De mere detaljerede oplysninger for de enkelte uddannelsesområder fremgår af bilag 1.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De mere detaljerede oplysninger for de enkelte uddannelsesområder fremgår af bilag 1."

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Udgifter til uddannelse og godtgørelse 1 Opgørelserne af udgifter til uddannelse og godtgørelse er afgrænset til Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og Kulturministeriets områder 2. Det skal indledningsvist bemærkes, at det er svært at foretage direkte sammenligninger mellem de enkelte både inden for det enkelte ministerområde og mellem ministerområderne. Dette skyldes, at der er store forskelle mellem nes indhold og mål, samt at der i opgørelserne er anvendt forsimplende antagelser og opgørelsesmetoder. De mere detaljerede oplysninger for de enkelte uddannelsesområder fremgår af bilag 1. I. De samlede offentlige udgifter til og godtgørelse I 24 blev der brugt omkring 8 mia. kr. 3 på uddannelses- og godtgørelsesudgifter 4 (inkl. universiteternes basisbevillinger til forskning på ca. 4,5 mia. kr. 5 ) på Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og Kulturministeriets områder. Heraf gik godt 68 mia. kr. til undervisning, mens knap 12 mia. kr. gik til godtgørelsesudgifter. Der var i 24 i alt knap 1,1 mio. årselever/studenterårsværk (STÅ) 6, jf. tabel 1. 1 Arbejdspapiret er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Papiret er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for Globaliseringsrådets diskussioner. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget. 2 Hertil kommer på andre ressortministeriers områder f.eks. søfartsskoler under Økonomi- og Erhvervsministeriet, Politiskoler under Justitsministeriet samt under forsvaret. 3 PL-reguleret til 26. Beløbet er i underkanten, da der f.eks. mangler udgifter vedr. gymnasiebygninger og amternes specialundervisning. Desuden er ved opgørelsen af samlede udgifter på uddannelsesområder taget udgangspunkt i aktivitetsstyrede bevillinger ekskl. grundtilskud mv., hvilket bevirker at visse faste grundtilskud og puljer ikke indgår. Udgiftsopgørelsen i tabel 1 er dog inkl. udgifter til anlæg på folkeskoleområdet (ca. 3,2 mia. kr.) til grundtilskud på efterskoler (ca. 143 mio. kr.) og kommunale grundtilskud til produktionsskoler (ca. 36 mio. kr.). Godtgørelsesudgifter til SU på Undervisningsministeriets område er baseret på 23 tal. 4 Godtgørelsesudgifter er her defineret som Statens Uddannelsesstøtte (SU), Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), VEU-godtgørelse, elevstøtte på efterskoler, frie grundskoler og højskoler samt produktionsskoleydelse og skolepraktikydelse. 5 Basisforskningsmidlerne udgjorde 3997,3 mio. kr. i 24 (26-priser). Hertil modtager universiteterne overhead til afholdelse af husleje på 13 pct. af bevillingen til basisforskning. Inkluderes udgifter til husleje, modtager universiteterne således 4,5 mia. kr. til basisforskning. 6 Taxametersystemet indebærer, at der udbetales en politisk fastsat takst pr. aktivitets- enhed. Her skelnes primært mellem metoden på de videregående, hvor der tælles gennemført aktivitet (STÅ), mens der på ungdomsuddannelsesniveau primært tælles på grundlag af hvor mange der påbegynder og fortsat deltager i uddannelsesdelen på fastlagte tælledage (årselever). 1

2 Tabel 1. Samlede offentlige udgifter til forskellige i 24 (mia. kr. 6-pl). Inkl. godtgørelse Ekskl. godtgørelse Godtgørelse 6) Antal årselever (STÅ) 24 Grundskoleområdet 1) 4, 39,2, Gymnasiale 2) 8,5 7,2 1,3 11. Erhvervs 6,1 4,8 1,3 6. Ikke-kompetencegivende 1,4 1,1,3 12. Korte videregående, (UVM) 1,2,8,4 1. Mellemlange videregående, (UVM) 4,6 2,9 1,6 5. Lange videregående inkl. forskning, (VTU/KUM) 3) 13,6 9,4 4,2 72. Voksen og efteruddannelse 4) 4,4 2,7 1,7 55. I alt 5) 79,8 68,2 11, ) Opgørelsen er ekskl. udgifter til specialundervisning og vidtgående specialundervisning. 2) Opgørelsen for de almene gymnasier indeholder kun delvis anlægsudgifter. De samlede udgifter for gymnasiale er derfor i underkanten af den reelle udgiftsstørrelse. 3) Lange videregående er opgjort inkl. udgifter til universiteternes basisforskning. Opgørelserne af Kulturministeriets bruttobevillinger til videregående indeholder ligeledes udgifter til forskning. 4) Godtgørelse til voksen- og efter er inklusiv bidrag fra arbejdsgivernes elevrefusion (AER-bidrag) på ca. 1 mia. kr. 5) Grundet afrunding summere tallene ikke helt præcist. 6) Godtgørelsesudgifter til SU på Undervisningsministeriets område er baseret på 23 tal. Kilde: Statens Regnskabstal for 24, SU-styrelsen, de kommunale regnskabstal og Danmarks Statistikbank. Omtrent halvdelen af de samlede uddannelsesudgifter anvendes på grundskoleområdet, hvis uddannelsesudgifterne opgøres inklusiv godtgørelse. Opgøres udgifterne uden godtgørelsesudgifter, er andelen ca. 58 pct. 7 Grundskoleområdet står for i alt omkring to tredjedele af elevårsværkene i uddannelsessektoren, jf. figur 1a, 1b og 2a. I alt ca. 18 pct. af de samlede udgifter til uddannelse (både inkl. og ekskl. godtgørelse) går til studieforberedende eller kompetencegivende ungdoms (gymnasiale og erhvervs (EUD)). De gymnasiale og erhvervsne står til sammen for omkring 15 pct. af de samlede elevårsværk i uddannelsessektoren. Ca. 24 pct. af de samlede uddannelsesudgifter går til de videregående (inkl. Kulturministeriets ), når man medtager godtgørelsesudgifter til de studerende og universiteternes basisforskningsmidler til de lange videregående 8. Hvis man ser bort fra godtgørelsesudgifterne går ca. 19 pct. af de samlede uddannelsesudgifter til de videregående (inkl. Kulturministeriets videregående ). De videregående står for ca. 12 pct. af de samlede elevårsværk. Der anvendes knap 6 pct. af de samlede udgifter til voksen- og efteruddannelse (VEU) (almen efteruddannelse, erhvervsuddannelse og åben uddannelse), hvis man inkluderer godtgørelsesudgifter 7 Dette er eksklusiv anlægsudgifter. 8 Basisforskningsmidlerne ekslusiv udgifter til husleje udgjorde 3997,3 mio. kr. i 24 (26-priser) svarende til ca. 1/3 af udgifterne til universitets inklusiv godtgørelse (SU). Basisforskningsmidlerne må anses for at være en forudsætning for at kunne udføre forskningsbaseret uddannelse på universiteterne. 2

3 (herunder Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-bidrag)) og ca. 4 pct., hvis godtgørelsesudgifter ikke inkluderes. VEU står for ca. 5 pct. af årsværkene. Endelig anvendes knap 2 pct. til ikke-kompetencegivende (produktionsskoler og folkehøjskoler) hhv. inklusiv og eksklusiv godtgørelse. Ca. 1 pct. af de samlede årsværk stammer fra de ikke-kompetencegivende. Figur 1a. Fordeling af de samlede udgifter på uddannelsesområder inkl. godtgørelse i 24, (26-priser). Figur 1b. Fordeling af de samlede udgifter på uddannelsesområder ekskl. godtgørelse i 24, (26-priser). 5,5 pct. 1,7 pct. I alt mio. kr. 4, pct. 1,6 pct. I alt mio. kr. 5,2 pct. 19,3 pct. 57,5 pct. 24,3 pct. 17,7 pct. 18,3 pct. Grundsk. UU VU VEU Ikke-komp. Grundsk. UU VU VEU Ikke-komp. Note: Lange videregående er opgjort inkl. udgifter til universiteternes basisforskning. Opgørelsen indeholder kun delvist anlægsudgifter for de almene gymnasier. VEU godtgørelse er inklusiv AER-bidrag fra arbejdsgiverne på ca. 1 mia. kr. Godtgørelsesudgifter til SU på Undervisningsministeriets område er baseret på 23 tal. Kilde: Statens Regnskabstal 24, SU-styrelsen, de kommunale regnskabstal, Danmarks Statistik. Figur 2a. Fordelingen af årselever på uddannelsesområder i 24. Figur 2b. Fordelingen af de samlede udgifter til godtgørelse på uddannelsesområder i 24, (26- priser). 1,1 pct. 5,1 pct årselever i alt 2,5 pct. 6,8 pct. I alt mio. kr. 12,4 pct. 66,3 pct. 14,7 pct. 22,1 pct. 15,1 pct. 53,9 pct. Grundsk. UU VU VEU Ikke komp. Grundsk. UU VU VEU Ikke komp. Note: VEU godtgørelse er inklusiv AER-bidrag. Godtgørelsesudgifter til SU på Undervisningsministeriets område er baseret på 23 tal. Kilde: Statens Regnskabstal for 24 og SU-styrelsen. Af de samlede udgifter til godtgørelse anvendes små 7 pct. i grundskolen, knap 22 pct. på ungdoms og knap 54 pct. på de videregående. Der anvendes hhv. godt 2 pct. og knap 15 pct. af de samlede udgifter til godtgørelse på ikke-komptencegivende og voksen- og efteruddannelse 9, jf. figur 2b. 9 Inklusiv Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-bidrag). 3

4 II. Sammenligning med udlandet Sammenlignes de offentlige og private undervisningsudgifter (eksklusiv godtgørelse) per elev/studerende i 22 med andre OECD-lande ligger Danmark over OECD-gennemsnittet på de forskellige uddannelseskategorier 1, jf. tabel 2. Danmark ligger også over gennemsnittet for de øvrige nordiske lande (Norge, Sverige og Finland) på alle områderne med undtagelse af ungdomsne, hvor Norge trækker gennemsnittet op. Den største forholdsmæssige afvigelse mellem Danmark og OECD-gennemsnittet er på folkeskoleområdets klasse. Danmark ligger imidlertid også højt i forhold til de videregående, både hvis man inkluderer og friholder midlerne til forskning. Det er således kun Sverige, Schweiz og USA, der ligger over Danmark i OECD s opgørelse, hvis man sammenligner udgifterne til videreuddannelse inklusiv forskning, mens Danmark ligger over Sverige 11, når udgifterne opgøres eksklusiv forskning. Opgørelsen skal dog fortolkes varsomt, idet landene har forskellige måder at opgøre forskningsudgifter på i forhold til undervisning, samt anvender forskelligartede opgørelser af elevantal (studenterårsværk). Tabel 2. Private og offentlige udgifter (ekskl. godtgørelse) per elev/studerende i Danmark og udvalgte OECD-lande omregnet ved hjælp af PPP i US$ i klasse klasse Ungdoms Videregående - heraf undervisning 1) Schweiz USA Sverige Danmark Norge Nederlandene Østrig UK Finland Tyskland OECDgennemsnit Frankrig Korea Note: Udvalgte OECD-lande. Omregnet til USD ved hjælp af PPP vil sige, at omregningskursen er justeret efter den reelle købekraft i landet. En streg udtrykker, at data mangler. Opgørelserne er ikke sammenlignelige med de samlede opgørelser, der i øvrigt er i dette papir, idet opgørelsesmetoderne er forskellige. 1) De samlede udgifter til undervisningsinstitutioner fratrukket udgifter til hjælpetjenester m.v. (f.eks. kollegier og kantiner) samt udgifter til forskning. Kilde: Education at a Glance 25, OECD. Danmark er det land, der anvender flest offentlige midler til undervisningsudgifter og direkte godtgørelser samlet set som andel af BNP. Det skal dog anføres, at indirekte subsidier i form af 1 Videregående er her forstået som OECD s uddannelseskategorier for videregående. Opdelingen mellem korte, mellemlange og lange videregående er et dansk særkende, og der findes derfor ikke international uddannelsesstatistik, som belyser disse niveauer komparativt. De videregående betegnes i OECD som tertiary education eller ISCED 5 (ISCED står for International Standard Classification of Education ). 11 Der foreligger ikke opgørelser for Schweiz eksklusiv forskningsudgifter. 4

5 skattefradrag på godtgørelser ikke indgår i opgørelsen. I Norge og Sverige er godtgørelserne f.eks. skattefri, hvilket efterlader et stort skattefradrag til de studerendes evt. indtjente løn ved siden af studierne. Låneomfanget er lidt over gennemsnittet for OECD-landene, jf. tabel 3. Tabel 3. Private og offentlige udgifter til alle niveauer af uddannelse i pct. af BNP, 22. Undervisningsudgifter (ekskl. godtgørelse) Godtgørelse og lån Offentlige 1 Private I alt Offentlig godtgørelse Offentlige uddannelseslån USA 5,3 1,9 7,2 - - Danmark 6,8,3 7,1 1,38,16 Korea 4,2 2,9 7,1,7,1 Norge 6,7,3 6,9,4,53 Sverige 6,7,2 6,9,54,47 Schweiz 5,7,5 6,2,14 - Frankrig 5,7,4 6,1,22 - Finland 5,9,1 6,,52 - UK 5,,9 5,9,2,24 OECD gennemsnit 5,1,7 5,8,27,13 Østrig 5,4,3 5,7,33 - Tyskland 4,4,9 5,3,31,5 Nederlandene 4,6,5 5,1,28,2 1) Bortset fra Danmark er udgiften her inkl. offentlig støtte til privatpersoners deltagergebyrer ved deltagelse i undervisning. For Danmark er den i opgørelsen inkluderet under kolonnen med private udgifter. Note: Udvalgte lande. Opgørelserne er ikke sammenlignelige med de samlede opgørelser, der i øvrigt er i dette papir, idet opgørelsesmetoderne er forskellige. Kilde: Education at a Glance 25, OECD. III. Takster og samlede udgifter for forskellige uddannelseskategorier per elev I det efterfølgende er taget udgangspunkt i kommunale, amtslige og statslige regnskabstal i 24 opregnet til 26-priser på Underministeriets, Videnskabsministeriets og Kulturministeriets uddannelsesområder. Der er taget udgangspunkt i aktivitetsstyrede bevillinger, hvilket bevirker at ikke alle grundtilskud og puljer er medregnet. Desuden er der i forhold til godtgørelsesudgifter taget udgangspunkt i oplysninger fra SU-styrelsen. På baggrund heraf er anført gennemsnitsudgiften per årselev 12 (enhedsomkostningen inkl./ekskl. godtgørelsesudgifter) og udgiften til et normeret forløb per årselev, dvs. den gennemsnitlige udgift for den samlede uddannelse per elev for forskellige uddannelseskategorier inklusiv godtgørelsesudgifter. Enhedsomkostningerne er svære at sammenligne direkte. Der skal tages forbehold for bl.a. forskellige opgørelsesenheder (eks. elever, studenterårsværk, finansårsstuderende), som hver især udtrykker noget forskelligt. Desuden er foretaget forenklede gennemsnitsbaserede opgørelser af SU og bevillinger på de enkelte uddannelsesniveauer, hvor der kan være store udgiftsvariationer mellem ne 12 Der er forskellige definitioner på en årselev alt afhængig af uddannelse. Her skelnes primært mellem metoden på de videregående, hvor der tælles gennemført aktivitet (STÅ), mens der på ungdomsuddannelsesog grundskoleniveau tælles på grundlag af hvor mange der påbegynder og fortsat deltager i uddannelsesdelen på fastlagte tælledage (årselever). Desuden taler man om aktive finansårsstuderende på Kulturministeriets område, hvorved forstås studerende inden for normeret studietid i det pågældende finansår. 5

6 indenfor et uddannelsesniveau. Hertil kommer, at man ved sammenligning skal holde sig for øje, at der er tale om vidt forskellige og -institutioner med forskellige formål og indhold, forskellige krav og vilkår, samt i det hele taget forskellige grupper af elever/studerende/kursister. Bilag 1 indeholder uddybende oversigter over udgifter og enhedsomkostninger på uddannelsesområdet for forskellige uddannelseskategorier med særlig detaljering for de lange videregående. IV. Grundskoleområdet klasse De offentlige udgifter per årselev i folkeskolens 1.-9 klasse er ca kr. Hertil kommer offentlige anlægsudgifter for ca. 5.5 kr. per elev 13. På de frie grundskoler er de offentlige udgifter ca kr. Hertil kommer en årlig egenbetaling på 7-8. kr., jf. figur 3a. På efterskolernes 8. og 9. klasser er taxametertilskuddet per årselev på ca kr. Hertil kommer, at eleverne modtager offentlig godtgørelse i form af elevstøtte, når de går på efterskoler. Denne elevstøtte beløber sig gennemsnitligt til ca. 33. kr. per elev. Eleverne modtager ikke elevstøtte i folkeskolen, men på de frie grundskoler findes en mindre støtte på gennemsnitligt 24 kr. per årselev. De samlede offentlige undervisningsudgifter for en folkeskoleelev at fuldføre klasse er ca. 46. kr. Hertil kommer offentlige anlægsudgifter for ca. 5. kr. per elev i ni år svarende til i alt 51. kr. De offentlige anlægsudgifter varierer imidlertid en del fra år til år. De offentlige udgifter per elev for klasse i de frie grundskoler er ca kr., hertil kommer, som nævnt, privat egenbetaling på ca kr. årligt til elevernes skolegang svarende til kr. for klasse, jf. figur 3b. Figur 3a. Offentlige udgifter per årselev på grundskoleområdet klasse i 24 (26 priser). Figur 3b. Offentlige udgifter til normeret forløb på grundskoleområdet klasse i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr Folkeskoler 1) Frie Efterskoler 2) grundskoler 2) Taxameter tilskud/gns. udgift kr. 1 kr Folkeskoler 1) Frie grundskoler 2) /gns. udgift ) Inkl. anlægsudgifter fordelt per elev. 2) Godtgørelsesudgiften på efterskolerne og de frie grundskoler er elevstøtte. Opgørelsen for efterskoler er inklusiv grundtilskud. Kilde: Statens Regnskabstal for 24, de kommunale regnskabstal og Danmarks Statistikbank. V. 1. klasse Den gennemsnitlige offentlige udgift for en elev i 1. klasse på en folkeskole er ca kr. Hertil kommer offentlige anlægsudgifter på ca. 5.5 kr. per elev. De offentlige tilskud per elev på efterskolerne er ca. 6.1 kr. Hertil kommer et årligt grundtilskud til efterskolerne på ca. 143 mio. kr. svarende til ca. 6. kr. per elev. På de frie grundskoler er de offentlige tilskud ca kr. per elev. 13 Anlægsudgiften er fra funktion 3.1 i de kommunale regnskabstal divideret med antal elever. 6

7 Efterskoleeleverne modtager desuden en offentlig godtgørelse i form af elevstøtte på gennemsnitligt 33. kr. per elev årligt, som de ikke modtager i folkeskolens 1. klasse. På de frie grundskoler findes en mindre støtte på gennemsnitligt 24 kr. per årselev, jf. figur 4a. Offentlige udgifter til en elev på efterskole er således i alt er 93.1 kr. (ca inkl. grundtilskud), mens de offentlige udgifter til en elev i 1. klasse på folkeskolerne er 51.2 (56.2 inkl. anlægsudgifter) og på de frie grundskoler ca kr. Hertil kommer, at der er en egenbetaling på ca. 25. kr. på efterskolerne og ca kr. på de frie grundskoler. Knap halvdelen af eleverne i 1. klasse går i folkeskolen, mens ca. 42 pct. går på efterskoler og ca. 11 pct. på frie grundskoler, jf. figur 4b. Figur 4a. Offentlige udgifter per årselev i 1. klasse i 24 (26 priser). Figur 4b. Fordeling af årselever i 1. klasse på skoleformer i kr. 1 kr Folkeskole 2) Frie grundskoler 2) 3) Ef t erskoler 1) 3) / gns. udgift I alt årselever årselever årselever årselever Folkeskole Frie grundskoler Efterskoler 1) 1) Andelen af 1. klasseelever på efterskoler er baseret på et skøn. 2) Inkl. anlægsudgifter fordelt per elev. Det er forudsat, at udgifterne per elev er den samme i klasse og 1. klasse i folkeskolen og på frie grundskoler. 3) Godtgørelsesudgiften på efterskolerne og de frie grundskoler er elevstøtte. Opgørelsen for efterskoler er inklusiv grundtilskud fordelt per elev. Kilde: Statens Regnskabstal for 24, de kommunale regnskabstal og Danmarks Statistikbank. VI. Ikke-kompetencegivende De gennemsnitlige statslige tilskud for årselever på produktionsskoler er ca. 8.2 kr. og ca. 98. kr. for højskolerne. Hertil kommer et kommunalt grundtilskud til produktionsskolerne, som udgjorde i alt 36 mio. kr. i 24 svarende til ca. 5. kr. per årselev, jf. figur 5a. På produktionsskolerne er der udover de statslige taxametertilskud en gennemsnitlig statslig godtgørelsesudgift (produktionsskoleydelsen) på ca kr. per årselev. Produktionsskoleydelsen kan gives til unge under 18 år. For personer på 18 år og derover er ydelsen uafhængig af, om man er hjemmeboende eller udeboende. Satsen for produktionsskoleydelsen er forskellig fra SU og kontanthjælp, jf. tabel 4. Nogle højskoleelever modtager en statslig elevstøtte svarende til gennemsnitlig 4.5 kr. per højskoleårselev. 7

8 Figur 5a. Offentlige udgifter per årselev i ikke-kompetencegivende i 24 (26 priser). Figur 5b. Offentlige udgifter til normeret forløb på produktionsskoler (svarende til ½ år) i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr Produktionsskole 1) Højskole 2) / gns. udgift kr. 1 kr Produktionsskole / gns. udgift ) Inkl. kommunalt grundtilskud fordelt per årselev. Godtgørelsesudgiften på produktionsskolerne er produktionsskoleydelse 2) Godtgørelsesudgiften på højskolerne er elevstøtte Kilde: Statens Regnskabstal for 24, SU-styrelsen, de kommunale regnskabstal og Danmarks Statistikbank. De offentlige udgifter til et forløb i produktionsskole på ½ år er i gennemsnit godt 59.4 kr. per elev, jf. figur 5b. Tabel 4. Månedlig bruttoydelse i 25 for unge under uddannelse eller på kontanthjælp, kr. i 25- priser (ekskl. forsørgertillæg) Under 18 år 18 år og ældre Hjemmeboende Udeboende SU 1)2) Ingen Produktionsskoleydelse og skoleydelse til EGUelever Kontanthjælp Ingen / ) 1) Gives til elever på de videregående, de gymnasiale, erhvervsne og almen voksenuddannelse (med over 23 timer ugentligt og berettiget studieaktivitet). 2) Afhængigt af forældreindkomst for årige på ungdomsne. Der kan ydes supplerende studielån på kr. om måneden, hvilket dog i praksis kun benyttes i begrænset omfang på ungdomsne. Unge over 19 år modtager de maksimale satser angivet i tabellen. 3) For personer over 25 år. VII. Gymnasiale Det er ikke muligt direkte at sammenligne enhedsomkostninger på de gymnasiale pga. forskellige finansieringskilder, regnskabssystemer mv. Dette skyldes bl.a., at en række af de almene gymnasiers administrative udgifter udgiftsføres som en del af amternes forvaltning, og at de amtslige gymnasier ikke selv ejer bygningerne, hvilket medfører at bygningsudgifterne kun i begrænset omfang indgår i opgørelsen 14. Med forbehold for disse opgørelsesproblemer er de offentlige udgifter per årselev på tekniske gymnasier (Htx) i gennemsnit ca. 8.2 kr., mens de er 77.4 kr. i de almene gymnasier (Stx), 71. kr. i de private gymnasier og 55. kr. på handelsgymnasierne (Hhx), jf. figur 6a. 14 Bygningsudgifterne vurderes at udgøre ca. 5.5 kr. per årselev af de her anførte udgifter per årselev. 8

9 Hertil kommer en egenbetaling på de private gymnasier, som fastsættes af den enkelte skole, men som minimum skal udgøre 1/8 af driftstaksten på de private gymnasier, dvs. minimum ca. 7.8 pr. i 24. Godtgørelsesudgifterne i form af SU er en smule mindre ved de almene og private gymnasiale end Htx og Hhx, da eleverne ved de almene og private gymnasiale generelt er yngre (flere under 18 år) og flere er hjemmeboende. De samlede offentlige udgifter for normerede forløb per student er gennemsnitligt ca kr. på Htx, kr. på det almene gymnasium, kr. på private gymnasier og 21.6 kr. på Hhx, jf. figur 6b. Figur 6a. Offentlige udgifter per årselev i de gymnasiale i 24 (26 priser). Figur 6b. Offentlige udgifter til normeret forløb i de gymnasiale i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr HTX Off. alm. gymn. Privat e gymn. HHX / gns. udgift kr. 1 kr HTX Off. alm. gymn. Privat e gymn. HHX / gns. udgift Note: Forskellige finansieringskilder, regnskabssystemer mv. gør det ikke muligt direkte at sammenligne enhedsomkostninger på de gymnasiale. Bl.a. udgiftsføres en række af de almene gymnasiers administrative udgifter som en del af amternes forvaltning. De indgår derfor ikke i opgørelsen. Desuden ejer de amtslige gymnasier ikke selv bygningerne, hvilket medfører at bygningsudgifterne kun i begrænset omfang indgår i opgørelsen. Godtgørelsesudgifter til SU er baseret på 23 tal. Kilde: Statens Regnskabstal for 24, SU-styrelsen, de kommunale regnskabstal og Danmarks Statistikbank. VIII. Erhvervs dene varierer meget mellem de forskellige erhvervs (EUD) specielt indenfor de tekniske erhvervs. Højeste takster på EUD i 24 var for industrislagteren med undervisningstakst 82.8 kr., fællesudgiftstakst 2.4 kr. og bygningstakst 42.4 kr., i alt kr. per årselev. Laveste takster er de merkantile (ekskl. engroshandel og detailhandel med specialer), som har undervisningstakst på 38.8 kr., fællesudgiftstakst på 7.9 kr. og bygningstakst på 5.5 kr., i alt 52.2 kr. per årselev. Typiske takster på de tekniske erhvervs kan anskueliggøres med taksterne for elektrikeruddannelsen. Her er undervisningstaksten 65.7 kr., fællesudgiftstaksten 13.7 kr. og bygningstaksten kr. svarende til i alt kr. per årselev. De tekniske s samlede gennemsnitlige taxametertilskud er ca. 94. kr. per årselev mod gennemsnitligt 57.1 kr. per årselev på de merkantile erhvervs (inkl. engroshandel og detailhandel med specialer). 9

10 Erhvervsne er opdelt i et grundforløb og et hovedforløb. I hovedforløbet veksles mellem undervisning og praktik primært i en virksomhed, men praktikken kan alternativt i begrænset omfang foregå på uddannelsesinstitutionen såkaldt skolepraktik. For elever i skolepraktik er taksterne for en gennemsnitlig årselev på de merkantile erhvervs ca. 41. kr. mod ca kr. for de tekniske erhvervs, jf. figur 7a. De merkantile har gennemsnitligt et længere grundforløb end de tekniske. Eleverne er SU-berettigede på grundforløbet, hvilket fører til en relativt større udgiftspost til godtgørelse på de merkantile end på de tekniske. Forudsat, at andelen af elever, der er berettigede til SU, er den samme på de to hovedgrupper af erhvervs, vurderes de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per årselev på grundforløbet at være ca. 12. kr., svarende til på et normeret forløb at være ca. 48. kr. på de merkantile og ca. 23. kr. på de tekniske. Selvom de gennemsnitlige takster for merkantile er forholdsvis mindre per årselev end på de tekniske, så er der gennemsnitligt 86 ugers skoleundervisning på de merkantile mod 57 uger på de tekniske. De gennemsnitlige takster for et normeret merkantilt skoleundervisningsforløb per elev er ca kr. mod ca kr. på de tekniske. For elever, der følger almindelige hovedforløbet med praktikforløb i virksomheder, er de samlede statslige udgifter (inkl. godtgørelsesudgifter) for et normeret erhvervsuddannelsesforløb per elev gennemsnitligt ca kr. på de merkantile og 157. kr. på de tekniske erhvervs jf. figur 7b. For de elever i hovedforløbet, der ikke er i ordinær virksomhedspraktik, men i stedet er i skolepraktik, er de gennemsnitlige statslige taxametertilskud per elev til et normeret forløb i skolepraktik ca. 58. kr. for de merkantile og ca. 96. kr. for de tekniske erhvervs. Hertil kommer gennemsnitlige statslige godtgørelsesudgifter per elev i skolepraktik i form af skolepraktikydelse på ca kr. Samlet er de gennemsnitlige offentlige udgifter til et normeret erhvervsuddannelsesforløb indeholdende skolepraktik ca kr. for de merkantile og ca kr. for de tekniske. 1

11 Figur 7a. Offentlige udgifter per årselev i erhvervs i 24 (26 priser). Figur 7b. Offentlige udgifter til normeret forløb i erhvervs i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr kr. 1 kr Merk. erhv. Udd. 1) erhv. Udd. 2) Merk. skolepraktik 3) Teknisk skolepraktik 3) Merk. erhv. Udd. 1) erhv. Udd. 2) Merk. skolepraktik 3) Teknisk skolepraktik 3) Note: Godtgørelsesudgifter til SU er baseret på 23 tal. 1) Det normerede uddannelsesforløb for de merkantile erhvervs indeholder både skoleforløb og praktikforløb, hvor der ikke udbetales taxametertilskud. Skoleforløbet varierer meget, men udgør gennemsnitligt 86 uger, hvilket ligger til grund for beregningen af de samlede udgifter for det normerede uddannelsesforløb. Eleverne modtager SU i grundforløbet i 76 uger. Endvidere modtager elever ved praktikforløb på erhvervsne typisk løn fra arbejdsgiveren. 2) Det normerede uddannelsesforløb for de tekniske erhvervs indeholder både skoleforløb og praktikforløb, hvor der ikke udbetales taxametertilskud. Skoleforløbet varierer meget, men udgør gennemsnitligt 57 uger (2 ugers grundforløb og 37 ugers hovedforløb), hvilket ligger til grund for beregningen af de samlede udgifter for det normerede uddannelsesforløb. Eleverne modtager SU i 2 uger. Endvidere modtager elever ved erhvervsne typisk løn fra arbejdsgiveren. 3) Godtgørelsesudgiften indeholder skolepraktikydelsen. Kilde: Statens Regnskabstal for 24, SU-styrelsen og Danmarks Statistikbank. IX. Korte videregående (Undervisningsministeriet) På de korte videregående får sundhedsne generelt det højeste taxametertilskud per studenterårselev (STÅ) på gennemsnitligt ca kr. mod ca kr. på de tekniske og ca kr. på de merkantile, jf. figur 8a. De gennemsnitlige godtgørelsesudgifter på knap 38. kr. per STÅ er beregningsteknisk antaget at være de samme på tværs af ne, idet det forudsættes, at andelen af SU-berettigede studerende er nogenlunde ens. Ligeledes er den normerede varighed den samme på tværs af ne. Samlet set er de offentlige udgifter knap 3. kr. for et normeret studieforløb på en sundhedsuddannelse og hhv kr. på de tekniske og 213. kr. på de merkantile, jf. figur 8b. 11

12 Figur 8a. Offentlige udgifter per STÅ på de korte videregående i 24 (26 priser). Figur 8b. Offentlige udgifter til normeret forløb på de korte videregående i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr Merkantile kr. 1 kr Sundheds Sundheds Merkantile Note: Det er beregningsteknisk antaget, at de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per STÅ og den normerede varighed af studiet er den samme for alle de korte videregående. SU er baseret på 23 tal. Udgift er inkl. undervisnings-, fælles-, bygnings- og færdiggørelsestaxametre. Kilde: Statens Regnskabstal for 24, SU-styrelsen og Danmarks Statistikbank. X. Mellemlange videregående (Undervisningsministeriet) På de mellemlange videregående får de tekniske det højeste gennemsnitlige taxametertilskud per STÅ på ca kr. Sundhedsne har de næsthøjeste taxametertilskud med et gennemsnit per STÅ på ca kr., mens de resterende uddannelsesområders gennemsnitlige taxametertilskud per STÅ er ca kr. for de humanistiske, ca. 5.5 kr. for de pædagogiske og ca kr. for de samfundsvidenskabelige og merkantile, jf. figur 9a. Normeret varighed er den samme på tværs af ne. Det antages beregningsteknisk, at de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per STÅ er ens. Denne antagelse betyder, at, godtgørelsesudgifterne er overvurderet på de pædagogiske (som har mange STÅ og dermed vejer tungt) og noget undervurderet på de øvrige. Det skyldes, at de pædagogstuderende i deres praktikforløb ikke modtager SU. Det har imidlertid ikke været muligt at korrigere herfor. Samlet set er de offentlige udgifter gennemsnitligt ca kr. for et normeret studieforløb på en teknisk mellemlang videregående, ca kr. på sundhedsne, ca kr. for de humanistiske, ca for de pædagogiske og ca kr. for de samfundsfaglige og merkantile, jf. figur 9b. 12

13 Figur 9a. Offentlige udgifter per STÅ på de mellemlange videregående i 24 (26 priser). Figur 9b. Offentlige udgifter til normeret forløb på de mellemlange videregående i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr kr. 1 kr Sundheds Humanistiske Pædagogiske Sam f. og merk. Sundheds Humanistiske Pædagogiske Sam f. og merk. Note: Det er beregningsteknisk antaget, at de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per STÅ og den normerede varighed af studiet er den samme for alle de mellemlange videregående. SU er baseret på 23 tal. Udgift er inkl. undervisnings-, fælles-, bygnings- og færdiggørelsestaxametre. Kilde: Statens Regnskabstal for 24, SU-styrelsen og Danmarks Statistikbank. XI. Lange videregående (Videnskabsministeriet) På de lange videregående får de tekniske, sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige de højeste gennemsnitlige taxametertilskud per STÅ på hhv kr., 97.9 kr. og 92.1 kr. Humaniora og samfundsvidenskab modtager i gennemsnit hhv kr. og 39.2 kr. per STÅ, jf. figur 1a. Hertil kommer udgifterne til universiteternes basisforskningsbevillinger, jf. boks 1. Taksterne afspejler dog store forskelle mellem indenfor hovedområderne. Det er især tilfældet for humaniora og samfundsvidenskab, da enkelte (eksempelvis filmvidenskab og HA datalogi) indeholder udgiftstunge tekniske elementer, jf. bilag 1. Den gennemsnitlige SU per STÅ udgør ca kr. for de lange videregående. Dette er højere end den gennemsnitlige SU udgift for de korte og mellemlange videregående ne (hhv kr. og 37.9 kr.) samt de kunstneriske under Kulturministeriet (ca. 39. kr.). Det kan skyldes, at der er flere studerende på de lange videregående med studieforsinkelser end på de korte og mellemlange videregående samt de kunstneriske. Der er således flere, der modtager fuld SU uden at gennemføre et normeret antal eksamener hvert år. Endvidere er der flere på de korte og mellemlange videregående som indeholder praktikperioder uden SU, samt flere studerende på andre overførsler end SU (eks. revalidering). Endelig er der forholdsvis få, der falder fra på de mellemlange videregående. Dermed er der forholdsvis få på de mellemlange videregående, der når at trække SU uden at give STÅ, indtil de erklæres studieinaktive eller melder sig ud af studiet. De samlede statslige udgifter til et helt normeret universitetsforløb (bachelor og kandidat) er i gennemsnit 919. kr. på sundhedsne, 755. kr. på de tekniske, 732. kr. på de naturvidenskabelige, 55. kr. på de humanistiske og 494. kr. på de samfundsvidenskabelige, jf. figur 1b. Hertil kommer udgifterne til universiteternes basisforskningsbevillinger, jf. boks 1. 13

14 Figur 1a. Offentlige udgifter per STÅ på de lange videregående i 24 (26 priser). Figur 1b. Offentlige udgifter til normeret forløb på de lange videregående i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr kr. 1 kr Sundheds Naturvidenskabelige Humanistiske Samfundsvidensk. Sundheds Naturvidenskabelige Humanistiske Samfundsvidensk. Note: Det er beregningsteknisk antaget, at de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per STÅ er den samme for alle de lange videregående. Universiteternes basisforskningsbevillinger er ikke inkluderet i de offentlige udgifter her. Udgift er inkl. undervisnings-, fælles- og bygningstakst. Færdiggørelsestakst udbetales på bacherlordel, men er per STÅ for hele videregående (bachelor + kandidat) beregnet som takst divideret med samlet normeret studietid. Der er ikke taget hensyn til 1 års lag i bygnings- og fællesudgiftstakst. Kilde: Statens Regnskabstal for 24 og SU-styrelsen. Boks 1. Udgifter til uddannelse inkl. basisbevillinger til forskning Universiteterne har bl.a. til opgave at give forskningsbaseret uddannelse. Bevillingen til universiteternes basisforskning kan derfor betragtes som en udgift til universiteternes uddannelse. Bevillingen til basisforskning er i princippet aktivitetsuafhængig. Kun forskydninger i bevillingen fra år til år fordeles på baggrund af universiteternes aktivitet. Der bevilges i alt ca. 4 mia. kr. i basisbevillinger (eksklusiv ca.,5 mia. kr. i overhead til husleje m.v.) svarende til gennemsnitligt ca. 6. kr. pr. STÅ på tværs af alle hovedområder. Basisbevillingen til forskning per STÅ på hovedområde er beregnet som den samlede basisbevilling per hovedområde divideret med antallet af STÅ per hovedområde, jf. figur 11a og 11b. Figur 11a. Offentlige udgifter per STÅ inkl. basisbevillinger til forskning på de lange videregående i 24 (26 priser). Figur 11b. Offentlige udgifter inkl. basisbevillinger til forskning til normeret forløb på de lange videregående i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr Naturvidenskabelige Basisbev. forskning Sundheds Humanistiske Samfundsvidensk. 1 kr. 1 kr Basisbev. forskning Sundheds Naturvidenskabelige Humanistiske Samfundsvidensk Note: Af beregningstekniske årsager er et normeret forløb forsimplet antaget at være 5 år ved beregningen af basisbevillinger til forskning i figur 11b, bortset fra ved sundhedsne, hvor et normeret forløb er sat til 6 år. Universiteternes midler til basisforskning er på finansloven ikke hovedområdefordelt. Kilde: Statens Regnskabstal for 24 og SU-styrelsen. Man skal være varsom med at overfortolke forskelle mellem de enkelte hovedområder vedrørende basisbevillinger til forskning per STÅ. F.eks. er de gennemsnitlige udgifter til basisforskning ca. 85. kr. per STÅ for de naturvidenskabelige. Dette gennemsnit er udtryk stor variation i bevillingerne pr. STÅ, der f.eks. er højere på monofakultære institutioner som den Kongelige Veterinær og Landbohøjskole og Danmarks Farmaceutiske Universitet end på f.eks. de naturvidenskabelige fakulteter på Århus, Københavns og Syddansk universitet. Hovedtendensen er dog, at udgiften til de eksperimentelle hovedområder er højere end de ikke-eksperimentelle. 14

15 Opdeler man de lange videregående på hhv. bachelor- og kandidatne er de statslige udgifter til bachelorne generelt en anelse større, jf. figur 12a, 12b, 13a og 13b. Det kan skyldes, at færdiggørelsesbonussen kun gives til bachelor (kandidat ved ITuniversitetet og Danmarks Pædagogiske Universitet undtaget). Universiteterne prioriterer dog selv over taxameterindtægterne og bestemmer således selv, om færdiggørelsesbonussen skal bruges på uddannelsens bachelor- eller kandidatdel. Da de statslige udgifter er estimeret på baggrund af taxametertilskud og dermed ikke tager højde for universiteternes endelige prioritering og fordeling af midlerne på hhv. bachelor- og kandidatdel, bør man være varsom med at overfortolke udgiftsforskelle mellem bachelor- og kandidat. De tekniske er de eneste, som gennemsnitligt har lidt højere offentlige udgifter per STÅ til kandidat end til bachelorforløb. Det skyldes, at diplomingeniøruddannelsen indeholder et praktikforløb med lavt taxametertilskud hvilket trækker gennemsnittet ned på bachelordelen. Sundhedsne har på kandidatdelen lige så store udgifter til et normeret forløb som på bachelordelen, idet lægeuddannelsen på kandidatdelen er normeret til 3 år. De andre kandidat er kun normeret til 2 år. Figur 12a. Offentlige udgifter per STÅ på bachelorne i 24 (26 priser). Figur 12b. Offentlige udgifter per STÅ 1) på kandidatne i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr kr. 1 kr SUND TEK NAT HUM SAMF TEK SUND NAT HUM SAMF Taxamet ertilskud Gns. Godtgørelsesudgift Taxamet ertilskud Gns. Godtgørelsesudgift Note: Det er beregningsteknisk antaget, at de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per STÅ er den samme for alle de lange videregående. Universiteternes basisforskningsbevillinger er ikke inkluderet i de offentlige udgifter her. Udgift er inkl. undervisnings-, fælles- og bygningstakst. Færdiggørelsestakst udbetales på bacherlordel, men er per STÅ for hele videregående (bachelor + kandidat) beregnet som takst divideret med samlet normeret studietid. Der er ikke taget hensyn til 1 års lag i bygnings- og fællesudgiftstakst. Kilde: Statens Regnskabstal for 24 og SU-styrelsen. 15

16 Figur 13a. Offentlige udgifter til normeret forløb på bachelorne i 24 (26 priser). Figur 13b. Offentlige udgifter til normeret forløb på kandidatne i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr TEK SUND NAT HUM SAMF 1 kr. 1 kr SUND TEK NAT HUM SAMF Taxamet ertilskud Gns. Godtgørelsesudgift Taxamet ertilskud Gns. Godtgørelsesudgift Note: Det er beregningsteknisk antaget, at de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per STÅ er den samme for alle de lange videregående. Universiteternes basisforskningsbevillinger er ikke inkluderet i de offentlige udgifter her. Udgift er inkl. undervisnings-, fælles- og bygningstakst, men ekskl. bevillinger til øvrige formål såsom f.eks. biblioteker, museer, samlinger m.v. Færdiggørelsestakst udbetales på bacherlordel, men er per STÅ for hele videregående (bachelor + kandidat) beregnet som takst divideret med samlet normeret studietid. Der er ikke taget hensyn til 1 års lag i bygnings- og fællesudgiftstakst. Der gøres opmærksom på, at summen af den gennemsnitlige udgift for normeret forløb på hhv. bacheloruddannelsen og kandidatuddannelsen ikke er lig den gennemsnitlige udgift for et fuldt forløb jf, figur 1b. Det skyldes forskelle i vægtningen på hhv. bachelor og kandidatdelen. Kilde: Statens Regnskabstal for 24 og SU-styrelsen. XII. Kulturministeriets Kulturministeriets budgetmodel for de kunstneriske adskiller sig en smule fra med de andre områders taxametermodeller ved bl.a. at indeholde udgifter til forskning 15. For at give et billede af, hvad udgiften per studerende er, sættes bruttoudgifterne ved skolerne i forbindelse med antallet af studerende såkaldte finansårsstuderende (FS) 16. Den Danske Filmskole har de højeste årlige bruttoudgifter (ekskl. godtgørelsesudgifter) per aktiv (FS), på i alt ca kr. Statens Teaterskole har de næsthøjeste på ca. 41. kr. Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstakademiets Konservatorskole har årlige bruttoudgifter på gennemsnitligt ca kr. Musikkonservatorierne har gennemsnitligt årlige bruttoudgifter per FS på ca. 18. kr., mens arkitekt- og designskolerne i gennemsnit har bruttoudgifter per aktiv finansårsstuderende på ca kr. og Danmarks Biblioteksskole ca kr., jf. figur 14a. Der er visse forskelle i den normerede studietid på de forskellige under Kulturministeriet. De normerede forløb på Den Danske Filmskole og på Statens Teaterskole varer f.eks. 4 år, mens de fleste andre varer 5 år. 15 Skolerne modtager en samlet bevilling til alle sine aktiviteter (dvs. udover undervisning, også forskning, ledelse, administration samt f.eks. husleje og bygningsdrift i øvrigt). Kulturministeriets er med en enkelt undtagelse alle statsinstitutioner, der som sådanne kan afløfte moms. Som i Videnskabsministeriets og Undervisningsministeriets opgørelser er der således heller ikke moms inkluderet i bruttoudgifterne til Kulturministeriets uddannelsesinstitutioner. 16 Udgift per FS er udgift per aktiv finansårsstuderende. Denne takst er ikke helt sammenlignelig med f.eks. STÅ taksterne på Videnskabsministeriets. Ved aktiv finansårsstuderende forstås studerende inden for normeret studietid i det pågældende finansår. Kulturministeriets har generelt et meget lavt frafald og langt de fleste studerende gennemførte inden for normeret studietid. 16

17 Samlet set er de offentlige udgifter (inkl. godtgørelse 17 ) for et normeret forløb på Den Danske Filmskole ca. 2,1 mio. kr., på Statens Teaterskole ca. 1,8 mio. kr., for Kunstakademiets Billedkunstskoler og Kunstakademiets Konservatorskole ca. 1,5 mio. kr., musikkonservatorierne 1,1 mio. kr., design og arkitektskolerne ca kr. og på Danmarks Biblioteksskole ca kr., jf. figur 14b. Figur 14a. Offentlige udgifter per FS 1) på de kunstneriske videregående i 24 (26 priser). Figur 14b. Offentlige udgifter til normeret forløb på de kunstneriske videregående i 24 (26 priser). 1 kr. 1 kr Filmskolen Statens Teaterskole Billedkunst - og konservatorsk Musiske konservat. Design- og arkitektskoler Danmarks Bibl. Skole kr. 1 kr Filmskolen Statens Teaterskole B.kunst/konservat orsk. Musiske konservat. Design- og arkitektskoler Danmarks Biblioteksskole Gns. Godtgørelsesudgift Gns. Godtgørelsesudgift Anm: Godtgørelsesudgifter er beregningsteknisk antaget at være de samme og baseret på gennemsnitsskøn på baggrund af oplysninger fra SU-styrelsen vedr. SU-udbetalinger i 24 på institutioner med studerende svarende til ca. 2/3 af de samlede studerende på Kulturministeriets videregående. 1) Udgift per FS skal forstås som udgift per aktiv finansårsstuderende. Kilde: Statens Regnskabstal for 24 og SU-styrelsen XIII. Voksen- og efteruddannelse På voksen- og efteruddannelsesområdet er taxametrene til arbejdsmarkedsne (AMU) med ca. 93. kr. per årselev højere end til almen efteruddannelse på 47.1 kr. og på åben uddannelse på 21.2 kr. Dette hænger bl.a. sammen med, at disse udbud ofte er forbundet med relativt store udgifter til udstyr, maskiner m.v. Derudover er forløbene korte, hvilket giver relativt høje administrationsomkostninger per årselev, jf. figur 15a. Der er varierende grader af deltagerbetaling på de fleste offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud, jf. boks Godtgørelsesudgifter er gennemsnitsskøn på baggrund af oplysninger fra SU-styrelsen vedr. SU-udbetalinger i 24 på institutioner med studerende svarende til ca. 2/3 af de samlede studerende på Kulturministeriets videregående. 17

18 Figur 15a. Offentlige udgifter per årselev på voksen- og efteruddannelse i 24 (26 priser). Figur 15b. Fordelingen af årselever på voksen- og efteruddannelsesaktiviteter i kr. 1 kr Erhv. (AMU, Åben udd, VEUD) Alm. efter (FVU, HF, AVU) Åben Videreg. niv ,1 pct. I alt årselever 24,1 pct. 4,8 pct. Erhv. (AMU, Åben udd, VEUD) Alm. efter (FVU, HF, AVU) Åben Videreg. niv. Kilde: Statens Regnskabstal for 24 og Danmarks Statistikbank. Knap 41 pct. af årselever på voksen- og efteruddannelse deltager i almen efteruddannelse, mens 35 pct. deltager i åben uddannelse og 24 pct. i efteruddannelse på erhvervsne, jf. figur 15b. Boks 2. Deltagerbetaling på voksen- og efteruddannelse På Voksenuddannelsescentrene (VUC) fastsættes deltagerbetalingen på såvel HF-enkeltfag som på Almen Voksenuddannelse (AVU) af amterne inden for rammer fastsat af Undervisningsministeriet. På AVU koster centrale grundfag 1 kr. per fag, mens øvrige fag koster 3-9 kr. per fag. På HF-enkeltfag koster de enkelte fag 3-9 kr. per fag. På Arbejdsmarkedsne (AMU-området) blev der fra andet halvår 22 indført deltagerbetaling på centralt fastsat niveau på størsteparten af AMU-ne. Deltagerbetalingen varierer mellem enten 5 eller 75 kr. per uge for de fleste fag for beskæftigede, mens ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, elever på Grunduddannelse for Voksne (GVU-kursister) samt særligt prioriterede områder som f.eks. social- og sundheds- og det pædagogiske område er friholdt for deltagerbetaling. Der har altid været fri fastsættelse af deltagerbetalingen på åben uddannelse på såvel eud-niveau som på videregående niveau. Det offentlige udbetaler årligt ca. 1,6 mia. kr. i godtgørelse til voksen- og efteruddannelsesområdet. Heraf er de ca. 7 mio. kr. til forløb på almen efteruddannelse, 1,2 mia. kr. til erhvervsrettede forløb samt 29 mio. kr. til forløb i regi af åben uddannelse. Af de 1,2 mia. kr. til de erhvervsrettede forløb finansierer arbejdsgiverne via AER-bidraget ca. 1 mia. kr. De gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per årselev er størst på erhvervsne med 94.2 kr., da en forholdsvis stor andel af kursisterne deltager i arbejdstiden, og virksomhederne dermed opnår en lønkompensation for tabt arbejdsfortjeneste. På åben uddannelse er de gennemsnitlige godtgørelsesudgifter per årselev ca kr. og på almen efteruddannelse ca. 3.6 kr. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Fuldmægtig Kristian Ørnsholt, Finansministeriet, telefon

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 9. august 2004 Af Søren Jakobsen VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE Det gennemsnitlige tilskud til deltagere i voksen- og efteruddannelse er faldet med 15 procent eller 8.300 kr. fra 2001 til 2004. Faldet er først

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Bilag om produktionsskoler 1

Bilag om produktionsskoler 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om produktionsskoler 1 I. Målgruppen Formålet med produktionsskoler

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser

Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser Uddannelsesfinansiering for lange videregående uddannelser April 2017 Hovedkonklusioner Finansieringen af lang videregående uddannelse er systematisk underprioriteret. En af konsekvenserne har været, at

Læs mere

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001

Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 SUstyrelsen Dataafdelingen den 7. februar 2002 Statens Voksenuddannelsesstøtte - statistik 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 trådte lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i kraft. Loven erstatter

Læs mere

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige

Bekendtgørelse om 6 ugers selvvalgt uddannelse til forsikrede ledige BEK nr 631 af 26/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 8. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0002486 Senere ændringer til

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

2. Uddannelse i Danmark

2. Uddannelse i Danmark 2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen

GRUNDSKOLEN. 9. august 2004. Af Søren Jakobsen 9. august 2004 Af Søren Jakobsen GRUNDSKOLEN Det gennemsnitlige tilskud pr. elev på grundskoleniveauet er faldet med 1,6 procent eller med 750 kr. fra 2001 til 2004 i gennemsnit (2004 prisniveau). Den

Læs mere

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser

Tabel 1 Samlede besparelser for de gymnasiale uddannelser Detaljeret gennemgang af finanslovsforslag 2011 samt dispositionsbegrænsning 2010 Regeringens forslag til finanslov 2011 blev offentliggjort tirsdag den 24. august 2010. Der er ingen egentlige overraskelser

Læs mere

Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031

Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC. 21. januar 2011 Sags nr.: H.031 Institutioner, der udbyder almene voksenuddannelser Lederforeningen for VUC Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Undervisningsministeriet

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Forbrug og aktivitet på det almene og erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesområde efter 3. November 2014 Resume Aktiviteten og forbruget på almen og erhvervsrettet voksen-

Læs mere

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016

Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Ver.2 Notat vedrørende Forslag til Finanslov 2016 Regeringen fremlagde Forslag til Finanslov 2016 den 24. august 2015. På grund af valget kort før sommerferien var forslaget et teknisk finanslovsforslag,

Læs mere

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende

Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende SU-systemet Effekt af øget aftrapning af SU til hjemmeboende På ungdomsuddannelserne bruges 3,7 mia.kr. årligt, hvoraf 1,5 mia. kr. udbetales til hjemmeboende studerende. Hvis man i øget grad indkomstgraduerede

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Faktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et

Faktaark o vokse -, efter- og videreudda elsessyste et Faktaark o vokse-, efter- og videreuddaelsessysteet Disruptionrådets sekretariat Juni 217 Executive summary Danmark har et godt udgangspunkt for også i fremtiden at tilpasse sig til et arbejdsmarked i

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse

NOTAT. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse NOTAT SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen samt en kort beskrivelse af reglerne for støtte til uddannelse i udlandet 3. oktober 2008 1. SU-systemets betydning for studiegennemstrømningen

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Taxametersystemet helt enkelt

Taxametersystemet helt enkelt Taxametersystemet helt enkelt I det følgende gennemgås erhvervsskolernes primære finasieringskilder. Baggrund Den 1. januar 1991 overgår erhvervsskolerne til selveje og skal hermed vænne sig til at deres

Læs mere

Analyse 7. januar 2016

Analyse 7. januar 2016 Analyse 7. januar 2016 Udgifter til ungdomsuddannelser international sammenligning Af Nicolai Kaarsen og Andreas Mølgaard I forbindelse med Finanslovsaftalen 2016 skal der fra 2016-2019 spares 2 pct. årligt

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Sjælland. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Sjælland april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor).

Effekten af milliarden bliver dog begrænset af, at den stadige reduktion af taksterne med to procent om året til omstillingsreserven (se nedenfor). Teknisk orientering om FFL2014 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 27.08 sit finanslovsforslag for 2014 (FFL2014) Vækst og balance. Uddannelse fremstår umiddelbart som et væsentligt indsatsområde.

Læs mere

Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu

Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Vejledning til indberetning af aktivitet og refusionsberettigede udgifter for egu Denne vejledning er tænkt som en hjælp, når kommunerne skal indberette aktiviteter og refusionsberettigede udgifter til

Læs mere

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE

SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE SÅDAN FÅR DU RÅD TIL UDDANNELSE - NÅR DU ER I ARBEJDE - NÅR DU ER FYRET, MEN IKKE FRATRÅDT ENDNU STATENS VOKSENUDDANNELSES-STØTTE (SVU) ELLER GODTGØRELSE TIL VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE (VEU) LÆS HER HVORDAN

Læs mere

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet

Økonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens

Læs mere

Private gymnasier og studenterkurser Departementet. Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017

Private gymnasier og studenterkurser Departementet. Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget for 2017 Private gymnasier og studenterkurser Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Orientering om ændringsforslag til finanslovforslaget

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 10 jan.2013 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj

Finanslov 2011. Den 10. november 2010/sjj Den 10. november 2010/sjj Finanslov 2011 Hos Danske Erhvervsskoler Lederne vil vi helst tale kvalitet, fremdrift, visioner og skolernes bidrag til at skabe vækst i samfundet. Men vi bliver også nødt til

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Frederiksberg Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Bornholm Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Bornholm Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Vordingborg Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Vordingborg Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ishøj Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ishøj Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013. Notatet

Læs mere

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011

UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 UDVIKLINGEN I ØKONOMIEN PÅ ERHVERVSSKOLERNES STØRSTE AKTIVI- TETSOMRÅDER FRA 2003 TIL 2011 Der er gennem de seneste år sket en ændring i tilskudsstrukturen på erhvervsskolernes uddannelser. Det har vanskeliggjort

Læs mere

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (

%& ' (#)! *!+ #$$! -  $! $!!#.! / , #& # # & & % # ( !! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Lejre Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lejre Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 203.

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Tårnby Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Tårnby Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Lyngby-Taarbæk Kommune april 203 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter

Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter Ministeriet for Børn og Undervisning, november 2011 Egu-vejledning Vejledning for opgørelse af refusionsberettigede udgifter 2011.1-1 - Indholdsfortegnelse Indberetning af aktivitet og refusionsberettigede

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002

S T A T I S T I K. SU-støtte & SU-gæld 2002 S T A T I S T I K SU-støtte & SU-gæld 2002 SUS nr. 10 November 2003 SUstyrelsen Danasvej 30 DK 1780 København V www.sustyrelsen.dk ISBN: 87-90750-37-3 Forord SUstyrelsen udgiver hermed SU-statistikpublikationen

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år

Læs mere

Private gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011

Private gymnasier og studenterkurser. 16. december 2010 Sags nr.: H.031. Orientering om Finanslov for finansåret 2011 Private gymnasier og studenterkurser Økonomi- og koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Orientering om

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.

Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient. Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Region Østdanmark. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Region Østdanmark april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu

Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne. Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Efter- og videreuddannelsessystemet for voksne Ulla Nistrup, uni@viauc.dk www.nvr.nu Historisk udvikling Uddannelse brugt i erhvervs- / arbejdsmarkedsudviklingen Livslang læring 1970 erne UNESCO Uddannelse

Læs mere

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet

Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Kortlægning af veje og omveje i uddannelsessystemet Dansk Industri Claus Rosenkrands Olsen Tlf. 33 77 38 03 Mobil 29 49 46 96 clo@di.dk AE Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Mie Dalskov Pihl Tlf. 33 55 77

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Holbæk Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Holbæk Kommune april 013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 013.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Hillerød Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Hillerød Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid

Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd. Uddannelse er vejen til en god fremtid Hvorfor uddannelse? Bedre muligheder for job Højere løn Personlig udvikling Selvtillid og selvværd Uddannelse er vejen til en god fremtid Uddannelsessystemet Krav til unge i uddannelse Den unge skal: Ønske

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Næstved Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Næstved Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk

Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk AK-Samvirke Version 8 januar.2012 Erhvervsrettet voksen og efteruddannelse (VEU) og Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) i hovedtræk Reglerne gælder kun personer i beskæftigelse og selvstændig erhvervsdrivende

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19 Offentligt Undervisningsministeriet Indførelse af socialt taxameter og øget geografisk tilskud 6. oktober 2014 Det fremgår

Læs mere

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning

Administrative procedurer for tilmelding, indberetning og afregning TAKSTKATALOG - og retningslinier for jobcenter, kommuners og anden aktørers køb af uddannelse på Kulturministeriets videregående uddannelsesinstitutioner Kulturministeriet har udarbejdet et takstkatalog

Læs mere

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse

Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Institutionsregisterudtræk, variabelbeskrivelse Dette dokument beskriver variablene i det institutionsregisterudtræk, som UNI-C stiller til rådighed via adressen http://statweb.uni-c.dk/instregudtraek/

Læs mere

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser

SPS - statistikrapport 2009. Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser SPS - statistikrapport 2009 Specialpædagogisk Støtte på Frie Grundskoler, Frie Kostskoler, Ungdomsuddannelser og Videregående Uddannelser Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte Danasvej 30 DK 1780 København

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg

UU-Frederiksberg. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg. Finsensvej 86, 2 sal. 2000 Frederiksberg UU-Frederiksberg Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg Finsensvej 86, 2 sal 2000 Frederiksberg www.uu-frederiksberg.dk Vejledning i 8.klasse Kollektiv orientering om uddannelsessystemet Uddannelsesmesse

Læs mere

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse

3F eres brug af voksen- og efteruddannelse F eres brug af voksen- og I denne analyse foretages en kortlægning af hvilke befolkningsgrupper, der bruger voksen- og stilbuddene (VEU). Der sættes til sidst i analysen fokus på F eres anvendelse af VEU.

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre. Køge Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse - analyse af afgangsmønstre Køge Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

Karakteristik af unge under uddannelse

Karakteristik af unge under uddannelse Marts 2013 Karakteristik af unge under uddannelse Dette faktaark handler om, hvem de studerende er: Uddannelsestype, demografi, erhvervsarbejde, indkomst og udgifter samt hvilken andel deres samlede skattebetalinger

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Forslag. til. Lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.) Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 283 Offentligt MBUL 23. september 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)

Læs mere

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013

Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre. Ringsted Kommune. april 2013 Bilag til: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre Ringsted Kommune april 2013 Introduktion Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, april 2013.

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE ALLERØD KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere

Instruks for tilskud til folkehøjskoler

Instruks for tilskud til folkehøjskoler August 2015 Instruks for tilskud til folkehøjskoler 2015.1 Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Formål med højskoleloven 3 Grundlæggende tilskudsbetingelser. 3 Grundtilskud. 3 Bygningstilskud. 4 Årselever,

Læs mere

Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX

Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 120 Offentligt Foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget Tirsdag den 7. februar 2012 Emne: Økonomiske tilskudsvilkår HHX STX Jesper Dahlmann

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer.

I det følgende beskrives de enkelte taxametre og de særlige tilskudselementer. Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 61 Offentligt Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Alder Årstrin ISCED Ph d

Alder Årstrin ISCED Ph d Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik

Læs mere

Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen...

Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen... Indholdsfortegnelse Kortlægning af unges uddannelsesveje: Resume og hovedkonklusioner... 3 1. Unges uddannelsesveje... 4 Uddannelsesniveau 7 år efter grundskolen... 4 2. Veje for unge uden ungdomsuddannelse...

Læs mere

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012

Jobrotationsordninger. Danish Crown 19. April 2012 Jobrotationsordninger Danish Crown 19. April 2012 Bjarke Thomsen Ansat i Danmarks største rekrutterings- og outplacement virksomhed afdelinger i alle kommuner Hovedopgaven er at gøre vores lagerbeholdning

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI

VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI September 2012 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE I OFFENTLIGT REGI Dansk Arbejdsgiverforening Ansvarsh. red. Ann B. Poulsen Grafisk produktion: DA Forlag Tryk: DA

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014

BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 BILAG TIL: UNGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF AFGANGSMØNSTRE LOLLAND KOMMUNE OKTOBER 2014 INTRODUKTION Dette notat er et kommunebilag til rapporten: Unge uden uddannelse analyse af afgangsmønstre, oktober

Læs mere