Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT

Transkript

1 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling Ledelsesinformation December 2016 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og sætte fokus på de væsentligste udviklingstendenser i forhold til borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser samt udnyttelsen af rehabiliteringsafdelingens pladser. Ledelsesinformationen bliver dannet kvartalsvis. Data til ledelsesinformationen hentes fra forskellige kilder, dog primært fra esundhed og KØS (Kommunal Økonomisk Sundhedsinformationsgrundlag) samt kommunens omsorgssystem CSC. Ledelsesinformationen beror på de mest tidstro data, men er begrænset af, at regionale sundhedsdata efterreguleres i op til 3 måneder. Ledelsesinformationen tager afsæt i 2. kvartal 2016 og indeholder følgende hovedområder: 1. Nøgletal fra Sygehusvæsenet 2. Uhensigtsmæssige genindlæggelser 3. Forebyggelige indlæggelser 4. Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser 5. Færdigbehandlede patienter Derudover præsenteres belægningsprocent og flow for pladserne på rehabiliteringsafdelingen som tager udgangspunkt i 3. kvartal Nøgletal for Rehabiliteringsafdelingen

2 1. Nøgletal fra Sygehusvæsenet Frederikssund Kommune medfinansierer regionale sundhedsydelser indenfor det somatik-, psykiatri- og sygesikringsområdet. Størstedelen af Frederikssund Kommunes medfinansiering omhandler somatisk behandling. Tabel 1 Foreløbig status for udgifter for 1-2. kvartal 1-2. kvartal kvartal kvartal 2016 Somatik Psykiatri Sygesikring Total Som det ses i tabel 1, har der været et foreløbigt fald i forbruget af somatiske sundhedsydelser i 2016 sammenlignet med samme periode i 2014 og For både psykiatri- og sygesikringsområdet har der været en stigning i forbruget, hvilket betyder en mindre stigning når det totale forbrug sammenlignes mellem 2015 og I de næste afsnit vil der fremgå kvartalsvis nøgletal, udvalgt med baggrund i landspolitiske mål for sundhedsvæsenet. De landspolitiske mål, som også er indskrevet i økonomiaftalerne omhandler: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene 2/11

3 2. Uhensigtsmæssige genindlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en genindlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En genindlæggelse defineres, som en fornyet akut indlæggelse op til 30 dage efter senest udskrivelsesdato. Tabel 2.1 Genindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 2. Kvartal Antal genindlæggelser Andel genindlæggelser Udgift til genindlæggelser ,43 % kr ,10 % kr ,60 % kr Tabel 2.1 viser, at Frederikssund Kommune har haft 196 genindlæggelser i 2. kvartal 2016 for borgere over 65 år. Genindlæggelserne udgjorde 19,60 % af alle indlæggelser for denne målgruppe og udgiften til genindlæggelserne var i denne periode på kr. Figur 2.1 Udviklingen i antal indlæggelser / genindlæggelser for +65-årige i Frederikssund Figur 2.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og genindlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal Udviklingen for genindlæggelser svinger fra ca. 150 til ca. 200 genindlæggelser mellem kvartalerne i hele perioden. 3/11

4 Figur 2.2 Udviklingen i antal genindlæggelser for dem vi kender Udviklingen for genindlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere 1 er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses er der en del udsving, men sammenlignes 2. kvartal 2015 med 2. kvartal 2016, er der sket et væsentligt fald for EOJ-borgere fra 50 til 33 genindlæggelser. Genindlæggelser for plejeboligborgere ser ud til at ligge stabilt. Figur 2.2 viser, at for de genindlæggelse vi reelt kan forebygge gennem vores daglige kendskab til borgerne kun udgør ca. en fjerdedel af alle genindlæggelserne for de 65+ årige. 1 EOJ: Modtagere af hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genop- eller vedligeholdelsestræning. 4/11

5 3. Forebyggelige indlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en forebyggelig indlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En forebyggelig indlæggelse er en indlæggelse med en af de udvalgte indlæggelsesdiagnoser, der er defineret som forebyggelige. De forebyggelige diagnoser: Blærebetændelse Brud Dehydrering Ernæringsbetinget anæmi (blodmangel) Forstoppelse Gastroenteritis (Mave-tarm infektion) Nedre luftvejssygdom Sociale og plejemæssige forhold Tryksår Tabel 3.1 Forebyggelige indlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 2. Kvartal Antal forebyggelige indlæggelser Andel forebyggelige indlæggelser Udgift til forebyggelige indlæggelser ,13 % kr ,92 % kr ,86 % kr Figur 3.1 Udviklingen i antal indlæggelser / forebyggelig indlæggelse for +65-årige i Frederikssund 5/11

6 Figur 3.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og forebyggelige indlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal Udviklingen for forebyggelige indlæggelser har været stabilt, med mellem 170 til 200 forebyggelige indlæggelser i hvert kvartal. Figur 3.2 Udviklingen i antal forebyggelige indlæggelser for dem vi kender Udviklingen for forebyggelige indlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Som det ses, er der en del udsving kvartalerne imellem, men for borgere der modtager EOJ-ydelser, er antallet af forebyggelige indlæggelser faldende. For 2. kvartal 2016 har der været en lille stigning i antallet af forebyggelige indlæggelser for borgere der bor i plejebolig. 6/11

7 4. Uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Det vurderes, at forebyggelsespotentialet for en korttidsindlæggelse er størst blandt +65-årige, særligt blandt dem kommunen i forvejen har kontakt til bl.a. gennem hjemmeplejen. En kortidsindlæggelse defineres, som en indlæggelse, hvor indlæggelsesdato og udskrivelsesdato, er samme dag. Tabel 4.1 Korttidsindlæggelser for alle +65-årige i Frederikssund det seneste kvartal 2. Kvartal Antal korttidsindlæggelser Andel korttidsindlæggelser Udgift til korttidsindlæggelser ,94 % kr ,90 % kr ,75 % kr Tabel 4.1 viser, at Frederikssund Kommune har haft 228 korttidsindlæggelser i 2. kvartal 2016 for borgere over 65 år. Korttidsindlæggelserne udgjorde 22,75 % af alle indlæggelser for denne målgruppe og udgiften til korttidsindlæggelserne i perioden er kr. Figur 4.1 Udviklingen i antal korttidsindlæggelser / indlæggelser for +65-årige i Frederikssund Figur 4.1 viser udviklingen i antallet af indlæggelser og korttidsindlæggelser fra 1. kvartal 2014 til 2. kvartal /11

8 Figur 4.2 Udviklingen i korttidsindlæggelser for dem vi kender Udviklingen for korttidsindlæggelser, som kommunen kender kan ses ovenfor. EOJ-borgere er borgere som kommunen i op til 10 dage inden indlæggelsen har haft kontakt til, gennem hjemmehjælp, hjemmesygepleje, eller genopeller vedligeholdelsestræning. Korttidsindlæggelserne svinger meget i forhold til borgere som kommunen i forvejen er i kontakt med. Det vurderes, at der er en faldende tendens for borgere vi er i kontakt med gennem hjemmeplejen og sygeplejen. 8/11

9 5. Færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene Nedenfor opgøres antallet af ventedage for færdigbehandlede somatiske patienter som kommunen betaler ventedage for. Udviklingen viser et fald i antallet af ventedage fra 2013 til I 2013 var det gennemsnitlige antal ventedage på 84 mens det foreløbigt i 2016 er nedbragt til 16 ventedage. Tallene 2016 er fortsat usikre da færdigbehandlingsdage kan tilbagedateres, men det tyder på et reelt fald på ca. 197 færdigbehandlingsdage for januar til september 2016 sammenlignet med sidste års niveau for samme periode. Figur 5.1: Udviklingen i antal ventedage kommunen betaler for færdigbehandlede patienter (januar 2013 til august 2016) OBS: Tallene for juli, august og september 2016 skal tages med forbehold, da der er en forholdsvis stor usikkerhed omkring data. Usikkerheden opstår fordi kommunen løbende laver indsigelser i forhold til regionens registreringer. Der går ofte mellem 3-6 måneder før alle regionens registreringer samt kommunens indsigelser er slået igennem i de data der kan trækkes fra E-sundhed. 9/11

10 6. Nøgletal for rehabiliteringsafdelingen Følgende opgørelser vedrører rehabiliteringsafdelingen som har været beliggende på Frederikssund Hospital siden januar Rehabiliteringsafdelingen har en kapacitet på 24 sengepladser og kan rumme borgere indenfor følgende pladstyper: Aflastningsophold Midlertidige døgnophold Rehabiliteringsophold Akutophold Aflastningsophold skal aflaste samboende og pårørende, som i det daglige yder personlig og praktisk hjælp til borgere, der er berettiget til hjælp efter 83. Udgangspunkt for opholdets varighed er mellem 2 og 14 dage. Midlertidigt døgnophold skal give pleje, omsorg og støtte til borgere der er godkendt til plejebolig og som ikke kan være i eget hjem, mens de venter på en plejebolig. Rehabiliteringsophold er for borgere der efter behov, tilbydes pleje og omsorg samt en tværfaglig tidsbegrænset rehabilitering ved et døgnophold, der skal sikre borgerens funktionsmæssige forudsætninger for tilbagevenden til eget hjem. Akutophold har til formål at iværksætte akut behandling og pleje af borgere ved akut opstået sygdom, som ikke kan varetages i hjemmet. Indsatsen leveres i maksimalt 48 timer. Belægningsprocenten beregnes med udgangspunkt i en given periode som følger: Antal faktiske opholdsdage / maksimal antal opholdsdage Tabel 6.1 Belægningsprocent på rehabiliteringsafdelingen (jul-sep 2016) Antal pladser Antal belægningsdage Belægningsprocent Belægningsprocent ,17 % Belægningsprocenten på rehabiliteringsafdelingen har i 3. kvartal 2016 ligget på 90,17 %. Belægningsprocenten er varierende, og der er således perioder hvor der er ledig kapacitet, mens det i andre perioder er fuld udnyttelse af kapaciteten. 10/11

11 Figur 6.1 Antal forløb pr. opholdstype (jul-sep 2016) Figur 6.1 viser, at rehabiliteringsafdelingen primært har haft rehabiliteringsophold i perioden. Der har ikke været borgere på akutpladsen i 3. kvartal Figur 6.2 Gennemsnitslig antal dage pr. opholdstype (jul-sep 2016) Figur 6.2 viser, at den gennemsnitlige opholdstid er højst på de midlertidige døgnophold, hvor den gennemsnitlige opholdstid er 21,4 dage. 11/11