Psykiatriloven. Instrukser vedr. frihedsberøvelse og anden tvang i Psykiatrien i Region Nordjylland

Transkript

1 Psykiatriloven Instrukser vedr. frihedsberøvelse og anden tvang i Psykiatrien i Region Nordjylland

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 4 Kapitel 2: Husorden Lovgrundlag m.v Kapitel 3: Behandlingsplan Lovgrundlag m.v Kapitel 4: Frihedsberøvelse Lovgrundlag m.v Tvangsindlæggelse Tvangstilbageholdelse Ophævelse af frihedsberøvelse Revurdering af frihedsberøvelse Flytning af frihedsberøvet patient Tilbageførsel (rundkastning) Rundkastning af frivilligt indlagt patient Rundkastning af retslige patienter Kapitel 5: Tvangsbehandling Former for tvangsbehandling Lovgrundlag m.v Tvangsmedicinering ECT- tvangsbehandling Ernæring med tvang Tvangsbehandling af legemlig lidelse Kapitel 6: Udskrivningsaftaler, koordinationsplaner og tvungen opfølgning efter udskrivning Lovgrundlag m.v Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Tvungen opfølgning efter udskrivning Kapitel 7: Fiksering, anvendelse af fysisk magt og beroligende medicin, personlig skærmning m.v Lovgrundlag m.v Tvangsfiksering Frivillig bæltefiksering Beskyttelsesfiksering Anvendelse af fysisk magt og beroligende medicin Personlige alarm og pejlesystemer og særlige dørlåse Opdateret oktober

3 7.7 Personlig skærmning Aflåsning af døre i afdelingen Aflåsning af yderdøre Personlig hygiejne med tvang Kropsvisitation og undersøgelse af post, patientstuer og ejendele Kapitel 8: Eftersamtaler efter anvendelse af tvang Lovgrundlag m.v Definition og formål Kapitel 9: Patientrådgivere - Bistandsværger Lovgrundlag m.v Patientrådgivere Bistandsværge Kapitel 10: Klagevejledning Klager ved Det Psykiatriske Patientklagenævn Lovgrundlag m.v Opdateret oktober

4 Kapitel 1: Indledning Denne instruks tager udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien ( psykiatriloven ) og i relaterede bekendtgørelser m.v. Denne ganske omfattende instruks indeholder regler og procedure, som det er vigtigt at have viden om, når man arbejder med patienter indlagt i de psykiatriske afdelinger i Region Nordjylland. Instruksen er forsøgt gjort let tilgængelig med vægt på praktisk anvendelse. Målet med instruksen er at tydeliggøre psykiatrilovens bestemmelser, og herved: forebygge anvendelse af tvang mindske varigheden af tvangsforanstaltninger øge kvaliteten og sikre patienters retssikkerhed, når tvangsforanstaltninger er nødvendige Det hører med til god klinisk praksis at drøfte enhver anvendelse af tvangsforanstaltninger med kolleger og tværfagligt. Dette skal ske dagligt på møder og konferencer på afsnits- og afdelingsniveau. Hvad er tvang I psykiatriloven defineres tvang som: anvendelse af foranstaltninger, for hvilke der ikke foreligger et informeret samtykke. Det følger af Sundhedsloven, kapitel 5, at ingen undersøgelse, behandling eller pleje må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, (medmindre andet følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af reglerne om stedfortrædende samtykke). Der vil stadig være tale om frivillighed, hvis patienten ved en korrekt vejledning og information lader sig overbevise eller blot overtale til at medvirke. Hvis patienten forholder sig passiv, er der ikke givet informeret samtyke. Tvang skal udøves så skånsomt som muligt og med størst mulig hensyntagen til patienten, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Efter ophør af enhver tvangsforanstaltning skal patienten tilbydes en eller flere eftersamtaler efter anvendelse af tvang. Mindste middels princip Tvang må ikke benyttes, før der er gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens frivillige medvirken. Når forholdene tillader det, skal patienten have en passende betænkningstid. Den anvendte tvang skal stå i et rimeligt forhold til det, som søges opnået herved. Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes. Se psykiatrilovens 4. Opdateret oktober

5 Kapitel 2: Husorden Sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne. Afdelingsledelsen skal sikre, at den skriftlige husorden udleveres til patienten i forbindelse med indlæggelse Dette dokumenteres i plejeplanen. Husordenen skal hænge synligt på stue og/eller fællesareal. Ved udformning eller ændring af den skriftlige husorden skal patienterne, inden der træffes beslutning herom, inddrages. En husorden skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelsen, fx regler om adgangen til at telefonere, regler om rygning i afdelingen, besøgsforhold, overvåget besøg m.v., samt konsekvenserne af, at husordenen ikke overholdes. Se: Psykiatriens generelle husorden samt afsnittenes lokale husordener. 2.1 Lovgrundlag m.v. Psykiatriloven 2 a Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger, afsnit 11. Opdateret oktober

6 Kapitel 3: Behandlingsplan Overlægen er ansvarlig for, at der senest 1 uge (7 dage) efter indlæggelsen foreligger en behandlingsplan. Den tilvejebringes under en proces, hvor lægen oplyser og vejleder samt hører patientens tilkendegivelser vedrørende eventuelle forslag om andre behandlingsmuligheder. Oplysninger om patientens holdning til behandlingsplanen er vigtig. En løbende ajourføring og specificering af behandlingsplanen er nødvendig. En kopi af behandlingsplanen skal udleveres til patienten, medmindre denne frabeder sig dette. Udlevering af behandlingsplan skal dokumenteres i journalen. Se: Behandlingsplaner i Psykiatrien (hvor der er vedhæftet skabelon til behandlingsplaner) 3.1 Lovgrundlag m.v. Psykiatriloven 3 stk. 3 Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger, afsnit 3. Opdateret oktober

7 Kapitel 4: Frihedsberøvelse Tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse må kun finde sted, såfremt patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske må ligestilles hermed, og det vil være uforsvarligt ikke at frihedsberøve den pågældende med henblik på behandling, fordi: udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentlig forringet, eller den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre Frihedsberøvelse må således kun finde sted med henblik på behandling. Sker frihedsberøvelsen på fareindikation, er det ikke en forudsætning, at den tilgrundliggende sygdom kan helbredes eller bedres, men at behandling skønnes at kunne afhjælpe farligheden. 4.1 Lovgrundlag m.v. Psykiatriloven 5 og 10. Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien Bekendtgørelse om fremgangsmåden ved gennemførelse af tvangsindlæggelser Vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien, herunder registrering af foranstaltninger over for mindreårige) samt registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner Lovbekendtgørelse af straffeloven Strafbarhedsbetingelser 4.2 Tvangsindlæggelse Søger en person, der må antages at være sindssyg, ikke selv fornøden behandling, har de nærmeste pligt til at tilkalde en læge. Hvis den pågældende opholder sig i institution, påhviler pligten til at tilkalde læge institutionens personale. Tilkalder de nærmeste eller andre ikke en læge, skal politiet tilkalde en læge. Tvangsindlæggelse skal ske, hvis lægen på baggrund af en undersøgelse af patienten, som læge foretager med henblik på indlæggelse vurdere, at patienten opfylder ovennævnte kriterier og modsætter sig indlæggelse. Lægen må ikke være ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelsen skal finde sted. F.eks. kan en læge ansat i Psykiatrien i Thy/Mors udfærdiger tvangsindlæggelsespapirer til tvangsindlæggelse på Brønderslev Psykiatriske Sygehus. Ved tvangsindlæggelse på behandlingsindikation (erklæring på gule papirer) skal patientens indlæggelse være gennemført senest 1 uge (= 7 dage) efter lægens undersøgelse. Ved tvangsindlæggelse på fareindikation (erklæring på røde papirer) skal indlæggelsen være gennemført indenfor 24 timer efter lægens undersøgelse af patienten. Politiet træffer bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yder bistand hertil. Eventuel tvangsindlæggelse af ambulante patienter, selvhenvendere mv. Hvis en ambulant patient eller en patient i skadestuen vurderes psykotisk og behandlingskrævende, men afviser tilbud om frivillig indlæggelse, skal der tages stilling til om der er indikation for tvangsindlæggelse. Vagthavende læge konfererer altid med overlæge/bagvagt. Er der behov Opdateret oktober

8 for tvangsindlæggelse tages initiativ hertil (tilkaldelse af udefrakommende praktiserende læge/vagtlæge med henblik på udfærdigelse af røde papirer - involvering af politiet). I ambulatorium / skadestue kan døraflåsning eller andre foranstaltning undtagelsesvist finde sted, hvis en patient, der opfylder kriterierne for tvangsindlæggelse på fareindikation, vil forlade stedet, før de personer (læge og politi), der skal foranstalte tvangsindlæggelsen, er ankommet. Hjemmel til dette findes i nødretsbestemmelserne i straffeloven ( 13 og 14). Den anvendte tvang skal ikke tilføres tvangsprotokol, da patienten ikke er indlagt, men omstændighederne skal journalføres. Bagvagt/overlæge skal orienteres. Tvangsindlæggelse på fareindikation eller akut indlæggelse på behandlingsindikation Finder sted til de akutte lukkede modtageafdelinger i afdeling N og S. Afdeling A og E modtager sædvanligvis ikke akutte patienter. Tvangsindlæggelse på behandlingsindikation Sædvanligvis er indlæggelsestidspunktet aftalt med overlæge, der har sikret sig, at formalia er i orden og besluttet, hvor indlæggelsen skal finde sted. Hvis dette ikke er tilfældet kontaktes overlæge i dagtid, bagvagt i vagttid. Denne vurderer enten ved personligt fremmøde eller ved telefonisk forelæggelse, at papirerne er formelt i orden. Procedure 1. Patienten indbringes af politiet og er i politiets varetægt, indtil lægen meddeler, at indlæggelsen er effektueret. Patient og politi kan opholde sig i slusen, i de akutte lukkede modtageafdelinger, mens formalia undersøges. 2. Lægen kontrollerer, at der foreligger korrekt udfyldt lægeerklæring samt politierklæring med anmodning om indlæggelse udfærdiget og underskrevet af politimesteren (eller dennes stedfortræder). (En fax har retslig gyldighed). 3. Lægen vurderer ved samtale med patienten (og evt. med politi eller pårørende), at patientens tilstand og omstændighederne i øvrigt er som beskrevet. 4. Lægen konfererer tvangsindlæggelsen med overlæge i dagtid, i vagttid med bagvagt. 5. Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om baggrunden for og formålet med tvangsindlæggelsen samt om beskikkelse af patientrådgiver og klagemulighed. 6. Lægen meddeler politiet, at indlæggelsen er accepteret. 7. Lægen kan anmode politiet om at medvirke til visitation af patienten i slusen eller afsnittet, hvis der findes risiko for, at patienten medbringer våben eller andet, der kan udgøre en nærliggende fare for patienten eller andre. 8. Plejepersonalet beskikker patientrådgiver og udleverer Indenrigs- og sundhedsministeriets pjece om tvang i psykiatrien samt et eksemplar af afdelingens husorden. 9. Lægen udfærdiger indlæggelsesjournal, hvoraf det tydeligt fremgår, at proceduren pkt. 2-6 er fulgt, samt tidspunktet for indlæggelsen. Det noteres, at journal og tvangsprotokol skal forelægges overlæge snarest og så vidt muligt indenfor 48 timer efter tvangsindlæggelsen, senest førstkommende hverdag, hvis der er konfereret med bagvagt iht. punkt Lægen udfylder tvangsprotokol skema 1- se under bilag. Husk journalnotat. 11. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at tvangsindlæggelsen er forelagt overlæge, og at overlægens beslutning er noteret i tvangsprotokol og journal. 12. Hvis patienten (eller patientrådgiveren) fremsætter udskrivningsønske indenfor det første døgn efter tvangsindlæggelsen har fundet sted konfereres med overlæge i dagtid, bagvagt i vagttid. Denne tager stilling til, om tvangstilbageholdelse umiddelbart skal finde sted. I så fald følges procedure vedrørende tvangstilbageholdelse. Hvis der er behov for længere observationstid, orienteres patienten (eller patientrådgiveren) om, at der indenfor 48 timer regnet fra indlæggelsestidspunktet vil blive taget stilling til, om udskrivningsønsket kan Opdateret oktober

9 imødekommes eller tvangstilbageholdelse skal ske. I dagtid træffes denne beslutning efter konference med overlæge, i vagttid efter konference med bagvagt. 13. Indenfor 48 timer skal det afklares, om patienten giver informeret samtykke til fortsat (frivillig) indlæggelse eller om udskrivning eller tvangstilbageholdelse skal finde sted. 14. Ved ophør af frihedsberøvelse skal patienten tilbydes en eller flere eftersamtaler. Se: Eftersamtaler efter anvendelse af tvang. 4.3 Tvangstilbageholdelse Tvangstilbageholdelse af en person, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling, skal ske, hvis patienten verbalt eller i sin adfærd giver udtryk for udskrivningsønske, og dermed har trukket sit informerede samtykke til indlæggelse tilbage, og opfylder de almene forudsætninger for frihedsberøvelse. Der skal forudgående være gjort, hvad der er muligt, for at opnå patientens samtykke til fortsat frivillig indlæggelse. Flytning fra åben til lukket afdeling af en frivilligt indlagt patient mod dennes vilje forudsætter, at tvangstilbageholdelse først gennemføres, hvorfor betingelserne herfor skal være til stede. Kun døgnindlagte patienter kan tvangstilbageholdes. Procedure 1. Patienten giver udtryk for udskrivningsønske-/ krav. 2. Lægen tilkaldes og vurderer, om patienten skal tvangstilbageholdes. 3. Døraflåsning eller andre foranstaltninger, fx fastholdelse, kan om nødvendigt iværksættes af plejepersonalet før lægens ankomst, hvis patienten skønnes at være til fare for sig selv eller andre (med hjemmel i straffelovens bestemmelser om nødret) 4. Lægen konfererer med overlæge i dagtid, med bagvagt i vagttid. Denne beslutter, om tvangstilbageholdelse skal finde sted, og om patienten skal flyttes til lukket afsnit. I tvivlstilfælde konfereres altid med overlæge uanset tidspunkt. 5. Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt om baggrunden for og formålet med tvangstilbageholdelsen samt om beskikkelse af patientrådgiver og klagemulighed. 6. Plejepersonalet beskikker patientrådgiver, og udleverer Indenrigs- og sundhedsministeriets pjece om tvang i psykiatrien. 7. Lægen udfærdiger journalnotat, hvoraf det tydeligt fremgår, at proceduren pkt.2, 4 og 5 er fulgt, ligesom omstændighederne omkring evt. overflytning fra åben til lukket afsnit beskrives, herunder nøjagtig beskrivelse af evt. magtanvendelse, for hvilke der ikke udfyldes tvangsprotokol skema 3. Det noteres, at journal og tvangsprotokol skal forelægges overlæge snarest i dagtid senest førstkommende hverdag, hvis der er konfereret med bagvagt i henhold til punkt Lægen udfylder tvangsprotokol skema 1. Husk notat i journalen. 9. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at tvangstilbageholdelsen er forelagt overlæge, og at overlægens godkendelse er noteret i tvangsprotokol og journal. 10. Behandlingsplanen revideres, og der udarbejdes plejeplan. 24-timers-reglen Anmoder patienten om udskrivning, verbalt eller ved sin adfærd, og dermed trækker sit informerede samtykke til indlæggelse tilbage, skal overlægen snarest muligt og senest efter 24 timer meddele patienten, om denne kan udskrives eller, om tvangstilbageholdelse skal ske. Hvis en frivilligt indlagt patient under protest tilbageholdes i afdelingen under afventning af overlægens afgørelse, er der tale om en administrativ frihedsberøvelse, hvis lovlighed kan Opdateret oktober

10 efterprøves. Døraflåsning kan evt. foretages i disse situationer. Se afsnit om døraflåsning i kapitel 7. Patienter kan kun overflyttes fra åben til lukket afsnit mod deres vilje, hvis de forudgående er blevet tvangstilbageholdt. Procedure 1. Patienten, der er frivilligt indlagt, fremsætter udskrivningsønske. 2. Lægen vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt patienten opfylder betingelserne, hvor frihedsberøvelse skal ske. Der konfereres med overlæge i dagtid, med bagvagt i vagttid. 3. Lægen orienterer patienten om, at der indenfor 24 timer vil blive taget stilling til udskrivningsønsket. 4. Lægen udfærdiger journalnotat med angivelse af tidspunkt for fremsættelse af udskrivningsønsket. 5. Stuegangsgående læge vurderer patienten efterfølgende dag og inden 24 timer efter udskrivningsønsket blev fremsat. Der konfereres evt. med overlæge. I weekend og på helligdage vurderes patienten af bagvagt. Der udfærdiges journalnotat med angivelse af tidspunkt. 6. Hvis patienten opfylder betingelserne, hvor tvangstilbageholdelse skal ske, følges procedure for tvangstilbageholdelse. 4.4 Ophævelse af frihedsberøvelse Frihedsberøvelse skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke længere er til stede. Procedure 1. Lægen vurderer, om patienten fortsat opfylder betingelserne for frihedsberøvelse 2. Lægen konfererer i dagtid med overlægen, i vagttid med bagvagten. Denne beslutter, om tvangstilbageholdelsen skal ophøre. I tvivlstilfælde konfereres altid med overlæge 3. Lægen orienterer patienten om beslutningen 4. Lægen udfærdiger journalnotat, hvoraf det fremgår, at proceduren pkt. 1-3 er fulgt. Journal og tvangsprotokol bør forelægges overlæge førstkommende hverdag, hvis der er konfereret med bagvagt iht. punkt Lægen udfylder tvangsprotokol skema 1. Husk notat i journalen. 6. Plejepersonalet orienterer patientrådgiver. 7. Stuegangsgående læge eller dennes afløser er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at beslutningen er forelagt overlæge til orientering. 8. Patienten skal tilbydes en eller flere eftersamtale efter ophør af frihedsberøvelsen. Se kapitel 8 samt instruks vedrørende eftersamtaler. 4.5 Revurdering af frihedsberøvelse Efterprøvelse af frihedsberøvelsen skal finde sted henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter at frihedsberøvelsen blev iværksat og herefter mindst hver 4. uge, så længe frihedsberøvelsen opretholdes. Efter 30 dage skal revurdering finde sted på hverdage. Dagen for tvangstilbageholdelsen er "dag 0. Procedure ved revurdering en hverdag 1. Stuegangsgående læge vurderer på de angivne dage, om betingelserne for tvangstilbageholdelse fortsat er til stede. 2. Lægen konfererer med overlæge, der træffer beslutning om opretholdelse af tvangstilbageholdelsen. Opdateret oktober

11 3. Lægen udfærdiger journalnotat, hvoraf det fremgår, at proceduren pkt.1-2 er fulgt. 4. Lægen udfylder tvangsprotokol skema 1. Husk journalnotat. 5. Lægen orienterer patienten. 6. Plejepersonalet orienterer patientrådgiveren. Procedure ved revurdering weekend og helligdage 1. Stuegangsgående læge vurderer patienten og konfererer med overlæge forud for weekends og helligdage, hvor tvangstilbageholdelsen skal revurderes, og udfærdiger journalnotat herom. 2. Bagvagten vurderer på de angivne dage, om betingelserne fortsat er til stede. I tvivlstilfælde konfereres altid med overlæge. 3. Bagvagten udfærdiger journalnotat og udfylder tvangsprotokol skema 1. Har der ikke været kontakt med overlæge noteres, at journal og tvangsprotokol skal forelægges overlæge snarest i dagtid, så vidt muligt indenfor 48 timer, senest førstkommende hverdag. 4. Bagvagten orienterer patienten. 5. Plejepersonalet orienterer patientrådgiveren. 6. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at beslutningen er forelagt overlæge og at overlægens stillingtagen/godkendelse er noteret i journal og tvangsprotokol. 4.6 Flytning af frihedsberøvet patient Overflytning fra andet sygehus Tvangsflytning af patienter finder kun sted, når det drejer sig om farlige patienter, herunder retslige patienter. Farekriteriet, dvs. faren skal være nærliggende, konkret, aktuel og påviselig. Latent fare, der evt. vil manifestere sig under visse betingelser eller omstændigheder, som kan komme til at foreligge senere, vil derimod ikke være tilstrækkelig. Initiativ til tvangsflytningen tages fra det sygehus, hvorfra patienten flyttes og forudsætter aftale med overlæge på modtagende afdeling. Patienten ledsages af plejepersonale og evt. læge. Politiet har i almindelighed ikke pligt til at medvirke ved transport, men kan i ganske særlige tilfælde efter konkret aftale bistå. Tvangsfiksering kan anvendes både forud for transporten eller i situationer under transporten, hvis kriterierne for dette er til stede, se kapitel 7 om fiksering og fysisk magtanvendelse og kapitel 3 i Bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger. Det er psykiatrilovens bestemmelser, der er gældende under transporten. Tvangstilbageholdelsen på overflyttende sygehus ophæves, når patienten er modtaget i afdelingen. Kopi af tvangsprotokol skal afleveres af ledsagere eller evt. faxes. Hvis patienten modsætter sig indlæggelse ved ankomsten følges procedure vedrørende tvangstilbageholdelse. I den modtagende afdeling påbegyndes ny tvangsprotokol med revurdering dag 0, 3, 10 osv. Overflytning mellem afdeling A, E, N, S og Thy/Mors i Region Nordjylland Tvangstilbageholdelsen på overflyttende afdeling ophæves, når patienten er modtaget på anden afdeling. Hvis patienten modsætter sig indlæggelsen her følges procedure vedrørende tvangstilbageholdelse. Opdateret oktober

12 Ved overflytning i dagtid indhenter overflyttende læge overlægens godkendelse af ophævelsen, (husk udfyldelse af tvangsprotokol og journalnotat). Journalkopi af tvangsprotokol lægges i journalen og patientrådgiverbeskikkelsen medgives. Der skal sædvanligvis beskikkes ny patientrådgiver ved overflytning mellem APS, BPS og Thy/Mors, men ikke mellem A, E og S. Plejepersonalet på overflyttende afdeling orienterer om flytningen. Ved overflytning i vagttid følger tvangsprotokollen patienten. Stuegangsgående læge på overflyttende afsnit er førstkommende hverdag ansvarlig for, at ophævelse af tvang i den afgivende afdeling finder sted og noteres i journal og tvangsprotokol. Journalkopi af tvangsprotokol lægges i journalen, øvrige dele af protokol sendes til sekretariatet på den modtagende afdeling, som fortsætter på samme protokol. Overflytning mellem afsnit i samme afdeling i Psykiatrien i Region Nordjylland Lægen udfærdiger journalnotat, og plejepersonalet på overflyttende afsnit orienterer patientrådgiveren. 4.7 Tilbageførsel (rundkastning) Har en frihedsberøvet person forladt en psykiatrisk afdeling, og er patienten ikke frivilligt vendt tilbage, kan overlægen (eller stedfortræder for denne) beslutte, at patienten skal føres tilbage til afdelingen med politiets bistand. Tilbageførsel kan kun ske indtil 1 uge efter, at udeblivelsen er konstateret. Er patienten udeblevet efter udgang, er det endvidere en betingelse for tilbageførsel, at der ikke er givet tilladelse til udgang med mere end 3 overnatninger. Ved bortgang/udeblivelse skal plejepersonalet orientere vagthavende læge, ansvarshavende sygeplejerske samt Informationen Se: Instruks vedrørende bortgang, efterlysning og tvangstilbageførsel. Procedure 1. Af journal bør det fremgå, hvordan man skal forholde sig, hvis patienten undviger eller udebliver. 2. Lægen konfererer i dagtid med overlæge, i vagttid med bagvagt. 3. Lægen kontakter vagthavende, politiet i Aalborg (tlf ) og udfylder i samarbejde med plejepersonalet anmeldelse om bortgået patient, såfremt politiet ønsker det. Denne faxes til politiet i Aalborg (faxnr ). (I vagttid evt. fra den lokale telefonomstilling). 4. Lægen tager stilling til, evt. efter konference, om pårørende, egen læge, distriktspsykiatrien eller andre skal informeres. 5. Plejepersonalet informerer patientrådgiveren. 6. Lægen udfærdiger journalnotat og udfylder tvangsprotokol skema 1. Det noteres, at journal og tvangsprotokol skal forelægges overlæge snarest i dagtid, senest førstkommende hverdag, hvis der er konfereret med bagvagt. 7. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at beslutningen er forelagt overlæge, hvis der har været konfereret med bagvagt iht. punkt Stuegangsgående læge vurderer løbende, om der forligger nye oplysninger, behov for kontakt med politiet eller andre mv. Husk journalnotat. 9. Plejepersonalet informerer straks politiet, vagthavende læge og Informationen, hvis patienten selv kommer tilbage. 10. Er patienten ikke vendt/bragt tilbage indenfor 7 døgn efter udeblivelsen er konstateret, er tvangstilbageholdelsen bragt til ophør. 11. Stuegangsgående læge forelægger for overlæge, om der skal udfærdiges koordinationsplan (se kapitel 6 om udskrivningsaftaler og koordinationsplaner), tages kontakt med politi eller andre, udfærdiger udskrivningsnotat og udfylder tvangsprotokol skema 1. Opdateret oktober

13 12. Plejepersonalet informerer patientrådgiver. 13. Eftersamtale finder, såfremt patienten tilbageføres til Psykiatrisk Afdeling, sted efter gældende regler herfor. 4.8 Rundkastning af frivilligt indlagt patient Forlader en frivilligt indlagt patient afdelingen og skønner lægen efter konference med overlæge/bagvagt, at den pågældende kan være til fare for sig selv eller andre og opfylder kriterierne for frihedsberøvelse kan politiet ud fra nødretsbetragtninger kontaktes, ligesom der efter de konkrete omstændigheder kan videregives oplysninger til pårørende, egen læge, distriktspsykiatrien eller andre (jf. Sundhedslovens 43, stk. 2, nr.2). Patienten orienteres som hovedregel efterfølgende herom (jf. Sundhedslovens 43, stk. 3) Lægen orienterer politiet om situationen, idet det understreges, at patienten er frivilligt indlagt og således ikke af politiet kan bringes tilbage mod sin vilje, men at tvangsindlæggelsesprocedure skal startes, hvis politiet skønner dette fornødent. Oplysninger om alle kontakter skal noteres i journal. 4.9 Rundkastning af retslige patienter Se: Instruks vedrørende bortgang, efterlysning og tvangstilbageførsel. Opdateret oktober

14 Kapitel 5: Tvangsbehandling Tvangsbehandling må kun anvendes overfor personer, der er indlagt og opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse. Tvangsbehandling omfatter et bredt spektrum af tvang fra mindre korterevarende indgreb til mere intensive og langvarige tvangsforanstaltninger, og det er derfor meget vigtigt at iagttage mindste middels princip, dvs. kunne sandsynliggøre, at en mindre indgribende foranstaltning ikke er tilstrækkelig. Der skal foreligge dokumentation af, at patienten vedvarende er forsøgt informeret om sygdom og den påtænkte behandlings formål, behandlingens virkning og mulige bivirkninger. Det skal være godtgjort, at patienten løbende er forsøgt motiveret for frivillig medvirken til behandlingen. Klage over tvangsbehandling har opsættende virkning, med mindre omgående gennemførelse af behandlingen er nødvendig for ikke at udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare eller for at afværge, at patienten udsætter andre for nærliggende fare for skade på legeme eller helbred. Ved evt. magtanvendelse i forbindelse med tvangsbehandling skal der ikke udfyldes tvangsprotokol skema 3. Tilladt magtanvendelse fremgår af tvangsprotokol skema 2 og beskrives i journalnotat. 5.1 Former for tvangsbehandling Tvangsmedicinering ECT Ernæring Legemlig lidelse Endvidere afsnit om Blodprøver 5.2 Lovgrundlag m.v. Psykiatrilovens 12 og 13. Bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger Bekendtgørelse om underretning og klagevejledning i forbindelse med anvendelse af tvang i psykiatrien Vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien, herunder registrering af foranstaltninger over for mindreårige) samt registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner 5.3 Tvangsmedicinering Tvangsmedicinering må kun anvendes, når andre behandlingsmuligheder må anses for uanvendelige. Ved tvangsmedicineringen må der kun anvendes afprøvede lægemidler i sædvanlig dosering og med færrest mulige bivirkninger. Opdateret oktober

15 Depotpræparater bør i videst muligt omgang undgås, og der skal være særlige begrundelser for at anvende denne administrationsform. Depotbehandling må ikke være begyndelsesbehandling ved tvangsmedicinering af patienter, hvis reaktion på behandlingen man ikke kender. Vedrørende akut beroligende medicin givet ved tvang, se afsnit om beroligende medicin i kapitel 7. Procedure 1. Forud for overlægens beslutning om tvangsbehandling, skal patienten have en passende betænkningstid til at overveje sit eventuelle samtykke. Patienten har krav på højst 3 dages betænkningstid (psykiatriloven 12 stk. 5). 2. Overlægen træffer beslutning om tvangsbehandling, og behandlingsplanen revideres, således at følgende fremgår: Beslutningsgrundlag samt administrationsform(er), dosis og doseringshyppighed, af et konkret præparat og omfang af eventuel magtanvendelse i forbindelse med behandlingen. Tvangsprotokol skema 2 udfyldes. 3. I vagttiden kan bagvagten træffe beslutning om tvangsbehandling. Der udfærdiges journalnotat, hvoraf det fremgår, at journal og tvangsprotokol skal forelægges overlægen snarest i dagtid, senest førstkommende hverdag. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at sagen er forelagt overlæge, og at overlægens godkendelse er noteret i tvangsprotokol og journal. 4. Ved tvangsmedicinering skal der altid være en læge tilstede. 5. Lægen orienterer patienten mundtligt og skriftligt (ved udlevering af den reviderede behandlingsplan) om beslutningen, baggrunden og formålet med tvangsanvendelsen, om patientrådgiver og klagemulighed. Patienten skal informeres om den konkrete tvangsbehandling mht. præparat, dosis, administrationsform etc. Patient og patientrådgiver skal have udleveret skriftlig information om medicinen. 6. Plejepersonalet beskikker/orienterer patientrådgiver og udleverer Indenrigs- og sundhedsministeriets pjece om tvang i psykiatrien. Lægen orienterer sig om, hvorvidt patient og/eller patientrådgiver ønsker at klage, og der gøres notat herom i journalen. 7. Hvis patienten/patientrådgiveren ønsker at klage, vurderer lægen efter konference med overlægen, om klagen har opsættende virkning. Hvis dette er tilfældet afventes Patientklagenævnets afgørelse. 8. Hvis omgående gennemførelse af behandling er nødvendig, eller der ikke er fremsat klage iværksættes tvangsbehandlingen. 9. Lægen og ansvarshavende sygeplejerske afgør sammen den praktiske gennemførelse af medicineringen, herunder omfanget af plejepersonalets tilstedeværelse. 10. Hvis behandlingen har været iværksat trods patientklage, skal den behandlingsansvarlige overlæge under behandlingsforløbet vurdere patientens tilstand med henblik på, om der indtræder en så mærkbar bedring, at den allerede fremførte klage vil have opsættende virkning, indtil patientklagenævnets afgørelse foreligger. 11. Lægen udfylder ved hver tvangsbehandling tvangsprotokol skema 2, ligesom der gøres journalnotat, hvor en eventuel magtanvendelse eller andre særlige omstændigheder beskrives. 12. Ved flytning mellem afdelinger fortsættes igangværende tvangsbehandling (efter procedure, punkt 1 eller 2). Der udfærdiges ny tvangsprotokol skema 2 (med afkrydsning i rubrik om fortsættelse af tidligere skema). 13. Ved ophør af tvangsmedicinering skal patienten tilbydes en eller flere eftersamtaler. Se: Eftersamtale efter anvendelse af tvang. 5.4 ECT- tvangsbehandling Dette må kun iværksættes, hvis patienten opfylder betingelserne for tvangstilbageholdelse på fareindikation og befinder sig i en aktuel eller potentiel livstruende tilstand. Opdateret oktober

16 ECT-behandling gennemføres i princippet som al anden tvangsbehandling. I de sjældne tilfælde, hvor tvangsbehandling med ECT er indiceret, skal det være ordineret af en overlæge. Se: ECT-behandling i Psykiatrien Procedure Proceduren følger det under tvangsmedicinering anførte. 5.5 Ernæring med tvang Tvangsernæring må kun gennemføres for at redde patientens liv - eller hvis undladelse vil medføre en alvorlig risiko for patientens liv eller helbred. Beslutning om dette skal træffes af overlæge. Procedure Proceduren følger det under tvangsmedicinering anførte. 5.6 Tvangsbehandling af legemlig lidelse Patienter kan tvangsbehandles for en legemlig lidelse, hvis følgende betingelser er opfyldt: patienten skal være indlagt på en psykiatrisk afdeling patienten skal opfylde betingelserne for frihedsberøvelse i psykiatriloven 5, og skal frihedsberøves med henblik på dobbeltindlæggelse den legemlige lidelse udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare og patienten giver ikke informeret samtykke til den nødvendige behandling Der er forskellig procedure alt efter om nødvendigheden af behandling af en alvorlig somatisk lidelse opstår under indlæggelse i psykiatrien eller under indlæggelse i somatikken samt i de tilfælde, hvor patienten møder op i henholdsvis somatisk eller psykiatrisk skadestue. A: Patient indlagt på psykiatrisk sygehus: Beslutnings- og dokumentationsprocedure 1. Den psykiatriske læge vurderer, om patienten opfylder psykiatrilovens betingelser for frihedsberøvelse, og om der foreligger somatisk lidelse, som kan udsætte patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Tillader patientens kliniske/somatiske tilstand det, skal lægen konferere med psykiatrisk overlæge/bagvagt, men nødvendig lægelig indgriben må aldrig forsinkes unødigt heraf. 2. Beslutning om somatisk tvangsbehandling træffes af den psykiatriske overlæge og overlægen på den somatiske afdeling i fællesskab. I vagttid kan bagvagten træffe beslutning om tvangsbehandling, dog bør overlægen ved alvorlige somatiske indgreb som amputationer eller lignende altid inddrages, uanset tidspunkt på døgnet. Stuegangsgående læge er førstkommende hverdag ansvarlig for at kontrollere, at sagen er forelagt overlæge, og at overlægens godkendelse er noteret i tvangsprotokol og journal. 3. Behandlingsplanen revideres (ved subakut/elektiv behandling) og i journalnotat anføres beslutningsgrundlag og omfang af evt. magtanvendelse. Ved akut behandling revideres behandlingsplanen førstkommende hverdag. 4. Journalføring af: vurderingen af at patienten opfylder lovens betingelser for frihedsberøvelse beslutningsgrundlag/begrundelse for at den legemlige lidelse udsætter patientens liv eller helbred for væsentlig fare. Opdateret oktober

17 beslutning om somatisk tvangsbehandling, (herunder hvilken somatisk overlæge, som beslutningen er truffet i samarbejde med) at tvangsprotokol skema 1 og skema 2 er udfyldt mundtlig og skriftlig information til patienten, herunder at patienten er forsøgt motiveret for frivillig behandling behandlingsplan revideres og udleveres til patienten at patientrådgiver er orienteret om patient/patientrådgiver ønsker at klage til Det psykiatriske Patientklagenævn såfremt det er tilfældet om klagen skal have opsættende virkning 5. Tvangsprotokolskema 2 om den somatiske tvangsbehandling udfyldes af psykiatrisk og somatisk overlæge i fællesskab. I tvangsprotokollen anføres den planlagte somatiske behandling og omfang af den magtanvendelse, som må anvendes. 6. Ved flytning mellem afdelinger fortsættes igangværende tvangsbehandling. Der udfærdiges ny tvangsprotokolskema 2 (med afkrydsning i rubrik om fortsættelse af tidligere skema). Praktisk procedure, når patienten initialt er indlagt på psykiatrisk sygehus 1. Patienten tvangstilbageholdes (en frivillig indlagt retslig patient, som har dom til behandling, tilbageholdelse i henhold til dommen (journalføres). 2. Patienten orienteres mundtligt og skriftligt om beslutningen, baggrunden og formålet med tvangsanvendelsen, om patientrådgiver og klagemulighed. 3. Plejepersonalet beskikker/orienterer patientrådgiver 4. Hvis patienten/patientrådgiveren ønsker at klage, vurderer den psykiatriske overlæge i fællesskab med den somatiske overlæge, om klagen skal have opsættende virkning. Tillægges klagen opsættende virkning afventes Patientklagenævnets afgørelse - hvis omgående gennemførelse af behandling er nødvendig, eller hvis patienten ikke ønsker at klage over beslutningen om tvangsbehandling, iværksættes tvangsbehandlingen. 5. Patienten dobbeltindlægges og overflyttes som hovedregel til den somatiske afdeling, men er fortsat formelt indlagt på den psykiatriske afdeling. Ved subakut/elektiv behandling (fx nødvendig medicinsk behandling af diabetes, hjertesygdom og lignende) træffes aftale om patientens fysiske placering på psykiatrisk afdeling eller somatisk afdeling. 6. Flytning til somatisk afdeling (se kapitel 4: Flytning af frihedsberøvet patient) 7. Under patientens indlæggelse i somatikken har den psykiatriske afdeling tilsynsforpligtelse overfor patienten og varetager den psykiatriske behandling. Tilsynsforpligtelsen består selvom patienten eventuelt senere i behandlingsforløbet accepterer frivillig behandling 8. Er der under opholdet på somatisk afdeling behov for at anvende tvang, kan det kun ske efter reglerne i psykiatriloven og efter den psykiatriske og den somatiske overlæges bestemmelse. Iværksættelse af sådanne tvangsforanstaltninger foretages af plejepersonale fra psykiatrisk afdeling i samarbejde med personale fra den somatiske afdeling. 9. Den psykiatriske afdeling har ikke forpligtelse til at stille plejepersonale til rådighed i forbindelse med patientens behandling på den somatiske afdeling, med mindre der er tale om fast vagt efter psykiatrilovens regler. 10. Så snart patientens tilstand og den somatiske behandling tillader det, skal patienten flyttes til psykiatrisk afdeling. Beslutning og aftale herom træffes af den psykiatriske og den somatiske overlæge 11. Tvangsprotokol vedrørende frihedsberøvelsen forbliver i den psykiatriske afdeling 12. Tvangsprotokol vedrørende tvangsbehandling følger patienten Patient, der møder op i den psykiatriske skadestuen: Hvis patienten opfylde betingelserne for frihedsberøvelse, men ikke ønsker indlæggelse og samtidig modsætter sig en nødvendig behandling af somatisk lidelse, tages initiativ til tvangsindlæggelse (tilkaldelse af udefrakommende praktiserende læge/vagtlæge med henblik på Opdateret oktober

18 udfærdigelse af røde papirer involvering af politi mv.) og efterfølgende dobbeltindlæggelse i somatikken. Hvor der skønnes at være overhængende risiko for patientens liv, gælder reglerne om nødret i straffeloven 14, hvor formalia ikke må forsinke livreddende behandling. B: Patient indlagt på somatisk sygehus: Procedure, når patienten i forvejen er indlagt på somatisk sygehus: Psykiatrien vil sædvanligvis blive anmodet om akut tilsyn til patient indlagt på somatisk sygehusafdeling. Vurderes patienten psykotisk og med et uopsætteligt behandlingsbehov for en somatisk lidelse, som patienten modsætter sig på psykotisk baggrund, skal der formelt ske tvangsindlæggelse på psykiatrisk sygehus, - patienten dobbeltindlægges på somatisk og psykiatrisk afdeling. Den somatiske sygehuslæge udarbejder erklæring om tvangsindlæggelse på farekriteriet (røde papirer) som skal godkendes af psykiatrisk overlæge. Indlæggelse på røde papirer kræver den psykiatriske overlæges/vagthavendes tilsyn i somatikken. Når den psykiatriske overlæge har truffet beslutning om tvangsindlæggelse, har patienten status som tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling (selv om patienten befinder sig på somatisk afdeling) Da patienten allerede er indlagt på den somatiske afdeling, hvor tvangsbehandlingen skal foregå, er det ikke nødvendigt at involvere politiet i tvangsindlæggelsesproceduren (der skal således ikke foreligge en anmodning fra politiet til den psykiatriske afdeling om tvangsindlæggelse). Det kan være nødvendigt at tilkalde politiet i perioden indtil tvangsindlæggelsen er gennemført, hvis patienten er voldsom eller vil forlade sygehuset. Herefter samme procedure som ovenfor. Procedure, når patienten kommer/indbringes til somatisk skadestue: Når en patient kommer frivilligt til somatisk skadestue, men efter undersøgelse ikke ønsker indlæggelse og nødvendig behandling for en legemlig lidelse, fx mod medicinforgiftning, delir mv., skal der tages stilling til eventuel tvangsindlæggelse og tvangsbehandling. Hvis patienten vurderes psykotisk og der er indikation for tvangsbehandling for en legemlig lidelse, tages initiativ til tvangsindlæggelse. Den somatiske sygehuslæge udarbejder erklæring om tvangsindlæggelse på farekriteriet (røde papirer) forelægges til godkendelse af psykiatrisk overlæge. Når den psykiatriske overlæge har truffet beslutning om tvangsindlæggelse, har patienten status som tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling (selv om patienten befinder sig på somatisk afdeling). Politiet involveres ikke medmindre der er behov anvendelse af magt i perioden indtil tvangsindlæggelsen er gennemført. Patient indlagt på somatisk sygehus bliver psykotisk og får behov for psykiatrisk behandling og overflytning til psykiatrisk afdeling. Hvis en patient, der er indlagt på somatisk afdeling, bliver psykotisk og opfylder kriterierne for tvangsindlæggelse, skal psykiatrilovens 5 iagttages. Vurderes det at patienten skal tvangsindlægges og overflyttes til psykiatrisk afdeling med henblik på behandling for sin psykiatriske lidelse, skal den sædvanlige fremgangsmåde for tvangsindlæggelse på psykiatrisk afdeling følges. Der skal udfyldes røde eller gule indlæggelsespapirer, og politiet skal træffe bestemmelse om tvangsindlæggelsens iværksættelse og yde bistand hertil. Det er i denne situation alene politiet, der har beføjelse til med magt at føre patienten fra den somatiske til den psykiatriske afdeling. Opdateret oktober

19 Blodprøve med tvang. Der er ikke i psykiatriloven taget specifikt stilling til, hvilke tiltag tvangsbehandling omfatter. Blodprøvetagning med tvang er ikke nævnt i psykiatriloven, men det er sundhedsministeriets og klageinstansens opfattelse, at der kan gennemføres blodprøvetagning med tvang, hvis blodprøvetagningen er en nødvendig forudsætning for og dermed et nødvendigt element i gennemførelse af en tvangsbehandling. Behov for udtagning af blodprøve kan høre under psykiatriloven 12 eller 13 afhængig af årsagen/begrundelsen for at der er behov for udtagning og undersøgelse af en blodprøve. Er blodprøvetagning en nødvendig forudsætning for gennemførelse af en psykiatrisk tvangsbehandling, skal proceduren efter psykiatrilovens 12 følges. Blodprøvetagningen betragtes som et nødvendigt element i gennemførelse af tvangsbehandlingen(jfr. ovenfor om medicinsk tvangsbehandling) En blodprøvetagning, der bliver foretaget af hensyn til patientens somatiske tilstand og med henblik på behandling af en somatisk lidelse skal proceduren efter psykiatrilovens 13 følges. Det vil sige, at beslutning om blodprøvetagning ikke kan træffes af den psykiatriske overlæge alene, men skal træffes i samråd med overlæge fra somatisk afdeling. Der må ikke med tvang gennemføres blodprøver, der ikke er nødvendige for selve tvangsbehandlingen. Ved en potentielt livs- og førlighedstruende tilstand kan hjemlen til at foretage undersøgelse af blodprøve være straffelovens regel om nødret. Tilsvarende betragtninger må gælde i forbindelse med andre typer af undersøgelser, f.eks. røntgen, EKG, scanninger m.v. Procedure: I forbindelse med beslutning om tvangsbehandling (jfr procedure ovenfor) tages der stilling til, om der skal udtages blodprøve med tvang. Beslutning om tvangsmæssig udtagelse af blodprøve kan ske som led i tvangsbehandlingen, når der er nødvendigt for at indstille og følge tvangsbehandlingen. Beslutningskompetencen ved psykiatrisk tvangsbehandling er ved den behandlingsansvarlige psykiatriske overlæge, ved somatisk tvangsbehandling skal beslutning træffes af psykiatrisk og somatisk overlæge i fællesskab. Tvangsprotokol: ved udfyldelse af tvangsprotokolskema 2 om tvangsbehandling, skal det fremgå, at der som led i behandlingen skal foretages blodprøver, ligesom det skal fremgå, hvis der må udøves fysisk magtanvendelse for at gennemføre tvangsbehandlingen. Der skal ikke udfyldes et selvstændigt skema for blodprøve eller fysisk magtanvendelse og det har ingen betydning, at der kan være tale om tidsmæssigt adskilte tiltag (da den beskrevne magtanvendelse er en forudsætning for gennemførelsen af tvangsbehandlingen). Journalføring: der skal beskrives og anføres nærmere begrundelse i journalen. Opdateret oktober

20 Kapitel 6: Udskrivningsaftaler, koordinationsplaner og tvungen opfølgning efter udskrivning En gruppe af kronisk sindslidende med alvorlig sindslidelse i kombination med store sociale problemer og/eller misbrug er vanskelige at fastholde i den nødvendige behandling efter udskrivning. Psykiatriloven fastsætter særlige regler om opfølgning efter udskrivning for de patienter, som efter udskrivning må antages ikke selv at ville søge den behandling eller de sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred. 6.1 Lovgrundlag m.v. Psykiatriloven kapitel 4a ( 13a til 13d) Bekendtgørelse om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger Bekendtgørelse nr af 2/ om tvangsprotokoller og optegnelser samt registrering og indberetning af tvang samt udskrivningsaftaler og koordinationsplaner på psykiatriske afdelinger Vejledning om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger punkt 7 og 8. Vejledning om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anvendelse af tvang i psykiatrien, herunder registrering af foranstaltninger over for mindreårige) samt registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner punkt Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Udskrivningsaftale Overlægen har ansvaret for at der indgås en udskrivningsaftale mellem patienten, den psykiatriske afdeling og de relevante myndigheder i kommunen, praktiserende læge m.fl. om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten efter udskrivelsen. Koordinationsplan Hvis patienten ikke vil medvirke til indgåelse en udskrivningsaftale har overlægen ansvaret for at den psykiatriske afdeling i samarbejde med de relevante myndigheder i kommunen, praktiserende læge m.fl. udarbejder en koordinationsplan om de behandlingsmæssige og sociale tilbud til patienten efter udskrivelsen. De primære formål med at sikre en formel udskrivningsaftale eller en koordinationsplan er at: bidrage til sammenhængende behandlingsforløb og til at fastholde patienten i behandling efter udskrivelse (alternativt sikre at patienten indlægges ved behandlingssvigt) at opfølgning fastlægges før udskrivelse for dermed at sikre patienterne en bedre opfølgning (undgå at patienten falder ud af behandlingssystemet, uden at nogen umiddelbart vil bemærke det) Målgruppen af patienter patienter, som man har kendskab til ikke følger op på behandling, herunder sociale tilbud, der er nødvendige for patientens helbred Opdateret oktober

21 kombination af alvorlig sindslidelse og sociale problemer/misbrug patienter uden sygdomserkendelse og modstand overfor behandling (som følge heraf ophører patienten ofte med behandling) patienter med stærkt afvigende adfærd, hyppige konflikter, ofte kriminalitet, patienter der lever i isolation og som har problemer med tæt kontakt og med at færdes, hvor der er mange mennesker Indholdsmæssige krav til en udskrivningsaftale eller koordinationsplan: en beskrivelse af patientens aktuelle og forventede behov for behandling og sociale tilbud dato og tidspunkt for det første møde hos vedkommende myndighed m.fl. aftalen skal være tidsbegrænset tidspunkt for revurdering af aftalen angivelse af, hvem der er ansvarlig for revurdering af aftalen angivelse af, hvem der er ansvarlig for opfølgning, så patienten modtager de beskrevne behandlingsmæssige og sociale tilbud hvem, der skal reagere, hvis aftalen ikke overholdes Indholdet i både udskrivningsaftale og koordinationsplan har karakter af tilbud og kan ikke gennemtvinges overfor patienten. Aftale/plan skal sædvanligvis etableres inden udskrivningen, men hvis fx en patient har forladt afdelingen uden at dette er aftalt og ikke ønsker at vende tilbage kan der såfremt patienten kan udskrives - laves en udskrivningsaftale/koordinationsplan, hvis det skønnes relevant. Afdelingen skal i den situation forsøge at få kontakt til patienten for at opnå aftale om forløbet. For nærmere procedure og skabelon Se: Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner Udveksling af oplysninger ved udarbejdelse af udskrivningsaftale/koordinationsplan Udarbejdelse af aftale/plan foregår i et samarbejde mellem relevante myndigheder dvs. tilbuddene i aftalen fastlægges ved fælles konference mellem de forskellige myndigheder m.fl. Samarbejde forudsætter udveksling af de oplysninger om patienten, der er nødvendige for at kunne indgå aftalen og føre tilsyn med overholdelse af aftalen/planen. Der er med 13 c i psykiatriloven mulighed for uden patientens samtykke at drøfte patientens forhold som led i indgåelse af og tilsyn med overholdelse af aftalen/planen. Der er tale om en mulighed ikke en pligt. Det er forudsat, at patientens samtykke søges indhentet før hjemlen i 13 c anvendes. Klageadgang Patienten (evt. efterladte pårørende) kan klage til Patientombuddet i forhold til den lægefaglige vurdering af, at patienten hører til/ikke hører til gruppen af patienter, der er omfattet af 13 b. Patientens klage til Patientombuddet kan også være en klage over omfanget af udveksling af oplysninger uden samtykke. Patientombuddet vil ved en sådan klage vurdere om der er videregivet flere oplysninger end nødvendigt for udarbejdelse og tilsyn med overholdelse af udskrivningsaftale/koordinationsplan. Journalføring og registrering af anvendelse af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner Udskrivningsaftaler og koordinationsplaner skal indberettes til Sundhedsstyrelsen (via SEI) Ved registrering af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner, skal der i journalen henvises til, at der er foretaget en sådan registrering. Kopi af det registrerede tilføres journalen. Opdateret oktober