NaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NaturFAGSmÆlk. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:"

Transkript

1 NaturFAGSmÆlk Lærervejledning Indhold Projektet er et IBSE inspireret undervisningsforløb i samarbejde med Naturmælk. Det tager udgangspunkt i naturfag på et C-niveau på Socialog sundhedsassistentuddannelsen. Projektet er opbygget som en læringsplatform for social- og sundhedsassistenter, hvor naturfag er koblet sammen med sundhed. Det er et e-læringsbaseret undervisningsforløb, som veksler mellem film, opgaver, teori og nogle indbyggede klassebaserede refleksionsseancer. Undervisningsforløbet er desuden opbygget så primært udskolingsklasser vil kunne udvælge i undervisningsmaterialet alt efter klassens behov og ud fra Fælles Mål. Undervisningsforløbet arbejder med mikroorganismer, hygiejne og næringsstoffer. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: SIDE 2 Introduktion til UV-forløb SIDE 3 Rammerne om UV-forløbet SIDE 4 Indhold og overblik SIDE 6 Pædagogisk metode - IBSE tilgangen SIDE 9 Online platform SIDE 10 Det uformelle læringssted SIDE 11 Sammenfatning og Perspektivering Den didaktiske læringscirkel, E-læringsprogrammet og undervisningsforløbet er udviklet og afprøvet af de to deltagende lærere. Udviklet af Forfattere: Louise Gerber Pedesen og Lone Morthorst Rasmussen Redaktion: Beth Wehner Andersen, Claus Auning, Linda Ahrenkiel og Mette Auning Layout/film: Rune Skeel-Gjørling December 2012

2 Introduktion til UV-forløb Med afsæt i IBSE metoden skal dette undervisningsforløb udvikle elevernes evne til både selvstændigt og ud fra individuelle forudsætninger, at arbejde undersøgende, eksperimenterende og problemorienteret i naturfagsundervisningen. Udgangspunktet er at anvende noget fra hverdagen, som er sundhedsmæssigt relevant. Derfor faldt valget på mælk, mælkens indholdsstoffer og fantastiske forvandlingsmuligheder, som præsenteres i et spændende og afvekslingsrigt mix af film, opgaver, animationer og portfolio. I en didaktisk læringscirkel udviklet af undervisere fra Social- og sundhedsskolen SYD, Aabenraa, guides eleverne rundt i emner som mikroorganismer, vækstbetingelser, ph, mælkens næringsstoffer og hygiejne. Formålet med forløbet er, at eleverne skal: - Undre sig - Formulere spørgsmål - Opstille hypoteser - Udvælge og gennemføre eksperimentelt arbejde - Indsamle og vurdere relevant data - Formulere resultater - Reformulere undersøgelse og foretage justeringer - Formidle arbejdsprocessen og resultatet - Konkludere, validere og perspektivere resultatet i forhold til den opnåede viden samt anvendelse i forhold til sundhed og sygdom. Se mere på ntsnet.dk Den gode idé [Film] Louise Gerber Pedersen, sygeplejerske og underviser fra Social- og Sundheds skolen SYD i Aabenraa, fortæller om, hvordan de fik idéen til deres undervisningsforløb. Varighed 1:44 min YouTube (HD) YouTube (HD)

3 Rammerne for forløbet Inquiry-Based Science Education (IBSE) Undervisningstilgangen bygger på Inquiry-Based Science Education (IBSE). IBSE, er på dansk blevet oversat til en deltagerstyret, problem- og undersøgelsesbaseret undervisningsmetode. Uddannelse IBSE tilgangen lægger stor vægt på elevernes hypotesedannelse og italesættelse af egne idéer samtidig med vægtningen af en større grad af selvstændighed i elevernes praktiske arbejde. På den måde går IBSE ind og støtter elevens lyst til at stille spørgsmål, lave undersøgelser og arbejde eksperimenterende med afprøvning af hypoteser. Forløbet er tilrettelagt for social- og sundhedsassistentelever, som skal opnå et C-niveau i naturfag, da det er kompetencegivende til de videregående mellemlange uddannelser. Men forløbet kan i en tilpasset og differentieret udgave anvendes på mellemtrinnet i natur/teknik og hjemkundskab samt i overbygningen på 7., 8. eller 9. klassetrin, som en del af fysik/kemi- og/eller biologi-undervisningen samt i dele af STX og HTX. Den hypotetiske tankegang har for social- og sundhedsassistenteleverne en stor overførelsesværdi i deres praktiske arbejde. Her kobler de deres observationer, teori og refleksioner sammen. Dette fører til hypoteser om menneskers sundheds- og sygdomsmæssige tilstand og problemer. Varighed af forløbet Forløbet er tilrettelagt til 9 undervisningslektioner á 45 minutter. Forløbet kan planlægges som net-baseret undervisning, hvor eleven derhjemme kan lave forsøget Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. Afhængigt af de individuelle læringsforudsætninger er der rig mulighed for tilegnelse af viden og til at bruge tid til portfolio og at teste sig selv i læringscirklen. Det vil sige, der kan arbejdes hjemme, på skolen og på alle tider af døgnet. Det er underviserens opgave at reflektere med eleverne enten klassebaseret eller net-baseret fx via Skype, facetime etc.. Det vil være en gevinst at besøge Naturmælk eller et andet produktionssted. [Figur 1] IBSE læringscirkel 3

4 Mål for Naturfag på Erhvervsuddannelser for Social- og sundhedsassistenter Følgende mål for naturfag på et C-niveau opfyldes: [Foto] Elever i gruppearbejde Pædagogisk metode Inspireret af Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel og Kolbs læringscirkel, er der taget afsæt i en cirkulær tilgang og udarbejdet en 3-delt didaktisk læringscirkel. citat fra lærergruppen Forforståelsesfasen er vægtet, som forudsætning for hypotesedannelsen. I læringscirklen tilgodeses elevernes forskellige læringsforudsætninger samt læringstilgange ved cirkularitet, differentiering og mulighed for gentagelser. Anvende naturfaglige modeller, opstille og vurdere sådanne modeller Anvende matematik som redskab til at danne modeller, der beskriver naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger Forstå samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå selvstændig og undersøgende adfærd i forbindelse med dette Planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr Omgås kemikalier og udstyr på forsvarlig måde i forbindelse med eksperimentelt arbejde og begrunde handlemåde i forhold hertil, herunder sikkerhed og risikomomenter Forholde sig kritisk til naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, herunder at identificere de naturvidenskabelige og matematiske elementer i fremstilling og argumentation Udvælge, anvende og vurdere relevante itværktøjer til fx simulering, informationssøgningog behandling, databehandling og præsentation Dokumentere det naturfaglige arbejde gennem at registrere og efterbehandle data og iagttagelser samt beskrive eksperimenter Formidle og perspektivere den opnåede naturfaglige viden. Centrale faglige begreber [Figur 2] Læringscirkel fra NaturFAGSmælk Forløbet er tiltænkt så eleven hurtigt kan skabe sig et overblik over læringsforløbet ud fra læringscirklen i NaturFAGSmælk. Der arbejdes med refleksivitet, undren og hypotesedannelse med udgangspunkt i den naturvidenskabelige IBSE model (Figur 1). Der veksles mellem fælles klasseundervisning, individuelt og gruppearbejde, på et eksperimentelt niveau. Mikroorganismer Vækstbetingelser (ph, med/uden ilt, temperatur, næring, vand) Eksponentiel vækst og logaritmeskala Virulens og patogenitet Desinfektion og sterilisation samt de hygiejniske principper Vitaminer og næringsstoffer 4

5 Indhold og overblik Undervisningen forløber over to sammenhængende dage pga. forsøg over 24 timer. Arbejdsspørgsmålet for dette forløb: Hvordan fremstilles den bedste hjemmelavede tykmælk? Eleverne arbejder på en mulig løsning af fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk ved at skitsere deres ingredienser og fremgangsmåde, som ligeledes indeholder en materialeliste og evt. forsøgsopstillinger. Dette kan foregå hjemme og 3. lektion - 1. del af læringscirklen Skabe et spørgsmålsfremmende læringsmiljø : Kort introduktion til undervisningsforløbet, hvor eleverne informeres om gruppedannelse, tidsramme og præsenteres for læringsplatformen NaturFAGSmælk. Via film, forforsøg, opgaver og gennemgang af teori tilegner eleverne sig viden til at kunne arbejde med den eksperimentelle naturfaglige tilgang (IBSE). Forforståelsen, der opnås i læringscirklens 1. del, er en forudsætning for, at eleverne kan arbejde med hypotesedannelsen. I 4. og 5. lektion fremlægges gruppernes hypotese på klassen. Underviseren etablerer sammenhæng mellem den fornødne teori og praksis og hjælper eleverne til refleksion over, hvilke faktorer de vil vurdere deres tykmælk ud fra; så som ph, smag, lugt, udseende og konsistens. Underviseren fungerer her som vejleder og sparringspartner ved at tilbyde eleverne faglig diskussion og medvirke til refleksion. Efter fremlæggelsen og respons har eleverne mulighed for at tilrette deres hypotese, eventuelle tanker og kommentarer fra klassen samt input fra underviser kan indarbejdes. (evt. 3.), 4. og 5. lektion - 2. del af læringscirklen Hypotesedannelse og diskussion af test design : Eleverne formulerer spørgsmål til hypotesedannelse. De skal i dette forløb arbejde med et åbent spørgsmål - hvordan kan I fremstille tykmælk? I en 3-delt portfolio, som findes som pdf-fil, dokumenterer eleverne deres eksperimentelle arbejde og kan gemme det på egen computer. [Foto] Fremstilling af egen tykmælk Se eksempel på portfolio 5

6 portfolio. De afprøver om hypotesen holder. Smager på de andres tykmælk. I plenum fremlægges om hypotesen holder og hvorfor, eller hvorfor den ikke holder. Og en vurdering af, hvad de ville gøre anderledes næste gang de fremstiller tykmælk. [Foto] Ingrediens til fremstilling af tykmælk Eleverne er nu klar til at gå i gang med at fremstille deres egen hjemmelavede tykmælk, ud fra den valgte fremgangsmåde og valg af ingredienser, mængder, temperatur etc. Eleverne opfordres til at filme, tage billeder og notere deres proces, også med eventuelle afvigelser og fejlkilder, f.eks. at de har glemt at afvente nedkøling til en bestemt temperatur m.m. Materialer til portfolio-opgaver Der kan indbygges en elevbedømmelse i klassen af den bedste hjemmelavede tykmælk, hvor eleverne smager og bedømmer hinandens tykmælk. De indsamlede forsøgsdata dokumenteres i deres portfolio, med de eventuelle justeringer. Husk kun at ændre på en variabel af gangen. Har man tid, kan forsøget laves flere gange eller derhjemme. Eleverne skriver deres portfolio færdig med hypotese, arbejdsproces, resultater, løsninger mm.. Eleverne afleverer deres portfolio i elektronisk eller i printet form efter aftale. MATERIALELISTE (25 elever) Mælkeprodukter: Økologisk sødmælk 5 l liter Økologisk kærnemælk 3 liter Økologisk fløde 3/4 liter Evt. 1 liter færdig ABC-kultur til smagsprøve Plastikbøtter / glas skåle Husholdningsfilm Plastikskeer til smagsprøver Decilitermål Termometer ph-meter eller ph-stix Gryder Grydeske Piskeris [Foto] ph-værdier måles lektion - 3. del af læringscirklen Validering og konklusion : Som afslutning på undervisningsforløbet arbejder eleverne atter med teorien samt overførelsesværdien, at kunne anvende hypoteser i praksis. Derudover arbejder eleverne med opgaver i mælkesyrebakteriernes vækst og mikroorganismernes eksponentielle vækst. 6. og 7. lektion - slutningen af 2. del og 3. del af læringscirklen Undersøgelse/eksperimenter : Eleverne tester deres tykmælk ud fra forskellige faktorer beskrevet i deres Opsamling foregår på klassen, hvor især sammenkoblingen af det eksperimentelle arbejde, portfolio-opgaver og teori fra læringscirklen skal finde sted. 6

7 Til sidst afslutter eleverne med en selvevaluering i form af test. Portfolio og testen kan indgå i en standpunktbedømmelse. Besøg på Naturmælk som afslutning på forløb Validering af projektet : Når holdet har fundet den bedste hjemmelavede tykmælk kan man evt. med sine data besøge Naturmælk for af få valideret holdets hypoteser og konklusion. Holder deres konklusion? Fremstiller man tykmælk på Naturmælk ud fra nogle af de samme konklusioner som holdet havde, og hvor adskiller processen sig? Et andet mejeri ville også kunne bruges, eller en mejerist kunne inviteres til skolen. Film fra forløbet Tykmælk på læringscirklen [Film] Film fra afprøvning af forløbet på Social- og Sundhedsskolen SYD, Aabenraa. (3:19 min.) YouTube (HD) 7

8 IBSE tilgangen læringscirklen Præsentation af hypotese. Hypotesen fremlægges på klassen til refleksion og diskussion. Efterfølgende vurderes hypotesen ud fra de fremkomne kommentarer. Dette kan udmøntes i at det skriftlige forslag ændres eventuelt. Den følgende arbejdsproces er herefter i tråd med den naturvidenskabelige arbejdsmetode. [Foto] Gruppe i gang med at formulere spørgsmål Undervisningsforløbet er inspireret af IBSE tilgangen. Der tages udgangspunkt i elevernes forforståelse og erfaringer fra naturfagsundervisningen. IBSE er kendetegnet ved en højere grad af deltagerrefleksion, hvor eleverne i fællesskab diskuterer faglige spørgsmål, lærer i praksisfællesskaber, og der er et tydeligt samspil mellem hypotesedannelse og praktisk/eksperimentelt arbejde og refleksion. I dette undervisningsforløb har det overordnede spørgsmål været stillet af lærergruppen: hvordan kan man fremstille tykmælk. De undringsspørgsmål som opstår hos deltagerne tager udgangspunkt i dette. Eksempelsvis hvad er tykmælk? Hvordan er mælken blevet tyk? Hvad har mikroorganismer med tykmælk at gøre? Osv.. Erfaringer fra afprøvning af forløbet IBSE tilgangen adskiller sig fra mere traditionel naturfagsundervisning, hvor underviseren stiller spørgsmålene, til spørgsmålene kommer fra deltagerene. De spørgsmål der opstår, skal være spørgsmål deltagerne ikke kender svar på i forvejen. Deltagerne arbejder gruppevis med at formulere hypoteser med udgangspunkt i disse spørgsmål. [Foto] Fremstilling af egen tykmælk Hypotesen skal gerne blive meget konkret, så gruppens ræsonnement, diskussion og argumentation bliver udmøntet i et skriftligt løsningsforslag. Det er ligeledes vigtigt, at der bliver diskuteret et test-design i denne fase. Dertil findes en Power Point skabelon i Læring sker bedst for eleverne gennem en undervisning, hvor de er aktivt deltagende i flest mulige af undervisningstilgangens faser Elevernes motivation og engagement udfordres, da de gøres ansvarlige for formulering af spørgsmål og hypoteser ud fra det overordnede spørgsmålet om fremstilling af tykmælk og udvælgelse af metoder og fremgangsmåde til undersøgelse Tilgangen er sprogligt udviklende, da eleverne skal formulere mange tanker, det kræver refleksion og bevidstgørelse Eleverne får håndværks- og laboratoriemæssigt udviklet deres færdigheder igennem forløbet Arbejde med portfolio og skriveprocessen Selvevaluering og ansvarlighed for egen læring 8

9 Online platform Til forløbet er der udviklet en e-læringsplatform, som tager udgangspunkt i læringscirklen. Her kan de studerende frit veksle mellem film, animationer, teori og opgaver, hvilket tilgodeser elevernes forskellige læringsforudsætninger samt læringstilgange. Platformen giver mulighed for differentiering og gentagelser. På e-læringsplatformen arbejder eleverne i tre faser, inspireret af en IBSE tilgang: Hypotesedannelse, undersøge og eksperimentere samt validering og konklusion. Arbejdet giver eleverne en række værktøjer til at arbejde med spørgsmålet Hvordan fremstilles den bedste tykmælk? Her finder du portalen Film og animationer I E-læringprogrammet findes fire film: - Mælkens vej fra ko til køledisk - Mælkens indhold og bearbejdning - Anvendelse af mælkesyrebakterier - Mælkens betydning for et sundere liv En række animationer viser og forklarer de faglige begreber og fænomener. Man kan se filmene og animationerne undervejs i forløbet og tilegne sig viden om mikroorganismer, vækstbetingelser, ph mm. Forslag til hvilke elementer af E-læringsportalen der skal anvendes i de enkelte lektioner fremgår af afsnittet Indhold og overblik i denne lærervejledning. 9

10 Det uformelle læringssted Naturmælk A.m.b.a. er et mindre, selvstændigt økologisk andelsmejeri, beliggende i Sønderjylland. Man kommer med rundt på mejeriet og får fortalt, hvordan de forskellige typer af mælkeprodukter fremstilles. Naturmælk er et lille, selvstændigt andelsmejeri, der udelukkende indvejer og forarbejder økologisk mælk. Naturmælk har et meget tæt samarbejde mellem landmænd og mejerifolk. Målet er at fremstille sunde og velsmagende produkter på naturens præmisser. Eventyret om det økologiske mejeri NATURMÆLK Der var engang, nærmere betegnet i 1987, flere landmænd begyndte at omlægge deres produktion til økologisk brug, hvilket betød, at deres malkekvæg skulle være økologiske inden, der var gået 5 år. Det var svært at få en aftale i hus med de eksisterende mejerier. De drømte derfor om at stifte NATURMÆLK, et lille selvstændigt økologisk andelsmejeri, hvis arbejdsfilosofi bygger på følgende indianske læresætning: " Vi har ikke arvet jorden efter vore fædre, men lånt den af vore børn.". Mejeribesøg Man kan besøge Naturmælk andels mejeri og få en oplevelse for alle sanser. Lige som med smagen, går vi heller aldrig på kompromis med naturen, og vi arbejder hårdt for, at de kommende generationer får mulighed for at nyde den sunde og naturlige smag af Danmark NATURMÆLK! (kilde. Den sunde og naturlige smag af Danmark). Se mere på naturmaelk.dk 10

11 Sammenfatning og perspektivering Mælk og mikroorganismer Hvad har mælk og mikroorganismer med hinanden at gøre?- og hvad har det med den naturvidenskabelige IBSE tilgang at gøre? Med udgangspunkt i mælk, mælkens indholdsstoffer, bearbejdning og opbevaring, får eleverne til opgave at opstille hypoteser på hvordan fremstilles den bedste hjemmelavede tykmælk? Eleverne introduceres på forsiden af e- læringsplatformen via en kort tekst (1. Introduktion) samt en film (2. Film), til undervisningsforløbets form og indhold. Læringscirklen (3. Læringscirkel) giver eleverne et visuelt overblik over arbejdsprocesserne. også at arbejde med hypoteser i andre sammenhænge. For elevgruppen på Social- og Sundhedsskolen SYD, Aabenraa, drejer det sig om, at koble teorien til en praksisnær hverdag, hvor assistenterne arbejder med syge mennesker. Her kan viden, observation og refleksion medføre hypoteser, der kan handles ud fra i forhold til patienten og patientens sundhed. Undervisningsforløbet er bygget op omkring Naturfag på C-niveau på Erhvervs- og ungdomsuddannelsen for Social- og sundhedsassistenter, men kan med fordel tilpasses Folkeskolens formål og mål for fagene Natur/teknik, Fysik/kemi og Hjemkundskab samt indgå i C-niveauet i på STX og HTX. På sitet naturfagsmælk.dk gennemgås tre hovedemner: mikroorganismer, hygiejne og næringsstoffer. Den e-læringsbaserede læringscirkel giver eleven mulighed for at studere alene, derhjemme og giver muligheder for at gentage, indtil de har forstået teorien. Forløbet giver også mulighed for gruppearbejde. Udover de fagfaglige mål er målet også at arbejde naturvidenskabeligt, undersøgende og eksperimentelt inden for sundhedsperspektivet. Hypoteserne sammenlignes med de udførte forsøg, måske med 1-2 varianter og bearbejdes. Elevernes erfaringer, refleksioner og vurderinger bruges i en fælles (visuel) gennemgang, og de smager på hinandens tykmælk. Der sættes fokus på den naturvidenskabelige arbejdstilgang IBSE som et led i at styrke elevernes forståelse af sammenhængen mellem teori og praksis, fag og hverdag samt sundhed og dermed koblingen til 11 At øge elevernes begejstring for naturvidenskab og det eksperimentelle arbejde i et sundhedsfagligt perspektiv At øge elevernes teoretiske viden om mikroorganismer, hygiejne og næringsstoffer At alle elever, uanset deres kulturelle baggrund, øger deres viden om mælk, mælkeprodukters næringsstoffer, vitaminer og gavnlige mikroorganismer At styrke elevernes læring gennem en E- læringsplatform, hvor de selv kan bestemme tempo og hvor der også er lærerstyret undervisning plus differentieret undervisning og selvevaluering via test At eleverne øger deres forståelse for og deres erfaring med en naturvidenskabelig tilgang (IBSE). At der skal sikres en velfungerende forsyning og betjening af kunderne, samt en i forhold til de miljømæssige og økonomiske ressourcer hensigtsmæssig drift.

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Udfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens

Læs mere

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese

Portfolio. Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk. 1 Hypotesedannelse. Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese Portfolio Fremstilling af den bedste hjemmelavede tykmælk Klik på teksterne herunder, for automatisk at springe til den aktuelle opgave: 1 Hypotesedannelse Lav jeres hypotese Præsentation af hypotese 2

Læs mere

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,

2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier, Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage

Læs mere

Bedømmelseskriterier Naturfag

Bedømmelseskriterier Naturfag Bedømmelseskriterier Naturfag Grundforløb 2 rettet mod social- og sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen NATURFAG NIVEAU E... 2 NATURFAG NIVEAU C... 5 Gældende for prøver afholdt på

Læs mere

Natur- FAGsmælk. Lærervejledning. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

Natur- FAGsmælk. Lærervejledning. *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Natur- FAGsmælk Lærervejledning *Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Natur- FAGsmælk Læseplanerne for biologi, fysik/kemi og geografi præciserer, at der i løbet af 7.-9. klasse skal finde mindst

Læs mere

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C PRØVEVEJLEDNING Naturfag Niveau F, E og C Gældende for hold med start efter 1. januar 2017 Indhold Formål... 2 Mål... 2 Forudsætning for prøven... 2 Prøveform... 2 Prøvens tilrettelæggelse... 2 Eksaminationsgrundlag...

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015

Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Prøvebestemmelser NATURFAG for elever på Trin 2, Social- og sundhedsassistent med start marts 2015 Naturfagsprøve Der afholdes prøve på niveau C. Adgang til prøve For at kunne indstille eleven til prøve

Læs mere

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed

*Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed Fra forsøg til undersøgelser Fra programmet: Få inspiration til, hvordan en række af 'de almindelige forsøg' i biologi, geografi og fysik/kemi kan blive til naturfaglige undersøgelser. Til den fælles naturfagsprøve

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er

Læs mere

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion

Forløb om undervisnings- differentiering. Introduktion Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet

Læs mere

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold Fysik C-niveau Indhold Fagets identitet og formål:... 2 Mål og indhold... 2 Dokumentation... 3 Didaktiske principper... 4 Løbende evaluering... 4 Standpunktsbedømmelse... 4 Afsluttende prøve... 4 Bilag

Læs mere

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner

Side 1 af 7 Dette undervisningsforløb er hentet fra Naturfagsdiplom.dk - Skolevisioner Indledning... 2 Model for undervisningsforløbet... 2 Begrundelse for valg af model:... 2 De tre læringsrum... 2 Undervisningsrummet... 2 Træningsrummet... 3 Studierummet... 3 Undervisningsforløbets forskellige

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg

LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.

Læs mere

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent

Prøvebeskrivelse. Grundfagsprøve i naturfag niveau E. GF2 SOSU hjælper og assistent Prøvebeskrivelse Grundfagsprøve i naturfag niveau E GF2 SOSU hjælper og assistent Beskrivelse af prøven Prøveform 2: Den afsluttende prøve i naturfag er en 24-timers prøve. En arbejdsdag før prøven trækkes

Læs mere

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD

Fra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens

Læs mere

Det er lysten, der driver værket

Det er lysten, der driver værket Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning

Læs mere

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet

Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet Lær med mælk Spændende opgaver til natur/teknik på mellemtrinnet 1 Lær med mælk Lær med mælk Undervisningsmaterialet er udviklet i samarbejde med Skole, Landbrug & Fødevarer. Det tager afsæt i Skole, Landbrug

Læs mere

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019 Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,

Læs mere

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med

Læs mere

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb

Generel vejledning til de fællesfaglige forløb Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

Indhold. Lærervejledning. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Indhold. Lærervejledning. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Lærervejledning Indhold Undervisningsforløbet om rensning af spildevand knytter arbejdet med pensum i faget fysik/kemi tæt sammen med virkeligheden uden for skolen. Eleverne erfarer hvordan rensning af

Læs mere

MaxiMat det digitale matematiksystem

MaxiMat det digitale matematiksystem MaxiMat det digitale matematiksystem 0.-10. klasse 4. og 7. er udkommet 1., 5. og 8. klasse er klar til skolestart 2014 MaxiMat er et fleksibelt digitalt matematiksystem, der fuldt udbygget indeholder

Læs mere

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17

Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Årsplan for 5.K N/T skoleåret 2016/17 Overordnede mål for faget http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/naturteknologi Naturteknik faget indeholder fire kerneområder: 1. Den nære omverden. 2. Den fjerne

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer

Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere og censorer Bilag til evaluering af fysik B på htx DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Indledning Dette bilag til EVA s evaluering af fysik b på htx indeholder i tabelform

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik

Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Tril med kugler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 23 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning viser læreren en kugle, der triller ned af en

Læs mere

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5

Læs mere

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, HISTORIE OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet

Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Sæbebobler Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 22 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om sæbebobler Se punkt 1 i

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED

HJERTE-LUNGE VÆRKSTED HJERTE-LUNGE VÆRKSTED LÆRERVEJLEDNING 4.-6. klasse natur/teknologi eller 7.-9. klasse biologi Varighed: kl 9-12 eksklusiv frokost Emneord Stort og lille kredsløb, EKG, hvilepuls, arbejdspuls, maxpuls,

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

DELTAGER OG PRODUCENT

DELTAGER OG PRODUCENT DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 1m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 1mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2013 juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns tekniske Skole Htx-Vibenhus

Læs mere

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

PBL på Socialrådgiveruddannelsen 25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til

Læs mere

Madkamp 2018/2019 Brug knolden

Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamp 2018/2019 Brug knolden Madkamps baggrund og didaktiske tilgang v/ Majbritt Pless, lektor Læreruddannelsen på Fyn Madkamp projekter I: 2013-2016 II: 2016-2019? Sandsynligvis sidste DM i madkundskab

Læs mere

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.

Læs mere

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter:

Generelt om Fokus Forløb og forløbsintro: Fagtekster: Videnstjek: Opgaver: Aktiviteter: Generelt om Fokus Fokus er et fuldt dækkende undervisningsmateriale til naturfagene i udskolingen. Fokus er et 100 % digitalt grundsystem til naturfagene i udskolingen. Fokus består af en hjemmeside til

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Klare MÅL. Fysik F/E

Klare MÅL. Fysik F/E Klare MÅL Fysik F/E 2 Fysik F/E Fagets Mål niveau F 1. Eleven har kendskab til brug af fysikkens grundlæggende love, formler og begreber i forbindelse med eksperimenter og til løsning af enkle teoretiske

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning

Gymnasium. Osteproduktion. Lærervejledning Osteproduktion Vejledning Generelt vedrørende lærervejledningen en herunder er beskrevet tværfagligt for fagene kemi, biologi og bioteknologi. Som udgangspunkt er forløbets niveau tænkt som C-niveau for

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Lærervejledning. Indhold

Lærervejledning. Indhold Lærervejledning Indhold Arbejdsgruppen har udviklet et projekt om solens stråler. De to hovedidéer omkring projektet er, at udnytte nogle af de fordele, der kan være ved at projektet skal ligge online

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse

Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion til undervisning i innovation og iværksættermesse Introduktion Firemodellen bruges til at strukturere undervisningen i innovation. Modellen består af fire dele, der gennemføres i rækkefølge.

Læs mere

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger)

Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Udfordringen for vejlederen? (subjektive betragtninger) Fra det skal vi ikke røre ved mod det bliver spændende, men jeg vil få det svært. Naturfagsmaraton Fra 2 til 6 eller 300% Udvikling af naturfaglig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Naturfag - Biologi C

Læs mere

Animationer af naturens fænomener

Animationer af naturens fænomener Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: August-Januar 2015-2016

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 16/17 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi B Hasse Bonde Rasmussen 2mKe Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016

Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Mine oplevelser i forbindelse med beskikket censorvirksomhed ved den fællesfaglige naturfagsprøve sommeren 2016 Denne beskrivelse er en sammenskrivning(konglomerat) af mine refleksioner og noter på baggrund

Læs mere

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min.

FORTÆL EN FILM. Filmklipning i FILM-X 40 min. Optagelse af billede og lyd i FILM-X 80 min. FILM-X lærervejledning, Fortæl en film 1 FORTÆL EN FILM I dette forløb får eleverne deres egne erfaringer med at skabe en kort filmfortælling med en klar konflikt og opbygning med start-midte-slutning

Læs mere

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU

Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis. Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Science og matematisk opmærksomhed i pædagogisk praksis Adjunkt, ph.d. Linda Ahrenkiel, UCL Ph.d.-studerende Stine Mariegaard, SDU Kort om Linda Uddannet cand.scient i kemi Ph.d.-grad inden for naturfagsdidaktik

Læs mere

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave

Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave Vejledning til forsøg med matematisk/naturfaglig projektopgave 1 Indhold Indledning 3 Projektarbejdsforløbet 4 Valg af overordnede naturfagsområder 5 Vejledning af eleverne 6 Formulering af problemstillinger

Læs mere

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18

Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans

FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,

Læs mere

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E

Bedømmelseskriterier. Grundforløb 1 og 2. - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Naturfag Niveau E Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 Naturfag Niveau E Der lægges især vægt på, at eleven kan: 1. Udtrykke

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Lærervejledning Digital arkitekturtegning

Lærervejledning Digital arkitekturtegning Lærervejledning Digital arkitekturtegning Rum til at lære Billedkunst og Håndværk og Design 4.- 6. klassetrin Undervisningsforløbet Digital Arkitekturtegning rum til at lære sætter fokus på et af arkitektens

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere Titel 1 Vejledning til studievalgsportfolio - vejledere og lærere 1. udgave, juni 2017 ISBN: 978-87-603-3147-3 (webudgave) Udgivet af Undervisningsministeriet,

Læs mere

Vindens energi. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:

Vindens energi. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler: Vindens energi Lærervejledning Indhold Forløbet er udviklet af Rybners Gymnasium i Esbjerg i samarbejde med Poul la Cour Museet i Askov. Gennem elevaktiverende undervisningsmetoder får eleverne i ungdomsuddannelserne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET

LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C Termin Afslutning i juni skoleår 14/15 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi C Hasse Bonde Rasmussen 2t ke Denne undervisningsbeskrivelse

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj 2015 Institution Horsens Hf og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C Marianne Erneberg

Læs mere

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget.

Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Intro til fysik/kemi Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Intro til fysik/ kemi er tænkt som det første forløb, eleverne møder i faget. Eleverne møder to store danske opfindelser,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE

ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE ÅRSPLAN FOR BIOLOGI I 7. KLASSE Klasse/hold: 7A Skoleår: 12/13 Lærer: Cecilie Handberg CJ Årsplanen er dynamisk. Dvs. at der i årets løb kan foretages ændringer, og årsplanen er derfor at betragte som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013. Her efterår 2011 og forår 2012 Institution Københavns

Læs mere

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod

Læs mere

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15

Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb 2014-15 Naturvidenskabeligt grundforløb strækker sig over hele grundforløbet for alle 1.g-klasser. NV-forløbet er et samarbejde mellem de naturvidenskabelige fag sat sammen

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere