RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE."

Transkript

1 RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE December 2008

2 INDHOLD Indledning...3 A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber...4 Indledende bemærkninger...4 Det danske støttesystem Gennemførelsen af kommissionens beslutning Overdragelse Overdragelsens juridiske form De involverede virksomheder og det omfattede område Arten og varigheden af forpligtelserne til offentlig tjeneste Arten af eventuelle eksklusive eller særlige rettigheder, virksomhederne har fået indrømmet Parametrene for beregning, kontrol og revision af kompensationen De foranstaltninger, der er truffet for at undgå og sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation Kompensationens størrelse Overkompensation Overvågning og årlige rapporter Anvendelsesområde og statistiske oplysninger om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse...12 B. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler...17 Indledende bemærkninger...17 Bemærkninger i relation til Kommissionens beslutning...18 C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavne...20 Bornholms Lufthavn...20 Odense Lufthavn S.m.b.a. og Sønderborg Lufthavn A/S...20 D. Kompensation for offentlig tjeneste i form af søtransport...22 Generelle bemærkninger

3 Indledning Europa-kommissionen har den 9. juli 2008 fremsendt en skrivelse om medlemsstaterne rapporteringsforpligtelse med hensyn til Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om tjenesteydelser af almindelig økonomiske interesse. Det fremgår af artikel 8 i Kommissionens beslutning, at medlemsstaterne hvert tredje år skal indgive en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af beslutningen, med en beskrivelse af, hvordan den anvendes i de omfattede sektorer. Den første rapport skal forelægges Kommissionen senest den 19. december Kommissionen har i sin skrivelse af 9. juli 2008 opstillet nogle retningslinjer for udarbejdelse af denne rapport som det anbefales at medlemsstaterne benytter. Den danske rapport bygger i et vist omfang på disse retningslinjer. I Danmark har Konkurrencestyrelsen koordineret udfærdigelsen af rapporten. Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, har Konkurrencestyrelsen anmodet samtlige ministerier samt de danske regioner og kommuner om at indsende relevante bidrag om de kompensationsordninger, som de enkelte myndigheder administrerer og som de har vurderet falder inden for beslutningens anvendelsesområde. På denne baggrund er der blevet udarbejdet følgende bidrag til rapporten: A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber (Velfærdsministeriet) B. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavn (Transportministeriet) D. Kompensation for offentlig tjeneste i form af søtransport (Transportministeriet) Afsnit A om den almene boligsektor følger Kommissionens retningslinjer for rapporten. De øvrige afsnit om hospitals-, lufttransport- og søtransportsektoren er mindre omfattende, hvilket til dels skyldes, at den kompensation der ydes ikke i alle tilfælde vurderes at være omfattet af Kommissionens beslutning af 28. november Den danske rapport indeholder alene oplysninger om kompensationsordninger som vurderes at kunne falde inden for artikel 2 i Kommissionens beslutning af 28. november Andre kompensationsordninger til virksomheder der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, fx støtte til landtransport, er derfor ikke beskrevet i rapporten. 3

4 A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber Indledende bemærkninger Virksomheder med ansvar for socialt boligbyggeri er i Danmark primært almene boligorganisationer og visse selvejende institutioner. Hertil kommer kommuner og regioner, som kan etablere almene ældreboliger, herunder plejeboliger. Almene ældreboliger vurderes imidlertid som ikke-økonomisk aktivitet og er derfor ikke medtaget i denne rapport, jf. nærmere afsnit og afsnit 2 nedenfor. De almene boligorganisationer og de nævnte selvejende institutioner er - som modstykke til den offentlige støtte - underkastet et detaljeret regelsæt både med hensyn til opførelsen af byggeriet og den senere drift. Nedenstående tager alene udgangspunkt i de regler, der gælder for almene boligorganisationer, da der kun opføres et yderst begrænset antal almene boliger, som ejes af selvejende institutioner. Dertil kommer, at reglerne vedrørende disse boliger i det væsentlige følger samme regelsæt som de almene boligorganisationer. Det danske støttesystem I det følgende beskrives de offentlige støtteordninger, der vurderes at være omfattet af Kommissionens beslutning fra dvs. støtte til opførelse og drift af almene familie- og ungdomsboliger, som ejes af almene boligorganisationer og selvejende institutioner, jf. nærmere afsnit og afsnit 2 nedenfor. Det er en betingelse for den offentlige støtte, at de pågældende organisationer og selvejende institutioner er godkendt af kommunen til at udøve almen boligvirksomhed efter reglerne i lov om almene boliger mv. De nævnte støtteordninger består i hovedtræk af følgende elementer: Nybyggeri: Kommunale lån på særligt gunstige vilkår til finansiering af byggeriet - grundkapitallån. Kommunale garantier for lån optaget hos et kreditinstitut til finansiering af byggeriet. Støtte fra staten til betaling af en andel af kapitaludgifterne på lånet hos kreditinstituttet - ydelsesstøtte. Støtte fra stat og kommune til nedsættelse af huslejen ungdomsboliger - ungdomsboligbidrag. Støttelementerne gælder både for almene familie- og ungdomsboliger - bortset fra ungdomsboligbidraget, der alene ydes til ungdomsboliger. Omfanget af det støttede byggeri (antallet af tilsagn og boliger) besluttes lokalt af kommunerne på baggrund af en vurdering af boligbehovet lokalt hos byggeriets målgrupper. Tilsagnet om offentlig 4

5 støtte til boligorganisationen eller institutionen gives af den kommune, hvor de pågældende boliger fysisk skal ligge. Den offentlige støtte til nybyggeriet beregnes med udgangspunkt i omkostningerne ved byggeriets opførelse (anskaffelsessummen). Generelt gælder, at anskaffelsessummen ikke må overstige særligt fastsatte udgiftsrammer (et maksimumbeløb pr. m 2 boligareal). Anskaffelsessummen finansieres på følgende måde: - Kommunalt grundkapitallån (14 pct.). - Annuitetslån optaget i et kreditinstitut (84 pct.). - Beboerindskud (2 pct.). Kommunen udlåner grundkapitalen til Landsbyggefonden, som videreudlåner til den pågældende organisation/boligafdeling. Grundkapitallånet er rentefrit. Det afdrages, når ejendommens økonomi efter fondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor - f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre. Staten betaler en ydelsesstøtte til kapitaludgifterne på det lån, som boligorganisationen optager hos et kreditinstitut. Lånet optages på almindelige markedsvilkår. Beregningen af den statslige ydelsesstøtte er nærmere beskrevet nedenfor. Kommunen stiller endvidere garanti for den del af kreditinstitutlånet, der har pantesikkerhed udover 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien ydes ikke på markedsvilkår. Endelig betaler alle nye lejere et kontant indskud på i alt 2 pct. af anskaffelsessummen ved indflytning. Beløbet tilbagebetales ved fraflytning. Den statslige ydelsesstøtte er beregnet på følgende måde: Beboerne betaler årligt et beløb svarende til 3,4 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum som ydelse på annuitetslånet. Resten af ydelsen på lånet betales af staten som ydelsesstøtte. Støtten udbetales direkte til det långivende kreditinstitut. Den omtalte beboerbetaling pristalsreguleres med ¾ af den løbende inflation og udgør derfor over tid en stadig stigende del af den samlede ydelse på realkreditlånet. Den offentlige støtte falder i takt hermed for herefter helt at bortfalde, når beboernes egenbetaling svarer til ydelserne på de optagne lån senest når lånet er fuldt tilbagebetalt. Beboernes betaling opreguleres i 35 år. Huslejen nedsættes ikke ved lånets udløb, og en andel af de midler, der frigøres herved, indbetales løbende til Landsbyggefonden. Da Landsbyggefonden er en statslig selvejende institution, som er reguleret ved lov, og Landsbyggefondens midler anvendes bl.a. til en refusion af statslige udgifter til ydelsesstøtte til nybyggeriet (p.t. refunderes 25 pct. af denne), hvorved en del af støtten kan siges at blive tilbagebetalt til staten over tid. Landsbyggefonden anvender herudover de indbetalte midler 5

6 til at finansiere forskellige driftsstøtteordninger til fordel for problemramte boligafdelinger, jf. nærmere nedenfor. De resterende midler, der frigøres, skal indbetales til en dispositionsfond i boligorganisationen. Dispositionsfondens midler anvendes efter gældende regler til tilsvarende formål, som Landsbyggefonden yder støtte til. Der eksisterer lovgivningsmæssig hjemmel for, at staten kan forlange, at ydelsesstøtten helt eller delvis bringes til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau. Denne mulighed er dog hidtil aldrig benyttet, jf. nærmere afsnit nedenfor. For ungdomsboliger kan stat og kommune tillige yde et særligt bidrag til nedsættelse af huslejen i nybyggede ungdomsboliger - ungdomsboligbidrag. Bidraget, som ikke er tidsbegrænset., ydes med et fast årligt beløb pr. m 2 bruttoetageareal. Beløbet udgør i ,-kr. pr. m 2 bruttoetageareal. Staten kan på tilsvarende betingelser, som gælder for ydelsesstøtten, bringe udbetaling af ungdomsboligbidraget helt eller delvis til ophør. Drift: Udover de ovenfor nævnte støtteordninger gælder følgende driftsstøtteordninger. Skattefritagelse de almene boligorganisationer er generelt fritaget for at betale selskabsskat. Støtte fra Landsbyggefonden i form af tilskud og lån på ikke markedsbestemte vilkår til nedbringelse af huslejen i problemramte boligafdelinger. Støtte fra kommunen i form af tilskud, samt lån og garantier på ikke-markedsbestemte vilkår til lignende formål, som fonden yder støtte til. Den nævnte støtte gælder både for almene familie- og ungdomsboliger. Om det enkelte støtteelementer bemærkes i øvrigt: Skattefritagelsen gælder generelt for de omtalte organisationer, og den er ikke tidsbegrænset. Landsbyggefondens driftsstøtteordninger skal bidrage til en opretning af boligafdelinger, der har fået problemer af økonomisk, social eller anden karakter. Ordningerne er reguleret nærmere i lovgivningen samt i administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri. Støtte bliver givet i form af lån, tilskud og ydelsesstøtte på det annuitetslån, som boligorganisationen optager i et kreditinstitut. Generelt gælder, at støtten bliver givet til formål, der ellers fuldt ud skulle finansieres af beboerne gennem deres huslejebetalinger. Boligorganisationen kan ikke anvende driftsstøtten til andre formål end dem, støtten er givet til. De kommunale driftsstøtteordninger består hovedsageligt i en medfinansiering af de formål, som Landsbyggefonden yder støtte til. 6

7 1. Gennemførelsen af kommissionens beslutning 1.1 Overdragelse Overdragelsens juridiske form Boligorganisationernes formål og virksomhed er reguleret i lovgivningen (lov om almene boliger m.v.) samt i administrative forskrifter udstedt med hjemmel i denne lov De involverede virksomheder og det omfattede område Følgende boligorganisationer (virksomheder) er omfattet af Kommissionens beslutning almene boligorganisationer (der ejer almene familie- og ungdomsboliger) selvejende institutioner (der ejer almene ungdomsboliger). Almene boligorganisationer og selvejende institutioner kan også eje almene ældreboliger, men udlejning af disse boliger vurderes på linje med de kommunalt ejede og regionalt ejede almene ældreboliger som ikke omfattede aktiviteter, jf. afsnit 2 nedenfor. Beskrivelsen nedenfor tager som nævnt indledningsvis udgangspunkt i de almene boligorganisationer. Den almene boligsektor omfatter ca boliger, svarende til ca. 1/5 af den samlede boligbestand i Danmark på i alt ca. 2,7 mio. boliger Arten og varigheden af forpligtelserne til offentlig tjeneste Boligorganisationerne hovedformål er ifølge lov om almene boliger at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere byggeri, som er omfattet af lov om almene boliger (eller tidligere byggestøttelove). Et af de centrale hensyn bag denne lovgivning er at sikre, at boligorganisationerne stiller et tilstrækkeligt antal boliger af en passende kvalitet og til en husleje, som er rimelig, til rådighed for befolkningsgrupper, der ellers vil have vanskeligt ved at skaffe en bolig på markedsvilkår. Loven forpligter almene boligorganisationer til at udleje almene familieboliger til boligsøgende med et behov for en bolig af den pågældende art. Udlejningen af ledige almene familieboliger skal som udgangspunkt ske efter en venteliste, der er åben for alle boligsøgende uanset indkomst. Ventelistesystemet er indført for at sikre et åbent og objektivt tildelingssystem. Årsagen til, at alle boligsøgende kan komme i betragtning til en almen familiebolig, er ønsket om en alsidig beboersammensætning i de almene boligområder. Det har i over 50 år været et centralt hensyn i dansk boligpolitik, at man skal undgå stigmatiseret byggeri med en ensidig beboersammensætning, fordi det har en række uheldige følgevirkninger. Det er også dette hensyn, der i dag ligger bag indsatsen mod sociale og etniske ghettoer i de almene boligområder. 7

8 Vanskeligt stillede samfundsgrupper, der af økonomiske eller andre grunde er ude af stand til at skaffe sig en bolig på markedsvilkår, udgør de facto langt hovedparten af beboerne i den almene boligsektor, og denne del af befolkningen er da også som nævnt den helt centrale målgruppe for sektoren. Boligorganisationerne er - i modsætning til de private udlejere - forpligtet til at give kommunen anvisningsret til mindst 25 pct. af de ledige almene familieboliger med henblik på at løse boligsociale opgaver i kommunen. Der kan aftales op til 100 pct. kommunal anvisningsret, hvilket er sket i nogle kommuner. Den kommunale anvisningsret er en undtagelse til ventelistesystemet, idet kommunerne anviser de ledige boliger efter en konkret behovsvurdering af den boligsøgende. Almene ungdomsboliger skal udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov herfor. Disse boliger udlejes således heller ikke med udgangspunkt i en venteliste, men på baggrund af en vurdering af behovet i hvert enkelt tilfælde. Kommunen har anvisningsret til almene ungdomsboliger i samme omfang som til almene familieboliger. Den nævnte lovgivning indeholder herudover en række detaljerede regler/pligter vedr. organisationernes drift, herunder huslejefastsættelse, økonomi, regnskabsaflæggelse og beboerindflydelse mv. Særligt om huslejefastsættelsen gælder, at denne er omkostningsbestemt - dvs. der må ikke opkræves højere husleje end de omkostninger, der er forbundet med driften af boligerne (balanceleje). Organisationerne er afskåret fra at oppebære en fortjeneste ved udlejningen af boligerne og fra at budgettere med et overskud (non-profit virksomhed). Det offentlige fører tilsyn med, at boligorganisationerne overholder de fastsatte regler. Tilsynet er forankret i den kommune, hvor boligorganisationen eller afdelingen er beliggende. Kommunen kan bl.a. påbyde boligorganisationen at hæve eller nedsætte huslejen for at sikre overholdelsen af reglerne om balanceleje. Kommunen kan desuden, hvis det skønnes nødvendigt, sætte boligorganisationerne helt eller delvis under administration Arten af eventuelle eksklusive eller særlige rettigheder, virksomhederne har fået indrømmet Der er en meget lang tradition for at yde offentlig støtte til socialt boligbyggeri i Danmark. Det nuværende støttesystem har i hovedtræk været gældende siden midten af 1960`erne. Den offentlige støtte til nybyggeriet ydes med henblik på at realisere den ovenfor nævnte målsætning, herunder navnlig at muliggøre en udlejning af passende boliger til en husleje, som byggeriets målgrupper kan betale. Derudover gælder nogle supplerede driftsstøtteordninger, som tjener samme formål dvs. at sikre en passende boligstandard til en rimelig husleje. De pågældende ordninger administreres primært af Landsbyggefonden, der anses for at være en selvejende statslig institution. Både nybyggeristøtten og driftsstøtten er tidsbegrænsede ordninger i forhold til den enkelte boligorganisation. 8

9 Udover den nævnte støtte er organisationer med ansvar for socialt boligbyggeri undtaget fra at betale selskabsskat. Denne ordning, som også har været gældende i en lang årrække, modsvares ligesom de øvrige støtteelementer af de særlige forpligtelser, som påhviler boligorganisationerne, herunder forbudet mod at oppebære en fortjeneste i forbindelse med udlejningen, jf. pkt ovenfor. Skattefriheden er ikke tidsbegrænset. De omtalte støtteordninger er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet om det danske støttesystem og i afsnit 2 nedenfor Parametrene for beregning, kontrol og revision af kompensationen Den offentlige støtte til nybyggeriet beregnes med udgangspunkt i omkostningerne ved byggeriets opførelse (anskaffelsessummen). Generelt gælder, at anskaffelsessummen ikke må overstige særligt fastsatte udgiftsrammer (et maksimumbeløb pr. m 2 boligareal). Den offentlige støtte består af følgende elementer: Ydelsesstøtte til nedbringelse af ydelserne på det annuitetslån, som boligorganisationerne optager til finansiering af byggeriets anskaffelsessum, en garanti på en del af det nævnte lån, samt et særligt rente- og afdragsfrit lån (grundkapitallån), som ligeledes optages til finansiering af anskaffelsessummen. Den sidste del af anskaffelsessummen betales af beboerne selv i form af kontante beboerindskud. Beboernes ydelser på annuitetslånet er i lovgivningen fastsat som en procentandel af den samlede anskaffelsessum. Den offentlige støtte til lånet udgør herefter forskellen mellem den fastsatte beboerbetaling og den resterende ydelse på dette. Beboernes egenbetaling - og dermed den offentlige støtte - er fra starten fastsat på et niveau, som vurderes at være tilstrækkelig til at boligorganisationerne kan udleje boligerne til byggeriets målgrupper. Beboernes egenbetaling opreguleres automatisk efter nærmere fastsatte regler. Den offentlige støtte falder i takt hermed for herefter helt at bortfalde, når beboernes egenbetaling svarer til ydelserne på de optagne lån senest når lånet er fuldt tilbagebetalt. Beboernes betaling opreguleres i 35 år. Hvis den offentlige støtte ikke blev givet, ville beboerne fra starten skulle betale den fulde ydelse på de lån, der optages til byggeriets finansiering. Dette ville medføre huslejer af en sådan størrelse, at lejlighederne ikke ville kunne udlejes til de nævnte målgrupper. Støtten er med andre ord øremærket til huslejenedsættelse for beboerne. Når det optagne lån er udløbet, nedsættes beboernes huslejebetaling ikke. 2/3 af de midler, som herved frigøres, tilbageføres til Landsbyggefonden/staten, som bl.a. refunderer en del af den statslige ydelsesstøtte til nybyggeri og i øvrigt støtter den almene sektor, hvorved midlerne fastholdes i sektoren. Kredsløbet mellem boligorganisationen og Landsbyggefonden er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet om det danske støttesystem. 9

10 Den nævnte særlige (supplerende) driftsstøtte, som primært ydes af Landsbyggefonden, skal ses som en konkret nødhjælp til organisationer, der enten har fået eller vurderes at kunne få væsentlige økonomiske og/eller sociale problemer med deraf følgende udlejningsvanskeligheder, som er så alvorlige, at de truer afdelingens fortsatte beståen. Også denne støtte er øremærket til huslejenedsættelse for beboerne. Øremærkningen betyder samtidig, at boligorganisationen ikke kan anvende den offentlig støtte til andre formål. For ydelsesstøttens vedkommende sikres dette ved, at staten betaler støtten direkte til det långivende kreditinstitut. Kreditinstituttet har typisk pant i ejendommen og udbetaler lånet i takt med byggeriets opførelse. For grundkapitallånets vedkommende påser boligorganisationens revisor i forbindelse med revisionen af byggeregnskabet, at lånebeløbet anvendes til at dække omkostningerne i forbindelse med byggeriets opførelse. Byggeregnskabet, som skal indeholde samtlige udgifter og indtægter i forbindelse med byggeriets opførelse, skal sammen med revisors påtegning indsendes til den kommune, som har givet tilsagnet om den offentlig støtte De foranstaltninger, der er truffet for at undgå og sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation Som nævnt ovenfor er støtten til nybyggeriet indrettet således, at byggeriet fra starten er født med en støtte, der skal reducere beboernes betaling af ydelser på de lån, der optages til byggeriets finansiering. Støtten er således fra starten øremærket huslejenedsættelser for beboerne. Samtidig reduceres den offentlige støtte automatisk over tid for helt at bortfalde efter en årrække, der svarer til det optagne låns løbetid. Der foretages løbende tilpasninger af det generelle støtteniveau i det almene byggeri. Den nævnte tilpasning sker dog ikke i henhold til egentlige revisionsbestemmelser i lovgivningen. Den omtalte lovgivningsmæssige opfølgning er medvirkende til at sikre, at der kun ydes den støtte, som er nødvendig og tilstrækkelig til at tilgodese boligorganisationernes formål og særlige forpligtelser. Der er i lovgivningen krav om, at de almene boligorganisationer skal drive boligerne forsvarlig og effektivt. Der er endvidere krav om, at administrationsomkostningerne skal holdes på det lavest mulige niveau, samtidig med at beboernes interesser skal tilgodeses. Boligorganisationen er foruden den almindelige regnskabsmæssige revision underkastet særlige regler om forvaltningsrevision. Boligorganisationernes revisor påser i forbindelse med sin gennemgang af boligorganisationens regnskaber, at disse særlige forpligtelser er opfyldt. Regnskabsmaterialet indsendes hvert år til gennemgang i den tilsynsførende kommune. Disse regler er medvirkende til at forebygge økonomiske problemer i boligorganisationerne og dermed sikre, at den ydede støtte fortsat opfylder sit formål. Samtidig reduceres behovet for tilførsel af særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I den forbindelse bemærkes, at Landsbyggefonden 10

11 normalt kun yder driftsstøtte, hvis der er alvorlige økonomiske problemer, og hvis den tilsynsførende kommune medvirker økonomisk. Da den offentlige støtte til nyt alment byggeri som nævnt fra starten er fastsat til et niveau, der er skønnet nødvendigt og tilstrækkeligt til, at boligorganisationerne kan leje boligerne ud til byggeriets målgrupper, da støtten videre er låst fast på et enkelt omkostningselement - nemlig byggeriets anskaffelsessum - og da støtten løbende aftrappes for derefter helt at bortfalde, opstår der ikke spørgsmål om overkompensation og dermed heller ikke om tilbagebetaling af støtte. Der er i lovgivningen hjemmel til at bringe de løbende støtteudbetalinger (ydelsesstøtten) helt eller delvis til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau. Under tilsvarende betingelser kan kræves, at tilbagebetalingen af de rente- og afdragsfri lån, som er ydet i forbindelse med byggeriets opførelse (grundkapitallån), påbegyndes tidligere end forudsat. De nævnte muligheder for at regulere støttevilkårene er ikke hidtil udnyttet i praksis, dels på grund af den nævnte automatiske aftrapning af ydelsesstøtten, dels fordi ældre byggerier typisk har et større renoverings- og vedligeholdelsesbehov end nye byggerier, og disse arbejder skal betales af beboerne gennem stigninger i deres huslejebetalinger. Til det samlede billede hører som nævnt også, at beboernes huslejebetaling ikke nedsættes, når annuitetslånet er udamortiseret (udløbet). I stedet indbetales 2/3 af de frigjorte midler til Landsbyggefonden. 1.2 Kompensationens størrelse Om størrelsen af støtten - kompensationen henvises til bemærkningerne ovenfor. Boligorganisationernes hovedformål er som nævnt at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere byggeri, som er omfattet af lov om almene boliger (eller tidligere byggestøttelove). Derudover kan boligorganisationerne ifølge den nævnte lov udføre begrænsede aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed (sideaktiviteter). Der er udstedt et regelsæt, som udtømmende beskriver, hvilken accessorisk virksomhed (sideaktiviteter) boligorganisationerne kan udøve udover hovedvirksomheden. For en række sideaktiviteter gælder, at disse skal indgå i særlige sideaktivitetsafdelinger, der er økonomisk uafhængige af boligorganisationen og af boligafdelingerne. Der skal aflægges særskilte regnskaber for disse afdelinger, og der er fastsat en række særregler for disse sideaktivitetsafdelinger. Hovedsigtet er at sikre, at økonomiske mellemværender mellem boligorganisationen og de nævnte afdelinger foregår på markedsbestemte vilkår. For visse sideaktiviteter gælder skærpede krav, idet disse kun må foregå i selvstændige selskaber (et aktieselskab eller anpartsselskab), der er skattepligtige. Boligorganisationens indskud i disse selskaber skal ske efter markedsøkonomiske investeringsprincipper med henblik på at opnå en 11

12 normal forrentning af de investerede midler. Selskaberne er fuldt skattepligtige. Hovedsigtet med disse regler er at undgå konkurrenceforvridning. For enkelte sideaktiviteter, der enten ligger meget tæt på boligorganisationens kerneaktiviteter (hovedformål) uden dog at være kerneaktiviteter, eller har et meget begrænset omfang, stilles ikke krav om udskillelse hverken i en særlig afdeling af boligorganisationen eller i et selvstændigt, skattepligtigt selskab. Både den tilsynsførende kommune og boligorganisationens revisor skal påse, at boligorganisationen ikke udøver andre aktiviteter end de tilladte hoved- og sideaktiviteter, samt overholder de særlige regler om økonomisk adskillelse af sideaktiviteter, der overvejende er af kommerciel karakter, fra boligorganisationens øvrige aktiviteter Overkompensation Som nævnt ovenfor er den offentlige støtte til nybyggeri indrettet således, at der kun ydes den støtte, der er nødvendig, for at boligorganisationerne kan varetage deres boligsociale forpligtelser. Systemet overvåges løbende. Den løbende offentlige støtte aftrappes automatisk over en årrække for derefter helt at bortfalde, hvorefter der løbende indbetales til Landsbyggefonden, der bl.a. refunderer en andel af den statslige ydelsesstøtte til nybyggeri. Således som støtteordningen konkret er tilrettelagt, opstår der således ikke spørgsmål om overkompensation og dermed heller ikke om tilbagebetaling af støtte. Der er som nævnt fastsat regler, der sikrer, at de konkrete boligorganisationer ikke anvender støtten til andre formål end huslejenedsættelser for beboerne Overvågning og årlige rapporter Der henvises til besvarelsen af pkt. 1.3 ovenfor. 2. Anvendelsesområde og statistiske oplysninger om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse Vedhæftede tabel 1 og tabel 2 indeholder en række statistiske oplysninger om de støtteordninger, der som tidligere nævnt er omfattet af Kommissionens beslutning fra 2005, jf. afsnit og afsnit Nybyggeri o.l.: Det fremgår bl.a. af tabel 1, at der i årene 2006 og 2007 er blevet givet tilsagn om offentlig støtte for henholdsvis i alt 896,4 mio. kr. og for i alt 105,4 mio. kr. til byggeri af almene familie- og almene ungdomsboliger. Årene 2006 og 2007 var af forskellige årsager atypiske. I 2006 blev der 12

13 givet mange tilsagn til byggeri af almene boliger, medens der i 2007 blev givet usædvanligt få tilsagn. Derfor er gennemsnittet for årene tillige medtaget i tabellen. I de samlede beløb ovenfor er ikke medtaget almene ældreboliger, herunder plejeboliger. Målgruppen for denne boligtype er ældre og personer med handicap, og ordningen vurderes bl.a. af denne grund at kunne sidestilles med sociale sikringsordninger, der ikke er omfattet af statsstøttereglerne. Værdien af kommunale garantier til de lån, som de almene boligorganisationer optager, er ikke medtaget i tabellen. De nævnte garantier er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet om det danske støttesystem. Støtte til en række ordninger, som er ophørt, men hvor løbende støtte stadig udbetales i henhold til tidligere støttetilsagn, er heller ikke medtaget i oversigten. Disse ordninger udfases over tid typisk i forbindelse med, at de realkreditlån, hvortil støtten ydes, udamortiseres (udløber). Som eksempler herpå kan nævnes ungdomsboliger ejet af selvejende institutioner, som har fået støttetilsagn efter den tidligere byggestøttelovgivning. Udover den ovenfor nævnte ordning vedr. almene ældreboliger gælder yderligere nogle støtteordninger, som heller ikke vurderes at være omfattet af statsstøtteordningen, og som derfor heller ikke fremgår af tabel 1. Det drejer sig om følgende ordninger: Friplejeboliger ejet af private bygningsejere/organisationer. Ordningen sidestilles med sociale sikringsordninger på grund af målgruppen (plejekrævende ældre). Byfornyelse, herunder navnlig renovering af bygninger mv. - ejet af private ejere/udlejere. Støtten skal sikre borgerne gode, sunde og tidssvarende boliger. Formålet med denne lovgivning er således af social/sundhedsmæssig karakter (dvs. en aktivitet af ikkeøkonomisk karakter). 13

14 Tabel 1: Støtte til nybyggeri mv. ydet af stat og kommuner i 2006 og Støtteordning Mio. kr. Antal boliger Gns ) Støtte pr. bolig i 1000 kr. Mio. kr. Antal boliger Støtte pr. bolig i 1000 kr. Mio. kr. Familieboliger 1) 751, ,6 80, , ,1 Ungdomsboliger 1) 122, ,4 0, ,4 130,8 Renovering af ungdomsboliger 1) 23,0 25,0 59,6 I alt 896,4 105, ,5 Ældreboliger 1) 2) 3.309, ,7 92, , ,4 Servicearealtilskud 235,7 24,0 173,0 til ældreboliger Total 4.441,6 222, ,9 Landsbyggefonden 3) ,0-35, ,8 Nettoudgift 2.303,6 130, ,1 Boligydelse, almene 4.817, , , , boliger 4) Boligsikring, almene , , , boliger 5) Noter: 1) Støtten vedrører almene boliger ejet af almene boligorganisationer og selvejende institutioner. Støtten består af ydelsesstøtte og grundkapitalindskud. Ydelsesstøtten er opgjort, som om den ville være blevet udbetalt i tilsagnsåret som et engangstilskud. Grundkapitalindskuddet er skønsmæssigt fordelt på boligtyper. 2) Støtten vedrører ældreboliger ejet af almene boligorganisationer, kommuner, regioner samt selvejende institutioner. 3) Landsbyggefondens bidrag er opgjort, som om det ville være blevet udbetalt i tilsagnsåret som et engangstilskud 4) Boligydelse (direkte støtte til beboerne) til pensionister i almene boliger udgør 59,4 pct. af de samlede udgifter til boligydelse. Det er antaget, at antallet af personer i almene boliger udgør samme andel af samtlige personer, der modtager boligydelse. 5) Boligsikring (direkte støtte til beboerne) til personer i almene boliger udgør 57,7 pct. af de samlede udgifter til boligsikring. Det er antaget, at antallet af personer i almene boliger udgør samme andel af samtlige personer, der modtager boligsikring. 6) Fordelingen på boligtyper er foretaget skønsmæssigt. Drift: Som nævnt suppleres de nævnte ordninger af særlige driftsstøtteordninger, der primært administreres af Landsbyggefonden. Det fremgår af tabel 2, at Landsbyggefonden i årene 2006 og 2007 har ydet i alt henholdsvis 879,3 mio. kr. og 1.055,3 mio. kr. i støtte til almene boligafdelinger. Almene boligafdelinger kan bestå af både almene familie-, ungdoms- og ældreboliger. De udbetalte beløb til de førstnævnte to 14

15 boligtyper - der som nævnt er omfattet af Kommissionens beslutning - er derfor noget mindre end de anførte tal. Kommunerne kan yde driftsstøtte til lignende formål som Landsbyggefonden. Støtten ydes typisk som en kommunal medfinansiering af projekter, som støttes af Landsbyggefonden. Det vurderes, at der er tale om et yderst begrænset støttebeløb. Tabel 2: Støtte til almene boligafdelinger ydet af Landsbyggefonden i 2006 og Mio. kr Udlån Driftslån 1) 131,0 122,1 Lån til frikøb af hjemfald 19,9 14,2 Udbetalinger Driftssikring 2) 0,5 0,4 Beboerrådgivere 14,5 14,8 Kapitaltilførsel mv. 174,8 262,8 Huslejesikring 3) 138,6 146,4 Huslejebidrag 136,1 132,2 Huslejestøtte ( 91a) 0,0 8,1 Social og forebyggende 0,0 32,9 indsats Ydelsesstøtte, renovering 263,9 321,4 Udlån og udbetalinger i alt 879, ,3 Noter: 1) I forbindelse hermed er der ydet driftslån fra kommunerne på 18,1 mio. kr. i 2006 og 2,6 mio. kr. i ) I forbindelse hermed er der ydet driftssikring fra staten på 0,9 mio. kr. i 2006 og 0,8 mio. kr. i 2007 samt fra kommunerne på 0,5 mio. kr. i 2006 og 0,4 mio. kr. i 2007 i henhold til tidligere tilsagn. 3) I forbindelse hermed er der ydet huslejesikring fra staten på 14,9 mio. kr. i 2006 og 13,7 mio. kr. i 2007 i henhold til tidligere tilsagn. Kilde: Landsbyggefondens årsrapport 2006 og Individuel boligstøtte: Udover de ovenfor nævnte støttemuligheder er der i lov om individuel boligstøtte fastsat regler om individuel boligstøtte til beboerne. Støtten ydes i form af lån til betaling af beboerindskud i alment byggeri og tilskud til betaling af den løbende husleje. Støtten er afhængig af den boligsøgendes indkomst og udbetales direkte til den enkelte lejer med henblik på at reducere dennes husleje. Der kan også ydes individuel boligstøtte til lejere i andre boligformer, herunder til beboere i rent private udlejningsejendomme. Boligstøttereglerne har karakter af at være en social sikringsordning, der skal medvirke til at sikre økonomisk dårligt stillede adgang til boligmarkedet. Denne form for støtte ydes direkte til beboerne og ordningen vurderes af samme grund at falde uden for EU s statsstøtteregler. De offentlige udgifter til individuel boligstøtte til personer i almene boliger fremgår af tabel 1, under punkterne Boligydelse, almene boliger og Boligsikring, almene boliger. 15

16 Medens de ovenfor nævnte støtteordninger generelt nedsætter huslejen for beboerne i den pågældende boligafdeling, ydes den individuelle boligstøtte til nedsættelse af huslejen for de beboere, hvis husstandsindkomst ligger under nærmere fastsatte indkomstgrænser. De forskellige støtteordninger medvirker således hver på sin måde til at sikre, at boligerne kan betales af byggeriets målgruppe - og til en alsidig beboersammensætning i alment byggeri og dermed til at undgå segregering og ghettodannelser på boligmarkedet. 16

17 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse B. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler Indledende bemærkninger Det er de danske myndigheders opfattelse, at der ikke findes ordninger inden for det danske hospitalsvæsen, som falder inden for meddelelsens anvendelsesområde. Baggrunden for denne antagelse er, at det danske sundhedsvæsen er offentligt styret, og de offentlige udgifter til sundhed finansieres over skatterne. Den enkelte borgers økonomiske status, tilknytning til arbejdsmarkedet eller personlige forsikringsmæssige forhold har i Danmark ingen betydning for adgangen til det offentlige sundhedsvæsens ydelser. Sygehusydelserne tilbydes vederlagsfrit. Der er således ikke i Danmark inden for det offentlige sygehusvæsen tale om en aktivitet, hvor brugeren (patienten), en sygekasse eller et forsikringsselskab betaler en modydelse i form af brugerbetaling, som modsvarer den leverede hospitalsydelse. I det følgende beskrives hovedtrækkene af det danske sundhedsvæsen, hvorefter der følger et par bemærkninger i relation til Kommissionens beslutning af 28. november Det danske sundhedsvæsen i hovedtræk Det offentlige danske sundhedsvæsen består af hhv. den primære og sekundære sundhedssektor. Den primære sundhedssektor består af: De privatpraktiserende sundhedspersoner under den offentlige sygesikring (alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter mfl.) De kommunale sundhedsordninger: hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje og de forebyggende sundhedsordninger Den sekundære sundhedssektor består af sygehusvæsenet. Det offentlige danske sundhedsvæsen finansieres over skatterne. Den enkelte borgers økonomiske status, tilknytning til arbejdsmarkedet eller personlige forsikringsmæssige forhold har ingen betydning for adgangen til sundhedsvæsenets ydelser. Staten har ansvaret for på landsplan at fastlægge de overordnede sundhedspolitiske værdier og mål for det offentlige sundhedsvæsen. På den baggrund foretager Folketinget den retlige regulering af sundhedsvæsenets forhold i form af lovgivning m.v., ligesom sektorens økonomi - gennem årlige økonomiaftaler - er underlagt en overordnet samfundsmæssig styring. De statslige myndigheder øver herudover i samspil mellem regioner, kommuner og andre parter på området indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling gennem aftaler, rådgivning, oplysningsvirksomhed m.v. Regionerne har ansvaret for driften af sygehusvæsenet og administrationen af den offentlige sygesikring. Regionerne står således for langt den største del af virksomheden inden for det samlede offentlige sundhedsvæsen. De enkelte regionsråd prioriterer indsatsen og fastlægger det lokale serviceniveau inden for rammer, der er fastsat i lovgivningen m.v. Kommunerne varetager på sundhedsområdet først og fremmest hjemmesygeplejen, børne- og omsorgstandplejen og en række sundhedsordninger for børn og unge. Endvidere løser kommunerne enkelte administrative opgaver for sygesikringen, som udstedelsen af sygesikringsbeviser. De 17

18 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse enkelte kommunalbestyrelser prioriterer ligeledes indsatsten og fastlægger det lokale serviceniveau inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen m.m. Driftsmæssigt er sundhedsvæsenet organiseret enten som offentlige institutioner og klinikker eller som liberale erhverv, der drives med offentlige tilskud efter overenskomst med de offentlige myndigheder. Sygehusvæsenet består i hovedsagen af regionalt ejede sygehuse. I henhold til sygehusloven skal regionerne yde vederlagsfri behandling ved sit sygehusvæsen. Udover på regionernes egne sygehuse ydes der vederlagsfri behandling ved visse private non-profit specialsygehuse, jf. sundhedslovens 79, stk. 2. Som led i løsningen af sine opgaver kan en region samarbejde med andre regioner og indgå overenskomst med private institutioner som led i opgaveløsningen, jf. sundhedslovens 75, stk. 1 og 2. I visse tilfælde kan der endvidere gives tilladelse til vederlagsfri behandling i udlandet. Omvendt ejer og driver udbyderne i primærsektoren praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl. selv deres klinikker, men finansieres i varierende grad af regionerne efter overenskomsterne mellem den offentlige sygesikring og de forskellige faggruppers organisationer. Disse sundhedspersoner er således private erhvervsdrivende, der honoreres efter centralt forhandlede overenskomster af regionerne for varetagelse af en væsentlig del af det regionale sundhedstilbud. Den offentlige sygesikring yder vederlagsfri lægehjælp hos alment praktiserende læger og ved speciallæger samt yder tilskud til en række andre ydelser. Undtaget herfra er alene det begrænsede antal personer, der har valgt den særlige sikringsordning (sygesikringsgruppe 2). Der findes ikke i dansk sundhedslovgivning eller i EU en definition eller en entydig forståelse af, hvilke behandlinger der skal ske på sygehus. Den lægefaglige udvikling og udviklingen af medicinsk udstyr indebærer, at der til stadighed arbejdes på afgrænsning/udlægning af hospitalsopgaver til (special)lægepraksis. Bemærkninger i relation til Kommissionens beslutning Det er de danske myndigheders opfattelse, at finansieringen af de offentlige sygehuse i Danmark ikke kan betragtes som statsstøtte eller kompensation for offentlig tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. Der er tale om tjenesteydelser, som ikke kan anses for omfattet af statsstøttereglerne i artikel 87. Som følge heraf ses Altmark Trans-dommen og Kommissionens beslutning af 28. november 2005 ikke at omhandle forhold svarende til finansieringen og organiseringen af det offentlige sygehusvæsen i Danmark. I Danmark er sygehusdrift helt overvejende en skattefinansieret offentlig egenproduktion inden for det regionale system. Sygehusydelserne tilbydes som nævnt vederlagsfrit, idet brugeren (patienten) ikke betaler en modydelse i form af brugerbetaling. De regionale sygehuse tilhører regionerne og finansiering af sygehusenes drift sker direkte via den enkelte regions budget. Der er ikke tale om nogen overførsel af økonomiske midler fra én juridisk person til en anden, ligesom budgettets bevilling til sygehusdrift ikke kan betragtes som en kompensation. 18

19 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse På indtægtssiden i de regionale budgetter indgår tilskud fra staten i form af generelle bloktilskud. Disse tilgår imidlertid de respektive regioner som sådan og dermed ikke de regionale sygehuse som øremærket statsstøtte til sygehusdrift. I Kommissionens beslutning redegøres der bl.a. for beregning af kompensationens størrelse, rimelig fortjeneste og kontrol med overkompensation. Det fremgår heraf, at en rimelig forrentning af (egen)kapital er et moment, som skal tillægges vægt. Disse begreber giver imidlertid ikke i en dansk kontekst mening, hverken i forhold til de regionale sygehuse eller til regionerne som sådan, idet ingen af disse har nogen (egen)kapital, som skal forrentes med henblik på hospitalsdrift, og idet finansieringen af sygehusenes drift ikke anses for kompensation. Ministeriet skal endvidere gøre opmærksom på, at medlemsstaterne i medfør af EF-Traktatens artikel 152, stk. 5, har ansvaret for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. I lyset af ovennævnte bemærkninger er det Danmarks vurdering, at der ikke i Danmark findes ordninger for kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitalet, som er omfattet af Kommissionens beslutning af 28. november

20 Transportministeriet C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavne Bornholms Lufthavn Bornholms Lufthavn er en regional kategori D lufthavn beliggende på øen Bornholm. Lufthavnen er ejet af den danske stat nærmere bestemt Statens Luftfartsvæsen (SLV), som ligeledes er ansvarlig for driften af lufthavnen. Lufthavnen modtager årligt et driftsstøttebeløb via Finansloven. Det fremgår af Kommissionens beslutning af 13. juli 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF- Traktatens art. 86, stk. 2, at lufthavne i kategori D (regionale lufthavne med under passagerer årligt), der har til opgave at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for forpligtelsen til forudgående anmeldelse. Den kompensation der ydes for offentlig tjeneste, og som udgør statsstøtte anses ifølge beslutningen for at være forenelig med fællesmarkedet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. I Kommissionens retningslinjer for finansiering af lufthavne og statslig startstøtte til luftfartsselskaber, som opererer fra regionale lufthavne (2005/C 312/01) henvises ligeledes til fritagelsen for at anmelde kompensation til kategori D lufthavne som anført i Kommissionens beslutning af 13. juli Der er i den forbindelse i overensstemmelse med ovenfor nævnte Kommissionens retningslinjer af 28. november 2005 samt Kommissionens beslutning af 13. juli 2005 udarbejdet en aftale mellem SLV og Bornholms Lufthavn om forpligtelser til offentlig tjeneste på Bornholms Lufthavn. Kontrakten vedr. kompensationen til Bornholms Lufthavn er gældende fra 1. januar 2007 og løber indtil udgangen af Det fremgår af aftalen, hvilke forpligtelser lufthavnen pålægges. Det fremgår endvidere, hvorledes kompensationen fastsættes, og at den ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved at opfylde forpligtelserne. Kompensationen reguleres årligt pr. 1. januar. Med henblik på at sikre, at Bornholms Lufthavn ikke overkompenseres, er det fastsat i aftalen, at lufthavnen har pligt til at tilbagebetale eventuel overkompensation, såfremt den overstiger 10 %. I forbindelse med overvågning og opfølgning på eventuel overkompensation har SLV til enhver tid fuld adgang til alle økonomiske data, hvilket gør det muligt at følge omkostningsudviklingen samt sikre, at der ikke foregår ulovlig krydssubsidiering. Det er Rigsrevisionen der reviderer SLVs regnskab og dermed også Bornholms Lufthavns regnskab. Bornholms Lufthavns årsrapport indgår som en del af SLVs årsrapport. Bornholms Lufthavn i 2006 fik en økonomisk kompensation på mio. kr. 15,8. I 2007 udgjorde kompensationen kr. I 2008 er kompensationen fastsat til kr. Den store forskel mellem 2006 og 2007 fremkommer som følge af ændring af bevillingsprincip i 2007, idet Staten overgik til omkostningsbaseret bevilling. Odense Lufthavn S.m.b.a. og Sønderborg Lufthavn A/S Odense Lufthavn S.m.b.a. ejes af Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommune og drives som et kommunalt fællesskab. Sønderborg Lufthavn drives af aktieselskabet Sønderborg Lufthavn A/S, som bl.a. ejes af Sønderborg Kommune. 20

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Boliger til hjemløse NOTAT

Boliger til hjemløse NOTAT NOTAT Dato: 10.februar 2014 Kontor: Almene Boliger Sagsnr.: 2012-1335 Sagsbehandler: Sbu Dok id: Boliger til hjemløse På styregruppemødet for Hjemløsestrategien den 23. marts 2012 fremlagde Københavns

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN. Kulturministeriet. København, den 18. november 2003.

K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN. Kulturministeriet. København, den 18. november 2003. K:\Folket\2003\akt\521644\akt048.fm 25-11-03 15:14:40 k03 TN 1 48 Kulturministeriet. København, den 18. november 2003. a. Kulturministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til efter ikrafttræden

Læs mere

Salg af almene boliger - orientering om ændringer af almenboligloven m.v.

Salg af almene boliger - orientering om ændringer af almenboligloven m.v. Til Kommunalbestyrelser, almene boligorganisationer m.v. Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Salg af almene boliger - orientering om ændringer af almenboligloven m.v. Folketinget har den 24.

Læs mere

Workshop 3 Handler om økonomi

Workshop 3 Handler om økonomi Workshop 3 Handler om økonomi Hvad skal vi igennem Regelsæt og kompetencefordeling for den økonomiske styring af boligorganisationen og dens afdelinger Samspillet for at sikre økonomien til den daglige

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg

Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Vedtægter for Den selvejende almene boligorganisation Cama-kollegierne Svendborg Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Cama-kollegierne Svendborg. Stk. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune

Kapitel 3 Boligorganisationens ledelse Repræsentantskabet. Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Vedtægter for Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Funktionærernes Boligselskab i Lyngby/Tårbæk kommune Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Vedtægter. Kapitel 1

Vedtægter. Kapitel 1 HAB Vedtægter 2015 side 1 Vedtægter For boligorganisationen HAB Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er HAB. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

1 af 5. Vedtægter. for. Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Boligselskabet VIBO, Skævinge Kommune smba Boligorganisationen er en datterorganisation

Læs mere

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 3Bs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP 1031 Taastrup Torv I og II 1032 Taastrup Torv Plejeboliger Opførelsesår: 2014 33 boliger 1029 Møllegården Opførelsesår: 1975 10 boliger 1028 Kongsgården Opførelsesår: 1975

Læs mere

3. Betingelserne gælder for alle tilsagn og tilskud, hvor der henvises til 'Betingelser for tilskud til danske Eurostars-deltagere'.

3. Betingelserne gælder for alle tilsagn og tilskud, hvor der henvises til 'Betingelser for tilskud til danske Eurostars-deltagere'. Betingelser for tilskud til danske deltagere i Eurostars-projekter godkendt før 1. marts 2015 Innovationsfonden Bredgade 40 Nedenstående tilskudsbetingelser udgør sammen med tilsagnet med bilag, opslagsteksten

Læs mere

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a.

Vedtægter for SALUS. Boligadministration A.m.b.a. Vedtægter for SALUS Boligadministration A.m.b.a. Juni 2013 Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Selskabets navn er SALUS Boligadministration A.m.b.a. Stk. 2. Selskabet er et alment andelsselskab med begrænset

Læs mere

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4.

Indstilling. Økonomiske retningslinjer m.v. for alment byggeri. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 4. november 2009 Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Århus Kommune 1. Resume Kalkværksvej 10 8100 Århus C Århus Kommune har siden 1999

Læs mere

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Kirkegade 55, 6700 Esbjerg. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening. Stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted

Læs mere

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer

Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Boliger for og til hjemløse muligheder og udfordringer Konference Middelfart 13. november 2014 Søren Buggeskov 1 Oplæggets temaer Udfordringen Boligløsninger Hvem gør hvad og hvordan 2 2 Statsrevisorernes

Læs mere

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008

STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK 2008 STATISTIK HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK INDHOLD FORORD...2 DATAGRUNDLAG...3 HUSLEJE- OG UDGIFTSSTATISTIK...5 DEL 1. HUSLEJEN...7 DEL 2. DE ALMENE BOLIGAFDELINGERS UDGIFTER - BUDGET... 24 DEL 3. DE ALMENE

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Kokkedal Den 26. maj 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 2 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder

Læs mere

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder

Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder 1 Indledning Udsatte by- og boligområder er et kendt fænomen i de fleste kommuner. En del af disse udsatte boligområder er

Læs mere

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål

Vedtægter. for. Nykøbing Mors Andelsboligforening. Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Nykøbing Mors Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Nykøbing Mors Andelsboligforening. Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Morsø Kommune.

Læs mere

At bo i en almen bolig

At bo i en almen bolig At bo i en almen bolig 2 Almene boliger er et tilbud til alle Velkommen i din almene bolig! Denne pjece fortæller om det almene byggeri og giver en kort orientering for nye beboere. Det almene byggeri

Læs mere

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening

Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Vedtægter for Vojens Andels-Boligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Vojens Andels-Boligforening Stk. 2. Organisationen har hjemsted i Haderslev Kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014 Alment byggeri drift Temadag i Århus den 4. sep. 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49191450, 61454919 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008)

2. BESKRIVELSE AF STØTTEORDNINGEN (N 77/2008) EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.07.2009 C(2009)6136 Vedr.: Statsstøttesag nr. N 229/2009 Danmark Ændring af programmet for brugerdreven innovation Hr. udenrigsminister 1. SAGSFORLØB (1) Ved elektronisk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger UDKAST Dato: 16. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-4127 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 431565 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. og lov om leje af almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN

REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN REGULATIV OM STØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN TIL OPRETNING, UDBEDRING, VEDLIGEHOLDELSE, FORBEDRING, OMBYGNING, SAMMENLÆGNING AF LEJLIGHEDER OG MILJØFORBEDRING I ALMENT BYGGERI SAMT INFRASTRUKTURÆNDRINGER I

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

L 208 finansieringsændringer

L 208 finansieringsændringer L 208 finansieringsændringer Dagsorden Nedsat starthusleje Ændring af maksimumsbeløb Ændrede energikrav Ændring af kommunal grundkapital og bygherrekonkurrence Kort om renoveringsarbejder Lovforslag om

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010

indstilling. Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 21. februar 2007 Århus Kommunes kvote for nybyggeri af almene ungdomsog familieboliger i 2007 samt overslag for 2008 til 2010 Århus Kommune

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )

EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm

Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm Den Vestdanske Filmpuljes vilkår for støtte til kort- og dokumentarfilm 1. FORMÅL 1.1 Den Vestdanske Filmpulje kan yde støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling og produktion af kort- og dokumentarfilm.

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune (2) Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Dato for ansøgning 1. november 2012 Gentofte og Gladsaxe Kommune Udvidet mulighed

Læs mere

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven

Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Ishøj Kommunes kriterier for tildeling af boliger efter almenboligloven Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at det ikke er ulovligt, at Ishøj Byråd ved tildelingen af almene boliger lægger vægt på,

Læs mere

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed

Bilag 1. Bekendtgørelse om normalvedtægter. Normalvedtægter for en almen boligorganisation, der har et repræsentantskab som øverste myndighed Bekendtgørelse om normalvedtægter for en almen boligorganisation med almene Boligafdelinger Nr. 1299 15. december 2009 I medfør af 12, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1204

Læs mere

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP

VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP VIBOs AFDELINGER I HØJE-TAASTRUP Charlotteager I Opførelsesår: 1979 182 boliger, etagebyggeri Charlotteager II Opførelsesår: 1981 186 boliger, etagebyggeri Charlottegårdshave Opførelsesår: 1982 71 boliger,

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer

1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond har til formål at sikre udvikling af medarbejdernes kompetencer Indhold Error! Style not defined. Fællesbestemmelser Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklingsfond Industriens Organisationsaftaler tilføjes denne aftale: 1. Formål Industriens Kompetenceudviklingsfond

Læs mere

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik

Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering. En retfærdig boligpolitik Debatoplæg om den almene sektors fonde og finansiering En retfærdig boligpolitik Forord Eksistensen af fonde i den almene sektor er en nødvendighed. Uden fondene ville vi ikke have mulighed for at løse

Læs mere

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst.

Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 10. april 2015 Anlægsbevilling til om- og tilbygning af Tingagergården i Tilst. Anlægsbevilling

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge

Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Lovbestemmelser og overvejelser med relevans for kommunens boligplacering af flygtninge Pligt til at anvise permanent bolig: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold, har i en

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

2011 Udgivet den 15. juni 2011. 14. juni 2011. Nr. 628. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

2011 Udgivet den 15. juni 2011. 14. juni 2011. Nr. 628. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Lovtidende A 2011 Udgivet den 15. juni 2011 14. juni 2011. Nr. 628. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Salg af almene boliger, etablering af dagligvarebutikker i tilknytning til ældreboliger

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri

Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri Bekendtgørelse om tilskud til energirenovering og klimatilpasning af privat udlejningsbyggeri I medfør af tekstanmærkning nr. 101 ad 14 i finansloven for finansåret 2015 fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde

Læs mere

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:

2) Kommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger: EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.XII.2004 C(2004)5260 Vedr.: Statsstøtte nr. N 341/04 - Danmark Medfinansiering af udgifter afholdt af slagterier og forarbejdningsanlæg i forbindelse med overvågning

Læs mere

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud

1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. 2 Boligorganisationen er organiseret uden medlemsindskud VEDTÆGTER Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1 Boligorganisationens navn er boligorganisationen Boligkontoret Århus. stk. 2. Organisationen har hjemsted i Århus Kommune. 2 Boligorganisationen er organiseret

Læs mere

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen.

Løsningen kaldes i det følgende træk i pensionen. Socialministeriet J.nr. 2013-691 Jvi Notat om træk i pension Indledning Social- og Integrationsministeriet har modtaget en række spørgsmål fra KL vedr. forskellige tilbud/leverandørers muligheder for at

Læs mere

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening

Vedtægter. For. Brøndbyernes Andelsboligforening. Vedtægter. Kapitel 2 Medlemskab. Vedtægter for. Brøndbyernes Andelsboligforening For Brøndbyernes Andelsboligforening for Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er: Brøndbyernes Andelsboligforening Kapitel 2 Medlemskab 4. Som

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri. Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2012-13

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri. Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2012-13 Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2012-13 Fremsat den 10. januar 2013 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Fremsat den {FREMSAT} af socialministeren (Karen Jespersen) Udkast af 17. december 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og lov om realkreditlån og realkreditobligationer

Læs mere

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen

22. maj 2006. Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af. Kunststyrelsen 22. maj 2006 Instruks om regnskab og revision for tilskud til drift administreret af Kunststyrelsen I medfør af Lov nr. 230 af 2. april 2003 om Kunstrådet samt Teaterloven, jf. LBK nr. 1003 af 29. november

Læs mere

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København

Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Vedtægter For Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen for Hospitalssygeplejersker i København. Stk. 2.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO

VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO Boligselskabet Baldersbo Præstevænget 46 Postboks 124 2750 Ballerup Tel.: 44 97 08 86 bbb@baldersbo.dk baldersbo.dk Januar 2014 VEDTÆGTER FOR BOLIGSELSKABET BALDERSBO KAPITEL I NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL

Læs mere

Trafikstyrelsen. 4. februar 2015. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780022 Fax 7262 6790 afo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen. 4. februar 2015. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780022 Fax 7262 6790 afo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen. Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780022 Fax 7262 6790 afo@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Notat Journal 50604-0052 Trafikstyrelsen Regnskabsinstruks for udformning af særligt

Læs mere

Forslag. Lov om friplejeboliger

Forslag. Lov om friplejeboliger Lovforslag nr. L 80 Folketinget 2006-07 Fremsat den 15. november 2006 af socialministeren (Eva Kjer Hansen) Forslag til Lov om friplejeboliger Kapitel 1 Definition m.v. 1. Ved en friplejebolig forstås

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere