Dagsorden Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015, kl. 8.00

Transkript

1 Dagsorden Bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015, kl Mødet afholdes på Hotel Phønix, Bredgade 17, 9700 Brønderslev

2 Dagsorden, bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015 Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af referat fra den 25. marts Godkendelse af foreløbigt regnskab for 2014 og principper for indtægtsdeling 2 3 Lukket punkt: Valg af tilbud, NT's 23. udbud af flextrafik 5 4 Meddelelser 5 5 Eventuelt 5 6 Kommende sager Godkendelse af referat fra den 25. marts 2015 Referatet af bestyrelsesmødet den 25. marts 2015 er tidligere udsendt og vedlægges som bilag. Det indstilles, at referatet fra bestyrelsesmødet den 25. marts 2015 godkendes. Bilag Bilag 1, referat, NT s bestyrelse, 25. marts Godkendelse af foreløbigt regnskab for 2014 og principper for indtægtsdeling Foreløbigt regnskab 2014 I forlængelse af bestyrelsens behandling af de foreløbige hovedtal for regnskab 2014 på mødet den 25. marts 2015, foreligger der nu et foreløbigt regnskab 2014 med fordeling på finansieringsenheder (kommuner og region) for både Bustrafik og Flextrafik. Overordnet er regnskabet markant forbedret i forhold til seneste økonomirapport for 2014, og i forhold til budgettet fremviser regnskabet et overskud vedr. Bustrafik på 11,4 mio. kr. og for Flextrafik et Side 2 af 7

3 Dagsorden, bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015 overskud på 3,3 mio. kr. Sekretariaterne for TITSAM og X Bus fremviser et overskud på henholdsvis 0,3 mio. kr. og 1,7 mio. kr., som fordeles mellem de deltagende trafikselskaber. For Bustrafikken er den væsentlige årsag til det positive resultat lavere udgifter til busentreprenører, da prisen på brændstof udviklede sig væsentligt mere gunstigt i 2014 end forventet af NT. Bustrafikken har haft en svag indtægtsstigning i forhold til 2013, som dækker over store forskydninger på NT s forskellige billetmedier. I forhold til Budget 2014 blev der realiseret lavere passagerindtægter for 14,4 mio. kr., hvilket primært skyldes lavere indtægter på periode/månedskort, lavere passagervækst og kundernes skifte til rabatterede produkter (rejsekortet). De samlede udgifter til billetteringsudstyr og billetudgifter er som forventet markant højere end budgettet på grund af udskudt fakturering af udstyr til rejsekortinstallationerne udført i 2012 og Merforbruget i 2014 på billetteringsudstyr og billetudgifter er alene et udtryk for ændret periodisering af udgifterne til implementeringen af Rejsekortet, og udgifterne finansieres som planlagt med det langfristede lån hos KommuneKredit. Overskuddet i Flextrafikken skyldes for det første en lavere aktivitet på den a conto finansierede kørselsordning Flexhandicap, hvor den realiserede aktivitet blev ca. 8% lavere end budgetteret for For det andet høster NT fortsat synergien ved at samarbejde med de andre trafikselskaber gennem FlexDanmark, der er et fælles selskab placeret i Aalborg, som varetager opgaver omkring IT systemer og call center for Flextrafikken. Fordelingen af resultatet for Bus- og Flextrafik i det forventede regnskab 2014 på kommuner og region er følgende: Resultat R 2014 Bustrafik* Flextrafik* Total* 1.000,- kr. Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Region Nordjylland Midttrafik Total * Positiv = tilbagebetaling fra NT, Negativ = efterbetaling til NT Side 3 af 7

4 Dagsorden, bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015 Det foreløbige regnskab omfatter ud over udgiftsbaserede drift- og fordelingsregnskab desuden omkostningsbaseret regnskab, balance og pengestrømsopgørelse. Den endelige balance og pengestrømsopgørelse for 2014 vil blive udarbejdet i samarbejde med revisionen, da de godkendte årsregnskaber for Rejseplanen A/S og Rejsekort A/S endnu ikke foreligger. Principper for indtægtsdeling Den hidtidige model til fordeling af passagerindtægter er bygget op omkring rejsevaneundersøgelser og delvist manuelle passagertællinger. I de seneste to år er der sket større forskydning mellem NTs forskellige billetmedier - fra de papirbaserede til de digitale og mobile. De undersøgelser omkring rejsevaner og passagertal, som ligger til grund for fordelingen af indtægter, har svært ved tage højde for disse forskydninger, som sker løbende. Af den grund har NT igennem længere tid arbejdet med at opnå en bedre udnyttelse af digitale rejsedata til fordeling af indtægter. Det bedste eksempel på disse rejsedata er rejsekortet, hvor passagererne sætter nogle helt eksakte spor hver gang de rejser. Som et led i godkendelsen af regnskab 2013 besluttede bestyrelsen, at NT fra og med regnskab 2013 skulle anvende rejsekortdata til at fordele passagerindtægterne fra rejsekortet mellem kommuner og region. Udbredelsen af rejsekortets anvendelse samt en forventet implementering af fastprisfunktionalitet på rejsekortet i løbet af 2016 vil betyde, at op mod 70% af NT s passagerindtægter kan forventes fordelt på baggrund af rejsedata i 2017/2018. Derudover giver udstedelsen af enkeltbilletter på rejsekortudstyr også mulighed for en langt mere sikker indtægtsdeling for denne produktgruppe, end det hidtil har været muligt for de gamle kontantbilletter. Den rute, hvorpå billetten er købt, er kendt for alle enkeltbilletter købt på rejsekortudstyr. Det eneste mindre udestående i forhold til at lave en eksakt indtægtsdeling for denne produktgruppe, er omstigningsprocenten, som ikke umiddelbart kendes. Med omstigningsprocenten menes den andel af passagerer, som køber en kontantbillet og som stiger om til en anden rute end den hvorpå billetten er købt. Selv med denne usikkerhed omkring den faktiske omstigningsprocent, vil en fordeling af enkeltbilletindtægterne baseret på data fra rejsekortudstyret, være mere eksakt end resultatet af de hidtidige undersøgelsesmetoder. Omstigningsprocenten vil kunne fastsættes i et forhold til den eksakte omstigningsprocent, som vi kender fra selve rejsekortet. Det er administrationens forslag, at vi de kommende år fornyer NTs indtægtsdelingsmodel, med de datakilder, som løbende genereres omkring de rejsende, og som får en væsentlig volumen. Det betyder fx at administrationen i økonomiopfølgningen i indeværende år og i de kommende budgetprocesser anvender det datagrundlag, som stammer fra enkeltbilletter solgt på rejsekortudstyr, jf. ovenstående. Det indstilles, at det foreløbige regnskab for 2014 overdrages til revisionen med henblik på endelig god- Side 4 af 7

5 Dagsorden, bestyrelsesmøde i NT den 14. april 2015 kendelse på bestyrelsesmødet i maj 2015, at bestyrelsen godkender, at indtægtsdeling af enkeltbilletter udstedt på rejsekortudstyr fra og med regnskab 2015 og budget 2016 baseres på data fra rejsekortudstyr, og at bestyrelsen godkender, at administrationen løbende fornyer indtægtsdelingsmodellen, så snart de tilgængelige data giver mulighed for at etablere større budgetsikkerhed og præcision i indtægtsdelingen mellem kommuner og region. Sådanne fornyelser, der ligger udover ovenstående, vil blive præsenteret i forbindelse med de principper for det kommende års budget, som godkendes i foråret (møderne i maj og juni). Bilag Bilag 2, Foreløbig årsrapport Lukket punkt: Valg af tilbud, NT's 23. udbud af flextrafik Meddelelser Der vil på mødet blive orienteret om: Ansøgninger til Trafikstyrelsens "Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder" fra Mariagerfjord, Morsø og Thisted Kommuner Eventuelt Side 5 af 7

6 Dagsorden, bestyrelsesmøde i NT den 14. april Kommende sager Godkendelse af regnskabet for 2014 (maj) Økonomirapport 1/2015 (maj) Side 6 af 7

7 april 2015/OS Referat Bestyrelsesmøde i NT den 25. marts 2015 Deltagere Thomas Kastrup-Larsen, Aalborg kommune Svend Heiselberg, Region Nordjylland Daniel Nyboe Andersen, Aalborg kommune Jan Thorbøll Andersen, Mariagerfjord kommune Poul Erik Andreasen, Region Nordjylland Niels Krebs Hansen, Vesthimmerlands kommune Lars Holt, Jammerbugt kommune Morten Lem, Rebild kommune Viggo Vangsgaard, Morsø kommune Jens Otto Størup, NT Ole Schleemann, NT Lars Vitnes Thomsen, NT (punkt 2) Jesper Jul Nielsen, NT (punkt 3 og 4) Signe K. Korać, NT (punkt 5) Godkendelse af referat fra den 6. februar 2015 Referatet af bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 er tidligere udsendt og vedlægges som bilag. Det indstilles, at referatet fra bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 godkendes. Beslutning Referatet fra bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 blev godkendt

8 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts Hovedtal for regnskab 2014 Hovedtallene for regnskab 2014, som skal overdrages til revisionen med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj 2015, forventes præsenteret på bestyrelsesmødet den 25. marts For bustrafikken forventes årets resultat at blive et overskud på ca. 11,4 mio. kr., mens årets resultat for flextrafikken forventes at blive et overskud på ca. 3,3 mio. kr. Frem mod bestyrelsesmødet den 17. april 2015 udarbejdes det foreløbige regnskab 2014, som indeholder ledelsens årsberetning, driftsregnskab, fordelingsregnskab (herunder fordeling af passagerindtægter mellem kommuner og region), pengestrømsopgørelse og balance. Til bestyrelsesmødet i april indstilles, at det foreløbige regnskab for 2014 overdrages til revisionen med henblik på endelig godkendelse på bestyrelsesmødet i maj Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning Beslutning Orienteringen blev taget til efterretning Løn, arbejdsvilkår og overenskomster i flextrafik Højesterets afgørelse i den såkaldte Færch-sag mellem Trafikstyrelsen og arbejdsgiverforeningen Nortra, har udløst en bred debat om overenskomster og løn- og arbejdsvilkår, både nationalt og lokalt og blandt både arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, Trafikstyrelsen og trafikselskaber. Baggrunden for problemstillingen er spørgsmålet om, hvor vidt det er lovligt at udføre offentlig servicetrafik efter en lønaftale mellem chauffør og vognmand, hvor chaufføren aflønnes via provision. Herudover handler problemstillingen også om, hvordan lovgivningen, der i dag forvaltes af Trafikstyrelsen, skal fortolkes og administreres. Transportområdet er i ovenstående henseende særligt, idet at man i både bus- og taxalovgivningen præcist har formuleret at indehavere af tilladelser til at køre offentlig servicetrafik (herunder flextrafik) skal følge de bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive overenskomster, jf. hhv. taxikørselslovens 5, stk. 5, og buskørselslovens 18, stk. 2. Det er kommunerne, der administrerer taxikørselsloven, og Trafikstyrelsen, der administrerer buskørselsloven. Side 2 af 9

9 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 Afgørelsen i Højesteret Trafikstyrelsens fortolkning af lovgivningen har hidtil været, at det ikke er i overensstemmelse med lovgivningen at aflønne chauffører, der udfører offentlig servicetrafik efter provisionsaflønning. Det har også været relativt klart, hvilke kollektive overenskomster, som Trafikstyrelsen brugte som referenceramme, når de vurderede om konkrete løn- og arbejdsvilkår levede op til betingelserne i loven. Sagen i Højesteret var oprindeligt anlagt mod Trafikstyrelsen af vognmandsforeningen Nortra, som består af en gruppe taxivognmænd fra Nordjylland, som alle udfører Flextrafik på grundlag af tilladelser udstedt af Trafikstyrelsen. Nortra krævede, at Trafikstyrelsen anerkendte, at deres lokale overenskomst med Nortra-chaufførforeningen, opfyldte henholdsvis bus- og taxilovens overenskomstbestemmelse. Trafikstyrelsen mente omvendt ikke, at overenskomsten levede op til lovgivningens krav. Trafikstyrelsen fik medhold i både by- og landsret, men tabte sagen i Højesteret. Afgørelsen i Højesteret betyder, at Trafikstyrelsen ikke kan fortolke lovgivningen, som de hidtil har gjort ved at, det i praksis er de toneangivende overenskomster, der er referencerammen i forhold til bestemmelserne i bus- og taxiloven. Som loven er formuleret i dag, er det dermed usikkert om Trafikstyrelsen, med udgangspunkt i lovgivningen, kan stille krav til et bestemt indhold, hvis arbejdsgivere og arbejdstagere er enige om en overenskomst. Processen på den helt korte bane Det må formodes at intentionen i lovgivningen med formuleringen om, at tilladelsesindehavere skal følge løn- og arbejdsvilkår fra de kollektive overenskomster, er at sikre ordentlige og gennemskuelige vilkår forhold for chauffører, der har ansvaret for at transportere passagerer i Danmark. Det er på nuværende tidspunkt ikke klart hvad Højesterets afgørelse kommer til at betyde for disse vilkår. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer er i øjeblikket ved, hver for sig, at afklare, hvad dommen kan få af konsekvenser. Samstemmende er, at alle er enige om, at dommen får konsekvenser, men afgørende er i første omgang, hvad Trafikstyrelsen gør efter afgørelsen. Helt akut skal Trafikstyrelsen finde ud af, hvordan de skal administrere og kontrollere området, og hvordan de her og nu vil kontrollere løn og arbejdsvilkår, som det forudsættes i loven. På den korte bane er trafikselskaber, brancheorganisationer, løn- og arbejdsgiverorganisationer inviteret til møde i Trafikstyrelsen den 23. marts Her skal dommens konsekvenser drøftes, og det forventes, at alle parter bliver orienteret om, hvad Trafikstyrelsen agter at gøre i sagen. Fra NT s side vil vi naturligvis foreslå, at der arbejdes hurtigt med at finde en løsning, der i første omgang afklarer, hvad det administrative grundlag er for Trafikstyrelsen, der løbende udsteder tilladelser. Det skal også vurderes, om dommen får konsekvenser på andre områder end Flextrafikken. Side 3 af 9

10 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 Processen på den lidt længere bane NT er netop nu i gang med at afslutte 23. udbudsrunde af Flextrafik. Kontraktvilkårene er her fastlagt for den variable kørsel, frem til sommeren På NT s bestyrelsesmøde den 6. februar 2015 blev administrationen bedt om at arbejde for en løsningsmodel på dette område, som vil sikre at vognmænd, der kører offentlig servicetrafik for NT, ikke benytter sig af provisionsaflønning af chauffører. En løsningsmodel herfor skal iværksat senest i forbindelse med NT s flextrafik udbud i sommeren Som nævnt pågår der p.t. en række juridiske og politiske drøftelser omkring løsningsmodeller, der kan sikre, at der ikke sker en provisionsaflønning af chauffører, der kører offentlig service trafik. Overenskomstområdet og lovgivningen (national og EU-lovgivning) er relativt kompliceret, men på nuværende tidspunkt tegner der sig et billede af 3 forskellige modeller. Der kan også være varianter, som mixer de tre modeller. NT's administration indstiller, at der arbejdes med følgende løsningsmodeller, i en prioriteret rækkefølge. Modellerne har været drøftet lokalt i NT s entreprenørudvalg for flextrafik, som er enige i prioriteringen. På baggrund af drøftelsen i NT s bestyrelse, vil administrationen drøfte modellerne og prioriteringen med de øvrige trafikselskaber: 1. National løsning via lovgivningen/ Trafikstyrelsen Det blev med højesteretsdommen fastslået, at Trafikstyrelsen med den nuværende formulering i loven, ikke umiddelbart kan sætte indholdsmæssige krav til overenskomster, f.eks. ved at forhindre aflønning af chauffører via provision. Dermed er der blevet sat spørgsmålstegn ved Trafikstyrelsens administrationsgrundlag. Det må formodes, at det vil kræve en anden formulering i loven, hvis Trafikstyrelsen skal kunne administrere lovgivningen, som de tidligere har gjort. En politisk beslutning om at lovliggøre den hidtidige praksis om ikke at godkende provisionsløn, vil være den mest effektive løsning for trafikselskaberne (og branchen i øvrigt). Hertil kommer at Trafikstyrelsen herudover skal finde en løsning på, hvilke andre indholdsmæssige elementer, som trafikstyrelsen skal fortage kontrol af, og hvordan dette skal gøres, nu hvor de toneangivende overenskomster ikke længere er en gyldig referenceramme. 2. National løsning via trafikselskaberne Hvis ikke der kan opnås enighed om en justering af lovgivningen har trafikselskaberne i Danmark den mulighed at formulere nogle udbuds- og kontraktkrav til entreprenørerne, der ikke gør det muligt at provisionsaflønne chauffører, som kører offentlig servicetrafik. Dette kan gøres på forskellig måder. Det optimale vil efter administrationens mening være, at trafikselskaberne i Danmark anvender den samme formulering (klausul) i udbudsmaterialet. Dette vil sikre en ensartethed for vognmænd og chauffører på tværs af regionsgrænserne i Danmark. En juridisk vurdering fra Kammeradvokaten har peget på, at beslutningen om at indbygge arbejdsklausuler i trafikselskabernes udbudspolitik betyder, at selskaberne bliver ansvarlige for at foretage kontrol og opfølgning på de forhold, som indgår i klausulerne. Fordelen ved at fastsætte nogle fælles nationale krav på tværs af trafikselskaberne vil være, at selskaberne kan samarbejde omkring kontrol og opfølgning. Der kunne endda søges en løsning, hvor trafikselskaberne sammen med arbejdsmarkedets parter opretter et nævn, der kan støtte Side 4 af 9

11 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 selskaberne i at afgøre tvivlsspørgsmål i sager. Dette er i øvrigt den model, som Trafikstyrelsen anvender i dag, når de udfører kontrol af løn og arbejdsvilkår. Muligheden for at forhindre provisionsløn ved, at trafikselskaberne indfører nye udbudskrav og kontraktbestemmelser kan løses juridisk, men ændringerne skal foretages varsomt idet de lovgivningsmæssige rammer, bl.a. på udbudsområdet, er solidt reguleret af EU lovgivningen. Trafikselskaberne skal forvente, at en ændring af udbuds- og kontraktvilkår og den administrative kontrol heraf, vil blive udfordret, retsligt, af de aktører, som berøres. 3. Trafikselskabsspecifik løsning Endelig er der muligheden for, at NT alene kan gå videre med en lokal løsning. Ligesom ovenstående model kan der indarbejdes krav i udbudsvilkår og kontrakter, som forhindrer provisionsaflønning af chauffører, som kører offentlig servicetrafik. Ligesom ved den fælles løsningsmodel med de øvrige trafikselskaber, skal NT tage stilling til de indholdsmæssige krav i udbudspolitikken. Herudover skal det klarlægges, hvordan kontrol og opfølgningen skal varetages og af hvem. Også ved denne lokale model vil der være risiko for at ændringer i udbuds og kontraktkrav samt sanktionspraksis i forbindelse med kontrol, bliver udfordret retsligt af de aktører som påvirkes. Samlet set er der forskellige handlemuligheder og forskellige modeller. Der vil formentligt være flere modeller end angivet ovenfor, ligesom at modellerne kan kombineres. På baggrund af mødet den 23. marts 2015 i Trafikstyrelsen forventes det, at Trafikstyrelsen igangsætter en proces, dels på baggrund af, at styrelsen har tabt en højesteretssag og dels på baggrund af, at Transportministeren er gået ind i sagen. Ministeren har udtalt, at han vil arbejde for i videst muligt omfang at bibeholde den normale standard inden for offentlig service trafik på overenskomstområdet. Dette signalerer, at der arbejdes politisk for at søge en national løsning. I det omfang, at dette ikke lykkedes kan trafikselskaberne i fællesskab udarbejde en udbuds- og/eller kontraktløsning, eller i sidste ende kan NT selv udarbejde en løsning. Det indstilles, at bestyrelsen giver administrationen mandat til at arbejde for en løsningsmodel, som sikrer at chauffører, som kører offentlige servicetrafik for NT, ikke aflønnes med provisionsløn. Den foretrukne løsningsmodel er en ændring af lovgivningen, der sikrer at Trafikstyrelsens hidtidige administrationspraksis (før Færch dommen) lovliggøres, og at myndigheds- og kontrolansvaret i forhold løn- og arbejdsvilkår forbliver uændret, at såfremt det ikke lykkes at få politisk opbakning til en ændring af lovgivningen vil 2. prioritet være en fælles løsningsmodel, der går på tværs af alle/flere trafikselskaber og som gennem indførelse af nye krav og bestemmelser på udbuds- og kontraktområdet forhindrer provisionsaflønning af chauffører, der kører offentlig servicetrafik, at 3. prioritet vil være en løsningsmodel, der indholdsmæssigt er den samme som den fælles løsning men blot, at den kun implementeres i NT, og at inden næste udbud i NT på flextrafik området (sommer 2016) skal administrationen have Side 5 af 9

12 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 fremlagt en løsningsmodel til godkendelse i NT's bestyrelse. Beslutning Administrationen skal indarbejde bestyrelsens intention om at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår i flextrafikken i de krav, der stilles til de vognmænd, som udfører flextrafik for NT. Dette kan opnås gennem indførelsen af arbejdsklausuler i NT s udbudsvilkår og kontrakter, hvilket skal forberedes inden det kommende udbud i foråret 2016 Parallelt med forberedelsen af dette, skal administrationen søge indflydelse på de centrale lovgivningsaktiviteter, som forventes at blive igangsat som en reaktion på Færch-dommen. Målet er at få lovliggjort den praksis, som Trafikstyrelsens anlagde før Færch-dommen Administrationen skal fremlægge beslutningsforslag for bestyrelsen tids nok til, at en ændring i NT s udbuds- og kontraktvilkår kan anvendes i det kommende flextrafik udbud Lukket punkt: Valg af tilbud, NT's 21. udbud af bustrafik Godkendelse af køreplaner pr. 28. juni 2015 Den 28. juni 2015 er der køreplanskifte for alle NT's busruter og for ruter, der administreres af Midttrafik og kører i Nordjylland. Der henvises til detaljerede oplysninger om de enkelte ruter, herunder henvendelser og bemærkninger fra kunder og høringsparter, på portalen: Trafikplan for Nordjylland har udstukket de overordnede rammer for arbejdet med køreplanerne. Generelt er sigtet med trafikplanen at tiltrække flere kunder til den kollektive trafik og optimere udnyttelsen af de regionale og kommunale ressourcer ved at erstatte dårligt belagt buskørsel med Flextur og i stedet anvende ressourcerne til mere buskørsel, hvor der er flere potentielle rejsende. Af overordnede temaer ved forberedelsen af køreplanerne for er følgende værd at fremhæve: Frederikshavn, Hjørring og Thisted kommuner har valgt at benytte NT som konsulent til at få gennemført trafikplanprojekter i kommunerne. I øjeblikket udarbejder NT i samarbejde med kommunerne kollektive trafikplaner, som har til formål at optimere og effektivisere den kollektive trafik, således at kommunerne får bedst og mest mulig kollektiv trafik ift. det ønskede serviceniveau og økonomiske råderum. I den forbindelse skal de kommunale udgifter reduceres med 1 mio. kr. årligt i Frederikshavn og op til 6 mio. kr. årligt i Hjørring Side 6 af 9

13 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 kommune, men det ventes, at disse reduktioner - som et resultat af de lokale trafikplanarbejde - kan findes uden markante serviceforringelser. Der er besluttet skolestrukturændringer i Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Morsø kommuner, og planlægningen af buskørslen afledt heraf er godt i gang, men der er stadig en del brikker, der mangler at falde på plads. F.eks. lægges der op til, at ringetider på skoler og uddannelsessteder optimeres i sammenhæng med buskørslen, og der er stort fokus på optimale forbindelser mellem bus og tog. I Aalborg Kommune udvides betjeningsomfanget svarende til en nettoinvestering på 4 mio. kr. årligt. De større køreplanændringer er, at metrobus 2 får ekstra afgange i myldretiden mellem Aalborg og Universitetet, at linje 12 får 10 minutters drift i stedet for 15 minutters drift i myldretiden, og at linje 14 og linje 17 får en bus mere i omløb i myldretiden. Desuden er det forudsat, at der skal indsættes færre ekstrabusser, idet udvidelserne på linie 12 og metrobus 2 forventes at mindske behovet for ekstrabusser. DSB optimerer rejsetiderne mellem landsdelene, og det medfører ændrede togkøreplaner fra december IC-Lyn kører fortsat mellem København og Frederikshavn. På de almindelige IC-tog lægger DSB op til at ændre strukturen, så hvert andet tog kører til og fra København og hvert andet tog kører til og fra Flensborg. I den forbindelse overvejer DSB endvidere, om IC-togene fortsat skal vende i Lindholm eller afkortes til Aalborg. Set med nordjyske briller er det en stor ulempe, at hver andet IC-tog ikke kører til København, og administrationen har meld tilbage til DSB, at reduktionen af antal afgange til/fra Lindholm ikke er acceptabel. Planlægningsarbejdet med DSB pågår stadig, og der gives en status på mødet. Grundet den kommende omlægning i togtider får togrelevante busruter i mange tilfælde tilpasset afgangstider. I videst mulig omfang tager buskøreplanerne højde for både de nugældende og de fremtidige togkøreplaner. Efter endt forsøgsperiode med ændret standsningsmønster for regionalruterne i Aalborg anbefales, at det ændrede standsningsmønster gøres permanent. Busruten på Læsø har køreplanskifte sammen med Læsøfærgen ved årsskiftet, og køreplanerne på Skagensbanen og Hirtshalsbanen ændres samtidig med DSB's medio december På mange ruter resterer køreplanspørgsmål, som afklares i samarbejde med kommunerne, regionen, entreprenørerne og øvrige berørte høringsparter. Samlet set forventes kørselsomfanget at blive reduceret med ca køreplantimer, som svarer til ca. 0,5 % af NT's samlede kørsel. Reduktionen ventes at medføre en nettobesparelse på 0,9-3,2 mio. kr. årligt, og der ventes et tilvækst på rejser (ca. 1 %) årligt som følge af ændringerne. Side 7 af 9

14 Referat, bestyrelsesmøde hos NT den 25. marts 2015 Det indstilles, at køreplanforslagene godkendes, og at administrationen bemyndiges til at afklare de resterende køreplanspørgsmål i samarbejde med kommunerne, Regionen og entreprenørerne. Beslutning Køreplanforslagene blev godkendt, og administrationen blev bemyndiget til at afklare de resterende køreplanspørgsmål i samarbejde med kommunerne, Regionen og entreprenørerne Meddelelser Der blev på mødet orienteret om: Status for Aalborg Letbane Status for overtagelse af regionaltogstrafik Status for selvbetjening af flextur og flexhandicap Eventuelt Det planlagte bestyrelsesmødet den 17. april 2015 aflyses, og mødet afholdes i stedet i forbindelse med bestyrelsens strategiseminar den 14. april Kommende sager Strategiseminar (april) Godkendelse af foreløbigt regnskab 2014 (april) Side 8 af 9

15 Foreløbig Årsrapport 2014 Nordjyllands Trafikselskab (8. regnskabsår) Indhold Indhold... 2 Selskabsoplysninger... 4 Side 1 af 43

16 Selskab... 4 Bestyrelse... 4 Direktion... 4 Revision... 4 Direktionens påtegning... 5 Bestyrelsens påtegning... 5 Revisionspåtegning... 6 Ledelsens årsberetning... 7 Årets resultat... 7 Leverandører... 8 Kunder... 8 Ejere... 9 Strategiske Projekter... 9 Nøgletal Årsregnskab for Anvendt regnskabspraksis Hovedtal Udgiftsbaseret regnskab Hovedtal Omkostningsbaseret regnskab Balance Pengestrømsopgørelse Side 2 af 43

17 Bustrafik Flextrafik TITSAM X Bus Noter Noter Bustrafik Noter Flextrafik Noter Balance Noter Eventualforpligtelser Bemærkninger til regnskab Bustrafik driftsregnskab Flextrafik driftsregnskab Side 3 af 43

18 Selskabsoplysninger Selskab Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1R, 3. sal 9000 Aalborg Telefon: Telefax: Hjemmeside: CVR-nummer: Hjemsted: Aalborg Regnskabsår: 1. januar 31. december Bestyrelse Thomas Kastrup-Larsen, Formand Svend Heisselberg, Næstformand Lars Holt Daniel Nyboe Andersen Niels Krebs Hansen Viggo Vangsgaard Jan Thorbøll Andersen Morten Lem Poul Erik Andreasen Direktion Revision Jens Otto Størup, Direktør Ole Schleemann, Underdirektør Nicolai B Sørensen, Underdirektør BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Visionsvej 51 DK-9000 Aalborg Direktionens påtegning Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskab for 2014 for Nordjyllands Trafikselskab. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i ministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Side 4 af 43

19 Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. Aalborg, den Jens Otto Størup Direktør Bestyrelsens påtegning Bestyrelsen for Nordjyllands Trafikselskab har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet for regnskabsåret Aalborg, den Thomas Kastrup-Larsen Bestyrelsesformand Revisionspåtegning Side 5 af 43

20 Ledelsens årsberetning I overensstemmelse med lov om trafikselskaber varetager Nordjyllands Trafikselskab (NT) følgende opgaver: Offentlig servicetrafik i form af almindelig buskørsel Fastsættelse af takster og billetteringssystem Koordinering og planlægning af offentlig servicetrafik Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmende Lokalbaner Herudover varetager NT opgaver vedrørende indkøb og koordinering af Flextrafik. Årets resultat Nordjyllands Trafikselskab (NT) kan for regnskabsåret 2014 præsentere et samlet overskud på 16,7 mio. kr. NT s kerneforretning, Bus- og Flextrafikken, skaber hovedparten af overskuddet med henholdsvis 11,4 mio. kr. og 3,3 mio. kr., mens sekretariaterne for TITSAM og X Bus giver overskud på henholdsvis 0,3 mio. kr. og 1,7 mio. kr. Årets resultat betyder, at NT skal foretage en netto tilbagebetaling til de nordjyske kommuner, Region Nordjylland og medlemmerne af samarbejdet omkring TITSAM og X Bus. Selv om NT har ikke til formål at skabe overskud for sine ejere og samarbejdspartnere, så betragtes årets resultat alligevel som tilfredsstillende i en tid med stort fokus på stramme offentlige budgetter. Bustrafikken, som er det ene af to ben i NT s kerneforretning, kommer ud med et overskud på 11,4 mio. kr. i Det skyldes hovedsageligt lavere udgifter til busentreprenører, da prisen på brændstof udviklede sig væsentligt mere gunstigt i 2014 end forventet af NT. Bustrafikken har haft en svag indtægtsstigning i forhold til 2013, som dækker over store forskydninger på NT s forskellige billetmedier. Væksten i brugen af rejsekortet som billetmedie forsatte i 2014, hvor 23% (85,1 mio. kr.) af de samlede passagerindtægter kom fra Rejsekortet mod 17% (61,3 mio. kr.) i Rejsekortet har haft en fremgang i antallet af rejser på ca. 40% i Nordjylland i forhold til 2013, hvor det erstattede klippekortet. NT arbejder efter en rabatmodel, som giver kunderne billigere rejser, jo mere de rejser på rejsekortet. De billige rejser har gjort rejsekortet yderst attraktiv i Nordjylland. Det samlede passagertal for NT ender på 30,3 mio. rejser svarende til en stigning på 0,25% i forhold til Denne stigning sker efter 3 år med en gennemsnitlig passagertilvækst på lige over 2%, som også er NT s forretningsmæssige mål. Bag stigningen ligger både positive og negative bevægelser. Metrobusserne i Aalborg by vækster med 4%, mens flere bybusruter og fælles kommunale ruter uden for Aalborg har en negativ vækst på 6-7%. I årene fremover forventer NT en mere afdæmpet passagervækst indtil de nye store investeringer i kollektiv trafik slår igennem i form af Nordjyske Jernbaners overtagelse af regionaltogdriften i 2017 og Aalborg Letbane i Flextrafikken, som er det andet ben af NT s kerneforretning, kommer ud med et overskud på 3,3 mio. kr. i Overskuddet skyldes for det første en lavere aktivitet på den a conto finansierede kørselsordning Flexhandicap, hvor den realiserede aktivitet blev ca. 8% lavere end budgetteret for For det andet høster NT fortsat synergien ved at samarbejde med de andre trafikselskaber gennem FlexDanmark, der er et fælles selskab placeret i Aalborg, som varetager opgaver omkring IT systemer og call center for Flextrafikken. I 2014 er der udført knap 1,5 mio. koordinerede ture med kunder i Flextrafikken, hvilket er en vækst på ca. 1,4% i forhold til Væksten kommer fra øget aktivitet på kørselsordningerne Flexaktivitet og Flexlæge. Leverandører Side 6 af 43

21 Blandt NT s leverandører er entreprenørerne i Bus- og Flextrafikken sammen med chaufførerne, der møder kunderne ansigt til ansigt helt centrale. Som et supplement til de stående samarbejdsfora drog ledere og medarbejdere fra NT i 2014 rundt i regionen og var værter ved en række informations- og dialogmøder for buschauffører og entreprenører. Der blev afholdt i alt 15 dialogmøder 8 forskellige steder i Nordjylland, hvor der i alt deltog ca. 400 chauffører. På møderne blev kundeservice, bonusmodel, køreplaner, Bus-IT osv. drøftet og diskuteret i en givende dialog. Hvad angår udbud, blev der indgået nye kontrakter for en lang række regionalruter, fælles kommunale ruter og lokalruter i hele Nordjylland i Udbuddet omfattede 76 busser og køreplantimer, der udgør 19 % af NT s samlede buskørsel. I forhold til de tidligere kontrakter blev resultatet af udbudsforretningen en ventet prisstigning for A-kontrakt kørslens vedkommende på ca. 17 %. Heraf var de 5 7 % på grund af afskaffelse af cross border leasing og resten af prisstigningen tilskrives, at markedet, da kørslen sidst var i udbud i 2005/2006, var i bund og præget af, at store operatører satsede på at komme ind på markedet eller på at holde sin position på markedet. Hvad angår B- og T-kontraktkørsel var der en samlet prisstigning på ca. 4 %. Et væsentligt indsatsområde for forsat at opretholde en høj kundetilfredshed i Flextrafikken er målrettet kvalitetskontrol. NT har sammen med leverandørerne aftalt en løbende markkontrol, hvor NT tager mindst 300 stikprøver om året. Et væsentligt formål med kvalitetskontrollen er at sikre, at NT s leverandører leverer samme høje kvalitet. De mere end 300 kontroller i 2014 viste en generel høj kvalitet, men også at der skal gøres mere ud af at sikre et højere niveau på særlige områder, bl.a. at chauffører bærer uniform. Kvalitetskontrollen anvendes således til løbende at justere de krav som NT, kommunerne og Regionen stiller leverandørerne, bl.a. gennem udbud. Kunder Regionsrådet vedtog som led i budgetforliget for 2014 at gennemføre reduktioner på 2,8 mio. kr. på de regionalt finansierede busruter. Besparelserne blev gennemført fra køreplanskiftet i juni 2014 ved at nedlægge fortrinsvis dårligt benyttede ture på de regionale busruter, idet serviceniveauet for uddannelsessøgende og pendlere blev opretholdt. Særlig store besparelser blev gennemført på regionale ruter, der kører parallelt med tog og X Bus. I kommunerne var det generelle tema at tilpasse køreplanerne til de ændrede ringetider, som var en konsekvens af den ændrede lovgivning for folkeskolerne, der betød at behovet for hjemkørsler blev mindsket. Mariagerfjord Kommune gik dog den modsatte vej og besluttede at udvide serviceniveauet på busruterne for ca. 2 mio. kr. årligt primært for at forbedre betjeningen af uddannelsesstederne i kommunen. NT udfører Flextrafik for alle nordjyske kommuner og Region Nordjylland. I 2014 er der udført knap 1,5 mio. koordinerede ture med kunder, der har benyttet kørselsordningerne Flextur, Flexlinje, Flexhandicap, Flexsygehus, Flexlæge eller Flexaktivitet. Som led i Flextrafikplanen, blev der i 2014 iværksat løbende kundeundersøgelser, der på en lang række parametre måler kvaliteten af Flextrafikken. Af undersøgelserne fremgår, at kundernes tilfredshed er meget høj, uanset hvilken kommune og hvilken kørselsordning der er tale om. NT målsætning er, at 90 % af kunderne skal være tilfredse eller meget tilfredse med Flextrafikken. Dette mål blev med en kundetilfredshed på 88% stort set nået i En væsentlig indsats i Flextrafikken har været udviklingen af selvbetjeningsløsninger, der kan anvendes til bestilling af Flextur og Flexhandicap. Foruden en selvbetjeningsside, der kan tilgås via internettet, har NT også udviklet en bestillings-applikation, der gør det meget enkelt at bestille og betale for kørsel via sin smartphone. Ejere Side 7 af 43

22 Fra NT s side prioriterer vi dialog med vores ejere højt, og i begyndelsen af året besøgte NT s direktion byråd og fagudvalg i alle kommuner, og på samme måde blev der afholdt dialogmøde med de regionale politikere. Blandt kommunerne, Regionen og NT er der enighed om, at moderne og velfungerende faciliteter på terminaler og stoppesteder er vigtig for brugerne af den kollektive trafik. I 2014 lykkedes det kommunerne og NT, via en fælles ansøgning til Trafikstyrelsens pulje til forbedring af kollektiv trafik i yderområder, at få en statslig medfinansiering på 11,4 mio. kr. til forbedring af terminaler og stoppesteder. Sammen med den kommunale medfinansiering betyder det, at der vil blive investeret 22,8 mio. kr. i terminaler og stoppesteder på ca. 700 lokaliteter i Nordjylland i de kommende år til glæde for brugerne. I overensstemmelse med flextrafikplanen har NT og ejerne i 2014 etableret en mere ensartet arbejdsdeling mellem NT og kommunerne. Tidligere har NT varetaget visitering til Flexhandicap, mens kommuner og region har forestået visiteringen til øvrige kørselsordninger. Den nye model vil med virkning fra 2015 betyde, at NT fremadrettet alene vil stå for kørselsudførelsen for alle ordninger og kommuner og region vil stå for adgangen til kørselsordningerne. En væsentlig begrundelse for ændringen er, at kommunerne og regionen i lang højere grad vil kunne påvirke omkostningerne ved at have fokus på visitering til alle kørselsordninger. I samarbejde med KL har NT og de øvrige trafikselskaber udviklet en model for sammenligning af landsdækkende nøgletal for Flextrafikken. Tallene udgives i samarbejde med KL og udsendes til kommunerne to gange årligt. Tallene kan bl.a. anvendes til en benchmark, der skal være medvirkende til at kunne nå det nationale mål om at spare knap 400 mio. kr., ved at udbyde og koordinere kørsel gennem trafikselskaberne. NT har således også i 2014 oplevet stigende interesse fra kommunerne i at gennemføre kommunale omstillingsprojekter, der både skal sikre større kundetilfredshed med både bus- og Flextrafik. Et gennemgående tema i disse projekter, er at kunne afvikle mere trafik eller bedre trafik inden for den økonomiske ramme. Strategiske Projekter I anden halvdel af 2014 blev der truffet nogle skelsættende politiske og strategiske beslutninger for den kollektive trafik i Nordjylland. Specielt for de transportformer, der kører på skinner. Tilbage i 2011 udarbejdede Region Nordjylland, KKR Nordjylland og NT en visionsfolder under overskriften Fremtiden kører på skinner. To af de mest centrale projekter i denne fælles vision var 1) muligheden for Nordjyderne selv kunne varetage den regionale togdrift (i stedet for DSB) og 2) ideen om, at der skulle etableres en letbane i Aalborg til løsning af blandt andet det store transportbehov, der vil komme fra centrum til og fra det nye universitetshospital i Aalborg Øst. Disse to visionære projekter opnåede politisk godkendelse i efteråret 2014 og kommer til at påvirke NT s strategiske fokus og den kollektive trafik i årene fremover. Aftalen mellem Transportministeriet og Regionen om, at Nordjyske Jernbaner overtager den regionale togbetjeningen fra 2017, betyder, at den tilbudte togservice til nordjyderne bliver udbygget markant. Letbane projektet forbinder Aalborg Vestby, togstationen og busterminalen med universitetsområdet og det kommende universitetshospital i Aalborg Øst. Den statslige med finansiering af projektet blev besluttet med Finanslov 2015, og Aalborg byråd besluttede allerede før sommerferien 2014 at finde den kommunale medfinansiering. Letbanen forventes at stå færdig i Nøgletal NT * 1.000,- kr. R 2008 R 2009 R 2010 R 2011 R 2012 R Udgiftsbaseret resultat af ordinær drift Side 8 af 43

23 Omkostningsbaseret resultat af ordinær drift Aktiver Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Likvide beholdninger Passiver Egenkapital Hensatte forpligtigelser Langfristet gæld Kortfristet gæld * NT består af forretningsområderne Bustrafik, Flextrafik, TITSAM og X Bus Årsregnskab for 2014 Side 9 af 43

24 Anvendt regnskabspraksis Generelt Nordjyllands Trafikselskab er etableret i henhold til lov om trafikselskaber og er som fælleskommunal virksomhed at sammenligne med et selskab oprettet efter styrelseslovens 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer, der er fastlagt af ministeriet i Budgetog Regnskabssystem for Kommuner. God bogføringsskik NTs bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik, herunder følges reglerne i Budget- og Regnskabssystemet for Kommuner og andre relevante forskrifter. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Ingen ændringer i forhold til Driftsregnskab Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger Indtægter indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktions-princippet. Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet. Ovennævnte forudsætter dog, at indtægter/udgifter er kendte for NT inden udløb af supplementsperioden, der slutter medio februar i det nye regnskabsår. Balancen Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtigelser. Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret i elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer og lignende, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Grunde og bygninger Ikke aktuel. Side 10 af 43

25 Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Levetid Bygninger Ikke aktuel i 2014 Installationer Ikke aktuel i 2014 Tekniske anlæg, maskiner mv. Inventar, it-udstyr mv år 3-5 år Såfremt der er afveget fra levetiderne udmeldt af ministeriet, er dette anført som note til anlægsnoten i regnskabet. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor NT har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Immaterielle anlægsaktier Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler og lign anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode. Finansielle anlægsaktiver - aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som NT har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jf. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til selskabets ejerandel. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabs-poster hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Ikke aktuel. Omsætningsaktiver - fysiske aktiver til salg Side 11 af 43

26 Ikke aktuel. Omsætningsaktiver - tilgodehavender Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver tilgodehavender, og vedrører udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår. Omsætningsaktiver - værdipapirer Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdi-ændringer. Værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. Egenkapital Det er interessenternes intention, at selskabet skal hvile i sig selv, hvorfor årets resultat fra selskabets forskellige aktiviteter alene tillægges/fradrages selskabets egenkapital. Hensatte forpligtigelser Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på selskabets økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtigelsen. Pensionsforpligtigelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækket vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtigelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtigelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ministeriet. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtigelsen vedrørende tjenestemænd. Ministeriet har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2 %. NT har ikke pensionsforpligtigelser. Selskabets forpligtigelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, retssager og erstatningskrav optages på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. ydelsesmodtager. NT har ikke registreret forpligtigelser af denne type. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld, måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Pengestrømsopgørelse. Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er anvendt til. Opgørelsen viser selskabets pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansierings-aktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo. Hovedtal Udgiftsbaseret regnskab NT * R 2013 B 2014 R ,- kr. Driftsindtægter Side 12 af 43

27 Passagerindtægter Takstsamarbejde Ejertilskud & -bidrag Tilskud a conto Kørselsbidrag Administrationsbidrag Øvrige bidrag TitSam X Bus Indtægter i alt Operatørudgifter Bustrafik Flextrafik Øvrige driftsudgifter Busterminaler BusIT Billetteringsudstyr Billetudgifter (variable) Rejsekort finansiering Stoppestedsudstyr Administrationsudgifter Administration Øvrige salgsudgifter Samarbejdsaftaler Udviklingspulje Udgifter sekretariater TitSam X Bus Udgifter i alt Driftsresultat før finansiering Finansielle poster Indtægter Udgifter Resultat i alt Finansiering via optaget lån Resultat efter finansiering via optaget lån * NT består af forretningsområderne Bustrafik, Flextrafik, TITSAM og X Bus Hovedtal Omkostningsbaseret regnskab NT * R ,- kr. Driftsindtægter Passagerindtægter Takstsamarbejde Ejertilskud & -bidrag Tilskud a conto Side 13 af 43

28 Kørselsbidrag Administrationsbidrag Øvrige bidrag TitSam X Bus Indtægter i alt Operatørudgifter Bustrafik Flextrafik Øvrige driftsudgifter Busterminaler BusIT Billetteringsudstyr Billetudgifter (variable) Rejsekort finansiering -16 Stoppestedsudstyr -333 Administrationsudgifter Administration Øvrige salgsudgifter Samarbejdsaftaler Udviklingspulje Udgifter sekretariater TitSam X Bus 91 Udgifter i alt Driftsresultat før Afskrivning Afskrivninger Driftsresultat før finansiering Finansielle poster 323 Indtægter 376 Udgifter -53 Resultat i alt * NT består af forretningsområderne Bustrafik, Flextrafik, TITSAM og X Bus Omregningstabel R ,- kr. Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Renteindtægter Ansvarlig lånekapital -376 Årets udgiftsbaserede resultat før investeringer Investeringer i anlægsaktiver Kapitaludvidelser i Rejsekort Årets udgiftsbaserede resultat Balance Aktiver Note 1000,- kr. Primo Ultimo Tekniske anlæg Inventar Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Side 14 af 43

29 2.0 & 2.1 Aktier mv Finansielle anlægsaktiver Tilgodehavende/Betalingskontrol Tilgodehavender Kontantbeholdning 0 0 Bankindestående m.v Likvide beholdninger Aktiver Passiver Primo Ultimo Note 1000,- kr. Egenkapital Årets resultat & 9.0 Egenkapital Hensættelser KommuneKredit Langfristede gældsforpligtelser Bankindestående mv Øvrig kortfristet gæld Kortfristede Gældsforpligtelser Passiver Pengestrømsopgørelse Pengestrømsopgørelse R 2013 R ,- kr. Årets omkostningsbaserede resultat Afskrivninger Finansielle poster Forskydninger i hensatte forpligtelser Egenkapitalforskydninger Finansforskydninger Forskydning i korte tilgodehavender Forskydning i kort gæld Driftens likviditetsvirkning Investeringer i anlægsaktiver Investeringer i alt Låneoptag Korrektion af likvide beholdninger 0 0 Afdrag på lån 0 0 Finansiering, i alt Side 15 af 43

30 Årets samlede likviditetsvirkning Likvide aktiver primo året Likvide aktiver ultimo året Bevægelse likvide aktiver året Difference 0 0 Bustrafik Bustrafik Note 1.000,- kr. R 2013 B 2014 R 2014 B 1.0 Passagerindtægter Passagerer inkl. kompensation Post B 2.0 Takstsamarbejde: Tog Fjernbusser Driftsindtægter B 8.0 Tilskud a conto i året Tilskud i alt Indtægter i alt B 3.0 Operatørudgifter Buskørsel Regional Lokal inkl. Midttrafik Flexlinje/Flextur Regional, Flexlinje Lokal, Flexlinje Lokal, Flextur B 3.1 Lokalbaner B 4.0 Øvrige driftsudgifter B 4.1 Busterminaler B 4.2 BusIT B 4.3 Billetteringsudstyr B 4.3 Billetudgifter (variable) B 4.3 Rejsekort finansiering B 4.4 Stoppestedsudstyr B 5.0 Administrationsudgifter B 5.1 Administration Lokale Personale Løn Intern IT Kontorhold & diverse Konsulenter B 5.2 Øvrige Salgsudgifter Forsendelse (periodekort) Markedsføring Køreplaner og billetkøb Salgsprovision B 5.3 Samarbejdsaftaler B 5.4 Udviklingspulje Side 16 af 43

31 Udgifter i alt Driftsresultat før finansiering Indtægter Udgifter Finansiering i alt Resultat i alt Finansiering via optaget lån B 6.0 Resultat i alt Flextrafik Flextrafik R 2013 B 2014 R 2014 Note 1.000,- kr ,- kr ,- kr. F 1.0 Indtægter Flexhandicap F 2.0 Brugerindtægter Egenbetaling Abonnement Tilskud F 2.1 Tilskud a conto Kørselsbidrag Administrationsbidrag Indtægter Øvrig Flextrafik F 3.0 Kørselsbidrag F 3.1 Administrationsbidrag Øvrige (Serverrum) Indtægter i alt Operatørudgifter F 4.0 Flexhandicap F 4.1 Øvrig Flextrafik Administrationsudgifter F 5.0 Administration Lokale Personale Løn Intern IT Kontor Konsulent F 5.1 Øvrige Salgsudgifter Markedsføring F 5.2 Samarbejdsaftaler FlexDanmark Call Center FlexDanmark IT samarbejde Overførsel Flexlinje og Flextur Udgifter i alt Driftsresultat før finansiering Renter mv Udgifter Indtægter F 1.0 Resultat i alt Side 17 af 43

32 TITSAM TITSAM Note 1.000,- kr. R 2013 B 2014 R 2014 NT bidrag Eksterne bidrag, BAT Eksterne bidrag, FynBus Eksterne bidrag, Midttrafik Eksterne bidrag, Sydtrafik Eksterne bidrag, DFU Eksterne bidrag i alt Regulering tidligere år Øvrige indtægter Andre indtægter Indtægter i alt Køreplansystem GIS Kortsystemet Mit Ungdomskort (SUSY) Integration Mit Ungdomskort (SUSY) DFU Integration DFU kortsystem/integration SUSY TITSAM Bestillingssystem NTbestilling TITSAM Diverse Administration Udgifter i alt Resultat i alt X Bus X Bus Note 1.000,- kr. R 2013 B 2014 R 2014 NT bidrag Eksterne bidrag, Midttrafik Eksterne bidrag, Sydtrafik Eksterne bidrag i alt Regulering tidligere år Øvrige indtægter Andre indtægter Indtægter i alt Thinggaard aftale IT serviceaftaler og udvikling Øvrige udgifter Administration Udgifter i alt IDV total Noter Side 18 af 43

33 Noter Bustrafik Note B 1.0 R 2013 B 2014 R 2014 Indtægter 1.000,- kr. Kontant-/Enkeltbillet i alt Kontant-/Enkeltbillet Kontant-/Enkeltbillet (automatsalg) Mobilbilletter Klippekort Rejsekort Rejsekort Off-Peak Periode-/månedskort parts kort Ungdomskort (U) Ungdomskort (V) Ungdomskort (X) Skolekort Øvrige kort Web-salg Flexlinje og Flextur Billetaftaler Diverse indtægter Kompensation (aldersgrænser) Passagerindtægter før ændringer Realændringer Passagerindtægter Takstsamarbejde DSB Arriva Fjernruter Driftsindtægter Note B 1.1 Passagertal R 2008 R 2009 R 2010 R2011 R2012 R2013 R2014 (1.000) Regionale ruter Kommunale ruter - Tidligere regionalruter - Lokalruter, ekskl. Aalborg Bybusser ekskl. Aalborg - Hjørring Frederikshavn Brønderslev Hobro Nykøbing Thisted Aalborg Kommune Side 19 af 43

34 - Bybusser Metrobusser Lokalruter Gratisbusser Total Note B 2.0 R 2013 * B 2014* R 2014* Takstsamarbejde 1.000,- kr. Tog DSB a conto DSB regulering Arriva a conto Arriva regulering Fjernbusser ** R Takstsamarbejde i alt * De anførte beløb er ekskl. DSB og Arriva andele af ungdomskortkompensation. ** R 882 er håndteret som negativ indtægt under passagerindtægter Note B 3.0 Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Kommuner Lokalbaner, drift Lokalbaner, tilskud Regionale busruter Region Nordjylland Total Midttrafik Total, inkl Midttrafik B R * Inkl. Flexbus & Teletaxi Side 20 af 43

35 Note B 3.1 Lokalbaner R 2013 B 2014 R ,- kr. Nordjyske Jernbaner (pkm-betaling): Hirtshalsbanen Skagensbanen Diverse Tilskud Nordjyske Jernbaner Generel drift Bonus Generel infrastruktur Projekt GSM-R voice * Lokalbaner i alt * Overført til projektkonto, jf. note 1.6 Note B 4.0 Finansiering, Øvrige driftsudgifter 1.000, - kr. Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Kommuner Lokalbaner Regionale busruter Region Nordjylland Total, R 2014 ***** * Fordeling: Omkostninger pr. busterminal, fordelt på ruter efter antal anløb. ** Fordeling: Omkostninger fordelt på busser med IT-udsyr. *** Fordeling: Omkostninger fordelt efter antal busser, dog vægter B/T-kontraktbusser kun 50% og tog vægter 200%. **** Fordeling: Omkostninger fordelt efter konkret anvendelse ***** Justeret for ekstern lånefinansiering af billetteringsudstyr, tkr. Total ekskl. lånefinansiering er tkr. Side 21 af 43

36 Note B 4.1 Busterminaler R 2013 B 2014 R ,- kr. Aalborg Løn Øvrige udgifter Busterminaler, egen drift Frederikshavn, Brønderslev og Thiosted: Øvrige udgifter Aftaler med DSB/Arriva Brovst, Dronninglund, Farsø, Fjerritslev, Hadsund, Hjørring, Nykøbing Mors, Løgstør, Løkken, Sæby, Aabybro, Aalestrup og Aars: Øvrige aftaler Hals, Hanstholm, Hjallerup, Hobro, Besparelse 610 Busterminaler i alt * * Fordeling: Udgifter pr. busterminal, fordelt på ruter efter antal anløb. Dog særlige aftaler vedr. Aalborg. Note B 4.2 Bus-IT R 2013 B 2014 R ,- kr. Løn Serviceaftaler, kommunikation mv Bus-IT i alt * * Fordeling: Busser udstyret med IT. Bilag B 4.3 R 2013 B 2014 R 2014 Billetteringsudstyr 1.000,- kr. Billeringsudstyr, Faste Drift/vedligehold, nuværende udstyr SMS-billetsystem Rejsekort Drift Rejsekort Projekt & organisation Billeringsudstyr, Variable Transaktionsudgifter Rejsekort Transaktionsudgifter mobile platforme mv Distributionshonorar og salgsprovision Kortkøb Rejsekort, billetruller mv Billetteringsudstyr, i alt Renteudgifter Rejsekort projektafslutning Lånefinansieres Billetteringsudstyr i alt, Drift * * Fordeling: Omkostninger fordelt efter antal busser, dog vægter B/T-kontraktbusser kun 50% og tog vægter 200%. Note B 4.4 Side 22 af 43

37 Stoppestedsudstyr m.v. R 2013 B 2014 R ,- kr. Standere, skilte, tavler o. lign Stoppestedsudstyr m.v. i alt * Fordeling: Udgifter fordelt efter konkret anvendelse. Note B 5.0 Finansiering, Administration i alt 1.000, - kr. Brønderslev 2,6% Frederikshavn 3,5% Hjørring 4,8% Jammerbugt 1,9% Læsø 0,3% Mariagerfjord 2,8% Morsø 1,4% Rebild 2,1% Thisted 3,5% Vesthimmerland 2,3% Aalborg 36,8% Kommuner 62,0% Lokalbaner, drift X Bus, samarbejdsaftaler Regionale busruter Region Nordjylland 38,1% Total, R 2014* 100,1% Budget 2014* R 2013* * Fordeles efter køreplantimer/ture. ** Inkl. administrative renter, jf. note B 5.5 Note B 5.1 R 2013 B 2014 R 2014 Administration 1.000,- kr. Lokale omk Personale omk Løn omk Soft & Hardware Kontorhold og diverse omk Konsulent Administration i alt Side 23 af 43

38 Note B 5.2 Salgsomkostninger/-indtægter R 2013 B 2014 R ,- kr. Forsendelses omk Markedsføring Køreplaner & Billetter Salgsprovision* Salgsomkostninger/-indtægter i alt * Flyttet til billetteringsudstyr, variable, fra 2014 Note B 5.3 Samarbejdsaftaler R 2013 B 2014 R ,- kr. Bus/Tog-takstsamarbejdet Bus/Tog-rejsedata (RK) Rejseplanen Trafikselskaberne i DK Ankenævnet for bus, tog og metro TITSAM Rejsekort kundecenter Rejsekort Sekretariatet Landsdækkende erhvervsportal Subtotal X Bus * Samarbejdsaftaler i alt * Finansieres af Region Nordjylland Note B. 5.4 R 2013 B 2014 R 2014 Udviklingspulje 1.000,- kr. Forretningsplan/handlingsplan Udviklingspulje i alt Note B. 5.5 Renter R 2013 B 2014 R ,- kr. Rente Gebyrer Renter i alt Note B 6.0 Side 24 af 43

39 Finansiering, Tilskud/Regulering Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild *** Indbetalt ekstra a conto på 2,5 mio. kr. i 2011 **** Justeret for ekstern lånefinansiering af billetteringsudstyr, tkr. Øvrige driftsudgifter ekskl. lånefinansiering er tkr. ***** Inkl. administrative renter, jf. note B 5.5 Noter Flextrafik Note F 1.0 Side 25 af 43