Generelle bemærkninger

Transkript

1 Indledning Nærværende materiale indeholder budgetoplæg med supplerende bemærkninger mv. Materialet er udarbejdet til brug for Kommunalbestyrelsens budgetseminar den 24. og 25. august 2009 Budgetoplægget vil suppleret med en oplistning og beskrivelse af de ændringer der opnås enighed om på budgetseminaret danne baggrund for Økonomiudvalgets indstilling til Kommunalbestyrelsens 1. behandling af Budget 2009 ( ). Ligesom de foregående år bliver der ikke tale om nogen enkel opgave. Ud over den kompleksitet der altid kendetegner budgetforhandlingerne i en kommune af Faaborg-Midtfyn Kommunes størrelse, er der et udgiftspres i forhold til nye drifts- og anlægsønsker samt til udviklingsstrategien samtidig med, at der skal skabes balance via betydelige effektiviseringer og besparelser. Der er i det fremsatte budgetforslag til Budget 2010 et overskud på den ordinære drift på 68,8 mio. kr. Medtages udgifter til anlæg, renter og finansforskydninger fås et samlet underskud på 14,852 mio. kr. Til sammenligning var der ved vedtagelsen af budget 2009 et underskud i budgetoverslagsår 2010 på 3,6 mio. kr. I budgetoverslagsårene 2011, 2012 og 2013 udgør det budgetterede underskud 72,395 mio. kr., 87,204 mio. kr. og 116,475 mio. kr. Det bemærkes, at der i overslagsårene ikke er medregnet ny lånefinansiering samt tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune. Årsagen til det voksende underskud i overslagsårene skyldes derudover en mindre gunstig udvikling i kommunens udskrivningsgrundlag samt en indlagt realvækststigning i de kommunale driftsudgifter på 2,2 pct. for hele perioden. I opstillingen herunder er der vist en opgørelse over de ændringer der påvirker den samlede balance Oversigt over ændringer til den samlede balance i budget angiver merindtægt/mindreudgift Mio. kr. Underskud i budgetoverslagsår ,6 Skatter 73,9 Tilskud og udligning 7,0 Ændringer til basisbudgettet -90,2 Lånefinansiering 27,4 Forhøjelse af anlægsrammen -38,0 Afdrag på lån, balanceforskydninger og renter -1,0 Ændret PL 9,7 I alt -14,8 Dertil kommer et yderligere kasseforbrug på 15,206 mio. kr. i forbindelse med jordpuljen, jf. senere afsnit. I det følgende beskrives de enkelte ændringer nærmere, dvs. skatter, tilskud og udligning, ændringer til basisbudgettet, lånefinansiering, anlæg, afdrag på lån, balanceforskydninger og renter samt ændret PL. Dernæst følger supplerende afsnit vedr. aftale om kommunernes økonomi, lov- og cirkulæreprogram, forslag til nye driftsrelaterede indsatser, forslag til nye anlæg, udviklingsstrategien, den forventede pris- og lønudvikling, servicedriftsrammen, statens kvalitetsfond, likviditet, jordpuljen, sanktionsregler, beskæftigelsestilskud, statens sanktionsregler, befolkningsprognose, demografi, ECO-nøgletal, IT, tjenestemandsforsikring og pension, vanskeligt styrbare udgifter, ny færge til ruten Faaborg-Lyø-Avernakø samt bevillingsregler. Skatter Nettoindtægterne for skatter udgør i alt 1.848,1 mio. kr. fordelt på kommunal indkomstskat, selskabsskat, dødsboskat, grundskyld og anden skat på fast ejendom. Der er ved budgettering af indkomstskat for 2010 taget udgangspunkt i en kommunal udskrivningsprocent på 25,8 pct. og det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, beregnet på grundlag af det endelig opgjorte udskrivningsgrundlag for 2007 korrigeret for ændrede skatteregler efter 2007 (Lavere skat på arbejde og Forårspakke 2.0). Garantiprocenten fra 2007 til 2010 er fastsat til 8,8 pct. Den ændrede lovgivning på person- 2-1

2 skatteområdet har betydet, at det kommunale udskrivningsgrundlag er steget betragteligt. For skatter under ét gælder således, at disse er steget med i alt 73,9 mio. kr. Effekten af visse lovændringer er forbundet med stor usikkerhed. Det har dog ingen betydning ved valg af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Omvendt vil det betyde en øget usikkerhed forbundet med et eventuelt valg af selvbudgettering. Der vil på budgetseminaret blive fremlagt et overslag over et forventet mer-/mindreprovenu ved valg af selvbudgettering. For overslagsårene er anvendt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag tillagt kommunernes forventede vækst på hhv. 3,0 pct. i 2011, 2,4 pct. i 2012 og 2,6 pct. i Der er desuden korrigeret for den forventede befolkningsudvikling. Der er indarbejdet en efterregulering for 2007 på 9,063 mio. kr. mod en forventet tilbagebetaling på 35,077 mio. kr. Årsagen er, at man ved budget 2009 skønnede udskrivningsgrundlaget for 2007 væsentligt lavere end det endelig opgjorte udskrivningsgrundlag pr. 4. maj Afregning af selskabsskat i 2010 vedrører indkomståret 2007 og tidligere år. Beløbet på 24,656 mio. kr. er udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet. Der er tale om et fald, som kan tilskrives omlægningen af selskabsbeskatningen i Overslagsårene er reguleret med KL s forventning til udviklingen i selskabsskatterne, som forventes at falde. For en yderligere beskrivelse af skatteområdet henvises til de specifikke budgetbemærkninger vedrørende skatter under funktion Tilskud og udligning Nettoindtægterne for tilskud og udligning udgør i alt 769,7 mio. kr. Udligning og generelle tilskud er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag og et betalingskommunefolketal på indbyggere. Fra og med 2009 er en del af statstilskuddet gjort betinget af, at kommunerne under et budgetterer i overensstemmelse med det aftalte. Faaborg-Midtfyn Kommunes betingede bloktilskud udgør 9,413 mio. kr. Ultimo januar 2010 meddeles kommunerne om det betingede tilskud kan udbetales. Der er som en del af det samlede bloktilskud givet kompensation for den forventede pris- og lønudvikling, budgetgaranti og lov- og cirkulæreprogrammet. Desuden modtages 37,656 mio. kr. i tilskud vedrørende kvalitetsfonden. Se desuden afsnittet Kvalitetsfond. Der er budgetteret med et forventet tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner på 10 mio. kr. Til sammenligning modtog Faaborg-Midtfyn Kommune 6 mio. kr. fra puljen i Der er desuden indregnet 10,4 mio. kr. til medfinansiering af investeringer på de borgernære områder (uddybes). De kommunale grundbidrag på sundhedsområdet og på udviklingsområdet er fastsat til hhv kr. og 120 kr. pr. indbygger. I alt 68,9 mio. kr. Efterregulering vedr. tilskud og udligning for 2007 er beregnet til 11,116 mio. kr. Sammen med efterregulering af skatter udgør den samlede efterregulering 20,170 mio. kr. mod forventet 7,873 mio. kr. ved vedtagelsen af Budget For en beskrivelse af øvrige tilskuds- og udligningsbeløb henvises til de specifikke bemærkninger. Ændringer til basisbudgettet Der er indarbejdet ændringer til basisbudgettet på i alt 90,147 mio. kr. Heraf vedrører 32,005 mio. kr. ændringer, som kommunen er kompenseret for via det kommunale bloktilskud, primært som kompensation for lov- og cirkulæreændringer. Af den resterende stigning på 58,142 mio. kr. er 55,438 mio. kr. indarbejdet i forlængelse af budgetopfølgningerne pr og pr Ændringerne vedrører fortrinsvist merudgifter inden for det specialiserede socialområde (børn og voksne), specialundervisningsområdet, pleje og omsorg samt dele af overførselsindkomstområdet. De enkelte ændringer har været detaljeret beskrevet i forbindelse med den løbende 2-2

3 budgetopfølgning og bygger for en stor dels vedkommende på dispositionsregnskaber på individniveau, dvs. pris x mængde. Der er derudover indlagt en samlet stigning på netto 2,704 mio. kr., bl.a. som følge af ændret demografi og andre dokumenterbare udgifter. Med de betydelige stigninger der er indarbejdet i basisbudgettet skulle der nu være taget højde for de senere års vækst inden for det specialiserede socialområde samt den usikkerhed, der har kendetegnet dele af de kommunale budgetter efter kommunalreformen. Det er dog samtidig vigtigt at understrege, at der ikke er forudsat en yderligere vækst inden for det specialiserede område. Lånefinansiering Af kommuneaftalen fremgår det, at der er afsat 800 mio. kr. i en lånepulje i 2010 til investeringer inden for kvalitetsfondsområderne, målrettet kommuner i en økonomisk og likviditetsmæssig vanskelig situation. Der er derudover afsat en lånepulje på 800 mio. kr. i 2010 til kommunale investeringer på folkeskoleområdet (som ligeledes henhører under kvalitetsfonden) samt en lånepulje på 1,5 mia. kr. til øvrige investeringer, herunder vedrørende infrastruktur. Med henblik på at styrke kommunernes øvrige investeringer, herunder vedrørende veje og effektiviseringer, er der yderligere afsat en bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr. i Faaborg-Midtfyn Kommunes andel heraf udgør 9,413 mio. kr. Endelig er der afsat en mindre lånepulje til offentlig-private samarbejdsprojekter. Der er i det udarbejdede basisbudget forudsat en samlet låneoptagelse på 18 mio. kr. inden for kvalitetsfondens områder og yderligere 9,413 mio. kr. til øvrige investeringer. Til sammenligning afdrages på eksisterende lån svarende til 12,948 mio. kr. i Faaborg-Midtfyn forventer at få besked om ansøgte lån fra Indenrigs- og Socialministeriet den 28. august Forhøjelse af anlægsrammen Der er i det udarbejdede basisbudget indarbejdet et samlet anlægsbudget på 99,4 mio. kr., hvoraf 19,3 mio. kr. er øremærket udgifter til udvendig bygningsvedligeholdelse, maskinanskaffelser, anskaffelser vedr. vintertjenesten samt slidlag til veje. De resterende 75,3 mio. kr. skal anvendes inden for kvalitetsfondens områder. Indarbejdet anlægsbudget Mio. Bygningsvedligeholdelse inden for kvalitetsfondens områder* 6,6 Øvrige anlæg inden for kvalitetsfonden 68,7 Maskinanskaffelser* 4,8 Slidlag veje* 7,9 Øvrige anlæg uden for kvalitetsfonden 11,4 I alt 99,4 Anlægsmidlerne til bygningsvedligeholdelse, maskinanskaffelser og slidlag markeret med * - indgår som udgangspunkt ikke i den samlede anlægsprioritering, jf. den godkendte budgetprocedure. Sammenfattende er den samlede anlægsramme reelt forhøjet med 30,1 mio. kr. i forhold til sidste års anlægsramme. Det skyldes øget statslig medfinansiering. Således blev det som en del af økonomiaftalen for 2010 besluttet, at udmønte 4 mia. kr. fra kvalitetsfonden ved fremrykning af 2 mia. fra 2013, bl.a. som følge af den aktuelle konjunktursituation. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel af de afsatte 4 mia. kr. udgør 37,652 mio. kr. Det er samtidig forudsat, at kommunen som minimum bidrager med et tilsvarende beløb til finansiering af nye anlæg inden for området. Sker dette ikke, skal et beløb, svarende til den manglende målopfyldelse, hensættes på en deponeret konto. 2-3

4 Afdrag på lån, renter og øvrige balanceforskydninger Afdrag på lån, renter og øvrige balanceforskydninger indgår med en samlet stigning på 1,0 mio. kr. i forhold til budgetoverslagsår Beløbet fordeler sig med en mindreudgift til afdrag på lån med 3,7 mio. kr., en merudgift til renter på 3,3 mio. kr. samt en merudgift til øvrige balanceforskydninger på 1,4 mio. kr. Ændret PL Ved vedtagelsen af Budget 2009 blev der taget udgangspunkt i KL s pris- og lønskøn fra september Det udarbejdede basisbudget er derimod baseret på KL s pris- og lønskøn fra marts Disse er marginalt lavere og udgør omregnet en mindreudgift på ca. 2,4 mio. kr. I forbindelse med indgåelse af økonomiaftalen blev der pr. 1. juli 2009 udmeldt nye pris- og lønskøn. Den forventede pris- og lønudvikling fra 2009 til 2010 forventes her at være 3,1 pct. mod 3,4 pct. i marts, svarende til en reduktion af de samlede nettodriftsudgifter på ca. 7,5 mio. kr. Beløbet er indarbejdet i hovedoversigten som en særskilt post, som vil blive endelig udmøntet forud for den endelige budgetbehandling. Aftale om kommunernes økonomi Regeringen og KL indgik den 16. juni 2009 en aftale om kommunernes økonomi for Aftalen bærer præg af den internationale økonomiske afmatning. Der er således lagt op til en dæmpet vækst på den løbende drift samtidig med, at kommunerne gives mulighed for et betydeligt løft af nyinvesteringer og vedligeholdelse. I alt er det forudsat, at kommunerne under ét vil igangsætte anlæg for 20 mia. kr. i Blandt de forskellige emner der blev behandlet i kommuneaftalen skal særligt fremhæves de kommunale anlægsinvesteringer inden for kvalitetsfondens område, som er løftet med 4 mia. kr. for kommunerne i 2010 ved fremrykning af 2 mia. kr. fra Se desuden afsnit ovenfor vedr. forhøjelsen af anlægsrammen. Der er desuden ikke længere aftalt et loft for de kommunale anlægsinvesteringer. Der er afsat 3,1 mia. kr. i tre lånepuljer inden for kvalitetsfondsområderne, folkeskoleområdet samt til øvrige investeringer, herunder vedrørende infrastruktur. Dertil kommer en bloktilskudsfordelt lånepulje på 1 mia. kr. samt enkelte øvrige lånepuljer til større sammenhængende infrastrukturprojekter, OPP og til nedrivning af faldefærdige bygninger mv. i udkantsområder, jf. afsnit vedr. lånefinansiering. Parterne har desuden aftalt, at de seneste års betydelige udgiftsvækst inden for det specialiserede socialområde skal standses. Dels ved at kommunerne påtager sig dette ansvar, dels ved at regeringen understøtter arbejdet ved at undlade nye initiativer, der måtte svække kommunernes muligheder for udgiftsstyring. Dertil kommer nye tiltag såsom ny lovgivning og nye incitamentstrukturer. Ny service til borgerne, herunder finansiering af merudgifter som følge af ændret demografi mv., skal bl.a. ske gennem omprioriteringer og bedre ressourceudnyttelse via effektiviserings- og synergigevinster samt statslige initiativer i form af afbureaukratisering mv. Samlet set er det forudsat, at der frigøres 1 mia. kr. til borgerrettet service i Derudover løftes kommunernes udgifter til service med yderligere 500 mio. kr. via en forhøjelse af kommunernes bloktilskud På overførselsindkomstområdet vil der, i lyset af den aktuelle konjunktursituation, blive foretaget en midtvejsregulering af skønnene for udgifterne til indkomstoverførsler i Med henblik på at sikre balance mellem de samlede kommunale udgifter og indtægter for kommunerne under ét er der fastsat et etårigt balancetilskud på 14,103 mia. kr., heraf er 1 mia. kr. gjort betinget af, at kommunerne overholder den aftalte servicedriftsramme. For økonomisk trængte kommuner gælder, at der kan ske en målrettet justering af den kommunale indkomstskat på i alt 500 mio. kr. for kommuner ud fra forskellige kriterier. Ansøgningsfrist er fastsat til den 7. september og der gives endeligt tilsagn den 23. september. KL vil forinden igangsætte en dialog om hvilke kommuner der har behov for at hæve skatten i overensstemmelse med de vedtagne kriterier. Derudover forhøjes den ordinære særtilskudspulje ekstraordinært til 500 mio. kr., finansieret via bloktilskuddet. For yderligere information om økonomiaftalen henvises til 2-4

5 Lov- og cirkulæreprogram Til finansiering af de vedtagne lov- og cirkulæreændringer er der som en del af kommuneaftalen afsat i alt 2,923 mia. kr. for kommunerne under ét. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel heraf udgør 27,523 mio. kr. Heraf vedrører etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem 8,158 mio. kr., mens finansiering af en styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl. udløser 8,248 mio. kr. I overensstemmelse med de vedtagne principper i budgetproceduren er/vil der blive foretaget en konkret vurdering af de budgetmæssige konsekvenser af de enkelte lov- og cirkulæreændringer. Der er i det udarbejdede basisbudget indarbejdet merudgifter som følge af lov- og cirkulæreprogrammet for i alt 10,563 mio. kr., mens 16,960 er placeret i en midlertidig pulje, som vil blive udmøntet i forbindelse med budgetvedtagelsen. Til budgetseminaret vil der foreligge en samlet opgørelse over de endelige ændringer til basisbudgettet i forbindelse med lov- og cirkulæreprogrammet. Den forventede pris- og lønudvikling Der er i det udarbejdede budgetoplæg taget udgangspunkt i KL s skøn 1. juli over den kommunale pris- og lønudvikling i årene Den samlede pris- og lønudvikling fra 2009 til 2010 er skønnet til 3,1 pct. (inkl. overførsler) fordelt med 3,3 pct. til lønninger og 2,5 pct. på priser. I er den forventede pris- og lønudvikling opgjort til 2,9 pct. i alle årene. Den skønnede pris- og lønudvikling ligger noget under det niveau, der var lagt til grund for sidste års budgetlægning. Af samme årsag er pris- og lønreserven i overslagsårene reduceret, jf. tidligere afsnit. Det skal derudover pointeres, at der som følge af de seneste skøn og opgørelser af den private og kommunale lønudvikling, er foretaget en reduktion af det samlede skøn for overenskomstresultatet O.08 på 1,12 pct. En reduktion der skyldes reguleringsordningen i forhold til lønudviklingen på det private arbejdsmarked, idet denne har vist sig at være noget lavere end forudsat på tidspunktet for overenskomstindgåelsen. Eftersom det er overenskomststridigt at sætte medarbejdere ned i løn, er det i praksis ikke muligt at reducere de faktiske lønninger tilsvarende. Forventningen er derfor, at det bliver nødvendigt at forhøje lønbudgetterne, mod at få kompensation fra staten i form af en tilsvarende midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud. Som følge af O.08 anvendes desuden en differentieret lønfremskrivning. I første omgang er alle lønninger fremskrevet med 3,36 pct. Der er efterfølgende afsat en pulje på 0,29 pct. fordelt på udvalgte overenstkomstgrupper; de såkaldte skævdelingsmidler. På de områder hvor det har været muligt, er der dog anvendt egentlige differentierede fremskrivningsprocenter. Det gælder de områder, hvor budgetterne er baseret på budgettildelingsmodeller hvori løn indgår som særskilt tildelingskriterie. Fx inden for dagtilbuds- og folkeskoleområdet. Servicedriftsrammen Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme er i 2010 opgjort til 2.051,772 mio. kr. Til sammenligning udgør de budgetterede servicedriftsudgifter i det fremsatte budgetforslag 2.081,245 mio. kr. Dertil kommer en andel af de 16,960 mio. kr. fra lov- og cirkulæreprogrammet, som endnu ikke er udmøntet. (Det har ikke været muligt at opgøre hvor stor en del af den tilbageværende lov- og cirkulærepulje der vedrører overførsler). Dermed vil servicedriftsrammen, med det foreliggende budgetforslag, blive overskredet med mellem 29,5 og 46,4 mio. kr. Faaborg-Midtfyn Kommune står således med en dobbelt budgetudfordring; dels at opnå balance, dels at overholde servicedriftsrammen. Ligesom sidste år vil KL koordinere kommunernes budgetlægningsproces efter sommerferien. Som et vigtigt element heri vil KL undersøge mulighederne for, at nogle kommuner overskrider servicedriftsrammen mod at andre budgetterer med tilsvarende lavere servicedriftsudgifter. Forslag til nye driftsrelaterede indsatser Der er fremsat forslag til nye driftsrelaterede forslag uden for udviklingsstrategien for i alt 17,222 mio. kr. i 2010, 15,689 mio. kr. i 2011, 15,424 mio. kr. i 2012 og

6 De enkelte forslag er prioriteret af den ansvarlige fag-/stabschef og har desuden været forelagt de respektive fagudvalg. Forslag til nye driftsrelaterede indsatser i medfør af udviklingsstrategien beskrives i et særskilt afsnit. Forslag til nye anlæg uden for udviklingsstrategien Som aftalt mellem regeringen og KL ved sidste års økonomiforhandlinger skulle kommunerne i foråret 2009 fremlægge en flerårig investeringsplan inden for kvalitetsfondens områder; dagtilbud, folkeskoler, pleje og omsorg samt kultur. I forlængelse heraf blev der afholdt et anlægsseminar for Kommunalbestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Kommune den 12. februar Her fremlagde administrationen en række konkrete forslag til nye anlægsinvesteringer for årene De udarbejdede forslag fremlagt på anlægsseminaret har efterfølgende dannet udgangspunkt for de forslag til nye anlæg, der nu foreligger til budgetseminaret. Forslagene omfatter dog også forslag som ikke er omfattet af statens kvalitetsfond. Analogt til de fremsatte forslag til nye driftsrelaterede indsatser har anlægsønskerne med enkelte undtagelser været forelagt de respektive fagudvalg I alt er der fremsat 77 anlægsønsker uden for udviklingsstrategien til en samlet værdi af 167,967 mio. kr. i Dertil kommer forslag i overslagsår. I opstillingen herunder vises en oversigt over anlægsønsker for den fireårige budgetperiode fordelt på anlægsønsker inden- og uden for kvalitetsfonden kr Omfattet af kvalitetsfond Uden for kvalitetsfond I alt Opmærksomheden skal afslutningsvis henledes på, at allerede indarbejdede anlæg i budgetoverslagsår 2010 vedtaget ved Budget 2009 (med enkelte undtagelser) indgår på lige fod med nye anlægsønsker i forbindelse med den samlede prioritering. Udviklingsstrategien Forslag til budget 2010 i regi af udviklingsstrategien har været behandlet på kommunalbestyrelsens strategiseminar i marts Herefter er projektforslagene blevet yderligere modnet og prisfastsat, og i juni 2009 behandlede udvalgene projektforslag under det enkelte udvalg. Økonomiudvalget har i august 2009 behandlet det samlede antal projektforslag til udviklingsstrategi Der er i alt 41 forslag til budget 2010 i regi af udviklingsstrategien. Forud for strategiseminaret i marts 2009 besluttede økonomiudvalget, at det nye indsatsområde Den dynamiske arbejdsplads bliver en del af udviklingsstrategi Dette indsatsområde fokuserer på interne udfordringer i Faaborg-Midtfyn Kommune såsom lederudvikling, kompetenceudvikling og it-infrastruktur. Siden økonomiudvalgets behandling af forslag til udviklingsstrategien i august 2009, er der tilføjet 3 budgetskemaer til materialet. Der er tale om projekter fra budget 2009 (anlæg), som i budgetaftalen for 2009 også blev lagt ind i overslagsårene Disse projekter skal behandles på ny i den samlede prioritering af anlægsmidlerne i budget Der er tale om projekterne i skemaerne nr. 11, 31 og

7 Oversigt over projektforslag til udviklingsstrategien fordelt på indsatsområder og drift/anlæg Indsatsområder (1.000 kr.) Antal Børn og unge Drift Anlæg Kultur og fritid Drift Anlæg Sundhed og velvære Drift Anlæg Faaborg i udvikling Drift Anlæg Attraktive by og lokalsamfund Drift Anlæg Friluftsliv, natur og landskab Drift Anlæg Klimaforandringer Drift Anlæg Den digitale kommune Drift Anlæg Den dynamiske arbejdsplads Drift Anlæg Supplerende projekt - markedsføring Drift Anlæg I alt Drift Anlæg Jordpuljen Jordpuljen finansierer køb af jord til udstykning af erhvervsarealer og byggegrunde. Der er i 2010 forudsat en samlet udgift til køb af nye arealer samt byggemodning på i alt netto 19,269 mio. kr. Dertil kommer udgifter til renter og afdrag på i alt 4,437 mio. kr. Endelig er der indregnet låneoptagelse på 8,5 mio. kr. Samlet resulterer jordpuljen i et kassetræk på 15,206 mio. kr. i Omvendt bidrager jordpuljen til en forbedring af kommunens likviditet med 8,755 mio. kr. i 2011, 21,773 mio. kr. i 2012 og 21,671 mio. kr. i 2013, idet indtægter fra salg forventes at overstige udgifter til køb og byggemodning af nye arealer. Set over en årrække skal jordpuljen hvile i sig selv. Likviditet Den gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen kan følges i de månedlige økonomirapporter. Det gælder, at den faktiske kassebeholdning har været nedadgående siden begyndelsen af Udviklingen i den gennemsnitlige kassebeholdning i Som skønnet ved budgetopfølgningen pr forventes kassebeholdningen ultimo 2009 at være på ca. - 8 mio. kr. Beskæftigelsestilskud Folketinget har vedtaget en ny lov vedr. beskæftigelsessystemet, der fremover vil bestå af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem. Et led i denne omlægning er, at kommunerne fra 2010 overtager udgifterne til dagpenge og aktivering af forsikrede ledige. I den forbindelse ydes et årligt beskæftigelsestilskud til kommunerne. Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL om den kommunale økonomi for 2010, at der mellem parterne er enighed om, at den fastlagte finansieringsmodel medvirker til at afskærme den enkelte kommunes økonomi; også i en situation med stigende ledighed. Beskæftigelsestilskuddet udgør for den enkelte kommune et grundtilskud og en regulering for merudgiftsbehov frem til tilskudsåret. For 2010 baseres grundtilskuddet på en beregning af de kommunale udgifter to år 2-7

8 før tilskudsåret, dvs. 2008, såfremt de nye finansieringsregler for forsikrede ledige havde været gældende på dette tidspunkt. Der ydes endvidere, via en særlig forsikringsordning, et tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for perioden 4. kvartal 2009 til 1. kvartal 2010 er højere end udviklingen i landsdelen tillagt 5 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastlagt beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen, tillagt 5 procentpoint og fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret. Indenrigs- og Socialministeriet har, i Kommunal udligning og generelle tilskud 2010, opgjort Faaborg-Midtfyn Kommunes beskæftigelsestilskud for 2010 til at udgøre 27,492 mio. kr. i grundtilskud og 61,476 mio. kr. i tilskud for merudgiftsbehovet. Tilskuddet er beregnet på baggrund af 541 ledige. Beskæftigelsestilskuddet er ikke indarbejdet i det foreliggende basisbudget. Dette hænger sammen med, at det ikke har været muligt at opgøre udgifterne til de forsikrede ledige. Nettoudgifter til de forsikrede ledige finansieres af beskæftigelsestilskuddet, og indgår ikke i serviceudgifterne. Statens sanktionsregler I tilfælde af et eventuelt aftalebrud vedtog Folketinget tilbage til den 4. juni 2008 tre love, der havde til formål at regulere kommunernes økonomi, såfremt kommuneaftalen ikke overholdes. L172: Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner Loven giver finansministeren ret til at tilbageholde op til 1 mia. kr. af det samlede bloktilskud, såfremt kommunernes budgetterede udgifter for tilskudsåret, ligger højere end de forudsætninger kommuneaftalen bygger på. Det betyder, at Faaborg-Midtfyn Kommune både er afhængig af, at kommunen selv overholder servicedriftsrammen, og at landets kommuner under ét overholder rammen. I modsat fald vil der ske en reduktion af det indregnede statstilskud. L 173: Lov om nedsættelse af statstilskud til kommuner ved forhøjelser af den kommunale skatteudskrivning Indenrigs- og Socialministeriet nedsætter statens tilskud til kommunerne, hvis den samlede kommunale skatteudskrivning forhøjes som følge af forhøjelser af de kommunale udskrivningsprocenter, grundskyldspromiller eller promiller for udskrivning af dækningsafgift af erhvervsejendomme. For de kommuner der forhøjer skatteudskrivningen og som ikke hører til blandt de kommuner der har fået tilsagn om en skattestigning - nedsættes statens tilskud til den pågældende kommune i budgetåret med 75 pct. og det følgende år med 50 pct. Herefter ophører nedsættelsen. Ligeledes vil statens tilskud til kommunerne under ét blive reduceret. I budgetåret udgør reduktionen 25 pct. mens reduktionen i det efterfølgende år udgør 50 pct. Herefter vil der ikke ske en reduktion isoleret for den enkelte kommune. I stedet vil 100 pct. af merprovenuet blive fratrukket det samlede statstilskud til alle kommuner hvorved også Faaborg-Midtfyn Kommune rammes. Alt i alt er Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomi afhængig af, at alle landets kommuner respekterer såvel overholdelse af servicedriftsrammen som regeringens skattestop. Det skal afslutningsvis nævnes, at der aktuelt ikke er vedtaget sanktioner for 2009, hvis kommunernes revisionspåtegnede regnskaber for kommunerne under et, udviser et højere niveau for service- eller anlægsudgifterne end aftalt. Befolkningsprognose En befolkningsprognose er et vigtigt element i den kommunale planlægning. Prognosen skaber overblik over sammenhængen mellem boligudbygning og indbyggertal samt alderssammensætning. Befolkningsprogno- 2-8

9 sen danner dermed grundlag for den fysiske planlægning og kapacitetstilpasning af en række kommunale tilbud. I et længere perspektiv kan befolkningsprognosen bruges proaktivt og danne grundlag for forskellige tiltag, der tilsammen kan medvirke til og understøtte en bæredygtig befolkningsudvikling i de enkelte lokalområder og i Faaborg-Midtfyn Kommune som helhed. Faaborg-Midtfyn Kommune har udarbejdet en befolkningsprognose for befolkningsudviklingen fordelt på alder og delområder frem til 1. januar Prognosen viser, at folketallet vil stige fra indbyggere pr. 1. januar 2009 til indbyggere pr. 1. januar Dette svarer til en stigning på 974 indbyggere eller 1,87 pct. over 12 år. Tallene dækker imidlertid over store forskelle mellem de enkelte aldersgrupper og mellem de enkelte delområder i kommunen. Til sammenligning skønner Danmarks Statistik, at befolkningstallet i Faaborg-Midtfyn Kommune vil være indbyggere pr. 1. januar 2021, svarende til en stigning på indbyggere eller 2,71 pct. Historiske folketal og prognosetal Danmarks statistik FMK's befolkningsprognose De tidligere år har Faaborg-Midtfyn Kommunes befolkningstilvækst været båret af en stor nettotilflytning, som har mere end opvejet kommunens fødselsunderskud. Med den nye prognose ændres dette forhold de første år. Således forventes et egentligt fald i befolkningstallet ultimo 2009 og 2010 og en begrænset stigning i årene efter Folketal, ultimo Fødte Døde Overskud Tilflyttede Fraflyttede Flyttebalance Udvikling Antallet af fødsler ventes at falde fra et niveau på omkring 500 til ca nyfødte pr. år. Dette skyldes færre kvinder i den fødedygtige alder samt aldersfordelingen blandt disse. Antallet af døde ventes at stige fra et årligt niveau fra ca. 600 til ca. 700 pr. år. Dette skyldes flere ældre indbyggere. Med faldende fødselstal og stigende dødstal kan der ventes et stigende fødselsunderskud fra ca. 60 til ca. 220 eller i gennemsnit knap 170. Der ventes i alle prognoseår at komme flere tilflyttere til kommunen end der flytter fra. Der ventes således hvert år en nettotilflytning på ml. 40 og 340 personer færrest i de år, hvor der opføres færrest boliger. Således er der alene forudsat 101 nye boliger i 2009 voksende til ca. 200 boliger fra og med 2013, svarende til niveauet i årene

10 Forventningen om en nedgang af byggeriet i prognosens første år er baseret på byggeaktiviteten i Faaborg- Midtfyn Kommune i sidste halvdel af 2008 og 1. kvartal af Nedgangen er en direkte følge af finanskrisen, hvor store dele af byggeriet er gået i stå. Danmarks statistik har ikke samme mulighed for at tage højde for de lokale følger af et ændret bygge- og flyttemønster som Faaborg-Midtfyn Kommune, hvilket er den primære årsag til forskellen i de to prognoser illustreret i figuren ovenfor. I forhold til den fremtidige alderssammensætning gælder, at gennemsnitsalderen bliver stadig højere. Andelen af børn og unge falder. Det samme gælder for gruppen af borgere i den erhvervsaktive alder. Modsat forventes en stigning i antallet af +65-årige. 0-2 år 3-5 år 6-16 år år år år år år 80+ år Andel 2009 Andel 2015 Andel % 5% 10% 15% 20% 25% 30% For en mere detaljeret oversigt over udviklingen i alderssammensætningen fordelt på de fem gamle kommuner, lokalområder eller skoledistrikter henvises til den udarbejdede befolkningsprognose med tilhørende resultattabeller. Befolkningsprognosen vil være tilgængelig på fra den 26. august Demografi Der er til kompensation for den demografiske udvikling afsat 1,102 mio. kr. i 2010, -2,507 mio. kr. i 2011, -4,852 mio. kr. i 2012 og -5,776 mio. kr. i Ændringerne vedrører områderne dagpleje, børnehaver, SFO, skoler og ældreområdet. Hele kr Dagplejen Børnehaver SFO Undervisning Ældre Total Når der er tale om en forholdsvis begrænset stigning i udgifterne til demografi inden for ældreområdet skyldes det, at væksten i antal ældre især forventes at finde sted blandt gruppen af årige, som gennemsnitlig modtager færre timer til praktisk hjælp og personlig pleje, end gruppen af 80+-årige. 2-10

11 ECO-nøgletal Der er i beskrivelsen af de sektorspecifikke budgetbemærkninger medtaget relevante ECO-nøgletal for Derudover vil der blive beregnet tal for 2010, når det endelige budget vedtages. Nøgletal kan ideelt set bruges til at danne overblik og skabe klarhed over kommunens udgiftspolitiske prioriteringer. I praksis giver nøgletal dog sjældent hele forklaringen som følge af forskellig kontering og organisering mv. Af samme årsag skal man være påpasselig med ikke at stirre sig blind på et enkelt eller få nøgletal, ligesom nøgletal aldrig alene bør føre til en beslutning om ændrede ressourcer. Derimod kan nøgletal være et udmærket udgangspunkt for at skabe overblik, formulere relevante spørgsmål eller give anledning til nærmere undersøgelser og egentlige analyser. Valget af ECO-nøgletal skyldes, at ECO tager højde for forskelligheder i kommunernes rammevilkår; både hvad angår udgiftsbehov og ressourcegrundlag. Således sammenholdes udgiftsniveauet på et givent område med udgiftsniveauet i en sammenligningsgruppe bestående af kommuner med samme rammevilkår. Analogt til ECO s egne tal er der også medtaget tal for regionen og for hele landet. Sammenligningsgrupperne varierer fra område til område. For nærmere oplysninger om de enkelte nøgletal, herunder oplysninger om de enkelte sammenligningsgruppers sammensætning, henvises til IT IT-anskaffelser, investeringer og udskiftning er centraliseret under IT-staben. Målet er bl.a. at synliggøre prisen på at drive IT-arbejdspladser samt at have moderne IT-udstyr i Faaborg-Midtfyn Kommune. Det betyder, at alle Pc erne er blevet overført til IT-stabens eje, og at IT-staben via en central pulje til teknologisikring (teknologisikringspuljen), sikrer løbende udskiftning og opdatering af udstyret på de enkelte institutioner. Ved anskaffelse af ekstra pc-arbejdspladser finansierer aftaleholderen både pc ens pris samt indbetaler til teknologisikring og licensanskaffelser. Anskaffelserne købes hjem på institutionens EAN-nummer. Andel til teknologisikring og licenser overføres fra institutionens budget til central teknologisikring under IT-staben. Efterfølgende er IT-staben ansvarlig for drift, vedligeholdelse og udskiftning af udstyret. Der regnes som udgangspunkt med en 4-årig udskiftningscyklus. I forhold til IT-software er budgettet placeret decentralt. Ændringer i software-aftalerne (f.eks. tilkøb af et modul) skal koordineres i samarbejde med IT-staben. Tjenestemandsforsikringer og -pensioner Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner budgetteres ud fra det faktiske antal pensionerede tjenestemænd på budgetlægningstidspunktet på baggrund af den faktiske pensionsudgift og inddækningsgrad. Udgifterne til tjenestemandspensioner budgetteres på en central konto. Ved ophør af tjenestemandsstilling vil der ske en regulering af budgettet til tjenestemandsforsikringer hos aftaleholderen i forhold til ændringen i pensionsforholdene. Såfremt en tjenestemandsstilling genbesættes med en overenskomstansat, reduceres budgettet hos aftaleholderen, svarende til forskellen mellem udgiften til tjenestemandsforsikring og pensionsbidrag til den overenskomstansatte. Forskellen i udgiften flyttes til konto for tjenestemandspensioner, uanset om der er tale om en almindelig fratrædelse eller om pensionering. Det modsatte vil gøre sig gældende i de få situationer, hvor der er ansat tjenestemænd, fx lærere, hvor staten betaler hele pensionen. Her vil aftaleholder få tilført et beløb, svarende til den merudgift til pension, som en nyansættelse vil medføre. Såfremt en tjenestemandsstilling nedlægges, flyttes hele budgettet til tjenestemandsforsikringen over til tjenestemandspensioner. Ovenstående vil betyde, at de mindreudgifter, der vil være til tjenestemandsforsikringer hos aftaleholderne, vil overgå som medfinansiering af udgifterne til tjenestemandspensionerne. 2-11

12 Vanskeligt styrbare udgifter Ved vanskeligt styrbare udgifter forstås udgifter, hvor det kun i begrænset omfang er muligt at påvirke udgifterne. Fx inden for områder, hvor en ydelse er omfattet af et retskrav eller hvor udgifterne er meget konjunkturafhængige. Derudover er der medtaget områder, hvor der er aftalt nogle faste tildelingskriterier/reguleringsmekanismer i fm. en ændring i aktiviteten. Fx inden for dagpasningsområdet. De vanskeligt styrbare udgifter vil blive defineret nærmere i de enkelte aftaler. Det er - med en enkelt undtagelse - aftaleholdere inden for social- og arbejdsmarkedsområdet samt fagsekretariater der er omfattet. Herudover er budgettet til specialtandplejen (under tandplejen) defineret som et vanskeligt styrbart område. Oversigt over vanskeligt styrbare udgifter fordelt på funktionsniveau og område Fkt. Område Fkt. Område Vintertjeneste Høreapparater (gr. 004) Undervisning, ml.kommunale bet.(gr. 800) Biler/synshjælpemidler/boligindretning (gr. 001, 002, 007, 010, 092, 093) SFO forældrebet., søskenderab., fripladser Arm- og benproteser (gr. 003) og ml. kom. Bet. (gr. 002/003/092) Bidrag til statslige og private skoler Biler/synshjælpemidler/boligindretning (gr. 001, 002, 007, 010, 092, 093) Bidrag til efter-/ungdomskostskoler Plejevederlag og hjælp til sygeplejeartikler Specialpæd. bistand, voksne Ortopædiske Hjælpemidler (gr. 005) Statsbidrag, produktionsskoler Inkontinenshjælpemidler (gr. 006) Stationær og ambulant psykiatri Andre hjælpemidler (gr. 007) Aktivitetsbestemte sundhedsudg Specialrådgivning for småbørn Vederlagsfri behandling hos fysioterapeut Behandling af stofmisbrugere Den specialiserede tandpleje (gr. 021) Ml. kom. Bet., botilbud og kvindekrisecentre Plejetakst for færdigbehandlede patienter, hospice og patiensklagenævn Behandling af stofmisbrugere Begravelseshjælp (gr. 004) Kontaktperson- og ledsagerordning Befordringsgodtgørelse (gr. 005) Introduktionsprogram Supplerende hjælp (gr. 021) Introduktionsydelse Fripladser og søskendetilskud (gr. 006/17) Personlige tillæg Tilskud til privat pasning (gr. 018) Førtidspensioner, 50 pct. refusion Tilskud til børnepasningsorlov (gr. 018) Førtidspensioner, 35 pct. refusion Pulje til vippenormering (gr. 019) Førtidspensioner, 35 pct. refusion Mellemkommunale bet. (gr. 800) Sygedagpenge Forældrebet. mv., dagpleje (gr. 002/092) Kontante ydelser til sociale formål Forældrebet. mv børnehaver (gr. 002/092) Kontanthjælp Forældrebet. mv., integr. inst. (gr. 002) Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Forældrebetaling, klubber (gr. 092) Boligydelse til pensionister Plejefamilier og opholdssteder, hand. børn Boligsikring Forebyggende indsatser, hand. børn Revalidering Døgninstitutioner, handicappede børn Løntilskud til personer i fleksjob Tilskud til personlige hjælpere Servicejob Afløsning og aflastning til pers. i eget hjem Seniorjob til personer over 55 år Beskæftigelsesordninger De enkelte aftaleholdere, får som udgangspunkt reguleret deres budgetter, inden for de vanskeligt styrbare områder, i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning. Områderne er således ikke omfattet af den traditionelle overførselsadgang, på tværs af budgetområder og mellem årene. De vanskeligt styrbare udgifter udgør i alt 718,405 mio. kr. i budgetforslag 2010, svarende til 28,0 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Heraf udgør overførsler og den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsområdet 571,773 mio. kr. eller 22,3 pct. Det har været den grundlæggende antagelse, at merudgifter inden for de vanskeligt styrbare udgiftsområder vil kunne finansieres af tilsvarende mindreudgifter inden for andre af de vanskeligt styrbare områder. Dette har også været delvist tilfældet. Desuagtet vil der frem til 2. behandlingen blive arbejdet på, at reducere omfanget af vanskeligt styrbare udgifter. Bl.a. inden for det specialiserede socialområde. 2-12

13 Ny færge til ruten Faaborg-Avernakø-Lyø Siden 2007 har der været fremlagt anlægsønske til ny færge samt færgelejer til en samlet udgift på ca. 65 mio. kr. (2009-priser). Kommunalbestyrelsen har i 2008 sendt ansøgning til Indenrigs- og Sundhedsministeriet om et tilskud til anlægget, svarende til ca. 50 % af udgiften, idet kommunen er af den opfattelse, at færgefart også bør være en statslig opgave. Faaborg-Midtfyn Kommune har efterfølgende fået tilsagn om et samlet tilskud på 11 mio. kr. (2009-priser). Det er ikke lykkedes at få tilsagn om yderligere statslig medfinansiering via finansloven. Der er søgt om yderligere tilskud i 2009, hvor statens pulje er forhøjet. Der er i ansøgningen søgt om den maksimale tilskudsandel som anført til 50 pct. Spørgsmålet omkring anskaffelse af ny færge samt færgelejer vil blive taget op, når der foreligger en nærmere afklaring omkring yderligere finansieringsmuligheder. Bevillingsregler Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter inden for de fastsatte økonomiske rammer og i overensstemmelse med de vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Bevillingsmyndigheden er hos kommunalbestyrelsen (jf. 40 i den kommunale styrelseslov). Kommunalbestyrelsen har i spillereglerne for Decentral ledelse - Central styring fastlagt hensigterne for bevillingsniveauet i Faaborg-Midtfyn Kommune. Disse betyder, at der mellem Kommunalbestyrelsen og hver enkelt institution, fagsekretariat eller stab indgås en aftale om de forpligtigelser og mål samt muligheder herunder økonomiske rammer der er gældende for hver enkelt aftaleholder. Bevillingsniveauet er således pr. aftaleholder, til hvem der gives en nettobevilling. Omplaceringer Omplaceringer af budgetbeløb mellem de enkelte aftaleholdere kan kun ske som tillægsbevillinger med Kommunalbestyrelsens godkendelse. Der gælder dog følgende særlige regler vedrørende centrale puljer og lign. Der kan foretages budgetneutrale omplaceringer inden for følgende områder: Barselspuljen IT og IP-telefoni puljen Forsikringspuljer Direktionens udviklingspulje Puljer til trepartsinitiativer Puljen til regulering af børnetal på dagpasningsområdet Tjenestemandsforsikringer Puljer vedr. flex- og skånejob Korrektion af lederlønninger, herunder korrektion for 6. ferieuge Budgetoverførsel Der er som udgangspunkt overførselsadgang for over- eller underskud for de enkelte aftaleholdere. De nærmere regler er beskrevet i Spilleregler for Decentral ledelse Central styring. En del af aftalerne indeholder vanskeligt styrbare områder hvor der ikke er overførselsadgang til efterfølgende år. Det fremgår af den enkelte aftale, såfremt der ikke er overførselsadgang. 2-13

14 Kommunalbestyrelsen skal godkende overførslerne som en tillægsbevillingssag. 2-14