2. Evaluering af lønforhandlingerne Kristian indledte med at fortælle, at han overordnet set er tilfreds med forløbet af de årlige lønforhandlinger.

Transkript

1 Møde den: 18. august 2016 kl Mødelokale (videolink ) Møde i LSU for Uddannelse Referat Deltagere: Kristian Thorn, Helle Colding Seiersen, Anna Mette Morthorst, Thomas R. Vestergaard, Christian K. Ramsing, Hazel Engelsmann, Gitte Heide, Lotte Skovborg, Per Lindblad Johansen, Ruth Feil, Annegret Friederichsen, Zbigniew Sobkowicz, Hanne Kaiser (HR, referent) og Signe Osbahr Afbud: Bjarke Parner, Anne Vedsted Hansen 1. Godkendelse af dagsorden del 1 Dagsordenen blev godkendt. Dato: 22. august Evaluering af lønforhandlingerne Kristian indledte med at fortælle, at han overordnet set er tilfreds med forløbet af de årlige lønforhandlinger. Side 1/5 Helle gav udtryk for, at lønlisterne burde indeholde adresser og informationer om, hvornår medarbejderne sidst har fået løntillæg. Hun havde også gerne set, at der var flere midler at forhandle om. Hertil svarede Kristian, at universitetsledelsen fastlægger rammen, som er til forhandling. Kristian forventer ikke, at der bliver mere at forhandle om de kommende år med de besparelser, der er på dagsordenen. Lotte fortalte, at der nogle steder var tvivl om, hvordan den lønafklarende samtale skulle bruges. Kristian forklarede, at det er vigtigt, at lederne kommunikerer klart om deres forventninger til den lønafklarende samtale. Anna Mette tilkendegav, at udmeldingen om lønforhandlingsresultatet ikke var koordineret i AUL. Hun havde gerne set, at der kom en samlet udmelding om forhandlingsresultatet for AUL. Per noterede sig dette og lovede, at det vil ske fremover. Zbigniew pointerede, at funktionstillæg bør forhandles ved tiltrædelse i ny stilling og ikke ved de årlige lønforhandlinger. Kristian forklarede, at konsekvenserne af organisationsændringer forhandles ved stillingsskiftet, men at løbende ændringer i medarbejderes kvalifikationer forhandles ved de årlige lønforhandlinger. Aarhus Universitet

2 Anna Mette udtrykte bekymring for, at det kan blive en glidebane, hvis man fremover giver engangsvederlag i stedet for kvalifikationstillæg. Side 2/5 Kristian noterede sig Anna Mettes bekymring og lovede at bringe det videre. Han forklarede, at årsagen til, at der var afsat en særlig ramme til engangsvederlag ved dette års lønforhandlinger, skyldes, at der var flere midler på budgettet i år. I forbindelse med evaluering af lønforhandlingskriterierne (bilag 2.a) gav Helle udtryk for, at der bør ske en opsplitning af kriterierne for henholdsvis kvalifikationstillæg og engangsvederlag. Kristian tilkendegav, at definitionen på, hvorvidt der er tale om et kvalifikationstillæg eller engangsvederlag, ifølge hans opfattelse afgrænses af, om der er tale om en tidsbegrænset opgave eller en varig opgave. Helle foreslog, at der bliver nedsat en arbejdsgruppe, som reviderer kriterierne. Dette forslag kunne hele LSU tilslutte sig. Følgende blev valgt til arbejdsgruppen: Jesper Ølsgaard Helle Colding Seiersen Per Lindblad Johansen Kristian Thorn Signe Osbahr 3. Kompetenceudvikling Signe præsenterede arbejdsgruppens resultater: - Hjemmeside - Værktøjer til procesunderstøttelse Formået med hjemmesiden er at synliggøre mulighederne for kompetenceudvikling. Der var stor ros til hjemmesiden fra hele LSU. Lotte foreslog, at man på hjemmesiden også kunne finde historier fra medarbejdere, som har været på et godt kursus, som kan inspirere andre og bruges som videndeling. Der var enighed om, at dette var en god ide, og Signe lovede at følge op på ideen. Anna Mette gav udtryk for, at det er vigtigt, at der afholdes MUS i efteråret, så der kan søges kompetencemidler i december. I AUL har man ikke haft tradition for at søge kompetencemidler. Det bør der laves om på.

3 Christian mente, at man allerede under MUS burde aftale, hvordan medarbejderen omsætter læringen, så det ikke først er noget, der aftales mellem leder og medarbejder, når medarbejderen kommer hjem fra kurset. Side 3/5 Undersøgelser viser, at ny læring skal anvendes kort tid efter, at man har erhvervet sig nye kompetencer, hvis læringen skal forankres. Christian foreslog, at der holdes et gå-hjem-møde med præsentation af hjemmeside og kompetenceudviklingskonceptet. Signe forklarede, at arbejdsgruppen har valgt, at AU Uddannelse for at forbedre udgangspunktet for MUS skal arbejde med følgende to værktøjer (bilag 3a og b): - Impact Map - Kompetenceweb Kristian forklarede, at identifikation af kompetencebehov bygger på en generel drøftelse af mål for afsnittet. Hvert afsnit kan med fordel arbejde med såvel udviklingsmål som driftsmål. Principperne vil blive nærmere drøftet i ledergruppen. Der er ikke aftalt en proces endnu. Det er tanken, at et par afsnit skal være med i et pilotprojekt, hvor de to værktøjer Impact Map og Kompetenceweb afprøves. Helle foreslog, at der kigges på forsiden til kompetencehjemmesiden vedr. de forskellige muligheder fra Kompetencesekretariatet. Hun gjorde desuden opmærksom på, at FUSA midler og individuelle kompetencefondsmidler ikke er det samme, så dette bør ændres på hjemmesiden. Helle pointerede, at det også er vigtigt at have fokus på con amore udvikling, som er beskrevet i notatet om Kompetenceweb. Afrapporteringen fra projekt Kollegial Sparring (bilag 3.c) blev taget til efterretning. 4. Eventuelt Den medsendte arbejdsmiljøstatistik blev taget til efterretning. 5. Godkendelse af dagsorden del 2 (sammen med LAMU) Dagsordenen blev godkendt. 6. Psykisk APV LSU tog afsnittes handleplaner til efterretning. Signe præsenterede udkast til AU Uddannelses handleplan (bilag 6.b). Planen er at den samlede handleplan fungerer som en paraply for afsnittenes handleplaner. Den samlede AU Uddannelse handleplan er et styringsværktøj, som skal bruges til afrapportering til HAMU/HSU.

4 Kristian pointerede, at de lokale processer med udarbejdelse og opfølgning på handleplaner er meget vigtige. Side 4/5 Lotte gav udtryk for, at der efter hendes mening har været for kort tid til at arbejde med handleplanerne. Resultatet er, at målene er blevet for ukonkrete. Der var i LSU enighed om, at tidsplanen er kort og måske lidt for optimistisk. Kristian fortalte, at handleplanerne er foreløbige, og at vi er forpligtet til løbende at følge op. Handleplanerne skal være levende. Det er ikke et mål i sig selv at lave handleplanerne. Hvert enkelt afsnit bestemmer selv, hvordan der skal arbejdes med opfølgningen. Der er metodefrihed, når bare der følges systematisk op, som vi er forpligtet til. LSU godkendte handleplan for AU Uddannelse med få redaktionelle bemærkninger. 7. Evaluering af psykisk APV og fysisk APV Psykisk APV Der var enighed i LSU/LAMU om, at der i tidsplanen er afsat for lidt tid til indlevering af handleplaner til HSU/HAMU, især når forløbet ligger hen over en sommerferie. Helle gav udtryk for, at det i spørgeskemaet er uklart, hvilket ledelsesniveau der spørges til. Det blev foreslået, at dette løses ved konsekvent at referere til ledelse frem for leder i APV en. Alternativt kan det søges fremhævet, at formålet med APV ikke er at evaluere de enkelte ledere, men at måle arbejdsmiljøet. Der var drøftelser for og imod udeladelsen af kommentarfeltet i spørgeskemaet. Fordelen ved et kommentarfelt er, at folk får mulighed for komme med uddybende, forklarende bemærkninger til besvarelsen. Men det forpligter. Hvis spørgeskemaet indeholder et kommentarfelt, skal besvarelserne bruges, og der skal følges op på det. Der var enighed om, at der bør ske en uddybning af spørgsmålene omkring stress. Der kunne med fordel suppleres med specifikke spørgsmål om, hvilke faktorer som stresser. Annette gav udtryk for, at det var svært at trænge igennem på det høringsmøde, som blev afholdt om udformningen af spørgeskemaet. Der var desuden et ønske om en uddybning af spørgsmålet om grov tiltale. Det ville være ønskeligt, hvis det fremgik, om der var tale om grov tiltale fra interne (kolleger på AU) eller eksterne (eksempelvis studerende).

5 Gitte nævnte, at spørgsmålet om tilfredsheden med fremtidsudsigter også med fordel kunne udfoldes lidt mere, så det fremgik, om det var jobusikkerhed eller manglende udsigt til karriereudvikling, som er årsagen til de relativt lave tal. Tilsvarende er der meget divergerende opfattelser af, hvad der ligger bag ved spørgsmålet Vil du anbefale din arbejdsplads til andre. Side 5/5 Det blev endvidere drøftet, om ledelsens svar kunne trækkes ud af dataene, da de på nogle områder kan adskille sig fra medarbejdernes svar f.eks. oplevede et funktionsområde, at flere ledere i området havde svaret, at de følte sig ensomme, imens ingen af medarbejderne havde svaret dette. Det blev oplevet, at der var meget lidt lydhørhed ved indledende møder med høring vedr. APV ens indhold, og at intet af den frembragte kritik har ført til justeringer. Fysisk APV Flere medarbejdere har i skemaet kommenteret, at de savner spørgsmål vedr. det psykiske arbejdsmiljø. På den baggrund anbefales det, at det fremgår af den fysiske APV, at der kommer en psykisk APV senere. Den digitale understøttelse af etablering af handleplaner for fysisk APV fungerer ikke. Hovedproblemet er, at det er svært at dele indholdet af det i en større gruppe. Man er derfor hensat til enten ikke at inddrage andre end en delmængde af LAMU til at lave handleplanerne eller at lave det hele i f.eks. excel først, så det kan rundsendes. Signe uddyber disse problemstillinger i evalueringen. Det blev aftalt, at Signe sammenskriver de fremkomne inputs og rundsender til kommentering i LSU/LAMU mhp. færdiggørelse af evalueringen inden 15. september. 8. Eventuelt AUL Katrinebjerg har haft besøg af arbejdstilsynet og fik en grøn smiley.