Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune. Blå Kors Pensionat. Anmeldt tilsyn Februar 2012 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje-Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje Taastrup Kommune Blå Kors Pensionat Anmeldt tilsyn Februar

2 Indholdsfortegnelse bemærkninger og anbefalinger grundlag Oplysninger Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra andre tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Tryghed og trivsel Medicinhåndtering Magtanvendelse Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Belægning Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Samarbejde med pårørende/værge Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Kontaktoplysninger BDO Kommunernes Revision

3 1 BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Blå Kors Pensionat. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. Det overordnede indtryk af Blå Kors Pensionat er, at det er velfungerende botilbud, kendetegnet ved medarbejderenes og ledelsens høje faglighed og engagement. De overordnede rammer for arbejdet er velbeskrevet i målsætningsrapporten, og det er tilsynets indtryk, at mål og rammer er kendte i hele organisationen. Tilsynet bemærker det positive arbejde med en Forløbsundersøgelse, og vurderer, at undersøgelsen vil kunne bibringe unik viden om, hvordan det går beboerne efter et ophold på pensionatet. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og anvendte metoder er i overensstemmelse med målgruppens behov. Det diakonale grundsyn og relationspædagogik udgør tilsammen den pædagogiske referenceramme. Derudover arbejdes der målrettet med udvikling af mestringsstrategier, hvilket bidrager til, at beboerne får mulighed for at forstå og regulere egne tidligere handlinger. Det er endvidere tilsynets, at det systematiske arbejde med udarbejdelse og opfølgning på de pædagogiske forandringsplaner sikrer beboerne den bedst mulig støtte for at opnå en positiv udvikling. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en struktureret hverdag med aktiviteter og gøremål, der er tilrettet den enkeltes behov. Især måltiderne og praktiske gøremål skaber en fast ramme, der er med til at understøtte beboernes rehabiliteringsproces. Beboerne tilbydes forskellige arrangementer som sommerfest, ferieture fx skiferie, sportsarrangementer fx Ombold. Disse aktiviteter er dels medvirkende til at styrke den enkelte fysisk dels skabe netværk, som den enkelte kan profitere af. Det er endvidere tilsynets, at der er relevant fokus på at tilbyde beboerne en sund og varieret kost, ligesom der gøres en god indsats for at motivere beboerne til at dyrke motion. Der eksisterer grundlæggende en god og respektfuld sprogbrug og omgangsform, båret af kristne værdier og menneskesyn, hvor man ikke tager afstand fra mennesket, der har begået fx kriminelle handlinger, men blot tager afstand fra den handling, som mennesker har udført. Derudover er det tilsynets, at beboernes tryghed og trivsel er sikret gennem faste rammer samt en respektfuld og anerkendende tilgang til beboerne. Derudover udgør kontakten og de kontinuerlige samtaler med personalet et væsentligt element i relation til sikring af beboernes trivsel. Tilsynet vurderer endvidere, at der er udarbejdet procedurer og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering, og at der findes de fornødne medicinkompetencer. Derudover har personalet relevant kendskab til reglerne omkring magtanvendelse samt til procedurer for indberetning herfor. Det er tilsynets, at personalesituationen er stabil med lavt sygefravær, og kendetegnet ved kontinuitet. Ledelsen arbejder målrettet på at optimere det interne samarbejde og den faglige udvikling hos medarbejderne. Derudover er der gode muligheder for supervision. Tilsynet vurderer, at personalet i det omfang det er muligt, inddrager de pårørende, som er velkomne til måltiderne, sociale arrangementer mm. Endelig er det tilsynets, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at der findes et tilfredsstillende rengøringsniveau. 2

4 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkningen, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker det positive arbejde med en Forløbsundersøgelse, og vurderer, at undersøgelsen vil kunne bibringe unik viden om, hvordan det går beboerne efter et ophold på pensionatet. Anbefalinger Tilsynet gav ikke anledning til nogen anbefalinger. Påbud Ingen påbud 2 grundlag 2.1 Oplysninger Adresse Ludvig Hegners Alle 2, 2630 Tåstrup Leder Ole Hjuler Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er et selvejende botilbud Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 110 Antal pladser og belægningsgrad Der er 17 pladser og en 100 % belægning. Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er mænd og kvinder, som på grund af misbrug befinder sig i en socialt truet situation, hvor de i en periode får tilbudt en bolig, som kan danne en ramme om en stabiliserings- og resocialiseringsproces. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af 11 ansatte: 1 forstander, 37 timer 1 souschef, 37 timer 1 sekretær, 30 timer 4 pædagoger, 148 timer 2 pædagogmedhjælpere, 67 timer 1 assistent, 37 timer 1 kok, 37 timer 3

5 Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Torsdag den 2. februar 2012 kl Deltagere i interviews Ledelse: Ole Hjuler, Forstander på Blå Kors Pensionat i 14 år, uddannet diakon og socialrådgiver, Henrik Esbensen, Souschef på Blå Kors Pensionat i 12 år, uddannet socialrådgiver med forskellige overbygninger i bl.a. ledelse, certificeret i JTI. Medarbejdere: Beboere: Medarbejder, uddannet social- og sundhedsassistent og pædagog, og er påbegyndt diplomuddannelse i ernæring/ledelse, har været ansat i 11 år. Medarbejder, uddannet pædagog, er i gang med diplomuddannelse i psykolog og ledelse, har været ansat i 10 år. Beboer, boet på stedet i 2 måneder og skal flytte ud i den kommende uge. Har siden 2000 været 8 gange på Blå Kors Pensionat. BDO blev vist rundt på stedet af: Beboer Tilsynsførende Lene Thorius (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Karin Hjortkjær (Chefkonsulent AAE forvaltning) 2.2 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved sidste anmeldte tilsyn den 15. november 2010, gennemført af BDO, blev der givet følgende anbefalinger: 1. Det er tilsynets, at det vil være muligt at arbejde med den problemstilling, at beboerne føler det som et nederlag at de fx ikke kan lave mad og at de føler sig udstillede i forhold til de øvrige hvis de skal deltage i en særlig gruppe. Tilsynet anbefaler derfor, at det tages op til fornyet overvejelse, om man skal etablere et nyt tilbud om ADL træning i forhold til madlavning mv. Ledelsen oplyser, at det forsøgt, men at meget få deltog, og at det derfor blev stoppet. Ledelsen vurderer, at det kan være ydmygende for beboerne at skulle indrømme, at de ikke kan lave mad. Samtidig stiller Fødevarestyrelsen en række krav, hvis beboerne skulle deltage i madlavningen. Disse ville indebære en ombygning med flere små køkkenenheder, hvilket fysisk ikke kan lade sig gøre indenfor de nuværende fysiske rammer. Stedet har oplistet en række emner, hvor beboerne får ADL træning, som fx 1) rengøring på fællesarealer, 2) rengøring på eget værelse, 3) rengøring og opvask i køkkenet. Tilsynet vurderer, at ledelsen kan redegøre tilfredsstillende i forhold til seneste tilsyns anbefaling. 4

6 2.2.2 Opfølgning fra andre tilsyn Siden seneste tilsyn har der været brandtilsyn primo 2011, hvilket ikke gav anledning til anmærkninger. Fødevaretilsyn har aflagt tilsyn i juni 2011 og tildelt køkkenet en elitesmiley. Tilsynet har ingen bemærkninger. 2.3 Fysiske rammer Blå Kors Pensionat ligger i et ældre villakvarter i Taastrup by. Selve bygningen er en gammel velholdt villa med en stor tilhørende have. Stueetagen rummer fællesarealer som daglig- og spisestue med direkte udgang til haven, computerrum, kontor, to værelser samt køkken. På 1. salen ligger resten af beboernes værelser, hvor hver enkelt beboer har eget møbleret værelse og har fælles bade og toiletter. 2. salen rummer kontorer, mødelokaler samt et mødelokale, hvor der også er mulighed for beboerne for at spille bordtennis. I kælderen er der indrettet vaskeri, som beboerne deler med behandlingsstedet ved siden af. Endvidere er der et aktivitetsrum, som efter beboersammensætningens interesser ændrer indhold. Da tilsynet ser rummet, er det indrettet til kreativ brug. Endelig har kælderen et depotrum. Den ind- og udvendige vedligeholdelse fremstår tilfredsstillende. Rengøringsniveauet fremstår ligeledes tilfredsstillende. Tilsynet vurderer, at de fysiske rammer er i overensstemmelse med målgruppens behov, og at der findes et tilfredsstillende rengøringsniveau. 2.4 Pædagogik Pædagogisk metode og referenceramme Ledelsen fortæller, at fundamentet for det pædagogiske arbejde bygger på stedets værdigrundlag, som tager sit afsæt i det diakonale grundsyn. Diakoni er det græske ord for tjeneste og handler om at tage sig af andre mennesker og vise dem omsorg, fordi alle mennesker er værdifulde. Dette indebærer, at det pædagogiske arbejde tager afsæt i en forståelse af, at det enkelte menneske er et unikt individ, som har behov for unikke tilgange. Grundlæggende handler det om næstekærlighed, samtidig med at der er fokus på, at det enkelte menneske er i stand til at tage ansvar for egne handlinger. Dette betyder, at medarbejderne ikke tager afstand fra mennesket, der har begået fx kriminelle handlinger, men blot tager afstand fra den handling, som mennesker har udført. Souschef oplyser, at værdierne bygger på en tanke om, at bolden skal tilbage i den enkelte beboers eget liv, hvor beboeren skal genfinde sig selv i en social sammenhæng. Til at understøtte denne tanke tager den daglige praksis sit udspring i relationspædagogik, hvor kontaktpersonsordningen udgør rammen for relationstræningen/-behandlingen. Arbejdet består i at skabe et gensidigt forpligtende socialt fællesskab mellem kontaktpersonen og beboeren ud fra en tanke om, at alle relationer har en begyndelse, midte og afslutning. Relationens faser under opholdet kan beskrives som 1) Oprettelsesfasen, som 5

7 er visitation af kontaktperson, formøde og identificerende samtale, 2) Udviklingsfasen, som bl.a. består af 14. dages samtaler samt 3) Fastholdelses og afslutningsfasen, som indeholder udflytningsaftale, netværksarbejde og efterværn. Mestringsstrategier er afprøvet i forbindelse med udvalgte beboere, hvor kontaktpersonen interviewer en beboer om, hvordan denne i barndommen har handlet for derigennem at få skabt en fælles forståelse for beboerens uhensigtsmæssige handlinger i den nuværende situation. Som souschefen siger, Vi laver ikke behandling, men vi stiller spørgsmål og finder ud af, om de kan mestre forskellige situationer. Medarbejderne bliver i arbejdet omkring mestringsstrategier støttet med supervision af psykolog Søren Kronberg. Medarbejderne oplyser, at et væsentligt element i det pædagogiske arbejde er den grundlæggende individuelle tilgang til det enkelte menneske, hvor medarbejderne skal støtte beboerne i at blive en del af sociale sammenhænge. ADL træning bliver bl.a. anvendt i dette arbejde. Dette sker gennem en række aktiviteter og øvelser for beboerne, som ganske enkelt skal lære at kunne mestre en dagligdag. Det kan for nogles vedkommende fx dreje sig om rådgivning og støtte til personlig hygiejne, tøjvask mm. Adspurgt om, hvad det kristne grundlag betyder i arbejdet, gentager medarbejderne ledelsens redegørelse om, at der er åbenhed og ikke fordømmelse af mennesket, men en afstandtagen fra dets eventuelle tidligere handlinger. Medarbejderne oplyser, at de møder beboerne med respekt og forsøger at møde dem med ligeværdighed. En medarbejder fortæller i forlængelse heraf, at personalts opgave er at sørge for nogle ordentlige rammer for beboerne i situationer, hvor en beboer fx skal til afrusning. Både beboer og medarbejder er klar over, at der ikke er ligeværd i denne situation. Medarbejderne oplyser, at de i en sådan situation er opmærksomme på og bevidste om magtrelationen og forsøger at nivellere den, således at beboeren ikke oplever det som et overgreb. I forlængelse heraf fortæller medarbejderne, at et mål for beboerne i mødet med personalet er at kunne spejle sig i personalets normalitet. Endelig fortæller medarbejderne, at værdigrundlaget er meget nærværende i det daglige arbejde, og at værdigrundlaget bliver taget op til drøftelse en gang om året. Værdigrundlaget bliver endvidere italesat for beboerne ved indflytningen, således at det er kendt for beboeren ud fra, hvilket mennesyn personalet handler. Det er tilsynets, at den pædagogiske referenceramme og metode med er i overensstemmelse med målgruppens behov. Det diakonale grundsyn og relationspædagogik udgør tilsammen den pædagogiske referenceramme. Derudover arbejdes der målrettet med udvikling af mestringsstrategier, der giver beboeren et redskab til at skabe en forståelse for og regulering af tidligere handlinger Pædagogiske planer Ledelse og medarbejdere oplyser, at alle beboere har en pædagogisk forandringsplan, der beskriver beboernes mål for eget liv bl.a. i egen bolig beskrives. De pædagogiske forandringsplaner bliver udarbejdet i samarbejde med beboerne. Forandringsplanerne gennemgås med beboeren hver gang, der sker en forandring, således at vedkommende kan følge udviklingen i de opsatte mål og delmål. 6

8 Alle planerne bliver registreret i PCD (Personlig Central Dokumentation). Medarbejderne oplever, at forandringsplanerne er godt og konstruktivt redskab for både medarbejdere og beboerne. De pædagogiske forandringsplaner bliver løbende drøftet på personalemøderne og under supervision. Ifølge ledelsen flytter 75 % af beboerne planmæssigt ud i forhold til den pædagogiske forandringsplan. Ledelsen oplyser, at en målopfyldelse på 100 % ikke er et mål i sig selv, idet der kan være omstændigheder for enkelte beboere, som betyder, at målet ikke indfries. Beboeren, som tilsynet taler med, kender sin pædagogiske forandringsplan og fortæller, at vedkommende tidligere havde 14. dags strukturerede samtaler. Men da beboeren snart skal flytte tilbage til egen bolig, har vedkommende nu kun samtaler en gang om ugen. Beboeren oplever, at samtalerne er gode til at fastholde de mål, som blev sat i forbindelse med indflytningen. Ligeledes oplever beboeren, at det i den afsluttende fase er vigtigt for vedkommende at have de ugentlige samtaler, da de er med til at give tryghed, sikkerhed og kendskab for den nærmeste fremtid. Tilsynet vurderer, at det systematiske arbejde med udarbejdelse og opfølgning på de pædagogiske forandringsplaner sikrer beboerne den bedst mulig støtte for at opnå en positiv udvikling. 2.5 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Ledelse og medarbejdere oplyser, at dagen hovedsageligt er bygget op omkring faste rutiner, hvor især dagens tre måltider har stor betydning. En del af beboerne tager af sted om morgenen på forskellige aktiveringsprojekter. De beboere, som er hjemme om dagen, deltager i rengøring i løbet af formiddagen. Der er en liste over rengøringsaktiviteter, hvor beboerne kan krydse de aktiviteter af, som de udfører. Medarbejderne oplyser, at afkrydsningslisten bidrager til at give beboerne en succesoplevelse for de udførte aktiviteter, og at de som personale er meget bevidste om at give beboerne anerkendelse. De sociale aktiviteter forgår primært om aftenen og i weekenden. Tidligere beboere, Husets Venner, kan deltage i de sociale arrangementer, ferier og måltider. Ligeledes får Husets Venner et kort til jul og fødselsdage som en del af efterværnet. Leder oplyser, at der i 2011 er registret 3362 besøg af Husets Venner. Beboeren, som tilsynet taler med, fortæller, at vedkommendes dagligdag primært går med mental og fysisk restituering. Beboeren bruger bl.a. en del tid på at dyrke motion. Tilsynet deltager i dagens frokost kl. 12. Medarbejderne fortæller, at der lægges vægt på, at tidspunktet overholdes og måltiderne bliver ringet ind med en klokke. Frokosten bliver indtaget i fælles spisesalen og bliver indledt med en kort bordbøn. Tilsynet observerer, at der under frokosten er en rar atmosfære. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes en struktureret hverdag med aktiviteter og gøremål, der er tilrettet den enkeltes behov. Især måltiderne og praktiske gøremål skaber en fast ramme, der er med til at understøtte beboernes rehabiliteringsproces. 7

9 2.5.2 Sundhed, kost og motion I forbindelse med, at pensionatet blev akkrediteret, blev der udarbejdet en sundhedspolitik, der understøtter beboernes mulighed for en sund og varieret kost. Medarbejderne forsøger under måltiderne at støtte beboerne i et sundt madvalg. Endvidere oplyser kokken, at der tages hensyn til diabetikere og til beboere, der af religiøse grunde spiser en særlig kost. Medarbejderne oplever, at madlavningen i køkkenet er med til skærpe beboernes sanser, og personalet gør da også meget ud af, at beboerne får maden flot serveret. Beboeren fortæller under rundvisningen at køkkenet er husets hjerte. Det er pensionatets mål i 2012 at bibeholde køkkenets Elite smiley status. Tilsynet observerer under frokosten, at buffeten har et rigt og varieret udbud af fisk, kød, grønt mm. Ledelsen oplyser, at der i 2011 har været et særligt fokus på fitness og fodboldtræning. Mange af beboerne er ved indflytningen i dårlig fysisk form, og det er derfor et mål at støtte beboerne til en bedre kondition. Det gøres bl.a. gennem et motiverende arbejde, hvor der hver fredag kommer en fitnessinstruktør og forbereder beboerne til selv at komme på fitnesscentret. Desuden spilles der fodbold en gang om ugen. Pensionatet deltog i 2011 i en landsdækkende fodboldturnering, arrangeret af Ombold. Ombold er en institution, som støtter hjemløse og andre socialt udsatte i at kunne dyrke idræt, herunder fodbold. Tilsynet vurderer, at pensionatet har relevant fokus på at tilbyde beboerne en sund og varieret kost samt motivere beboerne til at dyrke motion Sprogbrug og omgangsformer Ledelse og medarbejdere vurderer, at beboerne generelt er meget omsorgsfulde og respektfulde overfor hinanden. Der kan opstå situationer, hvor personalet går ind og regulerer adfærden, men det er sjældent nødvendigt. Det er medarbejdernes oplevelse, at beboerne selv er gode til at regulere hinandens sprog. Beboeren fortæller ligeledes, at der er en god omgangsform mellem beboerne og mellem personale og beboere. Beboeren oplever, at personalet er lyttende og støttende i deres tilgang til beboerne. Hvis der er problemer mellem nogle beboere, er det muligt at undgå hinanden, således at der ikke opstår konfliktfyldte situationer. Huset har på nuværende tidspunkt nogle kvindelige beboere, hvilket beboeren oplever, er medvirkende til at stedet har en bedre tone. Som vedkommende siger vi strammer os mere an, når der er kvinder. Tilsynet observerer under tilsynet en god og respektfuld stemning mellem personale og beboere og beboerne i mellem. Tilsynet vurderer, at der eksisterer en god og respektfuld sprogbrug og omgangsform, som reguleres af såvel beboere som medarbejdere, hvis der er behov for dette Tryghed og trivsel Ledelse og medarbejdere fortæller, at de i det daglige arbejde søger at skabe tryghed og trivsel gennem de faste rammer, som fx måltiderne. Det er desuden 8

10 ledelsens og medarbejdernes opfattelse, at beboernes daglige kontakt og jævnlige individuelle samtaler med kontaktpersonerne er medvirkende til at skabe et trygt miljø for beboerne. Beboeren, som tilsynet taler med, har siden 2000 været 8 gange på pensionatet. Beboeren kommer, når vedkommende ikke længere kan klare sin hverdag, forklarer han. Inden beboeren kommer på pensionatet, har vedkommende typisk selv forsøgt at komme ud af sit misbrug, men fortæller, at det er meget svært på grund af den fysiske og psykiske afhængighed. Erkendelsen af ikke selv at kunne klare sit misbrug er skamfuldt for beboeren, omvendt oplever vedkommende, at personalet på stedet er gode til at få vedkommende tilbage på rette vej. Beboeren beskriver det ganske enkelt jeg har tillid til stedet og personalet, som tager mig og mine problemer alvorligt, samt at det giver mig en følelse af tryghed, at jeg kan komme tilbage, når jeg er ved at ryge ud af en tangent. Adspurgt om der er noget, der kunne være bedre, fortæller beboeren fortæller, at det ikke er tilfældet. Tværtimod er det sådan, at vedkommende oplever, at pensionatet gennem de år, som vedkommende har været tilknyttet stedet, har stedet udviklet sig meget, og altid i en positiv retning. Tilsynet vurderer, at beboernes tryghed og trivsel sikres gennem faste rammer samt en respektfuld og anerkendende tilgang til beboerne. Derudover udgør kontakten og de kontinuerlige samtaler med personalet et væsentligt element i relation til sikring af beboernes trivsel Medicinhåndtering Ledelsen oplyser, at pensionatet har en medicinansvarlig, som er uddannet social- og sundhedsassistent. Derudover har flere medarbejdere været på kursus i medicinhåndtering. Pensionatet har nedskrevet procedurer og vejledninger for medicinhåndtering. Beboerne administrerer som udgangspunkt selv deres medicin og opbevarer den på deres aflåste værelser. I de tilfælde, hvor beboerne ikke selv kan administrere medicinen, bliver den opbevaret i et aflåst medicin skab på kontoret. Omkring utilsigtede hændelser, oplyser ledelsen, at der er meget få. De utilsigtede hændelser er som oftest, hvis en beboer er taget på druk og ikke får sin medicin. Medarbejderne forsøger i disse tilfælde at få beboerne til at komme og få deres medicin, trods deres alkoholindtag, således at deres almene tilstand søges vedligeholdt. Tilsynet vurderer, at der er udarbejdet procedurer og retningslinjer vedrørende medicinhåndtering, og at der findes de fornødne medicinkompetencer Magtanvendelse Ledelse og medarbejdere oplyser at have kendskab til reglerne omkring magtanvendelse samt procedurer for indberetning herfor. Endvidere oplyser ledelse og medarbejdere, at pensionatet har interne procedure for opfølgning i tilfælde af magtanvendelse. Her er praksis, at kommunens besvarelse på en indberetning bliver drøftet på et personalemøde. Det oplyses, at der ikke har været nogen magtanvendelser siden det sidste tilsyn. 9

11 Tilsynet vurderer, at personalet har kendskab til reglerne omkring magtanvendelse samt til procedurer for indberetning herfor. 2.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Rammer for arbejdet Blå Kors Pensionat er en selvejende institution under Blå Kors Danmark og har driftsoverenskomst med Høje-Taastrup Kommune. Pensionatet har som selvejende institution sin egen bestyrelse på 5 7 medlemmer, hvoraf to medlemmer er udpeget af Høje-Taastrup Kommune. Ledelsen oplyser i forlængelse heraf, at samarbejdet med Høje-Taastrup Kommune er yderst velfungerende. Konkret udarbejdes hvert år en målsætningsrapport, som samler ledelsens mål for det kommende år og er en status på det forgangne år. Rapporten fungerer som et arbejdsredskab for bestyrelse, ledelse og medarbejdere. Målene for 2012 er bl.a.: at begrænse opholdet fra gennemsnitlig 6 måneder til 3 måneder at sikre en optimal udflytning gennem projekt Den gode udflytning at forsætte kompetenceudviklingen af medarbejdere at fortsat være akkrediteret at få beskrevet et PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder) forskningsprojekt at etablere en Taastrup Cup at gennemføre Mulighedernes Teater Tilsynet får udleveret målsætningsrapporten Medarbejderne redegør desuden under interviewet for de overordnede rammer og mål på pensionatet. Som led i kvalitetsudvikling af det pædagogiske arbejde har ledelsen siden sidste tilsyn arbejdet videre med en forløbsundersøgelse, hvor beboerne bliver fulgt i deres udvikling fra de flytter ind på pensionatet og op til 3 år efter fraflytningen. Målet er systematisk at få afklaret, om der er en sammenhæng mellem pensionatets indsats og det liv beboerne får efter fraflytningen. For at udvikle konceptet har pensionatet fået bistand af en psykolog til at vurdere de foreløbige resultater og identificere eventuelle dilemmaer i spørgsmålene i forløbsundersøgelsen. Det har bl.a. betydet nogle ændringer af formuleringerne i spørgsmålene samt en reduktion i antallet af spørgsmål. Ledelsen oplyser, at der foreløbigt er 30 tilbagemeldinger i undersøgelsen. Tilsynet får udleveret en skabelon til forløbsundersøgelsen. Tilsynet vurderer, at de overordnede rammer for arbejdet er velbeskrevet i målsætningsrapporten, og at mål og rammer er kendte i hele organisationen. Tilsynet anerkender og bemærker arbejdet med Forløbsundersøgelsen, og vurderer, at undersøgelsen vil kunne bibringe unik viden om, hvordan det går beboerne efter et ophold på pensionatet. 10

12 2.6.2 Belægning Pensionatet har 17 pladser og en belægning på 100 %. Tilsynet har ingen bemærkninger Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Leder oplyser, at medarbejdergruppen er stabil. Der er 2 medarbejdere på barsel, som er erstattet med 2 barselsvikarer. Sygefravær er lavt sygefravær på 3,6 dage i gennemsnit. Tilsynet vurderer, at personalesituationen er stabil med et lavt sygefravær Internt samarbejde og kommunikation Ledelsen oplyser, at der ledelsesmæssigt arbejdes bevidst med personalets forskellige faglige baggrunde og personlighedstyper med henblik på at udvikle samarbejdet i personalegruppen. Alle medarbejdere har derfor fået tilbudt en type indikator test (JTI), hvilket souschef er certificeret i. Medarbejderne oplever, at det ledelsesmæssige fokus på medarbejdergruppen er medvirkende til, at der kan skabes en fælles forståelse for hinandens ressourcer. Dette giver samtidig god mulighed for at anvende de samlede ressourcer på en konstruktiv måde. Medarbejderne oplever desuden, at personalemøderne er velstrukturerede og foregår i en åben dialog, og dermed med et godt fagligt udbytte. Medarbejderne får supervision en gang månedligt. Derudover afholdes der en gang om året et 3 dage supervisionsinternat. Medarbejderen oplyser, at der findes en håndbog til nye medarbejdere. Det er medarbejdernes, at det er en rigtig god opslagsbog, som nye medarbejdere/praktikanter hurtigt kan orientere sig i. Opslagsbogen bliver løbende opdateret, således at den hele tiden er ajourført. Endvidere har pensionatet en vikarhåndbog, hvor referaterne fra personalemøderne bliver lagt ind, sådan at vikarerne er klar over, hvad der rører sig i huset/personalet. Tilsynet vurderer, at ledelsen målrettet arbejder for at optimere samarbejdet og den faglige udvikling hos medarbejderne. Der er desuden gode muligheder for supervision Samarbejde med pårørende/værge Ledelsen oplyser, at mange af beboerne har brændt alle broer på grund af deres mangeårige sårbare situation. Beboerne har desuden typisk en alder, som bevirker, at de pårørende typisk vil være børn af beboerne. Ledelsen oplyser, at såfremt nogen pårørende vil samarbejde er de mere end velkomne. De kan således deltage i måltider, arrangementer og overnatte, hvis de har lyst. Tilsynet vurderer, at pensionatet i det omfang det er muligt, inddrager pårørende i samarbejdet. 11

13 2.7 Øvrige udfordringer eller aktuelle opmærksomhedsområder Der blev ikke oplyst yderligere udfordringer. Tilsynet har ingen bemærkninger. 12

14 3 Formål og metode 3.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 3.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 13

15 3.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 3.4 BDO s definitioner på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Påbud Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 14

16 4 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Chefkonsulent BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen København V 4.1 BDO Kommunernes Revision BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15