Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
|
|
- Alfred Lorenzen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie Mødet med Sofie d. 10/11. Til vejledermødet er Mille, filosofilærer, Helle, engelsklærer og Sofie, elev i 3.a. Sofies emne for SRP opgaven er kunst og æstetik. I begyndelsen af samtalen præsenterer Sofie sin idé for Mille og Helle, og forklarer at hun gerne vil beskrive udviklingen af kunsten og poesien fra romantikken med den engelske 1700-tals digter og kunstner William Blake til postmodernismens Nick Hornby, for at undersøge hvordan man har opfattet kunst og æstetik i disse to perioder og udviklingen imellem. Sofie synes, det er spændende, at der i romantikken var en klar forståelse af æstetik som det skønne, hvor det i dag er nogle andre værdibegreber, der er på spil i forhold til kunst og digtning. Umiddelbart Helle, at det virker meget bredt at beskæftige sig med begge perioder og tiden imellem. De finder frem til at kernen af interessen for dette emne for Sofie er mødet med kunstværket, og at det er forskelligt fra person til person, hvordan dette manifesteres og kommer til udtryk. Sofie refererer her til Heidegger og hans teori om, at det bliver en større erkendelse når man erkender at stolen er noget mere end funktionen. Og det synes jeg hænger godt sammen med postmodernismen, hvor der er meget installationskunst, og ikke så meget funktionelt, men nogle andre ting man lægger vægt på (optagelse fra vejledermødet). Mille synes det lyder som en metodeopgave og Helle understreger, at Sofie skal være opmærksom på at få inkorporeret engelsk faget, så dette også bliver tydeligt i opgaven. Hun er bekymret for om det bliver for redegørende og ikke tekstnært nok, hvis Sofie laver en komparativ analyse af Blake og Hornsbys værker. De bliver enige om, at det ville være oplagt at starte med en filosofisk redegørelse for de begreber om kunst og æstetik, som Sofie gerne vil bruge om mødet med kunstværket og det skønne. Derefter vil Sofie gå i dybden med det engelske digt, som ligeledes handler om mødet med et kunstværk. Og derefter analyseres et kunstværk, som skal illustrere Sofies eget møde med kunstværket og således understrege det subjektive perspektiv, der ligger i menneskets forhold til æstetikken. Sofie siger, at dette kunstværk jo også kan være en tekst, fordi hun synes godt at man kan opnå en æstetisk relation til en tekst. Hun forestiller sig eventuelt at bruge Kants begreber om æstetikken. 1
2 Bilag 2: Observering af historieundervisning i 3.A, Tirsdag d. 17. November I tredje modul har eleverne fra 3.A historie med læreren Christina. Emnet er afkolonialisering og den kolde krig. Christina lægger ud med at forklare dagens formål: Hvorfor den amerikanske interesse ændrer sig så markant. Dét skal i forstå i dag!. Eleverne skal svare på spørgsmål som de har forberedt i grupper. De har gennem gruppearbejdet i sidste modul lavet en tidslinje der giver et overblik over forhold til den engelske og franske afkolonisering gennem det 20. Århundrede, samt hvordan denne hænger sammen med USA og Vietnam krigen. De gennemgår tidslinjen med Christina, som er særligt interesseret i at eleverne bruger begreber og termer, og forklarer at hvis i kan nævne disse teorier til en eksamen kan det aldrig gå helt galt. Eleverne noterer omhyggeligt og detaljeret hvad Christina skriver på tavlen og fortæller. Derefter skal eleverne arbejde med spørgsmål, der er lagt ud på Lectio. Spørgsmålene knytter sig til de forskellige kilder de arbejder med ud fra deres Grundbog: Grundbog i historie fra kold krig til globalisering. Kilderne skal understøttet af citater. Spørgsmålene lyder eksempelvis: Spørgsmål til kilde 8: - Redegør for kilden; Datering, afsender, modtager etc - Redegør for Roosevelts mening om den politiske situation i Indokina efter japanernes forventelige nedelag? - Hvorfor indtager England et andet synspunkt end Roosevelt? 2
3 Bilag 3: Observation af filosofiundervisning i 3.A torsdag d. 19/11 Modulet skal handle om videnskabsteori. Mille starter timen med at snakke lidt om de studerendes SRP opgaver. Hun spørger dem hvad de synes er vigtigt for deres SRP. De svarer forskelligt: aktualitet, interesse, relevans for læseren, vedvarende interesse, forventningen om at kunne den skriftlige procedure, at skrive en god opgave, at finde et problem, at have viden i forvejen som man vil i dybden med. Derefter introduceres eleverne for positivismen og den induktive metodes måde at gå til viden på. Eleverne lytter og stiller spørgsmålene: Hvad var der før positivismen? Hvad er det modsatte af positivismen? Bliver der spurgt fra klassen. Det leder Mille til at fortælle om den kritiske rationalisme og Popper. Hun forsøger at stille begreberne op i forhold til elevernes SRP, og spørger: Hvad ville Popper sige om en SRP?. Her forklarer hun at Popper ville have hypoteser, som dannes på baggrund af forforståelser som det er vigtigt at eleverne forstår er en del af deres SRP - og at Popper ville undersøge, hvordan disse teorier eller hypoteser kan falsificeres. Hun forklarer at tyngdekraften kan være en teori, man kan teste her på jorden. Eleverne forstår umiddelbart ikke konteksten, og en elev spørger: Hvad skal vi bruge det til? Jeg siger jo ikke i min problemformulering (her refereres til SRP opgavens problemformuleringen) Det her er sådan det er, og det vil jeg teste. Mathias, en anden elev bryder ind og siger, Når man analyserer værker og sådan noget, så starter man også med en fortolkningshypotese. Mille forklarer, at hypotesen måske ofte ligger lige før problemformuleringen, og at det er på grund af vores forforståelse. Hun spørger eleverne om de er ved at køre døde i det? En elev svarer: Jeg tror jeg er lidt forvirret. Jeg kan godt forstå pointen, men jeg kan ikke helt forstå altså skal vi bruge det i vores SRP? Mille forklarer at pointen nok mest er at gøre eleverne bevidste på et filosofisk niveau. Til sidst tegner Mille et skema på tavlen, som har til formål at bestemme Genstandsområde, Teori, Metoder og Output for henholdsvis naturvidenskabelige fag, samfundsfaglige fag og til slut humanistiske fag. Eleverne er hurtige til at bestemme de naturvidenskabelige felter. Under samfundsfag er der en anelse mere diskussion og de har mange bud på samfundsvidenskabernes output: ideologi, politik, medier, politiske strukturer, lovforslag og så videre. Mathias har et meget konkret eksempel. Han har samfundsfag på højniveau, hvor de 3
4 har tema om byrum. Her har de beskæftiget sig med hvordan nogle kommuner har sat armlæn på byens offentlige bænke, så hjemløse ikke sover på dem. Under humaniora tager det længere tid for eleverne at placere feltet om output. Nogle mener det er den menneskelige psyke, andre mener at psykologi slet ikke tilhører humaniora, men samfundsvidenskab. Maja foreslår at sprog er et genstandsområde, og at der jo er mange teorier indenfor sprog, for eksempel diskursteori. Mille tilføjer, at man kan have en hermeneutisk erkendelsesteori, og at dette er meget udbredt indenfor humaniora. En elev spørger: hvad er det nu det betyder? og Mille forklarer den hermeneutiske cirkel (så vidt jeg forstår gennem min observation er det ikke første gang eleverne præsenteres for denne). Mille kommer til rubrikken output. Eleverne er stille i lidt tid. Maja foreslår: Man kan sige en forståelse. Mille spørger om man kan se dette ude i samfundet, ligesom man kan se armlænene på bænken. Kristoffer foreslår: Det er svært at sige et konkret output. For eksempel aviser, kunstsektioner, bogsektioner, som for eksempel handler om analyser af nye bøger, for eksempel indlæg hvor man får en diskussion omkring det, eller en digtsamling. Mathias siger at man kan se det indenfor teaterkunst og dramatik gennem en aktstruktur. At når man har skrevet en teori om at der for eksempel er fem akter, så vil dem der skriver stykkerne også begynde at skrive ud fra de fem akter. Mille spørger: Bliver vi klogere inden for humaniora? Er vi klogere end for 100 år siden? Ida svarer: Jeg tror vi opnår erkendelse. I naturvidenskab er der jo noget, der er rigtigt og noget der er forkert, hvor i humaniora handler det om måden det kan tolkes og bruges på. En anden elev siger: For eksempel sprog når vi udvikler teori. I dag findes der en masse nye ord og slang og en specialisering og alt muligt. Sproget udvikler sig, og derfor kommer der jo også ny viden. Aksel supplerer: Det der måske er lidt en forskel, er at der ofte vil ske i naturvidenskab er at overskride det gamle og det sker ikke nødvendigvis i humaniora lige så meget, det er måske mere forskellige måder at perspektivere på. En anden elev får ordet: Output kan jo være at man kan ændre verden, man kan formidle ting. For eksempel den sociale arv, og forskellen på at være rig og fattig. Det kan man jo ændre på via humaniora, for eksempel gennem klassiske danske værker, at alle skal kende de værker. 4
5 Bilag 4: Undervisning i Kuhn og paradigmeteori Jeg underviste eleverne i filosofi d. 3 december i 2 modul. Jeg underviste i Kuhns paradigmeteori, og forsøgte ud fra store generelle linjer, at forklare Kuhns beskrivelse af, hvordan teorier udvikler sig (særligt ud fra The Structure of Scientific Revolution, som dette projekt beskæftiger sig med). Eleverne har modulet forinden, fået udleveret en introducerende tekst, der giver et historisk overblik, og kort og præcist redegør for erkendelsesteori og dens udvikling fra Platon og den græske oldtid, over middelalderen, renæssancen, til 1800-tallet og nyere tiders videnskabelige erkendelsesteorier, fra blandt andet positivismen og kritisk rationalisme. Jeg havde på forhånd forberedt 12 spørgsmål som skulle inddeles i seks grupper, med fire elever i hver gruppe således at hver gruppe skulle svare på to spørgsmål hver. Derefter introducerede jeg eleverne for Kuhns paradigmeteori og kom omkring begreber og koncepter, der knytter sig til denne, således om den førparadigmatiske tilstand, normalvidenskab og paradigme, det videnskabelige fællesskab, gåder, anomalier, krise og videnskabelige revolutioner. Undervejs forsøger jeg at illustrere denne gennemgang og teori om videnskabens udvikling ved at knytte det til det videnskabelige eksempel Kuhn selv støtter sig op af, netop paradigmeskiftet mellem det ptolemæiske og kopernikanske verdensbillede. Vi brugte de sidste 20 minutter på at diskutere Kuhns paradigmeteori i forhold til de fag eleverne særligt beskæftiger sig med, som elever på en humanistisk gymnasieretning. Her spurgte jeg blandt andet eleverne, om de mente at humaniora også kan bidrage til noget som er enestående for humaniora, i gymnasiet for eksempel. Eleverne siger at humaniora bidrager til forståelse til ens omverden, og forståelse af tekster og mennesker, hvilket er anderledes end det fokus naturvidenskaben har. Eleven Maria studerer fysik på højniveau, og jeg spurgte hende, hvordan undervisningen foregår i fysik, i forhold til den litteratur de læste. Maria forklarede at de fik en bog, som de skulle arbejde ud fra. Efterfølgende spurgte jeg eleverne om de ikke synes det lød meget anderledes end hvordan man arbejder i humanistiske fag. Ida sagde, at hun syntes der var mange facit og tjeklister i humaniora. Mange af de andre elever støttede op omkring dette. For eksempel Kristoffer, som forklarede at når man skriver en stil i dansk, er det næsten lige som at man skal følge en liste, og ikke må gå uden for den. Så selvom lærerne siger egen analyse og fortolkning, var der helt særlige regler for hvordan en stil skal skrives. 5
Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereFlipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg
Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereIntroduktion til klinisk forskning
UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015/2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Filosofi C Frederik Bo
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Samfundsfag C Flemming
Læs mereNyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet
Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og
Læs mereVidenskabelighed og udvikling i humaniora
Videnskabelighed og udvikling i humaniora En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik Mathilde Sofie Madsen Studienummer: 45393 Ved vejleder: Kasper Risbjerg Eskildsen Titel på projekt: Videnskabelighed
Læs mereHold: 1. semester Forår 2011. 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde.
Fredericia Maskinmesterskole Undervisningsplan Side 1 af 6 Lektionsantal: 80 lektioner. En del af lektionerne vil foregå som selvstændigt projektarbejde. Uddannelsesmål: Den studerende skal vide hvordan
Læs mereSEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn
SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet
Læs mereGrundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger
Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereGRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE
GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereTil stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:
Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx
Læs mereArbejdsspørgsmål til undervisningen
Elevvejledning Undervisningsmaterialet Penge, samfund og mennesker - Om pengeskabelse i den moderne økonomi henvender sig til dig, der er i gang med et økonomiforløb på samfundsfag i STX eller på HF. Materialet
Læs mereYngre Talenters forårsprogram Akademiet for Talentfulde Unge Øst
Yngre Talenters forårsprogram 2019 Akademiet for Talentfulde Unge Øst Indholdsfortegnelse Programoversigt s. 3 Hvad er det gode samfund? s. 4 Frit fald! s. 5 Hvad gør vi med klimaet? s. 6 2 Velkommen til
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereForste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M
Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 17. april 8. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereElevnøgler. - inspiration til elevindragelse
Elevnøgler - inspiration til elevindragelse Kompetencerne i elevsprog At arbejde med det 21. århundredes kompetencer med eleverne er ikke en nødvendighed. Man kan sagtens planlægge undervisning og læringsaktiviter
Læs mereNyt perspektiv på videnskabsteori
Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse HTX 210 Teknologihistorie C Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Teknologihistorie C Niels-Arne Hansen HTX210
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereProjektforløb i oldtidskundskab
Projektforløb i oldtidskundskab Læreplanen om projektforløb 3.2 Arbejdsformer 2017 Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver
Læs mereGreb i klasserummet. Greb i klasserummet
Greb i klasserummet Greb i klasserummet I matematik hjælper feedbacken mig meget. Det er mest i afleveringerne, vi får feedback. Så får vi ofte spørgsmål, der leder hen til svaret, i stedet for svaret.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 - juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners HTX Teknologihistorie C
Læs mereEn stjernes fødsel, liv og død
En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 1 En stjernes fødsel, liv og død Undervisningsforløb 2 - Origins2017 Forfattere: Christina Ena Skovgaard, VUC Aarhus, Torben Arentoft,
Læs mereDanmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Fattigdom og ulighed
LÆRERVEJLEDNING Fattigdom og ulighed KERNESTOF FAG 1: Samfundsfag På a-niveau lærer eleverne at: Anvende viden om samfundsvidenskabelig metode til kritisk at vurdere undersøgelser og til at gennemføre
Læs mereIntroduktion. PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...?
Introduktion PerfectLiving? er en samtale om to grundlæggende spørgsmål... Hvilket liv vil jeg gerne leve...? Hvilken person vil jeg gerne blive til...? tema E2008 viden tro udvikling Hvor meget benytter
Læs mereEn lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013
En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling
Læs mereInnovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1
Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne
Læs mereVejlederne offentliggøres senest torsdag den 21. februar. Vejlederne for de enkelte elever vil fremgå af Lectio.
AT-køreplan 2019 Uge 4 Onsdag den 23. januar (2. modul) Tre forelæsninger om brugen af innovation i AT (opgave A) med afsæt i en humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabelig tilgang. Se i Lectio.
Læs mereKøreplan AT-Årsprøve 2018
Køreplan AT-Årsprøve 2018 Kære elev i 2g. AT-Årsprøve er en forsmag pa næste a rs AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig a rsprøve i AT. Pa de næste sider fa r du den nødvendige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Hold Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard 3.D
Læs mereRusmiddelforebyggende. undervisning MODUL 3. Sociale overdrivelser
Rusmiddelforebyggende undervisning MODUL 3 MODUL 3 Aktiviteter Øvelse 3: Gæt hvor mange. Læreroplæg:. Holddiskussion: Hvordan opstår sociale overdrivelser? Læreroplæg: Mediernes rolle. Formål Gæt hvor
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STX
2018 STX 13 VELKOMMEN TIL TG Tårnby Gymnasium & HF er et dejligt sted at være. Skolens godt 900 elever og 125 ansatte bidrager i fællesskab til at skabe den særlige TG-atmosfære, der er på skolen. TG lægger
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs merePå kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning
På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 3.B
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereSamfund og Demokrati. Opgaver til historie
Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det
Læs mereSynopsisvejledning til Almen Studieforberedelse
1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,
Læs mereLærervejledning. Romantikkens brevskrivning
Lærervejledning Romantikkens brevskrivning Forløbsbeskrivelse og indhold Romantikkens brevskrivning er et undervisningsforløb om 1800-tallets brevskrivning, som er målrettet danskfaget på 8. klassetrin.
Læs mereGrundbøger til Almen Studieforberedelse
96 MONA 2006 1 Grundbøger til Almen Studieforberedelse Anmeldelse: Johannes Iversen m.fl.: Indsigt og udsyn. Grundbog til almen studieforberedelse 1. udgave. Systime, 2005. 151 sider. 100 kr. Peter Føge
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs merePlanlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx
Planlægning af et længerevarende undervisningsforløb til stx Arbejdsopgave til 1. del Målgruppe: 1g eller 2g Forløbets varighed: 10-12 timer 1. Forløbets faglige mål og faglige indhold skal fastlægges
Læs mereKompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fremstilling Fortolkning Kommunikation
Klasse: 3. klasse Skoleår: Kompetenceområder Forløbstitel Materialer/ressourcer Periode Antal lektioner Fortolkning Kommunikation Færdigheds- og vidensområder : Forberedelse Respons Når jeg bliver stor
Læs mereVerdensbilleder. Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium
Verdensbilleder Oldtidskundskab C og Fysik B Jens Jensen 3x Rungsted Gymnasium 1 Indholdsfortegnelse Indhold Problemformulering... 3 Underspørgsmål... 3 Materialer, metoder og teorier... 3 Delkonklusioner...
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereFleksibel planlægning
Disposition 1. Strukturen over tre semestre tre muligheder 2. Hvad tænker vi i Tønder (når vi tænker)? 3. Hvilke? 4. Projekter undervejs 5. Progression og projekter 6. Professionsorientering 7. Eksamensformen
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereChristianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester
Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen
Læs mereStudieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)
Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.
Læs mereHåndbog til Større Skriftlig Opgave. Aalborg Katedralskole Arkiv
Håndbog til Større Skriftlig Opgave Aalborg Katedralskole 2017 Større Skriftlig Opgave (SSO) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig B- niveau-karakter med vægten 1,5 på eksamensbeviset.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E
Læs mereoverlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt
overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereUndervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG
Undervisningsforløb DEN ANDEN VERDENSKRIG Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mere3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015
Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereDEN ANDEN VERDENSKRIG. Undervisningsforløb
Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Den anden Verdenskrig 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården
Læs mereUge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:
Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Gymnasium HTX Teknologihistorie C
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereBilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011
: Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg
Læs mereDen nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret
Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Mål for dagen Konsekvenser for den daglige undervisning Konkret eksempel, fra den daglige undervisning Lave eksempler på problemstillinger ud
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 15-Juni 17 Institution Hansenberg Uddannelse Fag og niveau HTX Idehistorie B - 150 timer Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2s hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1s Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløboversigt
Læs mereRammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis
Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2013. Institution Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereFra elev til studerende 10 +
Fra elev til studerende 10 + 10+ - fra elev til studerende At gå på 10+ er en ny måde at gå i skole. Du skal lære at studere og ikke kun modtage undervisning. På 10+ kan du udvikle din evne til at bruge
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereSTX MULERNES LEGATSKOLE. Dit kloge valg. Idræt-B. studieretning. Eneste gymnasium i Odense med særligt godkendt
Dit kloge valg MULERNES LEGATSKOLE STX Eneste gymnasium i Odense med særligt godkendt Idræt-B studieretning Mulernes Legatskole Gillestedvej 11 5240 Odense NØ Tlf. 6610 2642 www.mulerne-gym.dk ÉN GANG
Læs mere