Projektforslag: Integration af nytilkomne flygtninge på kommunale arbejdspladser gennem IGU-forløb.

Transkript

1 Projektforslag: Integration af nytilkomne flygtninge på kommunale arbejdspladser gennem IGU-forløb. Beskæftigelsesrådet i Roskilde Kommune Formål Projektet skal udvikle arbejdskraftpotentialet og hjælpe nye især kvindelige flygtninge til at blive en efterspurgt arbejdskraft i Roskilde Kommune, gennem forberedende praktik og screening, efterfulgt af det nye 2-årige IGU forløb. Forløbet skal munde ud i ansættelse af de personer, der gennemfører forløbet succesfuldt, alternativt at de starter på faguddannelsen i forlængelse af IGU-forløbet. Projektet skal bidrage til at opfylde et behov (på kortere eller længere sigt) for rekruttering af kvalificeret to-sproget personale til kommunen. Udover tyrkisk er arabisk, dari/farsi, kurmanji og tigrinya de sproggrupper, der er mest repræsenteret blandt Roskilde Kommunes borgere fra ikke vestlige lande. Målgruppe Volumen Samarbejdspartnere Indhold Projektet skal medvirke til øget diversitet på Roskildes Kommunes arbejdspladser som en værdiforøgelse Primært kvinder i alderen år med flygtningebaggrund, som er nytilkomne, dvs. at de har haft ophold i Roskilde Kommune i under 5 år. De fleste af personerne i målgruppen har uddannelse og/eller joberfaring fra hjemlandet inden for de fagområder, der er udvalgt til projektet. Derudover omfatter målgruppen enkelte flygtninge uden faglige forudsætninger, men som derimod har et udpræget ønske om at komme til at arbejde inden for fagområdet flygtninge Integration, Roskilde Kommune FOA Roskilde UCSJ SOSU-skolen CLAVIS Sprog og Kompetence IGU (Integrationsgrunduddannelsen) er et resultat af trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter. Siden 1. juli 2016 har det været muligt at etablere IGU, for flygtninge i alderen år, som har haft opholdstilladelse i landet i indtil 5 år. Der er tale om en 3-årig forsøgsordning, som skal sikre mulighed for arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. IGU indebærer ansættelse i en lønnet praktikstilling på en virksomhed kombineret med 20 ugers skoleundervisning, hvor flygtningen modtager uddannelsesgodtgørelse. IGU-stillinger er midlertidige idet ansættelsen 2- årig. Ordningen bygger på de eksisterende overenskomster og satserne for

2 den 2-årige EGU (erhvervsgrunduddannelse). IGU-lønnen i kommunale arbejdspladser udgør kr. Den enkelte arbejdsplads afholder lønudgiften i praktikdelen af IGU-forløbet mens kommunen udbetaler skoleydelse i de 20 ugers skoleperiode. Til projektet udvælges IGU-arbejdspladser inden for fagområderne: Skole- og daginstitutionsområdet Pleje- og omsorgsområdet De to fagområder er udvalgt til projektet, fordi analyse af kommunens nye flygtninge har vist at en målgruppe af især kvinder har uddannelse og/eller joberfaring indenfor begge disse områder. Der er en særlig interesse hos den udvalgte målgruppe af flygtninge for at komme i job indenfor disse to fagområder områder, og antagelsen er at der inden begge områder vil kunne være et jobpotentiale for de nye flygtninge, hvis de får styrket deres kvalifikationer gennem et IGU-forløb. Øvrige fagområder hvor det også kunne være muligt og relevant at tænke i IGU-stillinger kunne fx være inden for køkkenlinjen eller grøn linje. Jobpotentialet for nye flygtninge ift. Skole- og daginstitutioner Roskilde Kommune har igennem de seneste år modtaget et markant stigende antal børn med flygtningebaggrund. Ved modtagelsen huses alle nye familier i indkvarteringssteder, spredt over hele kommunens geografi, indtil de opnår en varig bolig. Børn i institutionsalderen indskrives i den lokale daginstitution og må skifte institution når familien opnår permanent bolig og typisk flytter til et nyt lokalområde. Børn i skolealderen indskrives i centrale modtageklasser. Herfra bliver de typisk udplaceret i den lokale folkeskole, når familien opnår permanent bolig. Vilkårene omkring modtagelse af nye flygtninge og permanent boligplacering umuliggør planlægning af hvilke daginstitutioner og skoler der vil skulle indskrive de nye flygtningebørn. Det vanskeliggør dermed også planlægning af allokering af ressourcer, kulturforståelse og sproglige kompetencer til de daginstitutioner og skoler som børnene frekventerer. Tanken bag projekt-ideen er derfor at uddanne en mindre gruppe flygtninge i IGU-forløb, sammensat af praktik i udvalgte skoler og daginstitutioner kombineret med 20 ugers relevant skoleforløb. Efter endt IGU-forløb ansættes de personer, der har gennemført forløbet succesfuldt, som pædagogisk medhjælp/sprogstøttemedarbejdere. De pædagogiske medhjælpere/sprogstøttemedarbejdere placeres i en central gruppe i Skole og Børn. Dermed bliver det muligt at udsende de enkelte medarbejdere til de konkrete skoler/institutioner hvor de nye flygtningebørn udplaceres. Ordningen kan udvide skolen eller institutionens eksisterende normering med sproglig støtte/aflastning/praktiske ressourcer fx en fast ugedag eller i

3 perioder. En fast ekstraordinær støtte vil bl.a. muliggøre planlægning af særlige aktiviteter eller at man kan tilgodese enkelte børn med øget opmærksomhed disse dage. Jobpotentialet for nye flygtninge ift. pleje- og omsorgsområdet Roskilde Kommune har også tilbage i tid modtaget flygtninge fra arabisk og dari/farsi talende lande. Denne målgruppe har ikke kultur eller tradition for at søge på plejehjem i forbindelse med alderdomsvækkelse og plejebehov. En stor del af de ældre flygtninge og indvandrere fra ikkevestlige lande har meget ringe danskkundskaber. I hjemlandende er de ældre traditionelt blevet passet at yngre nære familiemedlemmer, men udviklingen går i retning af at stadigt flere af de yngre familiemedlemmer bliver påvirket at den vestlige kultur. De ønsker at bo for sig selv i en kernefamilie frem for at bo flere generationer. I takt med at de frasiger sig opgaven med at tage sig af deres ældre familiemedlemmer stiger behovet for pleje og omsorg til denne målgruppe. Antageligt vil behovet for pleje og omsorg til denne ældregruppe stige i de kommende år, i første omgang vil det sikket ses som øget behov for hjemmehjælp. Tanken bag projekt-ideen er at uddanne en mindre gruppe flygtninge i IGU-forløb, sammensat af praktik i udvalgte institutioner inden for plejeog omsorgsområdet kombineret med 20 ugers skoleforløb. I dette IGUforløb skal der, udover fagligt fokus, være et særligt fokus på at styrke deltagernes dansk- og matematikkundskaber, så de rustes til at opfylde kravene til optagelse på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen som er min. karakteren 02 i 9./10. klasse. Hvis en IGU elev skulle vise sig at blive klar til optagelse på social- og sundhedshjælperuddannelsen før afslutning af IGU-forløbet, vil det være muligt at indgå en aftale mellem arbejdsgiver og IGU-elev om at vedkommende ophører IGU- forløbet for at overgå til start på uddannelsen. Der vil i de kommende år være et voksende behov for uddannede socialog sundhedshjælpere. Tosprogede social- og sundhedshjælpere vil øge muligheden for at udsende medarbejdere med kulturforståelse og sproglige kompetencer til kommunens ældre borgere fra de ikke-vestlige lande. Det vil kunne aflaste personalet i pleje- og omsorgsområdet fra den tunge opgave, det kan være at yde pleje og omsorg til borgere, som de ikke kan kommunikere med. Det vil kunne reducere tolkeudgifterne og ikke mindst vil det kunne øge trygheden hos borgerne. Medarbejderinvolvering Et væsentligt aspekt i forhold til projektideen er medarbejderinvolvering, da det vil kræve både energi og ressourcer for den enkelte arbejdsplads at medvirke i projektet. De nye flygtninge kan have sprogbarrierer eller manglende forståelse for dansk arbejdspladskultur og deres faglige kvalifikationer kan i udgangspunktet være begrænsede i forhold til kravene på den danske arbejdsplads. Særligt i starten må kollegagruppen derfor bruge energi og ressourcer på

4 at hjælpe de nye flygtninge til at finde fodfæste, og udvikle deres arbejdskraftpotentiale. Med en forudgående screening gennem praktik og 2-årige IGU-forløb er forventningen dog at de flygtninge, der deltager i projektet, vil blive så velintegreret på arbejdspladsen at man vil kunne opleve dem som en ressourcetilførsel. Det ligger dog ikke i projektforslaget at IGU-stillinger kan erstatte den eksisterende normering. De udvalgte fagområder til projektet er kendetegnet ved i forvejen at bidrage til inklusion af forskellige målgrupper af ledige borgere på arbejdsmarkedet. I projektforslaget er derfor lagt vægt på at ikke blot arbejdsstedets ledelse, men også TR repræsentanter og allerhelst personalegruppen som helhed, er involveret i beslutningen om at deltage i projektet. Erfaringerne viser at det i høj grad fremmer vellykket integration af nye flygtninge på arbejdspladsen, hvis kollegerne engagerer sig i det fælles projekt, som det er at hjælpe den nye kollega til rette og fx bidrager til samtaletræning, socialt fællesskab og introduktion til nye opgaver. I projekter er lagt vægt på at medarbejderne på den enkelte arbejdsplads rustes til at løse integrationsopgaven gennem tilbud om fx fyraftensmøder og evt. undervisning i relevante temaer omkring integration af flygtninge på arbejdsmarkedet og kollegernes vigtige rolle i den sammenhæng. I projektet har velkvalificerede to-sprogede medarbejdere i Integration mulighed for at tilbyde: Grundig forberedelse af de flygtninge der deltager i projektet Hjælp til praktiske og administrative opgaver forbundet med opstart. Fyraftensmøder/undervisning ift. kulturforståelse og integration af flygtninge på danske arbejdspladser. Tæt opfølgning og hjælp til kommunikation og kulturforståelse i konkrete hverdagssammenhænge ude på den enkelte arbejdsplads. I nogle tilfælde er det muligt at tilbyde frikøb af en medarbejder i nogle timer ugentligt til en funktion som mentor for flygtningen. I projektet vægtes at der reelt er tale om frikøb, dvs. at timetallet tilføres arbejdspladsen gennem vikardækning eller på anden vis. Ansøgningen om puljemidler fra Beskæftigelsesrådet gælder frikøb af medarbejdere til deltagelse fyraftensmøder og øvrig opkvalificering Inden for de eksisterende rammer findes der ingen mulighed for at kompensere de deltagende arbejdspladser for den arbejdstid, medarbejderne må bruge på deltagelse i fyraftensmøder eller undervisning som ruster dem til integrationsopgaven. Det kendetegner de to fagområder, der er udvalgt til projektet, at arbejdet der udføres overvejende er personrettet. Derfor må deltagelse i fx forberedende møder, fyraftensmøder, kurser mv. nødvendigvis foregå udenfor arbejdstid så det ikke forringe kvaliteten i opgaveløsningen i

5 forhold til persongrupperne man arbejder med, da det tilmed vil kunne udgøre en stressfaktor for medarbejderne. Med ansøgningen om puljemidler er det derfor ønsket, at kunne kompensere for en del af medarbejdernes tidsforbrug til den fælles opkvalificering gennem frikøb af timer for den enkelte til deltagelse i fyraftensmøder, undervisning mv. Økonomi Der ansøges om kr. Beløbet ansøges til frikøb af medarbejdere på de arbejdspladser der deltager i projektet. Hvis projektet omfatter 12 flygtninge vil det involvere personalegrupper på 8-12 arbejdspladser over den godt 2-årige projektperiode hvor flygtningene er i praktik og IGU-forløb. Det foreslås at beløbet fordeles ud fra en konkret vurdering af antallet af deltagende medarbejdere og skønnet tidsforbrug til de konkrete aktiviteter arbejdspladsen vælger. Tanken er at den enkelte arbejdsplads herefter selv råder over beløbet, som de får tildelt, og frit kan vælge om beløbet skal bruges direkte til frikøb, eller om man ønsker at bruge beløbet på anden vis, fx til øvrig opkvalificering. Kravet er dog at beløbet bruges på personalet og ikke til drift eller inventar.