Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov

Transkript

1 Kvalitetsstandarder 2006 Voksne med særlige behov

2 2

3 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING Baggrund Læsevejledning LOVGIVNING OG MÅLGRUPPE Lovgivning Målgruppen for tilbud OVERORDNEDE MÅLSÆTNINGER OG VÆRDIGRUNDLAG FOR ARBEJDET MED VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV ØKONOMISKE KONSEKVENSER GLADSAXE KOMMUNES KVALITETSSTANDARDER FOR VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Støtte i eget hjem Startpakke Motivering til hygiejne Motivering til oprydning og rengøring af boligen Motivering til tøjvask Hjælp til vedligeholdelse af boligen Motivering til indkøb af dagligvarer og større indkøb Hjælp til dagligvareindkøb Hjælp til større indkøb Hjælp til madlavning Planlægning økonomi og forståelse for offentlige breve Hjælp til at klare økonomi Motivering til netværk Hjælp til at skabe netværk Motivering til dagtilbud Hjælp til at deltage i dagtilbud Hjælp til at deltage i fritidstilbud Behandlingstilbud Hjælp til behandling Hjælp til at strukturere hverdagen Støtte til etablering i bolig Støtte til at mestre sit handicap i hverdagen Kommunale botilbud Aflastning/afløsning Hjælpeordning Ledsageordning Ledsageordning som naturalhjælp Ledsageordning som kontant tilskud Kontaktperson til døvblinde Støtte- og kontaktperson Merudgifter Behandling mv Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Midlertidigt ophold i botilbud Længerevarende ophold i amtslige boform Midlertidigt ophold i boform...46 BILAG 1. RELEVANTE PARAGRAFFER I LOV OM SOCIAL SERVICE BILAG 2. FUNKTIONSEVNEVURDERING BILAG 3. KØBENHAVNS AMTS VISITATIONSKRITERIER BILAG 4: ADRESSELISTE OVER TILBUD TIL VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV I GLADSAXE KOMMUNE

4 1. Indledning 1.1. Baggrund Socialudvalget vedtog kvalitetsstandarder for visiterede ydelser efter Lov om Social Service til voksne med særlige behov 1 inden for pensions- og handicapafdelingens ansvarsområde. Der er udarbejdet kvalitetsstandarder for alle ydelser til voksne med særlige behov, som pensions- og handicapafdelingen har ansvar for. Det daglige arbejde med kvalitetsstandarderne skaber grund til en løbende forbedringsproces af disse. Visitation til amtslige tilbud vil i 2006 fortsætte som hidtil, hvor kommunen indstiller til amtet om visitering til et konkret tilbud. Med indførelsen af kvalitetsstandarder er der sikret ensartethed og tydelighed i visitation til de enkelte ydelser, og der er overensstemmelse mellem borgerens behov for støtte, den visiterede ydelse, og det der konkret ydes støtte til. Hermed sikres også, at borgerne i videst muligt omfang bliver behandlet ensartet og ud fra så objektive kriterier som muligt. Endelig er kvalitetsstandarder et godt redskab til at sikre, at Gladsaxe Kommunes serviceniveau på området er fastlagt i kraft af en klar og tydelig politisk fastlæggelse af niveauet. Kvalitetsstandarder er et arbejdsredskab for ledere og medarbejdere, der træffer afgørelser om tildeling af ydelser til området voksne med særlige behov. Kvalitetsstandarderne giver et langt bedre grundlag for en synlig visitation. Bestillere er sagsbehandler i specialgruppen, der skal indstille til visitationsudvalget, der har den endelige visitationskompetence til ydelser for voksne med særlige behov i henhold til den til enhver tid godkendte kompetenceplan og kvalitetsstandarder. Udførerne skal arbejde målrettet med den opgave, der er visiteret til, ligesom kvalitetsstandarder også for udførerdelen kan bruges som et ledelsesmæssigt værktøj i forhold til kompetenceudvikling af medarbejderne og tilrettelæggelse af arbejdet Læsevejledning I kapitel 5 er samlet alle kvalitetsstandarder for de ydelser, som Gladsaxe Kommune tilbyder på området for voksne med særlige behov. Samling af kvalitetsstandarder på et område er et værktøj til beskrivelse af det serviceniveau, kommunen har fastlagt. En kvalitetsstandard består af: Ydelsesbeskrivelser, der beskriver de enkelte ydelser, hvor også indhold og formål er beskrevet. Funktionsevnevurdering, der er en vurdering af borgerens funktionsniveau. Graden af funktionsnedsættelse vurderes ud fra en skala på fem niveauer (bilag 2). Visitationskriterier, der bestemmer, hvilken grad af funktionsnedsættelse en borger skal have for at kunne blive visiteret til den enkelte ydelse samt omfanget af ydelsen. Alle ydelserne er beskrevet i et skema som vist nedenfor. Venstre side af skemaet gentages for hver ydelse, højre side beskriver den enkelte ydelse. Nedenfor er forklaret, hvad der forstås ved de enkelte elementer i skemaet. Talkode for ydelsen og ydelsens navn Lov og paragraf 1 Gruppen af voksne med særlige behov omfatter fysisk handicappede, psykisk handicappede, sindslidende, misbrugere og socialt udstødte. 4

5 Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører. Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Hvilket behov hos borgerne skal ydelsen dække? Hvilket formål har forvaltningen med Aktiviteter der ydes inden for ydelsen. Aktiviteter der ikke kan ydes inden for ydelsen. Beskrivelse af, hvem der kan få tildelt ydelsen. Beskrivelse af, i talkode, hvilken funktionsnedsættelse hos borgeren, der er udgangspunkt for udløsning af ydelsen. Beskrivelse af hyppighed, omfang og tidspunkt på døgnet ydelsen kan visiteres indenfor. Her beskrives, hvem der leverer ydelsen. Beskrivelse af, om borgeren har valgmuligheder for leverandør af ydelsen. Beskrivelse af, hvis der er særlige kompetencekrav til udfører. Beskrivelse af, hvad borgeren skal betale for ydelsen, og hvilke udgifter der kan indgå Beskrivelse af, hvordan og hvor ofte ydelsen skal følges op. Beskrivelse af eventuelle særlige forhold, der skal tages hensyn til i forhold til de personer, der udfører ydelsen. 2. Lovgivning og målgruppe 2.1 Lovgivning Det overordnede formål med ydelser til voksne med særlige behov er, at borgeren bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse til at kunne leve så normalt et liv som muligt. De ydelser, pensions- og handicapafdelingen er ansvarlig for, er omfattet af servicelovens afsnit 3 (Bilag 1). Ydelsen gives enten som naturalydelse f.eks. som støtte i eget hjem eller som en kontantydelse, hvor borgeren får dækket merudgifter som følge af handicappet. Omfanget af ydelserne strækker sig fra mindre omfattende tilbud f.eks. ledsageordning til meget omfattende tilbud f.eks. døgntilbud på amtslige botilbud. Ydelserne er uafhængige af borgerens indtægts- og formueforhold. En borger kan have flere end et tilbud, og der kan være tale om en kombination af ydelser fra flere afdelinger i social- og sundhedsforvaltningen. For at sikre et sammenhængende helhedsorienteret tilbud kræver det, at der sker en koordinering af indsatsen mellem afdelingerne. Sagsbehandlerne i specialgruppen har ansvaret for den koordinerende opgave. 2.2 Målgruppen for tilbud Målgruppen til ydelser i pensions- og handicapafdelingen omtales som voksne med særlige behov. Målgruppen er i lovgivningen beskrevet som personer med betydelig og/eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det er personer med, 5

6 - fysisk handicap som følge af funktionsnedsættelse som hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse - psykisk handicap som udviklingshæmmede, autister, asperger og andre syndromer - sindslidende - særlige socialt udsatte personer med problemer som følge af alkohol- og/eller stofmisbrug. Hvor intet andet er nævnt omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle handicapgrupper. 3. Overordnede målsætninger og værdigrundlag for arbejdet med voksne med særlige behov Handlingsplanen for voksne med særlige behov er evalueret og Socialudvalget har besluttet at fortsætte det hidtidige værdigrundlag. Det betyder, at arbejdet med indførelse af kvalitetsstandarder skal tage udgangspunkt i det besluttede værdigrundlag for pensions- og handicapafdelingen. Borgernes egne ressourcer skal inddrages og udvikles så meget som muligt Borgeren skal støttes og fastholdes i at tage ansvar for eget liv og udnytte egne ressourcer. Det indebærer, at rådgivning og vejledning af borgeren går forud for tilbud om mere omfattende støtte. Familie og øvrige netværk er en vigtig del af borgerens ressourcer Der skal prioriteres lokale løsninger, der giver borgeren mulighed for at udnytte disse ressourcer. Borgere har forskellige ønsker og behov Der skal udvikles løsningsmuligheder, der kan afpasses borgerens individuelle behov. Tilbudene skal være fleksible og indrettes efter borgeren. Ikke omvendt. Der skal lægges vægt på, at borgeren skal deltage så aktivt som muligt i forbindelse med formulering af mål og valg af tilbud. Borgerens behov kræver ofte flerstrengede løsninger Der skal ydes en både helhedsorienteret og målrettet indsats. Der skal være sammenhæng og fagligt begrundede mål med de ydelser, den enkelte borger tilbydes. Med værdigrundlaget, der er formuleret i overensstemmelse med FN s standardregler om lige muligheder for handicappede, er der fokus på borgerens ressourcer, og at forvaltningen skal arbejde ud fra et udviklingsperspektiv med det mål for øje, at den enkelte borger skal opnå størst mulig integration i samfundet. Fokus skal således være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt integration i samfundet. Opmærksomheden skal ligeledes være på de borgere, som ikke kan tage vare på sig selv, og pårørende skal inddrages i det omfang, det er muligt. Medarbejderne skal have fokus på ikke at træffe borgerens valg, men derimod synliggøre valgmulighederne. Indsatsen skal tage udgangspunkt i borgerens behov, og tilbudet skal tilrettelægges, således at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende end behovet. Værdigrundlaget er således i tråd med følgende målsætninger, der fremgår af Budget 2006: 6

7 Målsætninger fastsat i kommunestrategien for aktivitetsområdet tilbud til voksne med særlige behov: Ved tilbud til borgere, der er psykisk udviklingshæmmede, sindslidende eller svært fysisk handicappede tages der udgangspunkt i borgernes egne ressourcer. For at sikre sammenhæng mellem borgernes behov og de ydelser, kommunen tilbyder, skal kommunen anvende synlige visitationskriterier. Samtidig skal det tilstræbes, at der er muligheder for at vælge mellem forskellige tilbud. Målsætning fastsat af Socialudvalget for aktivitetsområdet tilbud til voksne med særlige behov: På området voksne med særlige behov skal der rettes et øget fokus imod den enkelte borgers sundhed. 4. Økonomiske konsekvenser Med indførelse af kvalitetsstandarder var det målsætningen, at der for nogle af de kommunale tilbud skulle indføres en BUM-model fra budget De kommunale tilbud, der er velegnede til en BUM-model er: - afløsning/aflastning 72, (afløsning af pårørende, der passer handicappede i eget hjem) - støtte i eget hjem 73, - støtte- og kontaktperson 80. Der er fra budget 2006 indført en tillempet BUM-model på området Støtte i eget hjem 73 og Støtte- og kontaktpersoner 80. Sagsbehandlere og visitationsudvalg i pensions- og handicapafdelingen er Bestillere og Støtteteamet er Udfører. BUM-modellen er indført i et begrænset omfang. BUM-modellen fungerer fint som styringsredskab for ledelse og serviceniveau. Men for økonomidelen er det ikke muligt at føre BUM-modellen ud i sin yderste konsekvens, da området er så lille, at det ikke er muligt at ansætte og afskedige personale i forhold til de bestilte aktiviteter. Der arbejdes fortsat på at indføre BUM-model på afløsning/aflastning 72, samt på de kommunale bo- og dagtilbud. En BUM-model betyder en adskillelse af Bestillerdelen, Udførerdelen og Modtageren. Bestilleren visiterer til ydelsen, udføreren udfører ydelsen, og borgeren modtager ydelsen. Bestilleren visiterer borgeren til et antal timer, som udføreren så modtager ressourcer til at levere. Den visiterede tid sættes lig med den tid, medarbejderne er Ansigt-Til-Ansigt med borgeren og benævnes således ATA-tid. ATA-tiden er beregnet med udgangspunkt i den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid blandt udførerne (37 timer). Herfra trækkes den arbejdstid, der går til rapportskrivning, transport, uddannelse, personalemøder og frokost. Desuden er der, med udgangspunkt i den fastsatte vikarnormering, fratrukket fravær som følge af sygdom, helligdage og ferier. Den resterende tid er den tid, der for udførerne er til ATA-tid med borgeren. ATA-tiden er foreløbigt beregnet til 61,86 %. Det betyder, at en fuldtidsansat medarbejder ud af sine 37 timer, skal bruge 22,9 timer til ATA-tid med borgeren. ATA-tiden vil blive justeret, efterhånden som der opnås større kendskab til den faktiske fordeling af arbejdstiden på de forskellige kategorier (transport, rapportskrivning, uddannelse mm.) blandt udførerne. Der er ikke fuld vikardækning på området voksne med særlige behov. Under ferie og længerevarende fravær dækker medarbejderne hinanden ind og der vil være perioder, hvor der ydes et mindre tilbud til borgeren, end den visiterede ydelse. Bestillerdelen har ansvar for visitation til de enkelte ydelser, og at visitationen holdes inden for de budgetmæssige rammer. Udførerdelen har ansvar for at levere ydelsen til borgeren, og for at leveringen af ydelsen sker inden for den ønskede kvalitet. Udførerdelen har også ansvaret 7

8 for, at udførelsen kan ske inden for de afsatte ressourcer. Lederen af Udførerdelen har således et væsentligt ansvar for at sikre, at der sker en optimal udnyttelse af medarbejderressourcerne blandt udførerne. 5. Gladsaxe Kommunes kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov I det følgende fremgår kvalitetsstandarder med ydelsesbeskrivelser for samtlige ydelser. Fælles for alle kvalitetsstandarderne er, at udføreren er omfattet af arbejdsmiljøloven, der foreskriver, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. I særlige situationer vil ydelserne kunne gives dobbelt op i perioder med baggrund i sikkerhedsmæssige årsager. Støtte i eget hjem gives i borgerens hjem. I tilfælde, hvor borgeren indlægges på hospital skal støttepersonen færdiggøre sine arbejdsopgaver efter borgerens indlæggelse. I forbindelse med udskrivning fra hospitalet kan visitationsudvalget beslutte, at kontakten skal påbegyndes i ugerne før udskrivning. Ved længerevarende hospitalsindlæggelser ophører som udgangspunkt støttepersonens kontakt. Visitationsudvalget kan dog i særlige tilfælde beslutte, at der fortsat bevilges støttetimer under indlæggelsen ved særligt behov. 8

9 Støtte i eget hjem 1.0 Startpakke Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 73 i Lov om Social Service At modtageren får den nødvendige støtte i forbindelse med etablering i ny bolig. At modtageren får en fleksibel støtte i forbindelse med etablering i ny bolig. Hvilke aktiviteter indgår i - Brobygger til vicevært, naboer og omgivelser. - Elementer fra ydelserne 1.1 til Ledsagelse til behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem. - Ledsagelse indenfor en rimelig afstand fra boligen. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73a (hjemmehjælpsydelser). - Kontakt til pårørende foregår kun sammen med modtageren. - Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. - Afdækkende samtaler i forhold til sygdom og behandling eller hvis ydelsen gives andet sted f. eks. Distriktspsykiatrisk Center. - Ledsagelse efter 78. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i kommunal botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: alle områder 1-4 Tilrettelæges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl , i særlige tilfælde frem til kl Timer udmåles som en pulje på timer inden for 1-6 måneder. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen efter maksimum et halvt år. 9

10 1.1 Motivering til hygiejne Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Hvilke kriterier indgår for tildeling af (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Er der særlige forhold at tage hensyn 73 i Lov om Social Service At modtageren klarer egen personlig hygiejne At modtageren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne. Motivering og vejledning til f. eks. børste tænder, vaske sig, blive klippet, barbering og relevant påklædning. - Praktisk hjælp til personlig hygiejne. - Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73a (hjemmehjælpydelser) - Personer i eget hjem og i kommunale botilbud. - - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 1.2 og 1.3 Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra ½ - 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig hver 14. dag. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 10

11 1.2 Motivering til oprydning og rengøring af boligen 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At modtagerens bolig holdes ryddelig og ren. Hvad er formålet med At modtageren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. Hvilke aktiviteter indgår i - Forståelse for vedligeholdelse af hjemmet. - Motivere til oprydning og rengøring af hjemmet. - Planlægning af oprydning og rengøring af Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på hjemmet. - Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73a (hjemmehjælpsydelser) - Hovedrengøring - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 4.1 og 4.2 Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen gives primært hverdage mellem kl Fra ½ 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig 1 gang månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtageren afholder selv udgifter til rengøringsartikler. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. Rengøring af boligen sker ikke, hvis den i følge APV en har behov for særlig rengøring. 11

12 1.3 Motivering til tøjvask 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At modtagerens tøj er rent. Hvad er formålet med At modtageren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde sit tøj rent. Hvilke aktiviteter indgår i - Motivering til at klare tøjvask. - Planlægning til at klare tøjvask. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73a (hjemmehjælpsydelser f.eks. tøjvaskeordning fra ploms) Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydeligt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: 4.1 og 4.2 Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen gives primært hverdage mellem kl Fra ½ 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig 1 gang månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtageren afholder selv udgifter i forbindelse med vask. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 12

13 Hvilke aktiviteter indgår ikke i 1.4 Hjælp til vedligeholdelse af boligen 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At hjælpe modtageren med at boligen holdes ryddelig og ren Hvad er formålet med At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller udvikle færdigheder til selv at vedligeholde boligen med henblik på at bevare boligen. Hvilke aktiviteter indgår i - Igangsætte og hjælpe modtageren med tøjvask. - Igangsætte og hjælpe modtageren med oprydning og rengøring i hjemmet. - Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. - Hovedrengøring. - Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73 a. Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: 4.2 og 4.3 Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra 1 2 timer ugentlig. Fra 1 2 gang ugentlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. Rengøring af boligen sker ikke, hvis den i følge APV en har behov for særlig rengøring. 13

14 1.5 Motivering til indkøb af dagligvarer og større indkøb 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At modtageren får købt ind. Hvad er formålet med At modtageren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at klare indkøb Hvilke aktiviteter indgår i - Vejledning og planlægning af indkøb af dagligvarer. - Vejledning og planlægning af større indkøb eks. tøj, indbo. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73 a (herunder indkøbsordning). Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: 2.1, 2.2, 4.1, 4.2, 6.1, 6.2 Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra 1/4 - ½ time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig 1 gang månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne indkøb. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 14

15 1.6 Hjælp til dagligvareindkøb Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 73 i Lov om Social Service At hjælpe modtageren med at få købt ind At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller optræne et funktionsniveau til selv at foretage indkøb. Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse ved indkøb af dagligvarer. - Optræning til selv at klare indkøb - Trafiktræning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Udføreren foretager ikke indkøb uden modtagerens deltagelse. - Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73 a (herunder indkøbsordning). - Ledsagelse efter 78. Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: , , , Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra 1-1½ time ugentlig. Fra 1 4 gange månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne indkøb. Der kan være følgeudgifter, som modtageren skal betale for udføreren f.eks. transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 15

16 1.7 Hjælp til større indkøb Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 73 i Lov om Social Service At hjælpe modtageren med at få købt ind. At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller optræne et funktionsniveau til selv at foretage indkøb. Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse ved indkøb af større ting som f. eks. tøj og indbo. - Optræning til selv at klare indkøb. - Trafiktræning. - Hjælp til køb over internettet. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Udføreren foretager ikke indkøb uden modtagerens deltagelse. - Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73 a. - Ledsagelse efter 78 Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: , , , Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Op til 4 timer pr. kvartal. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne indkøb. Der kan være følgeudgifter, som modtageren skal betale for udføreren f.eks. transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 16

17 1.8 Hjælp til madlavning Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i 73 i Lov om Social Service At hjælpe modtageren med at tilberede mad. At hjælpe modtageren med at vedligeholde eller optræne et funktionsniveau til selv at tilberede mad. Planlægning, tilberedning og oprydning i en optræningsperiode. - Udføreren tilbereder ikke mad uden modtagerens deltagelse. - Ydelser der kan dækkes efter Lov om social service 71, 72 og 73a herunder madordning. Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: 2.1, 2.2 og 2.3 Tildeles individuelt eller i gruppe. Primært hverdage mellem kl Fra 1-2 timer ugentlig. Fra 1 2 gange ugentlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne indkøb. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 17

18 1.9 Planlægning af økonomi og forståelse for offentlige breve Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 73 i Lov om Social Service At modtageren klarer egne økonomiske dispositioner og kontakt til offentlige myndigheder. At give forståelse for økonomisk planlægning og forståelse for modtaget post. Hvilke aktiviteter indgår i - Budgetlægning og hjælp til administration herunder betaling af regninger. - Gennemgå post, formidle forståelse, besvare post og organisere post. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Udføreren går ikke ærinder. Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: 6.1, 6.2 og 6.3 Tilrettelægges efter det individuelle behov. Ydelsen kan gives i netværkstilbud. Primært hverdage mellem kl Fra ½ - 1 time månedlig Fra 1 2 gange månedlig Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. Ydelsen gives ikke alene. 18

19 1.10 Hjælp til at klare økonomi Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 73 i Lov om Social Service At hjælpe modtageren med egen økonomi og post. At hjælpe modtageren praktisk til selv at klare egen økonomi og post. Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse til og fra pengeinstitut. - Optræning til selv at klare økonomi - Trafiktræning. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Udføreren administrerer ikke modtagerens økonomi. - Modtageren skal altid deltage i de økonomiske dispositioner. - Der opfordres til at benytte budgetkonto eller lignende servicetilbud. - - Udføreren foretager ikke ærinder til bank eller posthus uden modtagers deltagelse. Hvem kan modtage - Personer i eget hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. - Gives i forbindelse med ydelse 1.9 og fortrinsvis til psykisk handicappede. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: 6.3, 6.4, 8.3, 8.4, 11.3 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra ½ - 1 time månedlig. Fra 1-4 gange månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 19

20 1.11 Motivering til netværk Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 73 i Lov om Social Service At undgå isolation. At udvikle modtagerens egne ressourcer med henblik på at skabe og opretholde netværk. Hvilke aktiviteter indgår i - Genoprette/etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk. - Dialog omkring sociale relationer og adfærd. - Vejledning omkring familierollen og parforhold, herunder prævention. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Kontakt til pårørende foregår kun sammen med modtageren. Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 3.1, 3.2, 7.1, 7.2, 10.1 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra 1 2 timer månedlig. Fra 1 2 gange månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 20

21 1.12 Hjælp til at skabe netværk 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At skabe netværk og undgå isolation. Hvad er formålet med At hjælpe modtageren med at udvikle egne ressourcer med henblik på at skabe og opretholde netværk. Hvilke aktiviteter indgår i - Trafiktræning til at opretholde netværk. - Ledsagelse i forbindelse med privat neværk. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Kun ledsagelse indenfor en rimelig afstand fra boligen. Hvem kan modtage Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: , 7.3, 7.4, 10.3 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Tildeles individuelt eller i grupper. Primært hverdage mellem kl , og i særlige situationer i aftentimerne. Fra 1 2 timer ugentlig. Fra 2 3 gange månedlig. I forbindelse med opstart af dagtilbud i en afgrænset periode dagligt Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der kan være følgeudgifter, som modtageren skal betale for udføreren f.eks. transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 21

22 1.13 Motivering til dagtilbud Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på 73 i Lov om Social Service At undgå isolation. At udvikle modtagerens egne ressourcer med henblik på at skabe og opretholde dagtilbud. Motivere til brug, opstart og fastholdelse af dagtilbud. Personer i eget hjem og i kommunale botilbud. Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 3.1, 3.2, 7.1, 7.2, 10.1 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra 1 2 timer månedlig. Fra 1 2 gange månedlig. I forbindelse med motivering og opstart af tilbud i en afgrænset periode én gang ugentlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 22

23 1.14 Hjælp til at deltage i dagtilbud 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At skabe netværk og undgå isolation. Hvad er formålet med At hjælpe modtageren med at udvikle egne ressourcer med henblik på at skabe og opretholde netværk. Hvilke aktiviteter indgår i - Trafiktræning til dagtilbud. - Ledsagelse ved opstart af dagbeskæftigelse. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Kun ledsagelse indenfor en rimelig afstand fra boligen. Hvem kan modtage Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: , 7.3, 7.4, 10.3 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Tildeles individuelt eller i grupper. Primært hverdage mellem kl , og i særlige situationer i aftentimerne. Fra 1 2 timer ugentlig. Fra 2 3 gange månedlig. I forbindelse med opstart af dagtilbud i en afgrænset periode dagligt. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der kan være følgeudgifter, som modtageren skal betale for udføreren f.eks. transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 23

24 1.15 Hjælp til at deltage i fritidstilbud Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 73 i Lov om Social Service At undgå isolation. At hjælpe modtageren til at være en del af det omkringliggende samfund og udvikle egen ressourcer. Hvilke aktiviteter indgår i - Motivere til deltagelse i det offentlige liv med henblik på at møde andre mennesker. - Ledsagelse i forbindelse med deltagelse i kulturelle arrangementer, koncerter, museums- og cafébesøg etc. med henblik på at møde andre mennesker. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Kun ledsagelse indenfor en rimelig afstand fra boligen. - Ledsagelse efter 78. Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: , 7.3, 7.4, 10.3 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Tildeles individuelt eller i grupper. Primært hverdage mellem kl , og i særlige situationer i aftentimerne. Timer udmåles som en pulje på 6-30 timer årligt, der kan fordeles på 1-3 gange. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne udgifter i forbindelse med ydelsen. Der kan være følgeudgifter, som modtageren skal betale for udføreren f.eks. transport. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 24

25 1.16 Behandlingstilbud 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At modtageren får den nødvendige behandling. Hvad er formålet med At modtagerens almene tilstand bedres. Hvilke aktiviteter indgår i - Motivere til at fastholde igangværende behandlingstilbud. - Hjælp til overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mv. - Motivere til og erindres om at tage medicin. Hvilke aktiviteter indgår ikke i - Medicinadministration, medmindre personalet har gennemgået særligt kursus. - Kun behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem. Hvem kan modtage - Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. - Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Funktionsniveau: 12.1, 12.2, 13.1 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra 5 30 minutter ugentlig. Fra 1 gang ugentlig - 1 månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 25

26 1.17 Hjælp til behandling 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At modtageren fastholder behandlingstilbud Hvad er formålet med At modtagerens almene tilstand bedres Hvilke aktiviteter indgår i - Ledsagelse til behandlingstilbud ex. læge, terapeuter og psykologer - Trafiktræning til selv at kunne passe behandling Hvilke aktiviteter indgår ikke i Kun ledsagelse til behandlingstilbud indenfor det etablerede behandlingssystem. Kun ledsagelse indenfor en rimelig afstand fra boligen Hvem kan modtage Personer i egne hjem og i kommunale botilbud. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 3.3, 3.4, 12.3, 12.4, 13.3, 13.4 Tilrettelægges ud fra det individuelle behov Primært i hverdage mellem kl I særlige situationer, i en kortere periode af 1 4 uger, dagligt. Fra 1 gang ugentlig 1 gang hver 3. måned. Ved alvorlig sygdom kan der tildeles en pulje efter individuelt behov. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Modtager betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 26

27 1.18 Hjælp til at strukturere hverdagen 73 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At modtageren har struktur og døgnrytme i hverdagen. Hvad er formålet med At modtageren kan fungere i hverdagen i egen bolig. Hvilke aktiviteter indgår i - Fastlægge døgnrytme ved hjælp af f.eks. skemaer og tidsplaner. - Motivere til at deltage i aktiviteter i dagtimerne. - Opfølgning og fastholdelse af struktur. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage Personer i eget hjem og i kommunale botilbud. (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 4.1, 4.2, 5.1, 5.2, 7.1, 7.2, 8.1, 8.2, 10.1 og Tilrettelægges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Er modtageren i beskæftigelse 5 dage ugentlig, kan ydelsen gives frem til kl Fra 1 3 timer ugentlig. Fra 3 gange ugentlig 1 gang månedlig. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 27

28 1.19 Støtte til etablering i bolig Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på 73 i Lov om Social Service. At modtageren støttes til etablering i egen bolig. At modtageren i en afgrænset periode støttes til etablering i egen bolig. Ydelser der er behov for i en afgrænset periode eller indtil andet tilbud iværksættes. Eksempelvis: Støtte til at iværksætte hovedrengøring Støtte til at blive etableret i boligen herunder udpakning af flyttekasser. Selve flytningen, maling og øvrig istandsættelse af den ny bolig. Personer i egen bolig. Personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Funktionsniveau: 2.2, 2.3, 2.4, 4.2, 4.3 og 4.4. Timer udmåles som en pulje på timer, der skal bruges inden for 1-3 måneder. Basispersonale i botilbud og Støtteteamet. Gratis. 28

29 1.20 Støtte til at mestre sit handicap i hverdagen Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage (hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for modtageren? Hvordan følges op på 73 i Lov om Social Service. At modtageren får støtte til at leve med sin sindslidelse. At støtte modtageren til at forbedre sin funktionsevne ved at mestre sit handicap. Støttende samtaler. Afdækkende samtaler, behandling eller hvis ydelsen gives andet sted f. eks. Distriktspsykiatrisk Center. Borgere, der er hæmmet i at udføre basale daglige funktioner som følge af handicap f. eks. angst, vrangforestillinger eller paranoide tanker. Funktionsniveau: Tilrettelæges efter det individuelle behov. Primært hverdage mellem kl Fra ½ - 1 time ugentlig. Fra 1 gang ugentlig hver 14. dag. Basispersonale i botilbud, Støtteteamet og aktivitets- og samværstilbud. Gratis. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 29

30 Kommunale botilbud Kommunale botilbud Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i 73 Lov om Social Service At der skabes en sammenhængende hverdag for modtageren. At give pædagogisk støtte og omsorg på såvel planlagte som ikke-planlagte tidspunkter. Samtlige ydelser under ydelse 5.1-Støtte i eget hjem. Ydelserne sammensættes ud fra en konkret vurdering af borgerens behov med særlig fokus på omsorg, støtte, tilsyn optræning og økonomisk administration. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage (tid/hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Hvad koster ydelsen for brugeren? - Hvordan følges op på Der arrangeres en række fællesaktiviteter. Døgnovervågning. Personer der ikke kan bo i egen bolig med støtte foranstaltninger eller som er omfattet af amtets forsyningsforpligtigelse Funktionsniveau: funktionsområder 1-13 hvoraf hovedparten er funktionsniveau 3 Tilrettelægges i det enkelte botilbud. Dagligt i dag- og aftentimer og enkelte weekender. Basispersonale i botilbud. Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger. - Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje, kost, og eget forbrug. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen på baggrund af botilbuddets handleplaner minimum én gang årligt. Udføreren er omfattet at arbejdsmiljøloven, der foreskriver, at arbejdet skal udføres sikkerhedsog sundhedsmæssigt forsvarligt. De enkelte botilbud er rettet mod forskellige målgrupper. 30

31 Aflastning/afløsning Aflastning/afløsning 72 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At afløse eller aflaste en pårørende der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Hvad er formålet med At en pårørende aflastes/ afløses. Hvilke aktiviteter indgår i - Aflastning udenfor hjemmet - Afløsning i hjemmet Hvilke aktiviteter indgår ikke i Aflastning fra ploms. Hvem kan modtage Personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Funktionsniveau: funktionsområder 1-13 hvoraf hovedparten er funktionsniveau Gives ud fra en individuel vurdering. (tid/hyppighed/placering på dagen) - Aflastningen ydes med døgndækning. - Afløsning i dagtimerne. Aflastning på Gladsaxe Kommune omsorgscentre Afløsning gives i hjemmet. Hvem leverer Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for brugeren? Egenbetaling i forbindelse med aflastning. Hvordan følges op på Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum én gang årligt. 31

32 Hjælpeordning Hjælpeordning Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 77 i Lov om Social Service At borgeren får nødvendig hjælp til pleje, overvågning, ledsagelse og opretholdelse af betydeligt aktivitetsniveau. At borgeren får mulighed for at bo i egen bolig og leve så selvstændig en tilværelse som muligt. Hvilke aktiviteter indgår i - Bevilget timetal til ansættelse af hjælpere til pasning, pleje, overvågning og ledsagelse - At give modtageren råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen. - Lønudbetaling til hjælperne på baggrund af lønsedler, kommunen modtager fra modtageren. Modtager er ansvarlig for, at lønsedlerne er udfyldt korrekt. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage - Behandling som ydes via sygehus (ex. respirationsinsufficiens, ventilatørbistand) - Arbejdsgiverrollen for hjælperne - Ansættelse, afsked og oplæring af hjælpere Personer - med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der bevirker at personen kun i begrænset omfang eller slet ikke kan bevæge sig og udføre sædvanlige dagligdags funktioner, og i udstrakt grad er afhængig af andre i forbindelse med disse funktioner - der ikke kan få behovet for pleje, overvågning eller ledsagelse dækket ved almindelig omsorg efter servicelovens og 78 på grund af hjælpens personlige eller mere vidtstrakte karakter - med et behov der er tæt på døgndækning - som har eller vil få et aktivitetsniveau som nødvendiggør en helt særlig intensiv støtte - som selv evner at administrere ordningen, herunder at kunne være arbejdsgiver for hjælperne. En helhedsvurdering af funktionsniveauet herunder - behovet for personlig og praktisk bistand efter kommunens kvalitetsstandarder på området, - overvågningsbehovet - aktivitetsniveauet - evnen til at være arbejdsgiver funktionsniveau: funktionsområderne 1,3, 5, 8, 9, 10 hvoraf hovedparten er funktionsniveau

33 (tid/hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? 1.11 Kompetencekrav til udføreren Borgeren vælger selv 1.12 Hvad koster ydelsen for brugeren? 1.14 Hvordan følges op på 1.15 Er der særlige forhold at tage hensyn Tilrettelægges efter det individuelle behov. I udmåling af ydelsen indgår behovet for samtlige ydelser. Borgeren ansætter selv hjælperne Borgeren vælger selv hjælpere Tilkendt bistands- eller plejetillæg fratrækkes ydelsen helt eller delvis. Modtageren betaler selv følgeudgifter. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum en gang årligt. Løbende opfølgning af, at forbrug af hjælpere holdes inden for bevilget ramme. - Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for sin/sine hjælpere. Kommunen har ingen forpligtelser overfor hjælperens ansættelsesforhold. - Kan medtages midlertidigt til udlandet. Jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. 33

34 Ledsageordning 5.1 Ledsageordning som naturalhjælp 78 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker Hjælp til at færdes den levende stok Hvad er formålet med At fysisk og psykisk handicappede kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Hvilke aktiviteter indgår i Ledsagelse udenfor hjemmet. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvor ledsagelse er dækket ind efter anden ydelse, herunder 71, 72, 73A, 73, 77, 79, plejeboliger m.v. Hvem kan modtage - Personer som ikke kan færdes alene uden for hjemmet pga. betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. - Personer i alderen år. - Personer over 67 år, hvis bevilling er givet inden det fyldte 67 år. Funktionsniveau: 8.3, 8.4, 9.3, 9.4, 11.3, 11.4 (tid/hyppighed/placering på dagen) Max 15 timer om måneden. Mulighed for at opspare timer som kan benyttes samlet i en pulje. Max. 90 timer inden for 6 måneder. Gladsaxe Kommunes eget personale eller en Hvem leverer person modtageren selv har valgt. Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for brugeren? - Gratis. Hvordan følges op på Ja. Modtageren kan selv vælge ledsager eller benytte Gladsaxe Kommunes personale. - Modtager kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med ledsagelsen jf. gældende satser. Modtageren skal sandsynliggøre udgifterne. - Modtageren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum en gang årligt. - Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. - Gladsaxe Kommune skal godkende modtagerens valg af ledsager. - Kan medtages midlertidigt til udlandet. Jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. - Psykisk syge og misbrugere kan ikke få denne ydelse. 34

35 5.2 Ledsageordning som kontant tilskud Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i 78 i Lov om Social Service Hjælp til at færdes den levende stok At fysisk og psykisk handicappede kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Ledsagelse udenfor hjemmet. - Hvor ledsagelse er dækket ind efter anden ydelse, herunder 71, 72, 73A, 73, 77, 79, plejeboliger m.v. - Arbejdsgiverrollen for ledsagerne. Hvem kan modtage - Personer som ikke kan færdes alene uden for hjemmet pga. betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. - Personer i alderen år. - Personer over 67 år, hvis bevilling er givet inden det fyldte 67 år. - Personer der kan påtage sig arbejdsgiveransvaret. (tid/hyppighed/placering på dagen) Evnen til at være arbejdsgiver. Funktionsniveau: 8.3, 8.4, 9.3, 9.4, 11.3, 11.4 Max 15 timer om måneden. Mulighed for at opspare timer som kan benyttes samlet i en pulje. Max. 90 timer inden for 6 måneder. Hvem leverer Person modtageren selv har valgt. Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja. Modtager ansætter selv sin ledsager. Kompetencekrav til udføreren Hvad koster ydelsen for brugeren? - Gratis. - Modtager kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med ledsagelsen, jf. gældende satser. Modtageren skal sandsynliggøre udgifterne. - Modtageren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Hvordan følges op på Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum en gang årligt. - Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse. - Gladsaxe Kommune skal godkende modtagerens valg af ledsager. - Det kontante tilskud kan maksimalt svare til løn op til 15 timers ledsagelse om måneden. Beløbet udbetales forud hvert kvartal. Brugeren skal efterfølgende aflevere dokumentation i form af lønsedler. Er pengene ikke an- 35

36 vendt til formålet, skal brugeren tilbagebetale det udbetalte beløb. - Gladsaxe Kommune kan udbetale løn m.v. direkte til ledsageren efter anvisning fra brugeren. - Kan udbetales til personer, der er udstationerede inden for EU/EØS/Schweiz i op til 3 år. - Psykisk syge og misbrugere kan ikke få denne ydelse. 36

37 Kontaktperson til døvblinde Kontaktperson til døvblinde Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage 79 i Lov om Social Service At bryde isolation og leve så normalt som muligt Give mulighed for at bryde isolation og bidrage til at kunne leve så normalt et liv som muligt Eksempler på kontaktpersonens opgaver, - Besøg og være bindeled til omgivelserne - Ledsagelse - Brevlæsning/avislæsning - Behjælpelig overfor myndigheder Almindelig praktisk bistand i hjemmet og udenfor hjemmet. Døvblinde. Graden af både høre- og synsnedsættelsen i relation til mulighed for at kommunikere med omgivelserne. Funktionsniveau: funktionsområderne 1-13 hvoraf hovedparten er funktionsniveau 3-4 Udmåles efter individuelle behov. (tid/hyppighed/placering på dagen) Hvem leverer Fortrinsvis Center for Døve Kompetencekrav til udføreren Skal kunne kommunikere med den døvblinde. Hvad koster ydelsen for brugeren? Gratis. Brugeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen. Hvordan følges op på Sagsbehandlerne revisiterer ydelsen minimum en gang årligt. 37