Målsætning, metoder og læseplan for undervisning i guitar.
|
|
- Thorvald Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Målsætning, metoder og læseplan for undervisning i guitar. Flemming Weisdorff Undervisningens målsætning kan anskues på to niveauer. Først og overordnet findes musikskolens målsætning, der generelt kan udtrykkes som, i tilbudsform, at få så mange børn og unge som muligt interesseret i musik, og i forhold til deres indsats og formåen at spille så godt og meget som muligt. De mere specifikke guitar-faglige mål kan opdeles i de rent målbare og de mere abstrakte resultater. Forholdet mellem disse to sider afhænger af den enkelte elev. Eleverne indføres i guitarspil via klassisk teknik, spillestilling mm., i en sådan grad, at eleven fremover vil kunne bruge det til andet end blot at spille til amatørbrug, uden at dette dog behøver at være det egentlige mål. En stor del af undervisnings-repertoiret består af traditionelle klassiske komponister som f.eks. Sor, Aguado, Carulli, Giuliani, Tarrega m.fl. De danner et godt grundlag for både teknisk og musikalsk at arbejde med andre sider af guitaren. Disse andre sider skal også præsenteres for eleverne nyere komponeret musik, både gennem de forholdsvis få komponister, der har skrevet musikskoletilgængelige værker samt sammenspil på transskriptioner af sværere musik. Eleverne stifter bekendtskab med både folkemusik, jazz, blues, barokmusik, lut- og vihuelamusik samt transskriberet ikke-guitar musik. Også den specielle flamencoguitar-teknik præsenteres i en kort introduktion. Det er vigtigt, at eleverne får præsenteret stilarter, som de ikke normalt selv beskæftiger sig med. Samtidigt gives eleven en musikhistorisk og stilmæssig fornemmelse af musikken, både ved hjælp af musikeksempler og samtale. Det bliver mere spændende at beskæftige sig med musikken, når man forstår dens indplacering historisk og geografisk. Målet er at eleven får kendskab til musikhistorie, kompositionsformer, stilarter, komponister mm. Disse områder hører blandt de mere abstrakte, hvor effekten af undervisningen kun til en vis grad kan bedømmes. Ud fra både den "musikopdragende" og den rent guitartekniske progression, har jeg opbygget mit eget undervisningsmateriale (guitarskole) i form af 3 bøger. De teknisk betonede resultater er mere målbare. 1
2 Starten: Eleverne kan starte med på 2. klassetrin. Her stifter de bekendtskab med selve musikundervisningsformen: Det at øve, blive rettet, dirigeret, vente mm. De får motorisk og rytmisk træning. Guitaren spilles i klassisk stilling med brug af fodskammel. De første småstykker læres udenad ved visning: Se på mig og prøv selv. Lidt henne i forløbet introduceres nodesystemet via min Bog 1. Flemmings Guitarbog 1 består i sologuitarafdelingen kun af enstemmig musik, så beherskelsen af rytme, periodefornemmelse, frasering, anslag, håndstilling samt læsesikkerheden kan styrkes gennem dette, hvorefter det flerstemmige solospil i højere grad vil blive forstået som flere stemmer end blot blokke af toner. Igennem hele bog 1 forberedes flerstemmigheden også ved sammenspil, hvis der er mulighed for dette. Der lægges megen vægt på disse områder i begyndelsen, og de skal gerne kunne beherskes efter ca. 1-2 år, hvorefter eleven begynder på bog 2. Flemmings Guitarbog 2 bør i almindelighed vare ca. 2-3 år, og herefter skal eleven være bekendt med positionsspil (og -skift), forskellige tonearters fingersætning (op til 4# og 1b ), skiftende taktarter, flagolet-toner, legatobuer, arpeggio, pausedæmpning samt brug af blandet anslag. Rækkefølgen fremgår af bog 2. Sideløbende med denne bog, alt efter alderstrinnet, begynder eleven at spille becifringsspil. Da akkordspil nu også er blevet brugt i musikstykker i bog 2, men skrevet i noder (f.eks. bog 2 side 15) bliver det nu også lettere at spille becifringer, og de mest almindelige "spanske greb" bør kunne beherskes ved udløbet af bog 2, hvor også stemning af guitaren bliver prøvet. Flemmings Guitarbog 3 varer normalt 2-5 år afhængigt af eleven, som herefter skal kunne spille i både # - og b - tonearter, beherske forskellige stilarter, kende til brug af triller mm., kunstflagoletter, nedstemt 6.streng og 3.streng, fremgående af min bog 3. Eleven bør på dette stadie også kunne spille barrégrebs-becifringer. For alle bøgernes vedkommende gælder det, at stykkerne kan blive suppleret eller ombyttet med melodier af tilsvarende teknik, men måske af anden grund mere ønsket af eleven i gældende øjeblik (TV-tema, julemelodi, kendt popmelodi el. andet). Flemmings Guitarbog 4 kan betragtes som et supplement eller en udvidelse af Guitarbog 3. Hvor eleven i bog 3 blev præsenteret et bredt udvalg af forskellige komponister, 2
3 teknikker, stilarter og tidsaldre, kan man her i bog 4 gå mere i dybden med forskellige udvalgte emner. I bog 3 stiftede man bekendtskab med baroktidens guitarlitteratur præsenteret gennem komponister som Gaspar Sanz og Robert de Visée. Herigennem kom man i kontakt med den helt specielle og smukke klang netop denne spændende guitarmusik er i besiddelse af. Den megen udsmykning, som er karakteristisk for denne epoke, berørtes ganske let i de udvalgte stykker musik. I bog 4 er et helt afsnit helliget netop denne store guitarepoke, og man dykker ned i de mange forskellige typer af forsiringer, samt de forskelle, de enkelt komponister byder på. Man ser nærmere på selve tidens guitarstemning og bestrengning, og kommer derved ind på de problemer, som transskriptioner af denne musik frembyder. Der stiftes bekendtskab med både italiensk og fransk tabulatur, og både den italienske og franske barok-spillestil forklares. Et andet afsnit handler om en af musikhistoriens mest benyttede kompositionsformer - Variationsrækken. Her eksemplificeret gennem et lille udvalg af forskellige guitarkomponisters bud på den gamle, velkendte melodi Folias de Espana som komponister inden for alle instrumenter og i alle tidsperioder har prøvet kræfter med. Derudover er der flere stykker af tidligere præsenterede og kendte guitarkomponister. I bog 3 var der flere mindre stykker af guitarens mestre som f.eks. Sor, Carulli og Giuliani. Her i bog 4 kan man prøve at spille et helt værk i flere satser. En smuk Sonatine af Giuliani og en Sonate af Carulli er fine eksempler på disse typiske klassiske instrumentale kompositionsformer. Stykker med omstemte strenge er altid lidt teknisk kompliceret, og i bogen er der flere eksempler på dette. Et par dramatiske og romantiske guitarværker af Legnani og Viñas er der også blevet plads til, og fra den latinamerikanske verden er der karakteristiske stykker af Villa-Lobos, Antonio Lauro og Leo Brouwer. Specielle guitarområder: Barokguitar. Hvis interessen er til sted, eller er blevet vakt gennem barokstykker fra bog 3, kan eleven fordybe sig mere i barokguitarens specielle konstruktion, stemning og spillestil. Da musik for den 5-strengede barokguitar ikke altid kan spilles direkte på en moderne guitar, medfører det også indblik i læsning af barok-tabulatur, forståelse af 3
4 forskellene mellem fransk, spansk og tysk stil samt de forskellige komponisters notation af ornamentik med særlig fokus på Robert de Viseé og Gaspar Sanz. De særlige barokeffekter som triller, forslag, mordenter samt campanella uddybes. Sideløbende kan man kigge nærmere både på lut-litteraturen samt 1500-tallets spanske vihuelakomponister. Flamenco På et tidspunkt i den almindelige undervisning bliver eleven præsenteret for nogle af flamencoguitarens særlige elementer. Skulle lysten til at lære mere om dette være der, kan der undervises helt i dette. Det betyder en stor omstilling, da både spilleteknikken, spillestillingen og instrumentet adskiller sig væsentligt fra den spanske/klassiske guitar. Og ønsker eleven at fortsætte, er det nødvendigt at anskaffe en egentlig flamencoguitar. Med undtagelse af nogle få rytmeeksempler og akkordtabeller i starten, foregår undervisningen helt uden noder eller andre skriftlige hjælpemidler. Der undervises udelukkende i ren mesterlære-form. Læreren viser hvad der skal gøres, og eleven efterligner og øver hjemme. På denne måde indlæres de første rasguado-figurer, og man vil typisk kunne starte med at prøve nogle enkelte ritmos fra stilarten Tangos. Senere kommer stilarter som Bulerias, Alegrias, Tientos, Soleares, Tarantas, Siguiriyas og Sevillanas til. Teknisk bliver eleven gradvist indført i Picado, Alza Pua, Arpeggio, Golpe samt forskellige Rasguados og Falsetas. Der bruges gerne bånd- eller andre musikoptagere i undervisningen til støtte for hukommelsen, som i øvrigt gradvist trænes op. Ved hjælp af videooptagelser og CD-plader får eleven kendskab til flamencoens specielle univers. Da flamenco grundliggende består af tre ligeværdige elementer: Sang, dans og guitar, er det et krav, at eleven kigger/lytter/spiller med til et eller flere af danseholdene. Dette, for bedre at forstå guitarens rolle. Hørelære og musikteori. Man kan sige, at den første undervisning eleverne modtager, udgør en begyndende hørelære. Der læres læsning af rytmer med 1/1-1/2-1/4- og 1/8-noder. I selve guitarspillet koncentreres opmærksomheden på spillet, teknikken, metrikken og periodefornemmelsen, og teorien begrænses til det behov, der er, for at kunne spille melodierne. Vanskelige rytmer indlæres evt. ved hjælp af remser eller i forvejen kendte melodier. Eleven kan så ved slutningen af bog 1 læse (genkende) mange forskellige rytmemønstre. Hvornår jeg begynder at tale om egentlig teori, er naturligvis afhængigt af deres elevernes og 4
5 modenhed. Når jeg skønner det muligt og naturligt, oftest i slutningen af bog 2 eller starten af bog 3 og sideløbende hermed, begynder jeg at forklare tonearter, skalaer mm., ofte foranlediget af spørgsmål fra eleven eks.: "Hvorfor er der krydser foran melodien?" Når eleverne efter min bedømmelse er moden nok, og hvis interessen er til stede, kan de få et lille kursus i treklange og harmonisering, og sammen sætter vi f.eks. becifringer på melodier fra bog 1. Fremover drages denne side med ind i arbejdet med musikken, toneartsbestemmelse, kvintcirkel, treklange, T-D-S forbindelse mm. I de højere aldersgrupper løses i nogle tilfælde rytmiske problemer med fonetisk system (di-da), som kan suppleres med rytmeøvelser fra forskellige hørelære-bøger. Starten de første lektioner. I elevens første guitartime præsenteres guitarens funktion og bygning kort. Guitarstillingen læres, og efter nogle anslagsøvelser (appoyando) forklares de tre første nodeværdier 1/1-1/2- og 1/4- noder. De seks første toner forklares: h, c, d på 2.streng og e, f, g på 1.streng - og eleven kan begynde at spille. (Bog 1 side 4-7) Side 4 side 6 side 7 Den korte introduktion er fra min side meget bevidst, idet mange tidligere udgivne guitarskolers ofte meget lange indførelse i nodesystemet, nodelængder, pauser, tegn mm. samt mange anslags- og strengeskiftsøvelser, kvæler den naturlige begejstring og spilleglæde, som børnene møder op med. De første melodier spilles med M-I vekselanslag appoyando, idet jeg anbringer P-fingeren på 6.streng som støtte for hånden. At jeg begynder med appoyando skyldes dette anslags 5
6 rene, store tone, som jeg hurtigst muligt vil anbringe i elevernes bevidsthed som et ideal. En start med tirando resulterer ofte i krummede fingre med en "slasket" og grim tone til følge. Den første melodi træner den metriske fornemmelse samt anslaget. Dette gælder desuden for de to næste melodier på siden, idet strengeskift foretages for en hel takt ad gangen. Selv spiller jeg akkorder med kraftigt understøttende basgang til, så periodefornemmelsen trænes med det samme. For at fortræne fornemmelsen af sammenspil varierer jeg karakteren af mit underbyggende akkordspil til f.eks. ragtime, samba, rock mm. Herefter begyndes på side 7 i bog 1 hvor melodierne indeholder trinvise toneskift og flere strengeskift. Melodierne er dog ligesom på side 6 af en karakter, der hurtigt bliver lært udenad og herved frigør eleven fra nodebilledet - et træk, jeg har hentet hos Suzukis violinundervisning. De første melodier spilles igen, nu med vekslende tempo og tonestyrke pp-ff, som træner bevidstheden om - og sikkerheden i anslaget. Den punkterede halvnode nederst side 7 forklares, og det første stykke i 3/4 afprøves. Dette, som normalt kan være problematisk, er her ikke vanskeligt, idet metrikken er opbygget nøjagtig som det første stykke i 4/4 på side 6. De to øverste stykker på side 8 og 9 kan derfor øves til næste lektion. Her spilles disse 2 stykker med samme fremgangsmåde som de forrige med hensyn til underlægning og tempo/styrkeskift. Hvis det er muligt, lader jeg herefter den ene halvdel af holdet spille den ene melodi (øverst side 8), mens den anden halvdel af holdet spiller den anden melodi (øverst side 9). Bog 1 side 8 Bog 1 side 9 Flerstemmighedens princip er nu lettere at forstå for eleven, og vi kan nu gå i gang med egentligt sammenspil. Sammenspilsstykker starter på side 39 i bog 1. I begyndelsen benyttes melodier, som eleverne allerede har spillet. Repertoire. De stykker som jeg har medtaget i min bog 2 og 3, kan kort opdeles i 3 grupper. 1. Egentlige etuder som indlærer en særlig teknik, stil mm. 2. Stykker som måske indeholder flere tidligere indlærte teknikker, og derfor repeterer disse. 6
7 3. Såkaldte "hurra jeg kan spille"-stykker, som oftest uden større besvær kan spilles og som klinger godt eller har en god rytme, og er gode at spille for familie og kammerater. Selvfølgelig kan stykker af både gruppe l og 2 falde sammen med gruppe 3. Det er dog af vigtighed, at alle typer har et spændende musikalsk indhold, der også ansporer til frasering mm. 6 eksempler på udvalgte musikstykker: Bog 2: 1. Min egen "Estudio Azul" (bog 2 side 5) bibringer eleven en forståelse af b-betydningen. Oftest bliver brugen af b indviklet, hvis det første stykke er i F-dur med fast b. Ikke alene skal sænkningen af tonen forstås, men samme tone vil også ligge på en anden streng. Hvis det første b for H man spiller så oven i købet er det dybe på 5.streng, kan det blive helt uoverskueligt for eleven at fatte det. I denne enkle etude sænkes tonen naturligt og logisk. Samtidigt trænes PIM-spillet og frasering, idet hver linje udgør en selvstændig frase. 7
8 2. Carullis Vals (bog 2 side 9) er det første stykke i A-dur jeg bruger. I den trænes positionsskift, særligt i mellemdelen. Hele sidste del spilles i 2.position og senere kan de løse toner e og h erstattes med rent positionsspil uden løse toner. Dette giver et godt springbræt til overførsel højere oppe på gribebrættet. Stykket er i første del god træning for P-IMA-spil. 8
9 3. Aguados Etude (bog 2 side 13). Denne etude repræsenterer for mine elever det første stykke, hvor melodiføringen ligger i P-fingeren, og er derfor velegnet til træning af dette. Det nye ligger altså her i højre hånds forskellige PIM-anslag samt styringen og forberedelsen af dette. At stykkets venstrehåndsarbejde er forholdsvist enkelt, er derfor kun en fordel. Samtidigt arbejdes der med frasering, som også her er let gennemskuelig. Stykket opfølger jeg i øvrigt med et andet stykke af Aguado (se bog 2 side 14), som udover at præsentere 16-delsnoder har samme opbygning, her blot spillet som arpeggio. De tre ovennævnte stykker er alle præget af førstegangs-tekniske øvelser, og hører til den tidlige del af mellemstadiet, grænsende til begynderstadiet. 9
10 Bog 3: De næste tre stykker kommer længere henne i forløbet, og kræver flere tekniske færdigheder. 4. Carullis Andantino (Bog 3 side 5). Skønt stykket er ganske kort bydes der på flere forskellige anslags- og melodimønstre i den oven i købet smukt klingende musik, hvis den ellers fraseres godt. Den første linje har melodi-overstemme, mellemstemme og bas, velegnet til øvning af blandet anslagsstyrke. I 2.linie lægger jeg vægt på forholdet mellem optakten og melodilinjen, som i næste takt forekommer forskudt fra bassen. Stykket er velegnet til repetition af teknikker, der enkeltvis er blevet indlært tidligere, og som fortræning til større wienerklassiske stykker siden hen. 10
11 5. Giulianis Grazioso fra opus 147 (Bog 3 side 6). Stykket her er velegnet til indlæring af Giulianis karakteristiske PPI-bevægelse i understemmen, som nævnes i hans opus 1. Træning af stemmeføring, barré-teknik og korte forslag kommer oveni. Det primære bliver beherskelsen af højre hånds anslag. 6. Hilding Hallnäs Preludio nr. l (Bog 3 side 25) er et stykke nyere musik i en let sværhedsgrad. Stykket, som næsten er enstemmigt, bør, som titlen "Visa" antyder, spilles båret og sammenhængende. Da stykket samtidigt indeholder en del positionsskift, er det netop en god øvelse i disse to til tider vanskeligt forenelige sider. 11
Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side
Læs mereMålsætning, metoder og læseplan for undervisning i guitar.
Målsætning, metoder og læseplan for undervisning i guitar. Flemming Weisdorff Undervisningens målsætning kan anskues på to niveauer. Først og overordnet findes musikskolens målsætning, der generelt kan
Læs mereSystembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)
1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og
Læs mereGuitar. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Klaver Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik, Udtryk og viden..side 3 - Indstudering side 4 - Gehør/Improvisation side 5 - Hørelære/teori.side 6
Læs mereÅrsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering
Årsplan musik 1.a og 1.b på Interskolen 2012/2013 Periode Musikaktiviteter Materialer Evaluering 33 Velkommen til musik. Introduktion til musiklokalet og dets instrumenter. Regler og rutiner i musiklokalet.
Læs mereGuitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk
Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Hørelære/Teori Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold.side 3 - Teknik..side 4 - Indstudering side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Holdning side 7 Tilrettelæggelse
Læs mereKlaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.
Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Elguitar. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse)
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Thisted Gymnasium og HF-Kursus Uddannelse Stx Fag og niveau Musik C Lærer(e) Jacob
Læs mereLæreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse
Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret
Læs mereEleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse
Fagformål for faget musik Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereVINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011
VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereLæreplan Musisk Skole Kalundborg KOR
1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg KOR Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold..side 3 - Teknik..side 4 - Kor/ det at synge sammen side 5 - Indstudering side 6 - Musikalske udtryk side 7 - Gehør/Improvisation
Læs mereSlutmålet efter 6. klasse er, at eleverne kan: Musikudøvelse
MUSIK Forord Formålet med undervisningen i musik er at opelske børnenes naturlige evne og glæde ved at udfolde sig med sang, musik og bevægelse. Undervisningen skal bibringe børnene en livslang glæde ved
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereLæseplan for MUSIK 0. til 7. klasse
Læseplan for MUSIK 0. til 7. klasse Musikken er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med såvel
Læs mereLÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014
LÆREPLANER FOR MUSIKSKOLER, 2014 INDHOLD Præambel... 2 Kompetencemål... 3 Kompetenceområder... 3 Progressionsinddeling... 4 Fag... 4 Læsevejledning... 5 Forslag til læreplaner for musikskoler... 6 Overordnede
Læs mereBlokfløjte. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Harmonika. Modullinje (4. klasse - ) Værkstedslinje (2.-3. klasse) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil
Læs mereSuzukiviolin - suzukibratsch
Suzukiviolin - suzukibratsch 1 Start/alder 3 7 år. Læs om metoden på www.suzukielev.dk 2. Forældrerolle 1 forælder skal deltage i undervisningen og lære at hjælpe barnet med øvningen derhjemme. 3. Undervisning
Læs mereMusik. Trin og slutmål for musik
Musik Musikundervisningens opgave er at bidrage til elevernes alsidige udvikling. Frem for alt skal skolen igennem det musikalske arbejde hjælpe barnet til en harmonisk udvikling af vilje, tanke og følelsesliv.
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereOverordnet målsætning for instrumentalundervisning. Fagot. Værkstedslinje/fagottino (2.-3. klasse) Sololinje. Modullinje (4.
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereMUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler
Læs mereMusik. Formål og perspektiv. Emneområder. Kompetencemål
Musik Formål og perspektiv Vi finder aftryk af menneskets universelle tilknytning til musikken blandt de ældste arkæologiske fund - en udtryksform der bryder gennem adskillelse i tid, kultur og sted. Musikken
Læs mereMål Indhold Gode råd Materialer
På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige
Læs mereSololinje. 1. Teknik og repertoire
1. Teknik og repertoire Værkstedslinje (2.-3. klasse) Eleven indføres i grundlæggende tekniske færdigheder. Hvordan holder man på guitaren, på plektaret, hvordan sidder man på en stol, hvordan stemmer
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs mereMusik Fælles Mål 2019
Musik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 2. klassetrin 5 Efter 4. klassetrin 6 Efter 6. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereOdsherred Musikskole. Læreplaner Odsherred Musikskole. Violinen Målgruppe: Elever Niveau: Begynder. Elevens navn:
- Læreplaner Læreplaner Odsherred Musikskole Målgruppe: Elever Niveau: Begynder v. Finni og Frans Elevens navn: Kropsforståelse - v. Finni og Frans Holde pulsen i et helt stykke. Holde pulsen i et helt
Læs mereUndervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget musik på Sdr. Vium Friskole Sang og musik anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. På Sdr. Vium Friskole undervises i sang og musik en lektion ugentligt
Læs mereALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014
ALMUS Amager Lille Skoles Musikskole SÆSON 2013-2014 1-2-3-4 Så kan vi endelig præsentere det nye Almus skema og de nye lærere for jer. Skemaet har været lidt af et puslespil, i forhold til alles ønsker
Læs mereMusik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben
Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen
Læs mereÅrsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse
Årsplan 2011/2012 for musik i 4. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereTrinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin
UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt
Læs mereFredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk)
Fredagsbrev 16. december 2011 (www.fritime.dk) Kære alle Benyt lige juleferien til at checke for lus (også i overbygningen), de hygger sig åbenbart i en kold tid. Se endvidere tilbuddet om musikundervisning
Læs mereÅrsplan for 3. klasse Skoleåret 2014/2015 efterår Fag: Musik. Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer
Musikfagets overordnede formål: At eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik. Desuden skal undervisningen give eleverne forudsætninger for aktiv deltagelse i
Læs mereKomponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg
Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til
Læs mereMål og fagplan for musik og sang
Mål og fagplan for musik og sang Kompetencemål efter 9. klasse: Kunne udtrykke sig musikalsk i fælleskab med andre Kunne deltage opmærksomt i sang og sammenspil. Kunne udtrykke sig skabende i musikalske
Læs mereMusik på. Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013
Musik på Helsinge Realskole --- Beskrivelse og målsætning - juni 2013 1 Musik på Helsinge Realskole Vi vægter den daglige morgensang højt på vores skole. Her bliver to af vores kerneværdier tradition og
Læs mereMusikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen
Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge
Læs mereEleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre
Fag: Kompetencemål Musik Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. / 10. klassetrin Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse Eleven kan deltage opmærksomt
Læs mereLær at spille klaver - på den rigtige måde
Harman Music Methods København : London Lær at spille klaver - på den rigtige måde Kontakt Harman s Music Methods Tel: +45 3696 8749 DK Tel: +44 207 5588337 UK Email: about@jhmms.org Web: www.jhmms.org
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAGPLAN. SIDE: AF: FAG: Musik KLASSE:
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereÅrsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse
Årsplan 2012/2013 for musik i 3. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og
Læs mereGradsprøver - introduktion
Gradsprøver - introduktion E u r o p e a n P i a n o T e a c h e r s A s s o c i a t i o n Bestil prøvemateriale De detaljerede prøveopgaver og repertoireliste tilsendes for 25 kr. + porto ved henvendelse
Læs mereUVMs Læseplan for faget Musik
UVMs Læseplan for faget Musik Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. Den indeholder en angivelse af undervisningens progression i den obligatoriske musikundervisnings
Læs mereLær at spille efter becifring
1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014/15 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: majjuni, 10 Htx
Læs mereOptagelsesprøve til Musikvidenskab
Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet
Læs mereDET MUSISKE HUS DET MUSISKE HUS. Vælg et hold der passer dig... 2 Det Musiske Hus
Et Et liv frirum med musik... med musik Det Musiske hus Vi vil her på FPR, gerne give vores elever muligheden for at musikken kan komme til at spille endnu mere for dem, og samtidig udnytte at vi har et
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2013/14 Musik
Årsplan Skoleåret 2013/14 Musik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. FAGPLAN. FAG: Musik KLASSE: 1 kl. ÅR:
Læs mereFagplan for Musik. Sang. Instrumentalspil
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mereMODERNE KLAVER 3 NATALIA V. POULSEN
MODERNE KLAVER 3 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-185-8 1. oplag 2009 1. udgave
Læs mereFra østens strengeinstrumenter til den spanske guitar over 6 århundreder
Fra østens strengeinstrumenter til den spanske guitar over 6 århundreder I begyndelsen var strengen... Alle folkeslag har udviklet strengeinstrumenter i "lut-form". I begyndelsen nok blot som en udspændt
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik
Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem
Læs mereKeyboard og DIM. 1. lektion side 1
1. lektion side 1 I musiklokalet bruger vi de almindelige "musik" ord: noder, toner, melodi, frase, tema, interval, akkord, rundgang, intro = indledning = forspil, A og B-stk, vers og omkvæd, bro, C-stk,
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag:Musik Klasse:1 A Lærer: CA Fagområde/ emne
Sang Året Stemmepleje året fastholde lysten til at bruge stemmen og synge sammen enstemmigt Opvarmning Registre Klang stemmen Opmærksomhed omkring stemmepleje Hørelære året Indlære en sang gennem vokal
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2018-2019 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2018-2019. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereMusikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen
Fag formål Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske
Læs mereMODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN
MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave
Læs mereMusiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010
Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da
Læs mereGenerelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.
TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem
Læs mereLÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE
LÆREPLANER FOR FREDENSBORG MUSIKSKOLE Indledning Bekendtgørelse om musikskoler I medfør af 3 a, stk. 4, i lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, som ændret ved lov nr. 458 af 8.
Læs mereMUSIKKENS GRUNDBEGREBER
MUSIKKENS GRUNDBEGREBER Arbejdshæfte til hørelære og almen musikteori af INGE BJARKE LÆRERHÆFTE Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende
Læs mereLÆREPLANER FOR Lolland Musikskole
LÆREPLANER FOR Lolland Musikskole I N D H O LD Præambel...2 Kompetencemål...3 Kompetenceområder...3 Progressionsinddeling...4 Fag...4 Læsevejledning...5 Forslag til læreplaner for musikskoler...6 Overordnede
Læs mereÅrsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang
Årsplan for musik på 1. årgang 2016/17 v/ musiklærer Bjørg Lindvang Mål for undervisningen: Der arbejdes med udgangspunkt i Fællesmål med fokus på musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. Link:
Læs mereFrivillig musikundervisning
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2017-2018 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2017-2018. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013-14 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF Musik C Peter Riis Petersen
Læs mereRytmer. Skalaer i dur og mol
Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk
Læs mereTrinmål i musik klasse
Trinmål i musik 7. 10. klasse I hele forløbet af undervisning af 7. til 10. klasse. Er det målet, at undervisningen er en blanding af musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. De ovennævnte tre
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereBasun/altbasun/euphomium/baritone
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mereAdgangsprøve til Musikvidenskab
Adgangsprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut Kommunikation og Kultur Aarhus Universitet Langelandsgade
Læs mereVindblæs. Musikskole. Program
Vindblæs Musikskole Program 2013/2014 Velkommen Velkommen til Vindblæs Musikskole! Det er en gave livet igennem at kunne spille på et instrument eller være god til at synge. At spille musik træner ens
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2011 Htx
Læs mereRytmer og Noder. Nodelængder og pauser. 1.g-teori Rytmer og Noder Side 2. 1.g-teori Rytmer og Noder
Side 1 Side 2 Rytmer og Noder Alle noder har et hoved (enten udfyldt eller åbent) og alle på nær helnoden har en hals. Om halsen peger nedad eller opad er kun et spørgsmål om hvor der er plads. Gert Uttenthal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07
I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil
Læs mereFagplan 3. Klasse. 1. Kapitel Moderne dans kompetencer
Fagplan 3. Klasse 1. Kapitel Moderne dans kompetencer 1.1 Læringsmål 1.1.1 - at være bevidst om sin holdning, efter placerings principper: ankler, knæ, hofter og skuldre i en linje, lodret fra gulvet,
Læs mereSelam Friskole. Koran. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Koran Målsætning og læseplan September 2009 Koranlæsning, recitation og -forståelse Formål: Ordet Koran (arabisk Quran) betyder egentligt fremsigelse eller deklamation, og de første ord
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse 1 Termin maj-juni, 2013/2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse stx Fag og niveau Musik B Lærer(e) Lars Petersen Gede Hold 1e Mu Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget musik
Musikundervisningens formål: Musik er en del af vores kultur og indtager en betydelig plads i børns og unges hverdag. Det er derfor naturligt, at musikundervisningen beskæftiger sig med samtidens musik,
Læs mereHovedfagskompleks. Guitar. Undervisningens læringsmål og indhold
Hovedfagskompleks Har opnået klar forståelse af og viden om forskellige musikalske genrer og stilarter Har opnået dyb forståelse af interpretationsprincipper Har udviklet egen praksis omkring instrumental
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj - juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Musik B Rikke Hadrup
Læs mereMusikundervisningen på Ringsted Lilleskole
Musikundervisningen på Ringsted Lilleskole Det praktiske Sang/kor Sammenspil Rytmisk træning INDSKOLING (1., 2., 3.) Alle synger enten i grupper eller sammen. Kanonsangen anvendes. Der introduceres forskellige
Læs mereMUSIKOPLEVELSE LÆRER
MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på
Læs mereGold-MSI spørgeskema Juni 2014 Dansk (version 1.0)
Sæt venligst ring om den mest passende kategori: 1 1. Jeg bruger meget af min fritid på musik-relaterede aktiviteter. Gold-MSI spørgeskema Juni 01 Dansk (version 1.0) Meget Uenig Hverken enig eller Enig
Læs mere1. Forstærkning af melodien
http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,
Læs mereÅrsplan Musik i 2. klasse 2010/2011
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan Musik i 2. klasse 2010/2011 De to musiktimer om ugen, har jeg valgt at dele op i moduler,
Læs mereMusikskole 2009-2010
Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af
Læs mereSang. Overordnet målsætning for instrumentalundervisning. Modullinje (6. klasse - ) Sololinje
Overordnet målsætning for instrumentalundervisning at udvikle elevens tekniske og musikalske færdigheder på instrumentet at give eleven glæde ved at spille og lyst til at udforske såvel instrument og repertoire
Læs mere