Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016"

Transkript

1 ÆLDRE I TAL 2018 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2016 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken eller udtræk fra et formue og gæld og indkomstregister, der bygger på en 30 % stikprøve af befolkningen, som Ældre Sagen har adgang til under forskerordningen. Det tilstræbes, at hvert års Ældre i Tal indeholder de nyeste tal om et emne. Der anvendes oplysninger for forskellige år, afhængig af hvornår statistikker om de enkelte emner offentliggøres. Det tilstræbes, at figurer og tabeller med samme indhold har samme nummer fra år til år. Figurer og tabeller står derfor ikke nødvendigvis i den rækkefølge, de refereres i teksten. For nogle analyser opdateres alene tabeller og figurer, hvis der ikke er væsentlige ændringer i forhold til tidligere år.

2 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister Ca pensionistfamilier, svarende til 13 % af de folkepensionister, der bor i ejerbolig, har indefrosset ejendomsskat i 2016, og det gennemsnitlige lån er på ca kr. pr. familie, dvs. ca kr. mere end i Antallet, der har modtaget boligydelseslån, er betydelig lavere, ca familier, svarende til knapt 2,5 % af de, der modtog boligydelse i 2016, men det gennemsnitlige boligydelseslån er kun lidt lavere end det gennemsnitlige indefrysningslån. Som led i forliget om ny boligbeskatning kan alle boligejere fra 2018 indefryse stigninger i grundskylden, og fra 2021 vil såvel stigning i grundskyld som stigning i ejendomsværdiskat kunne indfryses, men den gældende ordning for pensionisters indfrysning af grundskyld bevares også. I 2018 er stigninger i grundskylden for pensionister blevet indefrosset efter de regler, der gælder alle boligejere, og den resterende grundskyld er indefrosset efter de særlige regler for pensionister. Folkepensionister med indefrosne ejendomsskatter Folkepensionister, der bor i ejerbolig, har mulighed for at få et kommunalt lån til betaling af den kommunale grundskyld, dvs. at indefryse ejendomsskatten. Ca. 13 % af de pensionistfamilier 1, der bor i ejerbolig, har valgt at indefryse ejendomsskatten. Den gennemsnitlige gæld udgør kr. pr. familie, der har indefrosset grundskyld. Der er tydelig forskel på de årige pensionister og de ældre pensionister. I den yngste gruppe er det ca. 5 % af ejer-familierne, der har taget lån, mens andelen er ca. 20 % for de ældre pensionister. Det gennemsnitlige indefrysningslån er mere end dobbelt så stort for de 80+årige som for de årige, jf. tabel 1 og 2. Andelen af pensionister, der har optaget lån, er højest for de enlige folkepensionister, og det gennemsnitlige lånebeløb er lidt højere for enlige end for par. Også målt i forhold til ejendomsvurderingen er lånet lidt højere for enlige end for par. Pensionister, der indefryser ejendomsskatten, er ikke fattigere end andre pensionister i ejerbolig. Målt på den gennemsnitlige formue og den gennemsnitlige friværdi 2 har de pensionister, der har valgt at indefryse ejendomsskatten, ikke lavere formue end de øvrige ejer-pensionister. Når man ser på størrelsen af den finansielle nettoformue 3, dvs. trækker værdien af fast ejendom ud af opgørelsen, er der imidlertid meget tydelig forskel på de pensionister, der har indefrosset ejendomsskatten, og de øvrige ejer-pensionister. De pensionister, der indefryser ejendomsskatten har - i gennemsnit - negativ finansiel formue, dvs. værdien af deres finansielle aktiver er mindre end deres gæld, mens de pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat, har positiv finansiel formue, bortset fra de årige, jf. tabel 3. 1 I analysen er kun medtaget familier, hvor mindst en person modtog folkepension, hvor den pågældende var over 65 år 1. januar 2016 og var i live ved udgangen af 2016, og hvor familien yderligere havde fast ejendom i form af en helårsbolig eller en fritidsbolig beboet af ejeren. Udover folkepensionister kan alle over folkepensionsalderen, førtidspensionister, modtagere af delpension og efterlønsmodtagere indefryse ejendomsskat. 2 Markedsværdien af familiens faste ejendom til helårsbeboelse og til fritidsbeboelse fratrukket gælden i fast ejendom, dvs. prioritetsgæld, anden pantebrevsgæld og indefrosne ejedomsskatter. 3 Formue i pensionsordninger er ikke medregnet i formuen. 1

3 Det giver god mening, at det fortrinsvis er de pensionister, der ikke har likvid formue, der anvender muligheden for at indfryse grundskylden. Hvis man har likvid formue, kan det ofte bedre betale sig at betale ejendomsskatten end at lade den indefryse, fordi renten på indefrysningslån er højere end afkastet af fri opsparing, hvis opsparingen fx placeres i 1-årige obligationer. 4 Betingelser for lån til betaling af kommunale ejendomsskatter (indefrysningslån) Lån til betaling af kommunale ejendomsskatter (grundskyld) kan ydes til ejeren og til ægtefællen for ejendomme, hvoraf der betales grundskyld, og som ejeren bebor, hvis: ejeren eller dennes ægtefælle har nået folkepensionsalderen, eller ejeren eller dennes ægtefælle modtager førtidspension, delpension eller efterløn samt til en ægtefælle, der overtager en ejendom efter en pensionist uden selv at være pensionist. Til sikkerhed for lånet skal der tinglyses et skadesløshedsbrev eller et ejerpantebrev, der har sikkerhed indenfor ejendomsvurderingen. Der kan ydes lån, indtil lån med tilskrevne renter udgør 95 % af skadesløshedsbrevets pålydende. Der kan ydes lån til både helårsboliger og fritidsboliger, men hvis pensionisten ejer flere ejendomme, kan der kun opnås lån til én ejendom. Lånet forrentes med den gennemsnitlige obligationsrente. Renten fastsættes for et år ad gangen, og renten tilskrives lånet. For 2016 var renten fastsat til 1,41 %. Renten er ikke fradragsberettiget, men ved indfrielsen gives der et nedslag i de renter, der er tilskrevet siden Nedslaget er fra 2019 på 25 %, dvs. en ordning, der er lidt mindre fordelagtig end et løbende rentefradrag, og som samtidig øger sikkerheden for kommunens lån, fordi en del af renterne ikke skal betales. Lånet skal indfries, når ejendommen skifter ejer. Den disponible indkomst for folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat, er i gennemsnit lidt lavere end for de ejer-pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat. Når forskellen er relativt beskeden skyldes det især, at den beregnede lejeværdi indgår i den disponible indkomst. Den beregnede lejeværdi er ca højere for de pensionister, der har valgt at indefryse ejendomsskat, end for de, der ikke har indefrosset ejendomsskatten. Når den fiktive lejeværdi ikke medregnes i rådighedsbeløbet, vokser forskellen mellem pensionister med indefrysningslån og pensionister uden indefrysningslån, fordi de pensionister, der indefryser ejendomsskat, i gennemsnit bor i dyrere huse. Hvis man yderligere korrigerer for, at grundskylden ikke fratrækkes den almindelige opgørelse af den disponible indkomst 5, er der en ret betydelig forskel i rådighedsbeløbet mellem de pensionister, der har indefrosset hhv. ikke indefrosset ejendomsskatten, jf. tabel 4. 4 Indefrysningslån har 1-årig rentetilpasning ligesom et F1-lån. Det er derfor mest nærliggende at sammenligne renten på indefrysningslånet med den forrentning, der kan opnås ved at investere i en obligation med 1-årig rentetilpasning. 5 I gennemsnit udgør grundskylden for de folkepensionister, der har indefrosset grundskyld, 170 % af grundskylden for de, der ikke har indefrosset grundskyld, jf. tabel 2. 2

4 Hvis det antages, at de pensionister, der har indefrosset ejendomsskat, har udnyttet muligheden for at indefryse ejendomsskatten for , reduceres forskellen i det gennemsnitlige rådighedsbeløb til ca kr. for enlige og kr. for par, men det korrigerede rådighedsbeløb er højere for de, der ikke indefryser i alle aldersgrupper, jf. tabel 4 og figur 1. Opdelt efter uddannelse er der relativt færre ufaglærte pensionister end faglærte og pensionister med videregående uddannelse, der har indefrosset ejendomsskatten. Den gennemsnitlige gæld er også mindre for ufaglærte og faglærte end for pensionister med længere videregående uddannelse, jf. figur 2. Den gennemsnitlige ejendomsvurdering er lavere for ufaglærte end for faglærte og for pensionister med videregående uddannelse, men når man ser på grundskylden for de, der indefryser ejendomsskatten, i forhold til grundskylden for de, der ikke indefryser, er forskellen mest markant for de ufaglærte, hvor grundskylden for de pensionister, der indfryser ejendomsskatten udgør 220 % af grundskylden for de, der ikke indefryser, jf. figur 3. Stigning i indefrysning fra 2015 til 2016 For de pensionistfamilier 7, der havde indefrysningslån i 2016, og som også havde et indefrysningslån i 2015, er det indefrosne beløb i gennemsnit steget med kr. fra kr. til kr. Med en rente på 1,41 %, svarer det til en gennemsnitlig indefrysning på ca kr. i nye skatter. Den procentvise stigning i det indefrosne beløb er størst for de yngste pensionister, fordi årets grundskyld udgør et relativt stort beløb i forhold til den grundskyld, der allerede er indefrosset, jf. tabel 10. Andre med indefrysningslån Udover hovedgruppen af folkepensionister i helårsbolig er der en mindre gruppe folkepensionister, der også har indefrysningslån, men som ikke har en helårsbolig, og derfor ikke indgår i analysen 8 af pensionister i helårsbolig. Hertil kommer en mindre gruppe med indefrysningslån, der ikke er folkepensionister, og som heller ikke indgår i analysen. I alt er gruppen, der ikke indgår i analysen, på 4.800, svarende til ca. 8 % af alle familier, der har optaget lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, jf. tabel 5. Gruppen, der ikke indgår i analysen, omfatter: folkepensionister, der har fritidsbolig, samtidig med at de bor til leje folkepensionister, der er registreret med et lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, men som ifølge Danmarks Statistiks opgørelse af formue og gæld ikke har formue i form af en helårs- eller fritidsbolig. Der kan være tale om fejl i registreringen eller om lån til pensionister, der ikke har kunnet indfri lånet fra kommunen i forbindelse med salg personer over folkepensionsalderen, der ikke modtager folkepension 6 Grundskylden er for 2016, mens de indefrosne ejendomsskatter dækker alle de år, der er sket indfrysning af ejendomsskat i ejendommen. Opgørelsen vedrører alle de helårs- og fritidsboliger, familien ejer, dvs. der kan være ejendomme, hvor der betales grundskyld, som ikke indefryses, da man kun kan indefryse ejendomsskat for én ejendom, og det er ikke givet, at grundskylden for 2016 er indefrosset, men i tabel 4 antages det, at grundskylden er indefrosset. 7 Opgørelsen vedrører kun familier, der består af samme personer i 2015 og 2016, dvs. at fx familier, hvor den ene ægtefælle er død i 2016, ikke indgår i opgørelsen, og kun familier i helårsbolig. 8 Det vil fx give et skævt billede, hvis pensionister, der ikke har en boligformue, inddrages i opgørelsen af gæld i forhold til ejendomsværdi. 3

5 førtidspensionister og efterlønsmodtagere samt familier, hvor den ældste er fyldt 65 i løbet af 2016, og som derfor ikke medtages som folkepensionister i analysen. Er der plads til flere lån? Ud fra en gennemsnitsbetragtning er der ikke noget, der tyder på, at indefrysningslånene udgør en trussel mod pensionisternes 9 mulighed for at blive boende. I gennemsnit udgør de indefrosne ejendomsskatter mindre end 10 % af friværdien for alle aldersgrupper, jf. tabel De indefrosne ejendomsskatter er imidlertid ikke ligeligt fordelt på alle med indefrysningslån. De samlede indefrosne ejendomsskatter med tilskrevne renter udgør knap 8 mia. kr. for de folkepensionister, der bor i helårsbolig 11. Ca. halvdelen af det samlede udlån vedrører de 20 %, der har størst lån, mens knap 2/3 af de pensionistfamilier, der har indefrosset ejendomsskatter, har en gæld til kommunen, der ligger under gennemsnittet for indefrosne ejendomsskatter, jf. figur 4. Selvom pensionisterne i gennemsnit synes at have mulighed for at fortsætte indefrysningen, gælder det ikke for alle pensionister i ejerbolig. For 7 % af pensionisterne udgør friværdien under 10 % af vurderingen 12, og lån til betaling af grundskyld med tilskrevne renter skal ligge indenfor 95 % af vurderingen, jf. figur 6a. (Hertil kommer de pensionister, der har indefrysningslån, men ikke nogen ejendomsformue, men selv når denne gruppe medregnes, er der kun tale om ca. 10 % af folkepensionisterne med indefrysningslån). Når man sammenligner pensionister, der har indfrosset ejendomsskatten med de pensionister, der ikke har indfrosset ejendomsskatten, er andelen med en friværdi under 10 % større for de pensionister, der ikke har foretaget indefrysning, men den samlede andel af pensionister med en friværdi under 50 %, er næsten den samme for pensionister med og uden indefrysningslån, jf. figur 6a og 6b. 9 Folkepensionister i helårsbolig. 10 Friværdien er opgjort som ejendomsvurderingen for helårsbolig og evt. fritidsbolig fratrukket prioritetsgæld til realkreditinstitutter og banker samt øvrige pantebreve og evt. indefrysningslån for folkepensionister, der enten har helårsbolig eller fritidsbolig, der bebos af ejeren. Det skal bemærkes, at markedsværdien af ejendomme kan være højere end vurderingen, således at en negativ friværdi ikke er udtryk for, at ejeren er teknisk insolvent. (Markedsværdien kan også være lavere end vurderingen). Da muligheden for at indefryse ejendomsskatten er knyttet til vurderingen, er denne imidlertid anvendt. 11 Udover folkepensionister i helårsbolig (herunder fritidsboliger, der bebos som helårsbolig) er der folkepensionister, der har indefrysningslån, men kun har fritidsbolig eller ikke har registreret en værdi af fast ejendom i Danmarks Statistiks register for formue og gæld, jf. tabel 5. Der er dog ikke væsentlig forskel på fordelingen af lån til folkepensionister i helårsbolig og alle folkepensionister med indefrysningslån. 12 Reelt er andelen, der kan have problemer med at opnå yderligere lån, større, fordi gamle realkreditlån kan blokere for yderligere indefrysning. I Danmarks Statistiks opgørelse af formue og gæld indgår gælden til kursværdi. Udover de situationer, hvor gælden nærmer sig vurderingen, vil der derfor være pensionister, der ikke kan indefryse yderligere beløb, fordi de har gamle realkreditlån, hvor gælden er nedbragt, men hvor realkreditinstituttet stadig har pant for den oprindelige hovedstol. Her vil det være nødvendigt at omlægge realkreditlånet, hvis der skal være plads til yderligere indefrysning. Kommunens pant for indefrosne ejendomsskatter skal rykke for en sådan omlægning, jf. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter 4, stk. 4. Det nye lån må dog ikke overstige restgælden på det hidtidige lån med tillæg af omkostninger ved låneomlægningen. Det nye låns løbetid og afdragsprofil skal endvidere være uændret i forhold til hidtidige låns. 4

6 Der er dog tydelig forskel i udviklingen af friværdien. For de årige er andelen, der har en friværdi under 50 % stort set den samme for pensionister med og uden indefrysningslån, men for de ældre pensionister 13, er andelen med friværdi under 50 % større for de pensionister, der har valgt at indefryse ejendomsskatten. For de årige er andelen med friværdi under 50 % den samme for de, der har indefrosset ejendomsskat, som for de, der ikke har indefrosset ejendomsskat ca. 43 % har en friværdi under 50 %. For de 80+årige uden indefrysningslån er det kun 18 %, der har friværdi under 50 %, mod 31 % for de 80+årige pensionister, der har foretaget indefrysning. 14 Det er dog værd at bemærke, at den gennemsnitlige friværdi faktisk stiger med alderen både for de, der indefryser ejendomsskat, og for de, der ikke indefryser. Geografiske forskelle Andelen af pensionister i ejerbolig, der har valgt at indefryse ejendomsskat, er højest i Dragør, hvor næsten halvdelen af folkepensionisterne i ejerbolig har indefrosset ejendomsskat, mens det gennemsnitlige indefrosne beløb er højest i Rudersdal 15 med en gennemsnitlig gæld på ca kr. pr. familie med indefrysningslån, mens det gennemsnitlige lån er mindst i Morsø, jf. tabel 6. Der tegner sig et klart geografisk billede af, at det især er omkring København, der er mange pensionister, der indefryser ejendomsskatten, og det er også her, der er ydet de største lån, jf. kort 1 og kort 2. Målt i forhold til ejendomsværdien 16 er Hvidovre den kommune, hvor den indefrosne ejendomsskat vejer tungest i forhold til den gennemsnitlige ejendomsværdi for de pensionister, der har indefrosset ejendomsskat. Af de 10 kommuner, hvor indefrysningslån i forhold til vurdering er størst, ligger de 9 i hovedstadsregionen. Boligydelseslån til folkepensionister Boligydelse til folkepensionister, der bor i ejerbolig 17 og i andelsbolig 18, ydes som lån. Lånet forrentes med diskontoen, der pt. er 0 %. Kun ca folkepensionistfamilier har optaget boligydelseslån. Det svarer til ca. 2,5 % af det antal folkepensionister, der modtog boligydelse i Mere end 90 % af de familier, der har boligydelseslån, bor i andelsbolig. Det gennemsnitlige lån pr. familie er det samme for andelsboliger og andre boliger. Der er en tydelig tendens til, at det gennemsnitlige lån stiger med alderen. Lidt over halvdelen af den samlede gæld på boligydelseslån vedrører pensionister 19 over 80 år, jf. tabel For par er alderen for den ældste i parret anvendt. 14 Summen af pensionister med friværdi under 10 % og med friværdi mellem 10 % og 50 %, jf. figur Hvis man alene ser på enfamiliehuse og rækkehuse, er det gennemsnitlige indefrysningslån størst for Frederiksberg og København, men en stor del af ejerboligerne i disse kommuner er ejerlejligheder, hvor grundskylden er relativt lavere, fordi den enkelte ejerlejligheds andel af ejendommens samlede grundareal er relativt lille. 16 Det gælder både, når lånet opgøres i forhold til vurderingen, og i forhold til den markedsværdi, som Danmarks Statistik har beregnet. Bemærk dog, at værdi af evt. ejendom, som den pågældende familie ejer i andre kommuner, indgår i beregningen. 17 Der kan ikke både ydes lån efter regler for indefrysning af grundskyld og efter reglerne for boligydelse. 18 For pensionister i andelsbolig, der modtog boligstøtte til andelsboligen før 1. juni 2008, ydes 40 % af boligydelsen som tilskud og 60 % som lån. Andelshaverne kan vælge kun at modtage den del af boligydelsen, der er tilskud. 19 Familier, hvor den ældste er over 80 år. 5

7 For de pensionistfamilier 20, der havde boligydelseslån i 2016, og som også havde et boligydelseslån i 2015, er lånet i gennemsnit steget med kr. fra kr. til kr., svarende til en stigning på 12 %, jf. tabel 9. Den gennemsnitlige gæld til kommunen for pensionistfamilier, der har lån til betaling af kommunale ejendomsskatter, og for pensionistfamilier, der har modtaget boligydelse som lån, er næsten den samme, men de familier, der har optaget boligydelseslån, er typisk ældre end de, der indefryser ejendomsskatten, jf. tabel 8. Geografisk er København den kommune, hvor flest folkepensionister har optaget boligydelseslån. Målt i forhold til det samlede antal familier, der modtog boligydelse i 2016, er Egedal dog den kommune, hvor andelen med boligydelseslån er højest. I Egedal svarer antallet af folkepensionister med boligydelseslån til 8,8 % af det samlede antal folkepensionistfamilier med boligydelse. Odder er den kommune, hvor det gennemsnitlige boligydelseslån er størst med en gennemsnitlig gæld på ca kr. pr. familie med boligydelseslån. København ligger kun på en 33. plads målt på det gennemsnitlige låns størrelse med en gennemsnitlig gæld på godt kr Opgørelsen vedrører kun familier, der består af samme pensioner i 2015 og 2016, dvs. at fx familier, hvor den ene ægtefælle er død i 2016, ikke indgår i opgørelsen. 21 Da analysen er baseret på en stikprøve, skal sammenligningen mellem kommuner tages med forbehold, da antallet af låntagere i de enkelte kommuner er relativt lille, hvilket giver en betydelig usikkerhed. 6

8 Tabeller og figurer Tabel 1. Folkepensionister med lån til betaling af ejendomsskatter (samlet indefrosset beløb) Familier i ejerbolig Gennemsnitlig grundskyld Gennemsnitlig ejendomsværdi Gennemsnitlig gæld Med lån Uden lån Med lån Uden lån Med lån Uden lån Antal familier (opregnet) Lån i pct. af ejendomsværdi Alle i ejerbolig ,8% ,8% ,3% ,3% ,7% kr. Par (1 eller 2 folkepensionister) Enlige ,8% ,0% ,9% ,8% ,2% ,1% ,6% ,0% ,9% ,9% Kilde: 30 % stikprøve fra Danmarks Statistik af formue og gæld og indkomstregister. Antal er afrundet til nærmeste 100, og beløb til nærmeste kr. 7

9 Tabel 2. Folkepensionister med indefrosne ejendomsskatter i forhold til pensionister i ejerbolig, der ikke har indefrosset ejendomsskat 2016 Andel af pensionister i ejerbolig, der har indefrosset ejendomsskat Grundskyld for de, der har indefrosset grundskyld i pct. af gennemsnitlig grundskyld Ejendomsvurdering for de, der har indefrosset grundskyld i pct. af gennemsnitlig ejendomsvurdering Alle i ejerbolig 13% 167% 101% % 172% 104% % 161% 100% % 163% 99% % 174% 107% Enlige 17% 176% 105% % 185% 111% % 166% 102% % 170% 100% % 175% 108% Par (1 eller 2 folkepensionister) 11% 168% 102% % 178% 106% % 164% 102% % 162% 100% % 174% 106% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 8

10 Tabel 3. Formue for folkepensionister i ejerbolig opdelt efter lån til betaling af ejendomsskatter Gennemsnitlig formue Gennemsnitlig friværdi Gennemsnitlig finansiel nettoformue Med lån Uden lån Med lån Uden lån Med lån Uden lån Alle i ejerbolig Enlige Par (1 eller 2 folkepensionister) Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløbet er afrundet til nærmeste kr. 9

11 Tabel 4. Disponibel indkomst og rådighedsbeløb for folkepensionister i ejerbolig Folkepensionister i ejerbolig Alle Enlige Par Gennemsnitlig disponibel indkomst - kr. pr. familie Folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst minus beregnet lejeværdi (5,4% af vurdering) "Rådighedsbeløb" (disponibel indkomst minus boligskatter) "Rådighedsbeløb", hvis grundskyld er indefrosset i Folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat Gennemsnitlig disponibel indkomst Gennemsnitlig disponibel indkomst minus beregnet lejeværdi (5,4% af vurdering) "Rådighedsbeløb" (disponibel indkomst minus boligskatter) Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløbet er afrundet til nærmeste kr. Figur 1. "Rådighedsbeløb" for pensionister, der indefryser ejendomsskat, i forhold til pensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskatten Enlig Familie, der ikke har indefrosset ejendomsskat Par Familie, der har indefrosset ejendomsskat Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 10

12 Figur 2. Andel af folkepensionister, der indefryser ejendomsskatten, opdelt efter uddannelse ,0% ,0% 14,0% ,0% 10,0% ,0% 6,0% ,0% ,0% 0,0% Ufaglært og uoplyst Faglært Kort og mellemlang videregående Lang videregående 0 Andel af ejere med indefrysning - venstre akse Gns. indefrysning - højre akse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til hele kr. Figur 3. Grundskylden i 2016 for folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat, i forhold til grundskyld for folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat 250,0% 200,0% ,0% ,0% ,0% ,0% Ufaglært og uoplyst Faglært Kort og mellemlang videregående Lang videregående 0 Grundskyld for de der indefryser i pct. af grundskyld for de, der ikke indefryser Gns. ejendomsvurdering for folkepensionister med indefrysningslån - højre akse Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til hele kr. 11

13 5 percentil 10 percentil 15 percentil 20 percentil 25 percentil 30 percentil 35 percentil 40 percentil 45 percentil 50 percentil 55 percentil 60 percentil 65 percentil 70 percentil 75 percentil 80 percentil 85 percentil 90 percentil 95 percentil 99 percentil Tabel 5. Alle familier med indefrosne ejendomsskatter Antal pensionistfamilier med indfrosne ejendomsskatter Gennemsnitligt indefrosset beløb pr. familie i kroner Alle med indefrosset ejendomsskat Indgår i sammenligning med boligejere, der ikke indefryser Indgår ikke i sammenligning med boligejere, der ikke indefryser Fritidsbolig ikke beboet af ejer Ingen værdi af fast ejendom Over folkepensionsalderen, men ikke folkepensionist Under folkepensionsalderen Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Antallet er afrundet til nærmeste 100, og beløbet til nærmeste kr. Figur 4. Folkepensionister med indefrysningslån fordelt efter størrelsen af samlet indefrysning Gennemsnitligt indefrysningslån fordelt efter størrelsen af lånet Gennemsnitligt indefrysningslån for pensionister i helårsbolig Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Pensionistfamilierne, der har indefrosset ejendomsskat, er opdelt i 100 grupper efter størrelsen af den samlede gæld til kommunen. 12

14 Figur 5. Friværdi for folkepensionister med og uden lån til betaling af ejendomsskatter ,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Ingen indefrosne ejendomsskatter Indefrosne ejendomsskatter Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Figur 6a. Folkepensionister, der har indefrosset ejendomsskat Figur 6b. Folkepensionister, der ikke har indefrosset ejendomsskat % 38% 7% 31% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Friværdi mellem 50% og 90% Friværdi over 90% 43% 11% 23% 23% Friværdi under 10% Friværdi mellem 10% og 50% Friværdi mellem 50% og 90% Friværdi over 90% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. 13

15 Tabel 6. Kommuner med højeste og lavest gennemsnitlige indefrosne ejendomsskatter Kommuner med den højeste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat Gennemsnitligt indefrosset beløb i kr. Kommuner med den mindste gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat Gennemsnitligt indefrosset beløb i kr. Rudersdal Morsø Gladsaxe Vesthimmerlands Lyngby-Taarbæk Rebild København Hedensted Gentofte Skive Hvidovre Nordfyns Hørsholm Tønder Dragør Langeland Ballerup Lemvig Albertslund Lolland Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til nærmeste kr. Tabel 7. Folkepensionister med boligydelseslån Antal familier Gennemsnitligt lån Andel af familier med lån (opregnet antal) kr. Andel af samlede boligydelseslån I alt % 100% Andelsbolig % 91% Ikke-andelsbolig % 9% Enlige % 85% Par % 15% Alder % 6% % 18% % 25% % 51% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Antal er afrundet til nærmeste 100, og beløb til nærmeste kr. 14

16 Tabel 8. Boligydelseslån og indefrosne ejendomsskatter for folkepensionister 2016 Gennemsnitligt lån i kr. til Aldersfordeling for familier med lån Grundskyld Boligydelse Grundskyld Boligydelse Alle familier med lån % 100% % 10% % 22% % 26% % 42% Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Beløb er afrundet til nærmeste kr. Tabel 9. Ændring i lån til boligydelsesmodtagere fra 2015 til 2016 Gennemsnitligt lån Ændring Procentvis ændring Alle boligydelseslån til folkepensionister % Andelsbolig % Ikke andelsbolig % Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld. Beløb er afrundet til nærmest kr. Kun familier, der er "uændret" fra 2015 til 2016, er medtaget. Tabel 10. Ændring i indefrosset ejendomsskat fra 2015 til 2016 Gennemsnitligt indefrosset beløb Ændring inklusive renter Procentvis ændring Alle i helårsbolig % % % % % Enlig % % % % % Par (1 eller 2 folkepensionister) % % % % % Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld. Beløb er afrundet til nærmest kr. Kun familier i helårsbolig, og familier, der er "uændret" fra 2015 til 2016, er medtaget. 15

17 Kort 1. Andele af folkepensionister i ejerbolig, der har indefrosset ejendomsskat Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Kommuner markeret grøn er kommuner, hvor andelen med indefrosne ejendomsskatter ligger omkring gennemsnittet for hele landet på 13,2 %. Grundet få observationer eller manglende observationer er kommunerne Ikast-Brande, Læsø, Struer og Ærø udeladt. Kort 2. Gennemsnitlige indefrosne ejendomsskatter for folkepensionister Kilde: 30 % stikprøve af Danmarks Statistiks register for formue og gæld og indkomstregister. Kommuner markeret med grøn er kommuner, hvor den gennemsnitlige indefrosne ejendomsskat ligger omkring gennemsnittet for hele landet på kr. Grundet få observationer eller manglende observationer er kommunerne Ikast-Brande, Læsø, Struer og Ærø udeladt. 16

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016 ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionisternes indkomst og formue 2015 Ældre Sagen November 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2017 Supplerende ydelser 2015 - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen August 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

De ældres boligforhold 2018

De ældres boligforhold 2018 ÆLDRE I TAL 2018 De ældres boligforhold 2018 Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre - 2013

Hjemmehjælp til ældre - 2013 ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Maj 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Antal Ældre - 2018 Ældre Sagen Maj 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Lån billigt hos kommunen: Indefrys din ejendomsskat

Lån billigt hos kommunen: Indefrys din ejendomsskat Lån billigt hos kommunen: Indefrys din ejendomsskat Som pensionist eller efterlønner kan du få indefrosset din ejendomsskat, og det er ofte langt billigere end andre lån. Læs om reglerne her. Hvis du eller

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre Sagen Marts 2017

Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2016 Efterløn - 2015 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2014 Befolkningsudvikling - 2014 Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2015 Befolkningsudvikling - 2015 Ældre Sagen December 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2016 Befolkningsudvikling - 2016 Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2017 Hjemmehjælp til ældre - 2016 Ældre Sagen Juli 2017/Januar 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2017 Befolkningsudvikling - 2017 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Ældre Sagen December 2017

Ældre Sagen December 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Efterløn - 2016 Ældre Sagen December 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2018 Hjemmehjælp til ældre - 2017 Ældre Sagen Oktober 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

Befolkningsudvikling

Befolkningsudvikling ÆLDRE I TAL 2018 Befolkningsudvikling - 2018 Ældre Sagen Juni 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre - 2015 Ældre Sagen Juli 2016/januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017

ÆLDRE I TAL Antal Ældre Ældre Sagen Marts 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Antal Ældre - 2017 Ældre Sagen Marts 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen December 2014

Ældre Sagen December 2014 ÆLDRE I TAL 2014 Efterløn Ældre Sagen December 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

De ældres boligforhold 2015

De ældres boligforhold 2015 ÆLDRE I TAL 2015 De ældres boligforhold 2015 Ældre Sagen Januar 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv.

Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. Egedal Kommune Sendes til kommunen Egedal Kommune Udfyldes af kommunen Modtaget dato KLE 25.02.09G01 Sagsidentifi kation Ansøgning om lån til betaling af ejendomsskatter (grundskyld) mv. ifl g. Lov om

Læs mere

De ældres boligforhold 2016

De ældres boligforhold 2016 ÆLDRE I TAL 2016 De ældres boligforhold 2016 Ældre Sagen Februar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

De ældres boligforhold 2017

De ældres boligforhold 2017 ÆLDRE I TAL 2017 De ældres boligforhold 2017 Ældre Sagen December 2017/April 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 36 af 21. oktober 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DF). Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt 6. november 205 J.nr. 5-3020380 Til Folketinget Skatteudvalget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 442 Offentligt 15. juni 2017 J.nr. 2017-3484 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 442 af 8. juni 2017 (alm. del).

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Antal Ældre Tabeller og figurer

Antal Ældre Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2015 Antal Ældre Tabeller og figurer Ældre Sagen Maj 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 371 Offentligt 8. juni 2017 J.nr. 2017-2710 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 371 af 4. maj 2017 (alm. del).

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere

Indefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere - 1 Indefrosne ejendomsskatter nu også for udlandsdanskere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Danske pensionister har mulighed for at få indefrosset ejendomsskatter for bolig og sommerhus i

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 131 Offentligt 3. januar 2017 J.nr. 16-1853094 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 131 af 12. december 2016

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 146 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 146 af 14. december 2016

Læs mere

Geografisk indkomstulighed

Geografisk indkomstulighed Januar 2019 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Geografisk indkomstulighed Resume Der er stor forskel på den gennemsnitlige indkomst imellem kommunerne i Danmark. Helt i toppen er Gentofte kommune, hvor

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Skatteudvalget 205-6 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Klik og vælg dato J.nr. 5-304906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 39 af 23. oktober 205 (alm.

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere

Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Grundskyld og huspriser giver dobbelt gevinst til de rigeste boligejere Fastfrysning af grundskylden til 2020 giver en markant skattelettelse til de boligejere, der har oplevet de største stigninger i

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 227 Offentligt 4. marts 2016 J.nr. 16-0151018 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 227 5. februar 2016 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt 10. januar 2017 J.nr. 16-1844169 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 135 af 13. december 2016

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Flere elever går i store klasser November 2016 I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner

Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner Vest- og Sydsjælland hårdt ramt af tvangsauktioner I juni var der 312 tvangsauktioner. Det er 11 flere end i maj. Det viser Danmarks Statistiks sæsonkorrigerede tal for juni 2014. Overordnet set er antallet

Læs mere

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen rammer skævt i Danmark Fattigdommen har igennem en årrække været stigende i Danmark, og de nyeste tal viser, at fattigdommen er steget til næsten 234.000 personer i 2009, når studerende udelades.

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Finansudvalget 2017-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt 13. november 2017 J.nr. 2017-7140 Til Folketinget Finansudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 33 af 18. oktober 2017 (alm.

Læs mere

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom Der er stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom i Danmark. Mens over 5 pct. af børnene i København og på Lolland tilhører gruppen af étårs-fattige,

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 177 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-562 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 177 af 17. januar 2017

Læs mere

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland

De rige bor i stigende grad i Nordsjælland De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 205 Offentligt 10. f ebruar 2017 J.nr. 2017-399 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 205 af 31. januar 2017 (alm.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 217 Offentligt Klik og v ælg dato J.nr. 2017-844 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 217 af 8. februar 2017

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt 29. juni 2016 J.nr. 16-0709899 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 495 af 6. juni 2016 (alm.

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

Befolkningsudvikling - 2013

Befolkningsudvikling - 2013 Ældre Sagen september 2013 Befolkningsudvikling - 2013 Befolkningens alderssammensætning har ændret sig meget over de sidste 40 år, og den vil ændre sig yderligere i fremtiden. Den såkaldte befolkningspyramide

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT April 2017 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser ANALYSENOTAT Maj 2018 Flere elever går i store klasser I det følgende analyseres udviklingen i antallet af elever i folkeskolens klasser på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet og svar fra undervisningsministeren.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33%

Visiterede hjemmestimer om året pr. ældre %-ændring årige 17,4 10,3-41% 80+ årige 85,8 57,6-33% 21. februar 2019 AG Side 1 af 6 Udvikling i hjemmehjælp på kommuneniveau På landsplan er hjemmehjælpen til 67+årige blevet reduceret med ca. 6,5 mio. timer 1 i perioden 2008-2017, svarende til et fald

Læs mere

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV

STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV 3. november 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: STOR REGIONAL FORSKEL PÅ STØRRELSEN AF ARV Boligejere efterlader en væsentlig større arv end personer, der ikke har

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del supplerende svar på spørgsmål 532 Offentligt 27. september 2017 J.nr. 2017-5142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes revideret svar på spørgsmål nr. 532 af 18.

Læs mere

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland

Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Reduktion i topskatten går til Nordsjælland Topskatten betales af de personer i Danmark med de højeste indkomster, og de bor i høj grad i kommunerne i Nordsjælland og omkring København. Hvis man vælger

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser

Tabel 1. Gennemsnitlig indkomst og formue for hele befolkningen i 2004, opdelt på boligsektor og opgjort i 2006 priser Kapitel 2. Formueskellet mellem ejere og lejere er udvidet Der er kommet en meget stor forskel mellem ejernes og lejernes økonomiske situation. Fra 2001 til 2004 er uligheden i formuerne vokset markant

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12

Fuldtidspersoner feb-15. maj-13. dec-13. aug-11. okt-12. jan-11. jul-14. mar-12 jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12.

Figur 1. Antal fuldtidspersoner i kontanthjælpssystemet. Sæsonkorrigeret. Fuldtidspersoner Fuldtidspersoner dec-13. okt-12. jan-4 aug-4 mar-5 okt-5 maj-6 dec-6 jul-7 feb-8 sep-8 apr-9 nov-9 jun-1 jan-11 aug-11 mar-12 okt-12 maj-13 dec-13 jul-14 feb-15 sep-15 apr-16 nov-16 jun-17 jan-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne

Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne Boligbeskatning i praksis hvad betyder det for boligejerne Seminar De Økonomiske Råd onsdag den 17. august 2016 Lise Nytoft Bergmann, Chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit Grundskyld 2 06/06/2016

Læs mere

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018

Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere mv. fra januar 2004 til december 2018 jan-4 sep-4 maj-5 jan-6 sep-6 maj-7 jan-8 sep-8 maj-9 jan-1 sep-1 maj-11 jan-12 sep-12 maj-13 jan-14 sep-14 maj-15 jan-16 sep-16 maj-17 jan-18 sep-18 F A K T A Udvikling i antal kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Februar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp

Februar Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp 33333 Februar 2019 Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Indlæggelser blandt modtagere af hjemmehjælp Kommunerne tilbyder hjemmehjælp til borgere, der ikke længere har de fysiske eller psykiske

Læs mere

STATISTIK. Huslejestatistik 2018

STATISTIK. Huslejestatistik 2018 STATISTIK statistik statistik Forord statistikken for den almene boligsektor er baseret på oplysninger fra de almene boligorganisationers indberetninger af beboernes huslejer pr. 1. januar i Landsbyggefondens

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Tidligere beskæftigelsesomfang for ledige i kontanthjælpssystemet December 217 1. Indledning og sammenfatning Mere end hver tredje af personerne i kontanthjælpssystemet

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse

Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Udviklingen i den gennemsnitlig boligstørrelse Af Lasse Vej Toft, lvt@kl.dk Dato: Vælg datoælg dat Side 1 af 9 Formålet med dette analysenotat er at give et overblik over udviklingen i boligarealet per

Læs mere