GEUS har målt tilfredsheden

Transkript

1 VAND & DATA NYHEDSBREV FRA GEUS VAND & DATA NYHEDSBREV 1 JANUAR 2003 I forlængelse af en interessentanalyse på grundvandsområdet søsætter GEUS nyhedsbrevet Vand & Data for at forbedre informationen om sine aktiviteter til brugerne.vand & Data vil udkomme mindst to gange om året i trykt form og kan desuden hentes og læses på Oplysninger om gratis abonnement er vedlagt. GEUS har målt tilfredsheden GEUS har gennemført en interessentanalyse på grundvandsområdet, for at høre om amter, kommuner, forskningsinstitutioner, styrelser, private rådgivere og brøndborere er tilfredse med de ydelser, som de får. På baggrund af undersøgelsen har GEUS taget initiativ til opfølgning på en række centrale punkter. GEUS vil styrke samarbejdet med amterne ved forsat at deltage i kredsen af amtslige grundvandschefer, der koordinerer zoneringsindsatsen i de særlige drikkevandsområder, samt deltage i de faglige undergrupper. På databaseområdet vil GEUS udbygge samarbejdet med amterne. GEUS landsdækkende databaser med geologi, grundvands- og drikkevandsdata samt geofysik (Jupiter og Gerda) kommer således til at indgå direkte som centrale elementer i amternes nye Miljøportal. Og der vil løbende blive arbejdet med at øge datakvaliteten i GEUS databaser. Der vil f.eks. blive oprettet faciliteter til maskinel kontrol af boredata (på PC Jupiter-format) og etableret faciliteter på GEUS hjemmesider til maskinel kontrol af filer med vandkemiske data (STANDAT-format). GEUS vil også udvide adgangen til data via Web-sider. Det drejer sig f.eks. om kortbaseret visning af data om boringer og vandværker på internettet, samt om udviklingen af faciliteter så brugerne selv kan søge i databaserne og bestille dataudtræk. Kontakt: Jørgen Tulstrup, jtu@geus.dk Nye EU-projekter i forbindelse med Vandrammedirektivet GEUS har i 2002 påbegyndt tre nye EU-forskningsprojekter. Projekterne er under EU s 5. Rammeprogram og omhandler problemstillinger relateret til Vandrammedirektivet (VRD). Harmonised modelling tools for integrated basin management (HARMONICA) er en såkaldt concerted action, der via workshops, seminarer og anden informationsudveksling har til formål at bygge bro mellem forskningsverdenen og den praktiske VRD implementering i Europa. GEUS er en af fem partnere og har hovedansvaret for aktiviteter i tilknytning til emnet kombination af modellering og monitering. HarmoniCA løber i 5 år. GEUS kontaktpersoner: Alex Sonnenborg, Lisbeth Flindt Jørgensen, Jens Christian Refsgaard.

2 2 VAND & DATA NYHEDSBREV 1 JANUAR 2003 Omkring 100 borgere var mødt op for at snakke om beskyttelse af grundvandet omkring Havelse Kildeplads. Det lokale Agenda 21 Center i Frederikssund var facilitator for afviklingen af borgermødet. Harmonising Quality Assurance in model based catchment and river basin management (HarmoniQuA) er et 4-års forskningsprojekt med deltagelse af 12 partnere. Formålet er at opstille procedurer for kvalitetssikring af modelanvendelser for forskellige domæner (grundvand, overfladevand, vandkvalitet, økologi, økonomi mv.). Kvalitetssikringsprocedurerne vil blive understøttet af web-baserede software værktøjer. GEUS kontaktpersoner: Jens Christian Refsgaard, Hans Jørgen Henriksen, Bill Harrar. Harmonising techniques and representative river basin data for assessment and use of uncertainty information in integrated water management (HarmoniRiB) er et 3 1 /2-års forskningsprojekt med 10 partnere under ledelse af GEUS. Formålet er dels at udvikle metodikker til vurdering af usikkerhed på data og modeller og dels at etablere et netværk af repræsentative oplande hvorfra data med usikkerhedsangivelser kan stilles til fri afbenyttelse i andre forskningsprojekter. I et samarbejde med Fyns Amt bliver Odense Å et af de ni oplande i det Europæiske netværk. GEUS kontaktpersoner: Jens Christian Refsgaard, Bertel Nilsson. Nye metoder til analyse af sprækker i glaciale leraflejringer Sprækker har stor betydning for transport af miljøfremmede stoffer i jorden. I oktober forsvarede Knud Erik S. Klint fra GEUS sin Ph.d.- afhandling om sprækker i glaciale leraflejringer - især i moræneler. Afhandlingen fokuserer på at formulere og udvikle simple metoder til at undersøge og analysere sprækker samt udvikle modeller til at beregne kvantitative sprækkeværdier, der kan integreres i hydrauliske modeller. Udviklingen er baseret på en beskrivelse af den rumlige udbredelse af sprækkerne på 21 lokaliteter i Danmark, Island og Canada, hvor 120 profiler i 37 udgravninger og kystklinter er blevet undersøgt. Derudover er der udført en generel karakterisering af sprækketyper i forskellige glaciale aflejringstyper. Sprækkedannelsen er desuden relateret til de processer, der har skabt dem, og der er defineret parametre, der kan hjælpe med til at forudsige sprækkeudbredelse i forskellige landskabsformer dækket af moræneler. Kontakt: Knud Erik Klint, kesk@geus.dk

3 VAND & DATA NYHEDSBREV 1 JANUAR 2003 Afprøvning af metodik til beskyttelse af grundvandet ved interessent involvering Et nyt EU projekt (MERIT) med deltagelse af GEUS og Københavns Energi (KE) er i gang med at undersøge hvordan landmænd, borgere og andre interessenter mere effektivt kan indrages i de beslutninger, der skal føre frem til beskyttelsen af vort grundvand. Formålet med projektet er at afprøve et beslutningsværktøj Bayesianske netværk til overordnet forvaltning af vandressourcen. Dette værkstøj giver mulighed for samlet at belyse hvordan forskellige faktorer har betydning i forbindelse med en given beskyttelsesindsats.analysen kan omfatte faktorer såsom vandkredsløb, grundvandskvalitet, naturværdier, samfundsøkonomi og erhvervsmæssige aspekter. Bayesianske net er opkaldt efter Thomas Bayes. Bayes slog til lyd for at det altid er bedre at handle ud fra det lidt, vi ved, fremfor at handle fuldstændig i blinde. For Københavns Energi (KE) er målet at kunne planlægge og beskytte den fremtidige vandindvinding og grundvandsressource i et samarbejde med myndigheder og borgere, således at der sikres lokal forståelse og forankring af de tiltag, der konkret gennemføres, i dette tilfælde i indvindingsoplandet omkring St. Havelse kildeplads nord for Frederikssund. Dette område er valgt som pilotområde i projektet, fordi KE henter vand fra et af de mest intensivt udnyttede grundvandsreservoirer i Danmark. Grundvandet, som indvindes i Havelse å s opland, bidrager til forsyning af såvel lokalbefolkningen som borgere i Københavns Kommune og 19 omegnskommuner med drikkevand. Den 5. november 2002 afholdt GEUS og KE et velbesøgt borgermøde i Sigerslevøster Forsamlingshus nær Frederikssund for at få lokale input til projektet. På mødet diskuterede man mulige interessekonflikter i indvindingsoplandet, og forskellige synspunkter på løsningen af disse blev fremlagt sammen med ideer til, hvilke virkemidler man kan tage i brug for at beskytte grundvandet. Et lignende møde var blevet afholdt med kommunerne, amtet og de lokale og regionale interesseorganisationer ugen før. Der arbejdes videre med opbygning og afprøvning af den nye metodik i to arbejdsgrupper nedsat på møderne. Bayesianske netværk har været anvendt bl.a. indenfor medicin og kunstig intelligens. Nettene giver mulighed for en helhedsorienteret analyse, hvor det er muligt at repræsentere en lang række årsags- og virkningssammenhænge og tilhørende sandsynlighedstabeller og variable, som ud over hydrologiske data, også kan rumme data der beskriver økonomiske, eller sociale aspekter. Nettene arbejder ikke med middelværdier, men med sandsynligheder for forskellige udfald. Det vil sige at usikkerheden er eksplicit indbygget som et bærende element i nettene. Herved kan nettene belyse hvilke faktorer vi bør søge yderligere oplysninger om, lokalisere uenighed og lette kommunikationen om valgsituationer, stimulere eftertanke og argumentation, kort sagt hjælpe os med at træffe gode beslutninger. Projektet, der er 3-årigt, omfatter også afprøvning af metodikken i områder i Italien, Spanien og England og afprøvningen af den nye beslutningsmodel i Danmark forventes afsluttet i Mere information om projektet findes på: Kontakt: Hans Jørgen Henriksen, hjh@geus.dk Et nyt øje i jordens indre Sprækker i bjergarterne i jordens indre er af stor betydning for strømningen af både vand og olie i undergrunden. GEUS har for nyligt anskaffet en OPTV-sonde til grundvandsundersøgelser. Den optiske televiewer (OPTV) er en ny generation af vigtige målesonder, der er udviklet specielt til vandressourceundersøgelser. Det er en såkaldt image log sonde. OPTV-sonden opererer ved hjælp af et unikt kamerasystem, som scanner borehullet i cirkel-udsnit af 1 mm s tykkelse. Sonden giver fantastiske billeder af borevæggen i borehuller fyldt med luft eller rent vand, men den kan ikke anvendes i borehuller fyldt med boremudder. Der er indbygget kompas og hældningsmåler i sonden, således at det ved hjælp af avanceret 3 N E S W N OPTV-log med synlige sprækker software er muligt at beregne sprækkeretninger og hældninger. Det er desuden muligt med samme software at konstruere orienterede kernebilleder på baggrund af målingerne. Sonden blev anvendt sammen med andre state-of-the-art logging-metoder i et EU-projekt i Portugal. Projektet er beskrevet i temanummeret Ferskvand - samfundets vigtigste ressource, Geologi Nyt fra GEUS, nr. 1, 2001, som kan downloades fra GEUS råder også over et traditionelt borehulskamera til TV-inspektion af den gennemborede geologi samt en lang række standard log-sonder.

4 4 VAND & DATA NYHEDSBREV 1 JANUAR 2003 Kortbaseret visning af data fra GERDA. Placeringen af Schlumberger-sonderinger (blå stjerner),tem-sonderinger (lilla stjerner) samt Wenner-profiler (lilla linier) i et område på grænsen mellem Århus og Vejle amter.ved at klikke på de enkelte profiler eller punkter kan man få yderligere oplysninger om data. Yderligere information om GEUS logging-ydelser (inkl. prisliste) findes på (se under hydrologisk afdeling). Kontakt: Klaus Hinsby, khi@geus.dk Geofysikdata strømmer ind Den geofysiske database GERDA er rigtig kommet i drift. Databasen har været under udvikling de senere år, og i løbet af 2002 er det strømmet ind med data fra de rådgivende geofysik-firmaer. Data stammer først og fremmest fra amternes zoneringskortlægninger samt GEUS egne log-projekter. Databasen kan lagre geoelektriske og elektromagnetiske data samt borehulslogs. Der lagres både måledata og geofysiske tolkninger af de elektriske modstandsforhold, og der er p.t. ca tolkninger i databasen. Det er især TEM-data samt logs, der er indlæst i databasen nu, men derudover findes endvidere nogle ældre geoelektriske data (Wenner- og Schlumberger-målinger). Databasen kan også håndtere de nyere metoder så som slæbegeoelektrik og MEP. I den kommende tid forventes det, at der vil blive indlæst store mængder slæbegeoelektrik. Data er tilgængelige på internettet på adressen hvor der er implementeret faciliteter til kortbaseret søgning af data og grafisk visning af disse. GEUS er netop ved at afslutte indlæsningen af geofysiske logs fra over 400 boringer udført gennem de seneste 10 år. Hermed vil logdata i standard LAS-format samt pdffiler af logplots være tilgængelige. Endelig arbejder GEUS på indlæsning af egne optiske televiewer (OPTV) optagelser, således at det bliver muligt at downloade filmstumper med kameraoptagelser i boringer. (Se artiklen: Et nyt øje i jordens indre). GERDA-systemet er udviklet i tæt samarbejde med Århus Universitet, Århus Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt de rådgivende firmaer. Kontakt: Jørgen Tulstrup, jtu@geus.dk Fersk- og saltvandsgrænsen i grundvandsmagasinerne i kalken GEUS samt Miljø & Ressourcer, DTU har iværksat et fælles projekt, der skal kortlægge de mekanismer, der styrer grænsen mellem fersk- og saltvand i grundvandsmagasinerne i kalken. Der er nemlig problemer med vandkvaliteten i det østlige Sjælland, hvor hovedparten af vandindvindingen sker i de øverste opsprækkede kalklag. I de seneste år har man derfor forsøgt at finde ældre, mere velbeskyttede, dybereliggende grundvandsressourcer i kalken. Nogle steder er det lykkedes at bore ned til dybtliggende vandførende sprækkezoner med god vandkvalitet, andre steder ikke. Årsagen til den manglende succes har enten været svigtende vandføring eller problemer med saltvand.

5 VAND & DATA NYHEDSBREV 1 JANUAR Boringerne har afsløret, at grænsen mellem fersk- og saltvand i kalken ikke ligger nær så dybt, som man skulle forvente ud fra densitetsforskellen mellem fersk- og saltvand. Den er typisk truffet 80 til 150 m under terræn. Geofysiske borehulslogs tegner et billede af, at fersk- saltvandsgrænsen kan være styret af: 1) Forekomst af lermergellag i kalken - altså en form for stratigrafisk kontrolleret grænseflade. 2) Diffusion igennem kalkmatrix, hvor kalken er begravet til en vis dybde, og hvor der af denne årsag ikke er mulighed for advektiv strømning - altså en diffusionsbetinget grænseflade. Med henblik på at opstille en regional strategi for udnyttelse af den dybere del af grundvandsressourcen i kalken forsøger projektet at besvare følgende spørgsmål: Er fersk- saltvandsgrænsen stabil ved oppumpning fra dybere dele af magasinet, eller vil der inden for en årrække forekomme forhøjede koncentrationer af salt vand i det pumpede grundvand? Hvor dybt forekommer der hydraulisk aktive sprække zoner i Skrivekridtet og Danienkalken? Forekommer der en tilstrækkelig grundvandsdannelse Well Name: Location: Muleby vandvêr k Elevation: 12.3 Reference: TerrÊ n Kote Boreprofil Gamma (meter) 0 (cps) DS MI Tekn. udbygning Induktion 0 (ms/m) 100 Temp Q=overloeb 8 (C) 12 Temp Q=17m3/t 8 (C) 12 Ledn Q=overloeb 0 (ms/m) 2 Ledn Q=17m3/t 0 (ms/m) 2 Flow Q=17m3/t 0 (%) 100 til de dybere zoner af kalkmagasinerne, og kan denne forøges ved en forøget oppumpning fra disse lag? Er den naturlige vandkvalitet acceptabel i de dybere lag, og vil en forøget oppumpning påvirke den naturlige vandkvalitet? Hvor gammelt er grundvandet i de dybere dele af magasinerne, og vil overfladenært grundvand med en uacceptabel vandkvalitet optræde i en nær fremtid? Projektet finansieres af Københavns Energi, Københavns Amt, Roskilde Amt og Frederiksborg Amt. Kontakt: Klaus Hinsby, khi@geus.dk eller Kurt Klitten, kk@geus.dk Varslingssystem for udvaskning af pesticider I 1998 blev der iværksat et program til overvågning af om godkendte pesticider ved regelret brug udvaskes til grundvandet. Overvågningen sker på 6 forsøgsmarker, som drives som almindelige landbrug med anvendelse af pesticider. Der udtages løbende prøver af jordvand og af nydannet grundvand for at følge en evt. udvaskning af pesticider. 13 af 21 analyserede stoffer er ikke blevet udvasket i overvågningsperioden. En del af de 13 stoffer har kun været inkluderet i overvågningsprogrammet i en udvaskningssæson, og det er endnu for tidligt at konkludere, om stofferne udvaskes eller ej. Seks af de udbragte pesticider udvaskes fra rodzonen, dog kun i årsmiddel koncentrationer under grænseværdien på 0.1 µg/l.to af de udbragte stoffer gav anledning til en uacceptabel udvaskning. -20 MI AS Udvaskningen af metribuzin blev undersøgt på en sandjordslokalitet ved Tylstrup i Nordjylland i forbindelse med kartoffeldyrkning.to nedbrydningsprodukter fra metribuzin (diketo-metribuzin og diketo-desaminometribuzin) blev udvasket fra rodzonen i gennemsnitskoncentrationer over 0.1 µg/l. Nedbrydningsprodukterne er relativt stabile og udvaskes mange år efter anvendelse. Tidligere behandling med metribuzin har således givet anledning til en vis grundvandsforurening på de undersøgte marker. Specielt diketo-metribuzin blev fundet i 90% af de analyserede indtag i koncentrationer på op til 0,55 µg/l. -40 NL Grafisk visning af borehulslogs på GERDA webstedet. Udvaskningen af glyphosat blev undersøgt på 3 forsøgsmarker. De tre marker repræsenterer henholdsvis to lerede jorde samt en sandet jord. På to af forsøgsmarkerne, Fårdrup på Sjælland og Jyndevad i Sønderjylland, er der efter 2 år endnu ikke set udvaskning af glyphosat eller AMPA. På den tredje forsøgsmark, Estrup nær Vejen i Jylland, har en efterårsudbringning af glyphosat givet anledning til en markant udvaskning fra rodzonen. Glyphosat blev anvendt på marken i midten af oktober 2000 efter

6 VAND AND & DATA Online & data G E U S VAND & DATA NYHEDSBREV 1 JANUAR 2003 Pesticidudvaskningen på 6 forsøgsmarker. Antallet af + eller viser antallet af udvaskningssæsoner, hvor stofferne har været analyseret og om stoffet er udvasket eller ikke fundet. høst som led i den normale dyrkningspraksis. I slutningen af oktober blev der fundet glyphosat og AMPA i drænvandet fra marken og tilstedeværelsen af stofferne kunne måles i alle prøver frem til maj 2001, hvor vandet holdt op med at løbe i drænene. Den højeste koncentration af glyphosat var 2,1 µg/l, og gennemsnitskoncentrationerne for glyphosat og AMPA var henholdsvis 0,54 µg/l og 0,17 µg/l. Læs mere om varslingssystemet på: Kontakt Jeanne Kjær, jkj@geus.dk Tylstrup Jyndevad Silstrup Estrup Fårdrup Slæggerup Jordtype Leret sand Sand Sandet ler Sandet ler Sandet ler Sandet ler Metribuzin+metabolitter Glyphosat+metabolit Ethofumesat Metamitron Flamprop-M-isopropyl Pirimicarb Propiconazole Fenpropimorph Dimethoat Metsulfuron-methyl Triazinamin-methyl (tribenuron methyl) Pendimethalin Fluazifop-P Desmedipham Phenmedipham Bromoxynil Fluroxypyr Ioxynil ETU (Mancozeb) Linuron Triasulfuron 1) ) Stammer fra tidligere anvendelse + Pesticid eller nedbrydningsprodukter udvasket fra rodzone til 1 meter under terræn i koncentrationer som gennemsnitlig overskrider 0,1 µg/l + Pesticid eller nedbrydningsprodukter udvasket fra rodzone i en eller flere udtagne vandprøver. Gennemsnitskoncentration under 0,1 µg/l. Pesticid ikke målt eller kun målt i få vandprøver i koncentrationer under 0,1 µg/l Bestilling af nyhedsbrevet Vand & Data Abonnement på Vand & Data er gratis. Du kan tilmelde dig som abonnent ved at sende os følgende oplysninger eller indtaste dem via GEUS hjemmeside Firma/organisation: Navn: Gade: Postnummer: By Send via fax eller post til nedenstående adresse Att.: Marianne Nørgaard Nielsen, Informationsafdelingen eller via til: mnn@geus.dk (GEUS) Øster Voldgade 10 DK-1350 København K Danmark Tel: Fax: e-post: geus@geus.dk hjemmeside: ISSN