Fem afgiftslettelser med bred politisk opbakning

Transkript

1 Jacob Bræstrup, Skattepolitisk chef OKTOBER 2018 Fem afgiftslettelser med bred politisk opbakning Diskussioner om skattelettelser har gennem de seneste år delt de politiske vande. En ny opgørelse fra DI viser imidlertid, at der er en række konkrete afgiftslettelser, som der på papiret synes at være politisk opbakning bag. Lettelserne vil styrke Danmarks konkurrenceevne og spare borgere og virksomheder for over 2 milliarder kr. om året. DI har lavet en opgørelse over en håndfuld vigtige afgiftslettelser, som vil bidrage til at styrke Danmarks konkurrenceevne og hjælpe danske virksomheder med at fastholde og skabe arbejdspladser i Lempelse med bred politisk opbakning Afskaffelse af CO2- dobbeltregulering Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften Udfasning af begrænsning på at udnytte fremførte underskud Afskaffelse af G-dagene Skematisk værdi ved generationsskifte Årlig besparelse for borgere og virksomheder 1)2) Ca. 675 mio. kr. Ca. 475 mio. kr. Ca. 650 mio. kr. Ca. 225 mio. kr. Ca. 125 mio. kr. Årligt provenutab for statskassen 1) Ca. 75 mio. kr. Ca. 450 mio. kr. Ca. 450 mio. kr. Ca. 200 mio. kr. (merudgift) Ca. 100 mio. kr. I alt Ca mio. kr. Ca mio. kr. Samlet beskæftigelseseffekt på sigt: + ca. 175 personer Samlet BNP-effekt på sigt: + ca. 375 mio. kr. Kilde: DI beregninger. Noter: 1) Effekt i 2019, 2) Umiddelbar virkning inklusive moms på den del af CO2-afgiften, der tilfalder husholdningerne. Inklusive lempelsen for offentlige virksomheder.

2 2 Danmark samtidig med at de giver et øget råderum til de danske husholdninger. Hvis lempelserne gennemføres, vil de spare virksomheder og borgere for i alt godt to milliarder kroner årligt i perioden frem til Husholdningerne vil især nyde godt af forslaget om at sløjfe dobbeltreguleringen af CO2-afgiften på fjernvarme; mens virksomhederne især vil se deres konkurrenceevne styrket af forslagene om at fjerne arbejdsskadeafgiften og G-dagene samt at udfase den nuværende begrænsning på at udnytte fremførte underskud. Oven i de sparede afgiftskroner skal lægges de administrative besparelser, der følger, når en afgift ikke længere skal opgøres og betales. Og den samfundsøkonomiske gevinst, når f.eks. generationsskiftte kan planlægges i god tid med fuldt overblik over de økonomiske konsekvenser. Alt i alt bliver gevinsten for borgere og virksomheder næsten dobbelt så stor som tabet for statskassen, der i samme periode beløber sig til godt 1 mia. kr. årligt. Det afspejler de positive samfundsøkonomiske gevinster, der er forbundet med lempelserne. Nedenfor gennemgås de enkelte tiltag, som samlet vurderes at ville levere et mindre bidrag til beskæftigelsen på ca. 175 personer samt at øge den samlede samfundskage (bruttonationalproduktet) med knap 400 millioner kroner frem mod Afskaffelse af CO2-dobbeltregulering på fjernvarme Efter de danske afgiftsregler betaler forbrugerne i dag CO2-afgift af en del af det kvoteomfattede brændselsforbrug. Problemet opstår hovedsagligt for fossil energi anvendt til fjernvarme inden for kvotesektoren. For denne type såkaldt rumvarme energi opstår en situation med dobbelt regulering, dvs. en situation, hvor brændselsforbruget både pålægges CO2-afgift og CO2-kvoter. Det betyder, at afgiftsbelastningen af kvotesektorens varmeforbrug er særligt højt 1. For at rette op på dette foreslog SR-regeringen i foråret 2015 at afskaffe CO2-afgiften på kvoteomfattede brændsler. Forslaget blev imidlertid bremset af valget og det efterfølgende regeringsskifte. I foråret 2017 indgik en afskaffelse af dobbeltreguleringen blandt de vækstinitiativer, som Dansk Folkeparti præsenterede forud for de kommende forhandlinger om en Vækstpakke. En afskaffelse af dobbeltreguleringen vil spare (primært) husholdninger, men til dels også virksomheder for en udgift på i alt ca. 675 mio. kr. i Frem mod 2025 forventes besparelsen at falde en 1 Se også

3 3 smule til ca. 550 mio. kr. På grund af de positive afledte effekter forventes statskassen alene at gå glip af et årligt provenu på knap 75 mio. kr. faldende til ca. 50 mio. kr. i Afskaffelsen vil dog gøre det nødvendigt at adressere eventuelle tilbagevirkende konsekvenser for eksisterende investeringer i sektoren. Afskaffelse af arbejdsskadeafgiften Kort efter regeringsskiftet i 2011 indførte den nytiltrådte SRSFregering en såkaldt arbejdsskadeafgift, som trådte i kraft fra årsskiftet Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative stemte alle imod. Det skete blandt andet med henvisning til, at afgiften aldrig kunne virke, sådan som det var hensigten. Undervejs i forløbet havde det nemlig vist sig umuligt at implementere afgiften på en måde, så den kunne påvirke den enkelte virksomheds tilskyndelse til at nedbringe antallet af arbejdsskader. I stedet er arbejdsskadeafgiften endt som en fast afgift pr. ansat, dog differentieret efter antallet af arbejdsskader i den pågældende branche. Altså en afgift, som er højest for ansatte i f.eks. byggeri, industri og landbrug og lavest for kontoransatte. Afgiften fordyrer dermed dansk arbejdskraft især uden for de store byer, hvor en relativt større andel af arbejdsstyrken er beskæftiget i de dyre brancher. Landets arbejdsgivere vil i 2019 betale godt 475 mio. kr. i arbejdsskadeafgift; et beløb, som forventes at vokse med knap 100 mio. kr. frem mod Hertil kommer den administrative byrde, der er forbundet med afgiften. Grundet de positive effekter, der er forbundet med en afskaffelse, skønnes provenutabet for statskassen at udgøre ca. 450 mio. kr. om året voksende til 500 mio. kr. om året i Udfasning af begrænsning på at udnytte fremførte underskud Et andet lovforslag fra SRSF-regeringens første finanslov, som de fire borgerlige partier samlet stemte imod, var indførelsen af en begrænsning på virksomhedernes mulighed for at modregne tidligere års underskud, når årets selskabsskattegrundlag skal opgøres. Begrænsningen forstærker dermed den asymmetri, der i forvejen er i selskabsbeskatningen, fordi overskud beskattes, mens skatteværdien af underskud ikke udbetales. Når nye virksomheder efter en længere opstartsfase med underskud ikke straks, de begynder at give overskud, kan få lov til at trække de opbyggede underskud fra, så straffes langsigtede investeringer i Danmark. Og man risikerer at ende med at beskatte virksomheder, som aldrig reelt når at få et overskud, når hele virksomhedens levetid tages i betragtning. Af samme grund har begrænsningen fra begyndelsen mødt hård kritik fra fagøkonomiske kredse. Allerede SRSF-regeringens egen Produktivitetskommission anbefalede en afskaffelse af begrænsningen

4 4 og det samme gjorde SRSF-regeringens Produktionspanel. Den anbefaling er siden blevet støttet af De Økonomiske Vismænd, og senest har IMF også i sin landerapport peget på det uhensigtsmæssige i begrænsningen. På sigt vurderes en afskaffelse af begrænsningen at ville spare virksomhederne for en årlig udgift på ca. 50 mio. kr. mens ekstraomkostningen for statskassen vil være stort set ikke-eksisterende. Det skyldes, at begrænsningen først og fremmest flytter beskatning fra ét år til et andet. På den korte bane vil man dog skulle afvikle den pukkel af uudnyttede underskud, der er blevet opbygget, siden begrænsningen trådte i kraft i Hvis begrænsningen gradvis udfases frem mod 2025, kan forløbet designes således, at det årlige tab for staten i denne periode beløber sig til gennemsnitligt ca. 450 mio. kr. For virksomhederne bliver den årlige besparelse ca. 200 mio. kr. højere i samme periode, det vil sige ca. 650 mio. kr. årligt. Afskaffelse af G-dagene G-dagene er betegnelsen for de første par ledighedsdage, hvor fratrådte eller hjemsendte medarbejdere har ret til godtgørelse fra arbejdsgiveren (i stedet for dagpenge). G-dagene gør det alt andet lige dyrere at drive virksomhed i Danmark sammenlignet med alternative lande. Især for brancher, der er nødt til løbende at tilpasse antallet af ansatte. Og hvis ansatte er dyre at afskedige, så er arbejdsgivere alt andet lige mere tilbageholdende med at ansætte dem. Indtil for få år siden var der tre G-dage, men det er siden blevet reduceret til to dage. Det var på sin vis Dansk Folkeparti, der var årsag her til. Tidligt i 2014 foreslog partiet, at de tre G-dage blev helt afskaffet for korte ansættelsesforhold, og senere samme år indgik forslaget i den reform af beskæftigelsesindsatsen, som SR-regeringen indgik med Venstre, Dansk Folkeparti og De Konservative. Året efter blev denne målrettede lempelse dog droppet til fordel for en generel nedsættelse af antallet af G-dage fra tre til to dage for alle ansættelser. Det skete i den aftale om et tryggere dagpengesystem, som den nytiltrådt V-regering indgik med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, og som Liberal Alliance og De Konservative via deres senere regeringsdeltagelse har tilsluttet sig. Forløbet viser, at der bør være flertal måske endda bredt flertal for yderligere reduktioner af G-dagene. Er der flertal for en afskaffelse, vil det lette landets virksomheder for en årlig udgift på ca. 225 mio. kr. plus administrative byrder. Til gengæld vil de offentlige udgifter netto vokse med ca. 200 mio. kr. årligt.

5 5 Skematisk værdi ved generationsskifte I foråret 2015 afskaffede den daværende skatteminister det såkaldte formueskattecirkulære, som havde eksisteret i over tre årtier. Cirkulæret gav familievirksomheder ret til at beregne værdien af virksomheden ud fra historiske data i forbindelse med et generationsskifte. Med formueskattekursens afskaffelse baserer værdifastsættelsen sig nu på aktie- og goodwillcirkulærerne, der generelt er mindre favorable for virksomheden. Det største problem er dog, at disse cirkulærer alene er vejledende for skattemyndighederne, som kan vælge at se bort fra cirkulærerne, såfremt det skønnes, at de ikke giver en retvisende værdi. Det er herefter de facto op til virksomheden at bevise, at skattemyndighederne tager fejl, hvilket imidlertid kan være meget svært, når virksomheden ikke har været handlet og ikke er til salg. Samtidig betyder fraværet af et retskrav på en skematisk værdiopgørelse, at langtidsplanlægning af et generationsskifte er noget nær umuligt. Den samlede borgelige opposition protesterede i sin tid imod formueskattekursens afskaffelse, og i V-regeringsgrundlaget fra juni 2015 indgik en genindførelse af formueskattekursen. Dette blev dog senere afløst af en ambition om at sænke og på sigt helt at afskaffe bo- og gaveafgiften ved generationsskifter, hvorved cirkulæret ville miste sin betydning. I august 2018 meddelte regeringen, at ambitionen om at afskaffe generationsskifteskatten foreløbig er sat på pause, hvilket fik DI til at gentage ønsket om genindførelsen af en skematisk værdifastsættelse af virksomheder, der generationsskiftes. Ifølge medierne var samtlige borgerlige partier positive over for denne tanke. DI skønner, at et retskrav på en skematisk værdiopgørelse med udgangspunkt i de eksisterende aktie- og goodwillcirkulærer vil kunne indføres inden for en ramme på ca. 100 mio. kr.