Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.

Transkript

1 Idrætsforløb i 1. klasse 2016 Formål Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Mål Vi arbejder hen imod kompetencemålene ved afslutning af yngste trin: Via færdigheds- og vidensmål. Det gule viser, hvilke områder der indgår i forløbet. 1

2 I det første forløb i skoleåret 2016 skal 1. klasse igennem nogle færdighedsøvelser, der vil tage udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger for idræt. Timerne er tilrettelagt på følgende måde: Opstart med opvarmning gennem løb og lege. Inddragelse af musik til fysisk udfoldelse ligeledes som opvarmning. Boldspil med henblik på at træne koordinationen mellem øje og fod og øje og hånd. Ved planlæggelse af stationer med forskellige udfordringer til elevernes fysik, udvikles forståelsen for idrættens mange muligheder. Afslutning på timerne bruges til en kort mundtlig gennemgang af forløbet, så eleverne kan reflektere over, hvordan kroppen reagerer på de forskellige udfordringerne. Sammenholdt er timerne tilrettelagt, så de således giver eleverne mulighed for: At kende sin krop At kunne balancere At kravle og rulle At danse At kende egens egen evner i forhold til at løfte sin krop At kordinere mellem øje og fod At kordinere mellem øje og hånd Ved at køre et forløb i foråret med en lignende opbygning, giver det mulighed for at følge det enkelte barns udvikling. På denne måde arbejdes der også med samarbejdselementer og regler i gennem leg og spil. Struktur Der er en fast struktur i hver time: Børnene skal huske og i pausen hente deres idrætstaske og være i multi-bygningen, når pausen er færdig Omklædning, have styr på sit tøj og ting i tasken Man går op i salen, efterhånden som man er færdig I salen ligger en skumbold, så man kan gå i gang med at spille stikbold Når alle er klar, pifter læreren, og alle sætter sig i kreds midt på gulvet I kredsen præsenteres dagens program. Særlige informationer gives Opvarmning for alle 2

3 Aktiviteten præsenteres Aktiviteten gennemføres Børnene samles, og vi evaluerer aktiviteten mht. reglerne og samarbejde Nye aktiviteter og præsentationer og evalueringer Afslutning på timen i kreds Alle går i bad Alle pakker tasken og tak for i dag Værdsættelse og evaluering Der begyndes og afsluttes i hver time med kreds, med et pift sendes signalet om at blive klar. Dette indføres fra 0. klasse og gælder i alle idrætstimer gennem skoleforløbet til og med 9. klasse. Der skabes en idræts-kultur. I kredsen præsenteres dagens program, og evt. særlig info og afslutningsvis tales om, hvad vi har lært i dag. Eksempel på lukket opgave Opvarmning er primært en lukket opgave, da alle skal gøre det samme. Inden for den lukkede opgave med fx dans, kan man selv vælge, hvordan man gør det så er det også en åben opgave. Eksempel på åben opgave/aktivitet Eksemplet er et spil, læreren selv har opfundet: Dodge-ball Børnene er delt i to hold. Man står på hver side af en midterstribe. Der er seks bolde, som ligger i midten af rummet. Når læreren siger action, skynder alle børn ind på midten for at få fat i boldene. Herefter gælder det om at ramme børn fra det andet hold. Hvis man bliver ramt, bliver der givet en belønning som fx at hoppe på et ben 3 gange eller lave 3 englehop. Læreren bestemmer belønningen, der er aftalt på forhånd, inden legen går i gang. Hvis man bliver ramt, går man ud af banen og hen til læreren og laver opgaven. Læreren tæller her, hvor mange der er blevet ramt. Når belønningsopgaven er lavet, kan barnet fortsætte. Jo, flere der overlever, jo bedre. En videreudvikling af legen er, at der er stillet madrasser og lignende op, så man kan gemme sig. Spillet er et eksempel på en åben opgave for læreren. Og for børnene, der skal anvende deres erfaringer til at udtænke strategier og fx ofre sig for holdet. 3

4 Instruktion gives Action 4

5 Evaluering med børnene Dette sker afslutningsvis i hver time. Det sker også efter en ny aktivitet. Det kan fx være reglerne, hvordan opgaven blev udført, og hvordan samarbejdet er gået. Evaluering af Dodge-ball: - Alle børn kan være med - Også den lille forsigtige og den store stærke - Der er mange bolde i spil, så alle kan få bolden mange gange - Det er forskellige børn, der har bolden, så det kan godt betale sig at give den gas - Når bolden rammer en, kommer den sommetider trillende, så kan man bare tage den - Man bevæger sig på mange forskellige måde: løber, griber, kravler, kaster, hopper Lærerevaluering Det er tankevækkende, at et barn, der er usikker i mange sammenhænge, er så kropsintelligent og robust i forhold til at blive ramt af en bold osv. Barnet kan lære at tackle at blive overrasket og komme videre. Altså en personlig erfaring og indsigt og dermed udvikling via idrætsaktiviteter. Det er skønt at se og vigtigt at huske at fortælle videre til klasselæreren. Det fungerer supergodt med kreds i begyndelsen og afslutningen. Børnenes feedback på eksisterende regler i aktiviteterne gør, at vi kan justere dem, så alle bliver udfordret. Der er hensyntagen i alle klasser mht. hvordan aktiviteter og regler er, så det passer til netop de børn, der er i klassen og dynamikken mellem børnene. Det er også en øvelse i at reflektere over situationen og udfordringer og mulighederne. Det er også en øvelse i at lytte til hinanden. Og ikke mindst, når der skal introduceres nye lege/aktiviteter med nye regler. I 1. klasse er ingen skræmte, alle deltager aktivt og er gode sammen. 5