RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) DEL C INDSIGELSE AFSNIT 2

Transkript

1 RETNINGSLINJER FOR UNDERSØGELSE AF EF-VAREMÆRKER I KONTORET FOR HARMONISERING I DET INDRE MARKED (VAREMÆRKER OG DESIGN) DEL C INDSIGELSE AFSNIT 2 IDENTITET OG RISIKO FOR FORVEKSLING KAPITEL 2 SAMMENLIGNING AF VARER OG TJENESTEYDELSER Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Relevans Nice-klassifikationen: et udgangspunkt Nice-klassifikationen som klassifikationsværktøj Nice-klassifikationens struktur og metodologi Konklusioner, der kan drages af strukturen i Nice-klassifikationen Ændringer i klassificeringen af varer/tjenesteydelser OHIM-databasen for sammenligning af varer/tjenesteydelser Definition af varer og tjenesteydelser (terminologi) Varer Tjenesteydelser Produkter Bestemmelse af varerne/tjenesteydelserne Den korrekte ordlyd Det relevante omfang Betydningen af varer/tjenesteydelser Objektiv fremgangsmåde Begrundelse Identitet Generelle principper Fuldstændig identitet: identiske udtryk eller synonymer Delvis identitet Det ældre mærke omfatter de samme varer/tjenesteydelser som det angrebne mærke Det angrebne mærke omfatter de samme varer/tjenesteydelser som det ældre mærke Overlapning Praksis for anvendelsen af de generelle angivelser i klasseoverskrifterne Lighed mellem varer og tjenesteydelser Generelle principper Lighedsfaktorer Afgrænsning af relevante faktorer De specifikke lighedsfaktorer Art Anvendelsesformål Anvendelsesmetode Komplementaritet Konkurrenceforhold Distributionskanal Relevant kundekreds Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 2

3 3.2.8 Sædvanlig oprindelse (producent/leverandør) Forbindelse mellem forskellige faktorer Indbyrdes forhold mellem faktorerne Den enkelte faktors betydning Forskellige typer af sammenligninger: varer med varer, tjenesteydelser med tjenesteydelser og varer med tjenesteydelser Grad af lighed Specifikke spørgsmål vedrørende ligheden mellem varer og tjenesteydelser Dele, komponenter og tilbehør Råmateriale og halvforarbejdede varer Tilbehør Installation, vedligeholdelse og reparation Rådgivning Udlejning og leasing Leje/leasing over for beslægtede tjenesteydelser Udlejning/leasing over for varer - de er i princippet altid forskellige Bilag II Specifikke brancher Kemiske produkter, farmaceutiske præparater og kosmetiske produkter Kemiske produkter (klasse 1) over for kemikalier (klasse 3 og 5) Farmaceutiske præparater over for farmaceutiske præparater Farmaceutiske præparater over for diætetiske præparater tilpasset medicinsk brug Farmaceutiske præparater over for kosmetiske produkter Farmaceutiske præparater over for tjenesteydelser Automobilindustrien Elektriske apparater/instrumenter Mode- og tekstilindustrien Rå eller halvforarbejdede materialer over for færdigvarer Tekstilvarer (klasse 24) over for beklædningsgenstande (klasse 25) Beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning (klasse 25) Modetilbehør Sportsbeklædning, fodtøj og hovedbeklædning (klasse 25) over for gymnastik- og sportsartikler (klasse 28) Modedesign (klasse 42), skrædderydelser (klasse 40) over for beklædningsgenstande (klasse 25) Fødevarer, drikkevarer og restauranter Ingredienser i færdigretter Hovedingrediens Ikkealkoholholdige drikke (klasse 32) over for alkoholholdige drikke (dog ikke øl) (klasse 33) Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 3

4 5.4 Øl (klasse 32), alkoholholdige drikke (dog ikke øl) (klasse 33) Tilvejebringelse af mad og drikke over for mad og drikke Tjenesteydelser til støtte for andre virksomheder Detailhandelstjenester Detailhandelstjenester over for en hvilken som helst vare: forskellig Detailhandelstjenester i tilknytning til specifikke varer over for detailhandelstjenester i tilknytning til samme specifikke varer: lav grad af lighed Detailhandelstjenester i tilknytning til specifikke varer over for detailhandelstjenester i tilknytning til forskellige eller lignende specifikke varer: forskellig Detailhandelstjenester over for detailhandelstjenester eller detailhandelstjenester i tilknytning til specifikke varer: identiske Detailhandelstjenester i tilknytning til specifikke varer over for detailhandelstjenester i tilknytning til andre specifikke varer: lighed Tjenesteydelser, der er omfattet af de samme principper Tjenesteydelser, der ikke er omfattet af de samme principper Finansielle tjenesteydelser Bankvirksomhed (klasse 36) over for forsikringsvirksomhed (klasse 36) Ejendomsmæglervirksomhed (klasse 36) over for finansiel virksomhed (klasse 36) Kreditkort (klasse 9) over for finansielle tjenesteydelser (klasse 36) Transport Transport af varer (klasse 39) over for en hvilken som helst vare Pakning og opbevaring af varer (klasse 39) over for en hvilken som helst vare Informationsteknologi Computere og software (klasse 9) over for programmering (klasse 42) Apparater til optagelse, transmission og gengivelse af lyd eller billede, computere og software (klasse 9) over for telekommunikationsvirksomhed (klasse 38) Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 4

5 1 Indledning 1.1 Relevans Sammenligningen af varer og tjenesteydelser er primært relevant for vurderingen af, hvorvidt de er identiske, jf. artikel 8, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen, og risikoen for forveksling, jf. artikel 8, stk. 1, litra b), i samme forordning. En af de vigtigste betingelser i artikel 8, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen er, at varerne/tjenesteydelserne skal være identiske, mens det i artikel 8, stk. 1, litra b), kræves, at varerne/tjenesteydelserne skal være identiske eller ligne hinanden. Hvis det fastslås, at alle varer/tjenesteydelser er forskellige, er en af betingelserne i artikel 8, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen derfor ikke opfyldt, og indsigelsen skal afvises uden at komme ind på de resterende afsnit i afgørelsen 1. Kriterierne for vurdering af, om varerne eller tjenesteydelserne er identiske eller af lignende art, kunne også spille en rolle, når der er anmodet om bevis for brug, og når beviserne skal vurderes for at fastslå, om indsigeren har fremlagt bevis for brugen af de varer/tjenesteydelser, der er registreret. Det er navnlig vigtigt at fastslå, om de varer og tjenesteydelser, for hvilke mærket er blevet brugt, henhører under den kategori af varer og tjenesteydelser, for hvilke mærket var registreret, eller kun har lighed med dem eller endog er forskellige fra dem (se Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 6, Bevis for brug). På tilsvarende vis kunne bevis for brugen af varer/tjenesteydelser også være relevant ved undersøgelsen af en påstand om en høj grad af særpræg. I sådanne tilfælde er det ofte nødvendigt for undersøgeren at besvare spørgsmålet om, hvorvidt den høje grad af særpræg omfatter de varer/tjenesteydelser, for hvilke det ældre mærke nyder beskyttelse, og som er relevante for det konkrete tilfælde, dvs. som er blevet anset for at være identiske eller af lignende art som de varer/tjenesteydelser, der var omfattet af det angrebne EF-varemærke (se Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 2, Dobbelt identitet og risiko for forveksling, kapitel 4, Særpræg). Endvidere spiller resultatet af sammenligningen af varer/tjenesteydelser en vigtig rolle for fastlæggelsen af den del af kundekredsen, for hvilken der er risiko for forveksling. Den relevante kundekreds tages også i betragtning i forbindelse med de varer/tjenesteydelser, der anses for at være identiske eller af lignende art (se Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 2, Dobbelt identitet og risiko for forveksling, kapitel 6, Relevant kundekreds og grad af opmærksomhed). Sammenligningen af varer/tjenesteydelser kan også være relevant i henhold til artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen, hvorefter varerne/tjenesteydelserne skal være identiske, eller der skal være en tæt forbindelse eller handelsmæssig ækvivalens mellem dem (se Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 3, Varemærkeindehaverens agents uberettigede indgivelse af EF-varemærkeansøgning (artikel 8, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen) og i henhold til de gældende bestemmelser i den nationale lovgivning, jf. artikel 8, stk. 4, i EFvaremærkeforordningen, da varer/tjenesteydelser som er identiske eller af lignende art ofte er en betingelse for, at brugen af et yngre varemærke kan forbydes (se Retningslinjerne, del C, Indsigelse, afsnit 4, Rettigheder i henhold til artikel 8, stk. 4, i EF-varemærkeforordningen). 1 Sammenligningen af varer og tjenesteydelser er ligeledes relevant i forbindelse med ugyldighedssager, da et registreret EF-varemærke i henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), i EF-varemærkeforordningen erklæres ugyldigt, når betingelserne i artikel 8, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen er opfyldt. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 5

6 1.2 Nice-klassifikationen: et udgangspunkt De varer/tjenesteydelser, der skal sammenlignes, er kategoriseret i henhold til Niceklassifikationen. Nice-klassifikationen består på nuværende tidspunkt af 34 klasser (1-34) til kategorisering af varer og 11 klasser (35-45) til kategorisering af tjenesteydelser Nice-klassifikationen som klassifikationsværktøj Nice-klassifikationen blev etableret med henblik på at harmonisere den nationale klassifikationspraksis. Den første udgave trådte i kraft i Selv om den har gennemgået adskillige revisioner, halter den undertiden bagefter de hurtige ændringer i produktudviklingen på markederne. Endvidere er overskrifternes ordlyd undertiden uklar og upræcis. Det fremgår udtrykkeligt af regel 2, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen, at Nice-klassifikationen kun tjener administrative formål og ikke i sig selv danner grundlag for at drage konklusioner med hensyn til, hvorvidt varer og tjenesteydelser er identiske. Den omstændighed, at de respektive varer og tjenesteydelser er opført i den samme klasse i Nice-klassifikationen, er ikke i sig selv en indikation for lighed. Eksempler Levende dyr er forskellige fra blomster (klasse 31). Annonce- og reklamevirksomhed er forskellig fra varetagelse af kontoropgaver (klasse 35). End ikke den omstændighed, at to specifikke varer/tjenesteydelser falder ind under den samme generelle angivelse i en klasseoverskrift, er i sig selv afgørende for, om de ligner hinanden: biler og cykler anses ikke for at være af lignende art, selv om de begge henhører under befordringsmidler i klasse 12. Endvidere anses varer og/eller tjenesteydelser, der er anført i forskellige klasser, ikke nødvendigvis for at være forskellige (se dom af 16. december 2008, sag T-259/06, Manso de Velasco, præmis 30-31). Eksempler Kødekstrakter (klasse 29) er af lignende art som krydderier (klasse 30). Arrangering af rejser (klasse 39) er af lignende art som midlertidig indkvartering (klasse 43) Nice-klassifikationens struktur og metodologi Uanset regel 2, stk. 4, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen kan klassifikationen tjene som værktøj til identifikation af fælles træk ved visse varer/tjenesteydelser. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 6

7 Mange klasser i Nice-klassifikationen er struktureret efter faktorer, såsom funktion, sammensætning og/eller anvendelsesformål, der kan være relevante ved sammenligningen af varer/tjenesteydelser. F.eks.: Klasse 1 omfatter kemiske produkter og er primært baseret på deres kemiske egenskaber (art) frem for på deres specifikke anvendelse. Derimod omfatter klasse 3 alle varer, der enten er rengøringsmidler eller til personlig hygiejne eller pleje. Selv om de afhængigt af deres art også kan være klassificeret som kemiske produkter, er det deres specifikke formål, der muliggør en sondring og dermed en anden klassifikation. Det skyldes ligeledes deres art, at de fleste varer fremstillet af læder er klassificeret i klasse 18, mens tøj fremstillet af læder henhører under klasse 25, eftersom det tjener et meget specifikt formål, nemlig som beklædningsgenstande og beskyttelse mod vejrliget Konklusioner, der kan drages af strukturen i Nice-klassifikationen Strukturen i klasseoverskrifterne er ikke ensartet og følger ikke den samme logik. Nogle klasser består kun af én generel angivelse, der pr. definition allerede omfatter næsten alle varer/tjenesteydelser i denne klasse (klasse 15: musikinstrumenter, klasse 38: telekommunikationsvirksomhed). Visse andre omfatter mange generelle angivelser, hvoraf nogle er meget brede og andre meget specifikke. F.eks. indeholder overskriften i klasse 9 mere end 30 udtryk lige fra videnskabelige apparater og instrumenter til ildslukningsapparater. Der er undtagelsesvist klasseoverskrifter med generelle angivelser, som omfatter en anden generel angivelse og dermed er identiske, f.eks. omfatter forbindsstoffer i klasse 5 plastre i klasse 5. Dette er navnlig tilfældet, når en bestemt angivelse i en klasseoverskrift kun er nævnt for at præcisere, at den ikke tilhører en anden klasse, selv om den allerede er medtaget i en anden bredere angivelse i klasseoverskriften. : Klæbemidler til industrielle formål er medtaget under kemiske produkter til industrielle formål i klasse 1. Henvisningen hertil har navnlig til formål at adskille dem fra klæbemidler henhørende under klasse 16, der er beregnet til papirvarer og husholdningsbrug. Konklusion: Nice-klassifikationen indeholder angivelser, der kan anvendes ved vurderingen af, om varer/tjenesteydelser er identiske eller af lignende art. Dens struktur og indhold er dog ikke sammenhængende. Derfor skal hver overskrift eller hvert specifikt udtryk analyseres efter den specifikke klasse, som den/det er klassificeret under. Som tidligere nævnt har Nice-klassifikationen primært til formål at kategorisere varer/tjenesteydelser til administrative formål og er ikke afgørende for sammenligningen af dem Ændringer i klassificeringen af varer/tjenesteydelser Normalt foretages der ved hver revision af Nice-klassifikationen ændringer i klassificeringen af varer/tjenesteydelser (navnlig overførsel af varer/tjenesteydelser mellem forskellige klasser), eller ordlyden af overskrifterne ændres. I sådanne tilfælde skal fortegnelsen over de varer/tjenesteydelser, som er omfattet af såvel det ældre som det angrebne mærke, fortolkes i overensstemmelse med den udgave af Niceklassifikationen, der gjaldt på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 7

8 Juridisk virksomhed blev overført fra klasse 42 til klasse 45 med ottende udgave af Nice-klassifikationen. Disse tjenesteydelsers art har ikke ændret sig. 1.3 OHIM-databasen for sammenligning af varer/tjenesteydelser Databasen for sammenligning af varer og tjenesteydelser er et søgeværktøj, der skal hjælpe og støtte undersøgerne ved vurderingen af ligheden mellem varer/tjenesteydelser. Databasen har til formål at harmonisere praksis for vurdering af lighed mellem varer/tjenesteydelser og sikre konsekvens i indsigelsesafgørelser. Databasen skal konsulteres. Databasen bygger på sammenligningen af konkrete par af varer og tjenesteydelser. Et "par" er en sammenligning af to "udtryk". Et "udtryk" består af et klassenummer fra Nice-klassifikationen (1-45) og et tekstelement, dvs. en konkret vare eller tjenesteydelse (herunder kategorier af varer og tjenesteydelser, såsom "beklædning" eller "uddannelse"). Der er fem mulige resultater af søgningen: identitet, høj grad af lighed, lighed, lav grad af lighed og forskellighed. I tilfælde af forskellige grader af lighed angiver databasen de kriterier, som det fundne resultat bygger på. Databasen ajourføres løbende og revideres om nødvendigt for at skabe en sammenhængende og pålidelig referencekilde. Eftersom databasen giver eller vil give svar på konkrete sammenligninger, er retningslinjerne koncentreret omkring at fastlægge de overordnede principper og deres anvendelse i praksis. 1.4 Definition af varer og tjenesteydelser (terminologi) Varer Forordningen indeholder ingen definition af varer og tjenesteydelser. Selv om Niceklassifikationen indeholder nogle generelle forklaringer vedrørende dette i de indledende bemærkninger, fastlægger den ingen klare kriterier for sondringen mellem varer og tjenesteydelser. I princippet er en vare enhver form for artikel, som kan handles. Varer omfatter råmaterialer (uforarbejdet plastic i klasse 1), halvfabrikata (plastic i ekstruderet form til brug i fabrikation i klasse 17) og færdige produkter (plasticbeholdere til husholdningsbrug i klasse 21). De omfatter varer i naturlig og forarbejdet form, såsom landbrugsprodukter i klasse 31 og maskiner og værktøjsmaskiner i klasse 7. Nogle gange er det dog ikke klart, om varerne kun omfatter materielle fysiske produkter i modsætning til tjenesteydelser, der er immaterielle. Definitionen og dermed omfanget af beskyttelsen er navnlig relevant, når det drejer sig om "varer" som "elektricitet", der er immaterielle. Dette spørgsmål er allerede blevet besvaret under gennemgangen af klassifikation og vil normalt ikke volde problemer ved sammenligningen af varer og tjenesteydelser. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 8

9 1.4.2 Tjenesteydelser En tjenesteydelse er enhver aktivitet eller ethvert gode, som en part kan tilbyde en anden, og som er immateriel(t) og ikke fører til overdragelse af ejerskabet til en fysisk genstand. Reparation af biler er en tjenesteydelse. I modsætning til varer er en tjenesteydelse altid et immaterielt aktiv. Tjenesteydelser omfatter økonomiske aktiviteter, der tilbydes andre, og som ikke henhører under indledende produktion, fremstilling eller salg af varer. Det at være pianist (den aktivitet, der består i at spille piano) er ikke en tjenesteydelse, hvorimod pianoundervisning (tjeneste, der ydes eleven) er en tjenesteydelse. Det at give en pianokoncert er en tjeneste, som pianisten yder arrangøren, og pianokoncerten er en tjeneste, som arrangøren yder publikum. Det at reklamere for sine egne varer er ikke en tjenesteydelse, men det at drive et reklamebureau (tilrettelæggelse af reklamekampagner for andre) er en tjenesteydelse. Udtryk, der figurerer i fortegnelsen, såsom reklamevirksomhed, skal derfor forstås, som om de kun omfatter ovenstående definition af tjenesteydelser. Salg og distribution af egne varer er ikke en tjenesteydelse. Ved tjenesteydelser i detailleddet forstås tjenesteydelser i forbindelse med det faktiske salg af varer, såsom at give kunden mulighed for på en nem måde at se, sammenligne og prøve varen. En indikation for, om en aktivitet skal betragtes som en tjenesteydelse i henhold til varemærkelovgivningen, er dens uafhængige økonomiske værdi, dvs. at den sædvanligvis ydes mod en eller anden form for (økonomisk) modydelse. Alternativt kan det være en ren hjælpeaktivitet, der ydes sammen med eller efter købet af en bestemt vare. Levering, herunder transport af tidligere købte møbler, er ikke en uafhængig tjenesteydelse, som falder ind under transport i klasse 39. Hensigten om at opnå en gevinst er ikke nødvendigvis et kriterium for definitionen af, om en aktivitet kan betragtes som en "tjenesteydelse" (se dom af 9. december 2008, sag C-442/07, Radetzky, præmis 16-18). Det er mere et spørgsmål om, hvorvidt tjenesteydelsen har et uafhængigt markedsområde og kunder, end den måde eller form, hvorpå eller hvori modydelsen i sidste ende finder sted Produkter I almindelig sprogbrug benyttes udtrykket "produkter" for både varer og tjenesteydelser, f.eks. "finansielle produkter" i stedet for finansielle tjenesteydelser. Om et udtryk i almindelig sprogbrug beskrives som et "produkt" er uden betydning for, om produktet klassificeres som en vare eller en tjenesteydelse. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 9

10 1.5 Bestemmelse af varerne/tjenesteydelserne Den korrekte ordlyd Indledningsvis skal den korrekte ordlyd i fortegnelserne over de pågældende varer og/eller tjenesteydelser fastlægges EF-varemærker En ansøgning om et EF-varemærke bekendtgøres på alle officielle EU-sprog (artikel 120, stk. 1, i EF-varemærkeforordningen). På tilsvarende måde udfærdiges alle indførelser i EF-varemærkeregistret på alle disse sprog (artikel 120, stk. 2, i EFvaremærkeforordningen). Såvel ansøgninger som indførelser i registret bekendtgøres i EF-Varemærketidende (regel 85, stk. 1 og 2, i gennemførelsesforordningen til EFvaremærkeforordningen). I praksis kan der lejlighedsvist konstateres uoverensstemmelser mellem: oversættelsen af ordlyden af den fortegnelse over varer og/eller tjenesteydelser, som et EF-varemærke (ansøgningen eller registreringen) omfatter, og som er offentliggjort i EF-Varemærketidende, og den oprindelige ordlyd i den indgivne ansøgning. I tilfælde af en sådan uoverensstemmelse er den endelige udgave af fortegnelsen over varer og tjenesteydelser: teksten på det første sprog, såfremt det første sprog er et af Harmoniseringskontorets officielle sprog teksten på det andet sprog, som ansøgeren har oplyst (se artikel 120, stk. 3, i EF-varemærkeforordningen), såfremt det første sprog i ansøgningen ikke er blandt Harmoniseringskontorets fem officielle sprog. Dette gælder, uanset om EF-varemærket (eller EF-varemærkeansøgningen) er den ældre ret eller den angrebne ansøgning Ældre nationale mærker og internationale registreringer Fortegnelsen over de varer og tjenesteydelser, der var omfattet af de ældre varemærker, som indsigelsen byggede på, skal indsendes på indsigelsesprocedurens sprog (regel 19, stk. 3, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen). Harmoniseringskontoret kræver ingen autoriseret oversættelse og accepterer simple oversættelser udarbejdet af indsigeren eller dennes repræsentant. Harmoniseringskontoret gør normalt ikke brug af sin mulighed for at kræve, at oversættelsen skal bekræftes af en autoriseret officiel oversætter, jf. regel 98, stk. 1, andet punktum, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen. Når repræsentanten tilføjer en erklæring om, at oversættelsen svarer til originalen, vil Harmoniseringskontoret ikke sætte spørgsmålstegn ved det. Den anden part kan dog sætte spørgsmålstegn ved rigtigheden af oversættelsen under den kontradiktoriske del Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 10

11 af sagen. Da oversættelsen skal gengive strukturen i originalen (regel 98, stk. 1, i gennemførelsesforordningen til EF-varemærkeforordningen), kan undersøgeren endvidere opdage åbenlyse uoverensstemmelser (f.eks. at fortegnelsen på originalsproget består af tre udtryk, mens oversættelsen har to sider, osv.). I sådanne tilfælde skal spørgsmålet afklares af undersøgeren i den endelige afgørelse. For internationale registreringer under Madridarrangementet eller -protokollen er det sprog, som den internationale registrering var foretaget på, endeligt (fransk, engelsk eller spansk) Det relevante omfang Sammenligningen af varerne og tjenesteydelserne skal baseres på ordlyden i de respektive fortegnelser over varer og/eller tjenesteydelser. Den faktiske eller tilsigtede anvendelse af de varer og tjenesteydelser, der ikke er anført i fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser, er ikke relevant for undersøgelsen (se dom af 16. juni 2010, sag T-487/08, Kremezin, præmis 71). Hvis der på et gyldigt grundlag anmodes om bevis for brug af det ældre mærke, og det fremlagte bevis kun er fyldestgørende for en del af varerne/tjenesteydelserne i fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser, anses det ældre mærke for kun at være registreret for disse varer/tjenesteydelser (artikel 42, stk. 2, i EFvaremærkeforordningen), og undersøgelsen er derfor begrænset til disse varer/tjenesteydelser (se endvidere afsnit 6, Bevis for brug). Endvidere er det i forbindelse med det ældre mærke kun de varer og tjenesteydelser, som indsigelsen er gyldigt baseret på, der er relevante. Der vil således ikke blive taget hensyn til varer/tjenesteydelser, som ikke kan komme i betragtning på grund af problemer med antagelighed som ikke er ordentligt dokumenteret (f.eks. hvis der kun blev indgivet en delvis oversættelse af fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser) som indsigelsen ikke er eller ikke længere er baseret på. På tilsvarende vis tages kun de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af den ansøgning, som indsigelsen er rettet imod, i betragtning. Derfor vil begrænsninger, foretaget under sagsbehandlingen, af enten fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen, eller af indsigelsens anvendelsesområde eller begge begrænse de varer og tjenesteydelser, der skal sammenlignes. Endvidere kunne der være behov for en analyse af ordlyden af fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser med henblik på at fastlægge omfanget af beskyttelsen af disse varer og tjenesteydelser. Dette er navnlig tilfældet, når udtryk som især, nemlig eller tilsvarende udtryk benyttes for at vise forbindelsen mellem et individuelt produkt og en bredere kategori. Udtryk som især (eller f.eks., såsom, inklusive eller andre tilsvarende udtryk) angiver, at de konkrete varer/tjenesteydelser kun er eksempler på varer i kategorien, og at beskyttelsen ikke er begrænset til dem. Med andre ord opstilles der en Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 11

12 ikkeudtømmende fortegnelse over eksempler (med hensyn til brugen af især henvises til dom af 9. april 2003, sag T-224/01, Nu-tride). På den anden side er udtrykket "nemlig" (eller udelukkende eller et andet tilsvarende udtryk) indskrænkende og begrænser registreringen til kun at omfatte de specifikt anførte varer. F.eks. i tilfældet med kemiske produkter til industrielle formål, dvs. råmaterialer til plastic, er det kun råmaterialer til plastic, der skal sammenlignes med de varer, der er omfattet af det andet mærke. Der mindes om, at brugen af kommaer i fortegnelsen over varer/tjenesteydelser har til formål at adskille varer inden for en tilsvarende kategori. Brugen af semikolon betyder adskillelse mellem udtryk. Adskillelse af udtryk ved forskellig tegnsætning kan føre til ændringer i deres betydning og kan føre til en anderledes vurdering ved sammenligningen af varer/tjenesteydelser. F.eks. betyder indsættelsen af et semikolon i "computersoftware til brug i forbindelse med industrimaskiner; ildslukningsapparater" i klasse 9, at udtrykket ildslukningsapparater skal betragtes som en uafhængig kategori af varer, uanset om hensigten var at beskytte computersoftware, der skal anvendes i forbindelse med industrimaskiner og ildslukningsapparater Betydningen af varer/tjenesteydelser Når ordlyden af de varer og tjenesteydelser, der skal tages i betragtning, er blevet fastlagt, skal deres betydning bestemmes. I nogle tilfælde er den nøjagtige betydning umiddelbart indlysende ud fra fortegnelsen over de varer og/eller tjenesteydelser, der er omfattet af mærkerne, hvor der ofte gives en mere eller mindre detaljeret beskrivelse af varerne og tjenesteydelserne. F.eks. udelukker ordlyden bælter i form af beklædningsgenstande pr. definition sikkerhedseller industribælter. I tilfælde af tvivl om den nøjagtige betydning af de udtryk, der er anvendt i fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser, skal disse udtryk fortolkes både i lyset af Niceklassifikationen og ud fra et kommercielt synspunkt. Derfor er bælter i klasse 25 på grund af deres klassifikation beklædningsgenstande. Såfremt betydningen af udtrykkene i en semantisk sammenhæng, en kommerciel sammenhæng og/eller under Nice-klassifikationen er tvetydige eller giver anledning til tvivl, har deres betydning efter Nice-klassifikationen forrang. F.eks. vedrører beklædningsgenstande "tøj som samlebegreb" og dermed varer, der bæres for at dække kroppen, såsom skjorter, kjoler, bukser osv. Selv om definitionen i standardordbøger ikke udtrykkeligt udelukker fodtøj, fører den omstændighed, at det i Nice-klassifikationen er opført som en separat artikel i samme klasse 25, til den konklusion, at beklædningsgenstande og fodtøj ikke er identiske, men lignende art (stadfæstet ved dom af 13. juli 2004, sag T-0115/02, a (fig), præmis 26). Det betyder dog ikke, at to generelle angivelser i én og samme klasseoverskrift aldrig kan betragtes som værende identiske. Som nævnt ovenfor er klasseoverskrifternes Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 12

13 struktur ikke ensartet. Visse generelle angivelser i klasseoverskrifterne kan omfatte andre. Kød og fjerkræ er identiske (klasse 29). 1.6 Objektiv fremgangsmåde Sammenligningen af de pågældende varer/tjenesteydelser skal finde sted uden hensyntagen til graden af lighed mellem de angrebne tegn eller det ældre mærkes særpræg. Det er kun ved den samlede vurdering i en afgørelse, at undersøgerne vil tage alle relevante faktorer i betragtning. Klassificeringen af varerne eller tjenesteydelserne er ikke afgørende, fordi varer/tjenesteydelser af lignende art kan klassificeres i forskellige klasser, mens varer/tjenesteydelser, som er forskellige, kan falde ind under samme klasse. Det skal afgøres på et objektivt grundlag, om de pågældende varer/tjenesteydelser er identiske eller af lignende art. Det er nødvendigt at basere konklusionerne på de faktiske forhold på markedet, dvs. faste kutymer på de relevante erhvervsområder. Disse kutymer, herunder navnlig handelspraksis, er dynamiske og ændres løbende. F.eks. kombinerer mobiltelefoner i dag mange funktioner, idet de f.eks. både fungerer som kommunikationsværktøj og fotografiapparat. I nogle tilfælde kan undersøgerne kun basere deres afgørelse på kendsgerninger og bevismateriale, der er fremlagt af parterne. Det, der ikke følger af det fremlagte bevismateriale, eller som ikke er alment kendt, skal ikke uden videre gøres til genstand for spekulation eller indgående undersøgelser ex officio (se dom af 9. februar 2011, sag T-222/09, Alpharen, præmis 31-32). 1.7 Begrundelse Undersøgerne skal i deres afgørelse begrunde resultatet af sammenligningen for hver af de individuelle varer og tjenesteydelser, der er anført i ansøgningen om registrering (dvs. om de er identiske, lignende art eller forskellige), uanset på hvilken måde ansøgningen var formuleret. Når der drages samme konklusion for en kategori eller en gruppe af varer eller tjenesteydelser, kan undersøgeren dog nøjes med at anføre en generel begrundelse for alle de pågældende varer eller tjenesteydelser, så længe disse har tilsvarende træk (i analogi med kendelse af 18. marts 2010, sag C-282/09, PAYWEB CARD, præmis 37-38, og dom af 12. april 2011, sag -T-28/10, EURO AUTOMATIC PAYMENT, præmis 54). Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 13

14 2 Identitet 2.1 Generelle principper Det, at noget er identisk, defineres generelt som " det, at noget er det samme med hensyn til indhold, sammensætning, væsen, egenskaber eller særlige relevante kvaliteter " (Oxford English Dictionary). Varer og tjenesteydelser er ikke kun identiske, når de er fuldstændigt sammenfaldende (der benyttes samme udtryk eller synonymer), men også når og i det omfang de varer/tjenesteydelser, der er omfattet af det angrebne mærke, falder ind under den bredere kategori, som var omfattet af det ældre mærke, eller omvendt når og i det omfang et bredere udtryk i det angrebne mærke omfatter de mere specifikke varer/tjenesteydelser, der var omfattet af det ældre mærke. Der kan også være tale om identiske varer og tjenesteydelser, når to brede kategorier, der sammenlignes, er delvist sammenfaldende ("overlapper hinanden"). Der kan således sondres mellem tilfælde af varer og tjenesteydelser, som er "fuldstændig identiske" og af "delvis identiske". Lighedsfaktorer bør ikke ligge til grund for afgørelse om, hvorvidt varer og tjenesteydelser er identiske (se punkt nedenfor). 2.2 Fuldstændig identitet: identiske udtryk eller synonymer Det skal fastslås, om angrebne varer/tjenesteydelser er identiske, på grundlag af ordlyden af de relevante dele af fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser, som er omfattet af de to mærker, der er blevet anført i overensstemmelse med ovennævnte principper. Det er indlysende, at varer og tjenesteydelser er identiske, når de varer/tjenesteydelser, der skal sammenlignes, er anført med nøjagtigt samme udtryk. Befordringsmidler er identisk med befordringsmidler. Når dette ikke er tilfældet, skal udtrykkene i de respektive fortegnelser over varer og/eller tjenesteydelser fortolkes for at vise, at de faktisk er synonymer, dvs. at de har samme betydning. Fortolkningen kan foretages på grundlag af ordbogsdefinitioner, udtryk fra Nice-klassifikationen og navnlig under hensyntagen til det handelsmæssige perspektiv. Eksempler Bicycle (cykel) er et synonym for cycle (cykel). Varerne er identiske. Betydningen af udtrykket artikler for rygere i klasse 34 henviser til individuelle genstande, der bruges i tæt forbindelse med tobak og tobaksvarer. I tidligere udgaver af Nice-klassifikationen blev disse varer kaldt for rygerekvisitter. Derfor er disse varer identiske til trods for, at der er anvendt et andet udtryk i den nuværende overskrift. Set fra et handelsmæssigt synspunkt er kursteder og wellnessydelser det samme og derfor identiske. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 14

15 Hvis der er anvendt en identisk ordlyd, men varerne er klassificeret i forskellige klasser, betyder dette generelt, at disse varer ikke er identiske: Eksempler Bor (maskinværktøj) i klasse 7 er ikke identisk med bor (håndværktøj) i klasse 8. Lasere (ikke til medicinske formål) i klasse 9 er ikke identisk med lasere (til medicinske formål) i klasse 10. Selv om de kunne ligne hinanden, antyder klassificeringen i forskellige klasser, at deres art, anvendelsesformål eller anvendelsesmetode osv. er forskellig. Det samme ræsonnement gør sig ikke gældende, hvis den anderledes klassificering kun skyldes en revision af Nice-klassifikationen, eller at varerne/tjenesteydelserne åbenlyst er forkert "klassificeret" på grund af en åbenlys fejl, f.eks. en skrivefejl. Eksempler Spillekort (klasse udgave) er identisk med spillekort (klasse udgave). Farmaceutiske præparater (klasse 15 en klar skrivefejl) er identisk med farmaceutiske præparater (klasse 5). 2.3 Delvis identitet Det ældre mærke omfatter de samme varer/tjenesteydelser som det angrebne mærke Ældre mærke Angrebet mærke Såfremt fortegnelsen over de varer og/eller tjenesteydelser, der var omfattet af den ældre rettighed, indeholder en generel angivelse eller en bred kategori, der omfatter de varer/tjenesteydelser, som er omfattet af det angrebne mærke, i deres helhed, vil varerne og tjenesteydelserne være identiske (se dom af 17. januar 2012, sag T-522/10, Hell, præmis 36). Eksempler Midlertidig indkvartering (den ældre rettighed, klasse 43) omfatter ungdomsherberger (det angrebne mærke, klasse 43). Derfor er tjenesteydelserne identiske. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 15

16 Pasta (den ældre rettighed, klasse 30) omfatter spaghetti (det angrebne mærke, klasse 30). De angrebne varer betragtes som værende identiske Det angrebne mærke omfatter de samme varer/tjenesteydelser som det ældre mærke Angrebet mærke Ældre mærke Hvis de varer/tjenesteydelser, som det ældre mærke angiver, er omfattet af en generel angivelse eller bred kategori, som er anvendt i det angrebne mærke, skal disse varer/tjenesteydelser anses for at være identiske, da Harmoniseringskontoret ikke uden videre ex officio kan opdele den brede kategori af ansøgerens/indehaverens varer/tjenesteydelser (se dom af 7. september 2006, sag T-133/05, Pam-Pim s Baby- Prop, præmis 29). Eksempler Jeans i det ældre mærke (klasse 25) er indeholdt i beklædningsgenstande (det angrebne mærke, klasse 25). Varerne anses for at være identiske. Cykler, der er omfattet af det ældre mærke (klasse 12), er indeholdt i befordringsmidler (det angrebne mærke, klasse 12). Varerne anses for at være identiske. Ansøgeren/indehaveren kan dog begrænse fortegnelsen over varer/tjenesteydelser på en måde, der udelukker identiske varer/tjenesteydelser, men som stadig kunne føre til lighed (se dom af 24. maj 2011, sag T-161/10, E-Plex, præmis 22). Jeans, der er omfattet af det ældre mærke (klasse 25), er indeholdt i beklædningsgenstande (klasse 25). Ansøgeren/indehaveren har kun anført beklædningsgenstande bortset fra jeans. Varerne er ikke længere identiske, men stadig af lignende art. Cykler, der er omfattet af det ældre mærke (klasse 12), er indeholdt i befordringsmidler (det angrebne mærke, klasse 12). Ansøgeren/indehaveren har kun anført befordringsmidler, nemlig automobiler. Varerne er ikke længere identiske og heller ikke af lignende art. Hvis ansøgeren/indehaveren ikke begrænser fortegnelsen over varer/tjenesteydelser eller ikke gør det på fyldestgørende vis, vil Harmoniseringskontoret behandle det angrebne mærkes generelle angivelse eller brede udtryk/kategori som én enkelt enhed og konstatere, at de er identiske. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 16

17 Hvis det angrebne mærke omfatter en generel angivelse eller et bredt udtryk/en bred kategori samt specifikke varer, som er indeholdt deri, vil alle disse skulle sammenlignes med de specifikke ældre varer/tjenesteydelser. Resultatet af konstateringen af, at varerne er identiske som den generelle angivelse eller brede term/kategori, omfatter ikke automatisk de specifikke varer. Det angrebne mærke omfatter befordringsmidler (generel angivelse) samt cykler, luftfartøjer, tog (indeholdt i befordringsmidler). Når beskyttelsen af det ældre mærke gælder for cykler, vil det blive konstateret, at disse er identiske med befordringsmidler og cykler, men ikke som luftfartøjer eller tog. Hvis det angrebne mærke omfatter en generel angivelse eller et bredt udtryk/en bred kategori og specifikke udtryk, der ikke er anført uafhængigt, men kun som eksempler, afviger sammenligningen, for så vidt det kun er den generelle angivelse eller det brede udtryk/den brede kategori, der skal sammenlignes. Det angrebne mærke omfatter befordringsmidler, især cykler, luftfartøjer og tog. Beskyttelsen af det ældre mærke gælder for cykler. De angrebne varer betragtes som værende identiske. Ansøgeren/indehaveren kan undgå dette resultat ved at slette den generelle angivelse befordringsmidler, udtrykket især og den særlige kategori cykler. Når der på fortegnelsen over varer og/eller tjenesteydelser, som er omfattet af det angrebne mærke, står: befordringsmidler, nemlig cykler, luftfartøjer, tog, afviger sammenligningen, for så vidt det kun er de specifikke varer, der skal sammenlignes. I dette tilfælde er det kun de angrebne cykler, der er identiske med varer omfattet af det tidligere mærke Overlapning Ældre mærke Angrebet mærke Hvis to kategorier af varer/tjenesteydelser er delvist sammenfaldende ("overlapper hinanden"), kunne de være identiske, hvis: a. de er klassificeret i samme klasse b. de falder ind under den generelle angivelse i klasseoverskriften, og c. det er umuligt klart at adskille de to varer/tjenesteydelser. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 17

18 Eksempler Ældre varer Angrebne varer Sammenfaldende del Beklædningsgenstande til udendørs brug for kvinder Komponenter og reservedele til befordringsmidler til brug på land Brød Beklædningsgenstande fremstillet af læder Sæder til befordringsmidler 2 Langtidsholdbare bageriprodukter Beklædningsgenstande af læder til udendørs brug, til kvinder Sæder til befordringsmidler til brug på land Langtidsholdbart brød Elektriske køkkenredskaber Termometre 3 Elektriske termometre til køkkenbrug Det samme gælder, når én generel angivelse i en klasseoverskrift delvist indgår i en anden generel angivelse i samme klasseoverskrift. Eksempler Ældre varer Angrebne varer Sammenfaldende del Sæbe Præparater til rengøring Sæber til rengøringsformål Videnskabelige instrumenter Optiske instrumenter Videnskabelige optiske instrumenter Fungicider Farmaceutiske præparater Svampedræbende farmaceutiske præparater I sådanne tilfælde er det umuligt for Harmoniseringskontoret at bortfiltrere disse varer fra ovennævnte kategorier. Da Harmoniseringskontoret ikke uden videre kan opdele den brede kategori, som ansøgerens/indehaverens varer henhører under, anses de for at være identiske. I det første eksempel, der er anført ovenfor, ændres resultatet naturligvis, hvis sæbe kun omfatter sæbe til personlig brug. I dette tilfælde falder varerne ikke længere ind under overskriften præparater til rengøring i klasse 3, da disse kun er til husholdningsbrug. 2.4 Praksis for anvendelsen af de generelle angivelser i klasseoverskrifterne Ifølge meddelelse nr. 2/12 fra præsidenten for Harmoniseringskontoret af 20. juni 2012 har Harmoniseringskontoret ingen indvendinger mod anvendelsen af de generelle angivelser i klasseoverskrifter, forudsat at denne identifikation er tilstrækkeligt klar og præcis. Indtil videre accepterer Harmoniseringskontoret anvendelsen af de generelle angivelser i klasseoverskrifterne afhængigt af den enkelte sag 4. 2 Dom af 9. september 2008, sag T-363/06, Magic seat, præmis Dom af 19. januar 2011, sag T-336/09, Topcom, præmis Dette afhænger af resultatet af det konvergensprogram, som Harmoniseringskontoret arbejder på sammen med en række nationale kontorer med henblik på at nå frem til en fælles fortolkning af klassifikationen af Nice-klasseoverskrifterne. Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 18

19 I overensstemmelse med ovennævnte meddelelse fortolker Harmoniseringskontoret anvendelsen af alle de generelle angivelser i klasseoverskriften som følger: EF-varemærker, der er ansøgt om senest den 20. juni 2012: Med hensyn til EF-varemærker, der er registreret og ansøgt om inden ikrafttrædelsen af ovennævnte meddelelse 5, og hvor alle de generelle angivelser i klasseoverskriften for en bestemt klasse er anvendt, finder Harmoniseringskontoret, at det var ansøgerens generelle hensigt ikke blot at dække betydningen af ordlyden af de generelle angivelser, men også de varer og tjenesteydelser, der står på den alfabetiske fortegnelse i denne klasse i den udgave af Nice-klassifikationen, der var i kraft på ansøgningstidspunktet. I dom af 31. januar 2013, sag T-66/11, præmis 49-50, stadfæstede Retten denne fortolkning af omfanget af beskyttelsen af ældre EF-varemærker. EF-varemærker, der er ansøgt om efter den 21. juni 2012: En ansøger om et varemærke, der anvender alle de generelle angivelser i en bestemt klasseoverskrift i Nice-klassifikationen til at udpege de varer eller tjenester, for hvilke der søges om varemærkebeskyttelse, skal anføre, om det er hensigten, at ansøgningen om registrering skal omfatte alle de varer eller tjenesteydelser, der er indeholdt i den alfabetiske fortegnelse i den pågældende klasse, eller kun nogle af disse varer eller tjenesteydelser. Hvis ansøgeren ikke anfører denne hensigt, vil de generelle angivelser (forudsat at disse overholder kravene vedrørende klarhed og præcision) blive fortolket ud fra en ordlydsorienteret fremgangsmåde. Den 2. maj 2013 udsendte Harmoniseringskontoret og alle nationale varemærkekontorer en fælles meddelelse om gennemførelsen af "IP-Translator"- dommen (herefter "den fælles meddelelse"). Ifølge denne meddelelse fortolker Harmoniseringskontoret omfanget af beskyttelsen af nationale mærker indeholdende klasseoverskifter, som følger: Ældre nationale varemærker, der er ansøgt om inden "IP-Translator"- dommen: Harmoniseringskontoret accepterer i princippet den ansøgningspraksis, som benyttes af alle nationale varemærkekontorer i EU. Nationale varemærker, der er ansøgt om inden "IP-Translator"-dommen, nyder den beskyttelse, som er tildelt af det nationale kontor. Hovedparten af de nationale kontorer fortolker klasseoverskrifterne i deres mærker ud fra ordlyden. For disse mærker fortolker Harmoniseringskontoret klasseoverskrifterne på grundlag af det naturlige og sædvanlige indhold af den enkelte generelle angivelse. Kun otte varemærkekontorer fortolker ikke klasseoverskrifterne for deres egne mærker, som der er ansøgt om inden "IP Translator"-dommen, på grundlag af deres naturlige og sædvanlige indhold: Bulgarien, Finland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Malta og Rumænien (se tabel 1 i den fælles meddelelse). Harmoniseringskontoret fortolker disse nationale mærker, som om de omfatter klasseoverskrifterne plus den alfabetiske fortegnelse i den udgave af Nice-klassifikationen, der gjaldt på ansøgningstidspunktet (selv om det 5 Denne meddelelse trådte i kraft den 21. juni Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 19

20 nationale kontor fortolker klasseoverskriften, som om den dækker alle varer og tjenesteydelser i klassen). Ældre nationale varemærker, der er ansøgt om inden "IP Translator"- dommen: Harmoniseringskontoret fortolker alle varer og tjenesteydelser, der er omfattet af de nationale mærker, på grundlag af deres naturlige og sædvanlige indhold (se tabel 5 i den fælles meddelelse). For at fastslå omfanget af beskyttelsen skal ovennævnte principper anvendes. Kun de varer eller tjenesteydelser, der anses for at være omfattet ifølge disse principper, vil blive taget i betragtning ved sammenligningen mellem varerne/tjenesteydelserne. 3 Lighed mellem varer og tjenesteydelser 3.1 Generelle principper Lighedsfaktorer Generelt defineres to varer som værende af lignende art, når de har nogle karakteristiske træk til fælles. Lighed mellem varer og tjenesteydelser er blevet behandlet i Domstolens retspraksis i Canon-sagen (dom af 29. september 1998, sag-c-39/97, Canon). Domstolen har udtalt, at der ved vurderingen af ligheden mellem varer skal tages hensyn til alle relevante faktorer, som kendetegner forbindelsen mellem de pågældende varer. Disse faktorer omfatter navnlig deres art, deres anvendelsesformål og benyttelsen af dem, samt om de er i et konkurrenceforhold eller supplerer hinanden (præmis 23). Ordet "navnlig" viser, at Rettens anførelse af ovennævnte faktorer kun er vejledende. Ligheden mellem varer og tjenesteydelser kan ikke afhænge af et antal faste eller begrænsede kriterier, som generelt kunne fastlægges på forhånd, med en ensartet virkning for alle klasser. Der kan være andre faktorer ud over eller i stedet for dem, Retten har anført, og som kan være relevante for den konkrete sag. Dette fører til den konklusion, at følgende faktorer burde tages i betragtning. Faktorer (i Canon-sagen): art anvendelsesformål anvendelsesmetode supplerer hinanden/komplementaritet i et konkurrenceforhold. Yderligere faktorer: distributionskanaler relevant kundekreds varernes/tjenesteydelsernes sædvanlige oprindelse. Disse faktorer vil blive præciseret yderligere nedenfor (se afsnittet "Særlige lighedsfaktorer"). De anvendes også i Harmoniseringskontorets database om Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 20

21 sammenligning af varer og tjenesteydelser. Det skal dog bemærkes, at selv om databasen kun omfatter otte faktorer, kan der være særlige tilfælde, hvor andre kriterier er relevante Afgrænsning af relevante faktorer Sammenligningen bør fokusere på at kortlægge de relevante faktorer, der specifikt karakteriserer de varer og/eller tjenesteydelser, som skal sammenlignes. Derfor afhænger relevansen af en faktor udelukkende af de angrebne varer og/eller tjenesteydelser. Ved sammenligningen af ski og skistøvler er det indlysende, at de ikke er sammenfaldende med hensyn til art og anvendelsesmetode, og at de heller ikke indgår i et konkurrenceforhold. Derfor bør sammenligningen fokusere på deres formål, spørgsmålet om, hvorvidt de supplerer hinanden, deres distributionskanaler, deres sædvanlige oprindelse og/eller den relevante kundekreds. Derfor kan de relevante faktorer og træk, som kendetegner en vare eller tjenesteydelse, være forskellige afhængigt af de varer og tjenesteydelser, som de skal sammenlignes med. Det er ikke nødvendigt at nævne alle mulige faktorer. Det, som betyder noget, er imidlertid, om forbindelserne mellem de relevante faktorer er tilstrækkeligt tætte til, at der kan fastslås lighed. Der kunne stilles følgende spørgsmål: Hvordan vil varerne/tjenesteydelserne blive anvendt? Hvad er deres formål? Hvor sandsynligt er det, at de har samme producent? Fås de sædvanligvis på samme salgssted, i samme stormagasin eller i samme afdeling af et supermarked? Hvis faktorerne ikke allerede kan fastlægges ud fra varernes/tjenesteydelsernes ordlyd, kan der udledes oplysninger af ordbogsartikler. Ordbogsartikler skal dog analyseres i forhold til de faktiske handelsmæssige forhold og navnlig under hensyntagen til Niceklassifikationen. Ifølge ordbogen er ice (is) entalsformen af ices og betyder bl.a. "(an) ice cream" eller "water ice" ((en) is eller sodavandsis) (The Oxford English Dictionary, onlineudgave). Hvis sammenligningen af ices og ice i klasse 30 udelukkende fandt sted på grundlag af ordbogsdefinitionen, ville det føre til den fejlagtige konklusion, at ice er identisk med ices. Da både ices og ice er nævnt i fortegnelsen over varer i klasse 30, skal ices imidlertid forstås som "spiseis", mens ice skal forstås som "is til afkøling". Selv om de to former for is er sammenfaldende med hensyn til sammensætning, for så vidt de begge (delvist) består af frosset vand, er de dog forskellige i handelsmæssig henseende: Mens den ene er en fødevare, er den anden en hjælpevare til konservering og/eller Retningslinjer for undersøgelse i Harmoniseringskontoret, del C, Indsigelse Side 21