Odder, 26. januar Til Skanderborg Kommune. På vegne af lodsejerne. Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100. Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100

Transkript

1 Odder, 26. januar 2017 Til Skanderborg Kommune På vegne af lodsejerne Henning og Allan Jensen Fiskerhusvej 100 Jørgen Sørensen Skanderborgvej 100 Erik Weigelt (v. forpagter Anders Mikkelsen) Bavnebjergvej 9 Knud Svendsen Skanderborgvej 102 Kristen Jakobsen Bavnebjergvej 8 Rene D Jensen Skanderborgvej 104 Karl Ole Jokumsen Svejstrupvej 8 Samt Landboforeningen Odder-Skanderborg Høringssvar til: Forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse Forslag til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse - Ry-området - Låsby-området Vedlagte høringssvar skal delvis ses som en skriftlig opfølgning på mødet med Skanderborg Kommune den 12. januar 2017 i Borgernes Hus i Veng, og den række af møder, der har været afholdt om samme emne mellem Skanderborg Kommune og Landboforeningen Odder- Skanderborg. G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 1 af 9

2 I rammeplan indsatsplaner meldes det ud, at man ønsker pesticidfri drift på en del landbrugsarealer. På møderne er det gentagne gange fra Landbruget blevet fremhævet, at det er en unødvendig og udokumenteret foranstaltning i forhold til at beskytte grundvandet i området. Forhold vedr. indgrebenes nødvendighed: Skanderborg Kommune har i indsatsplanen for Ry-området fastlagt zoner, hvor man ønsker pesticidfri drift. Der er imidlertid ingen konkret dokumentation, der understøtter nødvendigheden af sådanne indgreb i planerne. Det er således ikke godtgjort i planerne eller i andet materiale, at Miljøstyrelsens godkendelsesordning for pesticider ikke yder en tilstrækkelig beskyttelse i områderne omkring Ry og Låsby. Dette til trods for, at kommunen har bevisbyrden herfor. Indsatsplanerne for Ry og Låsby-områderne må derfor betegnes for helt utilstrækkelige som begrundelsesgrundlag for meddelelse af påbud eller forbud om pesticidfri drift samt gennemførsel af øvrige indsatser, der bebyrder vandværkerne og deres forbrugere i området. De følgende tabeller er udleveret af Skanderborg Kommune i august Stof gruppe Type Antal analyseret Antal fund af pesticider Over grænseværdien % fund af pesticider % over grænseværdien Pesticider Analyser enkelt stoffer ,4 % 0,5 % Indtag ,5 % 5,1 % Tabel 1: Viser fund af alle pesticider (forbudte, regulerede og godkendte, uanset grænseværdi) i boringer til almene vandværker. Den øverste række viser antal fund i vandforsyningernes aktive boringer, mens den nederste række viser antal fund af pesticider i alle boringer både aktive og sløjfede. G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 2 af 9

3 Antal analyserede stoffer Godkendte Regulerede Forbudte Ukendt status Tabel 2: Viser hvor mange forskellige aktivstoffer/nedbrydningsprodukter, der er analyseret for i perioden fra Antal boringer % boringer I alt Ikke fund Fund u. gr. Fund over gr. Ikke fund Fund u. gr. Fund over gr. Forbudte stoffer ,8 20,8 10,4 Regulerede stoffer ,1 9,7 2,1 Godkendte stoffer ,1 1,3 0,6 Tabel 3: Forekomst af godkendte, regulerede og forbudte pesticider for perioden i grundvandet i Skanderborg Kommune. G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 3 af 9

4 Tabel 11 - Liste med fund af godkendte og regulerede stoffer over grænseværdien DGU nr Lokalitet Analysedato Pesticidnavn Juridisk Anvendelse Mængde Filterdybde (m) Boringsstatus status Landbrug Private µg/l Top Bund Ejer Skov Bentazon Reguleret x 0,19 3 3,3 Monitering Højgård, Vidkærvej 28, Østermark, Nr. Vissin AMPA Godkendt x x 0, Aktiv Herskind Hedevej 7, Herskind Hede Dichlorprop Reguleret x x 0, Sløjfet Herskind Hedevej 7, Herskind Hede Dichlorprop Reguleret x x 0, Sløjfet Brogårdsvej, Bering Ethofumesat Reguleret x 0,173 3,5 5,5 Sløjfet Brogårdsvej, Bering Metsulfuron met Reguleret x 0,104 3,5 5,5 Sløjfet Brogårdsvej, Bering ,4-D Reguleret x 4,2 3,5 5,5 Sløjfet Dyrehaven 1, Dyrehaveværket, Skanderborg Mechlorprop Reguleret x x 0,32 7,1 12,1 Aktiv Tåningvej Bentazon Reguleret x 0, Aktiv Tåningvej Bentazon Reguleret x 0, Aktiv Tabel 11 er et udtræk fra alle pesticidanalyser, som vedrører pesticidfund af godkendte og regulerede stoffer over grænseværdien i perioden 1994 til ca. medio I landbruget er vi meget interesseret i om nuværende brug af godkendte og regulerede pesticider udgør en trussel mod grundvandet ved regelret anvendelse på landbrugsjord. På baggrund af tabel 11 med pesticidfund over grænseværdien må vi konstatere, at der ikke er en problemstilling i Skanderborg Kommune med regelret anvendelse af pesticider på dyrkningsfladen. I det følgende kommenteres på de enkelte pesticidfund for hvert DGU-nr. og med oplysninger fra Jupiter-databasen hos GEUS, således alle pesticidfund over grænseværdien kan dokumenteres til ikke at henføres til landbrugets regelrette anvendelse af pesticider. DGU Denne boring er en øverlig moniteringsboring med en filterdybde på kun 3-3,3 m i forbindelse med LOOP-oplandet til Horndrup Bæk (lerjordsopland). Det interessante er også, at Bentazon kun er fundet i en analyse den og aldrig siden. Konklusion: Det ene, øverlige pesticidfund i 1999 for 18 år siden kan ikke begrunde et generelt pesticidforbud på store arealer. G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 4 af 9

5 DGU Enkeltindvinding til drikkevand for mennesker og husdyr; samt markvanding. Tilladelse til m3/år til 1/ Drikkevandskvalitet overholdt i dag. Beliggenhed tæt på driftsbygninger ikke på dyrket mark. Ingen dæklag af muld/ler kun sandlag ned til filter i meters dybde. Boring tætnet og beskyttet mod tilløb af overfladevand. Tidligere pesticidfund er med stor sikkerhed sket pga. af fyldning og vask af marksprøjte tæt på boring, hvilket er ophørt. Konklusion: Pesticidfund har ikke noget at gøre med regelret anvendelse af pesticider. DGU Nedlagt vandværk. Mangan og dichlorprop over grænseværdi. Ikke velbeskyttet magasin tyndt lerlag, ca. 6m. DGU Forureningsundersøgelse af depot (fyldjord), udført af Århus Amt. Sløjfet/opgivet/opfyldt boring (faktisk 4 stk DGU , , , ) Moniteringsboring/overvågning/kontrol/GRUMO. Bynært depot på ikke landbrugsjord. Første 6 m er fyldjord med træ, plastik, gummi mm og lugt af olie. De fundne 3 regulerede pesticider er forsvundet ved senere prøvetagning inden sløjfning af boringen. Konklusion: Pesticidfund har ikke noget at gøre med regelret anvendelse af pesticider. DGU En af boringer tilhørende Dyrehaveværket. Pesticidfund forsvundet ved senere analyser. Konklusion: Boringens placering i Dyrehaven gør, at pesticidfund ikke kan tilskrives landbrugets regelrette anvendelse af pesticider. G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 5 af 9

6 DGU Tåning Vandværk har to, tilsyneladende meget velbeskyttede boringer, idet der er et lerlag på omkring 30 m over grundvandsmagasinet. Ingen fund af nitrat under detektionsgrænsen. Bentazon fundet 6-9 gange over grænseværdien i den ene boring; men ikke i boring DGU , som er beliggende kun ca. 10 m fra DGU En geologisk teori er 2 adskilte magasiner altså 2 forskellige moræneaflejringer; men det tyder det ikke på ved at studere boreprofilen, som er velbeskrevet ned til grundvandsmagasinet. En anden geologisk teori er, at lerlaget er fyldt med skråstillede sprækker, hvorved overfladevand hurtigt kan infiltrere igennem 30 m lerlag. Hvorfor findes der så ikke nitrat, som jo også følger vandstrømmen? De 2 indvindingsboringer til Tåning vandværk er tæt på landsbyen, hvorved at formanden for vandværket mere tror på, at Bentazon skyldes en punktkilde. Bentazon er for nylig blevet revurderet i afprøvning på VAP-markerne, og der kunne man kun finde Bentazon øverligt (1m) i små koncentrationer ved regelret anvendelse på dyrkede marker. Det forsvandt i dybere monitering (3-5m) det bekræfter punktkildeteorien. Konklusion: Pesticidfund har næppe noget at gøre med regelret anvendelse af pesticider. I de politiske bemærkninger til lov om indsatsplanlægning står der helt klart, at det ikke er meningen, at der skal ske indgreb overfor en eksisterende lovlig og godkendt gødnings- og pesticidanvendelse i udpegede områder, og kommunalbestyrelsen har bevisbyrden for, at der er forurening eller risiko herfor, at der er proportionalitet og, at indsatsen er nødvendig. Vi kan ikke finde sådanne beviser i forslag til rammeplan og indsatsplaner. Kommunens indsats er formentlig alene begrundet ud fra et forsigtighedsprincip. Der er altså ikke et fagligt argument, og en hypotetisk risiko uden indikation af forurening eller risiko for forurening er altså ikke nok til et forbud. Den generelle grundvandskortlægning, som staten har foretaget er heller ikke nok til at begrunde et forbud. Vi kan ikke se, at indsatsplanerne indeholder beskrivelse af konkret risiko eller fare, der kræver et indgreb med forbud mod pesticider. Udvaskning af pesticider er ikke sammenfaldende med nitratfølsomhed, og der er heller ingen sammenhæng mellem udvaskning af pesticider og stor grundvandsdannelse. Der er udpeget SprøjtemiddelFølsomme sandjorder i Danmark (SFI-udpegning), og det areal udgør kun et ganske lille areal på omkring ha. Der har ikke været et fagligt grundlag for at gøre noget tilsvarende på lerjord. Det fremgår af kapitel 7 i vejledningen om G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 6 af 9

7 indsatsplanlægning, at kommunen i indsatsplanerne specifikt skal forholde sig til, hvilke aktuelle anvendelser af pesticider, der udgør en risiko for grundvandet. Det har man ikke gjort i Skanderborg Kommune. Det betyder, at man skal undersøge hvilke sprøjtemidler, der anvendes inden for de områder, hvor man mener, pesticider kan udgøre en risiko. Efterfølgende kan man tage stilling til, om der er nogle af disse midler, der udgør en risiko for at nå ned til grundvandet på den aktuelle lokalitet. Hvis der ikke anvendes midler, der udgør en risiko for forurening, er der ingen grund til at lave et forbud mod disse pesticider. Det vil sikre, at indgrebet overfor borgerne ikke er mere indgribende end nødvendigt og heller ikke mere vidtgående end nødvendigt. Vi mener, det vil være muligt at foretage en sådan undersøgelse. Godkendelsesordningen for pesticider og varslingssystemet (VAP-markerne) sikrer imidlertid, at der kommer indgreb mod midler, der udgør en risiko for grundvandet. Yderligere restriktioner ved indsatsplanlægningen vil derfor alene være nødvendige i de tilfælde, hvor både de jordbundsmæssige forhold ligger uden for Miljøstyrelsens godkendelsesordning og de hydrogeologiske forhold viser, at stoffer som udvaskes fra rodzonen også må forventes at genfindes i de primære grundvandsmagasiner. Vi kan i indsatplanerne ikke finde nogen begrundelse for, at godkendte pesticider ikke må anvendes i BNBO og heller ikke de andre steder. Vi undrer os meget over, hvorledes Skanderborg Kommune er nået frem til at ville forbyde pesticider i de konkret afgrænsede områder. I f.eks. Kolding og Haderslev kommuner opererer indsatplanerne i stedet for med dyrkningsaftaler med overvågning af grundvand ets indhold af nitrat og pesticider kombineret med en beskrivelse af, hvad der skal ske, hvis nitrat eller miljøfremmede stoffer begynder at udgøre en konkret trussel. En sådan administrationspraksis finder vi er mere fornuftig. Pesticider udgør ikke en alvorlig risiko for vort drikkevand under normale omstændigheder Da der ikke er dokumenteret særlige omstændigheder i Ry- og Låsbyområdet, opstår der i Skanderborg Kommunes forslag til rammeplan og indsatsplaner for Ry- og Låsbyområdet en klar konflikt med kravet om, at indgreb over for borgerne ikke må være mere indgribende, end hvad der er nødvendigt, og at et indgreb ikke må være mere vidtgående, end formålet tilsiger. 300 meter udvalget lagde modelberegninger til grund for at konkludere, at der generelt ikke er behov for 300 meters beskyttelseszoner. Der var tale om konservative beregninger, hvor der ikke blev regnet med, at der sker binding og nedbrydning. G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 7 af 9

8 Den nuværende godkendelsesordning for pesticider giver tilstrækkelig beskyttelse mod udvaskning til grundvandet. Den danske godkendelsesordning har EU s strengeste krav med hensyn til risiko for udvaskning til grundvand. Varslingssystemet for pesticider overvåger, om godkendte stoffer kan give anledning til udvaskning til grundvand og drænvand. Såfremt der observeres koncentrationer over grænseværdien, vurderer Miljøstyrelsen, om der skal foretages en ny vurdering med forbud eller anden restriktion i anvendelsen af det pågældende stof. Der er en 25 meters beskyttelseszone omkring alle boringer med total dyrkningsforbud. Vaskepladsbekendtgørelsen sikrer mod punktkildeforurening samt forhindrer tilbagesugning i boringer, og sprøjteførere deltager i obligatoriske opdateringskurser. Yderligere indsatser er derfor ikke nødvendige, og skulle man endelig lave nogle billige og sikre løsninger, kan man vælge at etablere nogle overvågningsboringer, hvor man moniterer for pesticider. Vi har af borefirma og andre med stor erfaring fået oplyst, at det er muligt at udtage prøver fra boringer, der er lavet til mindre dybder, selv om der ikke findes et egentligt sekundært grundvandsmagasin. Omkostningerne til sådanne boringer er små i forhold til de erstatninger, som vandværkerne skal betale for at gennemføre drift af jord uden pesticider. Det vil derfor være oplagt at lave moniteringsboringer. Modsat finder vi dog, at det allerede eksisterende registreringssystem er tilstrækkeligt. Resultater af grundvandsovervågningen beskriver fund af pesticider i grundvand. De nu forbudte pesticider og deres nedbrydningsprodukter udgør den overvejende del af fundene. I de senere år har der i det øvre grundvand været tegn på en faldende andel af indtag med pesticider med koncentrationer over grænseværdien (0,1 µg pr. l) for grundvand. Mængden af data for de forbudte stoffer BAM (nedbrydningsprodukt af dichlobenil) og DEIA (nedbrydningsprodukt af atrazin) og de regulerede stoffer dichlorprop og bentazon anses for tilstrækkelige til at kunne konstatere, at der ses tendens til faldende koncentrationer i prøver med fund. Dichlobenil har i øvrigt aldrig været anvendt på landbrugsjord, men har typisk været brugt på udyrkede arealer i byerne og f.eks. også omkring vandværksboringer. Som eksempel på et nuværende brugt pesticid, kan nævnes Roundup, som er fundet over grænseværdien i tre boringer ud af analyserede vandværksboringer. Det skal i den forbindelse nævnes, at der en overgang var problemer med analysen for Roundup og dets nedbrydningsprodukt AMPA. Disse fund fik Miljøstyrelsen til at igangsætte en undersøgelse, som ikke gav anledning til at ændre på godkendelsen. Skanderborg Kommune skal specifikt forholde sig til hvilke aktuelt anvendte pesticider, der udgør en risiko for forurening af grundvandet i stedet for at lave indsatsplaner, der kræver et totalforbud for anvendelse af pesticider. På landsplan er det er omkring 1 promille af alle fund over grænseværdien i aktive drikkevandsboringer, der stammer fra godkendte pesticider. Der er ikke sket en frasortering af brønde eller boringer, hvor der måske er sket nedsivning langs borerørene. Grænseværdien (0,1 mikrogram pr. liter vand) er ikke en toksikologisk; men politisk fastsat grænseværdi. Det var det mindste, man kunne måle, da den G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 8 af 9

9 blev indført. Siden er målegrænsen sænket med en faktor 10, og den sænkes helt sikkert igen. Der er således også et behov for at få gjort op med nultolerance politikken. En marginal overskridelse af grænseværdien har ingen betydning for sundheden. WHO s grænseværdi for glyphosat i vand er 700 mikrogram pr. liter vand. Der er altså en faktor fra de 0,1 mikrogram pr. liter op til den toksikologiske grænseværdi. Den årlige rapport fra Varslingssystem for Udvaskning af Pesticider til Grundvandet konkluderede i foråret 2015, at der ikke er problemer med de undersøgte sprøjtemidler i grundvandet. I den forbindelse udtalte kontorchef i Miljøstyrelsen Lea Frimann Hansen: Det er selvfølgelig glædeligt og blandt andet et resultat af, at vi har et godt godkendelsessystem for sprøjtemidler. Det er derfor yderst tvivlsomt, om kommunen har hjemmelgrundlag til at foretage ekspropriation med henvisning til en ekstra beskyttelse af grundvandet. Vi finder ikke, at Skanderborg Kommune i indsatsplanerne vedlægger eller henviser til dokumentation for, at de påtænkte rådighedsindskrænkninger er nødvendige. Tværtimod viser vandanalyser fra områderne, at der ikke er forureningsrisiko ved anvendelse af de nuværende godkendte midler. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre politikerne i Skanderborg Kommune til at undlade krav om dyrkning uden pesticider, og alternativt kan vi i stedet foreslå monitering af det nedsivende vand, så det først kan konstateres, om der overhovedet er problemer med de pesticider, vi bruger i øjeblikket. Det er endnu ikke bevist at være tilfældet hverken i Skanderborg Kommune eller i Danmark som helhed. Afslutning Skanderborg Kommune har derfor ikke hjemmel til, mod lodsejernes ønske, at gennemføre et forbud mod anvendelse af pesticider i de omhandlede områder. Modsat er der intet i vejen for, at Skanderborg Kommune køber de områder som måtte komme til salg i områderne. Med venlig hilsen Bente Andersen / Børge Sørensen / Helge Kjær Sørensen G:\Skanderborg Kommune\Indsatsplaner\ Høringssvar - Forslag Rammeplan samt forslag Indsatsplaner Ry og Låsby - 2.docx Side 9 af 9

10 Almene vandværker i Skanderborg Kommune Vandråd 4. februar 2017 Høringssvar til Udkast til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse og Udkast til Indsatsplaner for Låsby og Ry området Vandrådet har med tak fået ovennævnte planer i høring og har flg. bemærkninger til planerne: Generelt Vandrådet har fulgt og er blevet inddraget i arbejdet med indsatsplanlægningen og statens grundvandskortlægning gennem en del år efterhånden og har set frem til at indsatsplanerne fremlægges. Vi vil i den forbindelse gerne kvittere for det arbejde forvaltningen har lagt i den konkrete indsatsplanlægning og i forbindelse med at sikre den bedst mulige grundvandskortlægning leveret fra de statslige myndigheder. Opdeling i Rammeplan og Indsatsplaner. Vandrådet finder generelt at opdelingen med en Rammeplan for beskrivelse og forudsætninger for de generelle foranstaltninger/indsatser i indsatsplanlægningen og de specifikke indsatsplaner for afgrænsede indsatsplanområder giver et godt overblik og en overskuelig tilgang til indsatsplanlægningen. Opstilling og adressering af indsatser (tabel 3 og tabel 4 i udkast til indsatsplaner) Tilsyn med boringer og Sikring af tilstrækkeligt rent vand i fremtiden: Vandrådet er generelt enig i heri. Det bør dog i planen noteres, om der er indgået en konkret aftale herom med vandværkerne eller der er tale om en kommunal anbefaling overfor vandværkerne i det pågældende indsatsplanområde. De foranstaltninger der implicit ligger i disse overordnede indsatser kan efter Vandrådets opfattelse ikke påbydes vandværkerne. Etablering af nødvandforsyning: Hvis dette forstås som nødforsyningsledninger, bør det noteres, om der er indgået en konkret aftale herom med vandværkerne eller det er en kommunal anbefaling overfor vandværkerne i det pågældende indsatsplanområde. Vandrådet er af den opfattelse, at nødforsyning kan iværksættes på flere måder uden nødvendigvis, at der etableres ledninger. Dette må bero på en konkret proportional vurdering. Se i øvrigt Vandrådets bemærkninger til Udkast til Vandforsyningsplan. Ændret arealanvendelse i forhold til sprøjtemidler og nitrat og tilsyn med indgåelse af aftaler: Høringssvar - Rammeplan og indsatsplaner for Låsby og Ry

11 Almene vandværker i Skanderborg Kommune Vandråd Vandrådet er af den opfattelse, at disse foranstaltninger/indsatser også bør noteres i tabel 4 for kommunens indsatser, da det må forventes, at nogle vandværker ikke ønsker, at indgå disse frivillige aftaler - hvorved opgaven lægges over til kommunen. F.eks. fordi vandværket ikke er enig i det fastsatte beskyttelseniveau og ønsker dette prøvet i klagesystemet. Eller f.eks. ikke ønsker, at vandværkerne skal føre tilsyn med overholdelse af aftaler i forhold til landbruget. Hvis det i de konkrete indsatsplanområder er aftalt med alle vandværkerne, at man her ønsker at indgå frivillige aftaler bør dette noteres. Opfølgning på indsatsplanerne I afsnit 8 fremgår at Skanderborg Kommune vil følge op på indsatsplanen. Der bør fremgå mere specifikt hvordan og eksempler på hvad der vil udløse møder i den nedsatte følgegruppe. Skanderborg Kommune har én gældende indsatsplan for Åbo-området vedtaget i Her er fastsat, at der skal ske løbende opfølgning af indsatsplanen - Skanderborg Kommune har så vidt vides ikke afholdt ét eneste følgegruppemøde i dette indsatsområde de seneste 10 år. Beskyttelsen overfor nitrat I de foreliggende planer tager foranstaltninger overfor nitratudvaskning udgangspunkt i om miljømålet på 50 mg/l for nitrat overskrides i gennemsnit i "områder med målrettet grundvandsbeskyttelse" - beregnet ud fra en N-balance. Vandrådet finder, at det vil være mere fagligt korrekt at gennemføre beregninger af nitratudvaskningen for det grundvandsdannende opland som et hele, da der i hele dette område - som navnet siger - sker grundvandsdannelse. Herved vil mulige arealer med lav nitratudvaskning som natur- og skovarealer kunne indgå i beregningerne med mulighed for fortynding af den resulterende nitratkoncentration. I planerne beskrives, at den fremadrettede grundvandsbeskyttelse overfor nitratudvasking - f.eks. til planteavlsniveau - kan reguleres via husdyrloven og bekendtgørelser. Det er Vandrådets opfattelse, at dette ikke længere er muligt efter "Landbrugspakkens" vedtagelse. I retningslinje for nitrat (7.2.1) fremgår, at det skal dokumenteres, at udvaskningen af nitrat ikke må øges i "områder med målrettet grundvandsbeskyttelse" og ikke overstiger 50 mg/l. Hvem skal dokumentere dette? - kommunen hver andet år? eller i forbindelse med de enkelte miljøgodkendelser? Også her gælder Vandrådets opfattelse - der bør beregnes nitratudvaskning i forhold til grundvandsdannende oplande. Beskyttelsen overfor sprøjtemidler I forbindelse med Fællesmødet med vandværkerne om oprettelse af et vandsamarbejde i november måned sidste år var en af konklusionerne "Der er generelt usikkerhed om hvad den nødvendige beskyttelsesindsats er og tvivl om beslutningsgrundlaget er tilstrækkeligt kvalificeret til at træffe beslutning. Der er enighed om, at den beskyttelse der er nødvendig, skal også etableres." Høringssvar - Rammeplan og indsatsplaner for Låsby og Ry

12 Almene vandværker i Skanderborg Kommune Vandråd Usikkerheden og tvivlen kan Vandrådet tilslutte sig. Specielt i forbindelse med beskyttelsen overfor sprøjtemidler er det vanskeligt at opgøre om de økonomiske omkostninger, der bliver pålagt forbrugerne, og om de begrænsninger, der bliver pålagt lodsejere står i fornuftigt forhold til den drikkevandsbeskyttelse, der opnås. Det beskyttelsesniveau, der lægges op til overfor sprøjtemidler i de foreliggende planudkast er et niveau, som der kan sættes spørgsmålstegn ved om dette er i overensstemmelse med det hensyn, som kommunen skal varetage. Miljømålet for sprøjtemidler er o,1 ug/l og er det niveau, der skal sigtes efter i den overordnede vandområdeplanlægning, som også omfatter indsatsplanlægningen som en integreret del. I de foreliggende indsatsplaner lægges imidlertid op til et beskyttelsesniveau, der er mere vidtgående - nemlig et beskyttelsesniveau overfor sprøjtemidler på "nul". Det er bl.a. på denne baggrund, at Vandrådet har opmærksomhed på de forhold, som er anført i den statslige vejledning omkring fastsættelse af områder, der er sårbare overfor sprøjtemidler. Det fremgår bl.a. heraf, at de forhold der indgår i vurderingen er - udover områder der er særligt sårbare - også fund af lovlige sprøjtemidler over miljømålet og stigningen heraf. Som Vandrådet har forstået det, er der i hele Skanderborg Kommune kun få fund af regulerede og godkendte sprøjtemidler over grænseværdien/miljømålet - heraf kun ét fund af et godkendt middel, som sandsynligvis også kan henføres til spild og ikke regelret anvendelse i jordbruget. Det er derfor Vandrådets opfattelse, at det alene er sårbarhedsforholdene og dermed stort set udpegningen af nitratfølsomme områder (NFI), der har ligget til grund for de områder, der er udpeget som sårbare overfor sprøjtemidler i de foreliggende planer. Ved i indsatsplanerne at opstille krav om, at disse områder skal friholdes for sprøjtemidler, lægges der som ovenfor nævnt et ekstra beskyttelsesniveau eller sikkerhedsniveau indover indsatsplanlægningen, som Vandrådet kan være i tvivl om også "holder i retten" når påbud om rådighedsindskrænkninger med stor sikkerhed vil blive påklaget af enten landbruget eller vandværker. Vandrådet lægger derfor op til en dialog og aftale med Skanderborg Kommune og Landboforeningen om hvorledes en evt. beskyttelse overfor sprøjtemidler kan varetages i en periode indtil klagesystemet nærmere har fastsat hvilket beskyttelsesniveau, der kan forfølges i indsatsplanlægningen og hvilket dokumentationskrav, der skal ligge til grund herfor. Endvidere bør der i dialogen også indgå betragtninger om mindre vidtgående foranstaltninger end rådighedsindskrækninger og dyrkningsaftaler som f.eks. grundvandsovervågning i indvindingsoplandet. Med venlig hilsen Vandrådet Høringssvar - Rammeplan og indsatsplaner for Låsby og Ry

13 Skanderborg Kommune, att. Grundvand pr. Nordjylland J.nr , , Ref. kafos Den 9. januar 2017 Høringssvar til forslag til Rammeplan for grundvandsbeskyttelse i Skanderborg Kommune samt indsatsplanerne for Ry- henholdsvis Låsbyområdet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, SVANA, har den 2. november 2016 modtaget Skanderborg Kommunes forslag til indsatsplaner i høring. SVANA har primært gennemgået indsatsplanen i forhold til de formelle krav til indsatsplaners indhold i vandforsyningsloven og bekendtgørelsen om indsatsplaner nr. 912 af , og SVANA har derfor ikke forholdt sig til indsatsplanernes faglige vurderinger herunder rækkevidden og nødvendigheden af de foreslåede indsatser. Lovgrundlag for vedtagelse af indsatsplaner I rammeplanen side 9 står der, at indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 13 og 13a i vandforsyningsloven. Hvor staten har udpeget IO anvendes 13, mens områder udenfor disse, hvor staten har udpeget NFI, har Skanderborg Kommune anvendt 13a. I indsatsplanen for Ry-området står der, at den er udarbejdet i henhold til 13 i vandforsyningsloven. I den vestlige del af indsatsplanområdet (OSD) er der udpeget NFI udenfor udpeget IO, hvor der jf. Rammeplanen er anvendt 13 a. skal 13a også nævnes i Ry-indsatsplanen? Indsatsplanen for Låsby-området er udarbejdet efter 13 og 13a. Resumé af kortlægning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 1 indeholde et resumé af den kortlægning, der ligger til grund for indsatsplanen. Indenfor Skanderborg Kommunes afgrænsning af de to indsatsplanområder er der to kortlægningsområder: Solbjerg-Fillerup og Århus Vest, som er resuméret bl.a. i kapitel 10. Ingen bemærkninger. Områdeudpegning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 2 indeholde en angivelse af de områder, hvor en indsats skal gennemføres. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Tlf CVR EAN njl@svana.dk

14 Ingen bemærkninger. Retningslinjer og foranstaltninger En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 3 indeholde en angivelse af de foranstaltninger, der skal gennemføres i indsatsområdet, samt retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser, der kan meddeles, og som har betydning for beskyttelsen af vandressourcen. Rammeplanen beskriver de målsætninger og retningslinjer, der gælder for alle indsatsplanområderne samt de overordnede indsatser, der foretages i alle indsatsplanområder. De enkelte indsatsplaners kapitel 6 beskriver de målrettede indsatser for de områder, som kommunen ønsker at beskytte (BNBO og de grundvandsdannende oplande). Ingen bemærkninger. Overvågning En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 4, indeholde en angivelse af i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, og hvem, der skal gennemføre overvågningen. I Rammeplanens kapitel 15 og de to indsatsplaners tabel 3 angives i hvilket omfang, der skal gennemføres overvågning, som vandværkerne skal stå for. Ingen bemærkninger. Opgørelse over behovet En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 1, nr. 5, indeholde en detaljeret opgørelse over behovet for beskyttelse. Bl.a. i kapitel 3 og 12 i indsatsplanerne angives en opgørelse over behovet for beskyttelse (arealanvendelse, forureningstrusler og naturlig beskyttelse). Ingen bemærkninger. Tidsplan og ophævelse af tidligere indsatsplan En indsatsplan skal ifølge bekendtgørelsens 3, stk. 2, indeholde en tidsplan for gennemførelsen samt oplysning om hvorvidt en tidligere indsatsplan ophæves. I tabel 3 og 4 i indsatsplanerne angives en tidsplan. Der ophæves ikke tidligere indsatsplaner. Ingen bemærkninger. Med venlig hilsen Katrine Foss-Pedersen Naturgeograf kafos@svana.dk 2

15 Fra: Steffen Dall Kristensen (16962) Sendt: 7. februar :28 Til: Skanderborg Kommune Emne: Høring af Udkast til Rammeplan for drikkevandsbeskyttelse og indsatsplaner for Låsby- og Ry-området. Til Skanderborg Kommune Silkeborg Kommune har med tak fået ovennævnte planudkast i høring. Silkeborg Kommune har ingen bemærkninger hertil. Med venlig hilsen Steffen Dall Kristensen Geolog Natur og Miljø Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3, 8600 Silkeborg Direkte tlf sdak@silkeborg.dk

16 Høringssvar til Forslags til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Ry-området. I henhold til forslaget om de samlede indsatser for beskyttelse af grundvandet i Skanderborg Kommune har bestyrelserne for Skovsrod - og Jaungyde Vandværk følgende kommentar. Vi tror alle er helt enige i, at det er vigtigt og betryggende at have sikkerhed for forsyning af rent drikkevand - både nu og i fremtiden og at de intentioner, der ligger til grund for forslaget, er rigtige. Det er dog et grundlæggende ulogisk og grotesk paradoks set fra et vandværks synspunkt - at vandforbrugere i det her land skal betale lodsejere for ikke at forurene vores grundvand. Logikken byder vel, at der betales for at udsætte fællesværdier for en forureningsrisiko. Når der nu ér den ulogiske og lovgivningsmæssige skævvridning af borgernes rettigheder over grundvandet, så der skal aftales fuld erstatning for lodsejernes rådighedsindskrænkning i forbindelse hermed, mener vi, at det er lovgivernes og offentlige myndighedernes pligt at påtage sig disse forhandlinger og aftaler. Det er lovgivning og ikke logik, der fordrer denne erstatning! Vandværkerne vil komme som både underdogs og uden myndighed til disse forhandlinger, og måske endda uden den nødvendige sympati og forståelse for lodsejernes lovgivningsmæssige rettigheder. Det er også værd at overveje hvordan kravet om tilsyn med boringer og etablering af nødforsyning forvaltes og omsættes i praksis. I begge situationer pålægges forbrugerne i de små vandværker forholdsvis højere økonomiske udgifter end forbrugere i større vandværker. Derfor bør der være mulighed for en forvaltningspraksis omkring disse krav, der bygger på fornuft ift. de specifikke lokale forhold og til den bedste beskyttelse og sikkerhed for pengene. Etablering af nødforsyning Mange af de små lokale vandværker har fungeret i årtier uden væsentlige problemer og det vil de sandsynligvis også gøre efter denne indsatsplan uden problemer nødforsyning eller ej. Det vil betyde, at etablering af nødforsyning i de fleste tilfælde vil være en passiv investering, der ikke giver os hverken bedre, renere eller mere beskyttet drikkevand. Det kan vel synes som spild af forbrugernes penge, hvis der lægges for hundredetusinde af passive kroner ned i jorden i form af vandledninger, der måske aldrig tages i brug og henligger som tomme eller med sundhedsskadelig dødt vand, som kan være en risikofaktor ved en menneskelig fejl. Den sandsynlighed kan måske være lige så stor som den risikoen vi arbejder med ift. en tænkt forurening af kilden. Kunne pengene med almindelig sund fornuft bruges bedre - f.eks. til skovrejsning omkring BNBO uden at give køb på forsyningssikkerheden? Et forslag til forvaltning af kravet om nødforsyning er: At det skal være muligt for visse vandværker at udsætte den fysiske udførelse af nødforsyningen mod: 1. At lave en fuldstændig og færdig plan for ledningsføring og tilslutning af en nødforsyning. 2. At lave tinglyste aftaler med evt. lodsejere omkring ledningsføringen på deres jorde herunder en evt. erstatning ved ødelagte afgrøder ved gravearbejdet. 3. At lave en bindende aftale mellem de involverede vandværker i nødforsyningen.

17 4. At klargøre begge tilslutningspunkter til hurtig tilslutning. 5. At udarbejde et bredskab, der i tilfælde af en evt. forurening eller andet svigtende forsyning i lokalområdet, sikrer at nødforsyningsledningen kan etableres i løbet af maks. 1 uge, og at forbrugerne under etableringen forsynes gennem vandværkets eksisterende ledningsnet, med rent vand udpumpet fra en vandtankvogn. Altså kan pengene til nødforsyningen spenderes, i de tilfælde det bliver nødvendigt - i løbet af maks. 1 uge. De små lokale vandværker vil så kunne foretage mere aktive investeringer, der kan medvirke til at sikre det lokale vand, skovrejsning, opkøbe borenære områder, etc. Tilsyn med boringer Overordnet betragtet synes det som en fornuftig indsats, generelt at sikre at alle boringer, til alle tider er tætte for nedsivning langs røret. Men, i nogle specifikke tilfælde - f.eks. hvor boringerne ligger højt placerede i en skov - kan det være at spilde forbrugernes penge på en ligegyldig indsats på et fortænkt og højst usandsynligt uheld. At kontrollere boringernes tæthed regelmæssigt er en forholdsvis høj udgift at pålægge de små vandværker, og en stor udgift oveni hvis det viser sig, at boringer har selv en mindre utæthed. Er det en fornuftig brug af forbrugernes penge, hvis boringerne ligger isolerede og højt placerede i en skov? Næppe! Hvis forvaltningen af tilsyn med boringerne (ud fra forslagets beskrevne indsats) kunne være specifik i stedet for generel, ville forbrugernes penge i visse tilfælde kunne anvendes bedre, til f.eks. jordopkøb og skovrejsning omkring BNBO områderne. Med venlig hilsen Søren Heide og Allan Agerbo Skovsrod Vandværk og Jaungyde Vandværk.