HVIDOVRE KOMMUNE. Dagsorden. til. Økonomiudvalgets møde den 23. august 2010, Kl i Risbjergværelset, Hvidovre Rådhus

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE Dagsorden til Økonomiudvalgets møde den 23. august 2010, Kl i Risbjergværelset, Hvidovre Rådhus

2 Indholdsfortegnelse Pkt Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager Pkt Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslag 2011 og overslagsårene Driftsbudgettet... 4 Anlægsbudgettet... 5 Pkt Forslag til Grønt Budget Pkt Økonomirapportering pr. 31. maj 2010 Pkt Styringsdialog i forbindelse med den almene boligsektor Pkt Eventuelt 2

3 Pkt. 1 Meddelelser fra formand/administration. Efterretningssager og orientering om verserende sager Orientering v/borgmesteren: Politisk beslutning: Pkt. 2 Økonomiudvalgets 1. behandling af budgetforslag 2011 og overslagsårene Indstilling: Centralforvaltningen, Økonomisk Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget 1. at serviceudgifterne på driftsbudgettet søges holdt inden for den beregnede serviceramme. 2. at der afsættes en anlægsramme på netto 100 mio. kr. i Forslag til investeringsoversigt fremgår af bilag C1. 3. at hvert enkelt af fagudvalgenes forslag til reduktioner og aktivitetsudvidelser behandles, jfr. bilag D, oversigt over fagudvalgenes reduktions og aktivitetsudvidelsesforslag. 4. at forslag til takster indarbejdes i budgetforslaget jfr. bilag F, fagudvalgenes forslag til takstblad. 5. at tekniske korrektioner indarbejdes i budgetforslaget, jfr. bilag G. 6. at konsekvenser som følge af Lov og cirkulæreprogrammet, jfr. bilag H indarbejdes i budgetforslaget. 7. at ændrede forudsætninger på overførselsområdet, herunder medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige, indarbejdes i budgetforslaget, jfr. bilag I. 8. at bilag A og B drøftes og tages til efterretning. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: I henhold til lov om kommunernes styrelse, styrelseslovens 37, udarbejder Økonomiudvalget forslag til kommunens årsbudget og overslagsårene til Kommunalbestyrelsen senest den 15. september forud for det pågældende regnskabsår. Til brug for Økonomiudvalgets behandling af totalbudgettet for ligger følgende bilagsmateriale til dagsordenen: A. Notat: Budgetforslag , oplæg vedr. finansieringsmuligheder. 3

4 B. Budgetforslag 2011 og overslag for Budgetrapport drift/refusion, hovedkonto Tallene er med udgangspunkt i juli pris og lønniveau. C.1 Investeringsoversigt Oversigt over forslag til investeringsoversigt. C.2 Projektskemaer til investeringsoversigt med bemærkninger. C.3. Fagudvalgenes forslag til investeringer. D. Oversigt over fagudvalgenes reduktions og aktivitetsudvidelsesforslag. E. Protokoller fra fagudvalgenes budgetbehandling. F. Fagudvalgenes forslag til takstblade budget G. Tekniske korrektioner. H. Konsekvenser, Regeringens lov og cirkulæreprogram I. Overførsels og dagpengeområdet. Økonomiske konsekvenser: Driftsbudgettet Forslag til driftsbudget i 1000 kr Budgetrammer efter ØU 14/ Bilag D Aktivitetsudvidelses og reduktionsforslag Bilag G Tekniske korrektioner Bilag H Lov og cirkulæreprogram Bilag I Ændring af overførsler Forslag til ændringer i alt P/L fremskrivning i overslagsårene P/L fremskrivning af ændringer Budget inkl. ændringer Heraf skattefinansieret Heraf brugerfinansieret Beregning af serviceudgifterne jfr. budgetrammer fastsat af Økonomiudvalget den 14// i 1000 kr Budgetrammer heraf brugerfinansieret heraf overførselsområdet heraf forsikrede ledige forventede serviceudgifter

5 Den tilladte serviceramme til drift KL og regeringens udgangspunkt for den indgåede økonomiaftale er den enkelte kommunes serviceudgifter i det vedtagne budget for I beregningen af servicerammen for 2011 indgår merudgifter i forbindelse med lov og cirkulæreprogrammet, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering, tekniske korrektioner, diverse rammeløft og PL fremskrivning. Den beregnede serviceramme for Hvidovre Kommune for 2011 udgør 2.419,1 mio. kr. Jfr. ovenstående er servicerammen excl. budgetændringer beregnet til 2.411,5 mio. kr., eller et servicerammeoverskud på 7,6 mio. kr. Når tekniske korrektioner, lov og cirkulæreprogrammet samt aktivitets og reduktionsforslagene indregnes vil serviceudgifterne udgøre 2.428,2 mio. kr., og servicerammen vil udvise et underskud på 9,1 mio. rk. Anlægsbudgettet Godkendt investeringsoversigt i forbindelse med budget 2010 fremskrevet til 2011priser er følgende: Netto i 1000 kr Konto Økonomiudvalget besluttede på møde den 19. april 2010, at der skulle udarbejdes budgetforslag på 100 mio. kr. Dette er indregnet i finansieringsoversigten. Direktionens forslag til investeringer udgør iflg. bilag C: Netto i 1000 kr Konto

6 Finansieringsopgørelse til budget 2011 = overskud/beholdning i mio. kr. Skatter, generelle tilskud m.v Drift incl. tekniske korrektioner, lov og cirkulære program, reduktions og aktivitets 3.018,3 udvidelsesforslag og overførsler Renter 4,2 Anlæg 100,0 Resultat af det skattefinansierede område (underskud) 32,5 Forsyningsvirksomheder (renovationsområdet) Drift 4,0 Driftaktivitetsudvidelse 1,7 Resultat af forsyningsvirksomheder 2,3 Resultat (underskud) 34,8 Låneoptagelse 37,0 Afdrag på lån 50,0 Finansforskydninger 27,8 Netto 40,8 Budgetbalance (forbrug af kassebeholdningen) 75,6 Finansieringsoversigten tager udgangspunkt i beregning af skatter og generelle tilskud ifølge statsgarantien og ud fra en uændret beskatning af personskat (25,6 procent) og grundskyld (32,0 promille). Der er indregnet driftsudgifter og indtægter incl. PL skøn af 1. juli 2010 og budgetændringer for 21,9 mio. kr.. Der er udarbejdet nye beregninger for renter og afdrag med udgangspunkt i det nuværende renteniveau og kursen på CHF. Under finansforskydninger figurerer bl.a. indefrysning af pensionisters ejendomsskatter samt grundkapitalindskud vedr. Dybenskærhave. Under låneoptagelse figurerer nettoindefrysning af ejendomsskatter, lån til energibesparende foranstaltninger m.v. Der er således et finansielt underskud på 75,6 mio. kr. som finansieres af kassebeholdningen. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: 6

7 Bilag: Bilag A Notat om finansieringsmuligheder (ØU_100823_pkt. 02_01) Bilag B Budgetrapport Drift (ØU_100823_pkt. 02_02) Bilag C 1 Oversigt over forslag til investeringsoversigt (ØU_100823_pkt. 02_03) Bilag C 2 Projektskemaer til investeringsoversigt (ØU_100823_pkt. 02_04) Bilag C 3 Fagudvalgenes forslag til investeringsoversigt (ØU_100823_pkt. 02_05) Bilag D Reduktions og aktivitetsudvidelsesforslag (ØU_100823_pkt. 02_06) Bilag E Protokollater fra fagudvalgenes budgetbehandling (ØU_100823_pkt. 02_07) Bilag F Forslag til takstblade (ØU_100823_pkt. 02_08) Bilag G Tekniske korrektioner (ØU_100823_pkt. 02_09) Bilag H Konsekvenser lov og cirkulæreprogram (ØU_100823_pkt. 02_10) Bilag I Overførsels og dagpengeområdet (ØU_100823_pkt. 02_11) Høringssvar fra Risbjergskolen (ØU_100823_pkt. 02_12) Høringssvar nr. 22/2010 fra Hvidovre Ældreråd (ØU pkt. 02_13) Høringssvar nr. 19/2010 fra Hvidovre Ældreråd (ØU pkt. 02_14) Høringssvar nr. 20/2010 fra Hvidovre Ældreråd (ØU pkt. 02_15) Pkt. 3 Forslag til Grønt Budget Sagsnr.:14719 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Økonomiudvalget at anbefale over for Kommunalbestyrelsen: 1. at godkende Forslag til Grønt Budget at godkende, at de økonomiske energibudgetter omfordeles svarende til Grønt Budget at der i de økonomiske elbudgetter for 2011 kompenseres for omlægning af betaling af elafgifter og distribution af el ved et tillæg på 19% 4. at der i de økonomiske budgetter for 2011 kompenseres for omlægning af betaling af elforbrug til DONG Energy ved et tillæg på 6% til de institutioner, som får el leveret fra DONG Energy Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Ejendoms og Arealudvalget besluttede i forbindelse med behandling af Grønt Budget 2010 mv. på udvalgets møde den 10. august 2009, punkt 1: Udvalget ønsker, at der i forbindelse med budgetbehandlingen for 2011 arbejdes videre med det grønne budget med henblik på at skabe et godt og retvisende billede af den forventede udvikling. På Kommunalbestyrelsens møde 22. juni 2010, punkt 3, godkendte præmisserne for et ny Grønt Budget samt for omfordelingen af det økonomiske budget for el og varme med en bemærkning om, at det præciseres, at der i forbindelse med ekstraordinære aktiviteter, der 7

8 påvirker energiforbruget, herunder også bygningsrenoveringer og ombygninger, gives et engangstillæg eller fradrag i energibudgettet svarende til den vurderede effekt af aktiviteten. Forslag til Grønt Budget , som det nu foreligger, bygger på de godkendte præmisser, idet beregningen af el og varmebudgetterne for de enkelte institutioner tager udgangspunkt i bygningens energimæssige ydeevne og bygningen anvendelse, dvs. de ting, som brugerne af bygningerne ikke kan gøre noget ved, så det bliver et spørgsmål om fornuftig og bevidst energiadfærd at overholde budgetterne. Fordelingsmodellen er ny og ikke afprøvet i andre kommuner. Den har til hensigt at påvirke institutionerne til en god energiadfærd, så Hvidovre Kommune kan leve op til Klimaaftalen med Dansk Naturfredningsforening om at reducere CO 2 udledningen med 2% om året frem til Høring Forslag til Grønt Budget var i løbet af juni 2010 til høring i forvaltningerne, hvor der kom gode tilbagemeldinger og især oplysninger om åbningstider gav anledning til justering af budgettet, ligesom vuggestuer er givet et tillæg på varme pga. højere indetemperatur, så børnene kan lege på gulvet uden at fryse og et tillæg på el til drift af køkkener. Køkkentillægget vil for børnehaver og vuggestuer senere skulle tilpasses deres til eller fravalg af madordning. Forud for Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af Grønt Budget er det i høring i institutionerne, så de motiveres til at arbejde yderligere med deres energiadfærd, og så sidste unøjagtigheder kan blive rettet. Den videre proces På baggrund af Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens behandling af Grønt Budget samt de indkomne høringssvar fra institutionerne vil Grønt Budget blive rettet til. Dette vil så være grundlag for en omfordeling af de økonomiske budgetter for el og varme for de institutioner, som har deres energibudgetter direkte på kommunens driftsbudget. De fleste selvejende institutioner og de institutioner, der betaler deres el eller varme som en del af huslejen. Det vil nemlig være ret kompleks og en større juridisk øvelse at begynde at omfordele disse budgetter. Det kan der evt. ses på længere sigt, bl.a. ved fornyelse af driftsoverenskomster for de selvejende institutioner. Omfordelingen af de økonomiske energibudgetter vil indgå i Økonomiudvalgets og Kommunalbestyrelsens 2. behandling af budgettet for Der vil blive lavet en beregning over de energimæssige konsekvenser af projekter og andre tiltag i budgettet for 2011, og de affødte tillæg eller fradrag vil indgå både i Grønt Budget og det økonomiske budget som tekniske korrektioner. Omlægning af betaling af distribution af el og elafgifter DONG Energy har meddelt, at de i 2011 omlægger betalinger til dem fra at være bagudrettet til at være forurettet. Det betyder i praksis, at der skal afregnes for 5. kvartaler i DONG Energy står for distribution af el og opkræver elafgifter for staten. Selve elektriciteten køber Hvidovre Kommune på den nordiske elbørs, Nord Pool, og afregner elprisen til elleverancefirmaet NOE. Dog er der flere lejemål, specielt i almenboligselskaber, som får elektriciteten fra DONG Energy, da det er udlejer, som står for elleveranceaftalen for hele bebyggelsen. Distribution af el og elafgifterne svarer til ca. 75% af udgifterne til el, mens de sidste 25% er elleverancen. Institutionerne får med et ekstra kvartal derfor en ekstraudgift til el på ca. 19% af deres samlede budget til el i De, som får el fra DONG Energy vil få en merudgift på yderligere 6%, altså i alt 25% af deres budget til el i

9 Forslag til Grønt budget , dateret , Høring af Grønt Budget (Høringsbrev), samt Mail af om Grønt Budget , høring, blev sendt ud fredag d. 13. august 2010 Høringssvar fra institutionerne udsendes d. 20. august 2010 Økonomiske konsekvenser: De budgetterede udgifter til energi er i 2010 omkring 45 mio. kr., hvoraf knap halvdelen er til elektricitet. Et tillæg på 19% til elbudgettet i 2011 vil medføre en udgift på godt 4 mio. kr. Det er et mindre antal institutioner, der får leveret energi fra DONG Energy og dermed skal have et tillæg på 6%. Der arbejdes på at få et overblik over, hvor mange det drejer sig om, og dermed hvor store udgifterne til tillægget bliver. Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: En fordeling af energibudgetter efter objektive behov forventes at understøtte arbejdet med at fremme fornuftig energiadfærd i kommunens bygninger og dermed bidrage til at begrænse kommunes klimabelastning. Andre konsekvenser: Bilag: Forslag til Grønt Budget , dateret Høring af Grønt Budget (høringsbrev) Mail af om Grønt Budget , høring Høringssvar fra institutionerne (eftersendes efter høringsfristens udløb) Pkt. 4 Økonomirapportering pr. 31. maj 2010 Indstilling: Centralforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at økonomirapporteringen pr. 31. maj 2010 tages til efterretning. 2. at det henstilles til de budgetansvarlige, at udvise budgetmæssig tilbageholdenhed og kun foretage nødvendige planlagte dispositioner. Større dispositioner, som finansieres af institutionens rullemidler skal forinden iværksættelse drøftes i samråd med forvaltningens ledelse. 3. at give tillægsbevilling til at tilbageføre et beløb på 4,407 mio. kr. svarende til korrektionen af servicerammen i Beløbet fordeles forholdsmæssigt pr. forvaltning jf. opgørelsen i afsnit 8. Forvaltningerne bemyndiges til at fordele sin andel inden for eget område. 9

10 Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Nærværende sagsfremstilling er en sammenfatning af resultatet af forvaltningernes økonomirapportering pr. 31. maj. Fagudvalgene har behandlet de respektive forvaltningers rapportering på møderne den 9. og 10. august, hvortil der i øvrigt henvises. Der indledes i det følgende med en kort vurdering af samfundsøkonomien generelt siden økonomirapporteringen pr. 31.marts. Derefter følger en opgørelse over det forventede merforbrug i 2010 sammenholdt med vurderingen pr. 31.3, og en opgørelse over forbruget pr. 31. maj. Dernæst følger specifikationer af de forventede merudgifter inden for og uden for servicerammen, efterfulgt af en oversigt over renter og finansiering. Der gives en kort status på anlægsforbruget og det forventede forbrug og afslutningsvis vises en opgørelse over den vurderede likviditet i Samfundsøkonomien generelt En ny vismandsrapport i juni fastslår, at mange lande står med et behov for en periode med meget betydelige konsolideringer af de offentlige finanser. De nødvendige stramninger af den økonomiske politik vil trække tempoet af opsvinget ned, og forventningen er derfor, at normaliseringen af konjunktursituationen vil tage adskillige år for mange europæiske lande, herunder Danmark. Konkret vurderes det, at produktion og beskæftigelse i Danmark først når tilbage på et normalt niveau efter Den største udfordring er, at udviklingen i den offentlige saldo frem imod 2020 vurderes at blive dårligere end forventet. De strengere krav til den offentlige udgiftsvækst hænger dels sammen med en forventning om, at normaliseringen af konjunkturerne bliver relativt langsom, dels at den underliggende produktivitetsvækst antages at være lavere. En lavere produktivitetsvækst betyder, at det reale offentlige forbrug må vokse langsommere for at fastholde en målsætning om en given udvikling i det offentlige forbrugs andel af BNP. Der forventes i 2010 en lidt højere vækst end hidtil forventet. Det højere vækstskøn skyldes blandt andet, at eksporten ser ud til at udvikle sig mere positivt end tidligere ventet. Væksten i 2010 skyldes derudover en lempelig finanspolitik. Den lempelige finanspolitik består især af højere offentlige investeringer og lavere skatter som følge af skattereformen. Skattelettelserne bidrager til højere disponible Indkomster og dermed et højere privatforbrug. Udsigterne for 2011 I 2011 trækkes væksten ned af en forventet stramning af finanspolitikken. I overensstemmelse med regeringens konvergensprogram antages væksten i det reale offentlige forbrug at være nul i perioden Samtidig reduceres de offentlige investeringer fra det relativt høje niveau i Endelig indebærer indfasningen af genopretningsplanens finansieringselementer et negativt bidrag til væksten. Samlet vurderes finanspolitikken at trække 0,6 pct. point ned i den samlede BNPvækst i Som følge af den økonomiske afmatning i en række eurolande er kursen på Schweizerfranc steget gennem foråret og sommeren. 10

11 Uroen omkring Schweizerfrancen og kommunens lån heri blev behandlet i en særskilt sag på Økonomiudvalgets møde den 16. august. Kommunalbestyrelsen behandler ligeledes sagen på sit møde den 31. august Ledigheden De seneste ledighedstal fremgår af nedenstående tabel. Det bemærkes, at ledigheden i Hvidovre fortsat ligger under gennemsnittet for landet og region Hovedstaden Januar Februar Marts April Maj Juni Hele landet 4,8 4,8 4,7 4,3 3,9 3,8 Region Hovedstaden 4,6 4,5 4,5 4,3 4,2 4,2 Hvidovre 3,9 3,8 3,7 3,7 3,7 3,5 Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken. Note: Statistikken belyser den ledighed der er registreret i akasserne og de offentlige jobcentre. Opgørelsen omfatter ledigheden for dagpengemodtagere samt kontant og starthjælpsmodtagere i matchkategori 13, der vurderes at opfylde den internationale definition af ledighed. I statistikken indgår ikke aktiverede kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere samt ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 23. Medregnes disse er ledigheden i Hvidovre og på landsplan stort set ens. Forskellen skyldes dels vores høje aktiveringsgrad, som får ledighedsprocenten i skemaet til at falde. Bruttoledigheden, hvor alle ledige regnes med, ligger nærmere 8,8 % i Hvidovre og 8,5 % på landsplan. 2. Forventet merforbrug i 2010 i Hvidovre Kommune Forvaltningerne har med udgangspunkt i forbruget pr. 31. maj 2010 og de kendte disponeringer, skønnet udvikling mv., samt foretaget en vurdering af det forventede forbrug i Resultatet heraf er drøftet med Økonomisk Sekretariat og udviser et samlet forventet merforbrug på 9,9 mio. kr. i Servicerammen belastes med 15,5 mio. kr. Det forventede merforbrug er netto og dækker over både mer og mindreudgifter. Det skønnede merforbrug er finansielt således mindre end ved den seneste økonomirapportering pr. 31. marts. Det forventede merforbrug inden for servicerammen er dog lidt højere, bl.a. som følge af, at der på baggrund af de første 5 måneders afregning forventes merudgifter til medfinansiering af sundhedsudgifterne. En udgiftsudvikling, som kommunen ikke kan påvirke. Forvaltningerne har iværksat tiltag med henblik på at nedbringe det forventede merforbrug og vil på baggrund af de udarbejdede handlingsplaner, som blev forelagt, og taget til efterretning af Økonomiudvalget den 14. juni, fortsætte arbejdet med at nedbringe det forventede merforbrug. En del af de forventede merudgifter har været kendt tidligere, bl.a. merudgifter på daginstitutionsområdet som følge af et stigende børnetal og behov for pasning og mindre indtægter fra dækningsafgift i forbindelse med afgørelser om nedsættelse af ejendomsvurderinger på Hvidovre Hospital og en række erhvervsejendomme. Nedenstående tabel nedenfor viser det forventede merforbrug pr. 31/3 og 31/5 fordelt på de enkelte udvalg. 11

12 Tabel 1: Forventet merforbrug 2010 fordelt på udvalg Mio. kr. netto Udvalg Afvigelse netto Heraf serviceudgifter nyt skøn Heraf serviceudgifter 31/5 31/3 31/3 31/5 SSU 7,809 6,962 10,883 10,037 SSU (AMF) 0,500 0,250 0,250 0 KFU 0,275 0, SKU 0, ,391 ØU 14,834 4,563 6,597 4,350 ARU 6, ,400 0 TMU 0,600 0,600 1,269 1,269 EAU Ældrepulje* 2,800 2,800 I alt 31,0 mio. kr. 12,6 mio. kr. 9,861 15,527 *Beløbet indgår i midtvejsreguleringen som tilskud, jf. tabel 5, men er samtidig medtaget under SSU som en del af finansieringen af det forventede merforbrug, jf. Social og Sundhedsforvaltningens genopretningsplan, som blev godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 25. maj 2010, punkt 19. Det samlede finansielle merforbrug forventes herefter at udgøre 9,9 mio. kr., hvilket er væsentlig mindre end vurderet ved rapporteringen pr. 31. marts. Der forventes et merforbrug inden for servicerammen på 15,5 mio. kr. inden der indregnes effekten af servicerammeløftet, jf. afsnit 4. Forklaringen på, at det forventede finansielle merforbrug er reduceret i forhold til rapporteringen pr er primært, at der under ØU er indregnet midtvejsreguleringen som det foreligger oplyst i juli, at der forventes færre udgifter til forsikrede ledige og sygedagpenge under ARU samt merindtægter vedrørende refusion for særligt dyre enkeltsager for 2009 under SSU. Forklaringen på de forventede merudgifter inden for servicerammen er hovedsagelig merudgifter til medfinansiering på 13 mio. kr. under SSU. Det forventede merforbrug inden for servicerammen er nærmere specificeret i tabel Forbrug pr. 31. maj 2010 Tabel 2 nedenfor viser det samlede forbrug på driften pr. 31. maj 2010 fordelt på hovedkonti. Tabel 2: Forbrug på drift pr. 31/ fordelt på hovedkonti, kr. netto Oprindeligt budget 2010 Drift 00 Byudvikling, bolig og miljøforanstaltninger Tillægsbev./ omplacering 2010 Korr. budget 2010 Forbrug pr. 31/ Forbrugspct. af korr. budget ,1 01 Renovationsområdet Trafik og infrastruktur ,1 03 Undervisning og kultur ,1 04 Sundhedsområdet ,4 05 Sociale opgaver og beskæftigelse 06 Fællesudgifter og administration Driftsvirksomhed i alt , , ,5 12

13 Det fremgår, at den samlede forbrugsprocent pr. 31. maj på driften udgør 37,5 % mod en norm på 41,7 % efter 5. måneder. Når der alligevel forventes et samlet merforbrug, skyldes det bl.a. forskydninger i regningsmodtagelsen og disponerede udgifter for resten af På Sundhedsområdet er forbrugsprocenten særlig lav, nemlig 12,4 %. Dette beror netop på regningsforskydning vedrørende medfinansieringen. 4. Servicerammen 2010 Ifølge økonomiaftalen indgået mellem regeringen og KL har Hvidovre Kommune en disponibel serviceramme på mio. kr. Ved budgetvedtagelsen blev servicebudgettet opgjort til mio. kr. efter de givne retningslinier i KL s budgetvejledning. Efterfølgende er der ændret i funktionerne der indgår i såvel serviceramme som servicebudget, således at disse kan opgøres til mio. kr. Derudover er der sket en korrektion af servicerammen, således at rammen kan opgøres som følgende (1.000 kr.): Serviceudgifter i Korrektion af medfinansiering PL rul for Ældrepulje Korrigeret serviceramme for Der er altså tale om et samlet rammeløft i 2010 på 5,2 mio. kr. De forventede merudgifter på 15,5 mio. kr. inden for servicerammen fordeler sig på følgende områder under udvalgene: 13

14 Tabel 3. Forventede merudgifter inden for servicerammen (drift). Social og Sundhedsudvalget Pr. 31/3 Mio. kr. afrundet Nyt skøn pr. 31/5 Mio. kr. afrundet Medfinansiering af sundhedsudgifter 0,0 13,0 Dagtilbud til børn og unge 3,9 4,4 Tilbud til børn og unge 6,9 5,1 Tilbud til ældre og handicappede 9,1 18,7 Tilbud til voksne med nedsat funktionsevne 5,2 6,2 I alt Social og Sundhedsudvalget (afrundet) 6,9 10,0 Skoleudvalget Folkeskoler skolernes fællessted 1,0 0,6 Fællesudgifter, skolevæsenet 0,5 0,6 Bidrag statslige og private skoler 0,1 0,9 Bidrag efterskoler og ungdomsskoler 0,3 0,3 Ungdommens Uddannelsescenter 0,1 0,1 Befordring af elever i grundskolen 1,9 1,9 Specialundervisning i regionale tilbud 1,0 1,0 Kommunale specialskoler 0,9 0,9 I alt Skoleudvalget (afrundet) 0,0 0,4 Kultur og fritidsudvalget Andre fritidsfaciliteter 0,3 0,2 Teatre 0,0 0,1 Andre kulturelle opgaver 0,0 0,1 I alt Kultur og fritidsudvalget (afrundet) 0,3 0,0 Økonomiudvalget Administration 0,3 0,0 Tomgangsleje i almene boliger 1,3 1,3 Pensionsbidrag 3,0 3,0 Administrationsbygning (Hvidovrevej 243) 0,0 0,1 I alt Økonomiudvalget (afrundet) 4,6 4,4 Arbejdsmarkedsudvalget Rådgiv. og tilbud til voksne med særligt behov 0,3 0,0 I alt Arbejdsmarkedsudvalget 0,3 0,0 Teknik og miljøudvalget Vintertjeneste 0,6 0,6 Vejafvandingsbidrag 0,6 0,6 Busdrift 0,6 2,5 I alt Teknik og miljøudvalget (afrundet) 0,6 1,3 Ældrepulje under SSU 2,8 2,8 I alt alle udvalg (afrundet) 15,4 15,5 5. Udgifter uden for servicerammen Der forventes mindre udgifter på i alt 5,7 mio. kr. uden for servicerammen, som fordeler sig som følgende: 14

15 Tabel 4. Forventede merudgifter uden for servicerammen (drift). Social og Sundhedsudvalget Pr. 31/3 Mio. kr. afrundet Nyt skøn pr. 31/5 Mio. kr. afrundet Førtidspensioner og personlige tillæg 3,9 3,9 Kontante ydelser 3,1 3,1 Enkeltydelser (AMF) 0,3 0,3 I alt Social og Sundhedsudvalget (afrundet) 1,1 1,1 Skoleudvalget Erhvervsgrunduddannelser 0,4 0,4 I alt Skoleudvalget (afrundet) 0,4 0,4 Økonomiudvalget Boligydelse 0,4 0,3 Boligsikring 1,7 1,9 I alt Økonomiudvalget (afrundet) 2,1 2,2 Arbejdsmarkedsudvalget Sygedagpenge 6,6 0,0 Forsikrede ledige 0 9,4 I alt Arbejdsmarkedsudvalget (afrundet) 6,6 9,4 I alt alle udvalg (afrundet) 10,2 5,7 For så vidt angår overførselsområdet er disse udgifter omfattet af budgetgarantien (dog ikke forsikrede ledige), som alt afhængig af udviklingen i udgifterne på landsplan, vil give kommunen en vis kompensation. Tabel 5. Renter og finansiering Konto 7 og 8 Økonomiudvalget Pr. 31/3 Mio. kr. afrundet Nyt skøn pr. 31/5 Mio. kr. afrundet Mindreindtægt, dækningsafgift Hvidovre Hospital 4,6 4,6 Mindreindtægt, dækningsafgift 3,9 4,9 erhvervsejendomme Renteindtægter, for sent betalt ejendomsskat 0,4 0,4 Rentegodtgørelse vedr. ejendomsskat 0,1 0,2 Renter/afdrag, forventet merindtægt 0,0 1,0 Midtvejsregulering, skatteloft 0,0 0,2 Midtvejsregulering, beskæftigelsestilskud 0,0 9,4 Midtvejsregulering, tilskud og udligning*) 0,0 18,1 I alt Økonomiudvalget (afrundet) 8,2 0,6 *) Midtvejsreguleringen er hovedsagelig begrundet i stigende udgifter til overførselsindkomster og medfinansiering af sundhedsudgifter. 6. Anlæg 2010 Det samlede anlægsbudget i 2010 udgør 158 mio. kr. Heri er medregnet rul fra Forbruget pr. 31. maj 2010 udgjorde 31,5 mio. kr., svarende til ca. 20 %. Anlægsbudgettet er gennemgået med henblik på en vurdering af projekternes udførelse i Det forventes, at der vil blive rullet ca. 20 mio. kr. til udførsel i Med de givne tilbagemeldinger og vurdering af alle anlægsprojekter, vil der blive udført anlægsprojekter vedrørende kvalitetsfondens områder for 76 mio. kr. Herefter vil bloktilskudsrammen være opfyldt, da anlægsarbejder inden for kvalitetsfonden forventes at overstige 72 mio. kr. 15

16 I februar blev der godkendt anlægsprojekter for 23,9 mio. finansieret af en lånedispensation. Disse anlægsprojekter forventes udført i regnskabsåret Renoveringen af Rådhusets 5. sal vil dog strække sig ind i Hertil skal der søges om overførsel til 2011 ultimo året. Betingelserne for opfyldelse af lånedispensation er opfyldt. 7. Vurdering af likviditeten i 2010 Med udgangspunkt i kassebeholdningen primo 2010 kan der opstilles følgende vurdering af likviditeten i 2010: Tabel 6: Vurdering af likviditeten 2010 Mio. kr. Primo likviditet Forskydning mellem årene 26,0 Budgetteret kasseforbrug i ,0 Godkendte bevillinger, netto Tillægsbevillinger drift: Overtagelse af HBChallen 0, Lukning af klubafsnittet på fritidshjemmet Alleen 0, Udbud af danskundervisning 0, Beskæftigelsesmæssige udfordringer personalenormering 1,4 Tillægsbevillinger anlæg: Køkkener i daginst. Flytning af rådighedsbeløb fra , Tandreguleringsprojekt bygherrerådgivning 0, Kapacitetsudfordringer 06 års området 1, Yderligere anlægsprojekter finansieret af lånepuljer 23, Plejecenter Dybenkærshave 5,2 Låneoptagelse yderligere anlægsprojekter 23,9 Lånepulje 2009 (udover det budgetterede i 2010) 5,0 Rul fra drift. Godkendt KB i maj 39,6 Rul fra anlæg. Godkendt KB i maj. 20,2 Igangværende sager Økonomirapportering pr. 31. maj ,9 Tilskud, Krogstenshave 6,5 Neutralisering af rul vedr. drift og anlæg til 2011 Drift 30,0 Anlæg 20,0 Forventet ultimo likviditet ,1 I forhold til økonomirapporteringen pr. 31.3, vurderes likviditeten ultimo 2010 nu at være højere. Dette skyldes et forventet forbedret regnskabsresultat, jf. tabel 1 samt et tilskud vedr. byggeriet på Krogstenshave på 6,5 mio. kr. Likviditeten er beregnet med udgangspunkt i den faktiske kassebeholdning primo Der er fratrukket 26 mio. kr. som er hhv. finansforskydninger mellem årene med ca. 20 mio. kr. samt for meget modtaget moms i 2009, hvor der er tilbagebetalt i 2010 med 6 mio. kr. Hertil er tillagt det budgetterede kassetræk, som blev godkendt i forbindelse med 16

17 budgetvedtagelsen for Der er korrigeret for godkendte tillægsbevillinger samt rul fra 2009 til Det forventede merforbrug på 9,9 mio. kr. er indregnet og det er forudsat, at rullet fra 2010 til 2011 vil udgøre hhv. 30 og 20 mio. kr. på drift og anlæg. Det skønnes at rullet på driften ikke vil udgøre samme beløbsstørrelse som i 2009, idet det blev henstillet til alle budgetansvarlige, at udvise tilbageholdenhed grundet kommunens økonomiske udfordringer hvad angår serviceudgifterne. Rullebeløbene har administrationens bevågenhed, fordi et stort forbrug af rullemidlerne vil medføre pres på serviceudgifterne, og dermed forværre mulighederne for at overholde serviceudgifterne i 2010 budgettet. Derfor anbefales det, at Kommunalbestyrelsen meddeler alle budgetansvarlige, at der udvises budgetmæssig tilbageholdenhed og kun nødvendige planlagte dispositioner foretages. Dispositioner udover dette anbefales kun gennemført i samråd med forvaltningens ledelse. 8. PLregulering servicerammen I budget 2010 er der forudsat en sammenvejet PL stigning på 3,1 %. Ifølge det nyeste skøn forventes stigningen kun at blive 3,0 %. Kommunens serviceramme er i 2010 korrigeret ud fra en landsandel med 4,407 mio. kr., jf. afsnit 4. KL anbefaler at kommunerne inddrager dette PL rul. Derfor foreslås det, at der tilbageføres et tilsvarende beløb i budget Beløbet foreslås fordelt forholdsmæssigt mellem forvaltningerne, som samtidig foreslås bemyndiget til at fordele den respektive andel på forvaltningens områder: Centralforvaltningen Personaleservice Social og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsforvaltningen Skole og Kulturforvaltningen Teknisk Forvaltning I alt kr kr kr kr kr kr kr. 9. Konklusion Det forventede merforbrug inden for servicerammen udgør 15,5 mio. kr. Det finansielle merforbrug forventes at udgøre knap 9,9 mio. kr., idet der er indregnet forventede mindreudgifter uden for servicerammen (udgifter til forsikrede ledige) samt midtvejsreguleringen. Dette forventede merforbrug inden for servicerammen skal ses i lyset af, at der blev rullet et større beløb fra 2009, som i fald dette anvendes fuldt ud, vil forværre merforbruget inden for servicerammen yderligere. Servicerammen er korrigeret for merudgifter til medfinansiering af sundhedsområdet samt ændret pl. Det indstilles at servicerammekorrektionen på 4,4 mio. kr. vedr. ændret pl. tilbageføres i budgettet. Såfremt dette godkendes kan det samlede merforbrug inden for servicerammen opgøres som følgende: Samlede forventet merforbrug i forvaltningerne 12,727 mio. kr. Ældrepulje 2,800 mio. kr. Tilbageførsel af rammekorrektion vedr. pl. 4,407 mio. kr. Servicerammeløft 5,200 mio. kr. 17

18 Forventet merforbrug korrigeret serviceramme 5,920 mio. kr. Likviditeten ultimo 2010 forventes at udgøre 147,1 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til vurderingen pr. 31. marts. Den højere forventede likviditet skyldes et forventet forbedret regnskabsresultat samt midtvejsreguleringen. Pkt. 5 Styringsdialog i forbindelse med den almene boligsektor Indstilling: Centralforvaltning indstiller til Økonomiudvalget, at det anbefales overfor Kommunalbestyrelsen 1. at godkende udformningen af organisationsplanen for gennemførelse af styringsdialogen og et årligt afsluttende fællesmøde med deltagelse af Økonomiudvalgets medlemmer suppleret med deltagelse af en repræsentant fra hver af de politiske partier i Kommunalbestyrelsen, der ikke er repræsenteret i Økonomiudvalget. 2. at Centralforvaltningen arrangerer et indledende fællesmøde, hvor Kommunalbestyrelsen mødes med boligselskabernes bestyrelse og boligselskabernes administrationsselskaber. Politisk beslutning: Sagsfremstilling: Pr. 1. januar 2010 trådte en omfattende ændring af det kommunale tilsyn med den almene boligsektor i kraft, således at det fremtidige kommunale tilsyn med det almene byggeri i højere grad baseres på mål og aftalestyring. Det kommunale tilsyn med støttet byggeri har hidtil haft til formål at sikre beboerne en rimelig husleje og at sikre de offentlige midler, som er bundet i byggerierne. Dette er sket gennem årlig gennemgang af boligselskabernes regnskaber og ved enkeltstående ansøgninger om eventuelle ændringer (f. eks. vedtægtsændringer, renovering, omlægning af lån), der er blevet forelagt de respektive politiske udvalg. Med indførelse af en styringsdialog ændres det kommunale tilsyn også til at omfatte vurderinger af, hvorvidt boligselskaberne lever op til de lovfæstede styringsmålsætninger (se bilag 1). Disse vurderinger vil kunne udgøre et grundlag for en kommende boligpolitik. Formålet med de ændrede styringsregler er, at det kommunale tilsyn ændres fra at være bagudskuende til fremadrettet styringsdialog. Styringsdialogen og det kommunale tilsyn Med de i lovgivningen fastsatte målsætninger (se bilag 1), er der udstukket nogle overordnede pejlemærker, som kommunen og boligselskaberne er forpligtet til at følge op på gennem en 18

19 styringsdialog. Hvor hovedvægten er lagt på, at der etableres et fremadskuende samarbejde med boligselskaberne om at håndtere væsentlige udfordringer og problemer. Formålet med denne dialog er at sikre, at målsætningerne efterleves. Endvidere skal det afklares, om der er et fremtidigt behov for at koordinere indsatser, og parterne er forpligtet til at kortlægge behovet for fremover at indgå aftaler. Styringsdialogen skal også bruges til drøftelse af udviklingen i de enkelte boligområder. En kommende kommunal boligpolitik, som der fremlægges forslag til procedure for senere på efteråret, vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at implementere sine overordnede politiske beslutninger i forhold til den almene boligsektor. Det er Kommunen, der som tilsynsmyndighed har pligt til at etablere denne styringsdialog, mens boligselskaberne som oplæg til styringsdialogen årligt skal udarbejde en dokumentationspakke til kommunen (se bilag 2). Styringsdialogen i Hvidovre Kommune Idet styringsdialogen er en del af en større ændring af regelsættet vedrørende den almene boligsektor, må man formode, at de første 1 2 år vil være en afprøvning af regelsættet, hvor såvel boligselskaberne som kommunen skal gøre erfaringer herunder få afstemt det gensidige forventningsniveau. De forskellige boligselskaber har forskellige behov for dialog og samarbejde, og dermed hvert sit incitament til at indgå i dialogen. Overordnet bør dialogen fra kommunens side skabe et afsæt for udformning af forskellige relevante politikker såsom f.eks. sundheds og boligpolitikker, og dermed en fælles holdning til de politiske målsætninger for den almene sektor. Vedlagt dette oplæg er et forslag til udformning af en organisationsplan for en opstart vedr. afholdelsen af styringsdialogen (se bilag 3) Det er i lovgivningen overladt til den enkelte kommune at tage stilling til, på hvilken måde mødet skal afholdes, og med hvilke repræsentanter fra kommunens side. Konkret påbyder lovgivningen, at der skal afholdes minimum ét individuelt årligt møde pr. boligorganisation det vil i Hvidovre Kommune betyde møder med ti boligorganisationer. Forvaltningen anbefaler, at man arbejder efter modellen med afholdelse af et møde mellem forvaltningerne og boligorganisationernes administration (og eventuelt formand). Forvaltningen skal organiseres som en administrativ følgegruppe. Følgegruppen refererer til Økonomiudvalget (se bilag 3). Som afslutning på den årlige runde af styringsdialogmøder afholdes et afsluttende møde med deltagelse af Økonomiudvalgets medlemmer, suppleret med deltagelse af en repræsentant fra hver af de politiske partier i Kommunalbestyrelsen, der ikke er repræsenteret i Økonomiudvalget, og samtlige boligorganisationer og deres administrationsselskab. Her skal den lovpligtige endelige redegørelse (se bilag 3) drøftes. Følgegruppen skal løbende foretage en evaluering af forløbet af styringsdialogen, og skal senest i 1. kvartal 2012 forelægge en fornyet anbefaling af organisationsplanen m.v. for Kommunalbestyrelsen. 19

20 Fællesmøde For at komme godt fra start med processen til opbygning af styringsdialogen indstilles, at Centralforvaltningen bemyndiges til at arrangere et fællesmøde for Kommunalbestyrelsens medlemmer og boligorganisationsbestyrelserne i Hvidovre Kommune samt deres forretningsførere. På mødet forventes det at rammerne for styringsdialogen præsenteres og drøftes. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Formål & Målsætningerne til den almene boligsektor (Bilag 1) (ØU pkt. 05_01) Boligselskabets dokumentationspakke (Bilag 2) (ØU pkt. 05_02) Den kommunale organisering af styringsdialogen (Bilag 3) (ØU pkt. 05_02) Pkt. 6 Eventuelt Politisk beslutning: Den 18. august 2010 Sign. Milton Graff Pedersen Borgmester Sign. Lau SvendsenTune Kommunaldirektør 20