RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE."

Transkript

1 RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 28. NOVEMBER 2005 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE December 2008

2 INDHOLD Indledning...3 A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber...4 Indledende bemærkninger...4 Det danske støttesystem Gennemførelsen af kommissionens beslutning Overdragelse Overdragelsens juridiske form De involverede virksomheder og det omfattede område Arten og varigheden af forpligtelserne til offentlig tjeneste Arten af eventuelle eksklusive eller særlige rettigheder, virksomhederne har fået indrømmet Parametrene for beregning, kontrol og revision af kompensationen De foranstaltninger, der er truffet for at undgå og sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation Kompensationens størrelse Overkompensation Overvågning og årlige rapporter Anvendelsesområde og statistiske oplysninger om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse...12 B. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler...17 Indledende bemærkninger...17 Bemærkninger i relation til Kommissionens beslutning...18 C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavne...20 Bornholms Lufthavn...20 Odense Lufthavn S.m.b.a. og Sønderborg Lufthavn A/S...20 D. Kompensation for offentlig tjeneste i form af søtransport...22 Generelle bemærkninger

3 Indledning Europa-kommissionen har den 9. juli 2008 fremsendt en skrivelse om medlemsstaterne rapporteringsforpligtelse med hensyn til Kommissionens beslutning af 28. november 2005 om tjenesteydelser af almindelig økonomiske interesse. Det fremgår af artikel 8 i Kommissionens beslutning, at medlemsstaterne hvert tredje år skal indgive en rapport til Kommissionen om gennemførelsen af beslutningen, med en beskrivelse af, hvordan den anvendes i de omfattede sektorer. Den første rapport skal forelægges Kommissionen senest den 19. december Kommissionen har i sin skrivelse af 9. juli 2008 opstillet nogle retningslinjer for udarbejdelse af denne rapport som det anbefales at medlemsstaterne benytter. Den danske rapport bygger i et vist omfang på disse retningslinjer. I Danmark har Konkurrencestyrelsen koordineret udfærdigelsen af rapporten. Med henblik på at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, har Konkurrencestyrelsen anmodet samtlige ministerier samt de danske regioner og kommuner om at indsende relevante bidrag om de kompensationsordninger, som de enkelte myndigheder administrerer og som de har vurderet falder inden for beslutningens anvendelsesområde. På denne baggrund er der blevet udarbejdet følgende bidrag til rapporten: A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber (Velfærdsministeriet) B. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse) C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavn (Transportministeriet) D. Kompensation for offentlig tjeneste i form af søtransport (Transportministeriet) Afsnit A om den almene boligsektor følger Kommissionens retningslinjer for rapporten. De øvrige afsnit om hospitals-, lufttransport- og søtransportsektoren er mindre omfattende, hvilket til dels skyldes, at den kompensation der ydes ikke i alle tilfælde vurderes at være omfattet af Kommissionens beslutning af 28. november Den danske rapport indeholder alene oplysninger om kompensationsordninger som vurderes at kunne falde inden for artikel 2 i Kommissionens beslutning af 28. november Andre kompensationsordninger til virksomheder der leverer tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, fx støtte til landtransport, er derfor ikke beskrevet i rapporten. 3

4 A. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til sociale boligselskaber Indledende bemærkninger Virksomheder med ansvar for socialt boligbyggeri er i Danmark primært almene boligorganisationer og visse selvejende institutioner. Hertil kommer kommuner og regioner, som kan etablere almene ældreboliger, herunder plejeboliger. Almene ældreboliger vurderes imidlertid som ikke-økonomisk aktivitet og er derfor ikke medtaget i denne rapport, jf. nærmere afsnit og afsnit 2 nedenfor. De almene boligorganisationer og de nævnte selvejende institutioner er - som modstykke til den offentlige støtte - underkastet et detaljeret regelsæt både med hensyn til opførelsen af byggeriet og den senere drift. Nedenstående tager alene udgangspunkt i de regler, der gælder for almene boligorganisationer, da der kun opføres et yderst begrænset antal almene boliger, som ejes af selvejende institutioner. Dertil kommer, at reglerne vedrørende disse boliger i det væsentlige følger samme regelsæt som de almene boligorganisationer. Det danske støttesystem I det følgende beskrives de offentlige støtteordninger, der vurderes at være omfattet af Kommissionens beslutning fra dvs. støtte til opførelse og drift af almene familie- og ungdomsboliger, som ejes af almene boligorganisationer og selvejende institutioner, jf. nærmere afsnit og afsnit 2 nedenfor. Det er en betingelse for den offentlige støtte, at de pågældende organisationer og selvejende institutioner er godkendt af kommunen til at udøve almen boligvirksomhed efter reglerne i lov om almene boliger mv. De nævnte støtteordninger består i hovedtræk af følgende elementer: Nybyggeri: Kommunale lån på særligt gunstige vilkår til finansiering af byggeriet - grundkapitallån. Kommunale garantier for lån optaget hos et kreditinstitut til finansiering af byggeriet. Støtte fra staten til betaling af en andel af kapitaludgifterne på lånet hos kreditinstituttet - ydelsesstøtte. Støtte fra stat og kommune til nedsættelse af huslejen ungdomsboliger - ungdomsboligbidrag. Støttelementerne gælder både for almene familie- og ungdomsboliger - bortset fra ungdomsboligbidraget, der alene ydes til ungdomsboliger. Omfanget af det støttede byggeri (antallet af tilsagn og boliger) besluttes lokalt af kommunerne på baggrund af en vurdering af boligbehovet lokalt hos byggeriets målgrupper. Tilsagnet om offentlig 4

5 støtte til boligorganisationen eller institutionen gives af den kommune, hvor de pågældende boliger fysisk skal ligge. Den offentlige støtte til nybyggeriet beregnes med udgangspunkt i omkostningerne ved byggeriets opførelse (anskaffelsessummen). Generelt gælder, at anskaffelsessummen ikke må overstige særligt fastsatte udgiftsrammer (et maksimumbeløb pr. m 2 boligareal). Anskaffelsessummen finansieres på følgende måde: - Kommunalt grundkapitallån (14 pct.). - Annuitetslån optaget i et kreditinstitut (84 pct.). - Beboerindskud (2 pct.). Kommunen udlåner grundkapitalen til Landsbyggefonden, som videreudlåner til den pågældende organisation/boligafdeling. Grundkapitallånet er rentefrit. Det afdrages, når ejendommens økonomi efter fondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor - f.eks. en stigning i det almindelige lejeniveau. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre. Staten betaler en ydelsesstøtte til kapitaludgifterne på det lån, som boligorganisationen optager hos et kreditinstitut. Lånet optages på almindelige markedsvilkår. Beregningen af den statslige ydelsesstøtte er nærmere beskrevet nedenfor. Kommunen stiller endvidere garanti for den del af kreditinstitutlånet, der har pantesikkerhed udover 60 pct. af ejendommens værdi. Garantien ydes ikke på markedsvilkår. Endelig betaler alle nye lejere et kontant indskud på i alt 2 pct. af anskaffelsessummen ved indflytning. Beløbet tilbagebetales ved fraflytning. Den statslige ydelsesstøtte er beregnet på følgende måde: Beboerne betaler årligt et beløb svarende til 3,4 pct. p.a. af byggeriets anskaffelsessum som ydelse på annuitetslånet. Resten af ydelsen på lånet betales af staten som ydelsesstøtte. Støtten udbetales direkte til det långivende kreditinstitut. Den omtalte beboerbetaling pristalsreguleres med ¾ af den løbende inflation og udgør derfor over tid en stadig stigende del af den samlede ydelse på realkreditlånet. Den offentlige støtte falder i takt hermed for herefter helt at bortfalde, når beboernes egenbetaling svarer til ydelserne på de optagne lån senest når lånet er fuldt tilbagebetalt. Beboernes betaling opreguleres i 35 år. Huslejen nedsættes ikke ved lånets udløb, og en andel af de midler, der frigøres herved, indbetales løbende til Landsbyggefonden. Da Landsbyggefonden er en statslig selvejende institution, som er reguleret ved lov, og Landsbyggefondens midler anvendes bl.a. til en refusion af statslige udgifter til ydelsesstøtte til nybyggeriet (p.t. refunderes 25 pct. af denne), hvorved en del af støtten kan siges at blive tilbagebetalt til staten over tid. Landsbyggefonden anvender herudover de indbetalte midler 5

6 til at finansiere forskellige driftsstøtteordninger til fordel for problemramte boligafdelinger, jf. nærmere nedenfor. De resterende midler, der frigøres, skal indbetales til en dispositionsfond i boligorganisationen. Dispositionsfondens midler anvendes efter gældende regler til tilsvarende formål, som Landsbyggefonden yder støtte til. Der eksisterer lovgivningsmæssig hjemmel for, at staten kan forlange, at ydelsesstøtten helt eller delvis bringes til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau. Denne mulighed er dog hidtil aldrig benyttet, jf. nærmere afsnit nedenfor. For ungdomsboliger kan stat og kommune tillige yde et særligt bidrag til nedsættelse af huslejen i nybyggede ungdomsboliger - ungdomsboligbidrag. Bidraget, som ikke er tidsbegrænset., ydes med et fast årligt beløb pr. m 2 bruttoetageareal. Beløbet udgør i ,-kr. pr. m 2 bruttoetageareal. Staten kan på tilsvarende betingelser, som gælder for ydelsesstøtten, bringe udbetaling af ungdomsboligbidraget helt eller delvis til ophør. Drift: Udover de ovenfor nævnte støtteordninger gælder følgende driftsstøtteordninger. Skattefritagelse de almene boligorganisationer er generelt fritaget for at betale selskabsskat. Støtte fra Landsbyggefonden i form af tilskud og lån på ikke markedsbestemte vilkår til nedbringelse af huslejen i problemramte boligafdelinger. Støtte fra kommunen i form af tilskud, samt lån og garantier på ikke-markedsbestemte vilkår til lignende formål, som fonden yder støtte til. Den nævnte støtte gælder både for almene familie- og ungdomsboliger. Om det enkelte støtteelementer bemærkes i øvrigt: Skattefritagelsen gælder generelt for de omtalte organisationer, og den er ikke tidsbegrænset. Landsbyggefondens driftsstøtteordninger skal bidrage til en opretning af boligafdelinger, der har fået problemer af økonomisk, social eller anden karakter. Ordningerne er reguleret nærmere i lovgivningen samt i administrative forskrifter, der er udstedt med hjemmel heri. Støtte bliver givet i form af lån, tilskud og ydelsesstøtte på det annuitetslån, som boligorganisationen optager i et kreditinstitut. Generelt gælder, at støtten bliver givet til formål, der ellers fuldt ud skulle finansieres af beboerne gennem deres huslejebetalinger. Boligorganisationen kan ikke anvende driftsstøtten til andre formål end dem, støtten er givet til. De kommunale driftsstøtteordninger består hovedsageligt i en medfinansiering af de formål, som Landsbyggefonden yder støtte til. 6

7 1. Gennemførelsen af kommissionens beslutning 1.1 Overdragelse Overdragelsens juridiske form Boligorganisationernes formål og virksomhed er reguleret i lovgivningen (lov om almene boliger m.v.) samt i administrative forskrifter udstedt med hjemmel i denne lov De involverede virksomheder og det omfattede område Følgende boligorganisationer (virksomheder) er omfattet af Kommissionens beslutning almene boligorganisationer (der ejer almene familie- og ungdomsboliger) selvejende institutioner (der ejer almene ungdomsboliger). Almene boligorganisationer og selvejende institutioner kan også eje almene ældreboliger, men udlejning af disse boliger vurderes på linje med de kommunalt ejede og regionalt ejede almene ældreboliger som ikke omfattede aktiviteter, jf. afsnit 2 nedenfor. Beskrivelsen nedenfor tager som nævnt indledningsvis udgangspunkt i de almene boligorganisationer. Den almene boligsektor omfatter ca boliger, svarende til ca. 1/5 af den samlede boligbestand i Danmark på i alt ca. 2,7 mio. boliger Arten og varigheden af forpligtelserne til offentlig tjeneste Boligorganisationerne hovedformål er ifølge lov om almene boliger at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere byggeri, som er omfattet af lov om almene boliger (eller tidligere byggestøttelove). Et af de centrale hensyn bag denne lovgivning er at sikre, at boligorganisationerne stiller et tilstrækkeligt antal boliger af en passende kvalitet og til en husleje, som er rimelig, til rådighed for befolkningsgrupper, der ellers vil have vanskeligt ved at skaffe en bolig på markedsvilkår. Loven forpligter almene boligorganisationer til at udleje almene familieboliger til boligsøgende med et behov for en bolig af den pågældende art. Udlejningen af ledige almene familieboliger skal som udgangspunkt ske efter en venteliste, der er åben for alle boligsøgende uanset indkomst. Ventelistesystemet er indført for at sikre et åbent og objektivt tildelingssystem. Årsagen til, at alle boligsøgende kan komme i betragtning til en almen familiebolig, er ønsket om en alsidig beboersammensætning i de almene boligområder. Det har i over 50 år været et centralt hensyn i dansk boligpolitik, at man skal undgå stigmatiseret byggeri med en ensidig beboersammensætning, fordi det har en række uheldige følgevirkninger. Det er også dette hensyn, der i dag ligger bag indsatsen mod sociale og etniske ghettoer i de almene boligområder. 7

8 Vanskeligt stillede samfundsgrupper, der af økonomiske eller andre grunde er ude af stand til at skaffe sig en bolig på markedsvilkår, udgør de facto langt hovedparten af beboerne i den almene boligsektor, og denne del af befolkningen er da også som nævnt den helt centrale målgruppe for sektoren. Boligorganisationerne er - i modsætning til de private udlejere - forpligtet til at give kommunen anvisningsret til mindst 25 pct. af de ledige almene familieboliger med henblik på at løse boligsociale opgaver i kommunen. Der kan aftales op til 100 pct. kommunal anvisningsret, hvilket er sket i nogle kommuner. Den kommunale anvisningsret er en undtagelse til ventelistesystemet, idet kommunerne anviser de ledige boliger efter en konkret behovsvurdering af den boligsøgende. Almene ungdomsboliger skal udlejes til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov herfor. Disse boliger udlejes således heller ikke med udgangspunkt i en venteliste, men på baggrund af en vurdering af behovet i hvert enkelt tilfælde. Kommunen har anvisningsret til almene ungdomsboliger i samme omfang som til almene familieboliger. Den nævnte lovgivning indeholder herudover en række detaljerede regler/pligter vedr. organisationernes drift, herunder huslejefastsættelse, økonomi, regnskabsaflæggelse og beboerindflydelse mv. Særligt om huslejefastsættelsen gælder, at denne er omkostningsbestemt - dvs. der må ikke opkræves højere husleje end de omkostninger, der er forbundet med driften af boligerne (balanceleje). Organisationerne er afskåret fra at oppebære en fortjeneste ved udlejningen af boligerne og fra at budgettere med et overskud (non-profit virksomhed). Det offentlige fører tilsyn med, at boligorganisationerne overholder de fastsatte regler. Tilsynet er forankret i den kommune, hvor boligorganisationen eller afdelingen er beliggende. Kommunen kan bl.a. påbyde boligorganisationen at hæve eller nedsætte huslejen for at sikre overholdelsen af reglerne om balanceleje. Kommunen kan desuden, hvis det skønnes nødvendigt, sætte boligorganisationerne helt eller delvis under administration Arten af eventuelle eksklusive eller særlige rettigheder, virksomhederne har fået indrømmet Der er en meget lang tradition for at yde offentlig støtte til socialt boligbyggeri i Danmark. Det nuværende støttesystem har i hovedtræk været gældende siden midten af 1960`erne. Den offentlige støtte til nybyggeriet ydes med henblik på at realisere den ovenfor nævnte målsætning, herunder navnlig at muliggøre en udlejning af passende boliger til en husleje, som byggeriets målgrupper kan betale. Derudover gælder nogle supplerede driftsstøtteordninger, som tjener samme formål dvs. at sikre en passende boligstandard til en rimelig husleje. De pågældende ordninger administreres primært af Landsbyggefonden, der anses for at være en selvejende statslig institution. Både nybyggeristøtten og driftsstøtten er tidsbegrænsede ordninger i forhold til den enkelte boligorganisation. 8

9 Udover den nævnte støtte er organisationer med ansvar for socialt boligbyggeri undtaget fra at betale selskabsskat. Denne ordning, som også har været gældende i en lang årrække, modsvares ligesom de øvrige støtteelementer af de særlige forpligtelser, som påhviler boligorganisationerne, herunder forbudet mod at oppebære en fortjeneste i forbindelse med udlejningen, jf. pkt ovenfor. Skattefriheden er ikke tidsbegrænset. De omtalte støtteordninger er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet om det danske støttesystem og i afsnit 2 nedenfor Parametrene for beregning, kontrol og revision af kompensationen Den offentlige støtte til nybyggeriet beregnes med udgangspunkt i omkostningerne ved byggeriets opførelse (anskaffelsessummen). Generelt gælder, at anskaffelsessummen ikke må overstige særligt fastsatte udgiftsrammer (et maksimumbeløb pr. m 2 boligareal). Den offentlige støtte består af følgende elementer: Ydelsesstøtte til nedbringelse af ydelserne på det annuitetslån, som boligorganisationerne optager til finansiering af byggeriets anskaffelsessum, en garanti på en del af det nævnte lån, samt et særligt rente- og afdragsfrit lån (grundkapitallån), som ligeledes optages til finansiering af anskaffelsessummen. Den sidste del af anskaffelsessummen betales af beboerne selv i form af kontante beboerindskud. Beboernes ydelser på annuitetslånet er i lovgivningen fastsat som en procentandel af den samlede anskaffelsessum. Den offentlige støtte til lånet udgør herefter forskellen mellem den fastsatte beboerbetaling og den resterende ydelse på dette. Beboernes egenbetaling - og dermed den offentlige støtte - er fra starten fastsat på et niveau, som vurderes at være tilstrækkelig til at boligorganisationerne kan udleje boligerne til byggeriets målgrupper. Beboernes egenbetaling opreguleres automatisk efter nærmere fastsatte regler. Den offentlige støtte falder i takt hermed for herefter helt at bortfalde, når beboernes egenbetaling svarer til ydelserne på de optagne lån senest når lånet er fuldt tilbagebetalt. Beboernes betaling opreguleres i 35 år. Hvis den offentlige støtte ikke blev givet, ville beboerne fra starten skulle betale den fulde ydelse på de lån, der optages til byggeriets finansiering. Dette ville medføre huslejer af en sådan størrelse, at lejlighederne ikke ville kunne udlejes til de nævnte målgrupper. Støtten er med andre ord øremærket til huslejenedsættelse for beboerne. Når det optagne lån er udløbet, nedsættes beboernes huslejebetaling ikke. 2/3 af de midler, som herved frigøres, tilbageføres til Landsbyggefonden/staten, som bl.a. refunderer en del af den statslige ydelsesstøtte til nybyggeri og i øvrigt støtter den almene sektor, hvorved midlerne fastholdes i sektoren. Kredsløbet mellem boligorganisationen og Landsbyggefonden er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet om det danske støttesystem. 9

10 Den nævnte særlige (supplerende) driftsstøtte, som primært ydes af Landsbyggefonden, skal ses som en konkret nødhjælp til organisationer, der enten har fået eller vurderes at kunne få væsentlige økonomiske og/eller sociale problemer med deraf følgende udlejningsvanskeligheder, som er så alvorlige, at de truer afdelingens fortsatte beståen. Også denne støtte er øremærket til huslejenedsættelse for beboerne. Øremærkningen betyder samtidig, at boligorganisationen ikke kan anvende den offentlig støtte til andre formål. For ydelsesstøttens vedkommende sikres dette ved, at staten betaler støtten direkte til det långivende kreditinstitut. Kreditinstituttet har typisk pant i ejendommen og udbetaler lånet i takt med byggeriets opførelse. For grundkapitallånets vedkommende påser boligorganisationens revisor i forbindelse med revisionen af byggeregnskabet, at lånebeløbet anvendes til at dække omkostningerne i forbindelse med byggeriets opførelse. Byggeregnskabet, som skal indeholde samtlige udgifter og indtægter i forbindelse med byggeriets opførelse, skal sammen med revisors påtegning indsendes til den kommune, som har givet tilsagnet om den offentlig støtte De foranstaltninger, der er truffet for at undgå og sikre tilbagebetaling af en eventuel overkompensation Som nævnt ovenfor er støtten til nybyggeriet indrettet således, at byggeriet fra starten er født med en støtte, der skal reducere beboernes betaling af ydelser på de lån, der optages til byggeriets finansiering. Støtten er således fra starten øremærket huslejenedsættelser for beboerne. Samtidig reduceres den offentlige støtte automatisk over tid for helt at bortfalde efter en årrække, der svarer til det optagne låns løbetid. Der foretages løbende tilpasninger af det generelle støtteniveau i det almene byggeri. Den nævnte tilpasning sker dog ikke i henhold til egentlige revisionsbestemmelser i lovgivningen. Den omtalte lovgivningsmæssige opfølgning er medvirkende til at sikre, at der kun ydes den støtte, som er nødvendig og tilstrækkelig til at tilgodese boligorganisationernes formål og særlige forpligtelser. Der er i lovgivningen krav om, at de almene boligorganisationer skal drive boligerne forsvarlig og effektivt. Der er endvidere krav om, at administrationsomkostningerne skal holdes på det lavest mulige niveau, samtidig med at beboernes interesser skal tilgodeses. Boligorganisationen er foruden den almindelige regnskabsmæssige revision underkastet særlige regler om forvaltningsrevision. Boligorganisationernes revisor påser i forbindelse med sin gennemgang af boligorganisationens regnskaber, at disse særlige forpligtelser er opfyldt. Regnskabsmaterialet indsendes hvert år til gennemgang i den tilsynsførende kommune. Disse regler er medvirkende til at forebygge økonomiske problemer i boligorganisationerne og dermed sikre, at den ydede støtte fortsat opfylder sit formål. Samtidig reduceres behovet for tilførsel af særlig driftsstøtte fra Landsbyggefonden. I den forbindelse bemærkes, at Landsbyggefonden 10

11 normalt kun yder driftsstøtte, hvis der er alvorlige økonomiske problemer, og hvis den tilsynsførende kommune medvirker økonomisk. Da den offentlige støtte til nyt alment byggeri som nævnt fra starten er fastsat til et niveau, der er skønnet nødvendigt og tilstrækkeligt til, at boligorganisationerne kan leje boligerne ud til byggeriets målgrupper, da støtten videre er låst fast på et enkelt omkostningselement - nemlig byggeriets anskaffelsessum - og da støtten løbende aftrappes for derefter helt at bortfalde, opstår der ikke spørgsmål om overkompensation og dermed heller ikke om tilbagebetaling af støtte. Der er i lovgivningen hjemmel til at bringe de løbende støtteudbetalinger (ydelsesstøtten) helt eller delvis til ophør, hvis ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau. Under tilsvarende betingelser kan kræves, at tilbagebetalingen af de rente- og afdragsfri lån, som er ydet i forbindelse med byggeriets opførelse (grundkapitallån), påbegyndes tidligere end forudsat. De nævnte muligheder for at regulere støttevilkårene er ikke hidtil udnyttet i praksis, dels på grund af den nævnte automatiske aftrapning af ydelsesstøtten, dels fordi ældre byggerier typisk har et større renoverings- og vedligeholdelsesbehov end nye byggerier, og disse arbejder skal betales af beboerne gennem stigninger i deres huslejebetalinger. Til det samlede billede hører som nævnt også, at beboernes huslejebetaling ikke nedsættes, når annuitetslånet er udamortiseret (udløbet). I stedet indbetales 2/3 af de frigjorte midler til Landsbyggefonden. 1.2 Kompensationens størrelse Om størrelsen af støtten - kompensationen henvises til bemærkningerne ovenfor. Boligorganisationernes hovedformål er som nævnt at opføre, udleje, administrere, vedligeholde og modernisere byggeri, som er omfattet af lov om almene boliger (eller tidligere byggestøttelove). Derudover kan boligorganisationerne ifølge den nævnte lov udføre begrænsede aktiviteter, som har en naturlig tilknytning til boligerne og administrationen af disse, eller som er baseret på den viden, boligorganisationen har oparbejdet gennem sin virksomhed (sideaktiviteter). Der er udstedt et regelsæt, som udtømmende beskriver, hvilken accessorisk virksomhed (sideaktiviteter) boligorganisationerne kan udøve udover hovedvirksomheden. For en række sideaktiviteter gælder, at disse skal indgå i særlige sideaktivitetsafdelinger, der er økonomisk uafhængige af boligorganisationen og af boligafdelingerne. Der skal aflægges særskilte regnskaber for disse afdelinger, og der er fastsat en række særregler for disse sideaktivitetsafdelinger. Hovedsigtet er at sikre, at økonomiske mellemværender mellem boligorganisationen og de nævnte afdelinger foregår på markedsbestemte vilkår. For visse sideaktiviteter gælder skærpede krav, idet disse kun må foregå i selvstændige selskaber (et aktieselskab eller anpartsselskab), der er skattepligtige. Boligorganisationens indskud i disse selskaber skal ske efter markedsøkonomiske investeringsprincipper med henblik på at opnå en 11

12 normal forrentning af de investerede midler. Selskaberne er fuldt skattepligtige. Hovedsigtet med disse regler er at undgå konkurrenceforvridning. For enkelte sideaktiviteter, der enten ligger meget tæt på boligorganisationens kerneaktiviteter (hovedformål) uden dog at være kerneaktiviteter, eller har et meget begrænset omfang, stilles ikke krav om udskillelse hverken i en særlig afdeling af boligorganisationen eller i et selvstændigt, skattepligtigt selskab. Både den tilsynsførende kommune og boligorganisationens revisor skal påse, at boligorganisationen ikke udøver andre aktiviteter end de tilladte hoved- og sideaktiviteter, samt overholder de særlige regler om økonomisk adskillelse af sideaktiviteter, der overvejende er af kommerciel karakter, fra boligorganisationens øvrige aktiviteter Overkompensation Som nævnt ovenfor er den offentlige støtte til nybyggeri indrettet således, at der kun ydes den støtte, der er nødvendig, for at boligorganisationerne kan varetage deres boligsociale forpligtelser. Systemet overvåges løbende. Den løbende offentlige støtte aftrappes automatisk over en årrække for derefter helt at bortfalde, hvorefter der løbende indbetales til Landsbyggefonden, der bl.a. refunderer en andel af den statslige ydelsesstøtte til nybyggeri. Således som støtteordningen konkret er tilrettelagt, opstår der således ikke spørgsmål om overkompensation og dermed heller ikke om tilbagebetaling af støtte. Der er som nævnt fastsat regler, der sikrer, at de konkrete boligorganisationer ikke anvender støtten til andre formål end huslejenedsættelser for beboerne Overvågning og årlige rapporter Der henvises til besvarelsen af pkt. 1.3 ovenfor. 2. Anvendelsesområde og statistiske oplysninger om tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse Vedhæftede tabel 1 og tabel 2 indeholder en række statistiske oplysninger om de støtteordninger, der som tidligere nævnt er omfattet af Kommissionens beslutning fra 2005, jf. afsnit og afsnit Nybyggeri o.l.: Det fremgår bl.a. af tabel 1, at der i årene 2006 og 2007 er blevet givet tilsagn om offentlig støtte for henholdsvis i alt 896,4 mio. kr. og for i alt 105,4 mio. kr. til byggeri af almene familie- og almene ungdomsboliger. Årene 2006 og 2007 var af forskellige årsager atypiske. I 2006 blev der 12

13 givet mange tilsagn til byggeri af almene boliger, medens der i 2007 blev givet usædvanligt få tilsagn. Derfor er gennemsnittet for årene tillige medtaget i tabellen. I de samlede beløb ovenfor er ikke medtaget almene ældreboliger, herunder plejeboliger. Målgruppen for denne boligtype er ældre og personer med handicap, og ordningen vurderes bl.a. af denne grund at kunne sidestilles med sociale sikringsordninger, der ikke er omfattet af statsstøttereglerne. Værdien af kommunale garantier til de lån, som de almene boligorganisationer optager, er ikke medtaget i tabellen. De nævnte garantier er nærmere beskrevet ovenfor i afsnittet om det danske støttesystem. Støtte til en række ordninger, som er ophørt, men hvor løbende støtte stadig udbetales i henhold til tidligere støttetilsagn, er heller ikke medtaget i oversigten. Disse ordninger udfases over tid typisk i forbindelse med, at de realkreditlån, hvortil støtten ydes, udamortiseres (udløber). Som eksempler herpå kan nævnes ungdomsboliger ejet af selvejende institutioner, som har fået støttetilsagn efter den tidligere byggestøttelovgivning. Udover den ovenfor nævnte ordning vedr. almene ældreboliger gælder yderligere nogle støtteordninger, som heller ikke vurderes at være omfattet af statsstøtteordningen, og som derfor heller ikke fremgår af tabel 1. Det drejer sig om følgende ordninger: Friplejeboliger ejet af private bygningsejere/organisationer. Ordningen sidestilles med sociale sikringsordninger på grund af målgruppen (plejekrævende ældre). Byfornyelse, herunder navnlig renovering af bygninger mv. - ejet af private ejere/udlejere. Støtten skal sikre borgerne gode, sunde og tidssvarende boliger. Formålet med denne lovgivning er således af social/sundhedsmæssig karakter (dvs. en aktivitet af ikkeøkonomisk karakter). 13

14 Tabel 1: Støtte til nybyggeri mv. ydet af stat og kommuner i 2006 og Støtteordning Mio. kr. Antal boliger Gns ) Støtte pr. bolig i 1000 kr. Mio. kr. Antal boliger Støtte pr. bolig i 1000 kr. Mio. kr. Familieboliger 1) 751, ,6 80, , ,1 Ungdomsboliger 1) 122, ,4 0, ,4 130,8 Renovering af ungdomsboliger 1) 23,0 25,0 59,6 I alt 896,4 105, ,5 Ældreboliger 1) 2) 3.309, ,7 92, , ,4 Servicearealtilskud 235,7 24,0 173,0 til ældreboliger Total 4.441,6 222, ,9 Landsbyggefonden 3) ,0-35, ,8 Nettoudgift 2.303,6 130, ,1 Boligydelse, almene 4.817, , , , boliger 4) Boligsikring, almene , , , boliger 5) Noter: 1) Støtten vedrører almene boliger ejet af almene boligorganisationer og selvejende institutioner. Støtten består af ydelsesstøtte og grundkapitalindskud. Ydelsesstøtten er opgjort, som om den ville være blevet udbetalt i tilsagnsåret som et engangstilskud. Grundkapitalindskuddet er skønsmæssigt fordelt på boligtyper. 2) Støtten vedrører ældreboliger ejet af almene boligorganisationer, kommuner, regioner samt selvejende institutioner. 3) Landsbyggefondens bidrag er opgjort, som om det ville være blevet udbetalt i tilsagnsåret som et engangstilskud 4) Boligydelse (direkte støtte til beboerne) til pensionister i almene boliger udgør 59,4 pct. af de samlede udgifter til boligydelse. Det er antaget, at antallet af personer i almene boliger udgør samme andel af samtlige personer, der modtager boligydelse. 5) Boligsikring (direkte støtte til beboerne) til personer i almene boliger udgør 57,7 pct. af de samlede udgifter til boligsikring. Det er antaget, at antallet af personer i almene boliger udgør samme andel af samtlige personer, der modtager boligsikring. 6) Fordelingen på boligtyper er foretaget skønsmæssigt. Drift: Som nævnt suppleres de nævnte ordninger af særlige driftsstøtteordninger, der primært administreres af Landsbyggefonden. Det fremgår af tabel 2, at Landsbyggefonden i årene 2006 og 2007 har ydet i alt henholdsvis 879,3 mio. kr. og 1.055,3 mio. kr. i støtte til almene boligafdelinger. Almene boligafdelinger kan bestå af både almene familie-, ungdoms- og ældreboliger. De udbetalte beløb til de førstnævnte to 14

15 boligtyper - der som nævnt er omfattet af Kommissionens beslutning - er derfor noget mindre end de anførte tal. Kommunerne kan yde driftsstøtte til lignende formål som Landsbyggefonden. Støtten ydes typisk som en kommunal medfinansiering af projekter, som støttes af Landsbyggefonden. Det vurderes, at der er tale om et yderst begrænset støttebeløb. Tabel 2: Støtte til almene boligafdelinger ydet af Landsbyggefonden i 2006 og Mio. kr Udlån Driftslån 1) 131,0 122,1 Lån til frikøb af hjemfald 19,9 14,2 Udbetalinger Driftssikring 2) 0,5 0,4 Beboerrådgivere 14,5 14,8 Kapitaltilførsel mv. 174,8 262,8 Huslejesikring 3) 138,6 146,4 Huslejebidrag 136,1 132,2 Huslejestøtte ( 91a) 0,0 8,1 Social og forebyggende 0,0 32,9 indsats Ydelsesstøtte, renovering 263,9 321,4 Udlån og udbetalinger i alt 879, ,3 Noter: 1) I forbindelse hermed er der ydet driftslån fra kommunerne på 18,1 mio. kr. i 2006 og 2,6 mio. kr. i ) I forbindelse hermed er der ydet driftssikring fra staten på 0,9 mio. kr. i 2006 og 0,8 mio. kr. i 2007 samt fra kommunerne på 0,5 mio. kr. i 2006 og 0,4 mio. kr. i 2007 i henhold til tidligere tilsagn. 3) I forbindelse hermed er der ydet huslejesikring fra staten på 14,9 mio. kr. i 2006 og 13,7 mio. kr. i 2007 i henhold til tidligere tilsagn. Kilde: Landsbyggefondens årsrapport 2006 og Individuel boligstøtte: Udover de ovenfor nævnte støttemuligheder er der i lov om individuel boligstøtte fastsat regler om individuel boligstøtte til beboerne. Støtten ydes i form af lån til betaling af beboerindskud i alment byggeri og tilskud til betaling af den løbende husleje. Støtten er afhængig af den boligsøgendes indkomst og udbetales direkte til den enkelte lejer med henblik på at reducere dennes husleje. Der kan også ydes individuel boligstøtte til lejere i andre boligformer, herunder til beboere i rent private udlejningsejendomme. Boligstøttereglerne har karakter af at være en social sikringsordning, der skal medvirke til at sikre økonomisk dårligt stillede adgang til boligmarkedet. Denne form for støtte ydes direkte til beboerne og ordningen vurderes af samme grund at falde uden for EU s statsstøtteregler. De offentlige udgifter til individuel boligstøtte til personer i almene boliger fremgår af tabel 1, under punkterne Boligydelse, almene boliger og Boligsikring, almene boliger. 15

16 Medens de ovenfor nævnte støtteordninger generelt nedsætter huslejen for beboerne i den pågældende boligafdeling, ydes den individuelle boligstøtte til nedsættelse af huslejen for de beboere, hvis husstandsindkomst ligger under nærmere fastsatte indkomstgrænser. De forskellige støtteordninger medvirker således hver på sin måde til at sikre, at boligerne kan betales af byggeriets målgruppe - og til en alsidig beboersammensætning i alment byggeri og dermed til at undgå segregering og ghettodannelser på boligmarkedet. 16

17 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse B. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitaler Indledende bemærkninger Det er de danske myndigheders opfattelse, at der ikke findes ordninger inden for det danske hospitalsvæsen, som falder inden for meddelelsens anvendelsesområde. Baggrunden for denne antagelse er, at det danske sundhedsvæsen er offentligt styret, og de offentlige udgifter til sundhed finansieres over skatterne. Den enkelte borgers økonomiske status, tilknytning til arbejdsmarkedet eller personlige forsikringsmæssige forhold har i Danmark ingen betydning for adgangen til det offentlige sundhedsvæsens ydelser. Sygehusydelserne tilbydes vederlagsfrit. Der er således ikke i Danmark inden for det offentlige sygehusvæsen tale om en aktivitet, hvor brugeren (patienten), en sygekasse eller et forsikringsselskab betaler en modydelse i form af brugerbetaling, som modsvarer den leverede hospitalsydelse. I det følgende beskrives hovedtrækkene af det danske sundhedsvæsen, hvorefter der følger et par bemærkninger i relation til Kommissionens beslutning af 28. november Det danske sundhedsvæsen i hovedtræk Det offentlige danske sundhedsvæsen består af hhv. den primære og sekundære sundhedssektor. Den primære sundhedssektor består af: De privatpraktiserende sundhedspersoner under den offentlige sygesikring (alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger, fysioterapeuter mfl.) De kommunale sundhedsordninger: hjemmesygeplejen, den kommunale tandpleje og de forebyggende sundhedsordninger Den sekundære sundhedssektor består af sygehusvæsenet. Det offentlige danske sundhedsvæsen finansieres over skatterne. Den enkelte borgers økonomiske status, tilknytning til arbejdsmarkedet eller personlige forsikringsmæssige forhold har ingen betydning for adgangen til sundhedsvæsenets ydelser. Staten har ansvaret for på landsplan at fastlægge de overordnede sundhedspolitiske værdier og mål for det offentlige sundhedsvæsen. På den baggrund foretager Folketinget den retlige regulering af sundhedsvæsenets forhold i form af lovgivning m.v., ligesom sektorens økonomi - gennem årlige økonomiaftaler - er underlagt en overordnet samfundsmæssig styring. De statslige myndigheder øver herudover i samspil mellem regioner, kommuner og andre parter på området indflydelse på sundhedsvæsenets udvikling gennem aftaler, rådgivning, oplysningsvirksomhed m.v. Regionerne har ansvaret for driften af sygehusvæsenet og administrationen af den offentlige sygesikring. Regionerne står således for langt den største del af virksomheden inden for det samlede offentlige sundhedsvæsen. De enkelte regionsråd prioriterer indsatsen og fastlægger det lokale serviceniveau inden for rammer, der er fastsat i lovgivningen m.v. Kommunerne varetager på sundhedsområdet først og fremmest hjemmesygeplejen, børne- og omsorgstandplejen og en række sundhedsordninger for børn og unge. Endvidere løser kommunerne enkelte administrative opgaver for sygesikringen, som udstedelsen af sygesikringsbeviser. De 17

18 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse enkelte kommunalbestyrelser prioriterer ligeledes indsatsten og fastlægger det lokale serviceniveau inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen m.m. Driftsmæssigt er sundhedsvæsenet organiseret enten som offentlige institutioner og klinikker eller som liberale erhverv, der drives med offentlige tilskud efter overenskomst med de offentlige myndigheder. Sygehusvæsenet består i hovedsagen af regionalt ejede sygehuse. I henhold til sygehusloven skal regionerne yde vederlagsfri behandling ved sit sygehusvæsen. Udover på regionernes egne sygehuse ydes der vederlagsfri behandling ved visse private non-profit specialsygehuse, jf. sundhedslovens 79, stk. 2. Som led i løsningen af sine opgaver kan en region samarbejde med andre regioner og indgå overenskomst med private institutioner som led i opgaveløsningen, jf. sundhedslovens 75, stk. 1 og 2. I visse tilfælde kan der endvidere gives tilladelse til vederlagsfri behandling i udlandet. Omvendt ejer og driver udbyderne i primærsektoren praktiserende læger, tandlæger, fysioterapeuter m.fl. selv deres klinikker, men finansieres i varierende grad af regionerne efter overenskomsterne mellem den offentlige sygesikring og de forskellige faggruppers organisationer. Disse sundhedspersoner er således private erhvervsdrivende, der honoreres efter centralt forhandlede overenskomster af regionerne for varetagelse af en væsentlig del af det regionale sundhedstilbud. Den offentlige sygesikring yder vederlagsfri lægehjælp hos alment praktiserende læger og ved speciallæger samt yder tilskud til en række andre ydelser. Undtaget herfra er alene det begrænsede antal personer, der har valgt den særlige sikringsordning (sygesikringsgruppe 2). Der findes ikke i dansk sundhedslovgivning eller i EU en definition eller en entydig forståelse af, hvilke behandlinger der skal ske på sygehus. Den lægefaglige udvikling og udviklingen af medicinsk udstyr indebærer, at der til stadighed arbejdes på afgrænsning/udlægning af hospitalsopgaver til (special)lægepraksis. Bemærkninger i relation til Kommissionens beslutning Det er de danske myndigheders opfattelse, at finansieringen af de offentlige sygehuse i Danmark ikke kan betragtes som statsstøtte eller kompensation for offentlig tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse. Der er tale om tjenesteydelser, som ikke kan anses for omfattet af statsstøttereglerne i artikel 87. Som følge heraf ses Altmark Trans-dommen og Kommissionens beslutning af 28. november 2005 ikke at omhandle forhold svarende til finansieringen og organiseringen af det offentlige sygehusvæsen i Danmark. I Danmark er sygehusdrift helt overvejende en skattefinansieret offentlig egenproduktion inden for det regionale system. Sygehusydelserne tilbydes som nævnt vederlagsfrit, idet brugeren (patienten) ikke betaler en modydelse i form af brugerbetaling. De regionale sygehuse tilhører regionerne og finansiering af sygehusenes drift sker direkte via den enkelte regions budget. Der er ikke tale om nogen overførsel af økonomiske midler fra én juridisk person til en anden, ligesom budgettets bevilling til sygehusdrift ikke kan betragtes som en kompensation. 18

19 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse På indtægtssiden i de regionale budgetter indgår tilskud fra staten i form af generelle bloktilskud. Disse tilgår imidlertid de respektive regioner som sådan og dermed ikke de regionale sygehuse som øremærket statsstøtte til sygehusdrift. I Kommissionens beslutning redegøres der bl.a. for beregning af kompensationens størrelse, rimelig fortjeneste og kontrol med overkompensation. Det fremgår heraf, at en rimelig forrentning af (egen)kapital er et moment, som skal tillægges vægt. Disse begreber giver imidlertid ikke i en dansk kontekst mening, hverken i forhold til de regionale sygehuse eller til regionerne som sådan, idet ingen af disse har nogen (egen)kapital, som skal forrentes med henblik på hospitalsdrift, og idet finansieringen af sygehusenes drift ikke anses for kompensation. Ministeriet skal endvidere gøre opmærksom på, at medlemsstaterne i medfør af EF-Traktatens artikel 152, stk. 5, har ansvaret for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og medicinsk behandling. I lyset af ovennævnte bemærkninger er det Danmarks vurdering, at der ikke i Danmark findes ordninger for kompensation for offentlig tjeneste ydet til hospitalet, som er omfattet af Kommissionens beslutning af 28. november

20 Transportministeriet C. Kompensation for offentlig tjeneste ydet til lufthavne Bornholms Lufthavn Bornholms Lufthavn er en regional kategori D lufthavn beliggende på øen Bornholm. Lufthavnen er ejet af den danske stat nærmere bestemt Statens Luftfartsvæsen (SLV), som ligeledes er ansvarlig for driften af lufthavnen. Lufthavnen modtager årligt et driftsstøttebeløb via Finansloven. Det fremgår af Kommissionens beslutning af 13. juli 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF- Traktatens art. 86, stk. 2, at lufthavne i kategori D (regionale lufthavne med under passagerer årligt), der har til opgave at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse, er fritaget for forpligtelsen til forudgående anmeldelse. Den kompensation der ydes for offentlig tjeneste, og som udgør statsstøtte anses ifølge beslutningen for at være forenelig med fællesmarkedet, forudsat at visse betingelser er opfyldt. I Kommissionens retningslinjer for finansiering af lufthavne og statslig startstøtte til luftfartsselskaber, som opererer fra regionale lufthavne (2005/C 312/01) henvises ligeledes til fritagelsen for at anmelde kompensation til kategori D lufthavne som anført i Kommissionens beslutning af 13. juli Der er i den forbindelse i overensstemmelse med ovenfor nævnte Kommissionens retningslinjer af 28. november 2005 samt Kommissionens beslutning af 13. juli 2005 udarbejdet en aftale mellem SLV og Bornholms Lufthavn om forpligtelser til offentlig tjeneste på Bornholms Lufthavn. Kontrakten vedr. kompensationen til Bornholms Lufthavn er gældende fra 1. januar 2007 og løber indtil udgangen af Det fremgår af aftalen, hvilke forpligtelser lufthavnen pålægges. Det fremgår endvidere, hvorledes kompensationen fastsættes, og at den ikke må overstige, hvad der er nødvendigt for at dække omkostningerne ved at opfylde forpligtelserne. Kompensationen reguleres årligt pr. 1. januar. Med henblik på at sikre, at Bornholms Lufthavn ikke overkompenseres, er det fastsat i aftalen, at lufthavnen har pligt til at tilbagebetale eventuel overkompensation, såfremt den overstiger 10 %. I forbindelse med overvågning og opfølgning på eventuel overkompensation har SLV til enhver tid fuld adgang til alle økonomiske data, hvilket gør det muligt at følge omkostningsudviklingen samt sikre, at der ikke foregår ulovlig krydssubsidiering. Det er Rigsrevisionen der reviderer SLVs regnskab og dermed også Bornholms Lufthavns regnskab. Bornholms Lufthavns årsrapport indgår som en del af SLVs årsrapport. Bornholms Lufthavn i 2006 fik en økonomisk kompensation på mio. kr. 15,8. I 2007 udgjorde kompensationen kr. I 2008 er kompensationen fastsat til kr. Den store forskel mellem 2006 og 2007 fremkommer som følge af ændring af bevillingsprincip i 2007, idet Staten overgik til omkostningsbaseret bevilling. Odense Lufthavn S.m.b.a. og Sønderborg Lufthavn A/S Odense Lufthavn S.m.b.a. ejes af Odense, Nordfyns og Kerteminde Kommune og drives som et kommunalt fællesskab. Sønderborg Lufthavn drives af aktieselskabet Sønderborg Lufthavn A/S, som bl.a. ejes af Sønderborg Kommune. 20

RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE

RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE RAPPORT OM DANMARKS ANVENDELSE AF KOMMISSIONENS BESLUTNING AF 20. DECEMBER 2011 OM TJENESTEYDELSER AF ALMINDELIG ØKONOMISK INTERESSE juni 2014 2/16 INDHOLD Indledning...3 A. Kompensation for offentlig

Læs mere

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden

Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden SIDE 3 l 12 Regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden Indberetning, registrering og administration

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v UDKAST Dato: 5. december 2013 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2013-3229 Sagsbeh.: lni Dok id: 421062 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v (Ommærkning af almene ældre- og almene familieboliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger

Ændring af lov om almene boliger og lov om leje af almene boliger Til samtlige kommuner Til de almene boligorganisationer Dato: 22. marts 2013 Kontor: Lovsekretariatet Almene boliger Sagsnr.: 2012-2652 Sagsbeh.: Karin Laursen Dok id: 383113 Ændring af lov om almene boliger

Læs mere

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN)

REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN (LANDSDISPOSITIONSFONDEN) Nakskov Almene Boligselskab, afd. Rosenparken Foto : LBF SIDE 3 l 8 REGULATIV OM SÆRLIG DRIFTSSTØTTE M.V. FRA LANDSBYGGEFONDEN

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven

SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven SILKEBORG KOMMUNE Etablering af botilbud efter serviceloven og efter almenboligloven Nedenstående beskrivelse forudsætter en kommunal etablering og omfatter efter aftale med Silkeborg Kommune alene forholdene

Læs mere

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje

Penge til lejligheden. Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Når du bor i almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 2 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til

2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli Forslag. til 2012/1 LSF 3 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2017 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2160 Fremsat den 3.

Læs mere

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden

Almene boliger finansiering og husleje. Penge til lejligheden Almene boliger finansiering og husleje Penge til lejligheden I en almen bolig, bestemmes huslejen af to slags omkostninger: 1 Driftsomkostninger (ejendomsskatter, forsikringer, udvendig vedligeholdelse,

Læs mere

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger

Notat. boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere. Indhold. 1. Kommunal anvisning til boliger i almene boligafdelinger Notat Boliger til hjemløse og socialt udsatte borgere SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd offentliggjorde den 15. september 2015 rapporten Hjemløshed i Danmark 2015. Af rapporten fremgår det,

Læs mere

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes, Pkt.nr. 12 Seniorbofællesskabet Olleøre/Solkilden skema A. 323564 Indstilling: Borgmesterkontoret indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: 1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger

Læs mere

Uddrag af serviceloven:

Uddrag af serviceloven: NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1

Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.10 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 SYGEDAGPENGE 5.71 Sygedagpenge På denne funktion registreres alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge,

Læs mere

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007

INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FEBRUAR 2007 INDBETALINGER TIL LANDSDISPOSITIONSFONDEN FRA ALMENE BOLIGAFDELINGER, SELVEJENDE ÆLDREBOLIGINSTITUTIONER SAMT KOMMUNALE OG REGIONALE ÆLDREBOLIGER

Læs mere

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011

Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr lni 15. december 2011 Ministeriet for By, Boliger og Landdistrikter Almene boliger J.nr. 2009-903 lni 15. december 2011 Notat om etablering af fælleslokaler og beboerhuse på tværs af afdelinger/ejerformer 1. Indledning Dette

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen

Tilsynet med det støttede boligbyggeri. Politisk Beslutningskompetenceplan. Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen Tilsynet med det støttede boligbyggeri Politisk eslutningskompetenceplan Godkendt den xx.xx.xxxx af Kommunalbestyrelsen 1 Indhold Politisk eslutningskompetenceplan... 1 Styrelsesvedtægten:... 3 Generelle

Læs mere

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes:

I medfør af 11 c i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr af 21. august 2007, som ændret ved lov nr. 375 af 27. maj 2008, fastsættes: BEK nr 590 af 20/06/2008 (Gældende) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0304-8800-0001 Senere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. NOTAT Dato: 8. december 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: lni Dok id: 565516 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler)

Læs mere

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler.

Dette notat indeholder alene reglerne for selve støtten og forholder sig ikke til de bygningstekniske regler. NOTAT Dato Borgmestersekretariatet Notat til Økonomiudvalget om regler for opførelse og finansiering af almene boliger/støttet byggeri Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge Økonomiudvalget har bedt om at få udarbejdet

Læs mere

Den Europæiske Unions Tidende L 312/67

Den Europæiske Unions Tidende L 312/67 29.11.2005 Den Europæiske Unions Tidende L 312/67 KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation

Læs mere

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri

Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om boligbyggeri LOV nr 273 af 19/03/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2012-2652 Senere

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 19 Offentligt HØRINGSUDKAST Dato: 19. november 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene

Læs mere

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C

ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde Århus C ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. H. H. Seedorffs Stræde 3-5. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 19. marts 2004 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. Jørn

Læs mere

BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE

BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Budget- og regnskabssystem 4.5.4 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004/Budget 2005 BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Udgifter og indtægter vedrørende personlig

Læs mere

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse

PWC DEN 21. JANUAR 2014. Særlige støtteordninger og regnskabsførelse PWC DEN 21. JANUAR 2014 Særlige støtteordninger og regnskabsførelse Muligheder for støtte Boligsociale aktiviteter/huslejestøtte (boligsocial indsats) Renoveringsstøtte Kapitaltilførsel, herunder fællespuljetilskud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Svar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29.

Svar: Indledning. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt. Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29. Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 17 Offentligt Talepapir til brug for samråd i Boligudvalget den 29. november 2006 DET TALTE ORD GÆLDER Spørgsmål: Der ønskes en generel drøftelse af de lejeretlige

Læs mere

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København

Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Hvorfor lykkes de i Danmark? - almene boliger og boligpolitiske udfordringer i København Center for Byplanlægning Indledning Lykkes de så i Danmark? Hvad er vores udfordringer? Københavnske tendenser.

Læs mere

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted

COK Alment byggeri temamøde om almene boliger. Ringsted COK Alment byggeri temamøde om almene boliger Ringsted Den 31. august 2016 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Xx august 2016 Bemærkninger til lovforslaget EM 2016/xx Almindelige bemærkninger 1. Indledning Inatsisartut vedtog i 1993 at oprette et boligselskab til at administrere Selvstyrets udlejningsboliger. En

Læs mere

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune

Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune Sammenlægning af kommunalt ejede almene ældreboliger i Frederikssund Kommune 1. Opgave I forbindelse med godkendelse af budget og husleje for kommunalt ejede almene ældreboliger (beslutning i Velfærdsudvalget

Læs mere

Erklæring vedrørende kommunegarantier

Erklæring vedrørende kommunegarantier Erklæring vedrørende kommunegarantier Nedenstående udfyldes af ansøgeren til anlægstilskuddet. Projektets titel (kort titel som projektet kan identificeres ud fra): Ansøgers navn, adresse m.v. CVR-nr.:

Læs mere

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011

Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Landsbyggefonden og dens støttemuligheder Almene Boligdage 3. sept. 2011 Indhold - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Hvor kommer pengene fra - Kassen er tom hvordan kan

Læs mere

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med

3. gebyrer og afgifter i forbindelse med REGULATIV om salg af almene familieboliger SIDE 3 l 8 Regulativ om SALG AF ALMENE FAMILIEBOLIGER I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 j, har bestyrelsen for Landsbyggefonden med godkendelse fra

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af t.kr. svarende til 79 t.kr. eller ca. 11 kr. pr. m² boligareal (7.333 m²). Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 89, Assentoft 6 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 Svar på Spørgsmål 3 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 L 205 på Spørgsmål 3 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København

Læs mere

Socialministeriet 5. november 2006

Socialministeriet 5. november 2006 Socialministeriet 5. november 2006 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om anvendelsen af den almene boligsektors midler og den fremtidige

Læs mere

Bilag 3. Krav til regnskaber mv.

Bilag 3. Krav til regnskaber mv. Bilag 3 Krav til regnskaber mv. Indholdsfortegnelse 1. PLIGT TIL AT UDARBEJDE SÆRSKILTE REGNSKABER... 3 2. UDVEKSLING AF YDELSER MELLEM AKTIVITETER... 3 3. OMKOSTNINGSFORDELING... 3 4. INDTÆGTSFORDELING...

Læs mere

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3

Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej Randers SØ. Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 Randersegnens Boligforening u.k. (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening (v/dab), afdeling 51, Purhus 3 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig vurdering

Læs mere

Bekendtgørelse om salg af almene familieboliger

Bekendtgørelse om salg af almene familieboliger BEK nr 227 af 01/03/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2011-3761 Senere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. Lovforslag nr. L 108 Folketinget 2014-15 Fremsat den 14. januar 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Støtte til

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 BYB Alm.del Bilag 27 Offentligt Høringsudkast Dato: 8.12 2014 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-3030 Sagsbeh.: pel Dok id: Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU Alm.del Bilag 58 Offentligt L 29 (som fremsat): lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og realkreditloven. (Nedsættelse af den kommunale

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love Ændringsforslag

Læs mere

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger

Kompetenceplan. Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9. Administrationsgrundlag B I G O U Bemærkninger Kompetenceplan Lov om individuel boligstøtte Schultz Information VERSION 9 = Sagsbehandler TML = Teamleder/fagansvarlig AFL = Afsnits-/Afdelingsleder/Sektionsleder AFC = Afdelingschef UDV = Udvalg B =

Læs mere

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk

Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk Studiestræde 50 1554 København V Telefon 3376 2000 Telefax 3376 2005 lbf @ lbf.dk w w w. lbf.dk REGULATIV OM PROVENUFONDEN REGULATIV OM PROVENUFONDEN 1 I medfør af lov om almene boliger m.v., 96 o, har

Læs mere

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011

Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Landsbyggefondens opgaver Kredskonference 1. kreds 26. marts 2011 Workshop - Hvorfor har vi en landsbyggefond (LBF)? - Hvem bestemmer over LBF? - Kassen er tom hvordan kan der så uddeles penge? - Hvad

Læs mere

Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner

Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner Samtlige kommuner og amtskommuner m.fl. Dato: 19. december 2003 Kontor: 1.ø.kt. J.nr.: 2002-2544-25 Sagsbeh.: jsn Fil-navn: Orienteringsskrivelse om ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 23. februar 2010 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 23. februar 2010 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende

Læs mere

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v. NOTAT Dato: 10. marts 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2014-10334 Sagsbeh.: Lars Nielsen Dok id: 574797 Sociale klausuler om uddannelses og praktikaftaler og arbejdsklausuler i almene byggerier m.v.

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012

Finansieringsmuligheder. Mandag den 11. juni 2012 Finansieringsmuligheder Mandag den 11. juni 2012 Hvilke finansieringsmuligheder er der i en renoveringssag? Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond bl.a. løbende ydelsesstøtte

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

Socialudvalget L 80 - Bilag 18 Offentligt

Socialudvalget L 80 - Bilag 18 Offentligt Socialudvalget L 80 - Bilag 18 Offentligt Folketingets Socialudvalg, Folketinget, Christiansborg, 1240 København K. Ministeren Holmens Kanal 22 1060 København K Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk

Læs mere

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo.

Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. Statsforvaltningen udtaler, at Køge Kommune ikke har handlet i strid med reglerne i forbindelse med fastsættelse af leje i plejeboligerne Møllebo. 07-08- 2008 De har rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Workshop 3 Handler om økonomi

Workshop 3 Handler om økonomi Workshop 3 Handler om økonomi Hvad skal vi igennem Regelsæt og kompetencefordeling for den økonomiske styring af boligorganisationen og dens afdelinger Samspillet for at sikre økonomien til den daglige

Læs mere

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor)

2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016. Forslag. til. (Styring og finansiering af den almene boligsektor) 2008/1 LSF 208 (Gældende) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Indenrigs- og Socialministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialministeriet, j.nr. 2009-2697 Fremsat den 22. april 2009 af indenrigs

Læs mere

Birkebo III Skema A ansøgning

Birkebo III Skema A ansøgning 1 Nr. : Birkebo III Skema A ansøgning Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/26885 Byrådet Udskrift af E-mail fra Arup og Hvidt - Birkebo III -Skema A -ansøgning maj 2015 Birkebo III Skema A ansøgning

Læs mere

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Notat til Statsrevisorerne om orientering om nedlæggelsen af Kontaktudvalget for Offentlig Revision og videreførelsen af samarbejdet om revisionen af den offentlige sektor December 2008 RIGSREVISORS FAKTUELLE

Læs mere

Godkendelse af 25 nye almene familieboliger og renovering af 29 almene familieboliger i Svenstrup bymidte, Svenstrup Boligforening afd.

Godkendelse af 25 nye almene familieboliger og renovering af 29 almene familieboliger i Svenstrup bymidte, Svenstrup Boligforening afd. Punkt 11. Godkendelse af 25 nye almene familieboliger og renovering af 29 almene familieboliger i Svenstrup bymidte, Svenstrup Boligforening afd. 1 - Skema A 2016-049065 By- og Landskabsudvalget indstiller

Læs mere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere

Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Boliger til udsatte, herunder hjemløse borgere Kommunerne oplever vanskeligheder ved at finde velegnede boliger til socialt udsatte borgere, herunder borgere med misbrugsproblemer og psykiske problemer.

Læs mere

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler

Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Opkrævning af finansieringsbidrag til ATP fra produktionsskoler Private arbejdsgivere, der er moms- eller lønsumsregistreret, skal betale de finansieringsbidrag, der følger af følgende love: Lov om Lønmodtagernes

Læs mere

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt

Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Boligudvalget 2008-09 BOU alm. del Bilag 74 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af Karen Jespersen HØRINGSUDKAST 3. APRIL 2009 Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene

Læs mere

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014

Støttet byggeri. Temadag i Kolding. Den 20 marts 2014 Støttet byggeri Temadag i Kolding Den 20 marts 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice Håndbøger

Læs mere

Anvendelse af grundkapital

Anvendelse af grundkapital Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 29. januar 2016 Sagsbehandler Charlotte Snedker Poulsen E-mail csp@esbjergkommune.dk Anvendelse af grundkapital 2015-2019 Esbjerg Kommune ønsker grundlæggende en almen sektor,

Læs mere

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE

BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE BILAG 1: FORTROLIGT PROJEKTER UDVALGT I DIALOGBASERET KONKURRENCE INDHOLD: PLACERING OG BAGGRUND S. 2-3 FALKEVEJ S. 4-5 LERSØ PARKALLÉ S. 6-7 ØKONOMI OG STATUS FOR UDMØNTNING S. 8 1 PLACERING FALKEVEJ

Læs mere

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret )

Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden. til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) Regulativ om tilskud fra Landsbygge fonden til forbedrings- og opretnings arbejder mv. ( egen trækningsret ) SIDE 3 l 8 Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedringsog opretnings arbejder mv.

Læs mere

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014

Alment byggeri drift. Temadag i Århus. den 4. sep. 2014 Alment byggeri drift Temadag i Århus den 4. sep. 2014 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49191450, 61454919 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008

Finansieringsmuligheder. Tirsdag den 26. august 2008 Finansieringsmuligheder Tirsdag den 26. august 2008 Overblik over finansieringsmuligheder Boligorganisationen Dispositionsfond Arbejdskapital Afdelingen Henlagte midler Besparelse på henlæggelser Bortfald

Læs mere

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer

Bekendtgørelse om regnskab og revision efter lov om byfornyelse og udvikling af byer BEK nr 168 af 04/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 24. januar 2017 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-325

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Budget- og regnskabssystem side 1

Budget- og regnskabssystem side 1 Budget- og regnskabssystem 4.5.0 - side 1 Hovedkonto 5 Social- og sundhedsvæsen Denne hovedkonto omfatter udgifter og indtægter på social- og sundhedsområdet. Hovedkontoen er opbygget således, at ydelser,

Læs mere

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift.

Spørgsmål 8 Ministeren bedes oplyse, hvad der menes med udtrykket i 6 a forsvarlig og effektiv drift. Boligudvalget 2008-09 L 208 Spørgsmål 7 Offentligt Boligudvalget Til: Indenrigs- og socialministeren Dato: 4. maj 2009 Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål: L 208 Forslag til

Læs mere

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis

Forslag. Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis Lovforslag nr. L 209 Folketinget 2016-17 Fremsat den 3. maj 2017 af sundhedsministeren (Karen Ellemann, fg.) Forslag til Lov om forlængelse af økonomiprotokollatet for almen praksis 1. Økonomiprotokollat

Læs mere

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25.

Indstilling. Hejredalskollegiets fremtid. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø. Aarhus Kommune. Den 25. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 25. juli 2011 Teknik og Miljø og Borgmesterens Afdeling 1. Resume Hejredalskollegiet er omfattet af helhedsplanen for Gellerupparken

Læs mere

REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER

REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER SIDE 3 l 8 REGULATIV OM TILSKUD TIL BOLIGSOCIAL INDSATS I UDSATTE ALMENE BOLIGAFDELINGER I medfør af lov om almene boliger

Læs mere

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet.

Svar: [INDLEDNING] Tak for invitationen til dette samråd og tak for ordet. Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 248 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 2. maj 2011 Talepapir til åbent samråd i ERU alm. del den 3. maj 2011 Samrådsspørgsmål AC af 6. april 2011 stillet af Orla

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Fremsat den xx. december 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ophævelse af lov om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende Lov nr. 596 af 12. juni 2013

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00

Læs mere

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger

Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Fredensborg Kommune temamøde om almene boliger Kokkedal Den 26. maj 2015 Kontakt og E-mailservice Inge-Lis Kalum Schou kalum@pc.dk tlf. 49 19 14 50 Inge-lis-kalum.weebly.com Rådgivning Kurser E-mail nyhedsservice

Læs mere

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F.

Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Dato 7. april 2015 Dok.nr. 43742-15 Sagsnr. 15-3813 Ref. Arnfred Bjerg Dokumentet er ajourført den 19. maj 2015 med yderligere alternativer Senarie D. E. og F. Økonomiberegning for opførelse af 30 almene

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk amkh@sum.dk Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker for muligheden for at

Læs mere

Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder

Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.XII.2006 K(2006)5844 endelig Vedr.: Statsstøtte nr. N 314/2006 Danmark Eftergivelse af gæld for socialt udsatte personer til offentlige virksomheder Hr. udenrigsminister

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1)

Bekendtgørelse om tilskud til sundhedsydelser uden for sygehusvæsenet købt i eller leveret fra andre EU/EØS-lande 1) BEK nr 1660 af 27/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 7. maj 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1300570 Senere ændringer

Læs mere

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²).

Ydelse, støttede realkreditlån, 1. fulde år udgør ca. 3,6 % af 2.271 t.kr. svarende til 82 t.kr. eller ca. 6 kr. pr. m² boligareal (12.965 m²). Randersegnens Boligforening u.k (v/dab) v/ Randersbolig Marsvej 1 8960 Randers SØ Randersegnens Boligforening u.k (v/dab), afdeling 37, Nørhald 1 I henhold til aftale har fonden foretaget en foreløbig

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet

Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet STRUKTURKOMMISSIONEN Sekretariatet Dato: J. nr.: Fil-navn: Økonomi- og Erhvervsministeriet. Mindre sektoranalyse af opgaver på boligområdet I notatet er foretaget en gennemgang af de love på boligområdet,

Læs mere

3. Betingelserne gælder for alle tilsagn og tilskud, hvor der henvises til 'Betingelser for tilskud til danske Eurostars-deltagere'.

3. Betingelserne gælder for alle tilsagn og tilskud, hvor der henvises til 'Betingelser for tilskud til danske Eurostars-deltagere'. Betingelser for tilskud til danske deltagere i Eurostars-projekter godkendt før 1. marts 2015 Innovationsfonden Bredgade 40 Nedenstående tilskudsbetingelser udgør sammen med tilsagnet med bilag, opslagsteksten

Læs mere

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål

Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål Vedtægter for Arbejdernes Boligforening, Rugårdsvej 52, 5000 Odense C tlf. 6612 4201. Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Arbejdernes Boligforening Odense Stk. 2. Organisationen

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v.

Bekendtgørelse om drift af almene boliger m.v. BEK nr 1540 af 16/12/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2013-4128 Senere

Læs mere

Husleje- og udgiftsstatistik 2006

Husleje- og udgiftsstatistik 2006 LANDSBYGGEFONDEN April 2009 Husleje- og udgiftsstatistik 2006 Indhold Forord...... 2 Datagrundlag... 3 Husleje og udgiftsstatistik 2006... 5 Del 1. Huslejen 2006... 7 Del 2. De almene boligafdelingers

Læs mere

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP

STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP STYRINGSDIALOG BOLIGSELSKABET AKB TAASTRUP AKB Taastrups afdelinger i Høje-Taastrup Taastrupgård Blåkildegård Taastrup Valhøj Taastrupgård Opførelsesår: 1972 913 boliger, etagebyggeri Blåkildegård Opførelsesår:

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1)

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet 1) 2013/1 LSV 33 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, j.nr. 1107823 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 20.

Læs mere

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag.

2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen) Forslag. 2009/1 LSF 61 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2017 Ministerium: Kulturministeriet Journalnummer: Kulturministeriet, j.nr. 2004-24647-22. Fremsat den 11. november 2009 af kulturministeren (Carina Christensen)

Læs mere

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI

TILSYNET MED STØTTET BYGGERI - 1 - EJENDOMSFORVALTNINGEN TILSYNET MED STØTTET BYGGERI Til: Byrådet Dato: 25. juni 2004 Notat Emne.: Evaluering af retningslinier for alment nybyggeri Notatet omhandler en evaluering af de eksisterende

Læs mere