BREVDUEN. Danmark ramt af krisen. Tiden jeg aldrig glemmer

Transkript

1 BREVDUEN - Vi bringer nyhederne! Danmark ramt af krisen Torben Hansen fra Socialdemokratiet mener at krisen går den rigtige vej, men der går nok noget tid før man ser gode resultater. Foto: Presse foto Tiden jeg aldrig glemmer Kathrine og hendes familie flygtede fra volde der hjemme og tog på krisecenter. I dag bor familien atter sammen, men ikke alle problemer er løst. Frederikke, Emilie og Clara K risen har ramt Danmark, folk bliver fyret fra arbejdspladserne, man får mindre i løn og det betyder også at folk må flytte fra hus og hjem. Men Torben Hansen har muligvis en løsning på det. - Vi forsøger at skabe arbejdspladser, gøre danskerne tryggere og forbedre uddannelsessystemet. Det betyder bl.a. at staten og kommunerne har brugt flere penge på byggerier, kloakering, gøre boliger bedre mm. Det skaber arbejdspladser og optimisme. Vi har for eksempel også lavet en energia ale der er den mest ambi øse i hele verden. Den betyder at Danmark i sidste ende skal blive mere grøn.. Vi har også puttet penge i, og forsøgt at forbedre uddannelsessystemet Noget af det der skal sikre at Danmark også kan sælge varer om år, er at så mange som muligt har en uddannelse, udtaler Torben Hansen Torben Hansen mener at det var Lars Løkke og Venstre der var med til at starte krisen i Danmark. Så derfor tror han at Rød blok har en god chance for at vinde ved det næste valg, selvom det ser svært ud lige nu. - Der er mange teorier om hvordan krisen startede, for eksempel voldsomt store lån til boliger, hvor man troede at hus og aktiepriserne blev ved med at gå opad var den væsentligste årsag. Både i udlandet, især USA, og i Danmark. Michael Prem Andersen fortæller om at være udsta oneret i Afghanistan De to poli mænd Gunner Back og Torben Fritz fortæller om hvordan poli et har forandret sig igennem den. Randers FC spilleren Lasse Rise er glad for at være lbage i superligaen. Hør mere inde i bladet.

2 Brevduen 2 Anmeldelse Madanmeldelse af Beldevera Pizza Rådhustorvet i Randers. Af Benjamin, Chris og Joachim. V i købte 3 forskellige pizza slices, en kun med skinke, en anden slice var med skinke og peperoni. Der var dressing på dem med skinke. Vi bestilte også en med oksekød. Pizzaerne var fyldige og dejlig smagsfulde. Kødet og skinken var dejlig. Vi fik også hvidløg på sliceene. En pizza slice var næsten lige så stor som en halv pizza. Stedet var meget lille, der kunne kun sidde 3 personer, men der var rent og pænt og det var meget hyggeligt at være der. Der var god betjening og manden der solgte os pizza, var flink og smilende og der gik ikke særlig lang tid, før at maden var klar. Der var 48 forskelige retter, som f.eks. pitabrød, kebab, falafel, pasta, indbagt pizza, mexicansk pizza og selvfølgelig de mere klassiske pizzaer. Vi vil gerne anbefale stedet, fordi det var et godt besøg, med rigtig god mad. Da vi åbnede døren, var der en dejlig duft af pizza. Vi gik ind og satte os på stolene, så kom der en mand ud og spurgte hvad vi skulle have. Vi svarede, at vi skulle have 3 pizza slice, en af hver. En med oksekød, en med skinke, og en med skinke og peperoni. Han satte pizzaerne i ovnen, og da de var færdige, spurgte han om vi skulle have dressing og hvidløg. Han sagde han havde Danmarks bedste hvidløg. Vi sagde alle sammen ja, men kun 2 af os ville have dressing. Vi spiste pizzaerne. Vi købte også en sodavand, mens vi spiste. Da vi var færdige, gik vi hjem. Foto: Chris Rasmussen Redaktør: -Emilie -Frederikke Layout: -Sofie -Rinor -Sille -Emma Journalister: -Andreas -Denise -Suad -Benjamin -Andreas -Joachim -Nanna -Chris -Nadia -Thomas -Beyza -Clara -Lucas -Robert -Marcus -Teresa -Lema Brevduen Hobrovejens Skole 7.A klasselærer: Claus Andersen Dagblad: Randers Amtsavis Gethersvej Randers C tlf: macfrak@vip.cybercity.dk

3 Brevduen 3 Tiden jeg aldrig glemmer Kathrine og hendes familie flygtede fra volden Foto: Emilie H Bertelsen derhjemme og tog på krisecenter. I dag bor familien atter sammen, men ikke alle problemer er løst. Frederikke, Emilie og Clara F or tre år siden flyttede Kathrine, hendes to lillesøstre og mor på krisecenter. Volden derhjemme havde stået på i flere år, men til sidst blev det for meget for den lille familie. jeg var rigtig ked af at vi skulle af sted. Jeg følte det som et nederlag. Jeg mener ikke, det hjalp os at komme på krisecenter. J bor her stadig, men vi har ikke nær så mange problemer, som vi havde før, udtaler Marianne, Kathrines mor. For 8 år siden fik Marianne et barn med J. De var meget tætte og alt virkede til at gå godt. Men J tog stoffer og blev mere og mere voldlig over for Marianne. -Jeg var ikke særlig gammel dengang, men jeg husker tydeligt at min mor blev banket og holdt op mod væggen, mens han var ved at tage livet af hende. Jeg var meget bange, men turde ikke sige noget, siger Kathrine. Volden fortsatte i flere år, og Marianne kunne snart ikke klare det mere. J blev ved med at opsøge dem og sidde uden for deres dør. -Nogle gange kom vi ikke i skole, fordi han sad og ventede på at komme ind ude i opgangen. Og når jeg kom i skole og skulle hjem, var jeg altid bange for at han sad derude. Jeg havde slet ikke lyst til at komme hjem. Marianne og hendes tre døtre besluttede at tage på Randers Krisecenter, som typisk hjælper voldsramte familier. Kathrine, hendes to lillesøstre og mor, var på krisecentret i tre måneder. I den tid så de ikke noget til J, men i dag bor han hos dem igen. -Da jeg fik at vide at vi skulle på krisecenter, begyndte jeg at tænke meget over om det ville hjælpe os og om det overhoved ville blive til noget. Jeg synes der var både gode og dårlige ting ved at være der. Det gode var, at man fik mange nye venner, og at man havde et sammenhold med alle de andre børn. Krisecenteret tager sig også godt af børnene, der er der. Der var mange gode ting man kunne gøre gratis som kostede penge, hvis man var der hjemme. Vi kunne f.eks. spille Playstation og komme på udflugter. Det dårlige var, at man ikke måtte have venner på besøg det var kun dem på krisecenteret, der måtte komme ind og man boede på meget små værelser. I dag er de flyttet fra byen, væk fra alle de dårlige minder. Men turen til krisecentret har været en oplevelse for livet, Siger Kathrine med et smil. I dag er de flyttet fra byen, væk fra alle de dårlige minder. Men turen til krisecentret har været en oplevelse for livet. Vidste du at.. Randers Krisecenter hjælper voldsramte kvinder. Krisecentret har plads l 9 kvinder og 16 børn. Centret er anonymt. Det betyder at personalet ikke giver oplysninger om at du bor her. Alle børn får lbudt psykolog hjælp, men ikke alle tager imod det. I 2010 blev der på lands plan registreret henvendelser på 37 krisecentre kvinder har boet på krisecenter i Danmark i Kvinder på krisecentre har vidt forskelige baggrunde. Både hvad angår arbejde, uddannelse og lhørsforhold. I 2009 boede voldsudsa e børn på krisecenter i Danmark..

4 brevduen 4 Politiet før og nu Foto: Sofie B Olessen Politiet har forandret sig meget igennem tiden. De er gået fra kun at have gammeldags telefoner, til at have alverdens elektroniske hjælpemidler. Sille, Lema, Rinor og Teresa -Det at være politimand har forandret sig meget de sidste 10 år, med alle de GPS`er og andet elektronisk udstyr, der er kommet frem i den seneste tid. Det er dog stadig de samme situationer, forbrydere og stort set også de samme ofre, som man møder som politibetjent. Sådan fortæller Torben Frits, der arbejder ved Randers Politi i dag og den pensionerede betjent, Gunnar Bach. Selv om at den pensionerede politimand Gunnar Bach og politimanden Torben Frits er fra to forskellige generationer, så har de stort set det samme syn på kriminaliteten i Randers. - Før i tiden var der meget vold i Randers, men det har heldigvis forandret sig gennem tiden. folk kom oftest op at slås ved værtshusene i Storegade. Altid kun en mod en. Ikke ligesom i dag hvor at det er hele grupper der angriber en enkelt person. Det var en æressag, lige som at man ikke sparkede på folk der lå ned. Siger den pensionerede politimand Gunnar Bach. Både Torben og Gunnar fortæller om trafikuheld og andre hændelser med drab, og om hvor forfærdeligt det er at underrette familier om dødsfald på et af deres familiemedlemmer. - Man bliver mere og mere tykhudet med tiden, men episoderne dukker stadig op, udtaler de begge. Vidste du.. At hvis du skal i kontakt med poli et angående alvorlige hændelser skal du ringe 112 At hvis der er tale om ikke så alvorlige sager som skal du ringe l 114 Kan du ikke gå udenfor og spille? Må vinde!! Okay mor

5 Brevduen 5 Mobning på nettet, er ikke et problem på Hobrovejens skole. Søren Rasmussen og Bettina Møller har besvaret en række spørgsmål omkring mobning på nettet og om mobbe ofrene, på Hobrovejens Skole. Lavet af Emma Rosenvinge Knudsen. S øren Rasmussen, viceleder på Hobrovejens skole, siger at det er forfærdeligt at 4 ud af de 53 elever, der er blevet spurgt om mobning på nettet, er blevet mobbet. Der er særligt en kommentar, som en af de 4 elever har givet som svar på spørgsmålet, Hvad er det værste nogen har skrevet til dig på nettet, som har rystet Søren Rasmussen. Den spurgte elev fortalte i spørgeskemaet, at han havde fået en besked på nettet, hvor en anden fortalte, at han havde lyst til at knække nakken på ham. 53 elever svaret på spørgsmålet hvad vil du gøre hvis en af dine venner blev mobbet på nettet? 12 elever vil gå til en voksen, enten lærer eller forældre. Nadia, som går i 7 klasse på Hobrovejens skole, fortæller at hun helt klart vil gå til enten en lærer eller en forælder. Hun forventer at når hun går til nogen voksne, så kan de stoppe mobberne bedre, end hun slev kan klare det. Undersøgelsen viser at der er hele 29 elever der vil klare problemet selv. Bettina Leth Møller, lærer på Hobrovejens skole, har været ude for mobning på nettet mellem to piger i hendes klasse. Bettina brugte flere uger på at stoppe mobningen mellem pigerne, så derfor mener hun helt klart man skal gå til en voksen, fordi hvis pigerne ikke havde gjort det, så ville det sikkert være fortsat. Hun mener at det er forældrenes og lærerenes pligt at lære børn og unge at begå sig på nettet, ligesom at det er de voksnes ansvar at lære børn og unge, at begå sig i trafikken Spørg en vokse n Voksen/selv På Hobrovejens skole er der åben AKT en gang om ugen hvis man mener man har problemer man ikke kan snakke med sine forældre eller lærer om. Hanne Lynge, AKT lærer på Hobrovejens Skole, udtaler sig om AKT. Ovre i AKT får man en masse gode råd om hvad man skal gøre, hvis man bliver mobbet, eller skal have hjælp til at få snakket med sine forældre om det. Når en lærer kommer ud for at der er en elev som fortæller at eleven bliver mobbet, så kan lærerne med god samvittighed sende eleven over i AKT for at snakke med Hanne Lynge. Som altid vil Hanne Lynge tage imod en med et smil og hun har et godt råd til alle ens problemer. Klar e det se lv Lige glad Undersøgelse om hvad vil du gøre hvis en af dine venner blev mobbet på ne et. Foto: Emma Rosenvinge Serie1 Søren Rasmussen Be na Leth Møller

6 brevduen 6 Ude i slagmarken De danske soldater har det både hårdt og hyggeligt på Afghanistans slagmark. Det kan den danske soldat Michael Prem Andersen skrive under på, da han er en af de udsendte. -Andreas-Thomas-Nadia Forsvarets logo Foto: Andreas Sørensen Den danske soldat Michael Prem Andersen har svaret på et par spørgsmål, omkring livet på slagmarken i Afghanistan. Den danske soldat blev adspurgt om hverdagene dernede, og han svarede dertil, at de danske soldaters forhold er helt i top. Dagsordenen for soldaterne starter med et morgenmøde. Efter morgenmødet er der morgenmad som bliver serveret i Cockhouse. Efter morgenmaden går de op og tager et eftersyn på deres køretøjer, efter som Michael Prem Andersen er tankføre. Efter at de har taget et grundigt eftersyn på køretøjerne, går de hen og spiser middagsmad. Så dyrker de som regel idræt bagefter. Dem der køre kampvogne ligesom Michael Prem Andersen, bor i et kæmpe telt, hvor der er plads til at de har et skab, og en feltseng hver. De har en container med toilet og brusebad. De har også en container til en telefon, hvor soldaterne kan ringe hjem, via satellit telefonen. Det er dog ikke kun hårdt. Soldaterne har nemlig en lille butik, hvor de kan købe lidt søde sager og andet. Så kan de senere gå hen og hygge sig med et spil kort, eller sådan noget, i deres hyggestue. De lokales leveforhold, har Michael Prem Andersen også været inde på. De lokale bor i lerhuse, med deres dyr, som f.eks. geder, og æsler. Deres lerhytter er ikke særlig store, mens de samtidig er mange mennesker i hytterne. Da det er ude i ørkenen, er der ikke vand eller strøm. Så de lokale kan hente vand i floder, eller i deres store brønd. De børn der er i området går i bare tær hele året rundt, selv når der er sne i vinter månederne. Temperaturen kan komme ned på omkring -9 grader. De fleste lokale er flinke, men der er også nogle som tager afstand til de danske soldater, som er udsendt, i den del af Afghanistan. Krigen, er ikke bare for sjov. Der kan også lyde skudsalver. Det mærkede Michael da der i januar, var en kampvognskommandør som efter at være blevet skudt af en RPG, stadig lever. Den RPG som næsten rammer kampvognskommandøren efter 4 skud, stammer sikkert fra terrorgruppen Taleban. Michael siger at det selvfølgelig er hårdt at se, men det er først når man er kommet hjem, at man tænker over hvad man har oplevet. Michael Prem siger også at der er påtvunget psykolog samtaler, efter man er kommet hjem. Michael siger også at man jo lære sig selv, og ens evner at kende når man er udsendt. Familien, til Michael Prem Andersen, er ikke så meget for at han tager ud i tjeneste. Men de respekterer hans valg, og bakker op omkring det. De er selvfølgelige nervøse for ham, men forsøger da at leve en normal tilværelse, her hjemme. Han var da også selv lidt nervøs, da han første gang skulle af sted. Men samtidig spændt på hvordan det ville være dernede. Han var spændt på at afprøve alt hvad han havde trænet og lært. Familien tænker lidt på hvad han går og laver når han er udsendt, men det er mere ham der skal have fakta om hverdagen her hjemme. De snakker sammen ca. 1 gang om ugen. Michaels mor, samt mormor og morfar, udtaler at de aldrig ville forhindre ham i at være soldat, men tværtimod støtte op om ham. Familien har en god følelse når han er hjemme i Danmark. De mener dog, efter at Michael vælger at stoppe som soldat, vil han blive inden for millitæret. Familien støtter meget op om ham. De flager på d.5 september hvor det er de udsendtes flagdag.

7 brevduen 7 Randers FC spillerne er glade for at være lbage i superligaen og give fodboldglæde l alle. Andreas, Marcus og Robert R anders FC spillerne er super glade for at være tilbage i superligaen igen, det var ikke særlig sjovt at være nede i 1. division. Selvom vi fik meget modstand af holdene i 1. division, vendte vi alligevel tilbage til superligaen igen, sagde Chris Sørensen, da Randers FC holdt pressemøde tirsdag den 30. oktober på Auto C Park, Randers. - Det var godt for Randers FC, sagde han. Randers FC spillerne fortalte, at det at spille fodbold kan være et godt job. Det kan også give en rigtig god karriere. Lasse Rise sagde, at de ingen penge får for at score mål, men Jonas Kamper sagde, at det jo godt kan være, at nogle af spillerne får penge for at score mål, men det kan jo være hemmeligt. -Vi kunne godt tænke os lidt mere opbakning af fansene og fra tilskuerne. Der er lidt for stille på tilskuerpladserne, sagde de. De fleste fodboldspillere drømmer om en karriere i en udenlandsk storklub, også spillerne i Randers FC. -Jeg kunne godt tænke mig at komme til en storklub i England eller andre steder, det kunne jo være super fedt, sagde Lasse Rise. Randers hentede Lasse Rise fra Lyngby Boldklub. Han kunne godt tænke sig at blive lidt i Randers, men ville måske kunne komme til en klub i England. Lasse Rise fortalte også, at han nok aldrig ville glemme det mål han scorede fra 30 meter mod AGF. Det var det bedste mål i hans karriere indtil videre. Fotos: Marcus Carøe Radioværter kommer ud i det fri o Nanna og Beyza m sommeren holder de det store Beach party på stranden ved Grenå. Denne sommer var der en masse store stjerner som Drummers og Kasper, Nyemann, Ida Corr,Svenstrup og Vendelbo, og mange flere. Det samler hvert år et stort publikum. Mange tror, at radioværter sidder inde hele dagen, men på Radio ABC kommer de også uden for huset. Ved det store strandparty rapporterer værterne fra stedet. Om sommeren sender de fra Djurssommerland. Radio ABC er en meget god arbejdsplads, de er meget kreative. Der sker tit noget nyt. Der er mange pauser, så det er ikke et hårdt arbejde. Man skal ikke bruge en uddannelse, for at være radiovært. Der er to studieværter om morgenen, to om eftermiddagen, og to om middagen, og en programchef, dem der laver reklamer, og endelig et rejsebureau. Der er mange flere, men de her er nogle der er knyttet til Radio ABC. I alt er der 36 personer, der arbejder på radioen. Det koster ca at have radioerne. Abc er reklamefinacieret, så via det tjener de penge. Nogle af de udgifter de har, er lønninger, strøm, varme, husleje og internet. De får den nyeste musik fra pladeselskabet. -Der kommer jo også nogle store stjerner i studiet. Nogle af dem er: Noah, Sarah fra x factor, Christopher, Anna David, L.O.C, Rasmus Thude, Nabiha, Burhan G, Robert Hansen.

8 brevduen 8 Piger shopper mere end drenge Hvis piger får 1000 kroner i hånden, bruger de dem på shopping. Drengene kan ikke lide at bruge penge på shopping. Alligevel tror pigerne, at drenge bruger flere penge på shopping, end piger. 14 Mikkel, Lucas, Suad og Denise 19 drenge, og 14 piger, svarede på spørgsmålene. De fleste drenge, kunne ikke lide at bruge mange penge på shopping. Drengene kunne heller ikke lide følesen af at shoppe. Hvis de havde 1000 kroner, ville de heller ikke bruge dem på shopping, men de var enige om, at piger brugte flere penge end drenge på shopping. Der er kun få af drengene, der shoppede tit, men de fleste drenge fulgte faktisk med i moden, når det var om shopping. Udsalg på løbesko i Skoringen Foto: Louise Ma esen Pigerne svarede på, at de godt kunne lide at bruge mange penge på shopping, og de syntes også at det føltes godt at shoppe. Næsten alle ville gerne bruge 1000 kroner på shopping. De fleste mente, at drengene brugte flere penge end pigerne. Halvdelen af pigerne, shoppede tit, mens den anden halvdel ikke shoppede så tit, men lidt over halvdelen af pigerne fulgte ikke med i moden, når det var om shopping piger Mange penge på shopping drenge Mange penge på shopping Føles det godt at shoppe Føles det godt at shoppe Ville bruge Bruger du 1000 piger flere kr. på penge end shopping drenge Vil du bruge 1000 kr. på shopping Shopper du tit Følger du moden Bruger piger Shopper du flere penge tit end drenge ja nej ja nej Følger du med moden