Solgaven Plejecenter. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2016 Solgaven Plejecenter Tilsynsrapport udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad bliver undersøgt Tilsynet på Solgaven Beboernes bolig... 4 Meget tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Mest meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 6 Mest meget tilfredse beboere Træning i hverdagen... 7 Mest meget tilfredse beboere Dialogen... 9 Meget tilfredse med dialogen Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde Bilag: Begrebsafklaring... 12

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Solgaven Plejecenter har den 25. maj 2016 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser, er tilsynets konklusioner ud fra beboernes perspektiv: Hjælpen er meget tilfredsstillende. Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. (Tilsynets konklusionskategorier kan ses i begrebsafklaring side 12) Trods overvejende stor tilfredshed, har enkelte beboeroplevelser medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan personalet besvare nødkald, så beboere med akut behov for at komme på toilet prioriteres? 2. Hvordan kan alle medarbejdere sikre, at de undgår at overskride den enkelte beboers grænse for fysisk kontakt og samtidig sikre fysisk kontakt til de beboere, som oplever hjælp og omsorg ved fysisk kontakt med personalet? 3. Hvordan kan alle beboere opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog, når en beboer stiller et spørgsmål til en medarbejder? 4. Hvordan kan faste kørestolsbrugere opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog med alle medarbejdere, når personalet skal køre dem i kørestol fra et sted til et andet sted? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. Jævnfør Serviceloven, 151, 83 og 86. Seniorudvalget har i februar 2014 godkendt nuværende tilsynskoncept. Tilsynskonceptet beskriver tilsynsmetode, tilsynets indhold og proces og gælder for perioden Hvad bliver undersøgt I 2014 til 2017 bliver de kommunale tilsyn udført ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen inden for rammen af Vejle Kommunes kvalitetsstandard 1. Undersøgelsesmetoden er interview af 1 Vejles Kvalitetsstandard er beskrevet i Indsatskataloget. Se nærmere i Begrebsafklaring sidst i denne rapport.

4 4 beboerne samt observationer af dialogen mellem personalet og beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. Det er kun beboernes umiddelbart huskede oplevelser af konkret modtaget hjælp og borgerens generelle tilfredshed med hjælpen, som er undersøgt. Undersøgelsesområderne er hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Tilsynskonsulenten har mere specifikt undersøgt beboernes oplevelser af et kvalitetsmål fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard om dialog: Beboeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Solgaven Tilsynskonsulenten har besøgt alle 5 afdelinger på Solgaven Plejecenter. 5 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 2 mænd er medvirkende. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 2 af de 5 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet sit eget helbred som godt. De 3 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 3 De foreløbige resultater fra interviewene og observationerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og leder. På dette dialogmøde har personalet haft mulighed for at bidrage med deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig Tilsynet har spurgt til beboernes meninger om deres lejligheder. Der er ikke spurgt til beboernes oplevelser af fællesarealet. Meget tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er tilfredse med deres lejligheder. 4 af de 5 beboere er endog meget tilfredse med sin lejlighed. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder, at den er god, rar, dejlig, er godt tilfreds med den, glad for min lejlighed. En beboer fortæller, at lejligheden er god, fordi her er en terrasse og størrelsen på lejligheden er fin. En anden beboer er glad for lejligheden fordi, jeg ved, hvor tingene er, jeg har selv placeret mine ting, så jeg kan finde dem. Her er, hvad jeg har brug for. 2 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 Konklusion Boligerne er ud fra beboernes udtrykte oplevelser meget tilfredsstillende. Denne konklusion er jævnfør tilsynets tilfredshedskategorier. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, hvad beboeren får hjælp til, eller om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Mest meget tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 2 af de 5 deltagende beboere vurderer, at være generelt tilfredse, og 3 beboere vurderer at være generelt meget tilfredse med denne hjælp. God hjælp 1 af de 5 beboere beskriver hjælpen som rigtig god, og 4 beboere beskriver hjælpen som god nok. Beboernes begrundelser for, at hjælpen er god: Hjælpen er god nok, fordi jeg kan snakke med dem en gang i mellem, de er meget venlige, de er søde og rare, jeg er godt tilfreds med pigerne. Hjælpen er rigtig god, fordi de(personalet) giver hjælpen på den helt rigtige måde. De hjælper mig, når jeg har brug for det, de er søde og flinke. Denne sidstnævnte beboerudtalelse er et eksemplarisk eksempel på en overensstemmelse mellem en beboers oplevelse og kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden, om at beboeren skal opleve at få hjælpen på en måde, som er præget af beboerens ønsker om, hvordan livet leves. Tilgængelig hjælp er tryghed 4 af de 5 beboere fortæller om, hvordan de er tilfredse, fordi hjælpen er tilgængelig. Beboerne udtrykker det blandt andet sådan: - De kommer, hvis jeg kalder på dem, så kommer de altid med det samme. Det er vigtigt for mig, ellers ville jeg være meget på spanden - Jeg kan ringe efter dem, hvis jeg har brug for hjælp. Det er godt, når bare man har nogen, man kan kalde på. Det betyder tryghed, man er jo her alene. Så det er en tryghed, at der er nogen, som svarer i den anden ende. Hvis jeg siger, jeg skal have hjælp med det samme, så kommer de med det samme, hvis det er påkrævet - Jeg har prøvet at trykke på knappen(nødkaldet) og så var de her med det samme Tilsynet vurderer disse 4 beboeres oplevelser af tilgængelig hjælp som meget tilfredsstillende. 1 af de 5 beboere oplever dog, at den tilgængelige hjælp ikke altid er hurtig nok. Denne beboer siger: Når jeg skal på toilet, så ringer jeg efter dem. Så kommer de somme tider. Nogle gange skal jeg vente længe på hjælpen. Det betyder, at jeg kommer til at tisse i bukserne, det er sket mere end 1 gang. Så føler jeg mig ikke særlig godt tilpas. Men de kan jo ikke komme med det samme altid.

6 6 Personalets kommentarer på dialogmødet: Det må være ydmygende for en beboer, at skulle tisse i bukserne, fordi personalet ikke er hurtigt nok fremme. 1. Udviklingspotentiale Hvordan kan personalet besvare nødkald, så beboere med akut behov for at komme på toilet prioriteres? Kan noget være anderledes Tilsynskonsulenten har spurgt de overvejende meget tilfredse beboere, om der nogle gange er noget ved hjælpen, som kunne være anderledes. 3 af de 5 medvirkende beboere kan ikke komme i tanker om, at noget ved hjælpen kan være anderledes. 1 generelt tilfreds beboer svarer på spørgsmålet, om noget kan være anderledes: At de kommer hurtig nok, når jeg skal på toilet. Denne beboer har svært ved at holde sig, når hun skal af med vandet, beboeren er derfor afhængig af, at personalet kommer hurtig nok og hjælper med toiletbesøg. Se ovenstående 1. udviklingspotentiale. 1 generelt meget tilfreds beboer siger: Jeg havde en kontaktperson, som klappede mig, vedkommende gik for tæt på. Men det er blevet bedre. Vedkommende er nu godt klar over, at han/hun skal holde en vis afstand. Personalet siger på dialogmødet: Det er fint, når en beboer siger fra. Det er ikke alle beboere, som kan sige fra, det er her vigtigt, at personalet har deres opmærksomhed beboernes kropssprog viser accept og/eller eksempelvis spørger beboeren, om det er i orden at give et knus. Ved nogle beboer kan et knus fra personalet opleves som overgreb, mens andre beboere oplever stor glæde og omsorg i at få et knus fra personalet. 2. udviklingspotentiale: Hvordan kan alle medarbejdere sikre, at de undgår at overskride den enkelte beboers grænse for fysisk kontakt og samtidig sikre fysisk kontakt til de beboere, som oplever hjælp og omsorg ved fysisk kontakt med personalet? Konklusion De deltagende beboere giver udtryk for generel stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver, og alle beboere er generelt tilfredse. Konklusionen er derfor ud fra tilsynets tilfredshedsvurderinger meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres meninger om maden, de får på centeret. Mest meget tilfredse beboere Alle 5 deltagende beboere er generelt tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask samt med maden, de får på Solgaven.

7 7 Rengøring 3 beboere er generelt meget tilfredse, og 2 beboere er almindeligt tilfredse med hjælpen til rengøring. Beboerne siger om denne rengøringshjælp, at den er: god, god nok. Det er i orden alt sammen efter min oplevelse, meget god, fungerer fint. 1 beboer forklarer om rengøringshjælpen: Jeg glæder mig sådan til at hun(rengøringshjælpen) kommer i morgen. Jeg skal vise hende min kaktus, jeg tror, at den er sprungen ud, sådan føles det. Hun gør godt rent herinde. At få rengøringshjælp i et samarbejde 1 beboer fortæller. Vi hjælpes af. Jeg rydder alt op, hvad der står på gulvet og hun(rengøringshjælpen) gør rent. Denne beboer er godt tilfreds med samarbejdet omkring rengøringen. Tilsynet vurderer denne beboers oplevelse som personalets efterfølgelse af kvalitetsstandarden om, at personalet fokuserer på beboernes ressourcer frem for begrænsninger. Personalet udnytter hverdagens muligheder for, at en beboer kan medvirke i en meningsfuld aktivitet, som også er med til vedligeholde beboerens funktionsniveau. Tøjvask 3 beboere er generelt meget tilfredse, og 2 beboere er almindeligt tilfredse også med hjælpen til tøjvask. Om hjælpen til tøjvask siger beboerne eksempelvis, at den er: god, udmærket, fungerer fint, det bliver vasket rent. 1 beboer forklarer eksempelvis, at tøjvasken er god fordi: det bliver altid lagt på plads, skjorterne er stryget, bliver hængt pænt på plads og de øverste knapper er knappet. Undertøjet er lagt sammen og lagt på plads. Maden 4 beboere er generelt meget tilfredse og 1 beboer er generelt tilfreds med maden, de får serveret på Solgaven. Beboerne beskriver maden som almindelig dagligdags mad. Beboerne vurderer maden til at være god, vældig god, udmærket, smager godt. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med hjælpen. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Mest meget tilfredse beboere 1 beboer er tilfreds og 4 beboere er meget tilfredse med hjælpen og mulighederne for at træne og holde sig i gang.

8 8 De tilfredse beboere fortæller om, hvordan de får hjælp og selv holder sig i gang ved at gå til gymnastik og gå til træning. Beboerne forklarer, at de også holder sig i gang i hverdagen ved at jeg får lov til at gøre det, som jeg selv kan, ved selv at lave meget i hverdagen, spise sammen med de andre, gå til fester og arrangementer, ved at snakke med personalet, ved at få en sludder med dem fra køkkenet, her er nogle stykker(andre beboere), som jeg snakker med hver dag. Træning og gymnastik Om træning og gymnastik siger beboerne: Det fungerer godt, jeg er glad for det. Jeg træner næsten hver dag i træningsrummet, det er godt. Jeg går til gymnastik hver dag, det er også godt. Om at spise sammen Nogle beboere fortæller om, hvordan de spiser sammen med de andre beboere i den fælles spisesal. Nogen af beboerne spiser med ved fællesmåltiderne hver dag, andre spiser med nogle gange og spiser ellers inde i sin lejlighed. Beboerne siger blandt andet om fællesspisningen: Det er godt nok, vi har et godt fællesskab. En beboer forklarer: Jeg spiser sammen med de andre. Jeg har èn bestemt, som jeg snakker med, det er kun hende og mig, som snakker sammen. De andre 4 ved bordet, de siger ingenting. Jeg skænker vand op til de andre ved bordet, som er handicappede i deres arme eller er lidt demente. Hvis jeg ikke lige har været med til spisning, så spørger de efter mig, for hvem skal så hælde vand op til dem? Selvbestemmelse Hvis jeg ikke har det så godt, så kan jeg få maden herned, forklarer en beboer. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som efterfølgelse af kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden, om at beboeren selv kan vælge, hvor beboeren vil indtage maden. Fælles arrangementer Fælles arrangementer, det er også en del af fællesskabet, de er gode at være med til, siger 1 beboer eksempelvis. 2 beboere oplever udfordringer ved at være med til fester og fælles arrangementer. Den ene boer siger: Jeg er ikke med til de fælles fester, for jeg kan ikke holde ud at være der, musikken er alt for høj. Den anden beboer siger: Jeg er ikke så meget med i fællesskabet. Fordi jeg ikke kan sortere i lydene, når vi er mange. Jeg kan ikke holde ud, at være sammen med mange mennesker. De 2 beboere oplever, at personalet respekterer, at beboerne ikke ønsker at være med til de fælles arrangementer med mange mennesker. Tilsynet vurderer personalets udviste forståelse og respekt som efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at beboeren skal opleve at få hjælpen på en måde, som er præget af beboerens ønsker om, hvordan livet leves. Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er meget tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen.

9 9 8. Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved konsulentens faglige observationer af dialogen ved en fælles middag i den fælles spisestue. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Meget tilfredse med dialogen 2 beboere er tilfredse og 3 beboere er meget tilfredse med snakken, de har med personalet. Dialogen med personalet beskriver de deltagende beboere som eksempelvis god nok, de snakker pænt til mig, den er fin uh ha da, de snakker ordentligt. 2 beboere siger uddybende: En god snak, det er en snak om almindelige hverdagsting. Nogen har man det sjovt med, det er rart, at have det godt med personalet. 1 beboer, som er godt tilfreds med dialogen siger også, jeg skal bare lære dem, at de skal snakke stille og roligt. 1 generelt tilfreds beboer fortæller, at nogen af pigerne er gode nok, andre er ikke så gode. De ikke så gode piger, det er dem, som ikke svarer, når jeg spørger dem om noget. 3. Udviklingspotentiale Hvordan kan alle beboere opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog, når en beboer stiller et spørgsmål til en medarbejder? Observationer Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Tilsynet har samlet observationer ved den fælles middag i Solgavens fælles spisestue. Ved Solgavens fællesmåltider sidder medarbejderne ikke med ved spisebordene. Begrundelsen er, at et flertal af beboerne på Solgaven har besluttet, at de gerne vil sidde selv og spise uden en medarbejder ved bordet. Undtagelsen er ved de beboere, som skal have hjælp med indtagelse af maden. Tilsynet vurderer dette som et eksempel på, hvordan personalet følger beboernes ønsker og selvbestemmelse og dermed følger kvalitetsstandarden. Ved et af middagsbordene sidder der 6 beboere, en medarbejder tager sig af dette bord. Medarbejderen går rundt og spørger den enkelte beboer, om de vil have kartofler eller spaghetti, der bliver tilbudt vand i glassene og siden bliver der budt på kød og sauce. Hver enkelt beboer bliver tiltalt med navns nævnelse. Medarbejderen bøjer sig ned til hver enkelt beboer, og har sit ansigt vendt mod den beboer, som hun taler med. Når beboerne spørger om noget, er medarbejderen straks opmærksom og bøjer sig ned foran beboeren, for at høre nærmere. Medarbejderen siger høfligt Værs go, når maden er anrettet ved den enkelte beboere.

10 10 1 beboer kommer ikke i gang med at spise, som de øvrige beboere ved bordet. Medarbejderen går hen til denne beboer, lægger armen om denne beboers skulder og spørger, om beboeren skal have noget at spise, de snakker lidt videre, hvorefter beboeren begynder at spise. Da medarbejderen serverer desserten, fortæller medarbejderen lidt om, hvad der serveres og siger Uhm, det dufter dejligt. Medarbejderen viser under hele måltidet opmæksomhed over for beboerne omkring dette bord. Så snart en beboer har brug for hjælp eller spørger efter hjælp, så er medarbejderen der med det samme. Tilsynet vurderer denne observation som en eksemplarisk efterfølgelse af kvalitetsmålet om dialog. Beboerne kan her opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog. Medarbejderen viser også omsorg og høflighed over for beboerne. Desuden kan medarbejderens dialog til beboerne give information om maden og være med til at skærpe appetitten hos beboerne. Ved et andet bord sidder der en beboer, som skal have hjælp til indtagelse af maden. En medarbejder sætter sig ved siden af denne beboer og giver beboeren maden stille og roligt mundfuld efter mundfuld efter beboerens rytme. Beboeren siger ingenting og medarbejderen siger næsten heller ikke noget. På et tidspunkt siger medarbejderen til beboeren: hvad så og lægger sin hånd på beboerens skulder. Medarbejderen giver maden færdig, rejser og går med tallerken og bestik uden at sige noget. Kort efter kommer medarbejderen til bage, stiller sig bag beboerens kørestol. Låser kørestolen op og kører med beboeren i stolen, uden at medarbejderen siger noget. På dialogmødet er der en snak om, hvorvidt personalet skal snakke til beboerne, når de giver dem mad. Nogle medarbejdere mener, at det kan være godt, at give maden uden at sige noget, for at beboeren kan koncentrere sig om at spise. Andre medarbejdere mener, at det kan være godt, at tale stille til beboeren. Tilstedeværende medarbejdere mener, at man ikke bare skal køre med en beboer i kørestol, uden at sige noget. Her skal medarbejderen lige sige eller vise beboeren, at nu kører de med kørestolen. Ved nogle beboere er det vigtigt at spørge, om det er i orden at køre med dem. 4. Udviklingspotentiale Hvordan kan faste kørestolsbrugere opleve en åben, imødekommende og ligeværdig dialog med alle medarbejdere, når personalet skal køre dem i kørestol fra et sted til et andet sted? Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er dialogen med personalet generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer er personalets dialog med beboerne overvejende meget tilfredsstillende. 9. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om at vurdere, hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Solgaven. Alle 5 beboere er tilfredse. 3 af de 5 er endog meget tilfredse. Beboernes sammenfattende vurdering af, hvordan det er at bo på Solgaven: Det er godt, udmærket, dejligt, rart, glad for det.

11 11 Konklusion Beboerne er overvejende meget tilfredse med at bo på Solgaven. 10. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager centerleder, souschef og 11 medarbejdere fra Solgaven Plejecenter samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

12 12 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra 1 eller flere af nedenstående kriterier: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder. Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden i Vejle Kommune Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune står beskrevet i Indsatskatalog. Dette indsatskatalog indeholder beskrivelse af politisk fastlagt serviceniveau for hjælp efter Serviceloven. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved lederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden

13 13 Personlige opgaver 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. I tilsyn spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterie er, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. I parentes står tilsynets definitioner på graderne af tilfredshed. Det pointeres, at en beboer godt kan være generelt tilfreds med hjælpen og alligevel have enkelt oplevelser, som beboeren ikke er tilfreds med. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen)

14 14 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i vurderingerne af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre er meget tilfredsstillende og de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog. Kvalitetsmål Vejle Kommunes politisk besluttede kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Udviklingspotentiale Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

15 15

16 16 Tilsynsrapport for Solgaven Plejecenter Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune