 3,5% 7,4% 56% Reerslev Skole 1,2% 7,2% 10,8% 1,2% 2,4% 6,1% 46% Selsmoseskolen 15,2% 13,2% 26,2% 4,8% 5,6% 8,5% 50% Sengeløse Skole 4,2% 9,5% 14,8% 8,8% 7,6% 14,4% 65% Torstorp Skole 3,1% 5,4% 9,3% 0,8% 1,9% 5,0% 46% Kommunen 4,6% 9,1% 12,9% 3,2% 4,0% 8,3% 46% Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. De syv viste spørgsmål, er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Eleverne har for hvert spørgsmål haft mulighed for at svare på en 3-gradsskala tabellen her viser andelen, der har angivet den ringest mulige trivsel. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) 39

41 Tabellen afspejler den ringest mulige trivsel og fungerer dermed som pejlemærke for, i hvilket omfang der er grund til bekymring i forhold til de resultater, som hver af de viste skole har for deres elevers besvarelser på de syv udvalgte spørgsmål. Følgende analyseres data i forhold til resultater, der afviger positivt/negativt fra kommunegennemsnittet. I forhold til kammeratrelationer (de tre første spørgsmål) placerer Charlotteskolen, Fløng Skole, Reerslev Skole og Torstorp skole sig under kommunegennemsnittet på alle parametre. Kun Charlotteskolen ligger over kommunegennemsnittet i forhold til besvarelsen af spørgsmålet: 'Er lærerne gode til at hjælpe dig?', mens langt de fleste eleverne samtidig svarer, at de er glade for deres lærere. Borgerskolen ligger ligeledes under kommunegennemsnittet på de fleste parametre, men over kommunegennemsnittet i forhold til elevernes oplevelse af at føle sig alene, på spørgsmålet om lærerne er gode til at hjælpe og oplevelsen af at lære noget spændende i skolen. Både på Charlotteskolen og på Borgerskolen er langt de fleste elever glade for deres lærere, mens begge skoler ligger over kommunegennemsnittet på spørgsmålet om lærerne er gode til at hjælpe. Dette paradoks kan forklares ved, at begge spørgsmål kan forstås både i forhold til social og faglig trivsel. Mens spørgsmålet om at være glad for lærerne formentlig primært forstås ud fra den personlige og sociale relation og mindre i forhold til den faglige relation, så kan spørgsmålet om lærerne er gode til at hjælpe forstås både socialt (gode til at hjælpe, hvis jeg er ked af det, bliver drillet, ikke kan finde mine sko) og fagligt (god til at hjælpe med lektier, god til at hjælpe med at svare på mine spørgsmål mv.). Der er således - som ved alle kvalitative undersøgelser - en vis usikkerhed omkring, hvad der er vægtet i svarene, hvorfor dette paradoks kan opstå mellem på den ene side at være glad for lærerne og på den anden side at opleve, at lærerne ikke er gode til at hjælpe. Mølleholmskolen og Gadehaveskolen ligger under kommunegennemsnittet på flere af parametrene. Det er værd at bemærke, at begge skolers resultater for børnenes relationer med deres lærere ligger på et lavt niveau for ringest mulige besvarelse. Der er altså en stor andel af eleverne i klasse, der både er glade for deres lærere og som oplever, at lærerne er gode til at hjælpe. Resultater for disse skoler tyder på, at en stor andel af eleverne oplever at blive drillet og føle sig alene. Med resultater, der viser gode lærerrelationer, tyder det på, at der er et godt udgangspunkt for at arbejde med elevernes trivsel i forhold til relationer mellem kammeraterne. Over kommunegennemsnittet på alle eller næsten alle parametre ligger Hedehusene Skole, Selsmoseskolen og Sengeløse Skole. Mens Selsmoseskolen og Hedehusene skole særligt påkalder opmærksomhed i forhold til elevernes sociale trivsel, så påkalder Sengeløse Skole sig desuden opmærksomhed på elevernes relation til deres lærere og oplevelsen af medbestemmelse og motivation. På Hedehusene Skole udtrykker en høj andel elever, at de ikke er glade for deres lærere, men samtidig oplever en meget stor andel af eleverne, at lærerne er gode til at hjælpe. En forklaring kunne være elevernes forforståelse i forhold til besvarelse af spørgsmålet. 40

42 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015/16, kommuneniveau Note: Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Trivsel for klasse er øget på alle indikatorer i forhold til sidste år og ligger på alle indikatorer 0,1 procentpoint under landstallet med undtagelse af indikatoren 'Støtte og inspiration', som ligger på niveau med landstallet. Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015/16, kommuneniveau Social trivsel Faglig trivsel 41

43 Støtte og inspiration Ro og orden Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Ovenstående tabel baserer sig på besvarelser fra eleverne af 40 spørgsmål fordelt under 4 tematikker. Datamaterialet er brugbar i forhold til at se udviklingen på de 4 trivselsindikatorer, mens det i denne tabel ikke er muligt at se, hvilke faktorer inden for hver trivselsindikator, der er udslagsgivende for resultatet. I nedenstående suppleres med data fra uddannelsesstatestik.dk for at kvalificere og nuancere data i ovenstående. På alle 4 trivselsindikatorer tyder det på, at trivslen generelt er forbedret i forhold til kommunens resultat 2014/15. Social trivsel 92 % (90 % i 2014/15) af kommunens elever svarer inden for de to bedst mulige svarkategorier på skalaen for trivselsindikatoren 'social trivsel'. Om end andelen af elever, der trives socialt, er øget i forhold til sidste år, ligger resultatet fortsat under landstallet. Resultatet antyder, at en høj andel af kommunens elever i klasse synes at trives godt eller over middel. Samtidig ses det, at 8 % (10 % i 2014/15) af besvarelserne inden for denne trivselsindikator falder inden for de to ringest mulige svarkategorier på skalaen. I data på uddannelsesstatestik.dk ses det, at det især elevernes svar på deres oplevelse af deres relationer til andre kammerater, der bidrager negativt til det samlede resultat. Det gælder spørgsmål som oplevelsen af tryghed i skolen, at blive mobbet, at være glad for sin klasse og om andre accepterer dem, som de er. I alle disse spørgsmål svarer en højere andel indenfor de ringest mulige svar kategorier end hvad der ses på landsplan. 42

44 Faglig trivsel Samme positive udvikling ses også for trivselsindikatoren 'faglig' trivsel. Mens faglig trivsel ligger under landstallet, så ses alligevel en positiv udvikling på denne trivselsindikator i forhold til kommunens resultat for 2014/15. Der er således 87 % af eleverne, der svarer indenfor de to bedst mulige svarkategorier på skalaen og 13 %, der svarer indenfor de to ringest mulige svarkategorier. Godt hver tiende elev synes således ikke at trives fagligt. På baggrund af data fra uddannelsesstatestik tyder det på, at den samlede positive udvikling i faglig trivsel især er båret af oplevelsen af at kunne følge med i det faglige stof i undervisningen og at kunne lære godt i skolen, mens evnen til at finde koncentration ved forstyrrelse og selv at kunne finde løsninger på faglige udfordringer er en lidt større udfordring for eleverne i Høje-Taastrup Kommune end hvad der ses på landsplan. Støtte og inspiration Vedrørende trivselsindikatoren 'støtte og inspiration' ses ligeledes en positiv udvikling i forhold til kommunens resultat for 2014/15 - en udvikling, der samtidig placerer Høje-Taastrup over landstallet i de to bedst mulige svarkategorier. 68 % af eleverne svarer inden for de to bedst mulige svarkategorier og 32 % svarer inden for de to ringest mulige svarkategorier. Omend Høje-Taastrup Kommune placerer sig over landstallet inden for denne trivselsindikator i de to bedst mulige svarkategorier, er det værd at bemærke, at cirka en tredjedel af elevernes besvarelser placerer sig i de to ringest mulige svarkategorier. Hvad der specifikt indvirker på resultatet er ikke muligt at udlede af ovenstående, men det tyder på, at der er en udfordring indenfor denne trivselsindikator, men altså en udfordring, som ikke blot Høje-Taastrup Kommune står overfor. Data fra uddannelsesstatestik.dk viser, at en gruppe eleverne oplever, at lærerne ikke hjælper dem, som de har brug for. Samtidig ses det dog, at en større andel elever end landstallet oplever, at undervisningen giver eleven lyst til at lære mere. Ro og orden For trivselsindikatoren 'ro og orden' ses tillige en positiv udvikling i forhold til kommunens resultat i 2014/ % af elevernes besvarelser falder inden for de to bedst mulige svarkategorier, mens 20 % svarer inden for de to ringest mulige svarkategorier. Kommunens tal ligger 5 procentpoint over landsresultatet. På baggrund af data fra uddannelsesstatestik tyder det på, at det særligt er støjniveauet i klasserummet, der bidrager til det samlede resultat for Høje-Taastrup Kommune for denne trivselsindikator. 43

45 Indikatorer for trivsel opdelt på temaer, 2015/16, skoleniveau Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Borgerskolen 4,1 3,8 3,3 3,8 Charlotteskolen 4,0 3,8 3,4 3,6 Fløng Skole 4,1 3,6 3,2 3,6 Gadehaveskolen 3,8 3,6 3,3 3,4 Hedehusene Skole 4,0 3,8 3,3 3,6 Mølleholmskolen 4,0 3,7 3,3 3,7 Reerslev Skole 4,1 3,8 3,2 3,8 Selsmoseskolen 4,2 3,6 3,4 3,6 Sengeløse Skole 4,1 3,7 3,4 3,8 Torstorp Skole 4,0 3,7 3,3 3,6 Kommunen 4,0 3,7 3,3 3,7 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) I forhold til social trivsel placerer alle skoler sig i den høje ende af 5-trins skalaen for niveauplacering. På de øvrige indikatorer placerer alle skoler sig over midten af skalaen. Jævnfør i øvrigt med førnævnte data på de enkelte trivselsindikatorer. 44

46 FRAVÆR Nedenstående præsenteres udviklingen i fravær generelt samt udviklingen i de tre typer af fravær, som der opereres med i fraværsbekendtgørelsen. Ligeledes præsenteres data for udviklingen i fravær på skoleniveau. Det samlede fravær alle fraværstyper Kilde: uddannelsesstatestik.dk; tilgået den 15. februar 2017 Ovenstående viser, at Høje-Taastrup Kommune har en svingende udvikling i det samlede fravær, men en udvikling, der ligger på et stabilt højere niveau, end hvad der ses på landsplan og tillige med større udsving, end hvad der ses på landsplan. Der ses tillige en positiv udvikling i det samlede fravær i forhold til kommunens resultat sidste år. Dette års resultat antyder, at sidste års resultat var et abnormt udsving, eftersom det samlede resultat dette år er tilbage på eller lidt over kommunens niveau for de øvrige år. Nedenstående præsenteres et mere differentieret blik på de enkelte fraværstyper, som viser, at Høje-Taastrup Kommune afviger meget lidt fra landstallet for både lovligt fravær og sygefravær, mens det ulovlige fravær ligger på et stabilt højere niveau. Det indikerer, at ulovligt fravær er hovedårsagen til niveauet for kommunens samlede fraværsgennemsnit. Lovligt fravær Kilde: uddannelsesstatestik.dk; tilgået den 15. februar

47 Sygefravær Kilde: uddannelsesstatestik.dk; tilgået den 15. februar 2017 Ulovligt fravær Kilde: uddannelsesstatestik.dk; tilgået den 15. februar

48 INKLUSION I 'Aftalen om kommunernes økonomi for 2013' indgår det konkrete mål, at andelen af elever, der inkluderes i den almindelige undervisning, skal øges, således at der i 2015 skal være 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015, der indgår i den almindelige undervisning i folkeskolen. Dette bygger på en politisk beslutning om, at folkeskolen grundlæggende skal tilgodese alle børns læring og trivsel. Børn med særlige behov skal derfor kunne undervises i almen undervisning med deres kammerater, men skal understøttes med den nødvendige støtte og hjælpemidler. Ansvaret for vurderingen af, hvorvidt en elev kan optages i almen undervisning, ligger hos skolelederen. Høje-Taastrup Kommune har en række specialklassetilbud, men har fortsat en stabilt høj grad af inklusion set i forhold til landstallet. Inklusionsgrad (andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning), kommuneniveau Note: Nøgletallet er opgjort i forhold til elevernes bopælskommune og beregnes som andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning i forhold til det samlede antal elever. Det vil sige elever, der ikke modtager undervisning i specialklasser i forhold til det samlede antal elever. Elever i specialskoler og dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder er per definition specialklasseelever. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning, kommuneniveau Antal klager 2015/ / /14 3 Kilde: Kommunens egen indberetning Der ses en tilbagevenden i antal klager til Klagenævnet for Specialundervisning til niveauet for 2013/14. Karakteren af disse klager er ikke nærmere defineret. 47

49 KVALITETSOPLYSNINGER Følgende viser resultater for kvaliteten i Høje-Taastrup Kommunes folkeskoler. Kvalitetsoplysninger omhandler, i hvor høj grad kommunens folkeskolelærere har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Disse oplysninger indgår som en del af de lovpligtige elementer, som kvalitetsrapporten skal indeholde. KOMPETENCEDÆKNING Data for kompetencedækning viser, i hvor stor udstrækning der undervises i de enkelte fag af lærere, der har undervisningskompetence i det fag, de underviser i enten ved uddannelse, linjefagsuddannelse eller tilsvarende, akkrediterede kompetencer. Samlet kompetencedækning, kommuneniveau Note: Kompetencedækning forstås som undervisning af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Høje-Taastrup Kommune øger år for år den samlede kompetencedækning og har hævet niveauet 7 procentpoint siden 2013/14. 48

50 Kompetencedækning opdelt på fag, 2015/16, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. De bundne prøvefag dansk, matematik og fysik/kemi (et af de tre fælles fag) udmærker sig ved at have en kompetencedækning, der ligger højt og på niveau med landstallet. De øvrige bundne prøvefag i fællesfag (biologi, geografi) og det bundne prøvefag engelsk ligger en del lavere end landstallet for kompetencedækning. 49

51 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2015/16, kommuneniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i tallene. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Det ses, at den generelle kompetencedækning øges, jo højere klassetrin, der er tale om. Denne udvikling ses både på kommunalt niveau og på landsniveau, mens der på det kommunale niveau dog ses lavere kompetencedækning i 3. og 4. klasse end for 1. og 2. klasse og ligeledes ses der et dyk i kompetencedækningen i 6. klasse. Samlet kompetencedækning, 2015/16, skoleniveau Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning samt kommunens indberetning. Borgerskolen, Fløng skole, Reerslev Skole, Selsmoseskolen og Torstorp Skole har en samlet kompetencedækning på over 80 %. Hedehusene Skole, Gadehaveskolen og Charlotteskolen placerer sig lavt i forhold til det kommunale gennemsnit. 50