Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
|
|
- Johan Christoffersen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse
2 Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget en erhvervsuddannelsesreform, som står foran implementering. Heri indgår bl.a. et karakterkrav ved optagelsen. Desuden ændres opbygningen af uddannelsen, og der bliver færre uddannelsesindgange. Dertil kommer en reform for det gymnasiale område, der er undervejs. Også her diskuteres optagelseskrav og færre studieretninger. Endelig skal nævnes Kvalitetsudvalget, der netop er kommet med forslag til reform af de videregående uddannelser, og som nu skal til politisk behandling. I Region Syddanmark er uddannelse et af de 4 regionale initiativområder i den Regionale Udviklingsplan. Den centrale placering af uddannelse skyldes bl.a., at et solidt grundlag for at sikre vækst i regionen er, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kompetencer. Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet i Region Syddanmark mhp. at kunne diskutere evt. indsatsmuligheder. Dette gøres ved bl.a. at præsentere - udviklingen i uddannelsesniveauet i Region Syddanmark sammenlignet med udviklingen i hele landet - udviklingen i de enkelte kommuner mht. uddannelsesniveau og søgning til uddannelserne - udviklingen i tilgang, bestand, frafald og afgang til/i/fra regionens uddannelsesinstitutioner Hovedindfaldsvinklen er således geografisk, dvs. hvordan har udviklingen været i kommunerne og i regionen? Men der tages også i et vist omfang udgangspunkt i regionens uddannelsesinstitutioner, hvor elever og studerende naturligvis ikke kun kommer fra Region Syddanmark, og omvendt vil nogle af regionens unge søge uddannelse på uddannelsesinstitutioner uden for regionen. Rapporten bygger primært på tilgængelig statistik fra Undervisningsministeriet/UNI-C og Danmarks Statistik. Endvidere er der også indhentet oplysningerne direkte hos uddannelsesinstitutioner. Der bliver løbende inddraget mulige forklaringer på uddannelsesforskelle, f.eks. social baggrund, tilgængelighed til uddannelsesinstitutioner og erhvervsstruktur. I sidste ende er det netop handlingsmulighederne for interessenterne på uddannelsesområdet, der er afgørende for at kunne påvirke udviklingen. Sidste samlede rapport udkom i marts I mellemtiden er der udsendt flere opdateringer af enkeltkapitler. I den foreliggende version er alle kapitler blevet opdateret, og der er suppleret med nye analyser. Men processen fortsætter kontinuert, og så snart der kommer nye data, vil der komme yderligere revisioner af de enkelte kapitler. Januar 2015 Chefanalytiker Carsten Ulstrup
3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... I Tabelfortegnelse...V Figurfortegnelse... VII Resume... XII 1. Hvorfor interessere sig for uddannelse? 1.1. Valg af uddannelse set fra den enkeltes side Virksomhedernes behov for uddannet arbejdskraft Det offentliges interesse for uddannelses- og kompetenceniveau Samfundsøkonomiske perspektiver Hvordan er udgangssituationen i Region Syddanmark, og hvad gøres der?... 7 DEL 1. Uddannelsesmuligheder og -niveau i Region Syddanmark 2. Uddannelse i Danmark og i Syddanmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Uddannelsesinstitutioner i Region Syddanmark Uddannelsesinstitutionernes beliggenhed Transporttiden til uddannelsesinstitutionerne Tilgængeligheden til uddannelsesinstitutionerne Uddannelsesniveauet 3.1. Sammenligning af regionerne, De årige i befolkningen Arbejdsstyrken (20-64 årige) Udenfor arbejdsstyrken (20-64 årige) Delkonklusion Sammenligning af kommunerne mht. uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken (20-64 årige), Ungdomsuddannelse Videregående uddannelse Erhvervskompetencegivende uddannelse Delkonklusion Udviklingen i uddannelsesniveauet, Erhvervenes uddannelsesfordeling, Mangler der veluddannede personer i arbejdsstyrken i Region Syddanmark? Har de unge (tilgangen til arbejdsmarkedet) et højere uddannelsesniveau end de ældre (afgangen fra arbejdsmarkedet)? En direkte sammenligning af uddannelsesniveauet blandt de årige og de årige En antalsmæssig sammenligning Konklusion Region Syddanmark I Strategi & Analyse
4 DEL 2. Fra grundskole til ungdomsuddannelse 4. Valg af uddannelse og de unges forudsætninger 4.1. Hvad har betydning for uddannelsesvalget? Har de unge de tilstrækkelige forudsætninger til at kunne fortsætte i en ungdomsuddannelse? De formelle faglige forudsætninger Vurderingen af uddannelsesparathed Delkonklusion Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse? 5.1. Overgangen fra 9. klasse i folkeskolen til 10. klasse I hvilket omfang fortsætter folkeskolens 9. klasseselever i 10. klasse? I hvilken grundskoletype fortsætter folkeskoleeleverne i en 10. klasse? Hvad vælger de unge ved afgangen fra folkeskolen? Uddannelsesønskerne i regionerne, Uddannelsesønskerne sammenholdt med socioøkonomiske faktorer Branche og uddannelsesniveau i kommunerne sammenholdt med de unges uddannelsesønsker Unges højest fuldførte uddannelse sammenholdt med deres forældres højest fuldførte uddannelse De frie og private grundskoler samt efterskolerne Søgningen fra grundskolen Konklusion DEL 3. Uddannelsesinstitutionerne i Syddanmark 6. Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 6.1 Søgningen til de gymnasiale uddannelser, Søgningen til de erhvervsfaglige uddannelser Søgningen til de videregående uddannelser pr. 30. juli Udviklingen i antal ansøgere Hvor kommer ansøgerne fra? Optagelsen pr. 30. juli på de videregående uddannelser, Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark 7.1. Antal elever og studerende, Optagne elever, Udviklingen i tilgangen Gymnasiefrekvenser Geografisk baggrund Elever, der fuldfører en uddannelse, Alder, studietid og spildtid Alder ved tilgangen og spildtid i det samlede forløb Alder ved gennemførelsen Studietid Sammenhængen mellem start- og slutalder samt studietid Konklusion Region Syddanmark II Strategi & Analyse
5 8. Gennemførelsesprocenter og frafald 8.1. Frafald. Dets betydning og måling Frafaldets årsager Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Frafaldets omfang Ungdomsuddannelserne De videregående uddannelser Gennemførelse og fastholdelse Hvordan får vi flere i gang med samt til at gennemføre en ungdomsuddannelse? Fastholdelse på de videregående uddannelser DEL 4: Fremtiden 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? 9.1. Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse En sammenligning af årgangene siden Overgange og gennemførelse i et og kommunalt perspektiv, 2013-årgangen Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Konklusion Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Befolkningsfremskrivning for de årige, Fremskrivning af antal ansøgere til og optagne på de almengymnasiale uddannelser på Fyn Befolkningsudviklingen samt gymnasie- og hf-frekvenserne Fremskrivninger af elev- og klassetal Fremskrivning af ansøger- og klassetal i Sydjylland Indledning Forudsætninger for fremskrivningen Trekantområdet Sydvestjylland Sønderjylland Konklusion Region Syddanmark III Strategi & Analyse
6 11. Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? De unges flytninger efter afgangen fra grundskolen Omfanget af flytninger Uddannelsesniveauet i forskellige mobilitetsgrupper Flyttetidspunkt Flyttemønsteret set i relation til forældrenes uddannelsesbaggrund Mobilitetsgruppernes tilknytning til arbejdsmarkedet samt deres indkomst Delkonklusion Mobiliteten i kommunerne og i regionerne Hvor er regionens unge 15 år efter, at de har forladt grundskolen? Er der en ændring over tid i den uddannelsesmæssige og geografiske mobilitet? Hvor længe er tilbageflytterne borte fra regionen? Hvorfor er tilflytterne kommet tilbage? Delkonklusion De unges flytninger efter afslutningen af en gymnasial uddannelse Uddannelsesniveau 9-12 år efter afslutningen af den gymnasiale uddannelse Uddannelsesforløbet Sammenhængen mellem gymnasial uddannelse, højest fuldførte uddannelse, beskæftigelse samt bopæl - årgang Delkonklusion Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Assens Kommune Faaborg-Midtfyn Kommune Kerteminde Kommune Langeland Kommune Middelfart Kommune Nordfyns Kommune Nyborg Kommune Odense Kommune Svendborg Kommune Ærø Kommune Fredericia Kommune Kolding Kommune Vejle Kommune Billund Kommune Esbjerg Kommune Fanø Kommune Varde Kommune Vejen Kommune Haderslev Kommune Sønderborg Kommune Tønder Kommune Aabenraa Kommune Litteraturliste Bilag - findes særskilt sammen med Appendix: De benyttede data Region Syddanmark IV Strategi & Analyse
7 9. Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? UNI-C har lavet fremskrivninger af uddannelsesmønstrene, således at man f.eks. ser på årgangen 2013 og beregner, hvorledes de unge går gennem uddannelsessystemet i løbet af de næste 25 år 1. Når denne model er central at beskæftige sig med, skyldes det, at de to uddannelsespolitiske målsætninger - mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse i mindst 60% skal have en videregående uddannelse i mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse i 2020 vurderes på basis af denne model. Dvs. det er den årgang, der forlader 9. klasse i 2015, der skal forventes at opnå de opstillede mål. Selvom op mod 95% ønsker at starte på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, jvf. afsnit 3.1, er det alligevel ikke alle, der gennemfører den, dvs. der er et frafald, jvf. afsnit 3.2. Grundene hertil kan være mange, f.eks. - forberedelsen af de unge i grundskolen til fortsat uddannelse har ikke været god nok - vejledningen i forbindelse med overgangen har ikke været god nok - støtten fra omgivelserne (hjemmet mv.) har ikke været god nok - (for) langt til uddannelsesstedet - uddannelsesmiljøet i ungdomsuddannelserne har ikke været godt nok - det har været for fristende at tage et job og tjene penge på kort sigt Omvendt vil nogle af dem, der ikke umiddelbart starter på en ungdomsuddannelse efter grundskolen, gøre det på et senere tidspunkt og evt. gennemføre den. Og ligeledes vil nogle af de frafaldne begynde på en (anden) uddannelse og gennemføre denne. Ved at se på en periode på op til 25 år søger profilmodellen at tage højde for disse til- og afgange. En lang tidshorisont er således nødvendig, hvis man vil se noget, der er tæt på slutresultatet for en årgang. I princippet kunne en elev, der forlader grundskolen i 2013, være færdig med en videregående uddannelse 10 år efter, men der er i gennemsnit 3½ års spildtid 2, som her er defineret som klasse (6 måneder) - dobbelt ungdomsuddannelse (3 måneder) - studieskift (5 måneder) - forsinkelse i uddannelsen (4 måneder) - uddannelsespause (24 måneder) Det betyder i praksis, at selv fra 15 til 25 år efter afgangen fra grundskolen sker der stadig ændringer i det højest fuldførte uddannelsesniveau. Eksempelvis stiger andelen med en videregående uddannelse med ca. 5 procentpoint fra 15 år til 25 år efter afgangen fra grundskolen. Ved anvendelse af modellen skal man således være særligt opmærksom på, at - modellen fremskriver en adfærd, der bygger på den nuværende adfærd - når der tales om f.eks årgangen, viser modellen hvilket uddannelsesniveau, denne årgang forventes at opnå op til 25 år efter, dvs. i fremskrivningen på kommune- og regionsniveau ikke tager højde for flytninger fra/til kommunen/regionen (se kapitel 11) 1 2 Modellen tager højde for kompetencer opnået i såvel det ordinære som det parallelle uddannelsessystem. En alternativ fremskrivning kan ses i Dansk Arbejdsgiverforening (2009). Høtbjerg Henriksen (2013). Region Syddanmark 9.1 Strategi & Analyse
8 Modellen tager således heller ikke endnu fuldt hensyn til den betydelige indsats, der nu gøres i kommunerne mhp. at få flere gennem uddannelsessystemet. Det er vigtigt her også at huske på, at fordi der stort set tages hånd om alle unge i bl.a. UU-systemet, er det ikke ensbetydende med, at de alle også får en uddannelse. Samlet set kan man dog forvente, at modellen indtil videre underestimerer uddannelsesandelene Overgange og gennemførelse i et regionalt og et landsperspektiv I dette afsnit ses først på de væsentligste træk ved den forventede uddannelsesadfærd år ud i fremtiden for de unge, der afslutter 9. klasse i 2013 i Region Syddanmark og i hele landet (I bilag 27 er vist en oversigt over alle 5 regioner) - 25 år efter afslutningen af 9. klasse for årgangene Årgang 2013, 25 år efter afslutningen af 9. klasse Iflg. fremskrivningsmodellen ventes 93,1% af årgang 2013 at have fået mindst en ungdomsuddannelse 25 år senere, jvf. fig Vi bemærker, at andelen stiger helt op til de 25 år efter. 10 år efter afgangen fra grundskolen er andelen således kun nået op på 86,8%. Udviklingen i Region Syddanmark og i hele landet er her helt den samme. Dette skal sammenholdes med målsætningen om, at andelen skal op på 95% for 2015-årgangen, som Region Syddanmark er tæt på at nå. Fig Uddannelsesudviklingen for 2013-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 5-25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Der er både i Region Syddanmark og i hele landet en forskel på andelen af piger (94,7%) og drenge (91,6%), der ventes at få mindst en ungdomsuddannelse. Pigerne er således betydeligt nærmere målsætningen end drengene. Region Syddanmark 9.2 Strategi & Analyse
9 I Region Syddanmark forventes 62,1% at opnå en videregående uddannelse 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Dermed er Region Syddanmark næsten nået op på det forventede niveau for hele landet (62,4%). Andelen er således nået over målsætningen om at mindst 60% i 2020 skal have en videregående uddannelse. Men drengene ligger meget lavere end pigerne med hhv. 55,6% og. 68,8%. Pigerne har således allerede nået målsætningen. Der er således især grund til en yderligere indsats i forhold til drengene. Det forventes, at andelen i Region Syddanmark, der får en lang videregående uddannelse (27,8%) ligger lidt under andelen i hele landet (29,3%) men over målsætningen på 25%. Igen ligger pigerne højere (29,8%) end drengene (25,8%), men begge køn ligger over målsætningen. Andelen uden en kompetencegivende uddannelse ventes i Region Syddanmark at være 6,9% - 25 år efter afslutningen af 9. klasse. Udviklingen er her helt parallel i Region Syddanmark og i hele landet (7,1%). Også her udmærker pigerne sig ved at have en lavere andel (5,3%) end drengene (8,4%). Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er ens i Region Syddanmark (85,6%) og i hele landet (85,2%), jvf. fig Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser og mellemlange videregående uddannelser, mens andelen ved de lange videregående uddannelser er lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Fig Uddannelsesandelene på de erhvervskompetencegivende uddannelser for årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. På ungdomsuddannelserne er det både på de merkantile og tekniske erhvervsfaglige uddannelser, hvor andelene er højere i Region Syddanmark end i hele landet, jvf. fig Til gengæld er der lidt færre i Region Syddanmark, der ventes at slutte med en studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse) end i hele landet, hvilket er en af grundene til den lavere andel med en lang videregående uddannelser, som typisk kræver en forudgående gymnasial uddannelse. Region Syddanmark 9.3 Strategi & Analyse
10 Fig Uddannelsesandelene på ungdomsuddannelserne for 2013-årgangen i Region Syddanmark og i hele landet, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Fig Uddannelsesandelene for hhv. piger og drenge i Region Syddanmark, årgang 2013, 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.4 Strategi & Analyse
11 Ikke alene får færre drenge end piger en uddannelse, og niveauet er lavere, men vi ser endvidere, at pigerne slutter med andre typer uddannelser end drengene, jvf. fig På de erhvervsfaglige uddannelser forventes pigerne således i langt højere grad end drengene at få en merkantil eller social- og sundheds erhvervsfaglig uddannelse, mens drengene i overordentlig høj grad dominerer de tekniske erhvervsfaglige uddannelser. Det er naturligvis helt i tråd med analysen at de unges valg af uddannelse i 9. og 10. klasse (se kapitel 5). På de videregående uddannelser ventes pigerne at dominere de lange og især de mellemlange videregående uddannelser, hvorunder de mange velfærdsuddannelser findes, mens der ventes relativt flere drenge, der får en kort videregående uddannelse. Sidstnævnte skyldes, at de korte videregående uddannelser især bygger på de tekniske og merkantile erhvervsfaglige uddannelser. Vi finder de samme resultater for hele landet En sammenligning af årgangene siden 2004 Frem til 2008 var andelen, der ventedes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse 3, let faldende, men herefter steg den fra 86% (2008) til 93% i Herefter er den ikke steget mere, jvf. fig Dette skal sammenholdes med 95%-målsætningen, som således ikke er kommet nærmere i de sidste par år.. Andelen lå i Region Syddanmark frem til 2005 over andelen i hele landet, men niveauet har herefter været det samme. Fig Udviklingen i uddannelsesandelene i Region Syddanmark og i hele landet, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. 3 I ungdomsuddannelserne skelnes i første række mellem 1) erhvervsfaglig ungdomsuddannelse, der foregår på en teknisk skole, handelsskole, erhvervsskole, social- og sundhedsskole, landbrugsskole, søfartsskole o.l. 2) studiekompetencegivende uddannelse (gymnasial uddannelse), herunder stx (studentereksamen), hf, hhx, htx o.l. Region Syddanmark 9.5 Strategi & Analyse
12 Andelen med en videregående uddannelse var 47-48% i perioden frem til 2008, hvorefter den er steget markant, og for 2011-, og 2013-årgangene ligger andelen nu over 60%. Denne andel skal sammenholdes med 60%-målsætningen. I perioden var andelen højere i hele landet end i Region Syddanmark. Andel, der ventes at få en lang videregående uddannelse har været stigende siden 2004, men især siden 2008, så målsætningen om de 25% er nu nået. Udviklingen har været parallel i Region Syddanmark og i hele landet, men med relativt færre i Region Syddanmark. Endelig har andelen uden en kompetencegivende uddannelse været svagt stigende i perioden , men har herefter været klart faldende. Udviklingen har siden 2006 været nogenlunde den samme i Region Syddanmark og i hele landet. Sammenfattende har der således været en negativ udvikling frem til 2008, men med en klar forbedring siden De to af målsætningerne er nu nået, mens 95%-målsætningen er inden for rækkevidde. Sammenligner vi piger og drenge, genfinder vi de overordnede udviklinger, men på forskelligt niveau, jvf. fig Pigerne forventes således i alle årgangene hyppigere at få mindst en ungdomsuddannelse end drengene (7 procentpoint frem til 2008, hvorefter forskellen er blevet indsnævret), hyppigere en videregående uddannelse (15-19 procentpoint, men en svagt faldende forskel i de seneste år) og en lang videregående uddannelse (3 procentpoint uden tendens til ændringer i forskellen). Sammenfattende har der i de allerseneste år således været små tegn på, at forskellene mellem pigerne og drengene er blevet mindre, men for 2013-årgangen er der igen sket en modsatrettet tendens.. Fig Uddannelsesandelene for piger og drenge i Region Syddanmark, , 25 år efter afgangen fra grundskolen. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.6 Strategi & Analyse
13 9.2. Overgange og gennemførelse i et kommunalt perspektiv, 2013-årgangen Udvalgte overgangsprocenter på kommuneniveau er vist i tabel 9.1 samt i fig Målet for den andel, der gennemfører mindst en ungdomsuddannelse er 95%. Samlet set ventes 93,1% at få mindst en ungdomsuddannelse i 2013-årgangen, og bortset fra en enkelt ligger alle kommunerne nu over 90%. I alt Heraf Erhv.fagl. udd. VU LVU Tabel 9.1. Uddannelsesprofil for kommunerne i Region Syddanmark 25 år efter afgangen (2013) fra grundskolen. Pct. Gennemført Gennemført erhv.komp. udd. uddannelse med mindst ung.udd.ko mp. Studiekomp. Udd. Uden komp. udd. Drenge og piger Assens 92,1 85,0 24,7 60,3 26,5 4,7 7,9 Faaborg-Midtfyn 92,2 85,1 25,7 59,4 28,7 5,2 7,8 Kerteminde 92,7 86,0 26,8 59,2 26,7 5,1 7,3 Langeland 89,1 82,9 32,7 50,3 16,7 5,4 10,9 Middelfart 93,9 85,3 22,2 63,1 30,0 5,6 6,1 Nordfyn 92,1 85,5 28,2 57,3 25,8 4,7 7,9 Nyborg 91,9 84,6 24,7 59,8 24,1 5,9 8,1 Odense 92,7 85,1 18,4 66,7 33,9 6,1 7,3 Svendborg 92,9 85,1 22,5 62,6 29,8 5,8 7,1 Ærø 93,1 84,7 26,1 58,6 21,4 6,5 6,9 Fredericia 93,1 84,6 23,8 60,8 27,8 6,4 6,9 Kolding 93,5 86,8 24,0 62,7 30,4 5,2 6,5 Vejle 93,9 86,5 22,4 64,2 29,6 5,9 6,1 Billund 95,7 88,1 28,9 59,1 24,8 5,7 4,3 Esbjerg 93,0 84,3 20,6 63,7 25,3 6,4 7,0 Fanø 91,9 83,6 23,7 59,8 21,9 7,1 8,1 Varde 94,7 88,2 25,3 63,0 25,3 4,4 5,3 Vejen 92,1 85,8 28,3 57,5 24,7 5,4 7,9 Haderslev 94,0 85,4 25,0 60,4 25,1 6,3 6,0 Sønderborg 93,1 85,4 22,6 62,8 25,9 6,3 6,9 Tønder 94,4 86,8 26,8 60,0 25,8 6,1 5,6 Aabenraa 92,6 85,9 27,3 58,6 24,4 5,2 7,4 Fyn 92,5 85,1 22,7 62,4 29,6 5,6 7,5 Trekantområdet 93,6 86,2 23,2 63,0 29,6 5,7 6,4 Sydvestjylland 93,5 85,9 24,1 61,8 25,1 5,7 6,5 Sønderjylland 93,4 85,8 25,1 60,7 25,3 6,0 6,6 Region Syddanmark 93,1 85,6 23,6 62,1 27,8 5,7 6,9 Nordjylland 93,0 86,6 25,9 60,7 28,9 5,1 7,0 Midtjylland 93,6 86,7 23,1 63,6 29,3 5,5 6,4 Hovedstaden 92,4 83,8 19,4 64,4 33,0 7,1 7,6 Sjælland 92,2 83,9 25,5 58,4 25,4 6,4 7,8 Hele landet 92,9 85,2 22,8 62,4 29,3 6,1 7,1 Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. I Sydjylland ligger gennemsnittet over regionsgennemsnittet, mens alle kommunerne på Fyn på nær en ligger under regionsgennemsnittet. Region Syddanmark 9.7 Strategi & Analyse
14 Målet for den andel, der gennemfører en videregående uddannelse er 60%. Alle fire områder ventes at nå denne målsætning for 2013-årgangen. Godt halvdelen af kommunerne ventes at nå denne målsætning for 2013-årgangen, heraf alle i Trekantområdet, jvf. fig. 9.7b. Regionen som helhed og de fire områder forventes at nå målsætning om, at 25% skal fuldføre en lang videregående uddannelse. Det gælder også for 15 ud af de 22 kommuner, heraf alle i Trekantområdet og hovedparten i Sønderjylland og på Fyn, jvf. fig. 9.7c. Ideelt set ville det være ønskeligt, at alle fik en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse), men regionsgennemsnittet er kun 85,6%. Restgruppen består i denne sammenhæng af personer, der - kun forventes at få en studiekompetencegivende uddannelse, dvs. personer med en gymnasial uddannelse, der ikke har ført til gennemførelse af en videregående uddannelse eller anden erhvervskompetencegivende uddannelse (5,7% i regionen og 6,1% i hele landet, men med betydelige udsving blandt de 22 syddanske kommuner, fra 4,4% i Varde Kommune til 7,1% i Fanø Kommune) - ikke forventes at få en uddannelse overhovedet (7,5% i regionen og 7,1% i hele landet) Andelen, der ikke har fået en kompetencegivende uddannelse, ligger især over regionsgennemsnittet på Fyn. Delkonklusion Der er meget stor spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster for årgangen på lang sigt. Kun Billund Kommune opfylder målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. I regionen ventes 93,1% at få mindst en ungdomsuddannelse, men det varierer fra 89,1% til 95,7%. Andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene i alle kommunerne. I ni af kommunerne ventes pigerne at nå 95%-målsætningen (94,7% i gennemsnit), mens dette ikke er tilfældet i nogen af kommunerne mht. drengene (91,6% i gennemsnit). Der er således behov for en særlig indsats over for drengene. Målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse er opfyldt (61,0% i regionen), men spændet mellem kommunerne er stort fra 50,3% til 66,7%. Der er her en meget betydelig forskel mellem piger og drenge, idet andelen af piger (68,8% i gennemsnit), der ventes at få en videregående uddannelse, i alle kommunerne ligger over drengeandelen (55,6% i gennemsnit). Kun i en enkelt kommune (Odense) ventes målsætningen nået for drengenes vedkommende (60,7%), mens pigerne i samtlige kommuner på nær én ventes at komme over 60%. Igen er der således et særligt behov for en styrket indsats over for drengene. Målsætningen om at mindst 25% skal opnå en lang videregående uddannelse ventes ligeledes opfyldt. Det gælder for 10 af de 22 kommuner. Også her ligger pigeandelen højere (29,8% i gennemsnit) end drengeandelen (25,8% i gennemsnit) i samtlige kommuner på nær én. Pigeandelen ventes over 25% i 20 af de 22 kommuner, mens det kun er i halvdelen af kommunerne mht. drengene. En mere detaljeret afbildning af profilerne på kommuneniveau kan ses i bilag 30. Her ses endvidere profilerne for hhv. drenge og piger. I opsummeringen vedr. de enkelte kommuner i kapitel 9 vil disse blive inddraget yderligere. Region Syddanmark 9.8 Strategi & Analyse
15 Fig. 9.7a. Andelen, der ventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse uden forudgående ungdomsuddannelse), Pct. Målsætning: 95%. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.9 Strategi & Analyse
16 Fig. 9.7b. Andelen, der ventes at gennemføre en videregående uddannelse, Pct. Målsætning: 60% Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.10 Strategi & Analyse
17 Fig. 9.7c. Andelen, der ventes at gennemføre en lang videregående uddannelse, Pct. Målsætning: 25% Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.11 Strategi & Analyse
18 Fig. 9.7d. Andelen, der ventes ikke at gennemføre en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Region Syddanmark 9.12 Strategi & Analyse
19 Det er karakteristisk, at forskellene i andelene, der får mindst en ungdomsuddannelse i de 4 områder, opstår allerede 5 år efter afgangen fra 9. klasse og herefter fortsætter nogenlunde uændret (i procentpoint), jvf. fig. 9.8a og bilag 28. Selvom udviklingen i hele regionen nogenlunde svarer til udviklingen i hele landet, er det ligeledes karakteristisk, at Sydjylland i hele perioden ligger højere end regionsgennemsnittet, mens Fyn ligger lavere. Fig. 9.8a. Andelen af 2013-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Fig. 9.8b. Andelen af 2013-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. Ser vi på de videregående uddannelser, opstår forskellene først senere, og de synes at blive øget lidt mellem 10 og 15 år efter afgangen fra 9. klasse, jvf. fig. 9.8b og bilag 29. Region Syddanmark 9.13 Strategi & Analyse
20 9.3. Opnår unge med dansk og udenlandsk herkomst samme uddannelsesniveau? Hensigten med afsnittet er at sammenligne det forventede uddannelsesniveau for drenge og piger med hhv. dansk og udenlandsk herkomst. Vi har tidligere set, at piger i højere grad end drenge får mindst en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse og en lang videregående uddannelse. Samtidigt får pigerne i mindre grad en erhvervsfaglig uddannelse end drengene, og færre står uden en kompetencegivende uddannelse. Sammenligner vi piger og drenge af dansk herkomst gælder ovennævnte også for denne gruppe. Ser vi dernæst på piger og drenge af fremmed herkomst er billedet lidt anderledes, jvf. fig Fig Uddannelsesandelene for piger og drenge af dansk og udenlandsk herkomst, 25 år efter afgangen fra 9. klasse, 2013-årgangen, hele landet. Pct. Kilde: Undervisningsministeriet. Databanken. For det første forventes piger og drenge med udenlandsk herkomst sjældnere at få mindst en ungdomsuddannelse. Forskellen er her især stor mellem drengene. De unge med udenlandsk herkomst er således længere fra at opnå 95%-målsætningen - især drengene. For det andet forventes piger med udenlandsk herkomst kun lidt sjældnere at få en videregående uddannelse, men også de forventes at nå 60%-målet. Drenge med udenlandsk herkomst er noget længere fra 60-målet end drenge af dansk herkomst. For det tredje forventes piger med udenlandsk herkomst relativt oftere at få en lang videregående uddannelse end piger med dansk herkomst. Det omvendte gør sig gældende for drengene, og her når drenge med udenlandsk herkomst knap 25%-målet. For det fjerde forventes flere piger og drenge med udenlandsk herkomst at stå uden en kompetencegivende uddannelse end de danske piger og drenge. Forskellen er særlig stor mellem drengene, hvor 19% af drengene med udenlandsk herkomst ventes at stå uden kompetencegivende uddannelse. Region Syddanmark 9.14 Strategi & Analyse
21 For det femte forventes flere drenge og piger af udenlandsk herkomst sjældnere en erhvervsfaglig uddannelse end de danske piger og drenge. Men hvor det blandt danskerne oftere er drengene, der ventes at få en erhvervsfaglig uddannelse er andelen blandt piger og drenge med udenlandsk herkomst stort set den samme Konklusion Set i relation til uddannelsesmålsætningerne er Region Syddanmark på vej mod målet om, at mindst 95% skal have en ungdomsuddannelse, og det er drengene, der trækker andelen ned. Målet om at mindst 60% skal have en videregående uddannelse, ventes nået for pigernes vedkommende, men langt fra for drengenes vedkommende, dvs. også her er det især drengene, der skal rettes en speciel indsats imod. Målet om at mindst 25% skal have en lang videregående uddannelse er opnået for både drenge og piger. Kun Billund Kommune opfylder målsætningen om, at mindst 95% af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. I regionen ventes 93,1% at få mindst en ungdomsuddannelse, men det varierer fra 89,1% til 95,7%. Andelen klart højere blandt pigerne end blandt drengene i alle kommunerne. I ni af kommunerne ventes pigerne at nå 95%-målsætningen (94,7% i gennemsnit), mens dette ikke er tilfældet i nogen af kommunerne mht. drengene (91,6% i gennemsnit). Der er således behov for en særlig indsats over for drengene. Målsætningen om, at mindst 60% af en årgang skal have en videregående uddannelse er opfyldt (61,0% i regionen), men spændet mellem kommunerne er stort fra 50,3% til 66,7%. Der er her en meget betydelig forskel mellem piger og drenge, idet andelen af piger (68,8% i gennemsnit), der ventes at få en videregående uddannelse, i alle kommunerne ligger over drengeandelen (55,6% i gennemsnit). Kun i en enkelt kommune (Odense) ventes målsætningen nået for drengenes vedkommende (60,7%), mens pigerne i samtlige kommuner på nær én ventes at komme over 60%. Igen er der således et særligt behov for en styrket indsats over for drengene. Målsætningen om at mindst 25% skal opnå en langvideregående uddannelse ventes ligeledes opfyldt. Det gælder for 10 af de 22 kommuner. Også her ligger pigeandelen højere (29,8% i gennemsnit) end drengeandelen (25,8% i gennemsnit) i samtlige kommuner på nær én. Pigeandelen ventes over 25% i 20 af de 22 kommuner, mens drengeandelen kun ventes over 25% i halvdelen af kommunerne. Den store spredning mellem kommunerne i det forventede uddannelsesmønster på lang sigt opstår allerede på et tidligt tidspunkt efter afgangen fra grundskolen og forbliver derefter stort set uændret. Der kræves derfor en tidlig indsats fra kommunernes side for ikke at komme bagud lige fra starten. Andelen, der får en erhvervskompetencegivende uddannelse (erhvervsfaglig uddannelse eller videregående uddannelse) er en smule højere i Region Syddanmark end i hele landet. Det skyldes højere andele både mht. erhvervsfaglige uddannelser, korte videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser. Ved de lange videregående uddannelser er andelen imidlertid lavere i Region Syddanmark end i hele landet. Dette mønster skyldes et andet valg af ungdomsuddannelse i Region Syddanmark end i hele landet, idet relativt færre i Region Syddanmark end i hele landet vælger en gymnasial ungdomsuddannelse og relativt flere en erhvervsfaglig ungdomsuddannelse. Det er endvidere et særligt problem, at drengene i meget høj grad ikke ventes at få en kompetencegivende uddannelse, herunder en videregående uddannelse. Region Syddanmark 9.15 Strategi & Analyse
22 Bilag 27. Regionale og landsuddannelsesprofiler, 2013 En figur viser, hvordan de unge, der er gået ud af 9. klasse i 2013 forventes at bevæge sig gennem uddannelsessystemet i de efterfølgende 25 år. Modellen tager således højde for f.eks. de evt. uddannelsesskift, der sker undervejs. Der vises figurer for - geografiske områder - 5 regioner i hele landet - Danmark - køn - drenge og piger - i alt Eksempel på læsning af figuren vedr. Region Syddanmark: 100% forlader grundskolen. Heraf fortsætter - 65,9% (inden for 25 år efter afgangen fra grundskolen) i en gymnasial uddannelse (evt. via 10. klasse) - 30,7% i en erhvervsfaglig uddannelse (evt. via 10. klasse) - 2,3% i en uddannelse for Unge med Særlige Behov (USB) - 1,1% ikke, og de kommer aldrig i gang med en ungdomsuddannelse Ikke alle gennemfører en ungdomsuddannelse og der er en del skift mellem de erhvervsfaglige og gymnasiale uddannelser. I alt ventes 89,3% at få en ungdomsuddannelse (inden for 25 år), heraf - 32,5% (mindst) en erhvervsfaglig uddannelse - 66,8% (mindst) en gymnasial uddannelse - 11,7% både-og 1,8% STU Efter ungdomsuddannelsen afslutter en del deres uddannelsesforløb. 69,8% går i gang med en videregående uddannelse. Heraf er 4,2% unge, der ganske vist ikke får en ungdomsuddannelse, men de kan gå i gang med en videregående uddannelse efter f.eks. at have taget nogle enkeltfag på hf. Der er således 93,1%, der får mindst en ungdomsuddannelse, hvilket kan holdes op målsætningen om mindst 95%. Slutresultatet er, at efter 25 år står - 6,9% helt uden en færdiggjort uddannelse efter grundskolen - 5,7% har en studiekompetencegivende uddannelse, f.eks. studentereksamen, der ikke er fulgt op af yderligere uddannelse - 85,6% får en erhvervskompetencegivende uddannelse, heraf - 23,6% en erhvervsfaglig uddannelse - 62,1% en videregående uddannelse, hvor målsætningen er 50%, heraf - 27,8% med en lang videregående uddannelse, hvor målsætningen er 25% - 1,8% med en særligt tilrettelagt uddannelse Kilde: Region Syddanmark 9.16 Strategi & Analyse
23 Hele landet Region Syddanmark Region Syddanmark 9.17 Strategi & Analyse
24 Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark 9.18 Strategi & Analyse
25 Region Midtjylland Region Nordjylland Region Syddanmark 9.19 Strategi & Analyse
26 Hele landet, drenge Hele landet, piger Region Syddanmark 9.20 Strategi & Analyse
27 Region Syddanmark, drenge Region Syddanmark, piger Region Syddanmark 9.21 Strategi & Analyse
28 Bilag 28. Andelen af 2013-årgangen, der ventes at have taget mindst en ungdomsuddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 5 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 15 år efter 9. klasse 20 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Drenge Assens 66,1% 84,3% 88,9% 90,7% 91,5% Faaborg-Midtfyn 63,8% 82,4% 88,2% 90,1% 91,0% Kerteminde 60,9% 81,1% 86,7% 89,1% 90,4% Langeland 56,4% 75,8% 81,2% 83,2% 84,7% Middelfart 70,7% 86,0% 90,7% 92,3% 93,1% Nordfyn 64,8% 83,9% 88,3% 90,1% 90,8% Nyborg 64,6% 83,1% 87,3% 89,1% 89,9% Odense 66,2% 82,6% 87,8% 89,9% 90,9% Svendborg 66,5% 83,2% 88,4% 90,5% 91,4% Ærø 61,8% 83,2% 87,9% 89,4% 90,3% Fredericia 66,1% 83,6% 88,9% 90,8% 91,5% Kolding 70,6% 86,0% 89,8% 91,2% 91,9% Vejle 70,2% 86,1% 89,9% 91,5% 92,4% Billund 72,5% 89,0% 92,8% 93,9% 94,5% Esbjerg 68,4% 84,0% 88,7% 90,7% 91,5% Fanø 62,7% 83,4% 88,0% 89,6% 90,4% Varde 73,1% 88,8% 91,7% 92,8% 93,4% Vejen 65,9% 83,0% 86,9% 88,4% 89,6% Haderslev 68,2% 85,4% 90,2% 91,8% 92,5% Sønderborg 68,7% 84,8% 89,2% 90,9% 91,7% Tønder 70,2% 87,4% 91,2% 92,6% 93,5% Aabenraa 69,4% 85,9% 89,7% 91,0% 91,7% Fyn 65,6% 83,0% 88,1% 90,0% 91,0% Trekantområdet 69,5% 85,6% 89,7% 91,2% 92,0% Sydvestjylland 69,4% 85,5% 89,5% 91,1% 91,9% Sønderjylland 69,0% 85,7% 89,9% 91,4% 92,2% Syddanmark 67,9% 84,6% 89,1% 90,8% 91,6% Hele landet 67,6% 83,8% 88,3% 90,1% 91,0% Piger Assens 73,1% 86,7% 90,3% 91,8% 92,8% Faaborg-Midtfyn 72,7% 86,3% 90,9% 92,5% 93,4% Kerteminde 73,1% 88,6% 92,4% 93,8% 95,0% Langeland 73,3% 88,6% 92,5% 93,8% 94,6% Middelfart 77,7% 89,5% 93,0% 94,2% 94,8% Nordfyn 70,8% 86,8% 91,2% 92,8% 93,7% Nyborg 75,7% 88,5% 92,0% 93,4% 94,1% Odense 76,9% 89,3% 92,5% 93,7% 94,5% Svendborg 73,6% 87,4% 91,7% 93,4% 94,5% Ærø 78,8% 91,8% 95,0% 96,0% 96,6% Fredericia 76,9% 88,5% 92,2% 93,9% 94,8% Kolding 76,5% 89,6% 93,2% 94,4% 95,3% Vejle 78,0% 90,2% 93,6% 94,8% 95,5% Billund 80,3% 92,2% 95,0% 96,1% 96,9% Esbjerg 76,5% 88,5% 92,0% 93,4% 94,4% Fanø 78,0% 90,4% 93,4% 94,6% 95,1% Varde 80,0% 91,4% 94,5% 95,5% 96,0% Vejen 78,0% 89,6% 92,8% 94,0% 94,8% Haderslev 80,1% 90,9% 93,9% 95,0% 95,7% Sønderborg 75,5% 88,1% 91,9% 93,6% 94,6% Tønder 77,9% 90,3% 93,5% 94,5% 95,3% Aabenraa 73,7% 87,9% 91,6% 92,8% 93,6% Fyn 75,0% 88,3% 91,9% 93,3% 94,2% Trekantområdet 77,3% 89,7% 93,2% 94,5% 95,3% Sydvestjylland 78,0% 89,8% 93,1% 94,3% 95,1% Sønderjylland 76,6% 89,1% 92,6% 93,9% 94,7% Syddanmark 76,4% 89,0% 92,6% 93,9% 94,7% Hele landet 76,7% 89,1% 92,7% 94,1% 94,8% Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer. Region Syddanmark 9.22 Strategi & Analyse
29 Bilag 29. Andelen af 2013-årgangen, der ventes at have taget en videregående uddannelse 5-25 år efter afgangen fra 9. klasse. Pct. 5 år efter 9. klasse 10 år efter 9. klasse 15 år efter 9. klasse 20 år efter 9. klasse 25 år efter 9. klasse Drenge Assens 3,8% 37,2% 48,1% 52,8% 55,1% Faaborg-Midtfyn 3,2% 33,5% 44,5% 49,3% 51,7% Kerteminde 3,5% 33,3% 43,9% 49,2% 51,4% Langeland 3,7% 28,5% 37,1% 41,2% 43,3% Middelfart 3,7% 38,1% 50,6% 55,2% 57,6% Nordfyn 3,3% 34,3% 46,4% 51,6% 54,3% Nyborg 3,0% 34,2% 44,7% 48,9% 51,1% Odense 3,9% 39,8% 52,3% 57,9% 60,7% Svendborg 3,3% 36,0% 48,6% 54,0% 56,7% Ærø 2,8% 28,7% 40,4% 46,4% 49,8% Fredericia 3,5% 35,0% 46,4% 51,6% 54,2% Kolding 3,4% 40,9% 51,4% 55,6% 57,8% Vejle 3,1% 39,2% 50,9% 55,3% 57,8% Billund 2,7% 32,1% 45,2% 50,2% 52,4% Esbjerg 3,9% 37,1% 49,0% 54,3% 57,2% Fanø 3,2% 34,7% 48,9% 54,8% 58,1% Varde 4,4% 38,2% 48,2% 52,7% 54,6% Vejen 3,0% 30,5% 40,5% 45,1% 47,3% Haderslev 2,9% 36,3% 47,2% 51,6% 53,9% Sønderborg 3,6% 35,9% 49,0% 54,6% 57,4% Tønder 3,4% 36,5% 46,7% 51,1% 53,2% Aabenraa 3,5% 35,8% 46,3% 50,7% 52,5% Fyn 3,6% 36,7% 48,6% 53,7% 56,2% Trekantområdet 3,3% 39,0% 50,2% 54,7% 57,1% Sydvestjylland 3,7% 35,5% 46,7% 51,6% 54,1% Sønderjylland 3,4% 36,1% 47,5% 52,3% 54,6% Syddanmark 3,5% 36,8% 48,3% 53,2% 55,6% Hele landet 3,2% 36,7% 48,5% 53,2% 55,6% Piger Assens 3,9% 47,8% 59,5% 63,4% 65,6% Faaborg-Midtfyn 3,2% 48,2% 60,7% 65,4% 67,4% Kerteminde 4,3% 47,1% 60,0% 64,6% 67,0% Langeland 3,9% 40,7% 51,9% 56,7% 59,1% Middelfart 5,5% 52,0% 63,1% 67,0% 69,0% Nordfyn 3,1% 42,0% 53,9% 58,4% 60,9% Nyborg 4,1% 50,3% 63,0% 67,3% 69,7% Odense 4,3% 51,6% 65,7% 70,6% 72,9% Svendborg 2,3% 46,8% 61,2% 65,9% 68,5% Ærø 3,4% 48,5% 62,9% 67,1% 69,3% Fredericia 4,0% 48,2% 59,8% 64,7% 67,6% Kolding 3,8% 48,6% 61,4% 65,7% 68,1% Vejle 2,6% 51,6% 64,7% 68,9% 71,1% Billund 3,3% 50,4% 61,2% 64,4% 66,1% Esbjerg 3,5% 51,1% 63,5% 67,8% 69,9% Fanø 3,6% 44,8% 56,8% 61,1% 63,3% Varde 3,7% 53,2% 65,9% 69,8% 71,9% Vejen 3,3% 51,9% 62,7% 66,4% 68,3% Haderslev 3,2% 47,0% 60,6% 65,1% 67,6% Sønderborg 3,4% 48,3% 61,1% 65,7% 68,4% Tønder 2,7% 46,8% 59,8% 64,5% 66,8% Aabenraa 3,4% 47,7% 59,0% 63,0% 65,2% Fyn 3,9% 49,1% 62,1% 66,7% 69,0% Trekantområdet 3,3% 49,9% 62,5% 67,0% 69,3% Sydvestjylland 3,5% 51,6% 63,6% 67,5% 69,6% Sønderjylland 3,2% 47,6% 60,2% 64,7% 67,1% Syddanmark 3,6% 49,5% 62,1% 66,5% 68,8% Hele landet 3,7% 50,0% 62,7% 67,1% 69,4% Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer. Region Syddanmark 9.23 Strategi & Analyse
30 Bilag 30. Andelen, der 25 år efter afgangen fra 9. klasse ventes ikke at have taget en kompetencegivende uddannelse, at have taget en lang videregående uddannelse, en videregående uddannelse og mindst en ungdomsuddannelse. Årgang 2005, 2007, 2009, 2011, Pct. Assens Nordfyn Faaborg-Midtfyn Nyborg Kerteminde Odense Langeland Svendborg Middelfart Ærø Region Syddanmark 9.24 Strategi & Analyse
31 Bilag 30 fortsat Fredericia Vejle Kolding Billund Varde Esbjerg Vejen Fanø Region Syddanmark 9.25 Strategi & Analyse
32 Bilag 30 fortsat Haderslev Tønder Sønderborg Aabenraa Kilde: Undervisningsministeriet. Profilfigurer Region Syddanmark 9.26 Strategi & Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 9: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger blive nået? Regional udvikling Strategi og Analyse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 12: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 5: Uddannelsesprofiler. Når regionen og kommunerne de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger i 2015? Chefanalytiker Carsten
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 213 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.6 Fremskrivning af ansøger- og klassetal i
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Kapitel 7: Uddannelsesprofiler - Vil de overordnede uddannelsespolitiske målsætninger være opnået i kommunerne og regionen i 2015/2020?
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 3: Uddannelsesniveauet Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 9: Uddannelsessituationen i kommunerne - en sammenfatning Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 2: Uddannelse i Danmark Regional udvikling Strategi og Analyse Region Syddanmark Strategi & Analyse Indledning Uddannelse er
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er blevet vedtaget
Læs mereBilag til. Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden mange uddannelsespolitiske vinde i Danmark. Der er
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 10: Fremskrivning af antal unge samt antal ansøgere og klassetal ved de almengymnasiale uddannelser i Syddanmark Regional udvikling
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereSøgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark
Region Syddanmark Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 27. juli 2007 Carsten Ulstrup Søgningen til ungdomsuddannelserne siden 1999 fra folkeskolerne i kommunerne i Region Syddanmark 1. Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke?
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 11: Får kommunerne glæde af deres unge - og hvorfor ikke? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Der blæser for tiden
Læs mereUddannelsesniveauet, 2006, i de 5 regioner samt kommunerne i Region Syddanmark
Uddannelse & Strukturfonde Uddannelsesgruppen 22. august 27 Carsten Ulstrup Uddannelsesniveauet, 26, i de 5 regioner samt kommunerne i Hensigten i dette notat er på et overordnet niveau at lave en kort
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Sammenfatning Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er en væsentlig parameter for vækst
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 6: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Afsnit 6.5 Fremskrivning af antal ansøgere til og
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 5: Søgningen til uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2015 Kapitel 7: Elever og studerende på uddannelsesinstitutionerne i Region Syddanmark Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner?
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Kapitel 4: Hvad søger de unge fra 9. og 10. klasse - fordelt på kommuner? Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler, 2013 Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale Udviklingsplan.
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse
Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Chefanalytiker Carsten Ulstrup Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereProfilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse
Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereHvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?
Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019? Målsætninger for unges uddannelse har været et politisk omdrejningspunkt i mange år ambitionen er, at alle unge i Danmark
Læs mereNotat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse Assens Kommune
FTU 2019 Assens Kommune Notat: Elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2019 - Assens Kommune Det politiske mål er, at alle unge i Danmark skal have en ungdomsuddannelse eller have tilknytning til arbejdsmarkedet.
Læs mereNotat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen Notat om elevers tilmelding til ungdomsuddannelse 2018 Assens Kommune Ledelsessekretariatet BSF Politik og Strategi BSF Der er fremgang på det danske arbejdsmarked,
Læs mereNiende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2014
Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og tiende klasse 14 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og tiende klasse, som eleverne i niende og tiende klasse har
Læs mereSyddanmarks unge. Hjerner tur/retur. på kanten af fremtiden. NO.07 baggrund og analyse
Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.07 baggrund og analyse Hjerner tur/retur I Syddanmark ser det ikke for godt ud med at lokke folk hjem igen.
Læs mere2. Uddannelse i Danmark
2. Uddannelse i Danmark 2.1. Uddannelsessystemet i Danmark Danmark har et parallelt uddannelsessystem, jvf. fig. 2.1 1 : - det ordinære uddannelsessystem - voksen- og efteruddannelsessystemet Disse vil
Læs mereProfilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet
Læs mereProfilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser
Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereTilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017
Tilgang til ungdomsuddannelserne fra 9. og 10. klasse 2017 Ministeriet har offentliggjort søgetallene fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelserne. Ministeriet offentliggør ikke søgetallene til den enkelte
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018 I 8. klasse vurderes eleverne for første gang i deres skoletid, om de er parate i forhold til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Vurderingen
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereProfilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse
Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereFrafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),
Læs mereUddannelsesudvalget UDU alm. del Bilag 39 Offentligt. Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1
Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 39 Offentligt Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner
Læs mereProfilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereAlle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i hvordan går det?
Alle 25-årige skal have gennemført en uddannelse, være i uddannelse eller være i beskæftigelse i 2030 - hvordan går det? Med aftalen i efteråret 2017 om den forberedende grunduddannelse blev der formuleret
Læs mereKvartalsstatistik for 2. kvartal Kvartalsstatistik. 1. Baggrund 2. Status årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne
Kvartalsstatistik 1. Baggrund 2. Status 15-24 årige 3. Tema Gennemførelse på ungdomsuddannelserne 1 Baggrund: Som et led i opfølgningen på ungepakkerne og Rebild Kommunes tidlige og intensive indsats for
Læs mereProfilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2011 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2011 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereProfilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er
Læs mereAnalyse 21. marts 2014
21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.
Læs mereProfilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2015 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en 9. klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år 1. I dette notat
Læs mere9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereeffektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse
uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne
Læs mereUddannelser i verdensklasse. Uddannelsesbarometer REGION SYDDANMARK
Uddannelser i verdensklasse Uddannelsesbarometer 2015 REGION SYDDANMARK Uddannelsesbarometeret 2015 Uddannelsesniveauet i Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden vil have en region
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereAndel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17
Inklusionsgrad Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17 Dette notat giver overblik over andelen af elever i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad. 95,2 procent
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereUddannelsesparate Unge
Uddannelsesparate Unge Onsdag den 13. november 213 Hotel Australia Dagens program 9.3. Velkommen v/ kontorchef Peter Graversen, Beskæftigelsesregion Syddanmark. 11.15 Kontanthjælpsreform med fokus på de
Læs merePressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år
30. august 2007 Pressemeddelelse: Ledigheden i Syddanmark er faldet med 1/3 på et år De netop offentliggjorte ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at ledigheden i Syddanmark i juli måned 2007 var
Læs mereEKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV
Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ
Læs mereBilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau
Bilag til Profilmodel 2011 på kommuneniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette bilag indeholder én tabel. Tabel 1 viser andelen af ungdomsårgang 2011, der forventes at opnå en ungdoms, mindst en ungdoms
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereAfslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen
Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk
Læs mereBilag til dagsordenspunkt Optagelse på ungdomsuddannelse i Syddanmark 2019
Bilag til dagsordenspunkt Optagelse på ungdomsuddannelse i Syddanmark 2019 Område: Regional Udvikling Afdeling: Uddannelse og Mobilitet Journal nr.: 19/38896 Dato: 3. oktober 2019 E-mail: bhe@rsyd.dk Telefon:
Læs mereØkonomisk Råd. Fremskrivning af uddannelsesniveauet
Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Fremskrivning af uddannelsesniveauet Teknisk baggrundsnotat 2016-2 1. Indledning Der er i de sidste ti år sket en beskeden fremgang i befolkningens
Læs mereFolkeskoleelever fra Frederiksberg
Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2011 Aksel Thomsen August 2014 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER FRA FREDERIKSBERG Danmarks Statistik
Læs mereProfilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2014 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. I dette
Læs mereProfilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet
Læs mereBefolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave
Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,
Læs mereUddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler
Bilag til Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Uddannelse er et af de 4 regionale initiativområder i Regionsrådets Regionale
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereTAL TEMA SYDDANMARK I. Haderslev, Kolding og Vejen. Globalisering BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK
SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Globalisering, og, og kommuner rammes af globaliseringen og den generelle lavkonjunktur i form af udflytning af arbejdspladser. Nye job kræver
Læs mereNotat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal
Notat om uddannelsesinstitutioner med faldende elevantal Indledning Foranlediget af lukningen af Skårup Seminarium har Regionsrådet ønsket at få en beskrivelse af ansøgnings- og optagelsesmønsteret til
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mere9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger.
9 procent af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2016 ville ikke kunne opfylde de nye adgangsforudsætninger. Samlet ville 9 procent af de elever, som tilgik en gymnasial uddannelse i 2016, ikke kunne
Læs mereKontur. Esbjerg Kommune Region Syddanmark Strategi og analyse. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark
Kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Esbjerg Kommune 2008 1 Region Syddanmark Strategi og analyse Forord I arbejdet med Den Regionale Udviklingsplan og visionen om Det gode liv har
Læs mereUddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere
Notat Nærværende notat besvarer Udvalget for Arbejdsmarked og Integrations forespørgsel omhandlende en nærmere afdækning af de 18-29-årige uddannelseshjælpsmodtagere, herunder dels effekten af jobcentrets
Læs mereNæsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende
Næsten 2 ud af 10 opnår ikke en erhvervskompetencegivende Hvordan vil en 9. klasse-årgang uddanne sig de næste 25 år? Undervisningsministeriets profilmodel fremskriver, hvordan de elever, som afsluttede
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereTabel 1: Sidste års mål for FVU indsatsen og sidste års faktiske aktivitetsniveau i alt, målt som antal FVU-kursister.
FVU-plan På baggrund af Region Syddanmarks oplæg til indhold og form til FVU-planerne, og den efterfølgende drøftelse heraf med voksenuddannelsescentrene og deres uddannelsesudvalg den 27. november 2007,
Læs mereRekordlav andel af de unge går den faglærte vej
Rekordlav andel af de unge går den faglærte vej De seneste tal fra Undervisningsministeriet viser, at ca. 84 procent af de unge forventes at have gennemført mindst en ungdomsuddannelse 8 år efter 9. klasse.
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereUddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.
Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man
Læs mereUddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017
Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2017 Resumé Fordelingen af uddannelsesparate versus ikke-uddannelsesparate elever er i 2017 meget lig de foregående to år. Samlet set er 28 procent af de elever,
Læs mereUDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE
Uddannelser i verdensklasse UDDANNELSES- BAROMETER 2014 SYDDANSK UDDANNELSES- AFTALE Side 2 Uddannelsesbarometeret Uddannelsesniveauet i Region Syddanmark skal styrkes. Det er nødvendigt, hvis vi i fremtiden
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereProfilmodel 2012 Højeste fuldførte uddannelse
Profilmodel 12 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 12 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af
Læs mereSommerens gymnasiale studenter 2013
Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken
Læs mere