Høringsnotat Vedrørende 4 bekendtgørelser til udmøntning af råstofloven

Transkript

1 Notat Byer J.nr. Ref. crnis Den 24. november 2009 Høringsnotat Vedrørende 4 bekendtgørelser til udmøntning af råstofloven Bekendtgørelserne, der blev sendt i høring til en bred kreds af myndigheder, brancheaktører og interesseorganisationer, er: Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden (fællesområdebekendtgørelsen) Bekendtgørelse om auktion over områder til råstofindvinding fra havbunden (auktionsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om vederlag for indvinding af råstoffer fra havbunden (vederlagsbekendtgørelsen) Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer (ansøgningsbekendtgørelsen) Fællesområdebekendtgørelsen blev sendt i høring den 25. september 2009 med høringsfrist til den 21. november 2009, mens de tre øvrige bekendtgørelser blev sendt i høring den 21. oktober 2009 med høringsfrist til den 18. november By- og Landskabsstyrelsen har modtaget i alt 45 høringssvar: 24 fra offentlige myndigheder, 9 fra branchen, 10 fra organisationer og 2 fra borgere. Høringssvarerne indeholder bemærkninger til flere af bekendtgørelserne. 21 svar vedrører fællesområdebekendtgørelsen, hvoraf 8 har angivet ingen bemærkninger at have. 18 svar vedrører auktionsbekendtgørelsen, hvoraf 4 har angivet ingen bemærkninger at have og 16 svar vedrører vederlagsbekendtgørelsen, hvoraf 5 har angivet ingen bemærkninger at have. 19 svar vedrørende ansøgningsbekendtgørelsen, hvoraf 3 har angivet ingen bemærkninger at have. Foruden de ændringer, der fremgår af dette notat er der foretaget enkelte tekniske korrektioner i bekendtgørelserne. I bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden er der foretaget mere omfattende korrektioner, dog skal det understreges, at disse korrektioner ikke er af indholdsmæssig art, men at der helt overvejende er tale om en opstramning og præcisering af ordlyden. Bekendtgørelserne har løbende været drøftet med råstofbranchen ved dialogmøder d. 24. juni, d. 21. august og den 10. november.

2 I det følgende gennemgås de væsentligste dele af høringssvarerne. Miljøministeriets kommentarer hertil er anført i kursiv. Det bemærkes, at høringssvarene er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarernes præcise indhold, henvises til de vedlagte høringssvar. Høringsnotatet gennemgås for hver enkelt bekendtgørelse for sig. I første afsnit under den enkelte bekendtgørelse gennemgås de generelle bemærkninger til bekendtgørelserne og i andet afsnit under de enkelte bekendtgørelser bemærkningerne til de enkelte bestemmelser. 1. Bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden 1.1. Generelle bemærkninger Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace finder det betænkeligt, at bekendtgørelsen uden videre udlægger konverteringsområderne til videre indvinding uden forundersøgelser og uden hensyntagen til den evt. kumulative langstidsvirkning heraf. DN savner endvidere en kvalificering af og baggrund for de miljømæssige vurderinger, der ligger til grund for styrelsens strategiske miljøvurdering. DN peger videre på, at der med bekendtgørelsen udlægges 10 fællesområder i Natura 2000 områder, og at det er vanskeligt at forestille sig, at råstofindvinding i disse områder er foreneligt med formålene med de kommende indsatsprogrammer i disse områder. DN peger på, at det ikke kan udelukkes, at der i fremtiden vil blive udlagt nye Natura 2000 områder, og at bekendtgørelsen måske eksplicit bør tage højde herfor. Videre vurderer DN og Greenpeace, at det er problematisk i forhold til dansk overholdelse af habitatdirektivet, såfremt, der ikke sikres en fyldestgørende forlods vurdering af eventuelle indvindingsområders konflikt med hensynet til beskyttelsen af marsvinene mod forstyrrelse og ødelæggelse af yngle- og rasteområderne. DN er i forhold til risikoen for kysterosion betænkelig ved den uændrede videreførelse af den hidtidige ordning, hvorefter ansøgeren selv, gennemfører de miljømæssige undersøgelser. I forhold til støj peger DN på, at problemet endnu er uløst og finder, at problematikken reduceres af styrelsen i SMV en og at udtalelserne om støjproblematikken ikke er konsistente. Endelig peger DN på væsentligheden af at styrelsen forpligtes til at gennemføre løbende kontrol med overholdelse af tilladelser til indvinding. Fællesområderne er sammenfaldende med de tidligere konverteringsområder. Områderne har været anvendt og udlagt til råstofindvinding i en længere årrække. Områderne er fordelt over hele havområdet og indvindingen i en stor del af områderne er relativt begrænset. Effekterne af råstofindvinding er normalt begrænset til selve indvindingsområdet og de nærmeste omgivelser. Det kan dog ikke afvises, at der i enkelte områder kan være risiko for en akkumulerende effekt. Det er derfor besluttet, at der senere skal gennemføres en analyse af råstofindvindingen i større farvandsområder med henblik på at afdække en mulig akkumulerende effekt af råstofindvindingen. Som det fremgår af habitatbekendtgørelsen, er råstofindvinding i habitatområder ikke forbudt, men kan kun ske, hvis en VVM-redegørelse dokumenterer, at den påtænkte indvinding ikke påvirker de naturtyper, arter og levesteder, som fremgår af udpegningsgrundlaget. For en nærmere redegørelse af de rejste forhold omkring marsvin henvises til den samlede miljøvurdering nedenfor. Med hensyn til DN s synspunkter om støj og kontrol af indvindingen henvises til bemærkningerne til DN Vordingborg s høringssvar nedenfor. 2

3 DN Vordingborg har udarbejdet et notat om Bjelkes Flak,, hvori der bl.a. henvises til, at de gennemførte miljøundersøgelser er utilstrækkelige bl.a. i relation til støjproblemer, biologi og områdets placering. Dorte Lorentzen Belling har ligeledes rejst en række spørgsmål vedrørende placeringen, støj og kontrol i forhold til Bjelkes Flak. By- og Landskabsstyrelsen har efter konsultation af Kystdirektoratet besluttet at imødekomme foreningens ønsker med hensyn til de kystbeskyttelsesmæssige forhold, således at indvindingsområdets afgrænsning, efter forslag fra Kystdirektoratet justeres, så indvindingsområdet kun omfatter arealer på større vanddybder end 10 m. Reduktionen af indvindingsområdet forventes desuden at medføre, at den visuelle og lydmæssige påvirkning på land vil reduceres væsentligt. Det er i området vilkår om, at indvindingsfartøjerne skal overholde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i rekreative områder. Der gælder således de samme støjregler som for virksomheder på land. Alle fartøjer, der indvinder i området har inden for de sidste 3 år fået gennemført støjmålinger. Ved beregningerne er der lagt til grund, at der er tale om indvinding i åbent vand. Behovet for fornyede støjmålinger vil bero på en konkret vurdering. Alle indvindingsfartøjer vil fra 2010 skulle anvende det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS og styrelsen kan således løbende kontrollere, om fartøjerne indvinder tættere på kysten end tilladt. Styrelsen har ikke hidtil haft grund til at antage, at vilkårene for indvinding i området ikke overholdes. Med hensyn til kontrol med indvundne mængder, skal tilladelseshaveren hvert kvartal indberette, hvor meget der er indvundet. Styrelsen har således mulighed for at kontrollere mængderne, da fartøjernes lastekapacitet og antallet af laster er kendt, som det også er fremført af DN. I forbindelse med en indvindingsoperation sker der en spredning af fint sediment. Indholdet af finstof i sedimenterne og omfanget af sedimentspredningen er kendt fra en række undersøgelser i danske farvande. Det er på den baggrund styrelsens vurdering, at den relativt begrænsede indvinding, der hidtil har fundet sted, ikke har en væsentlig negativ effekt i området. Det vurderes samtidig, at sedimentspredningen ind i habitatområdet, som ligger mere end 500 m væk, vil være uden miljømæssig betydning. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Jonna Hansen påpeger en række problemstillinger i forhold til indvinding i områderne 550-BA Tørresø og 550-CA Hasmark. Områderne er placeret tæt på land og de 2-4 arbejdende fartøjer kan ses fra og høres fra land. Jonna Hansen peger på, at den konstante indvinding har givet en belastning på områdets fiskebestand og medført betydelig vandring af materialer samt erosion af kysterne. Områderne har tidligere været præget af tung og forurenende industri, og der peges på, at aktiviteten i området må formodes at kunne forværre den miljømæssige situation. På den baggrund findes forsat indvinding i områderne uforsvarlig. I indvindingstilladelser til området 550-BA Tørresø er der vilkår om at indvindingsfartøjerne skal opfylde Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj i rekreative områder. Der gælder således de samme støjregler som for virksomheder på land. Vilkåret gælder for alle fartøjer, der indvinder i området. Fartøjerne har inden for de sidste 3 år fået gennemført støjmålinger. Ved beregningerne er der lagt til grund, at der er tale om indvinding i åbent vand. Behovet for fornyede støjmålinger vil bero på en konkret vurdering. 3

4 I indvindingstilladelser til området 550-CA Hasmark er der ikke stillet tilsvarende vilkår om støj. Indvindingsområdet ligger i lidt større afstand fra de rekreative områder på kysten. Samtidig er mere end 90 % af indvindingen koncentreret over 3 km fra nærmeste rekreative område. Forud for udstedelse af en indvindingstilladelse indhentes faglige vurderinger fra de myndigheder, der måtte have interesser i det konkrete område, således rettes henvendelse til Kystdirektoratet mhp. en vurdering af risikoen for kysterosion og til Fiskeridirektoratet vedrørende fiskeriinteresser. For de konkrete områder har hverken Kystdirektoratet eller Fiskeridirektoratet haft afgørende forbehold mod fortsat indvinding i områderne. Danske Fritidsfiskere kan acceptere seismiske undersøgelser og sedimentprøve, men ikke råstofindvinding inden for 8 sømil fra kystlinjen og kun på en større dybde end 10 meter, da sugehuller vil skabe iltsvind og danne giftstoffer som ødelægger fiskefaunaen og habitatområderne. Samtidig kræves retablering af området, for at give muligheder for genopretning af fiskefaunaen, da Danske Fritidsfiskere vil beskytte fødekæden og fiskenes opdræt i de kystnære marine områder. De naturmæssige beskyttelsesinteresser er ikke entydigt knyttet til områder med lavere vanddybder end 10 m eller til områder inden for 8 sømil fra kysten, men er betinget af de lokale fysiske og biologiske forhold på stedet. Der er således heller ikke er en entydig sammenhæng mellem forekomsten af sugehuller og omfanget af iltsvind i afgrænsede farvandsområder. Omfanget af iltsvind i sugehuller eller naturligt forekomne sænkninger i havbunden afhænger i meget høj grad af bølge- og strømklimaet i det pågældende område. Da en række naturværdier, herunder gyde og opvækstområder for fisk ikke kan relateres til faste forbudsgrænser, stilles der i forbindelse med behandlingen af en indvindingstilladelse krav om gennemførelse af undersøgelser, der dels skal give oplysninger om eventuelle råstofforekomster og dels påvise og afgrænse forskellige naturtyper på havbunden. Det samlede videngrundlag indgår herefter i en obligatorisk miljøkonsekvensvurdering eller eventuelt VVM-redegørelse af den ansøgte indvinding. Det sikres gennem den fastsatte procedure, at den nødvendige råstofindvinding til danske bygge- og anlægsarbejder gennemføres i områder, hvor påvirkningen kan relateres til de få km², der udgør et indvindingsområde, og i tilstrækkelig afstand fra vigtige naturtyper, såsom stenrev og boblerev. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Thyborøn Nordsøral A/S, Danske Grus- og Stenindustrier og Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere fremhæver vigtigheden af, at ansøgningsproceduren i forbindelse med overgangen fra nuværende tilladelser til nye tilladelse for de samme områder, bliver så enkel som muligt, og at information herom bliver tilgængelig snarest muligt. Dansk Byggeri peger i den forbindelse på, at der allerede med ansøgningerne i 2005/2006 blev tilvejebragt et grundlag for at forlænge disse indvindingtilladelser. Dansk Byggeri foreslår, i tilfælde af, at der ikke er hjemmel til at forlænge tilladelserne umiddelbart, at f.eks. Råstofselskabet A/S får mulighed for at kunne indsende ansøgninger på vegne af branchen. Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere foreslår generelt, at der ved mulige, interessesammenfald mellem råstofinteresser og andre interesser, f.eks. vindmølleinteresser, skal tages ligelige hensyn, således at igangværende indvindingsaktiviteter går forud og ikke skal vige for senere opståede planer for opstilling af havvindmøller eller andre aktiviter på de samme havbundslokaliteter. I modsat fald bør der gives erstatning til tilladelseshaverne i områderne for det tab, de måtte lide som følge af ekspropriation 4

5 By- og Landskabsstyrelsen har noteret sig Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugeres synspunkt. Styrelsen skal bemærke, at det er en statslig afvejning af hensyn, hvad der i konkrete sager skal ske i tilfælde af modstridende arealinteresser. Rohde Nielsen A/S finder det stærkt utilfredsstillende, at styrelsen endnu ikke har orienteret branchen om, hvordan overgangen til fællesområder konkret kommer til at foregå. Virksomheden foreslår, at styrelsen forlænger de gældende indvindingstilladelser på uændrede vilkår, indtil en endelig løsning er fundet. By- og Landskabsstyrelsen har drøftet overgangen fra det tidligere til det nye system med Justitsministeriet. Overgangen fra konverteringstilladelser til fællesområdetilladelser kommer til at foregå ved, at By- og Landskabsstyrelsen anmoder råstofvirksomhederne om en tilkendegivelse af, om de ønsker at videreføre deres konverteringstilladelser som fællesområdetilladelser. Styrelsen har udarbejdet et meget enkelt paradigme for ansøgning. Styrelsen vil straks efter udstedelse af bekendtgørelserne gå i gang med at behandle ansøgningerne, således at tilladelserne kan meddeles inden årsskiftet med angivelse af, at tilladelserne træder i kraft den 1. januar By- og Landskabsstyrelsen har ikke noget at indvende mod, at branchen internt organiserer sig sådan, at Råstofselskabet A/S faciliterer indsendelsen af ansøgninger. Bemærkningen vedrører praksis for overgangen og ikke bekendtgørelsens indhold og fører derfor ikke til en ændring i bekendtgørelsen. Økonomi- og Erhvervsministeriet henleder opmærksomheden på, at flere af de områder, som udlægges til råstofindvinding overlapper områder, som er behæftet med restriktioner på grund af ammunitionsrester, søkabler m.v. I forhold til søkabler og rørledninger henviser ministeriet til den beskyttelseszone på 200 meter, der findes langs med og på hver side af kabler og rørledninger og hvor der ikke må foretages undersøiske arbejder eller aktiviteter uden forudgående aftale med kabelejeren. Videre anfører ministeriet, at enkelte af de berørte områder gennemskæres af hurtigfærgeruter og den kommercielle skibstrafiks fastlagte ruter, hvor råstofindvinding bør undgås. Samlet konkluderer ministeriet at sejladssikkerhedsmæssige forhold bør vurderes i sager om råstofindvinding på søterritoriet. Søfartsstyrelsen ønsker derfor at blive hørt i forbindelse med udstedelse af tilladelser til arbejder på havbunden og lignende, som kunne påvirke sejladssikkerheden. Styrelsen er opmærksom på, at flere fællesområder overlapper områder, hvor der kan være forskellige restriktioner. Styrelsen forudsætter i den forbindelse, at indvindingsfartøjerne overholder de almindelige regler, der gælder for sejlads i danske farvande, herunder også afstand til kabler og rørledninger samt hensyn til den øvrige skibstrafik, som anført af Økonomi- og Erhvervsministeriet. Søfartsstyrelsen vil som hidtil blive hørt i forbindelse med ansøgninger om indvinding i nye områder. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Danske Grus- og Stenindustrier fremhæver, at det store problem i forhold til fællesområderne er vederlagssatserne. Der henvises til bemærkningerne under vederlagsbekendtgørelsen. 5

6 Rohde Nielsen A/S finder ikke, at det harmonerer med de løfter om, at forsyningssikkerheden ville blive sikret gennem udlægning af i første omgang alle konverteringsområderne uden begrænsning, der blev givet Folketinget ved lovens behandling, at alle ansøgninger i konverterings- og overgangsområderne skal udarbejdes i overensstemmelse med ansøgningsbekendtgørelsen, dvs. at der skal foreligge en fuldstændig ansøgning. Kravet om gennemførelse af miljøvurdering udgør en begrænsning i udlægningen. Selskabet peger endvidere på, at det også for bygherrer er vigtigt, at der er en lang række fællesområder til umiddelbar rådighed for diverse ad hoc opgaver, og mener ikke, at dette behov tilgodeses med den mulighed, der ligger i råstofloven, for bygherren til selv at søge om at få områder udlagt, da efterforskningsopgaven vil være omkostningstung for bygherren. Fællesområderne udlægges pr. 1. januar 2010 på lempelige vilkår, med indvindingsmængder fastlagt på baggrund af omfanget af den hidtidige indvinding og hvor denne indvinding ikke har givet anledning til væsentlige miljømæssige problemer. Der kræves således ikke gennemført særskilte undersøgelser ved udlægningen af fællesområderne, med undtagelse af områder med særlige miljømæssige problemstillinger, f.eks. placering i internationale naturbeskyttelsesområder. Ved udvidelser af indvindingsmængden skal der gennemføres de i loven krævede nødvendige undersøgelser, som dokumenterer, at udvidelsen kan ske uden væsentlige miljømæssige problemer. Med udlægningen af fællesområderne har råstofbranchen, såfremt de ønsker det, fortsat mulighed for at levere til byggeri og anlægsarbejder på land. Der er desuden muligheder for udlægning til fællesområder af overgangsområder, efterforskningsområder, der efter auktion ikke udlægges til indvindingsområder, samt og tidligere auktionsområder. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Farvandsvæsnet ser ikke, at der i bekendtgørelsen er taget stilling til en evt. ophævelse af eksisterende områder. Hvad skal der ske i de tilfælde, hvor et konverterings-, overgangs- eller fællesområde ikke længere skal anvendes til indvinding? Hvilke undersøgelser og vurderinger skal der ligge for at et område kan udlægges til andet formål og signaturen for råstofindvindingsområde dermed kan udtages af søkortet? Endelig finder farvandsvæsnet, at der forinden nedlæggelse eller ophævelse af et indvindingsområde skal foretages en søopmåling. Når et fællesområde er tømt for råstoffer eller ikke har været udnyttet i en årrække, vil det udgå af bekendtgørelsen. Styrelsen vil på dette tidspunkt tage stilling til behovet for afsluttende undersøgelser, herunder, efter aftale med Farvandsvæsenet, omfanget af eventuel søopmåling. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. SOK forbeholder sig ret til at gøre indsigelser mod udlægning af indvindingsområder i forbindelse med offentlig høring af ansøgninger, såfremt dette vurderes at skade søværnets muligheder for at gennemføre uddannelses- og øvelsesvirksomhed, der kræves for at opretholde søværnets operative virke. By- og Landskabsstyrelsen har noteret sig SOKs synspunkt. Styrelsen skal understrege, at der ikke med det nye system sker en forringelse af den inddragelse af andre myndigheder, der hidtil er praktiseret i forbindelse med ansøgning om tilladelser til efterforskning og indvinding. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 6

7 Energistyrelsen forudsætter at udlægning af områder og meddelelse af tilladelser til råstofindvinding ikke vil være til hinder for, at der kan gennemføres generelle undersøgelser i områderne i forbindelse med aktiviteter omfattet af tilladelser efter undergrundsloven eller efter kontinentalsokkelloven. Styrelsen anmoder om som hidtil at blive hørt i forbindelse med udlægning af nye områder og i forbindelse med konkrete ansøgninger om tilladelser. Udlægningen af fællesområderne hindrer ikke, at der gennemføres generelle f.eks. seismiske undersøgelser i områderne i forbindelse med aktiviteter omfattet af tilladelser efter undergrundsloven eller kontinentalsokkelloven i der omfang der er tale om kortvarige forstyrrelser. Energistyrelsen vil som hidtil blive hørt i forbindelse med ansøgninger om udvidelse af fællesområderne eller udlægning af nye fællesområder, f.eks. i de tidligere overgangsområder. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. KL opfordrer til, at flere store områder udlægges og fordeles af staten, så almindelige havneprojekter kan fodres fra disse områder. Med udlægningen af fællesområderne har råstofbranchen, såfremt de ønsker det, fortsat mulighed for at levere til byggeri og anlægsarbejder på land, herunder også i havne. Der er desuden muligheder for udlægning til fællesområder af overgangsområder, efterforskningsområder, der efter auktion ikke udlægges til indvindingsområder, samt tidligere auktionsområder. En bygherre, som f.eks. en havn, har desuden mulighed for selv at få udlagt et indvindingsområde af en størrelse, som kan tilgodese deres råstofbehov. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Femern Bælt oplyser, at der i en af de påtænkte linieføringskorridorer er udlagt sandindvindingsområder (568A), og anmoder By- og Landskabsstyrelsen om, at have dette in mente, således at unødig konflikt mellem de to typer aktiviteter undgås. For at undgå konflikter og sikkerhedsmæssige problemer, har styrelsen besluttet, at området lukkes, såfremt indvindingen i området udgør en sikkerhedsrisiko i forbindelse med anlæg og drift af den faste forbindelse over Femern Bælt. Lukningen kan være midlertidig eller permanent afhængig af situationen i området. Ændringen vil fremgå af bekendtgørelsens bilag 1, hvori der indsættes et vilkår om lukning i tilfælde af konflikt med linieføringskorridorer for Femern Bælt. Kystdirektoratet rejser spørgsmål om, hvordan direktoratet kan opfylde sine forpligtelser på den jyske vestkyst, hvis fællesområderne risikerer at blive tømt inden den udstedte tilladelse er udløbet. Transportministeriet forudsætter, at Kystdirektoratets tilladelser til indvinding af sand til kystbeskyttelse ikke er omfattet af bekendtgørelsen, men af lovens 20, stk. 2, nr. 3. Det er korrekt, at Kystdirektoratet kan søge direkte om tilladelse efter lovens 20, stk. 2, nr Særlige bemærkninger 2, stk. 3. Rohde Nielsen A/S mener ikke, at der er hjemmel til at fravige bestemmelsen om opsættende virkning i råstoflovens 26b, stk. 4. Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace finder bestemmelsen uhensigtsmæssig, da formålet med en klage netop vil være at undgå ødelæggelse af beskyttede naturtyper, yngle- og 7

8 rasteområder for pattedyr og fugle m.v. eller forstyrrelse af pattedyr og fugle. Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at naturklagenævnets kompetence til at beslutte om en klage har opsættende virkning opretholdes. Råstofloven 26, stk. 4 bestemmer, at rettidigt indgivet klage har opsættende virkning. Det fremgår af stk. 5, at miljøministeren kan bestemme, at stk. 4 ikke skal gælde for visse arter af afgørelser. Hjemmelen er tidligere blevet udnyttet i bkg , hvorefter godkendelser og tilladelser i visse tilfælde kan udnyttes straks uden at afvente klagefristens udløb mv. Det gælder for afgørelser efter 19 og 20 i en række situationer, hvor godkendelser og tilladelser er af mere formel karakter, og hvor det derfor er ubetænkeligt at tilladelsen udnyttes straks. Det samme gælder i tilfælde, hvor en tilladelse efter 20 forlænges på uændrede vilkår. Det er BLST opfattelse, at denne hjemmel også kan anvendes til i bekendtgørelsesform at fjerne den opsættende virkning i forhold til klage over tilladelser udstedt i fællesområder. For så vidt angår de tidligere konverteringsområder er der tale om områder, hvor der allerede foregår indvinding og dermed om en fortsat aktivitet. Det hensyn der ligger bag udgangspunktet om opsættende virkning at man ikke påbegynder gravevirksomhed i uberørte områder før klagen er færdigbehandlet gør sig derfor ikke i samme grad gældende her, som ved ibrugtagning af nye områder. Ved ibrugtagning af andre områder, der i henhold til fællesområdebekendtgørelsen kan udlægges til fællesområder, er der mulighed for at klage over afgørelsen om indvindingstillade efter de almindelige regler. En sådan klage har opsættende virkning. Den opsættende virkning af klager suspenderes først, når området er udlagt. Baggrunden herfor er netop, at der i forbindelse med den første ansøgning i området, har været mulighed for at klage over afgørelsen og få denne klage behandlet inden indvindingen igangsættes. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 2, stk. 4. Greenpeace og Danmarks Naturfredningsforening ser gerne, at der kommer en løbende stikprøvekontrol med henblik på kontrol af positionsangivelser og oplysning om indvundne mængder. Alle indvindingsfartøjer skal fra 2010 anvende det nationale overvågningssystem for skibsfart: AIS. Styrelsen indsamler løbende alle positionsoplysninger fra indvindingsfartøjerne. Med hensyn til kontrol med indvundne mængder, skal firmaerne hvert kvartal indberette, hvor meget der er indvundet. Styrelsen har mulighed for at kontrollere mængderne, da fartøjernes lastekapacitet og antallet af laster er kendt. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 6 og 7 Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere foreslår indføjet, at de efterforskningsdata, som auktionsvinderen har tilvejebragt i sin efterforskning, kan indgå som et helt eller delvist grundlag for en indvindingstilladelse til et fællesområde. Som det fremgår af råstofloven er efterforskningsdata, som tilvejebringes i områder, der er vundet på auktion, fortrolige i tilladelsesperioden. Når fortrolighedsperioden er udløbet, er data offentlige og kan rekvireres hos GEUS. En ansøger har nu mulighed for at anvende de offentlige data i sin ansøgning. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Thyborøn Nordsøral A/S anbefaler, at en procedure for opnåelse af indvindingstilladelser, som bliver anvendt under 2 i bekendtgørelsesudkastet, vil blive anvendt ifm ansøgning om tilladelser i 8

9 områder, der udlægges til fællesområder under 6, således, at man undgår, at gentage undersøgelser, der allerede er gennemført. Fællesområderne udlægges på lempelige vilkår med udgangspunkt i de 10-årige indvindingsmængder, der blev fastlagt i forbindelse med konverteringsordningen. I de områder, som kan udlægges til fællesområder i henhold til bekendtgørelsens 6, er der ikke gennemført de nødvendige undersøgelser og miljøvurderinger, og der skal derfor gennemføres de undersøgelser, som fremgår af udkast til bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden. I det omfang, en ansøger har adgang til tidligere undersøgelsesresultater, der er relevante for den aktuelle ansøgning, kan disse naturligvis inddrages. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Farvandsvæsnet mener, at udlægning af nye områder først kan ske efter konkret vurdering af indvindingens betydning for sejlads interesser i det pågældende område. Farvandsvæsenet vil som hidtil blive hørt i forbindelse med ansøgninger om indvindingstilladelse i nye områder. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Bilag 1 Rohde Nielsen A/S stiller sig uforstående overfor bilag 1 s krav om VVM-undersøgelser, kysttekniske undersøgelser m.v., samt forbeholdet om at stille yderligere krav, der vanskeliggør virksomhedernes muligheder for at vurdere de økonomiske konsekvenser ved indvinding i de pågældende områder, og stiller spørgsmål om, hvem der skal afholde udgifterne til disse evt. undersøgelser, hvad styrelsens begrundelse for kravene er og hvor hjemmelen til at stille sådanne krav er, efter at områderne i en årrække har været udlagt til indvinding. De gældende tilladelser i konverteringsområderne udløber d. 31. december 2009 og der skal søges om ny tilladelse i fællesområderne. Der skal her tages stilling til, om, og på hvilke vilkår der kan meddeles nye tilladelser i områderne. Efter en supplerende udpegning af habitatområder er en række konverteringsområder nu beliggende inden for et habitatområde eller i områder, hvor arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV skal beskyttes. I henhold til bekendtgørelse 1454 af 11. december 2007 om miljømæssig vurdering af råstofindvinding på havbunden (VVM), (tidligere bekendtgørelse nr. 126 af 4. marts 1999) skal der ved ansøgninger om indvindingstilladelse i et internationalt naturbeskyttelsesområde gennemføres en VVM-vurdering inden der kan meddeles tilladelse. Arter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, som f.eks. marsvin, er beskyttet generelt, og det skal i forbindelse med en ansøgning vurderes, om en given aktivitet kan tænkes at skade arten. Såfremt dette er tilfældet, skal der gennemføres en konsekvensvurdering, som dokumenterer, at aktiviteten ikke forringer beskyttelsen, før der kan meddeles tilladelse. Endelig kan der være områder, hvor ny viden kræver gennemførelse af supplerende undersøgelser for at undgå, at indvindingen får negative konsekvenser for kysten eller miljøet. By- og Landskabsstyrelsen har revurderet forbeholdet om, at stille yderligere krav og vil i den endelige bekendtgørelse tage denne formulering ud af bekendtgørelsens bilag Sammenfatning vedrørende varetagelse af miljøhensyn ved indvinding i fællesområder (SMV-høring) 9

10 Høringen af bekendtgørelsen har været vedlagt en miljøvurdering af bekendtgørelsen. Miljøvurderingen er gennemført i henhold til lovbekendtgørelse nr. 250 om ændring af lov om miljøvurdering af planer og programmer, tidligere lovbekendtgørelse nr af 22. oktober 2007 og nr. 316 af 5. maj 2004, som i medfør af lovgivningen tilvejebringes af en offentlig myndighed. Udlægning af fællesområder til råstofindvinding på havet er omfattet af lovens bilag 4, 2, c) om udvinding af mineraler ved sandsugning fra hav- eller flodbund. Miljøvurderingen af bekendtgørelsen viser, at der ikke er væsentlige negative miljømæssige konsekvenser af områdernes udlægning, da der i områderne reelt er tale om en fortsættelse af allerede igangværende indvindingsaktiviteter. Der er i dag, på baggrund af en række miljømæssige undersøgelser og vurderinger, en relativ god viden om den miljømæssige påvirkning ved råstofindvinding på havet. Påvirkningen er altovervejende knyttet til selve indvindingsområdet, hvor bunddyr og eventuel vegetation fjernes under indvindingen, og i mindre omfang til spredning af de mest finkornede partikler, silt og ler, der føres længere bort med strømmen. Påvirkningen aftager hurtigt med afstanden fra indvindingsområdet. Indvindingsområderne er på baggrund af en række miljømæssige undersøgelser og vurderinger afgrænset, og indvindingsmængden er fastlagt, så der ikke sker en ødelæggelse af værdifulde habitater i indvindingsområdet eller nogen væsentlig påvirkning af miljøet uden for indvindingsområdet som følge af sedimentspredning. I områder, som efter en supplerende udpegning af habitatområder på havet kommer til at ligge i et habitatområde, eller hvor det er vurderet, at der kan opstå risiko for kysterosion, er der stillet krav om gennemførelse af relevante undersøgelser inden, der kan gives tilladelse til råstofindvinding. Kun enkelte høringssvar har forholdt sig til de miljømæssige forhold i områderne. På baggrund af høringssvarene har By- og Landskabsstyrelsen foretaget relevante ændringer i områdernes afgrænsning og af vilkårene for indvinding i områderne. Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace fremfører i deres høringssvar, at der ikke er taget tilstrækkelige hensyn til beskyttelsen af marsvin i områder uden for habitatområderne. Foreningerne påpeger således, at marsvin er omfattet af en generel beskyttelse i henhold til habitatdirektivets artikel 12.4, herunder en forpligtelse til at beskytte yngle- og rasteområderne samt til at forbyde forsætlig forstyrrelse i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer. Udlægningen af fællesområderne indebærer ikke i sig selv en risiko for skade på yngle- og rasteområder for marsvin. Den primære potentielle effekt af råstofindvinding på havet på marsvin er forstyrrelse. Den forstyrrende effekt er imidlertid generelt korterevarende,og karakteriseret ved at indvindingsfartøjet bevæger sig meget langsomt eller ligger stille under selve indvindingen. Forstyrrelse af marsvin som følge af råstofindvinding vurderes som udgangspunkt ikke at have et niveau, så det kan påvirke bestanden af marsvin. I situationer, hvor det ikke på grundlag af en foreløbig vurdering kan afgøres om der sker forsætlig forstyrrelse eller skade på yngle- eller rasteområdet skal det bemærkes, at der ikke kan gives tilladelse, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder, jf. 11 i habitat- 10

11 bekendtgørelsen. I den forbindelse vil der eventuelt kunne fastsættes de nødvendige vilkår af hensyn til marsvin. Flere høringssvar berører styrelsen kontrol med overholdelse af de stillede vilkår for råstofindvinding i områderne. Som det fremgår af styrelsens bemærkninger til høringssvarene er de stillede støjvilkår i overensstemmelse med de vilkår, som gælder for virksomheder på land. Støjmålingerne er foretaget på det enkelte indvindingsfartøj mens det arbejder, og støjbelastningen er beregnet til nærmeste bebyggelse på land. Hvornår støjmålingerne skal gentages vil bero på en konkret vurdering. Kontrollen med fartøjernes arbejde og afstand til kysten er nærmere beskrevet i nedenstående overvågningsprogram. Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Vordingborg finder konkret med hensyn til indvindingsområde 538-GA Bjelkes Flak, at bortfjernelse af sand kan svække flakkets bølgenedbrydende effekt til skade for den mønske kyst. By- og Landskabsstyrelsen har efter konsultation af Kystdirektoratet besluttet, at imødekomme foreningens ønsker, således at afgrænsningen af indvindingsområdet ved Bjelkes Flak justeres, så indvindingsområdet kun omfatter arealer på større vanddybder end 10 m. Reduktionen af indvindingsområdet forventes desuden at medføre, at den visuelle og lydmæssige påvirkning på land vil reduceres væsentligt. Danske Fritidsfiskere kan ikke acceptere indvinding inden for 8 sømil fra kystlinjen og kun på en større dybde end 10 m. Som det fremgår af styrelsens bemærkninger til foreningens høringssvar, er der ikke en entydig sammenhæng mellem beskyttelsesmæssige interesser, vanddybde og afstand fra kysten og styrelsen kan derfor ikke imødekomme foreningens ønske om en generel regulering. Udlægningen af indvindingsområder sker, som det fremgår af loven, på baggrund af en konkret vurdering af de råstofmæssige og miljømæssige forhold i området. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de indkomne høringssvar. Der er i høringsperioden yderligere gennemført miljømæssige undersøgelser i 2 områder, 544-EA Agersø Flak og 566-BA Vejsnæs Flak. Miljøundersøgelserne på Vejsnæs Flak har ført til en reduktion af indvindingsområdet, idet et større område med stenrev nu er beskyttet mod råstofindvindvinding. Styrelsen har på baggrund miljøundersøgelserne meddelt tilladelse til udvidelse af indvindingsmængden med justerede vilkår i de to områder. Områdeafgrænsning, indvindingsmængde og særlige vilkår fremgår herefter af bekendtgørelsens bilag 1. Der er i et enkelt område, 506-PA Marthe Flak, sket en justering af vilkårene, så de er i overensstemmelse med vilkårene i den allerede meddelte tilladelse. Der er desuden foretaget en justering af vilkårene i område 570-BA Lille Lysegrund i overensstemmelse med gældende lovgrundlag. Den tilladte indvindingsmængde er i de enkelte fællesområder nu fastlagt på baggrund af de seneste indvindingstal for 3. kvartal Overvågningsprogram 11

12 I overensstemmelse med 11 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer skal der gennemføres en overvågning af de væsentligste miljøpåvirkninger. På baggrund af den gennemførte miljøvurdering og de indkomne høringssvar er der opstillet følgende program til overvågning af indvindingen i fællesområderne. Indvindingsaktiviteterne med de enkelte fartøjer i de enkelte områder overvåges løbende ved hjælp af det elektroniske overvågningssystem UAIS. Positionsoplysninger fra hvert enkelt indvindingsfartøj logges hvert 5 minut og lagres i en database i By- og Landskabsstyrelsen. Det kan herved kontrolleres, om indvindingsfartøjet arbejder uden for de tilladte områder. Hvert kvartal indberettes, hvor meget det enkelte fartøj har indvundet i de enkelte indvindingsområder. Lastekapaciteten er kendt for hvert enkelt indvindingsfartøj og vil normalt svare til den indberettede mængde. I tvivlstilfælde kan der gennemføres stikprøvekontrol. Herved sikres, at de forudsætninger om indvindingsmængde, der har ligget til grund for miljøvurderingen i det enkelte område, overholdes. De miljømæssige forhold i områderne overvåges periodisk ved det biologiske undersøgelsesprogram, der gennemføres i forbindelse med udvidelser af indvindingsmængden i områderne. Overvågningen skal dokumentere, at indvindingen kan fortsætte uden væsentlig negativ påvirkning af miljøet. Såfremt der ved undersøgelserne konstateres beskyttelsesværdige arter eller naturtyper, vil vilkårene for indvinding i områderne blive justeret i overensstemmelse hermed. Kontrol af overholdelse af støjgrænser vil ske efter konkret vurdering. Overholdelse af eventuelle afstandskrav sker ved hjælp af AIS. 2. Bekendtgørelse om auktion over områder til råstofindvinding fra havbunden 2.1. Generelle bemærkninger Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med evt. behandling af personoplysninger. By- og Landskabsstyrelsen har noteret sig Datatilsynets synspunkter vedrørende personoplysninger. By- og Landskabsstyrelsen er opmærksomme på, at enkeltmandsvirksomheder og I/S, hvor interessenterne er fysiske personer, er omfattet af Persondatalovens regler. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Rohde Nielsen A/S mener, at de foreslåede auktionsvilkår, hvorefter bud skal være uden forbehold, skal afgives på baggrund af ufyldestgørende udbudsmateriale og uden mulighed for forundersøgelser og hvor den bydende forpligter sig til at gennemføre en fuld efterforskning af hele området, uanset interesse i forekomsten i hele det udbudte område, har karakter af et lotteri og bør ændres radikalt. Videre mener virksomheden ikke, at der er hjemmel i råstofloven til at stille krav om en fuld efterforskning af hele det udbudte område. Det er efter virksomhedens opfattelse BLST, der jf. 18, skal stå for kortlægningen af råstoffer på søterritoriet. Der er i de fleste havområder et generelt kendskab til områdernes geologiske opbygning og dermed til mulighederne for at identificere råstofforekomster af forskellig sammensætning. Der er således i medfør af råstoflovens 18 gennemført en oversigtlig råstofkortlægning i store dele af de indre danske farvande, samt i dele af Nordsøen og Østersøen, ligesom der er gennemført undersø- 12

13 gelser i forbindelse med kystfodringsprojekter, etablering af de faste forbindelser samt en række danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser. By- og Landskabsstyrelsen har ikke mulighed for at gennemføre en kortlægning i et omfang og en detaljeringsgrad, som gør det muligt for en virksomhed umiddelbart at kunne producere de mængder og i de kvaliteter, som de måtte ønske. Som det fremgår af råstoflovens 20, stk. 2, 4) kan en virksomhed desuden søge tilladelse til efterforskning uden efterfølgende indvindingsret. En virksomhed har således altid mulighed for at efterforske områder, som kan have potentiel interesse. Når en virksomhed har vundet et område på auktion er området båndlagt i tilladelsesperioden. Efterforskningen har til formål at afdække, i hvilket omfang, der er de for virksomheden kommercielt udnyttelige forekomster i området. Kravet om at hele området skal dækkes af efterforskningen har til formål at sikre en samlet viden som grundlag for den detaljerede udpegning af det for virksomheden mest relevante indvindingsområde.af bemærkningerne til loven fremgår, at højestbydende skal gennemføre efterforskning i henhold til den tilladelse, som han får, I efterforskningstilladelsen vil det område, der er budt på og som har en størrelse på km2 være beskrevet. By- og Landskabsstyrelsen mener derfor, at det er berettiget at stille krav om efterforskning af hele dette område. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Også Danske Grus- og Stenindustrier peger på væsentligheden af, at der etableres muligheder for forundersøgelser af kvalitet og kvantitet i de udbudte områder forinden afgivelse af bud. Som det fremgår af råstoflovens 20, stk. 2, 4) kan en virksomhed til enhver tid søge tilladelse til efterforskning uden efterfølgende indvindingsret. Virksomheden har således altid mulighed for at efterforske områder, som kan have potentiel interesse. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen Særlige bemærkninger 1. Kystdirektoratet anmoder om en tilkendegivelse af, hvordan staten sikrer, at Kystdirektoratet stadig kan have indvindingsområder til indvinding af sand til kystbeskyttelse langs den jyske vestkyst og dermed sikre, at Kystdirektoratet kan varetage oversvømmelses/kystbeskyttelsen i fremtiden. Hvis Kystdirektoratet skal følge reglerne i auktionsbekendtgørelsen vil det muligvis betyde, at den ikke kan varetage sine forpligtelser overfor befolkningen langs den jyske vestkyst. Kystdirektoratet anmoder derfor om, at eneret kan opnås uden auktion, hvis der er tale om ansøgninger efter 20, stk. 3. I henhold til lovens 20, stk. 2, 3) kan Kystdirektoratet som bygherre altid søge om tilladelse til indvinding af sand til kystbeskyttelse langs den jyske vestkyst. For at sikre de langsigtede behov for sikringen af den jyske vestkyst kan miljøministeren i medfør af lovens 22, stk. 3 udlægge områder, som forbeholdes til indvinding af sand til dette formål. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 2, stk

14 Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere anerkender den måde, som BLST har opdelt havområderne på i geografiske farvandsområder til interessetilkendegivelser, og at de udpegede farvandsområder herefter opdeles i identificerbare undersøgelsesfelter eller auktionsområder af en størrelse på km2, samt at der er tale om to årlige auktioner med mulighed for på branchens initiativ at supplere med ekstraordinære auktioner. Danske Grus- og Stenindustrier finder ikke, at mindre udbyders forhold er tilgodeset med de arealer, der udbydes af en størrelse på 25 til 50 km2, da dette medfører en for dem uforholdsmæssig stor udgift til sikkerhedsstillelse, efterforskning og kortlægning. Kvadrater af størrelse på km2 fremgår af lovens bemærkninger, hvoraf det også fremgår, at i områder med stort ressourcepotentialet kan områdernes størrelse være mindre. Højestbydende ved auktionen opnår eneret til at gennemføre efterforskning. Efterforskningen gennemføres i to faser. Den første fase omfatter efterforskning af de potentielle råstofressourcer i efterforskningsområdet Herefter gennemføres en detaljeret kortlægning af ressourceområdet med henblik på endelig afgrænsning af indvindingsområdet samt beskrivelse og vurdering af råstofforekomsten. Virksomheden stiller en sikkerhed for gennemførelse af efterforskningen på kr./km² efterforskningsareal. Denne sikkerhed frigives, når virksomheden efterfølgende får udstedt indvindingstilladelse, eller når virksomheden dokumenterer ved efterforskningsdata, at området ikke indeholder de forudsatte ressourcer. Små virksomheder har mulighed for at samarbejde om udlægning af nye indvindingsområder og dermed reducere omkostningerne til sikkerhedsstillelse, efterforskning og kortlægning. Hvis dette ikke er realistisk har virksomhederne mulighed for at indvinde i en række fællesområder uden forudgående sikkerhedsstillelse og kortlægning. Det skal bemærkes, at de små virksomheder har mulighed for at indvinde i fællesområderne uden forudgående sikkerhedsstillelse. Hvis små virksomheder ønsker at indvinde i auktionsområderne, er det vigtigt, at gennemførsel af efterforskning sker så hurtigt som muligt med henblik på, at den endelige afgræsning af ressourceområdet kan fastlægges. Bemærkningerne til loven åbner mulighed for at By- og Landskabsstyrelsen kan inddele de store farvandsområder i områder, der er mindre en 25 km2, hvis der er et højt ressourcepotentiale i det pågældende område. En nærmere præcisering af dette begreb vil indgå i By- og Landskabsstyrelsens fastlæggelse af en administrationspraksis i det nye år. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 3, stk. 3. Thyborøn Nordsøral A/S mener, at det bør være et krav ved annullering af auktionen, at det sker senest 2 uger før den planlagte afholdelse af auktion. By- og Landskabsstyrelsen har noteret sig Thyborøns Nordsørals synspunkt. Det er By- og Landskabsstyrelsens opfattelse, at en annullering bør kunne ske helt frem til den planlagte auktion. Der er 4 uger fra udbudsmaterialets offentliggørelse til afholdelsen. Styrelsen kan derfor ikke udelukke, 14

15 at der senere end 2 uger før afholdelsen vil opstå forhold, der efter styrelsens opfattelse bør føre til annullering. Det er forudsat, at annuleringsbestemmelsen er en undtagelse, og kun vil finde anvendelse i sjældne tilfælde. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 4, stk. 1. Thyborøn Nordsøral A/S finder at 4 uger er meget kort varsel for afholdelse af auktion. Auktionsforløbet fra styrelsens annoncering til afholdelse og meddelelse af tilladelse vil få en varighed af omkring 3 måneder: Det er styrelsens vurdering, at hensynet til, at tiden fra bud til udstedelse af tilladelse ikke bliver for lang tilsiger, at fristerne holdes forholdsvis korte.. Branchen har løbende udtrykt ønske om, at der afholdes flere auktioner om året. Det er der åbnet mulighed for i bekendtgørelsen, der dels fastsætter 2 årlige auktioner, dels en mulighed for efter ansøgning at få afholdt en ekstraordinær auktion, men muligheden for at afholde flere auktioner bliver efter styrelsens opfattelse urealistisk, hvis auktionsforløbet overstiger 3 måneder varighed. Styrelsen skal i den forbindelse pege på, at den model, der er stillet op for bud er forholdsvis simpel. På den baggrund finder styrelsen ikke anledning til at ændre 4 ugers fristen i bekendtgørelsen. 4, stk. 2. Thyborøn Nordsøral A/S mener, at udbudsmaterialet bør indeholde et punkt om dato, tid og sted for afholdelse af auktion og åbning af buddene. Dato, tid og sted for afholdelse af auktion vil fremgå af udbudsmaterialet. Derimod er det styrelsens opfattelse, at åbningen af bud skal ske uden adgang for offentligheden, men under overværelse af en revisor. Som beskrevet nedenfor vil By- og Landskabsstyrelsen ikke offentliggøre samtlige bud. Åbningen af bud vil derfor foregå uden deltagelse af offentligheden. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Kulturarvsstyrelsen foreslår, at der indsættes et punkt 3, der angiver, at udbudsmaterialet skal indeholde kortbilag med oplysninger om, hvorvidt der indenfor Kulturministeriets ressortområde forekommer kendte kulturhistoriske interesser i områderne, der kan påvirke indvindingen af råstoffer i de konkrete områder. Styrelsen vurderer, at det vil være en for stor opgave i forbindelse med hver auktion, at skulle høre samtlige myndigheder om deres arealinteresser i de meget store farvandsområder, der danner grundlaget for afholdelse af auktion. Andre myndigheders interesser varetages i dag ved, at ansøgninger efter råstofloven sendes i høring, bl.a. til Kulturarvsstyrelsen. Viser høringen, at der i det ansøgte område er marinarkæologiske interesser indgår dette forhold i den videre sagsbehandling. Der sker ingen ændring i denne praksis med det nye system. Det er på den baggrund styrelsens opfattelse, at der ikke sker en forringelse af det marinarkæologiske område med auktionsbekendtgørelsen. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 6, stk. 3. Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Thyborøn Nordsøral A/S finder det uhensigtsmæssigt at bud skal underskrives af den eller de tegningsberettigede, og foreslår, at bud skal underskrives af en, der er bemyndiget til at handle på virksomhedens vegne i dens daglige drift. 15

16 By- og Landskabsstyrelsen har forståelse for de praktiske vanskeligheder forbundet med, at en tegningsberettiget skal underskrive i virksomheder, hvor den tegningsberettigelsen eksempelvis ligger hos en samlet bestyrelse, hos personer, der ellers ikke deltager i den daglige drift eller hos udenlandske moderselskaber. På den baggrund vil styrelsen ændre bekendtgørelsen som foreslået. 7 Danske Grus- og Stenindustrier mener, at formen hvor bud skal afgives som kr. pr. m3 gange den ønskede årlige indvindingsmængde tilgodeser kapitalstærke virksomheder og vil afskære mindre virksomheder fra at byde. Rammerne for auktionsmodellen er udstukket i lovens bemærkninger. Heraf fremgår, at det er den årlige mængde, der ønskes indvundet, der bydes på. Baggrunden herfor er at sikre sammenlignelige bud. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 11, stk. 1. Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Thyborøn Nordsøral A/S og Danske Grus- og Stenindustrier mener, at alle bydende skal have lejlighed til at overvære åbningen af bud, svarende til tilbudslovens 7. Det styrelsens opfattelse, at åbningen af bud skal ske uden adgang for offentligheden, men under overværelse af en revisor. Som beskrevet nedenfor vil By- og Landskabsstyrelsen ikke offentliggøre samtlige bud. Åbningen af bud vil derfor foregå uden deltagelse af offentligheden. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 11, stk. 4. Thyborøn Nordsøral A/S mener, at der, i tilfælde, hvor enslydende bud fører til afholdelse af ny auktion med henblik på overbud, bør være en frist på højst 4 uger for afholdelse af ny auktion. By- og Landskabsstyrelsen har forståelse for et ønske om, at auktionsprocessen ikke trækker i langdrag og vil derfor ændre bekendtgørelsen som foreslået. 12, stk. 3. Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Thyborøn Nordsøral A/S mener, at alle budsummer og ikke kun vinderens bør offentliggøres. Da offentliggørelse af alle bud kan medføre risiko for normering af buddene ved fremtidige auktioner vil alene det vindende bud blive offentliggjort. 14, stk. 1 og 2. Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere er enig i, at enerettens længde bør fastsættes på baggrund af en konkret vurdering, og foreslår, at perioden deles i to dele: En separat periode for efterforskning, incl. afrapportering og udarbejdelse af indvindingsansøgning og en separat periode for selve indvindingen. En evt. hørings- og klageperiode forud for opstarten af efterforskningen og en tilsvarende periode mellem en afsluttet og afrapporteret efterforskning og en mulig opstart af en indvinding skal ikke kunne indgå i eneretsperioden. 16

17 Videre påpeger foreningen, Thyborøn Nordsøral A/S og Danske Grus- og Stenindustrier, at varigheden af efterforskningsperioden afhænger af en række forhold såsom vejrlig, VVM, arkæologiske undersøgelser og planters og dyrs adfærd, og bør fastsættes til op til 2 år under hensyn hertil. Thyborøn Nordsøral A/S tilføjer, at bliver efterforskningsperioden maksimalt på et år bør der indsættes mulighed for forlængelse under særlige forhold. Perioden for indvinding bør normalt være 5 år. Virksomheden mener ikke, at efterforskningsperioden bør sammenkædes med indvindingstilladelsen. Danske Grus- og Stenindustrier deltager gerne i et arbejde med at fastlægge, hvad der skal forstås ved særlige omstændigheder, der kan begrunde en længere indvindingstilladelse end 5 år. Rohde Nielsen A/S mener, at det bør præciseres i bekendtgørelsen, at eneretten maksimalt kan være 5+1 år. Hvis indvindingsvirksomhederne anvender mere end 1 år til efterforskning, bliver eneretten til indvindingen blive tilsvarende reduceret. Konkurrencestyrelsen anmoder om, at det præciseres, at længden af en opnået eneret til efterforskning ikke kan overstige 1 år, samt at eneretten til indvinding kun i helt særegne tilfælde kan overstige 5 år. I det udkast til bekendtgørelse, der blev sendt i høring var enerettens længde fastsat til i alt 5 år. Rammerne for enerettens længde er udstukket i bemærkningerne til lovforslaget. Med udgangspunkt heri har By- og Landskabsstyrelsen forhandlet med Konkurrencestyrelsen om en præcisering af enerettens længde. Resultatet af forhandlingerne er, at længden af eneretten til efterforskning som udgangspunkt fastsættes til som udgangspunkt ikke over 1 år og længden af eneret til indvinding til som udgangspunkt ikke over 5 år. Det præciseres, at den samlede eneret for efterforskning og indvinding under helt særegne omstændigheder kan overstige 6 år. By- og Landskabsstyrelsen vil efter nytår inddrage branchen i det arbejde, der forestår med at udstikke rammerne for fortolkningen af begrebet helt særlige omstændigheder, et arbejde, der skal gennemføres i samarbejde med Konkurrencestyrelsen. Det præciseres i den endelige bekendtgørelse, at en forlængelse af eneretten til efterforskning medfører en tilsvarende reduktion i længden af eneretten til indvinding. 15, stk. 3. Rohde Nielsen A/S finder ikke, at der er den fornødne hjemmel til at fastsætte en bodsbestemmelse. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 20a, stk. 5, i lov om råstoffer, hvorefter Miljøministeren er bemyndiget til at fastsætte nærmere regler om meddelelse af tilladelse efter 20, herunder om betingelser for og afholdelse af auktion samt kriterier i forbindelse med auktionen. Det følger endvidere af lov om råstoffer, 21, stk. 3, at miljøministeren i en tilladelse til efterforskning eller indvinding efter 20 fastsætter vilkår om betaling af vederlag til staten. Om vederlag til staten fremgår det af lovbemærkningerne, at vederlaget sammensættes af to elementer, produktionsvederlag og arealvederlag. Minimumsprisen skal ifølge bemærkningerne være kr. 2,50 pr. kubikmeter og kr årligt pr. kvadratkilometer i arealvederlag. Auktionsbekendtgørelsens 15 om de bydendes forpligtelser har som formål, at der er realiteter bag alle afgivne bud, hvilket er forudsætningen for lige og fair konkurrence.det er begrundelsen for vilkåret om, at arealvederlaget på minimum kr pr. kvadratkilometer fald betales som en 17

18 bod, hvis den bydende efterfølgende "løber" fra sit tilsagn om at gennemføre efterforskning i overensstemmelse med den indgivne ansøgning. Da boden på kr pr. kvadratkilometer ligger inden for rammerne af den minimumsbetaling, der er forudsat i lovbemærkningerne, og i øvrigt tjener til, at de bydende forpligtes retligt af de afgivne bud, hvilket er en forudsætning for en reel auktion, er der hjemmel til fastsættelse af vilkår om bod, således som disse er formuleret i udkastets 15. Bemærkningerne giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 16, stk. 3. SKAT foreslår, at bestemmelsen suppleres med en angivelse af, at der ud over de nævnte former for sikkerhed kan stilles anden betryggende sikkerhed efter SKATs godkendelse og en præcisering af, at sikkerhed i form af kontante indskud ikke forrentes. By- og Landskabsstyrelsen vil ændre bekendtgørelsen i overensstemmelse med forslaget. 17, stk. 2. Dansk Byggeri, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Thyborøn Nordsøral A/S anbefaler, at det præciseres, at når bud nr. 1 forkastes og området går videre til bud nr. 2, så er det det af nr. 2 afgivne bud, der bliver grundlag for det videre forløb, mens nr. 1 s bud bortfalder. By- og Landskabsstyrelsen er enig i præciseringen og vil ændre bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed. Thyborøn Nordsøral A/S mener, at det bør præciseres, at området tilbydes næsthøjeste byder. Af bestemmelsen fremgår, at By- og Landskabsstyrelsen tilbyder området til den, der har det næsthøjeste bud. Styrelsen finder således ikke, at der er behov for en yderligere præcisering. Bilag 1. Energistyrelsen peger på, at kontinentalsokkelgrænsen indgår i signaturforklaringen, men ikke er indtegnet på kortet og spørger om der mangler en liste over navnene på de farvandsområder, der ser angivet med numre på kortet. By- og Landskabsstyrelsen er enige i bemærkningen og vil ændre bekendtgørelsen i overensstemmelse hermed. Bilag 2. Energistyrelsen påpeger, at rækkefølgen af de ønskede oplysninger ikke svarer til rækkefølgen i bekendtgørelsens 7. By- og Landskabsstyrelsen har noteret sig bemærkningen og vil justere bilaget, således at det stemmer overens med bestemmelsen. 3. Bekendtgørelse om vederlag for indvinding af råstoffer fra havbunden 3.1. Generelle bemærkninger Datatilsynet forudsætter, at persondatalovens bestemmelser vil blive iagttaget i forbindelse med en eventuel behandling af personoplysninger. 18

19 By- og Landskabsstyrelsen har noteret sig Datatilsynets synspunkter vedrørende personoplysninger. By- og Landskabsstyrelsen er opmærksomme på, at enkeltmandsvirksomheder og I/S, hvor interessenterne er fysiske personer, er omfattet af Persondatalovens regler. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere og Thyborøn Nordsøral anerkender, at staten som ejer af råstoffer på havet er berettiget til at opkræve et vederlag for udnyttelsen af denne ressource, men opstartstidspunktet for et sådan vederlag er det værst tænkelige for branchen. Foreningen forudser, at indvindingen af sømaterialer i 2009 vil blive halveret i forhold til indvindingen i Herudover forventes en yderligere reduktion som følge af vederlagenes negative indflydelse på konkurrenceevnen i forhold til landmateriale og importeret granit. Særligt vil det ramme indvindingen af kvalitetsmaterialer, der næsten udelukkende indvindes i de kommende fællesområder, hvor vederlaget pr bliver på 6 eller 8 kroner. Foreningen appellerer derfor til, at vederlaget indfases over mindst nogle år og peger på den mulighed, der ligger i råstofloven for en ændring af vederlagssatsen ved bekendtgørelse. Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Thyborøn Nordsøral og Danske Grus- og Stenindustrier mener, at vederlaget sætter indvindere af kvalitetsmaterialer fra havet i en dårlig konkurrencesituation i forhold til landindvindere. Dette vil føre til en øget belastning af vejnettet, tab af arbejdspladser og øget import af brudmaterialer fra Norge og Sverige. Lukning af danske virksomheder må forventes og prisen for råmaterialer til f.eks. tilslag til betonproduktion vil stige på det danske marked. Thyborøn Nordsøral tilføjer videre, at når BLST ikke ser sig i stand til at reservere de indvundne materialer til landing i danske havne, er der stor sandsynlighed for, at ressourceområder, der er let tilgængelige for eksport til udlandet, hvor prisen på samme vare er højere end i Danmark, vil blive udnyttet af udenlandske operatører og dermed ikke nå det danske marked. Danske Grus- og Stenindustrier peger på, at BLST har oplyst, at vederlagene alene beror på et skøn og at der ikke ligger nogen konsekvensberegning bag og finder, at det er yderst relevant at justere vederlagene, da det fremgår af bemærkningerne til råstofloven, at vederlagssatserne kan tilpasses ændringer i markedsforholdene, alene på grund af den nyværende situation i byggebranchen. By- og Landskabsstyrelsen skal bemærke, at vederlagene er fastsat i loven og, at bekendtgørelserne ikke ændrer ved lovens forudsætninger herom. Branchen har løbende udtrykt bekymring over vederlagenes størrelse og tidspunktet for introduktionen af et vederlag. Ministeren adresserede muligheden for at ændre vederlagsstørrelsen i sit svar på spørgsmål 3 i forbindelse med lovforslagets behandling, hvis erfaringen viser, at vederlaget har en negativ effekt for branchen: De faldende priser på materialerne fra havet vil naturligvis blive reduceret af vederlaget til staten, der vil virke i modsat retning, men auktionsordningen er et væsentligt element i forsøget på at vitalisere konkurrencen. Hvis det viser sig, at det virkelig bliver en dårlig forretning, at indvinde råstoffer fra havet, vil det vise sig ved auktionerne. Enten bliver auktionspriserne meget lave eller også kommer der slet ingen bud. I de tilfælde er jeg naturligvis indstillet på at sænke mindsteprisen ved bekendtgørelse. Det er By- og Landskabsstyrelsens vurdering, at det er meget vanskeligt at foretage en vurdering af vederlagenes hensigtsmæssighed så kort tid efter lovens vedtagelse, og før lovens bestemmelser om vederlag er trådt i kraft. Effekterne af den nye råstoflov er endnu ukendte, og en eventuel nedsættelse af taksterne må derfor afvente et vist erfaringsgrundlag med den nye lov. I forbindelse 19

20 med lovbehandlingen tog Folketinget stilling til vederlagets størrelse. Dengang gav bemærkningerne fra branchen om vederlagets størrelse ikke anledning til en ændring af lovens satser. Det er næppe sandsynligt, at der så kort tid efter lovens behandling og vedtagelse, er opstået en sådan anledning. Vederlagssatsernes størrelse vil indgå som en væsentligt parameter i den evaluering af loven, der skal finde sted efter 2 år. I den forbindelse vil branchen konkrete erfaringer med den nye lov naturligvis indgå som et væsentligt element. I forhold til landindvinding har styrelsen flere gange peget på, at mens der hidtil ikke har været pålagt vederlag for indvinding af råstoffer på havet, har det på land været sådan, at råstofindvinderen betaler et vederlag for indvinding af råstoffer fra land til en privat lodsejer. Det er derfor styrelsens opfattelse, at vilkårene for indvinding på hav med den nye råstoflov tilnærmes de vilkår, der gælder for indvinding på land i forhold til betaling af vederlag. Da bemærkningerne vedrører lovens vederlagssatser og konsekvensen heraf giver de ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. SKAT peger på, at der formentlig savnes udpantningsret for de af bekendtgørelsen omhandlede vederlag. Der ses ikke i bilag 1 til lov nr af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige at være nogen sikker hjemmel for udpantningsret for disse vederlag. Spørgsmålet bør afklares med Skatteministeriets departement. By- og Landskabsstyrelsen har noteret sig SKAT s bemærkninger og vil efter nytår søge spørgsmålet afklaret med Skatteministeriets departement. Danske Havne har henvist til sit høringssvar til det lovforslag (L 190), der ligger til grund for nærværende 4 bekendtgørelser. I dette høringssvar konstaterer Danske Havne, at indførelsen af vederlag vil medføre en fordyrelse af havneudvidelser. Det anføres desuden, at planlægning og havneudvidelser er en langvarig proces, og at tilladelseslængder bør ses i sammenhæng hermed. KL mener generelt, at opfyldning til havneformål i lighed med kystfodring bør være afgiftsfritagende projekter grundet deres samfundsøkonomiske betydning. Det bemærkes, at vederlagene og spørgsmålet om, hvem der kan fritages for vederlag er bestemt i loven. Bekendtgørelsen ændrer ikke ved lovens forudsætninger om vederlagsfritagelse. By- og Landskabsstyrelsen vil efter nytår se på en administrationspraksis efter det nye system. En udredning af lovens kriterier for vederlagsfrihed indgår i dette arbejde. Som det fremgår af lovforslaget, sikrer en særlig bestemmelse bygherrer mulighed for selv at få udlagt områder til indvinding af materialer til større opfyldningsopgaver. Bygherren har derfor mulighed for tidligt i planlægningsprocessen at sikre sig de nødvendige råstoffer og dermed få fastlagt vederlaget. Den del af vederlaget, som stammer fra budpriser i sammenlignelige områder, afspejler den markedsbestemte efterspørgsel, der er på råstofferne i området. Tilladelsernes længde ved bygherretilladelser vil blive fastsat under hensyn til projektets varighed. Bemærkningen giver ikke anledning til ændring af bekendtgørelsen. 20