Torben Bo Jansen FREMTIDSVALG Danmark om år: Hvordan vælges fremtid? Fremtidsforskning.dk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Torben Bo Jansen FREMTIDSVALG Danmark om 10-15 år: Hvordan vælges fremtid? Fremtidsforskning.dk"

Transkript

1 Torben Bo Jansen FREMTIDSVALG Danmark om år: Hvordan vælges fremtid? Fremtidsforskning.dk

2 Torben Bo Jansen Fremtidsvalg Danmark om år: Hvordan vælges fremtid? Redaktion: Jette Jansen Steen Jansen Carsten Henrichsen Fremtidsforskning.dk

3 Fremtidsvalg Udgivet posthumt af redaktionsgruppen efter forfatterens ønske fremtidsforskning.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden udgivers skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan Trykt i Danmark 2009 ISBN Fremtidsforskning.dk v. Jette Jansen Sølvgade 101, København K Tlf

4 Af samme forfatter: Massekommunikationsmidler i Danmark, 1964 Samfundsorientering, 1968 (medforfatter) Student-Aktivist, 1969 (medforfatter) Fremtidsforskning. Hvorfor Hvordan? 1981 (medforfatter) Et samfund under forvandling, 1982 (medforfatter) Skole i et samfund under forvandling, 1982 (medforfatter) Valg af fremtid. Samfundet til debat, 1983 Offentlig ledelse og fornyelse, 1985 (medforfatter) Håndbog i temaplanlægning Folkebiblioteker, 1986 Danske Fremtider På vej mod fremtidens skole 1988 (medforfatter) Skolens fremtider, 1997 (medforfatter) Sundhedssektorens fremtider, 1997 (medforfatter) Danmark om ti år ti brikker til et nyt billede, 2000 Hønen og ægget, 2001 (medforfatter) 1

5 Tilegnet Jette 2

6 Indhold Forord, 8 forord ved Erling Olsen, 8 forfatterens forord, 9 Introduktion, 10 Trusler kontra nye muligheder Et overblik Alternativet til fortidsbundne beskrivelser af fremtid 1. Dommedagsprofetier tillært uduelighed?, 11 prognoseusikkerhed og velfærd, 11 den asiatiske trussel, Alternativet til prognoser, 14 de teknologiske cykler, 14 den aktuelle omstillingsfase, 15 fra underleverandør til medleverandør, 16 de ny værdiforestillinger, Bogens disposition, 18 den systematiske ramme, 18 fremstillingsmåden, 19 metodiske indfaldsvinkler, 19 skematisk fremstilling, 20 Kapitel I Danske Fremtider 1980erne Et lærestykke? Fortid beskrevet som fremtid, Introduktion af 'Danske Fremtider' fra 1987, 22 Danmark i 1980erne, 22 ekspertise 2005, Andelsbevægelsen model for dansk storhed og forfald, Opbrud 1880erne, 25 andelsbevægelsen, Landbrugets vifte af fremtider i 1980erne, 26 forarmelsen, 26 strukturen, 28 mentaliteten, Efterskrift: Den aktuelle afvikling, Informationsforbrug i virksomhederne, Omstillingskrav, 34 større videnindhold, 34 informatikken, Danvirk-projektet 1987, Velfærdssektorens fremtider, Grænser for velfærdssektorens vækst, 40 den selvforstærkende vækst, 40 de nye krav, Den sociale inerti, Sammenfatning: Tilbageblik på fremtiderne, 43 helhedsbilleder, De sidste 20 år og de næste 35 år, Den aktuelle overgangsfase 1: Velfærdstrusler, 46 generationskløft, 46 forestillingerne om Danmark 2040, 49 nulprognoser, 49 de mange fremtider, 50 danske fremtider: to eksempler, Den aktuelle overgangsfase 2: Demokratitrusler, 53 tre spørgsmål, 54 bagklogskab, 57 dialog, 58 to forskellige kriser, 60 troldspejlet, 61 Henvisninger til kapitel I, 62 Kapitel II Miljø, samfundsudvikling og kopernikansk vending Et essay om den aktuelle historiske periode Fremtid beskrevet som krav til nutid, Miljødebatten i perspektiv: Gammel vin på nye flasker, Overtalelseskraft, 66 overtalelseskraft vs. Korrekthed, 67 sikkerhedsprincippet, 68 global opvarmning, 69 3

7 1.2 Iscenesættelse, 71 dommedagsprofetier, 71 virkelighedsopfattelser og naturforståelse, Misbrugsfrygtens kontrol, 73 brug vs. Misbrug, 73 kontrol og straf, 74 internationale aftaler, 75 sammenfatning: miljødebatten, Hvordan formuleres de samfundsskabte miljøproblemer?, Udvikling, 77 overlevelsesidentitet, 77 udfordringen, 79 videnskabelige udsagn om skiftende tilstande, 80 tid og fremtider, 81 usikkerhed og uvished, 82 s-kurver, 84 sammenfatning: udvikling, Værdier, 86 mål-middel skemaet, 86 værdiforestillinger, 87 målværdier, 88 værdihandlerum, 89 fri vilje, 90 sammenfatning: værdiforestillinger, Selvregulering, 91 samfundsbeskrivelse, 92 prognose-paradokset, 93 kontra-intuitiv virkemåde, 94 ultrastabilitet, 95 udviklingsstadier og niveauer, 96 sammenfatning: regulering og selvregulering, Transport og miljø, Transportområdet, 98 simulation af transportområdet, 100 transportområdets betydning, Transportområdets udvikling, 101 de teknologiske bølger, 101 bevægelsesfrihed, 104 teknologisk fornyelse, 104 forbrug, 106 sammenfatning: de modstridende krav Transportområdets fremtider, 109 problemformulering, 109 beskrivelse af transportområdet som selvregulerende system, 109 nul-sum spil, 111 en ny udvikling, Sammenfatning: Transport, Sygdomsbehandling og sundhedsfremme, Udviklingen i middellevetid, 115 middellevetid, 116 vækstloft over middellevetid, Sygdom kontra sygelighed, 118 risikofaktorer, 119 sygdomsprioritering og økonomi, 120 den etiske fejlslutning, 121 videneksplosion, 123 sammenfatning: rask eller sund, Beskrivelse af sundhedsområdet som selvregulerende system, Sammenfatning: Et sundt væsen?, Beskrivelse af miljøproblemer: Den kopernikanske vending, Hvad er en kopernikansk vending?, Kopernikansk vending i lægevidenskab: Fra apparatfejlsmodel til sundhedsmodel, 131 apparatfejlsmodel, 131 sundhedsmodel, Kopernikansk vending på miljøområdet: Fra beskyttelse til udvikling, 133 'apparatfejlsmodel' af samfundet, 134 to eksempler, 135 'sundhedsmodel' af Samfundsudviklingen, 137 legitimitet og autoritet i Danmark et eksempel, 140 sammenfatning: behovet for kopernikanske vendinger, Fremtiderne for samfund og miljø, De næste 20 år, 143 energi og miljøbelastning, 144 infrastruktur og forurening, 144 infrastruktur og internationale konflikter, Det 21. århundrede, Ekskurs om undersøgelse af risikofaktorer, 147 signifikans, 147 urbanisering og lungecancer: et eksempel, 148 behovet for en teori, 148 Henvisninger til kapitel II, 150 Kapitel III Danske fremtider 2005: Projekt Danvirk Et tankeeksperiment Fremtid beskrevet som nutidig forskningsgenstand, Fremtidsforskning, 156 4

8 1.1 Krav til fremtidsforskning, 156 scenarier, 157 forklaringer: Implikationer, 157 forklaringer: Kontrafaktiske implikationer, 158 tankeeksperimenter, Tankeeksperimenter i fremtidsforskning, 159 udviklingsmodellens elementer, 160 betingelser for ultrastabilitet, 161 anvendelse af tankeeksperimentet i fremtidsforskning: backcasting, 162 black box beskrivelse, Diskussion, 165 forståelse versus videnskabelig erkendelse, 166 sprog og kommunikation, 167 eksempel på 'sprogligt selvmord', 168 værdier og fremtidsforskning, Opgaveformulering, 169 fremtidsforskningsprojekter, 169 erkendelsesteoretiske forudsætninger, 171 videnskabsteoretiske forudsætninger, 172 videnskabelige forudsætninger, 173 forudsætninger for projektplanlægning og observationer, Sammenfatning, 175 tankeeksperimentet i fremtidsforskning, 175 backcasting, 175 to anvendelser af backcasting, 176 sproglige barrierer, 176 værdiopfyldelse, 176 de grundlæggende antagelser, Danmark 2005 et samfund i overgangsfase, Den aktuelle overgangsfase, 177 overgangsfasens symptomer, 177 Danmark på en skillevej, Omstillingskrav, 179 ny brug af viden, 179 ny livsstil, 181 sammenfatning, Udviklingsmålet Danmark om år, Den ny organisationsform, 183 den værdiledede kompetencebaserede organisation, 183 ledelse - 'regler for et nyt spil', 184 sammenfatning, Udviklingsmål Projekt Danvirk, 186 de fem niveauer, 186 projekt Danvirks fem niveauer, Nutidige forudsætninger for målopfyldelse: Delmål og handlinger, Udviklingsplan, 189 tilbageregning, 189 handlinger, Gennemførte projekter, 191 bærende projekt, 191 konkret formulering af udviklingsmålet (heuristisk scenario), De kritiske spørgsmål, 195 de aktuelle behov, 195 tidsånden, Ekskurs om Zinkernagels videnskabsteori, Sammenfatning af Zinkernagels videnskabsteori, 197 vilkår for rigtig sprogbrug, 197 følger af sammenhængen mellem sprog og virkelighed, Anvendelse af Zinkernagel på Zinkernagel, 198 paradokset, 198 Hartnacks løsning på 'observations-problemet', 199 fremtidsforskningens videnskabelige grundlag, 199 den videnskabelige livscyklus, 201 Henvisninger til kapitel III, 203 Kapitel IV Fremtidens uddannelsessystem To eksempler Nutid beskrevet som konkret valg af fremtid, 205 Introduktion, Fremtiden for dansk forskning og højere uddannelse, De tre reformer af danske universiteter og forskningsinstitutter, Antagelser om forskning og højere uddannelse, 209 globalisering, 209 fra forskning til faktura, 212 strategi og konkurrence, 213 centralisering og studieplaner, Samlet vurdering af universitetsreformerne, Universiteterne om år hvad er udviklingsmålet?, Udvikling, 218 systematisk problemformulering, 219 modeller af sociale organisationers udvikling,221 værdier, 223 5

9 2.2 Videnskabelig udvikling, 224 Model af videnskabelig udvikling, 224 betingelserne for videnskabelig udvikling, 228 det 21. århundredes betingelser for videnskabelig udvikling, 230 sammenfatning: systematisk formulering af universiteternes problemer i begyndelsen af det 21. århundrede, Stikord til en anden debat, 235 udviklingsteori, 235 forskning i udviklingsprocesser, 236 'lære at lære', 237 en anden debat, Fremtiden for skoler og voksenuddannelse, Samfundsudvikling og læring, 240 Danmark 2005, 240 de mange evner, 241 de politiske spændinger, Vilkår for personlig udvikling, 243 Den sociologiske livscyklus, 243 udviklingsforløb, 244 uddannelsessystemets begrænsninger, 245 behovet for udviklingsprojekter, Hjælp-til-selvhjælp til personlig udvikling, Ulighed, 248 lighed versus 'ideelle' udviklingsvilkår, 248 de 'svage' befolkningsgrupper, Individualisering, 250 kursus for udstødningstruede, 250 krav til udviklingsprojekter, Ekskurs 1: Efterprøvning af videnskabelige udsagn, 253 sprogligt begrundede afvisninger af efterprøvning, 253 deduktive og induktive betragtningsmåder, 253 informationsmæssig lukning, Ekskurs 2: Back4work, Pilotprojekter, 255 projektforløb, 255 backcasting af en ny personlig udvikling, 256 kursusforløb og teknikker, 258 heuristisk scenario af et kursusforløb, On-line web-kommunikation, 261 det virtuelle rum, 261 videndeling, Opgør med fire myter om universiteter og forvaltning, 264 Henvisninger til kapitel IV, 269 Kapitel V Modeller for teorikonstruktion samfundsvidenskab Ultrastabilitet som funktion af selvregulering, Spørgsmål, Plan, Mission, Vision, 275 klassisk kybernetik, 275 regulering, 277 sociale systemers reguleringsprocesser, 278 udviklingsteori, Strategi, 284 krav til modeller af sociale systemer, 284 sammenknytning af modeller i systemniveauer, 285 opdeling af modeller efter reguleringsformer, 288 grundlæggende antagelser om sociale systemers udvikling, Taktik, Svar, Udvikling af det danske samfund, Reguleringsprocesser og systemklassifikation, Udviklingsmodel, Samfundets udvikling, 299 kognitive samfund, 301 anarkistiske samfund, 302 forstå rummet for at forstå sig selv, 303 rumforskningens voksende betydning, 306 Henvisninger til kapitel V, 308 6

10 Afslutning Gennembrud for et nyt fremtidsbillede hvornår? Fremtidige beskrivelser af fremtiderne, 310 Historisk tilbageblik, 310 utopier og dystopier, 312 fremtidsforskningsparadokset, 313 'det revolutionære establishment', 314 gennembrud, 314 Henvisninger til afslutning, 316 Bilag, 317 Den teknologiske udvikling 1. Logistiske vækstkurver, 317, vækstkurver, 317 transport, 319 energi, 321 vækst, 324 sundhed, 325 individuel og afvigende adfærd, 328 forecasting backcasting, De teknologiske bølger, 331 transportområdet, 331 den aktuelle overgangsfase, 332 signalement af aktuelle udviklingsmuligheder, 334 tværnationale og nationale fornyelseskrav, 335 erhvervslivets udviklingsmuligheder, 336 Henvisninger til bilag, 337 Redaktionel efterskrift, 340 7

11 Forord Erling Olsen Vi er alle beslutningstagere, og når vi skal hitte ud af, hvad vi skal leve af om år, står vi overfor et stort Tag-Selv-Bord. I hvert fald hvis vi skal tro Torben Bo Jansen. Han mener, at vi selv i høj grad kan bestemme vores fremtid. Men han mener også, at der er grænser for hvad, der står på bordet, samt at hver enkelt af os bør være klare over, hvad vi kan lide, og hvad vi kan tåle. Ellers ender vi med at vælge noget, som vi ikke bliver glade for. Derfor har han viet sit liv til fremtidsforskningen. Med videnskabelige metoder har han villet bestemme indholdet af, hvad der står på bordet, og med videnskabelige metoder har han for hvert af dets kolde og lune retter villet klarlægge, hvad det rummer, så vi kan overse følgerne af vore valg. Det er der gennem årene kommet en række gode bøger og artikler ud af, og denne bog er sagt på jysk ikke den ringeste. Men ligesom de fleste af hans øvrige skrifter stiller den store krav til læseren. Nok fordi forfatteren selv er så belæst og så præget af sit ønske om at leve op til videnskabelige standarder, at han vil videregive mest muligt til sine læsere og dokumentere, hvorfra han har det. Men gør læseren sig de fornødne anstrengelser, bliver hun eller han rigeligt belønnet med nyttig viden og god inspiration. Ikke mindst i disse tider, hvor en fornyelse af velfærdssamfundet står på dagsordenen. Denne bog viser, hvor righoldigt et bord vore forfædre har dækker for os, og den formaner os til at være mere end omhyggelige, når vi sætter os til det. God appetit. 8

12 Forfatterens forord Denne bog søger at opfylde to formål på én gang trods forfatterens viden om, at man ikke kan kommunikere flere budskaber samtidigt. Det sker af nød og ikke af lyst. Det ene formål er at besvare spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af om år. Det andet formål er at vise, at besvarelserne opfylder sædvanlige krav til videnskabelige udsagn. Politikere, andre ledere og 'almindelige' borgere træffer beslutninger på grundlag af de oplysninger, der virker mest troværdige. Troværdigheden afhænger ikke af oplysningerne. Den er tværtimod kriteriet for at afgøre, hvad der er og ikke er oplysninger. Troværdighed afhænger af afsenderens prestige (anerkendelse) og af den herskende forestilling om virkeligheden. Specielt for udsagn om den forestående samfundsudvikling afhænger troværdigheden af de herskende forestillinger om fremtid som begreb og realitet. Det er fx lykkedes Velfærdskommissionen at fremstille beregningerne af antal pensionister og antal erhvervsaktive i 2040 som 'kendsgerninger', selv om beregningsusikkerheden er meget stor. Mange indflydelsesrige mennesker har udtalt, at det er uansvarligt at afvise Velfærdskommissionens forslag. Forslagene bygger imidlertid på en (underforstået) forestilling om, at Danmark er og forbliver et industrisamfund til alle tider. Danmark er end ikke et industrisamfund i sædvanlig forstand i dag. Der er behov for et nyt billede af fremtid og samfundsudvikling. I dag dominerer en forestilling om fremtid som tilstande længere fremme på en tidslinje. Fremskrivninger stemmer overens med dette billede. Billedet er vildledende. Både mennesker og samfund kan udvikles i mange retninger; der eksisterer en vifte af fremtider og ikke blot én enkelt fortids-forlængelse. Velbegrundede videnskabelige udsagn om samfundsudviklingen kræver en videnskabsteori om sociale (levende) systemers udvikling. Det er et meget abstrakt emne, der kun interesserer en lille kreds. Miljøproblemer, erhvervsudvikling og integration på arbejdsmarkedet er derimod emner, der er på den politiske dagsorden i dag. Bogen behandler disse emner, og benytter de konkrete emner som udgangspunkt for en beskrivelse af alternativet til opfattelsen af fremtid som punkter på en tidslinje. Torben Bo Jansen,

13 Als im Jahre 5000 ein Maulwurf aus der Erde rauskuckte, da stellte er beruhigt fest: Die Bäume sind immer noch Bäume. Die Krähen krächzen noch. Und die Hunde heben immer noch ihr Bein. Die Stinte und die Sterne, Das Moos und das Meer Und die Mücken: Sie sind alle dieselben geblieben. Und manchmal Manchmal trifft man einen Menschen. Wolfgang Borchert: Lesebuchgeschichten, 1956 Introduktion: Trusler kontra nye muligheder Et overblik Alternativet til fortidsbundne beskrivelser af fremtid De 'glade 60ere' vender tilbage i 2020erne, forudsat udviklingen ikke følger de samfundsøkonomiske prognoser. Dette udsagn er en (kvalitativ) økonomisk prognose betinget af, at de samfundsøkonomiske prognoser ikke opfyldes. Selvmodsigelsen illustrerer to ting: Den kan let overses, og den kan vanskeligt ophæves. En stor del af den offentlige debat om samfundsudvikling bygger på prognoser. Problemet med prognoser er, at et samfund i alle tilfælde kan udvikles i mange forskellige retninger. Forudsigelser af én enkelt udviklingsbane er ingen erstatning for beskrivelser af den vifte af fremtider, der står åben i nutid. Viden om fremtidsviften er forudsætningen for handlefrihed og beslutninger om den forestående udvikling. Prognoser derimod forudsætter, at den forestående udviklingsbane er fastlagt. Lederen, der træffer beslutninger på grundlag af prognoser, virker som 'togføreren': Hun eller han kan køre eller standse, men sporet er lagt. "Vrøvl", svarer fagøkonomer: "Prognoser skal ikke læses som forudsigelser. De er alarmsignaler, så politikerne kan gribe ind og forhindre den prognosticerede krise. I den forstand bliver alle prognoser udarbejdet for at blive falsificeret" (jf. kapitel I, afsnit 6.1). 10

14 1.1 Dommedagsprofetier tillært 'uduelighed'? Dommedagsprofetier og krav om besparelser har altid været populære fra Thorkild 'Livrem' Kristensen over Knud Heinesens 'på vej ud over afgrunden på 1. klasse' til nutidige krav om ansvarlighed overfor kommende generationer. Prognoseusikkerhed og velfærd Økonomer i ind- og udland har igennem en årrække advaret om de negative følger af de velfærdspolitiske udgifter, og en dansk Velfærdskommission har advaret om den fremtidige 'ældrebyrde'. I Velfærdskommissionens afsluttende rapport fra 2005 advares om økonomisk katastrofe i 2040, hvis politikerne ikke forringer velfærdssikringen og hæver pensionsalderen. De nationaløkonomiske dommedagsprofetier bygger på befolkningsprognoser. Ifølge prognoserne vil andelen af erhvervsaktive falde og andelen udenfor arbejdsmarkedet vokse. Når færre skal forsørge flere, er det nødvendigt at spare. Det budskab er umiddelbart enkelt, klart og selvindlysende. Alligevel er det forkert uanset hvor ofte det gentages af danske og udenlandske økonomer. Påstanden om en velfærdstruende forsørgerbyrde om 35 år er mere vildledende end vejledende for de nutidige politiske beslutninger. 15-årige befolkningsprognoser kan ramme % ved siden af, og forudsigelser af befolkningstallet om 35 år er rent gætteværk. Påstande om antallet med og uden arbejde om år er fri fantasi. Det afhænger af forhold, der er totalt ukendte i dag, bl.a. ansættelsesformer, kompetencebehov, flytning mellem EU-lande, jobeksport, integration af nye danskere osv. osv. Usikkerheden fremgår af en sammenligning af seneste prognoser med 20 år gamle prognoser. I 1985 forudsagde man et konstant folketal frem til århundredskiftet og derefter et fald på knapt frem til Den seneste prognose angiver derimod, at befolkningen over de næste 25 år vokser med godt i forhold til befolkningen i Hvis den seneste prognose viser sig at være korrekt, så var 1985-prognosens befolkningstal for ca knapt for lavt. Det er en stor usikkerhed. Fra 1996 til 2004 har prognosen for det samlede befolkningstal i 2040/2041 svinget mellem 5,3 og 6,2 millioner. Usikkerheden i de seneste prognoser er således af samme størrelsesorden som tidligere. I betragtning af den foreliggende usikkerhed, vil det nærmest være et lykketræf, hvis den seneste prognose er korrekt. Selv relativt små fejl kan betyde, at forsørgerbyrden slet ikke opstår eller bliver meget større end angivet. Det ved vi først om nogle årtier. Det kan være for sent at handle om 10 eller 15 år. Men det kan være lige så velfærdstruende at indrette samfundet efter usikre og ofte fejlagtige prognoser. Prognoserne om erhvervsaktive er dobbelt usikre, fordi antallet af pensionister og erhvervsaktive afhænger af mange, endnu ukendte ændringer i de kommende år ud over usikkerheden om befolkningens størrelse. Prognoseberegningerne inddrager virkningerne af forlænget middellevetid som følge af bedre sundhed. Det er usikkert, hvor meget middellevetiden forlænges over de næste 35 år, og det er rent gætteri, hvordan den større gruppe af sundere ældre kan og vil tilrettelægge deres liv (jf. kapitel II, afsnit 4.1). Fx er de faste pensionsgrænser og faste ansættelsesformer så småt under afvikling til fordel for mere fleksible ansættelsesformer. Om år er alder muligvis helt uden betydning for, om man er erhvervsaktiv eller ikke: Unge familier tager måske et rente- og 11

15 afdragsfrit lån for at holde fri fra arbejdet nogle år, mens raske og sunde 75-årige løser konsulentog kontraktopgaver. Fremskrivningerne af det offentliges betalingsevne om 35 år er ikke blot tredobbelt usikre. Det er i dag totalt uvist, hvordan de offentlige finanser ser ud om 35 år. Alene i løbet af 2005 er det beregnede overskud på 2005-finansloven vokset fra ca. 12 mia. kr. til over 40 mia. kr. Det skyldes bl.a. ekstraordinære indtægter på ca. 20 mia. kr. som følge af højere oliepriser og kursstigninger. Siden 1993 har statens ekstraordinære, årlige indtægter i gennemsnit ligget på omkring 15 mia. kr. Det er alene fantasien, der sætter grænser for tænkelige ekstraordinære indtægter og udgifter over de næste 35 år. Statens finanser om 35 år kan netop ikke forudberegnes. Om 20 år vil EU være endnu større end i dag og overgangsordningerne for arbejdskraftens fri bevægelse være afviklet. Ingen kan sige i dag, hvad det vil betyde for Danmark. EU s udvikling i øvrigt og eksporten af videnstunge jobs er andre kilder til uvished. Behovet for arbejdskraft kan også ændres meget. Investeringerne i stadigt bedre og billigere robotter er vokset år for år siden slutningen af 1990erne. Om år bliver robotter formentlig produceret af robotter, således at en stadigt mindre arbejdsstyrke kan producere mere og mere. Det er et velkendt udviklingsforløb. Fx er landbrugsproduktionen mangedoblet over de sidste 100 år samtidig med, at antallet af landbrug og beskæftigede i landbruget er faldet drastisk (jf. kapitel I, afsnit 2.3). Der hersker større uvished om den forestående udvikling i dag end for 20 år siden (jf. kapitel I, afsnit 4). Det skaber rige muligheder for både kriser og vækst. Uvisheden udtrykkes i dommedagsprofetier, mens optimistiske vurderinger angribes. Prognoser om befolkningens aldersfordeling og erhvervsaktivitet om 35 år er muligvis bekymrende og berettiger nogle økonomers velmente advarsler. Bekymringer er ikke en erstatning for saglige eller videnskabelige begrundelser for udsagn. Alternativet er grundlæggende fornyelser af velfærdspolitikken, der forener solidaritet med individuel handlefrihed (jf. kapitel I, afsnit 6.1). Den asiatiske trussel Erhvervsledere i Tænketanken for Fremtidens Vækst forudsiger også økonomisk katastrofe om nogle årtier. Det sker imidlertid på et helt andet grundlag end Velfærdskommissionen. Erhvervsfolkene forudsiger, at danske virksomheder vil blive udkonkurreret af virksomheder i Sydkorea, Kina, Indien osv. Det skyldes den såkaldte globalisering. Flere og flere asiatiske virksomheder forener et meget højt kompetenceniveau med et meget lavt omkostningsniveau. De kan derfor løse komplekse serviceopgaver for bl.a. danske virksomheder opgaver, der tidligere blev løst inden for landets grænser. Eksport af serviceydelser eller videnstunge jobs består i, at danske virksomheder indgår aftaler med fx indiske firmaer om løsning af opgaver, der hidtil er blevet udført af højtuddannede danske eksperter. De indiske eksperter er lige så veluddannede som danske, men meget billigere. Danmark har eksporteret jobs med lille videnindhold gennem årtier. Det har været en 'god forretning' for virksomheder og nation. Når de simplere produktionsopgaver udføres billigere i udlandet, kan virksomheden bruge alle kræfter på den videnstunge del af produktion og afsætning. Det øger virksomhedens omsætning og indtjening og nationens velstand (jf. kapitel IV, afsnit 1.2). 12

16 Eksport af højteknologiske jobs er derimod noget nyt. Større velstand og velfærd medfører større omkostninger. Hidtil er forskelle i omkostningsniveau blevet opvejet af forskelle i kompetenceniveau og samfundsvilkår. Det ny består bl.a. i, at sammenhængen mellem omkostninger og kompetencer svækkes år for år: Sydkorea, Kina, Indien osv. etablerer virksomheder med vestligt kompetenceniveau og u-landes omkostningsniveau. Tænketanken for Fremtidens Vækst anbefaler mere uddannelse, forskning og idérigdom til sikring af fremtidens vækst i Danmark. Regeringen har udmøntet anbefalingerne i tre universitetsreformer (jf. kapitel I, afsnit 6.1 og kapitel IV, afsnit 1.1). Enhver højteknologisk opgave, der kan formuleres klart og entydigt, kan løses meget billigere og lige så godt i fx Indien som i Danmark. Kræver opgaven højteknologisk forskning, har de sydkoreanske ingeniører samme adgang til amerikanske, japanske eller endog danske forskningscentre som danske ingeniører. De videnstunge jobs, der eksporteres fra Danmark, kan i første omgang erstattes af andre videnstunge job. De ny jobs vil også blive eksporteret, og det vil efterhånden blive vanskeligere og vanskeligere at 'holde trit' med eksporten og de sydkoreanske virksomheder har allerede demonstreret deres evne til at overhale 'Vesten' ved hjælp af uddannelse, forskning og idérigdom. Dansk (deltagelse i) højteknologisk forskning er værdifuld i sig selv og et led i nationens kulturelle udvikling på linie med det ny operahus og elitesport (jf. kapitel IV, afsnit 1.2). Det samme gælder de øvrige EU-lande. Fx har både Tyskland og Danmark åbnet videncentre for nanoteknologi næsten samtidigt. Forskningen kan måske redde nogle eksisterende virksomheder og skabe grundlaget for nogle nye. Dansk velstand og velfærd kan imidlertid ikke opretholdes af nogle hundrede nye virksomheder, end ikke hvis nogle af dem over et par generationer opnåede samme succes som A.P. Møller Mærsk. I debatten om 'globaliseringen' overses de multinationale selskabers rolle ofte selskaber med knapt udenlandske datterselskaber stod for 2/3 af verdenshandlen i 2005, heraf halvdelen internt i selskaberne. Globaliseringen er med andre ord især udtryk for, at nationalstaterne sætter for snævre grænser for de multinationale selskaber (jf. kapitel II, afsnit 3.2). Uvished om 'globaliseringen' over de kommende tiår er lige så stor som prognoseusikkerheden om 'forsørgerbyrden'. For godt hundrede år siden skabte jernbaner og dampskibe en 'globaliseringsbølge', der påvirkede Danmark (jf. kapitel I, afsnit 2.1). Den kvalitative fornyelse på det globale plan siden begyndelsen af 1990erne vedrører kommunikationen satellitfjernsyn og internet. Fx kan offentliggørelse af nogle tegninger af Muhammed i Århus beskæftige hele verdenen (jf. kapitel I, afsnit 6.2). Hidtil har de ny kommunikationskanaler især affødt nationale omvæltninger og tværnationale spændinger. Det skyldes også den transnationale 'uorden', der er opstået efter afslutningen af Den kolde Krig. Det kan udtrykkes på den måde, at global kommunikation afføder global 'støj' eller misforståelser. Verden er ikke blevet fredeligere siden 1989 tværtimod. Det skaber stor uvished om 'globaliseringen' af kapitalstrømme. Det er ikke kun den politiske og religiøse kommunikation, der er støjplagede. Hvis en indisk virksomhed skal løse en kompleks opgave for en dansk virksomhed, så skal den danske virksomhed kunne formulere opgaven præcist og entydigt i den indiske medarbejders sprog. Det er et helt nyt 13

17 krav til danske virksomheder, der traditionelt drøfter opgaverne med leverandøren og korrigerer undervejs. Dårlige erfaringer spredes hurtigt gennem bl.a. dagbladene og begrænser eksporten af jobs. De 'lærde' er uenige. Nationaløkonomerne afviser 'den globale trussel'. Danmark har igennem årtier eksporteret jobs, og den årlige eksport af ca jobs er ubetydelig i forhold til jobskift hvert år i Danmark. Omvendt afviser mange erhvervsfolk 'den velfærdspolitiske trussel'. Det er de høje skatter på arbejde og nedvurderingen af servicejobs, der er skyld i, at mange forlader arbejdsmarkedet ikke pensionsalder og efterløn. Dommedagsprofetier bygger på en grundlæggende misforståelse. Man fremskriver dagens samfund og lukker øjnene for alle de mange ukendte fornyelser, der bryder igennem over de kommende årtier. Arne Sørensen (bl.a. initiativtager til fremtidsforskning i Danmark) indførte betegnelsen 'tillært uduelighed' for denne type af påstande. De fremsættes af højt uddannede eksperter, der ser bekymrende ændringer inden for et snævert fagområde, og drager globale konsekvenser. 2. Alternativet til prognoser Over de sidste 250 år har samfundsudviklingen i den vestlige verden skiftet mellem længere, relativt stabile vækstperioder og kortere, modsætningsprægede omstillingsfaser. Eksperter med naturvidenskabelig eller økonomisk baggrund forudsætter ofte, at samfundsudviklingen foregår på én og samme måde til alle tider ligesom mekanikken. De teknologiske udviklingscykler Mange undersøgelser viser, at den teknologiske udvikling har gennemløbet fire meget regelmæssige livscykler af cirka 55 års varighed siden midten af 1700-tallet. De teknologiske cykler har affødt mindre regelmæssige makroøkonomiske (kondratief) cykler med cirka 10 års forsinkelse. Livscyklerne kaldes også s-kurver (jf. bilag 1.1). Omstillingsfaserne fra én teknologisk cyklus til den næste starter omkring 1775, 1830, 1885, 1940 og Danmarkshistorien afspejler de teknologiske cykler. Skiftet omkring 1775 affødte omstillingen fra herregårdssamfund til landbrugssamfund (bl.a. Stavnsbåndets ophævelse og udskiftning, Københavns Fattigforordning). Skiftet i 1830 affødte kommunalt selvstyre (sogneformynderskab) og (efterhånden) repræsentativt demokrati. Omstillingen fra landbrugssamfund til industrisamfund fra 1890erne (bl.a. andelsbevægelse, social bistand, Arbejdsmarkedets hovedaftale) fulgte efter det teknologiske skift omkring Velfærdssamfundet skabtes efter skiftet omkring I de stabile vækstperioder skal politikere og erhvervsledere gøre det hidtidige lidt bedre: Udnytte de velkendte teknologier lidt bedre og derigennem sikre fortsat udvikling; begrænse trang og fordele goder lidt bedre og derigennem stimulere den økonomiske vækst; indgå politiske kompromiser som opfylder alle interesser lidt bedre og derigennem øge stabiliteten. Problemerne opstår i de turbulente omstillingsfaser. Omstillingsfaserne er stormfulde, præget af modsætninger, værdikonflikter, manglende orientering osv. Yderligere forbedringer af de velkendte teknologier er ikke lønsomme, og den ny teknologiske udviklingsretning er endnu ikke afklaret. 14

18 De fire udviklingsbølger er fremstillet her som tilnærmelsesvis determinerede, når væsentlige teknologier har opnået et gennembrud. Hvordan kan en ledelse vælge fremtidig udvikling, hvis udviklingsforløbet er tilnærmelsesvis determineret? Den grundlæggende forskel mellem teknologiske livscykler og ledelsesbeslutninger om individuelle organisationers udvikling består i, at livscyklerne beskriver det samlede udviklingsforløb, mens ledelsesbeslutninger vedrører den individuelle organisations (nations) position i det samlede forløb. Fx kan den enkelte virksomhed opnå en dominerende position i sin udviklingsniche eller blive udkonkurreret og lukket af andre virksomheder. Det påvirker ikke det samlede udviklingsforløb. Positionen afhænger af ledelsens evne til at skabe attraktive ydelser, og måden hvorpå dette sker, er ikke fastlagt på forhånd. Hvis virksomheden har nået et vækstloft, kan ledelsen sikre, at virksomheden omstilles til at opfylde nye eller udvidede værdier for hidtidige eller nye målgrupper. Alternativt kan ledelsen fornægte vækstloftet. Det fører til ressourcekrævende aktivitetsforøgelse, som hverken øger værdiopfyldelse eller ressourceadgang, og som derfor fører til afvikling. Tilsvarende kan den enkelte nation opnå en stærkere eller svagere position i den tværnationale teknologiske udvikling og en hertil svarende stærkere eller svagere økonomisk vækst. I overgangsfaser kan den enkelte nation være mere eller mindre åben for fornyelser af vilkårene for opfyldelse af nye dominerende værdier. Nye samfundsvilkår er forudsætningen for at få fodfæste i den nye teknologiske bølge. Oprettelsen af andelsmejerier illustrerer åbenhed, (jf. kapitel I, afsnit 2.1), mens universitetsreformerne siden 2004 illustrerer det modsatte (jf. kapitel IV, afsnit 1.3). Den individuelle organisations (nations) udviklingsforløb er således ikke fastlagt, selv om det samlede globale teknologiske udviklingsforløb er tilnærmelsesvis determineret. Ledelsen skaber vished for en ønsket udvikling ved at identificere organisationens aktuelle position på livscyklen og på det grundlag formulere mål for videreudvikling eller omstilling. Den aktuelle omstillingsfase Det væsentlige her er, at Danmark og tilsvarende nationer gennemløber en omstillingsfase i disse år svarende til omstillingen i 1880erne. Den teknologiske cyklus, der startede efter 2. Verdenskrig, sluttede omkring Det forklarer den aktuelle turbulens: Dommedagsprofetier, fordi de mange modsætninger fremskrives år; antibevægelser frem for visioner, fordi omstillingen skaber en oplevelse af et 'risikosamfund'; udnyttelse af afvigende befolkningsgrupper som syndebukke for egen usikkerhed og utryghed; frygt for tab af national identitet i stedet for nysgerrighed; centraliseret stordrift (fusioner) frem for fleksibel omstilling; kontrol og standardisering i skoler frem for fornyelse osv. osv. Hver ny teknologisk cyklus omfatter dels teknologiske fornyelser, dels værdiskift. De grundlæggende teknologiske fornyelser omfatter nye transport- og kommunikationsmidler, ny primær energikilde og nye materialer (jf. bilag 1.1, figur 5-15). Værdiskiftet er en udvidelse af dominerende værdier til hidtil lavere prioriterede værdier. Kombineret skaber ny teknologi og værdiskift helt nye produktions- og afsætningsvilkår nationalt og tværnationalt - såvel som nye velfærdsøkonomiske og politiske vilkår. Danske virksomheder udkonkurreres hverken af polske eller indiske virksomheder over de næste par år. Hvad der sker ud over de næste år er til gengæld uvist. Det er let at opregne alle de faktorer i EU, USA, Kina osv., der er uafklarede. Det er imidlertid ikke disse faktorer, der udgør 15

19 den primære kilde til uvished i Danmark. Uvisheden i Danmark er selvskabt. Den skyldes manglen på fornyelsesklima i Folketing, på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet. Fortidsforlængende prognoser benyttes til at legitimere forringelser af velfærden, den økonomiske udvikling i bl.a. Kina og Indien benyttes til at legitimere krav om større erhvervsstøtte. Det danske samfund besidder ikke længere det klima for omstilling og fornyelse, der eksisterede tidligere, og som førte til ophævelsen af Stavnsbåndet og udskiftningen for godt 200 år siden, højskolerne og lokalt demokrati (sogneformynderskab) for 150 år siden, Andelsbevægelse, aldersrente og strejkeret for godt 100 år siden og velfærdsgarantier for 50 år siden. I 1970erne var bl.a. Brüel og Kjær og ØK danske succes'er. De findes ikke længere, fordi de afviste fornyelseskrav. Det aktuelle omstillingskrav til erhvervslivet er meget større end i 1970erne. Danske virksomheder skal over de næste årtier udvikle kompetencer til at tilbyde noget helt andet end hidtil. De kan ikke overleve ved at forbedre deres hidtidige ydelser, for det vil de fusionerede, multinationale selskaber med datterselskaber i bl.a. Indien og Kina kunne yde bedre og meget billigere. De ny tilbud skal på den ene side opfylde en voksende efterspørgsel og på den anden side kræve specielle danske kompetencer og samfundsvilkår. Der er blevet skrevet meget om værdiledelse i de senere år. Det fremhæves, at virksomheder og offentlige institutioner skal opfylde værdier, som om det var noget nyt. Det har de altid gjort. Bilforhandleren har aldrig tilbudt stål og gummi, men bevægelsesfrihed eller prestige; skolen tilbyder ikke undervisningstimer, men kvalificering til at løse fremtidige opgaver. Osv. Det ny er en udvidelse af de værdier, der skal opfyldes. På det individuelle plan kræver en voksende del af befolkningen sundhedsbevarelse udover sygdomsbehandling (jf. kapitel II, afsnit 4.2), personlig udvikling udover uddannelse (jf. kapitel IV, afsnit 3.1), fødevarer uden 'tvivlsomme' tilsætningsstoffer udover hygiejne, kollisionsbeskyttelse i biler udover bevægelsesfrihed osv. På det kollektive plan kræves bl.a. produktion uden forurening, energiforsyning uden risici, arbejdsmiljø uden belastninger, transport uden ulykker osv. (jf. kapitel II, afsnit 6.1). Værdiudvidelsen præger også de interne forhold i virksomhederne. Flere og flere medarbejdere kræver ansvar og indflydelse udover en rimelig løn, personlig og faglig udvikling udover normale arbejdsopgaver, fleksibilitet og selvstændig arbejdstilrettelæggelse udover sædvanlige arbejdsvilkår osv. Fællesnævneren for den igangværende værdiudvidelse er voksende krav om behovsopfyldelse udover produktkvalitet; garanti for den tilsigtede eller aftalte virkning i tilgift til garantier for angivne produktegenskaber. De højt specialiserede industrivirksomheder kan garantere bestemte produktegenskaber til faldende priser ved at etablere dattervirksomheder i Kina, men de kan ikke garantere brugerudbytte. Det er ikke alene de private virksomheder, der skal opfylde nye krav til effekten af deres produkter ud over krav om effektivitet. Det skal offentlige institutioner også. Fra underleverandør til medleverandør Krav til effekten kan kun opfyldes af 'skræddersyede' totalløsninger, der skabes i et samarbejde mellem mange forskellige, specialiserede virksomheder. Virksomheders samarbejde om individualiserede totalløsninger er et alternativ til højteknologiske ydelser. De kan 'bære' en meget højere pris end de specialiserede dele, der indgår i den samlede løsning, og de kan ikke udkonkurreres af billige, videnstunge ydelser fra Indien eller Kina. Lokale netværk kan opfylde lokale behov, større netværk kan løse de større opgaver i offentlig licitation. 16

20 Betingelserne for at tilbyde 'skræddersyede' totalløsninger med garanti for brugerudbytte eller effekt er: - Hver enkelt ydelsesfremstilling tilrettelægges som en udviklingsopgave, og den traditionelle opdeling mellem udviklingsafdeling (forskningscentre) og drift udviskes. - Rettesnoren for udvikling og fremstilling af ydelserne er det aftalte bruger- eller kundeudbytte (effekten) frem for masseproduktion. - Den enkelte virksomhed skal yde det, den allerede er virkelig god til, og bevare det selvstændige ansvar for ydelser, overlevelse og udvikling. Virksomheds-netværket er en social konstruktion. Enhver social konstruktion omfatter teknik (hardware), kompetencer (software) og organisatoriske rammer (orgware). Hovedelementerne eksisterer allerede. Fornyelsen består i at sætte dem sammen til et åbent, velfungerende netværk af små og mellemstore virksomheder. Målet på lidt længere sigt er et bæredygtigt netværk af virksomheder, der gennem kortlægning af behov og muligheder kan løse produktionsopgaver i fællesskab, og målet på lidt kortere sigt er igangsættelse af kommercielle, pragmatiske udviklingsprojekter for etablering af netværk (jf. kapitel III, afsnit 3). Det danske samfund befinder sig på samme stadie i den teknologiske udviklingscyklus i disse år som i 1950erne og 1880erne. På dette stadie er der både behov og muligheder for omstilling til ny vækst og udvikling, der kunne slå igennem i 2020erne. Grundlæggende fornyelser bliver typisk udskudt, indtil det er umuligt at fortsætte 'som hidtil', og så er det ofte for sent at gøre noget nyt. Danmark 2007 er (endnu) ikke i krise, de prognosticerede fremtidige kriser er tvivlsomme, og regeringen nedsætter råd og udvalg, der foreslår 'mere af det hidtidige'. På den måde kan de prognoser, der skulle forhindre økonomiske kriser, ende med at bidrage til fremtidige kriser. De ny værdiforestillinger De yngre generationer i dagens Danmark har opnået en vis materiel mæthed. I stedet for yderligere materiel vækst prioriterer de personlig udvikling og afprøvning af egne specielle evner de såkaldte kognitive værdier. Udvikling af personlig ledelseskompetence i en livslang læring opfylder de kognitive værdier (jf. kapitel III, afsnit 2.2 og kapitel IV, afsnit 3.1). Retten til udvikling af egne specielle evner i livslang læring er én måde at konkretisere de ny målværdier på. Det kræver et brud med den lærerstyrede undervisning, hvor eleven eller den studerende skal lære 'de rigtige' svar på velkendte opgaver. Alternativet er træning i at finde tilfredsstillende løsninger på vilkårlige opgaver. Udnyttelse af hver enkelt borgers specielle evner og personlige ledelseskompetence i åbne virksomhedsnet er både den nødvendige og tilstrækkelige forudsætning for at bevare konkurrenceevnen i en globaliseret økonomi. Det kræver ikke i første omgang store forskningsbevillinger, men brugervenlig on-line web-kommunikation for samvirket (jf. kapitel IV, afsnit 4 og 6). Den kognitive livsstil fremstilles ofte som usolidarisk og selvcentreret, udtryk for ringe forståelse eller interesse for fællesskabet. Fremstillingen bygger på to misforståelser. Den ene er sammenblandingen af egeninteresse og egoisme. Egeninteresse er motivationen til at præstere noget særligt, løse vanskelige opgaver, yde en indsats, dvs. en positiv egenskab. Hvis egeninteressen opfyldes på andres bekostning, slår den om i egoisme, der er en negativ egenskab. Der er intet 17

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Backcasting for Dummies

Backcasting for Dummies JOHN BERN & CO. Backcasting for Dummies Alle mennesker kan have glæde af tankerne bag fremtidsviften og troen på, at man kan skabe sin egen fremtid. Men mange har ikke tålmodighed eller evner til at sætte

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Strategic Management of Professional Service Firms

Strategic Management of Professional Service Firms Strategic Management of Professional Service Firms Bente R. Løwendahl Strategi AALBORG UNIVERSITET Det samfundsvidenskablige fakultet HD i Organisation og Ledelse 8. semester HDO Indhold 1 Professionelle

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE

VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE [TEMA] VI SKAL STYRKE BØRN OG UNGES KOMPETENCE TIL AT HANDLE 14 Tekst: Søren Breiting, lektor, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet skal huske på, at I er dem, som

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen

Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Globalisering og det moderne samfund nye udfordringer for arbejdsmiljøreguleringen Nordisk Arbejdstilsynskonference 2. juni 2008 Reykjavik Peter Hasle Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Udfordringerne

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management?

Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Bæredygtighed og Facilities Management Hvad betyder ordet Bæredygtighed og kan man tale om bæredygtig facilities management? Hvem er jeg? Biolog fra Københavns Universitet i 1999 med speciale i lokal Agenda

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN

MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 1. september 2008 Resumé: MANGEL PÅ UDDANNET ARBEJDSKRAFT I FREMTIDEN Med en fortsættelse af de historiske tendenser i virksomhedernes efterspørgsel efter

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Handleplan 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Hurra-ord eller ærlig snak?

Hurra-ord eller ærlig snak? Bog - Når virksomheden SEP 03 09/12/03 12:20 Side 149 Hurra-ord eller ærlig snak? - om at bruge sproget som redskab til at sløre eller afsløre virksomhedens værdier Leif Becker Jensen 1 Vi kender alle

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd

Forslag. Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd Fremsat den {FREMSAT} af økonomi- og indenrigsministeren (Margrethe Vestager) Forslag til Lov om ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd (Det Økonomiske Råds løbende vurdering af

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber

Forebyggelse af kriminalitet. - fire grundbegreber Forebyggelse af kriminalitet - fire grundbegreber Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19, 2. 2600 Glostrup Tlf. 43 44 88 88 dkr@dkr.dk www.dkr.dk Juni 2009 Kopiering tilladt med kildeangivelse Forebyggelsens

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Har du en strategi for dit liv?

Har du en strategi for dit liv? Har du en strategi for dit liv? Det vigtigste i livet For nogle år siden arbejdede jeg med en topleder, der på det tidspunkt var tæt på de 60 år. Lars havde haft succes. Han havde skabt vækst i den virksomhed,

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00

KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 KOMPETENCEBALANCE Dansk Erhverv: For få gode hoveder vælger Danmark Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Mandag den 7. september 2015, 05:00 Del: Det går skidt for Danmark i konkurrencen om at tiltrække

Læs mere

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred

Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Risikoanalyse af implikationer for privatlivets fred Appendiks 5 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Risikovurdering af implikationer for privatlivets fred...

Læs mere

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129

Offentlig Ledelse. Børsen Forum A/S, 2011. Børsen Forum A/S Møntergade 19 DK 1140 København K Telefon 70 127 129 Offentlig Ledelse Uddrag af artikel trykt i Offentlig Ledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Golf og Lederudvikling!

Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Golf og Lederudvikling! Kan man lære om ledelse på en golfbane eller er det blot en undskyldning for en god dag væk fra kontoret? Ja, ja, ja meget endda! En forudsætning for at

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere