kendelse: Den 1. september 2017 blev der i sag nr. 134/2016 Skat mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende

Transkript

1 Den 1. september 2017 blev der i sag nr. 134/2016 Skat mod statsautoriseret revisor A afsagt sålydende kendelse: Ved skrivelse af 19. december 2016 har Skat i medfør af revisorlovens 43, stk. 3, indbragt tidligere statsautoriseret revisor A for Revisornævnet. Erhvervsstyrelsen har oplyst, at A, har været godkendt som statsautoriseret revisor fra den 12. januar 2005 til den 20. december 2016 og igen fra den 4. januar 2017 og været tilknyttet Revisionsfirmaet B, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab, cvr. nr. XXXX XXXX, i perioden fra den 13. maj 2013 til den 1. december 2016, været tilknyttet C ApS, cvr. nr. YYYY YYYY, i perioden 20. oktober 2015 til 20. december 2016 og været tilknyttet Revisionsfirmaet D, cvr. nr. ZZZZ ZZZZ, fra den 23. november til den 20. december 2016 og igen fra den 26. januar Klagen Skat har fremsat følgende klage: Indklagede har tilsidesat revisorlovens 16, stk. 3, om god revisorskik ved for E at afgive erklæring om udført assistance efter revisorlovens 1, stk. 3, uden at udvise professionel kompetence og fornøden omhu. Sagsfremstilling Indklagede har den 1. juli 2014 og den 1. juli 2015 afgivet revisorerklæring om assistance med regnskabsopstilling på bilag til selvangivelsen for udlejningsejendomme og vindmølle ved E for skatteårene/indkomstårene 2013 og De to regnskaber indeholder skattemæssige specifikationer i henhold til virksomhedsskatteloven. Det fremgår af regnskaberne blandt andet, at Es besiddelse af andele i F I/S, cvr. nr. AAAA AAAA, indgår med kr. for 2013 og kr. for Af indklagedes revisorerklæringer fremgår endvidere følgende: 1

2 Vi har opstillet bilag til selvangivelsen [ ] på grundlag af oplysninger, som indehaveren har tilvejebragt. Bilag til selvangivelsen omfatter opgørelse af skattepligtig indkomst med dertilhørende noter og specifikationer. Vi har udført opgaven i overensstemmelse med ISRS 4410, Opgaver om opstilling af finansielle oplysninger. Vi har anvendt vores faglige ekspertise til at assistere med at udarbejde og præsentere bilag til selvangivelsen efter gældende skattelovgivning. Vi har overholdt relevante bestemmelser i revisorloven og FSR danske revisorers etiske regler for revisorer, herunder principper vedrørende integritet, objektivitet, faglig kompetence og fornøden omhu. Bilag til selvangivelsen samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af de oplysninger, der er anvendt til opstillingen af bilag til selvangivelsen, er indehaverens ansvar. Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, indehaveren har givet os til brug for at opstille bilag til selvangivelsen. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om, hvorvidt bilag til selvangivelsen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende skattelovgivning. Som anført i bilag til selvangivelsen er dette udarbejdet og præsenteret på det grundlag, der er foreskrevet i gældende skattelovgivning med henblik på overholdelse af lovgivningen. Bilag til selvangivelsen er således udarbejdet udelukkende med henblik herpå og kan være uegnet til andre formål. Vores erklæring er udelukkende udarbejdet til brug for indehaveren og SKAT og bør ikke distribueres til andre parter. Skat har til brug for klagesagen vedlagt årsrapporter og skatteregnskaber 2013 og 2014 for F I/S, som er påtegnede af en anden revisor end indklagede, men som var tilknyttet den samme revisionsvirksomhed som indklagede. Af skatteregnskaberne for interessentskabet for de to år fremgår det blandt andet, at: Den skattepligtige indkomst [ ] fra F I/S afhænger af, hvilken skatteordning den enkelte interessent har valgt. Da der er mere end 10 interessenter, der har valgt at blive beskattet efter de almindelige skatteregler, er F I/S omfattet af anpartsindgrebet. Parternes bemærkninger: Klager, Skat, har til støtte for klagen anført, at indklagede har forsynet de to regnskaber med erklæring om assistance, som er omfattet af revisorlovens 1, stk. 3. I de to regnskaber, for 2013 og 2014, for E indgår besiddelsen af et væsentligt antal andele i F I/S. Andele i dette interessentskab er omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9, idet antallet af ejere er større end 10. Dermed kan indkomst fra F I/S ikke indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens 1, stk. 1. De to regnskaber for E er udarbejdet med integreret anvendelse af virksomhedsskatteordningen, dvs. i modstrid med virksomhedsskattelovens 1, stk. 1. Klager har videre i tilslutning hertil bemærket, at årsrapporter for F I/S for 2013 og 2014 indeholder en erklæring om udført review, også fra Revisionsfirmaet B, Statsautoriseret Revisionsaktieselskab. Det til årsrapport medfølgende skatteregnskab indeholder oplysning om, at almindelige interessenter er omfattet af anpartsindgrebet, dvs. personskattelovens 4 stk. 1. Alternativt kan 2

3 interessenter anvende skematisk opgørelse, jf. ligningslovens 8 P. I begge situationer er det udelukket at anvende virksomhedsskattelovens regler. Som led i udarbejdelse af grundlag for erklæring fra indklagende på skatteregnskab for E har der foreligget såvel årsrapport som skatteregnskab for årene 2013 og 2014 for FI/S. Som anført fremgår af dette regnskabsmateriale entydigt, at interessenter i F I/S er omfattet af anpartsindgrebet. Klager har videre anført, at det af hjemmeside fra revisionsfirmaet fremgår, at Revisionsfirmaet B har stor erfaring i revisionsydelser inden for [erhverv].. Klager har videre bemærket, at det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede over for Skat har erklæret sig enig med Skat i, at det er med urette, at virksomhedsskatteordningen er anvendt for så vidt angår skatteyders anskaffelse og besiddelse af andele i F I/S, og Skat har videre henvist til Skats forslag af 2. juni 2016 om ændret ansættelse af skattepligtig indkomst for årene 2013 og 2014, som der ikke er modtaget indsigelse til. Skat har således gennemført væsentlige ændringer i skatteansættelsen for Es vedkommende. Disse ændringer er udløst af, at indklagede har udarbejdet opgørelse af skattepligtig indkomst for E uden hensyn til regelsættet i virksomhedsskatteloven og personskatteloven. På den baggrund har klager gjort gældende, at det er bevist, at indklagede ved afgivelse af revisorerklæring om sin assistance til E på skatteregnskaberne for årene 2013 og 2014 omfattende et integreret valg af virksomhedsskatteordningen for også interessentandelen i F I/S, har undladt at udvise fornøden omhu og professionel kompetence, jf. revisorlovens 16, stk. 3. Indklagede har indledningsvist anført, at det kan bekræftes, at indklagede har været ansvarlig for udarbejdelsen af bilag til selvangivelserne for årene 2013 og 2014 for [erhverv] v/e. Indklagede er enig i, at vindmølleandelene i F I/S, som E har erhvervet i 2013, ikke kan indgå i virksomhedsordningen, og indklagede har oplyst, at det er en beklagelig fejl, når vindmølleandelene er indarbejdet i virksomhedsskatteordningen for E for 2013 og Indklagede har gjort gældende, at forholdet imidlertid ingen indflydelse har på, at virksomhedsskatteordningen er anvendt, fordi E ejede og drev en erhvervsejendom, Adresse, BY, som også indgik i virksomhedsskatteordningen for de pågældende år. Erhvervsejendommen Adresse, BY, blev afhændet i 2015 og i den forbindelse ophørte virksomhedsskatteordningen. Ud over udlejningsejendommen ejede E en vindmølle 100 %, som i årene frem til salget i 2013 også indgik i virksomhedsskatteordningen. Denne vindmølle blev solgt i forbindelse med etableringen af FI/S. I forbindelse med udarbejdelsen af bilag til selvangivelsen for 2013, herunder opgørelsen af avancen ved salget af vindmøllen, oplyste E, at den tidligere revisor havde oplyst, at fortjenesten ved salg af denne vindmølle var skattefri. Avancen udgjorde kr., hvilket ville medføre en større skat, da fortjenesten efter indklagedes vurdering var skattepligtig. Indklagede brugte derfor en del tid på at undersøge, om der var forhold, der kunne medføre, at fortjenesten ikke var skattepligtig, således som E havde oplyst, at hans tidligere revisor havde oplyst. Indklagedes konklusion herpå blev, at fortjenesten var skattepligtig. Dette forhold og andre problemstillinger blev gennemgået med E, som var enig i, at beløbet skulle selvangives og var skattepligtigt - uanset Es tidligere forventninger om, at fortjenesten var skattefri. Indklagede har videre anført, at der herudover var andre forhold i regnskabet for 2012, som medførte mange overvejelser i forhold til virksomhedsskatteordningen og beskatningen fremover. Disse forhold medførte samlet, at indklagede ved en beklagelig fejl indarbejdede vindmølleandelene i F I/S i virksomhedsskatteordningen. Indklagede har videre - til Skats oplysning om, at der ikke er fremkommet indsigelse mod Skats forslag til ændret skatteansættelse - bemærket, at indklagede på vegne af E i brev af 27. juni 2016 har svaret på Skats forslag af 2. juni 2016, og at der i bemærkningerne henvises til ændringer af 3

4 skattemæssigt resultat af udlejningsejendommen Adresse, BY2, BY, samt til undersøgelse af mulighederne for at udskyde beskatningen af opsparet overskud jf. Skats forslag af 2. juni Den 16. august 2016 fremsendte indklagede videre brev til Skat, hvor indklagede på vegne af E accepterede ændringerne vedrørende vindmølleandelene, men samtidig anmodede om ændringer vedrørende udlejningsejendommen Adresse, BY2, BY. Forslag til ændringer vedr. vindmølleandelene og vedrørende udlejningsejendommen fremsendte af Skat den 8. september Dette forslag gennemgik indklagede med E den 14. september 2016, hvor E oplyste, at der ikke skulle gøres yderligere, da skatten jo skulle betales - idet den udskudte skat af opsparet overskud skulle betales, da udlejningsejendommen var solgt i 2015, hvorfor der ikke længere var en virksomhedsordning. Indklagede har videre - til Skats oplysning om, at den skattepligtige indkomst for E er opgjort uden hensyntagen til regelsæt i virksomhedsskatteordningen og personskatteloven - anført, at indklagede er enig i, at vindmølleandelene ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, men dette medfører ikke, at Es indkomster mv. er opgjort uden hensyn til virksomhedsskatteloven og personskatteloven. Udlejningsejendommen Adresse, BY2, BY, indebærer således netop, at E har mulighed for at anvende virksomhedsskatteordningen. Derfor er det en stor overfortolkning af, at vindmølleandelene ved en fejl er blevet behandlet efter virksomhedsskattelovens regler, der fører til konklusionen fra Skat, hvorefter den skattepligtige indkomst for E er opgjort uden hensyn til regelsæt i virksomhedsskatteordningen og personskatteloven. Indklagede har på den baggrund gjort gældende, at indklagede har udvist den i Revisorloven 16, stk. 3, krævede professionelle kompetence og fornødne omhu, idet der var mange andre problemstillinger i opgaven end blot selvangivelsen af resultat af virksomhed for 2013 og 2014, og fordi disse problemstillinger var af mere væsentlig betydning i forhold til at få selvangivet korrekt - både for E og for Skat. Revisornævnets begrundelse og afgørelse: Revisornævnet lægger til grund som ubestridt og erkendt af indklagede, at i de to bilag til selvangivelsen vedrørende udlejningsejendomme og vindmølle ved E for skatteårene 2013 og 2014, hvortil indklagede har afgivet assistanceerklæring, indgår Es ejerandel af et væsentligt antal andele i FI/S, at de skattemæssige specifikationer i bilaget er udført i henhold til virksomhedsskatteloven og således udarbejdet med integreret anvendelse af virksomhedsskatteordningen, dvs. i modstrid med virksomhedsskattelovens 1, stk. 1, samt at andele som sådan i interessentskabet F I/S er omfattet af personskattelovens 4, stk. 1, nr. 9, idet antallet af ejere er større end 10, og at Es indkomst fra F I/S derfor ikke kan indgå i virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens 1, stk. 1. Revisornævnet lægger videre til grund som ubestridt, at det fremgår af F I/S s bilag til selvangivelsen for de pågældende år, at F I/S var omfattet af anpartsindgrebet. Revisornævnet har for så vidt angår de af indklagede afgivne assistanceerklæringer for skatteårene 2013 og 2014 for E videre lagt til grund, at det af erklæringerne fremgår, at vi har anvendt vores faglige ekspertise til at assistere med at udarbejde og præsentere bilag til selvangivelsen efter gældende skattelovgivning", at erklæringerne er afgivet med 1 års mellemrum med samme fejl, samt at indklagede har oplyst, at han ikke var bekendt med anvendelsen af reglerne om virksomhedsskatteordningen. 4

5 På denne baggrund finder nævnet det bevist, at indklagede, da han afgav sine assistanceerklæringer omfattet af revisorlovs 1, stk. 3, om indkomstforholdene for både for skatteåret 2013 og for skatteåret 2014 for E indeholdende en opstilling under den forudsætning, at også vindmølleanparterne kunne beskattes efter virksomhedsskatteordningen, ikke har udvist professionel kompetence og fornøden omhu, fordi indklagede burde have været bekendt med, at dette var i strid med virksomhedsskattelovens 1, stk. 1. Herved har indklagede overtrådt revisorlovens 16, stk. 3, nu 16, stk. 4. Efter straffelovens 3 er udgangspunktet, at såfremt straffelovgivningen på tidspunktet for foretagelsen af den strafbare handling er forskellig fra straffelovgivningen på afgørelsestidspunktet, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den ældre lov. Efter Revisornævnets praksis tages der, såfremt der ikke er specifikke lovbestemmelser herom, udgangspunkt i straffelovens almindelige bestemmelser, idet Revisornævnets kompetence angår ikendelse af disciplinærstraffe. Det fremgår af forarbejderne til lov 631 af 8. juni 2016 om ændring af revisorloven og forskellige andre love blandt andet til ændringen af 44, der omhandler de sanktioner, som Revisornævnet kan ikende, at der er "ved mindre alvorlige forseelser fra en revisionsvirksomhed eller revisor ofte ikke tilstrækkeligt behov for at indbringe den pågældende virksomhed eller revisor for Revisornævnet, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. På baggrund heraf er det derfor hensigten at foretage en ændring - sammenholdt med Revisortilsynets hidtidige praksis - vedrørende Erhvervsstyrelsens praksis for indbringelse af sager for Revisornævnet. Det er således hensigten, at Erhvervsstyrelsen, der fremtidig forestår kvalitetskontrollen og reaktioner i denne forbindelse, afslutter sager med mindre alvorlige forseelser med en påtale eller et påbud, medmindre der er tale om gentagelsestilfælde. Tilsvarende gør sig gældende for sager, der - uden at være resultat af en kvalitetskontrol - er gjort til genstand for en undersøgelse efter lovens 37. Praksisændringen har sammenhæng med omlægningen af kvalitetskontrollen, jf. forslagets... Ved Erhvervsstyrelsens vurdering af, om en forseelse er mindre alvorlig, vil indgå, i hvilket omfang forseelsen kan antages at have eller kunne få betydning for pågældende revisionskundes forhold eller en tredjemands beslutninger om f.eks. ydelse af kredit eller indgåelse af forretningsmellemværende. Der vil typisk være tale om sager, som hidtil har medført en bøde på op til ca kr. ved nævnet. Det forudsættes, at Revisornævnet ved klager, der indbringes af andre end Erhvervsstyrelsen, anlægger et tilsvarende vurderingsgrundlag, med hensyn til om en forseelse bør anses som en mindre alvorlig forseelse og således ikke i førstegangstilfælde bør medføre en sanktion i form af en bøde, men alene en advarsel." Indklagedes tilsidesættelse af god revisorskik kan efter de nu gældende principper for ikendelse af disciplinærstraf ikke vurderes at være en mindre alvorlig forseelse, idet Revisornævnet lægger vægt på, at indklagede to gange har afgivet assistanceerklæring vedrørende forhold i lovgivningen, som indklagede som revisor burde have kendskab til. For overtrædelse af revisorlovens 16, stk. 3, nu 16, stk. 4, tildeles indklagede, statsautoriseret revisor A, derfor i medfør af revisorlovens 44, stk. 1, en advarsel. Revisornævnet har ved udmåling af sanktionen lagt vægt på, at der er tale om en assistanceerklæringer. Indklagede, revisor A, tildeles en advarsel. Thi bestemmes: 5

6 Kendelsen offentliggøres, jf. revisorlovens 44, stk. 8, jf. 47c. Revisornævnets kendelse kan indbringes for domstolene. I medfør af revisorlovens 52a skal indbringelsen ske senest 4 uger efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Retten kan dog undtagelsesvis tillade, at kendelsen indbringes efter udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 6 måneder efter, at kendelsen er meddelt den pågældende. Marianne Madsen 6