KOMMUNERNES VADEHAVSSEKRETARIAT

Transkript

1 Endeligt referat fra mødet den 23. april 2010 i Det rådgivende Udvalg for Vadehavet Tilstedeliste vedlægges det endelige referat. Oversigt over referatpunkter: 1. Velkomst Godkendelse af dagsorden Status for arbejdet med Nationalpark Vadehavet Afrapportering fra Trilateral Ministerkonference på Sild Status-rapporter fra DMU vedr. ynglefugle i marsken DOFs syn på udviklingen i marsken Jægernes syn på udviklingen i marsken Dansk Landbrugs syn på udviklingen i marsken Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Eventuelt Velkomst Formand Jens Andresen (JA) bød velkommen til dagens møde, og et specielt velkommen til de nye medlemmer af det Rådgivende udvalg for Vadehavet: Bo Jessen fra det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken; Marco Brodde fra Dansk Ornitologisk Forening, John Snedker fra Esbjerg kommune, Kenn Meyhoff fra Tønder Kommune og Erling Krog fra Fanø Kommune. Formanden gjorde medlemmerne opmærksom på at dagens hovedtema, som det også fremgik af dagsordenen, var ynglefuglenes udvikling i Tøndermarsken. JA bad medlemmerne præsentere sig selv af hensyn til de nye medlemmer af udvalget. JA orienterede endvidere udvalget om, at det tidligere medlem af udvalget Nis Christensen, der bl.a. var digegreve, strandfoged i Ballum og viceborgmester i Bredebro var afgået ved døden. Han repræsenterede i mange år blandt andet digelagene i RUV. Der blev afholdt et øjebliks stilhed til minde om Nis Christensen. 2. Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. 3. Status for arbejdet med Nationalpark Vadehavet Jan Steinbring (JS) fra Skov- og Naturstyrelsen Vadehavet gav en kort orientering om arbejdet med Nationalpark Vadehavet. JS kunne oplyse at man afventer at høringsmaterialet vil blive udsendt og at høringsperioden på mindst 16 uger bliver igangsat af Miljøministeren. Høringsmaterialet er udarbejdet og består af et debathæfte, udkast til bekendtgørelse samt informationsmateriale til lodsejerne. Såfremt høringen fører til betydelige ændringer af det fremlagte forslag til bekendtgørelse, vil der blive afholdt en høring af det reviderede forslag af mindst 8 ugers varighed. De fire Vadehavskommuner har efter ministerkonferencen skrevet til Miljøministeren og understreget vigtigheden af, at Nationalparken bliver indviet i Torvegade Esbjerg / anks@esbjergkommune.dk

2 4. Rapport fra Regeringskonferencen om Vadehavet på Sild John Frederiksen (JF) gav en kort præsentation om Ministerkonferencen på Sild. To erklæringer blev på konferencen underskrevet. Det drejer sig om (1) grundlaget for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde kaldet Fælleserklæringen 2010, som er en revideret version af erklæringen fra 1982 og (2) slutdokumentet fra konferencen kaldet Sild-deklarationen. I Fælleserklæringen 2010 indgår samarbejdets geografiske afgrænsning ( Naturbeskyttelsesområdet og Vadehavsområdet ) samt et fælles kulturhistorisk interesseområde. I den kommende periode vil de aktuelle grænser for naturbeskyttelsesområdet og Vadehavsområdet - efter dansk ønske - blive taget op til debat med henblik på større overensstemmelse i afgræsningen i de tre lande. Grænserne for det kulturhistoriske interesseområde har taget afsæt i de trilaterale Lancewad og LancewadPlan projekter. Den nye Fælleserklæring fastlægger endvidere fem overordnede målsætninger for det fremtidige samarbejde med tilhørende indsatsområder. Erklæringen indeholder tillige en ny organisationsstruktur for Samarbejdet, hvori Det Trilaterale Ministerråd (de tre ressortministre) som øverste instans understøttes af Vadehavsbestyrelsen (12 nationale rep. samt en uafhængig formand). Formandsposten besættes på skift af de tre lande for tre år af gangen. Det er Danmark, der i de næste 3 år har formandskabet v. Peter Ilsøe fra Skov- og Naturstyrelsen. Hvert land har i Vadehavsbestyrelsen fire repræsentanter. De fire danske repræsentanter er John Frederiksen (delegationsleder) og Pia Holm Nielsen fra Miljøministeriet, Anne Mette Rahbek fra Kulturarvsstyrelsen og Thomas Holst Christensen fra Vadehavskommunerne. Derudover er der tilknyttet fire faste rådgivere, hvoraf to repræsenterer de grønne organisationer og to repræsenterer Vadehavsforum., John Frederiksen gennemgik herefter hovedtrækkene i Ministerdeklarationen: 4: Der var fra såvel Tysklands som Nederlandenes side et stort pres på Danmark for at få den danske del af Vadehavet på UNESCOs Verdensarvsliste. Den danske Miljøminister gjorde det klart over for sine tyske og nederlandske kolleger, at man i Danmark har prioriteret først at få Nationalpark Vadehavet etableret, inden man vil starte en dialog om verdensarven. Det er samtidig et dansk krav, at der skal være lokal opbakning til, at man søger om at blive indstillet som verdensarvsområde. På denne baggrund besluttede man det kompromis, som ses i erklæringens 4. 5: Der skal udarbejdes en turisme- og markedsføringsstrategi med udgangspunkt i verdensarvsområdet i Tyskland og Nederlandene samt den kommende nationalpark i Danmark. Fra dansk side forudsættes, at den kommende nationalparkbestyrelse giver sit tilsagn om deltagelse. Forudgående tilsagn fra de danske vadehavskommuner og turismebranchen om deres deltagelse banede vejen for dansk accept af : Med Ministerdeklarationen blev Vadehavsplanen 2010 godkendt samtidig med, at man støttede en nødvendig videre udvikling af planen under det danske formandskab - med særligt fokus på anbefalingerne fra det såkaldte High Level Review, der analyserer mulighederne for harmonisering af EU-direktiver og med forslag til en vadehavsplan med et mere overordnet strategisk sigte samt justering af grænserne for Naturbeskyttelsesområdet og Vadehavsområdet. 14: Det Trilaterale Vadehavssamarbejde skal fortsætte arbejdet omkring en fælles gåseforvaltning sammen med øvrige relevante myndigheder. Fra dansk side ønskede man en klarere tilkendegivelse fra de statslige myndigheder i de tre lande om at agere aktivt på problematikken. Tyskland og Nederlandene var henholdende i denne attitude, da arbejdet med en fælles forvaltningsplan vil omfatte arealer på fastlandet i de to lande, som ligger uden for 2

3 det nuværende Vadehavsområde. I Danmark vil en forvaltningsplan skulle udarbejdes i regi af Miljøministeriet, medens det i Tyskland vil være en opgave under delstaterne og i Nederlandene under provinserne. 17: Man vil fremadrettet arbejde for at der laves fælles retningslinjer for bæredygtigt fiskeri i Vadehavet. Forudgående havde Danmarks Fiskeriforening udtrykt sig positivt over for forslaget. 24: Ministerdeklarationen rummer også en hensigtserklæring til regionale og lokale myndigheder om, at der arbejdes for CO2-neutralitet i Vadehavsregionen inden evt. før. Det er den danske holdning, at problematikken og den videre proces drøftes med de relevante myndigheder og -interessenter bl.a. via Vadehavsforum : Med hensyn til indsatsen overfor de invasive arter, er beslutningen, at de tre lande senest i 2013 ratificerer Ballastkonventionen, og at man inden næste ordinære ministerrådsmøde i 2013 udarbejder en fælles strategi for håndtering af disse arter : Ministrene udtrykte landenes fortsatte støtte til det konstruktive samarbejde med Vadehavsforum i perioden 2011 til : I forhold til det internationale samarbejde lægger man vægt på, at dette foregår i sammenhæng med det, der sker udenfor Vadehavsområdet eksempelvis i forhold til OSPAR 1. JF afsluttede sin gennemgang med at sige, at nøgledokumenterne fra konferencen udsendes i en dansk oversættelse, og at det kommende møde i Vadehavsbestyrelsen i juni vil starte arbejdet med udarbejdelse af en køreplan for den treårige danske formandsperiode. JF oplyste endvidere, at Vadehavssamarbejdet overflyttes fra Miljøcenter Ribe til SNS- Vadehavet pr. 1. Maj, og at han derfor fra denne dato vil have sin arbejdsplads i Lindet Skov. Jens Andresen (JA) gav udtryk for stor tilfredshed med den danske miljøministers indsats og evne til at skabe forståelse for de danske synspunkter på Ministerkonferencen. Thomas Holst Christensen redegjorde for indholdet i Erklæringen fra de fire Rådgivende Udvalg. Da udvalgenes sammensætning og funktion ikke er ens i de tre lande har dette vanskeliggjort udarbejdelsen af en fælles erklæring. Eksempelvis ville de to andre lande gerne have at udvalgene enstemmigt skulle bakke op om udpegning af hele Vadehavet som verdensarv, og at dette skulle fremgå af deres fælles erklæring. Erklæringen blev ikke præsenteret på konferencen ved en egentlig præsentation som forventet, men blev i stedet overleveret til de tre landes respektive ministre på skrift. JF oplyste, at udvidelsen af PSSA samt forslaget om en nordtysk-dansk trafikseparering ud for Vadehavet var blevet taget af bordet. Søren Vinding gav udtryk for, at der nu var mere at gå i gang med i regi af Vadehavsforum og hilste specielt ministerdeklarationens intentioner om at Vadehavsområdet skal være CO2- neutralt velkomment. Jens Andresen takkede for orienteringen 1 Oslo- og Pariskonventionen, aftale om miljøbeskyttelse af Nordøst-atlanten (inkl. Nordsøen og Kattegat) 3

4 5. Status-rapporter fra DMU vedr. ynglefugle i marsken Preben Clausen (PC) fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet orienterede om status for ynglende engfugle i Vadehavets marskarealer generelt og Tøndermarsken specielt på baggrund af 35 års forskningsresultater og 8 års overvågning, der er sammenskrevet i en ny rapport fra DMU. Der er i rapporten fokuseret på Tøndermarsken og herunder specielt 6 fuglearter for at skabe den nødvendige statistiske sikkerhed. PC forklarede at man i medierne ofte har hørt at det går godt for fuglene i marsken, dette gør sig kun gældende når man taler om de rastende fugle, som undersøgelsen viser, er status en anden når man taler om ynglefuglene i marsken. PC gjorde medlemmerne opmærksom på at det dagens indlæg ville handle om, var forholdene for ynglefuglene i marsken og status for disse. Hovedkonklusionerne i rapporten er, at der er sket en stor tilbagegang i antallet af ynglefugle i Tøndermarsken medens det er gået bedre i Margrethe Kog. Årsagen til denne tilbagegang forklares ved at kravene til fuglenes levesteder ikke tilgodeses i tilstrækkelig grad, og for at rette op på forholdene, skal der være mere fugtige forhold i fennerne, ske udbinding af kreaturer på et forholdsvis sent tidspunkt og findes et rimeligt græsningstryk. Ydermere viser rapporten at et øget prædationstryk også er medvirkende årsag til tilbagegangen i bestandene af ynglefugle, hvor især ræv spiller en stor rolle. Kristen Fromsejer roste DMU rapporten for bl.a. at belyse rigtig mange aspekter af problemstillingen i Tøndermarsken. 6. DOF s syn på udviklingen i marsken Marco Brodde (MB) fra Dansk Ornitologisk Forening (DOF) indledte med at gøre opmærksom på, at man fra DOF s side er bevidste om, at det er et kompliceret problem, man har at gøre med, når man ser på udviklingen i marsken. DOF understregede endvidere, at problemet rækker langt ud over Tøndermarsken og der er også store problemer i resten af vadehavsområdet med hensyn til at opfylde de forpligtelser, man har i forhold til fuglebeskyttelsesområderne. DOF ser den nuværende fredning af Tøndermarsken som værende alt for svag, og man ønsker en mere dynamisk fredning. DOF er af den opfattelse, at det er problematisk, at MVJ ordningen er frivillig, og at kun et fåtal har tilmeldt sig ordningen. Danmark har en juridisk forpligtelse til at leve op til bestemmelserne i fuglebeskyttelsesdirektivet. DOF er ikke imod en regulering af rævebestanden men man er af den opfattelse, at en robust natur er af afgørende betydning. MB sagde endvidere, at DOF er af den opfattelse, at kommunerne i højere grad burde anvende naturbeskyttelseslovens 19, som blandt andet beskriver, hvilke bevaringsforanstaltninger m.v. der skal sættes i værk i forhold til beskyttelsen af internationale naturbeskyttelsesområder. MB understregede ydermere, at man i DOF håber at kommunerne vil gøre, hvad man kan for at naturplanerne bliver konkrete og ambitiøse. Man er i DOF af den opfattelse, at man ikke skal skyde fristen for målopfyldelsen for naturplanerne, men at man fastholder fristen til at være år Jens Andresen (JA) bad MB om at redegøre for den beskyldning han kom med mod kommunerne i forhold til en manglende indsats. 4

5 MB svarede til dette, at kommunerne i forhold til 19 i Naturbeskyttelsesloven har pligt til at sikre en naturvenlig drift, og at man i DOF er af den opfattelse at denne forpligtelse i dag ikke bliver opfyldt. John Snedker (JSN) gjorde opmærksom på, at man i kommunerne skal opfylde de Vand- og Natur planer, der kommer, dette gælder også for de områder, som kommunerne lejer ud. MB svarede, at det ikke er ulovligt at omlægge markerne, men at det bare ikke er foreneligt med EU fuglebeskyttelsesdirektivet, og at man ikke får en bevaringsstatus, der er gunstig. Bo Jessen (BJ) oplyste at Tønders borgmester har meget fokus på dette også i forhold til de arealer, kommunen lejer ud. Man håber i Tønder Kommune at man kan finde en løsning. MB svarede, at man i forhold til dette i DOF er lidt nervøse, idet man ikke ser, at der er en varig løsning på vej. 7. Jægernes syn på udviklingen i marsken Kim Aabling (KAA) indledte sit indlæg som repræsentant for jægerne med at sige, at han var af den opfattelse, at man havde alt for meget fokus på vandstanden i marsken. Han fortsatte med at sige, at DMU i sit indlæg gik uden om den varme grød i forhold til at se på prædatorer i marsken. KAA understregede, at det ikke kun er ræven, som er prædator i marsken, men at der også er mange andre arter såsom måger, fiskehejrer og nye arter som mårhund og mink. Man kunne bl.a. flere steder se, hvordan prædatorerne påvirkede bestanden af eksempelvis harer, der netop også er kommet på rødlisten i Danmark, og som bestemt ikke vil have en fordel af mere vand i marsken. KAA oplyste, at jægerne gerne vil være med til at begrænse antallet af prædatorer. En effektiv reguleringsindsats er dog blevet vanskeliggjort af en række nye tiltag, såsom at jagtsæsonen er blevet meget kortere, og at man skal søge om tilladelse til at skyde eksempelvis krager og skader, og at dette er med til at besværliggøre jagten. KAA fortalte, at for mange turister også kunne være en medvirkende årsag til tilbagegang for ynglefuglene pga. flere løse hunde og generelt mere forstyrrelse. KAA mente, at de mange gæs nok også er til stede på bekostning af engfuglene, da gæssene tager meget af det, som ynglefuglene kunne leve af. Endvidere kan en stor forekomst af stære også være med til at begrænse fødeudbuddet for engfuglene og deres unger. KAA fortalte, at man har et samarbejde med Jagtbehörde i Nordfriesland, som fortæller, at man i Tyskland har stigende forekomst af ynglende gæs, hvilket i nogle tilfælde fører til større antal skader, så man foreslår, at man begrænser skaderne ved at indsamle æg. KAA gjorde endvidere opmærksom på en anden trussel i form af mårhund, der er i massiv fremgang syd for grænsen. Man havde bl.a. taget 12 på en gang, og KAA opfordrede i den forbindelse til, at man er opmærksom på, hvad der kommer ind over grænsen. KAA opfordrede afslutningsvis kommunerne, øvrige myndigheder og landbruget til at få nedsat et udvalg, der kan arbejde for en fælles løsning, der ikke truer nogens eksistensgrundlag. Jægerne så ikke EU-klager som vejen frem. 5

6 Marco Brodde: Delte KAAs synspunkt med hensyn til, at haren er truet, men understregede også, at marsken måske ikke er levestedet for haren, idet den kan lide at leve i mere tørre omgivelser. MB gjorde endvidere opmærksom på, at området er udpeget for nogle bestemte arter, og at man så må gøre en indsats for haren i det øvrige land. MB gjorde endvidere opmærksom på, at han er enig i, at man skal kigge på prædatorerne, men understregede også at deres rolle i balancen vil være mindre problematisk i en afbalanceret natur med levesteder af tilstrækkelig høj kvalitet. KAA: svarede at han ikke havde givet udtryk for at man skulle skyde alle prædatorer. Preben Clausen: gjorde opmærksom, at man ikke kun havde set på ræven blandt prædatorerne i området, som det kunne fremstå af KAAs fremstilling. Man har også set på andre af de problemstillinger, som KAA fremhævede, hvilket også fremgår tydeligt af DMUs rapport. Det er dog helt tydeligt, at ræven spiller en hovedrolle blandt prædatorerne. Lars Brinch Thygesen (LBT): udtalte at han ikke kunne forstå KAAs kritik af vidensgrundlaget for DMUs rapport. Han fortalte, at på sportsfiskersiden havde man netop haft stor glæde af en videnskabelig Vadehavsundersøgelse som grundlag for forvaltningstiltag, og at resultatet af den efterfølgende indsats har bevirket, at man i dag fanger den ene store laks efter den anden. LBT havde endvidere svært ved at forstå KAAs holdning til ikke at ville have turister i området. 8. Dansk Landbrugs syn på udviklingen i marsken Kristen Fromsejer (KF) ridsede som repræsentant for landbruget kort op, at hans indlæg ville indeholde tre punkter nemlig tilskudsordningen til Tøndermarsken, tilskudsordningen til Mandø og mere specifikt, hvad landbrugets holdning er til status på udviklingen i marsken. KF beklagede, at der havde været et slip mellem de to støtteordninger for Tøndermarsken. Han fortsatte med at redegøre for, at landmændene for at få tilskud fra ordningen skal leve op til krav om at holde markerne fugtige, ikke tilføre gødning til arealerne og at udbindingstidspunktet for kreaturerne skal ligge senere end, hvad der er landbrugsmæssigt optimalt. KF forklarede videre at landmændene også er forpligtigede til at leve op til en række velfærdsnormer for deres dyr, og når markerne bliver for fugtige, har dette konsekvenser for kreaturerne, i og med de bliver mere udsatte i forhold til sygdom, får flere insektstik og flere lungeorm. Dette er blandt andet årsagen til at flere landmænd ikke vil med i ordningen, som er frivillig. Med hensyn til tilskudsordningen for Mandø, var denne i høring fra den 7. december til den 23. december Landbruget havde i denne forbindelse indsendt to høringssvar, som ikke blev besvaret eller taget ad notam. Det fandt man yderst kritisabelt. Mandøordningen er ydermere et eksempel på, at det er vanskeligt at lave ordninger, der skal tilgodese både gæs og engfugle og samtidig være foreneligt med økonomisk sund landbrugsdrift. Ordningen indebærer et krav om et senere udbindingstidspunkt, ingen brug af gødning eller pesticider. Dette betyder for den enkelte landmand får et mindre udbytte af grovfoder og dermed øgede udgifter til indkøb at supplerende foder. Ordningen betyder også at landmændene på grund af det senere udbindingstidspunkt får opsamlet mere gødning. Kompensationen for landmændene på Mandø beløber sig til 1500 kr. per hektar fra MVJ støtteordningen og 600 kr. for fuglevenlig drift per hektar. KF efterlyste en udmelding fra Esbjerg Kommunes side, hvor man tager stilling til, hvorvidt man ønsker landbrug og bosætning på Mandø. Uden landbrug vil der heller ikke være fugle. 6

7 KF efterlyste en mere positiv behandling af landmændene og et samarbejde mellem ministerierne, kommunerne, lodsejerne og DMU om at få nogle ordninger strikket sammen. I denne sammenhæng henviste KF til et eksempel fra Holland, hvor man havde lavet en indsats der var målrettet Kobbersneppe, og at denne havde haft et positivt resultat. KF roste rapporten fra DMU, men havde dog en kommentar i forhold til anbefalingerne i rapporten, idet man i rapporten anbefaler at man som første skridt sørge for at arealer holdes fugtige og så derefter laver en indsats i forhold til eksempelvis rævebestanden. KF ville på landbrugets vegne anbefale, at man igangsætter indsatsen på begge fronter samtidigt. John Snedker: Kunne oplyse at der er en dialog mellem Mandø, Kommunen og Skov- og Naturstyrelsen. John Frikke: gav udtryk for, at det var skræmmende, at der ikke var en større opbakning til Mandø-ordningen og spurgte hvorvidt en mere differentieret udbinding kunne være med til at løse problemet. KF: Forklarede at en differentieret udbinding ville være vanskelig i forhold til gæssene og Mandø, men at det ville kunne lade sig gøre i forhold til engfuglene i Tøndermarsken. Marco Brodde: oplyste at man også fra DOFs side havde givet et høringssvar i forhold til tilskudsordningen for Mandø. Man er i DOF af den opfattelse, at det går for langsomt i forhold til engfugle projektet, hvor også Mandø er omfattet, og formoder at processen er strandet i et bureaukrati mellem Skov- & Naturstyrelsen og Fødevareerhverv. Som en kommentar til debatten sagde MB, at han var ked af, at nogen brugte udtrykket hetz, idet alle er bevidste om, at det er hjerteblod, man har med at gøre, og han opfordrede i denne sammenhæng til at man i stedet fokuserede på at samarbejde. MB understregede, at der ligger et iboende dilemma i problematikken, hvis vi skal have det højeste beskyttelsesniveau og samtidig ønsker det højeste produktionsniveau i området. Lars Brinch Thygesen tilføjede, at det ville være relevant med en bredere diskussion om, hvad det er for et landbrug, man ønsker at have i marsken, og en diskussion om hvordan EU's støttekroner kunne anvendes til at understøtte marsken og grundlaget for landbrug i marsken. Preben Clausen fra DMU forklarede at det senere udbindingstidspunkt på Mandø skyldes hensynet til et senere yngletidspunkt for vadefugle som eksempelvis brushøne. PC oplyste endvidere, at man også fra DMU s side vil anbefale, at man ser på muligheden for differentieret udbindingstidspunkt. Peter Pørksen gav udtryk for, at han savnede en mere generel vurdering af den 22 år gamle Tøndermarsklov og pointerede, at den efter hans opfattelse ikke har virket. PP sagde endvidere, at det desuden aldrig tidligere før lovens tilblivelse havde været vådt i Tøndermarsken, og at der på trods af dette var mange fugle i området før i tiden. PP anbefalede, at man fra DMUs side fremover ikke foretager tællinger i Tøndermarsken uden at der er en lokal tilstede, som tæller med. Jens Andresen rundede diskussionen af, og opfordrede til, at man ser dialogen som vejen frem. Jan Steinbring kunne oplyse, at Miljøministeren er kaldt i samråd vedr. Tøndermarsken den 5. maj. Han oplyste endvidere at der er fremsat et beslutningsforslag fra Socialdemokraterne om at revidere tøndermarskloven, JS mente at datoen for behandling af forslaget var fastsat til den 1. juni. 7

8 9. Bekendtgørelse om særlige fiskerireguleringer og fredningsbælter i Vadehavet og i visse sydjyske vandløb Punktet blev udsat til næste møde. 10. Eventuelt Jens Andresen afsluttede mødet, med at konstatere, at der var enighed om at afholde et ekstraordinært møde i juni hvor Nationalpark-bekendtgørelsen vil være hovedtemaet. Punkt 9 på dagens dagsorden vil blive udsat til det ekstraordinære møde. 8