SÅDAN LIGGER LANDET...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÅDAN LIGGER LANDET..."

Transkript

1 SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 211

2 Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet. Dokumentationen kommer fra danske forskningsinstitutioner, Danmarks Statistik, ministerielle institutioner etc. Tallene er en kompilering af tilgængelig fakta. Publikationen er udarbejdet af Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Dyrenes Beskyttelse Danmarks Sportsfiskerforbund Det Økologiske Råd NOAH Publikationen kan downloades fra de enkelte foreningers hjemmesider: Publikationen kan fås ved henvendelse til: Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 2 21 København Ø Tlf Tryk: CoolGray A/S Design og produktion: Westring + Welling A/S Foto: Thyge Nygaard Sådan ligger landet 1

3 Indhold 1. INDUSTRILANDBRUGETS KONSEKVENSER for natur og miljø Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal danmark er det mest intensivt dyrkede land i europa - og i hele verden % af de danske landbrugsarealer bruges til produktion af foder til husdyr I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget Landbruget står for mere end 85 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Behandlingshyppigheden er steget jævnt siden Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand Mellem blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Haren er nu på den danske rødliste over truede arter Halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet de sidste 2 år Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet Landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening Dyrevelfærd og sundhed Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser Multiresistente bakterier % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie mrsa cc 398, som kan smitte mennesker Hvert tiende nye mrsa-tilfælde i 21 skyldes svine-mrsa Dødelighed blandt husdyrene døde pattegrise om dagen Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives % af alle danske pattegrise halekuperes Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning Beskæftigelse I 21 var 77. beskæftiget i det primære landbrug Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 3 % siden Økonomi Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % I 29 udgjorde landbrugseksporten 17 % af danmarks samlede vareeksport Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen 34 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 3

4 Indhold danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i eu landbrugsstøtten udgør en tredjedel af eu s samlede budget danske landmænd er afhængig af landbrugsstøtten fra eu Værdien af landbrugsejendommene er steget med op til 37 % på få år landbrugets gæld er mere end tredoblet siden 1995 og rundede i mia. kr langt fra alle lån er investeret i landbrugsdrift Strukturudvikling Færre og større enheder Færre end 13. heltidsbedrifter Hver femte bedrift er på mere end 1 ha de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet landmænd koncentrerer sig i stigende grad om én driftsgren økologisk LANDBRUGSPRODUKTION Salget af økologiske varer er mere end fordoblet på fem år Det økologiske areal er ikke fulgt med det øgede salg Flere lægger igen om til økologi Antallet af dyr i den økologiske produktion er steget Potentiale for vækst Øget eksport af økologiske varer Økologisalget steg med op til 14 % i 21 i Europa og USa Hver anden dansker køber økologisk hver uge Økologiske landbrug står for 32 % flere arbejdspladser pr. bedrift Økologer klarer sig bedre på bundlinjen % flere vilde plante og dyrearter på økologiske arealer 5 REfERENCELISTE 52 BæREDyGTIGhED 6 forurener-betaler-princippet 6 4 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 5

5 1. Industrilandbrugets konsekvenser for natur og miljø 1.1 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal Skovarealet udgør 12 %, bebyggelse og veje 1 %, lysåben natur 9 %, og søer og vandløb 2 %. Landbrugsarealet er faldet en smule siden slutningen af 18-tallet. Skovarealet er steget i samme periode. Arealet af de lysåbne naturtyper er faldet markant. Alene fra 1965 til 2 er arealet faldet fra 12,5 % til 9,2 %. Ifølge DMU skyldes det, at de lysåbne naturtyper har mistet deres betydning for græsning og høslet, er blevet pløjet op, plantet til med skov eller bebygget. Arealet med bebyggelse og veje er steget fra 8,7 % i 1965 til 9,8 % i 2. (%) Arealanvendelse i Danmark (%) Landbrug Lysåben natur Skov Bebyggelse og veje 24 %. Ifølge Food and Agriculture Organization of the United Nations (FAO) er Danmark også indehaver af verdensrekorden i intensivt landbrug med Bangladesh (54,9 %), Moldavien (53,8 %) og Ukraine (53,8 %) på hhv. 2., 3. og 4. pladsen. Areal (1 ha) Landbrugsareal (%) EU Danmark Polen Tyskland Nederlandene Sverige Arealanvendelse i Europa 28 Referencer: Eurostat (29) Landbrugsareal under plov (%) % af de danske landbrugsarealer bruges til produktion af foder til husdyr På 81 % af arealet dyrkes foder i form af korn, roer, raps, majs, helsæd og græsmarker. På 9 % af arealet dyrkes menneskeføde i form af korn, kartofler, sukkerroer og grøntsager. På de sidste 1 % dyrkes industrikartofler, raps til biodiesel, frøgræs, juletræer, eller arealet henligger som udyrket. Ifølge Referencer: DMU Eurostat findes der (29) ikke tal og for Normander lysåben natur et al. og (29a). bebyggelse/veje mellem 1965 og 2 eller efter 2. Referencer: Eurostat (29) og Normander et al. (29a) Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa - og i hele verden Landbrugsjorden udgør ifølge Eurostat 63 % af Danmarks samlede areal på ha. Heraf er 92 % marker under plov (svarende til 58 % af Danmarks samlede areal). Det gør Danmark til det mest intensivt dyrkede land i Europa. I Tyskland er det kun 33 % af jorden, der dyrkes intensivt. I Nederlandene er det 28 %. Gennemsnittet for areal under plov i Europa er Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) Arealfordeling i landbruget (%) Areal til foder Areal til menneskeføde Anden Areal til anvendelse foder Areal til menneskeføde Anden anvendelse 6 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 7

6 Ændrin Korn I Sydamerika lægger vi beslag på et areal svarende til godt 3 % af det danske landbrugsareal til produktion af foder Ud over det store areal, der anvendes i Danmark til produktion af foder, lægger dansk landbrug - alene i Sydamerika - beslag på arealer, der svarer til en tredjedel af det danske landbrugsareal til produktion af sojafoder til husdyrene. Der importeres ca. 2,1 mia. tons proteinholdige foderkager. Heraf udgør sojakager størstedelen (ca. 1,6 mio. tons svarende til ca. 75 %), og langt den overvejende del kommer fra Argentina (ca. 7 %) og Brasilien (ca. 17 %). Derudover sker der via europæiske havnebyer en indirekte import (ca. 8 %), som overvejende kommer fra de samme to lande samt Paraguay. Omkring 95 % af de importerede sojakager stammer således fra Sydamerika. Sådan ser regnestykket ud For hvert tons soja, der knuses, får man 787 kg foderkage og 186 kg olie. På grundlag af et gennemsnitligt udbyttetal for Argentina og Brasilien på 2,24 t/ha, kan det importerede sojafoder omregnes til, at der er medgået omkring 92. ha fortrinsvis sydamerikansk landbrugsjord til at forsyne det danske landbrug med sojakager. Det svarer til 34 % af det danske landbrugsareal eller mere end Sjælland og Lolland tilsammen. Hertil kommer arealer til produktion af de 25 % af foderet, der kommer fra andre importerede foderkager (især fra oliepalme og solsikke). Referencer: Gelder et al. (28), Danmarks Statistik- Statistikbanken (211), FAO Stat (211) og egne beregninger Vinterhvede og majs øger kvælstofudvaskning og forbrug af sprøjtegift Siden starten af 198 erne er der blandt kornafgrøderne sket et skift fra vårsædsafgrøder til vinterhvede. Skiftet skyldes fremkomst af nye, vinterfaste sorter og et højere udbyttepotentiale. Vinterhvede har dog den uheldige egenskab, at den kræver et langt større forbrug af sprøjtegifte end vårsæd. Desuden er der risiko for større udvaskning af kvælstof, når hveden sås sent, hvilket sker når den dyrkes flere år i træk på samme mark Vinterhvede Vårsæd Øvrige arealer inkl. brak Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken - (211) og og egne egne beregninger. Fra 195 erne ses et markant fald i dyrkningen af græs og roer. De er i høj grad afløst af kornafgrøder, som har betydet en stigende udvaskning af næringsstoffer. Fra begyndelsen af 198 erne er majsen kommet ind på de danske marker som følge af nye sorter tilpasset vores klima og de generelle klimaforandringer. Majsen har løbende afløst roerne som foderafgrøde. Dette har også betydet en forøget udvaskning af kvælstof, da roerne er langt bedre til at optage det kvælstof, som frigives fra markerne i løbet af efteråret. 8. Ændringen i dyrket areal: Foderafgrøder (ha) Roer 3. Græs i omdrift 2. Græs uden for omdrift 1. Majs Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og egne beregninger Ændringen i dyrket areal: Korn (ha) 8 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 9

7 % af Danmarks udledning af klimagasser stammer fra landbruget Landbrug er den næststørste hovedgruppe til udledning af klimagasser i Danmark efter Energi og transport, og i 29 stod landbrug for omkring 16 % af Danmarks samlede udledning. Landbrugets udledning af klimagasser fordeler sig på følgende hovedposter: Husdyr, jord, energiforbrug og handelsgødning Salg af sprøjtegifte i Danmark (aktivt stof/tons) Samlet salg af sprøjtegifte i Danmark Salg af sprøjtegifte til brug i landbruget 15% 4% Landbrugets udledning af kilmagasser (%) Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Miljøstyrelsen (21a), Miljøstyrelsen (21b) og Miljøministeriet (21) 37% 8% Referencer: DMU (211a) og Olesen (25) Husdyr Handelsgødning Jord Energiforbrug 1.3 Landbruget står for mere end 85 % af forbruget af sprøjtegifte i Danmark Landbrugets forbrug af sprøjtegift er faldet siden 1984, men landbrugets relative andel af det samlede forbrug er steget markant. Det samlede salg af sprøjtegifte i Danmark udgjorde i tons aktivstoffer. Heraf tegnede landbruget sig for 2798 tons. Det svarer til 85,6 % af det samlede salg. I 1981 var tallene hhv tons aktivstoffer (samlet salg), 6115 tons aktivstoffer (salg til brug i landbruget), svarende til 69,5 %. Salget af sprøjtegifte til private husholdninger faldt fra 87,7 tons aktivstoffer i 28 til 74,2 tons i 29. Samlet udgjorde salget af sprøjtegifte til privat brug godt 2 % af det samlede salg (tons/aktivstoffer) Ukrudtsmidlet glyphosat er landbrugets mest anvendte sprøjtegift Frem til 29 tegnede glyphosat sig for det største salg af et enkelt aktivstof. I 29 faldt salget af glyphosat til 676 tons fra 1466 tons i 28. Ifølge bekæmpelsesmiddelstatistikken var salget af glyphosat i 28 ekstraordinært stort, og angiveligt skyldes en betragtelig del af nedgangen, at en del glyphosat har ligget på lager i detailleddet eller ikke blev anvendt i 28. Kg aktiv stof Udviklingen i det samlede salg af glyphosat (aktivt stof/kg) Landbrugets andel er langt den største kg af det samlede salg fragår til andre formål fx skove, frugtplantager, planteskoler, udyrkede arealer, private haver mv. Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøstyrelsen (personlig kommunikation) 1 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 11

8 1.3.2 Landbruget bruger stadig mere sprøjtegift end forudsat i pesticidhandlingsplanerne Den seneste opgørelse (september 21) viser, at landmanden i gennemsnit var ude med giftsprøjten færre gange i 29, helt konkret 2,58 mod 3,19 gange i 28. Målsætningen i Pesticidplan var, at der fra 29 i gennemsnit kun skulle sprøjtes 1,7 gange årligt (opgjort efter gammel metode). Regeringen har udskudt målet til , 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Behandlingshyppigheden (antal gange/år) Behandlingshyppighed, gammel metode Målsætning Behandlingshyppighed, ny metode Fra og med 1997 er behandlingshyppigheden opgjort efter den nye metode. Men da målsætningen Referencer: Miljøstyrelsen er beregnet (21a), efter gammel Danmarks metode, Statistik er behandlingshyppigheden Statistikbanken (211), efter gammel Normander metode et al. også (29a), medtaget Regeringen her. (29). Referencer: Miljøstyrelsen (21a), Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Normander et al. (29a) og Grøn Vækst (29) Behandlingshyppigheden er steget jævnt siden 2 For at udligne udsving i forbruget mellem de enkelte år som følge af blandt andet lagerforskydninger og klimatiske forhold opgøres behandlingshyppigheden også som et løbende gennemsnit over tre år. Som sådan ligger behandlingshyppigheden nu på det højeste niveau siden 2. I perioden 2-22 sprøjtede landmanden sine marker i gennemsnit 2,12 gange pr. år, og i perioderne 24-26, 25-27, og steg det tal til hhv. 2,47, 2,51, 2,74 og 2,76 gange pr. år. 4, 3,5 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøministeriet (21) Referencer: Miljøstyrelsen (21a) og Miljøministeriet (21). Behandlingshyppigheden Udviklingen i behandlingshyppigheden et 3-års gennemsint (ny metode) som som 3-års gennemsnit, 2-29 (antal gange/år) 1.4. Sprøjtegifte i grundvand og drikkevand I 29 blev der fundet sprøjtegift i 4 % af de undersøgte boringer i grundvandsovervågningen (GRUMO) og i 23 % af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. Mange af boringerne indeholder sprøjtemidler, der er forbudt i dag, men et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder glyphosat og nedbrydningsproduktet AMPA. Glyphosat er Danmarks mest anvendte sprøjtegift. I 29 blev der fundet glyphosat i grundvandet over grænseværdien i flere prøver end nogensinde før, 9 ud af 635 prøver. Glyphosat er ikke fundet i vandværkernes drikkevandsboringer i 29, men det skyldes iflg. GEUS, at der i 29 kun er analyseret for de to stoffer i 66 vandværksboringer ud af ca. 1. aktive boringer. I 28 var der konstateret glyphosat i 2,8 % af drikkevandsboringerne og 4,9 % af boringerne i grundvandsovervågningen. I rapporten konstaterer GEUS, at det mest anvendte pesticid i Danmark, glyphosat og dets nedbrydningsstof AMPA begynder at forekomme hyppigere i det danske grundvand, og stoffet er nu det tredje hyppigst fundne stof i de aktive vandværksboringer, hvor det er fundet i små 3 % af de vandværksboringer, der er analyseret for stoffet, mens nedbrydningsproduktet er fundet i 1,5 % af boringerne. Referencer: Thorling et al. (29), Thorling et al. (211a), Miljøministeriet (211a) og Folketinget (211) 12 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 13

9 1.4.1 Mellem blev der lukket 1273 drikkevandsboringer, hvori der er fundet sprøjtegifte I cirka halvdelen af disse (62 boringer) var grænseværdien overskredet. Ifølge DANVA koster det samfundet mellem 2 og 5 mio. kr. at etablere en drikkevandsboring. Referencer: Brüsch (21) og DANVA (211) 1.5 Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet går fortsat tilbage Agerlandet er levested for en række plante- og dyrearter og har derfor stor betydning for den biologiske mangfoldighed - biodiversiteten. På trods af en politisk målsætning (Danmark, EU og FN) om at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed i 21, er der fortsat tilbagegang i samtlige økosystemer i Danmark. I agerlandet er 53 % af de undersøgte arter i tilbagegang, 2 % er stabile eller i fremgang, mens udviklingen er ukendt for de resterende 27 %. Ifølge DMU er det intensiveringen af landbrugsdriften, der er den største trussel mod biodiversiteten i agerlandet. Større marker, fjernelse eller ødelæggelse af småbiotoper, belastning med næringsstoffer og sprøjtegifte, jordbearbejdning, afgrødevalg (fra flerårige til en-årige), ensidige sædskifter og færre græssende dyr i en mindre del af året har tilsammen medført et mere og mere ensformigt agerland. Referencer: Ejrnæs et al. (211) Haren er nu på den danske rødliste over truede arter Bestanden af harer er gået kraftigt tilbage siden 196 erne, og alene fra 2 til 29 er vildtudbyttet af harer ifølge vildtudbyttestatistikken faldet med 4 %. Udviklingen forudsiges at fortsætte, da antallet af overlevende unger er på et historisk lavt niveau. Ifølge Wincentz og Miljøministeriet er den grundlæggende årsag til nedgangen i bestanden af harer ændringer i harens levesteder som følge af en intensivering af landbrugsdriften. I 21 kom haren på den danske rødliste over truede arter, og Miljøministeriet lancerede en forsøgsvis fredning på tre år i fire kommuner i Himmerland (Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord og Aalborg syd for fjorden). Samtidig skal der udarbejdes en forvaltningsplan for haren Antal Antal nedlagte nedlagte harer i Danmark harer Referencer: Wincentz, T. (29), Miljøministeriet (29), Normander et al. (29a) og DMU Referencer: (211b) Wincentz (29), Normander et al. (29a) og DMU (211b) Halvdelen af fuglene i det åbne land er forsvundet de sidste 2 år Fuglebestandenes udvikling over tid udgør en af Miljøministeriets indikatorer for udviklingen i Danmarks biologiske mangfoldighed. Fuglene er den mest velundersøgte gruppe herhjemme, og der findes danske data fra Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) punkttællinger, der viser fuglebestandenes udvikling siden Bestanden af åbentlandsfugle (22 arter) er gået tilbage med 31 % siden midt 7 erne, medens bestanden af skovfugle (21 arter) er gået tilbage med 8 %, og bestanden af øvrige almindelige arter (31 arter) er gået tilbage med 13 % i samme periode. Alene de seneste 2 år er den samlede bestand af åbentlandsfugle faldet med 49 %. Åbentlandsfugle er tårnfalk, agerhøne, vibe, dobbeltbekkasin, sanglærke, landsvale, engpiber, gul vipstjert, hvid vipstjert, bynkefugl, stenpikker, sjagger, gærdesanger, tornsanger, rødrygget tornskade, råge, krage, skovspurv, stillits, tornirisk, gulspurv og bomlærke. 14 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 15

10 Antal fugle 15 Antal fugle Referencer: Data stammer Heldbjerg fra DOF s (25), punkttællinger, Heldbjerg et og al. udviklingen (211). er sat til indeks 1 i 2. Artsvalget er baseret på European Bird Census Councils kriterier. Øvrige almindelige Referencer: Heldbjerg (25), Heldbjerg et al. (211). fugle er fuglearter, som er tilknyttet andre habitater end ager, eng, overdrev, hede og skov, samt fuglearter, der er generalister. Referencer: Heldbjerg (25), og Heldbjerg et al. (211) Agerlandets typiske fuglearter er i stærk tilbagegang De tre ynglefuglearter, som er mest afhængige af agerlandet - bomlærke, sanglærke og agerhøne - er gået tilbage med henholdsvis 45 %, 59 % og 75 % siden midten af 197 erne. Viben, der er afhængig af både ager og eng, er gået tilbage med 73 % Arealanvendelse i Udviklingen Danmark Arealanvendelse fra i antallet 192 i til af 21 almindelige Danmark fra fugle 192 tilknyttet 21 forskellige levesteder i Danmark (2=indeks 1) Åbentlandsfugle Åbentlandsfugle Skovfugle Skovfugle Øvrige almindelige fugle Øvrige almindelige fugle Bestandsudviklingen for de fire fuglearter, som er de vigtigste ynglefugle i agerlandet (1975=indeks 1) Agerhøne Agerhøne Bomlærke Bomlærke Sanglærke Sanglærke Vibe Vibe Referencer: Figurerne Referencer: Heldbjerg er Heldbjerg lavet på et baggrund et al. al. (211). (211). af tal fra DOF s punkttællinger, og udviklingen er sat til indeks 1 i Referencer: Heldbjerg et al. (211) På ti år er to ud af tre kirkeugler forsvundet Kirkeuglen er knyttet til det åbne, dyrkede land, hvor den søger føde i græsmarker og småbiotoper tæt på landbrugsbedrifterne. Kirkeuglen har været den mest almindelige ugleart i Jylland, men er i dag truet af udryddelse i Danmark, fordi dens levesteder i agerlandet forringes. Den er opført på den danske rødliste over truede arter. På ti år er bestanden af kirkeugle faldet med 63 % - fra 15 ynglende par i 1998 til 5-6 ynglende par i 21. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til tilbagegangen primært mangel på føde til ungerne. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eskildsen et al. (211) af 29 danske humlebiarter er på rødlisten over truede arter Vilde bier er en af de artsgrupper, der har oplevet den største tilbagegang i agerlandet. 12 af de 29 danske humlebiarter er opført på den danske rødliste over truede arter. De er alle knyttet til agerlandets marker og småbiotoper, hvor de lever og søger føde. Tre af de rødlistede arter vurderes forsvundet for flere årtier siden. Seks arter vurderes i tilbagegang, mens udviklingen er ukendt for de sidste tre arter. Ifølge Ejrnæs et al. er årsagen til humlebiens tilbagegang ødelæggelse af redesteder i hegn og diger og forarmningen af plantelivet i småbiotoperne samt den markante tilbagegang i det dyrkede areal med humlebiafgrøder som rødkløver og andre ærteblomstrerede. Referencer: Ejrnæs et al. (211) Arealet med de vigtigste levesteder er historisk lavt Agerlandet rummer dyrkede marker, brakmarker, vedvarende græsmarker og småbiotoper (udyrkede levesteder som hegn, markskel, diger, markveje, grøfter, gravhøje o.lign.). Det dyrkede areal udgør 63 %, heraf er 92 % marker i omdrift med hovedsaglig enårige afgrøder. Referencer: Ejrnæs et al. (211) og Eurostat (29) 16 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 17

11 1.5.7 Det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i 29 Områder, som ikke pløjes og dyrkes intensivt, giver levesteder og føde til planter og dyr, som ikke kan klare sig på de dyrkede marker. Braklægning har derfor en positiv effekt på biodiversiteten i agerlandet, bl.a. agerhøns og harer. Ophævelsen af den obligatoriske braklægningsordning i 27 medførte, at det samlede braklagte areal faldt fra 178. ha i 27 til 61. ha i Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Høstår 27 Høstår 28 Høstår 29 Referencer: Kristensen og og Pedersen (29). og Ejnæs et al. (211) Referencer: Kristensen og Pedersen (29). Braklagt, natur og udyrket Braklagt, areal natur natur i og og udyrket udyrket Danmark areal i areal Danmark (ha) Danmark Brak udtagne marker Brak udtagne marker Brak med tilskud Brak med tilskud Vildtagre Vildtagre Natur og lignende Natur og lignende Udyrkede arealer Udyrkede arealer Mellem 95 og 98 % af de oprindelige vådområder i agerlandet er forsvundet De små udyrkede arealer i agerlandet - småbiotoperne - er levested, tilholdssted, fødested og spredningskorridorer for både dyr og planter. Den største del af biodiversiteten i agerlandet er knyttet til småbiotoperne, selv om de arealmæssigt er faldet voldsomt frem til slutningen af 198 erne og i dag kun udgør en lille procentdel af det dyrkede areal. Ifølge Wilhjelmudvalget 21 er det især de våde og de mindste småbiotoper, som er forsvundet ind i det dyrkede areal. I 197 erne og 198 erne forsvandt en sø eller mergelgrav hver 3. dag. I agerlandet er mellem 95 % og 98 % af de oprindelige vådområder forsvundet gennem 18- og 19-tallet. Også de tørre småbiotoper er gået tilbage. 7 % af jord- og stendigerne i fem undersøgte, østdanske områder er forsvundet fra 1884 til Arealet med levende hegn i det sydlige Jylland er ifølge DMU faldet med 6,5 % i perioden 1994 til 27. Tallene kan ikke umiddelbart overføres på landsplan, men viser ifølge DMU en uønsket udvikling i agerlandet. Og de seneste halvtreds år er mellem hver anden og hver fjerde markvej forsvundet. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Wilhjelmudvalget (21), Bang (29), Normander et al. (29a) og afsnit Fredede gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes Ved 2-45 % af de undersøgte fortidsminder er der sket minimum én lovovertrædelse. Mellem % af lovovertrædelserne sker i forbindelse med museumslovens 29f, der forbyder jordbehandling eller plantning inden for en afstand af 2 m fra fortidsminderne. Når gravhøje pløjes for tæt eller overpløjes, reduceres arealet, og plante- og dyrelivet på gravhøjene påvirkes. I marts 29 blev kravet om 2 m zoner omkring fredede fortidsminder en del af systemet med krydsoverensstemmelse. Referencer: Ejrnæs et al. (211), Haue et al. (27) og Sørensen (25) Vi kender stadig ikke 3 naturens tilstand, og vi ved heller ikke præcist, hvor den er henne Søer med et areal større end 1 m2 og alle enge, moser, heder, overdrev og strandenge større end 25 m2 er beskyttet mod ændringer i tilstanden af Naturbeskyttelseslovens 3. I runde tal svarede det i 21 til godt 416. ha eller 9,68 % af det samlede danske landareal. Men trods beskyttelsen, der skal sikre levesteder for vilde planter og dyr, er meget 3 natur forsvundet bl.a. som følge af opdyrkning eller manglende pleje - siden lovens ikrafttræden i Der mangler også præcis viden om, hvor meget 3 natur, der er overset eller opstået siden DMU anslår, at op mod 2. ha beskyttet natur er forsvundet. Hertil kommer op mod 41. ha oversete naturarealer som ikke tidligere har været registreret og op mod 15. ha nyudviklet natur. Samlet har DMU fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne. 18 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 19

12 Beskyttet natur gået tabt som følge af lovlige og ulovlige aktiviteter Regeringen har afsat 36 mio. kr. til en nyregistrering af 3- naturen. Undersøgelsen skal give et overblik over forsvundet eller nyudviklet natur, men risikerer at fjerne fokus fra tilstanden i den mest værdifulde gamle natur. Arealer kan med tiden vokse sig enten ud af eller ind i en 3 beskyttelse. Men i forhold til biodiversiteten er der stor forskel på, om naturen har udviklet sig over mange hundrede eller over få år. F.eks. er 1/3 af arterne på rødlisten over sårbare eller truede arter knyttet til overdrev. Denne naturtype er sammen med blandt andre naturtypen rigkær den mest truede og ligger spredt som små isolerede græsningsarealer. Tilgroning og opdyrkning er ifølge DMU de hyppigste årsager til, at overdrev forsvinder. Nye områder, der gror ind i beskyttelsen, vil sjældent vil have samme naturværdi. Kun feltstudier kan give et samlet overblik over naturens tilstand og danne grundlag for en målrettet naturforvaltning, så tilbagegangen i biodiversiteten kan stoppes. Referencer: Nygaard et al. (211) Procent For hele landet svarende til 2-5,6 % ha Oversete naturarealer i tidligere registreringer 7-1 % ha Nyudviklet natur 1-4 % ha DMU har fundet afvigelser på 1-2 % i forhold til registreringerne 1.6. Halvdelen af de danske vandløb er under EU s standard for god økologisk tilstand Danmark har ca. 69. km vandløb (naturlige og menneskeskabte), ca søer (over 1 m2 i alt) og godt 7 km kystlinje. Danmark er gennem EU s Vandrammedirektiv forpligtet til senest i 215 at sikre god økologisk og kemisk tilstand i vandløb, søer og kystvande. Det betyder, at der skal være gode livsbetingelser for planter og dyr. Men ifølge Naturstyrelsen er halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 9 % af fjordene og kystområderne under EU s standarder. Regulering af vandløb, afvanding fra markerne, og vedligeholdelse af åer er de væsentligste årsager efterfulgt af spildevandsudledninger til, at levevilkårene for vandløbenes dyr og planter er forringet. I søer og kystvande er den væsentligste påvirkning forurening med næringsstoffer fra landbruget. Målinger baseret på vandløbenes smådyr viser, at vandløbene har fået det lidt bedre op gennem 199 erne, men omkring halvdelen lever ikke op til kvalitetskravene. For søer, kystvande og grundvandet foreligger i Danmark endnu ikke objektive kriterier til vurdering af tilstanden i henhold til Vandrammedirektivet, men en basisanalyse fra 25 indikerer, at en stor del af disse ikke opfylder direktivets krav om god tilstand Referencer: Referencer: Normander Normander et et al. al. (29b), (29b) og Naturstyrelsen Naturstyrelsen (211) (211). Referencer: Normander et al. (29b), Naturstyrelsen (211). Miljøtilstanden i Miljøtilstanden i danske vandløb danske vandløb Miljøtilstanden i danske vandløb (%) Meget god Meget god God God Moderat Moderat Ringe Ringe Dårlig Dårlig Kvælstofoverskuddet er halveret, men faldet er sket fra et meget højt niveau Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne. Derfor bruges kvælstofoverskuddet - forskellen mellem til- og fraførsel af kvælstof - som indikator for kvælstoftabet fra markerne. Gødningskvoter, krav om efterafgrøder og regler for jordbehandling om efteråret har medvirket til at nedbringe kvælstofoverskuddet. 2 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 21

13 tons Ntons N /9 1991/ /9 1993/ / / / / / / 1997/98 21/2 1999/ 23/4 21/2 25/6 23/4 27/8 25/6 29/1 27/8 29/1 reference: Vinther og Olsen (211) Reference: Reference: Vinther Vinther og Olsen og Olsen (211). (211). Kvælstoftilførsel, -fraførsel -fraførsel Kvælstoftilførsel, og -overskud og -overskud i -fraførsel i og Danmark Danmark -overskud 1989/9-29/1 i Danmark 1989/9-29/1. 29/1 (N/tons) Tilførsel Tilførsel Overskud Overskud Fraførsel Fraførsel Udledning af kvælstof er størst fra lerjorde og lavbundsarealer der udvaskes kvælstof fra alle arealer, selv skove, men udvaskningen varierer meget afhængigt af dyrkningsmetoder, afgrøder og gødskning. dyrkning af korn, majs og raps, jordbehandling om efteråret og store mængder husdyrgødning øger udvaskningen af kvælstof, medens dyrkning af græs og roer, efterafgrøder og flerårige afgrøder begrænser udvaskningen. Og alt afhængigt af jordtypen, undergrundens beskaffenhed og jordens dræningsforhold er der stor forskel på, hvor stor en Sandjordsoplande Lerjordsoplande (gennemsnit af 2 oplande) (gennemsnit af 3 oplande) Naturoplande del af det udvaskede kvælstof, der udledes til grundvand og vandmiljø. Størstedelen af landbrugets kvælstofoverskud tabes til omgivelserne i form af nitrat. På udrænede sandjorde vil det udvaskede nitrat oftest blive reduceret mellem 75 og 1 %, da det omdannes til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt for miljøet. På drænede lerjorder og lavbundsarealer, hvor størstedelen af vandet ledes bort gennem dræn eller drængrøfter, sker der ingen eller kun en ringe reduktion, og det udvaskede nitrat ledes mere eller mindre direkte ud i vandmiljøet Landbrugets udledning af kvælstof er halveret, men der er behov for yderligere reduktion i perioden 1987 til 21 er landbrugets udledning af kvælstof faldet fra 135. tons til 65. tons om året. Med grøn Vækst (april 29) vil regeringen frem mod 215 reducere udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med ca. 19. tons... Målsætningen fastholdes i aftalen om grøn Vækst 2. (april 21). Men i april 211 fastsætter regeringen et nyt mål - 9. tons inden 215. resten skal først nås inden 227. det er under en tredjedel af det samlede reduktionsbehov på 31. tons (ift. 21 niveauet på 65. tons), som naturstyrelsen har beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet. Beregningerne er baseret på miljøcentrenes indberetninger af behovet for at reducere udledningen af kvælstof. Afgrøde 138 kg N/ha Handelsgødning 53 kg N/ha Handelsgødning 83 kg N/ha Husdyrgødning 135 kg N/ha Husdyrgødning 71 kg N/ha Atm. + fix 37 kg N/ha Atm. + fix 2 kg N/ha Total 225 kg N/ha Total 174 kg N/ha Afgrøde 16 kg N/ha Atm. + fix 15 kg N/ha 135. Her startede den første vandmiljøplan 1987 Kvælstofudledning i i Danmark Danmark (tons/år) (tons pr. år) Rodzone Rodzone Rodzone Vandløb 1 kg N/ha Dræn+overfl.afstrøm. 2 kg N/ha 85 kg N/ha 46 kg N/ha ca. 5 1 kg N/ha 2 kg N/ha 6 kg N/ha 8 kg N/ha Grundvand Grundvand 1 kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Det årlige kvælstofkredsløb (24/5-28/9) reference: grant et al. (21) Vandløb 16 kg N/ha Grundvand Vandløb 2 3 kg N/ha Her er vi nået til efter tre vandmiljøplaner Regeringen fastsætter nyt mål 9 tons inden 215 resten (1. tons) inden Det har Naturstyrelsen beregnet som nødvendigt, for at det danske vandmiljø kan opfylde Vandrammedirektivet 16. Bidrag fra spildevand i dag (7. tons) 9. Andre kilder såsom bidrag fra natur, skov og luftbårent bidrag i dag (9. tons) referencer: Referencer: Naturstyrelsen naturstyrelsen (211). (211), grøn Vækst (29), Fødevareministeriet (21), Miljøministeriet (211b) og Miljøministeriet (211c) 22 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 23

14 1.6.4 Husdyrgødning er kilde til ammoniakfordampning Sjældne arter trues, når naturarealerne opsplittes og samtidig belastes med næringsstoffer fra bl.a. ammoniakfordampning fra husdyrgødning. Det rammer især arter med korte liv som f.eks. sommerfugle, padder og krybdyr og planter med frø, der kun overlever kort tid i jorden. Ammoniakfordampningen er faldet med 3 35 % fra , men ligger stadig højt sammenlignet med den naturlige belastning og i forhold til visse af naturtypernes tålegrænser. Naturtype Overdrev 1-25 Hede 1-25 Tålegrænse, Kg N/ha/år Område Sydlige Jylland, gennemsnit Nordsjælland, gennemsnit Fersk eng Gennemsnit for DK 14 Mose (og kær) Fattigkær og hedemoser 1-2 Løvskov 1-2 Nåleskov 1-2 Erfaringsmæssigt baserede tålegrænser for Naturbeskyttelseslovens terrestriske naturtyper samt løv- og nåleskov. Seneste anbefalinger fra UN-ECE, 24 1 Den mængde kvælstof i form af ammoniak, der falder som følge af fordampning fra husdyrgødning, trafik, industri og baggrundsbelastning fra f.eks. udlandet 2 F.eks. skov, som medfører større lokal belastning. Referencer: Ejrnæs m.fl. (26) og Skov- og Naturstyrelsen (25) Atmosfærisk Deposition, kg N/ha/år Midtjylland, ru overflade Fosforoverskuddet er reduceret med 79 %, men udgør stadig en trussel for vandmiljøet Danske landbrugsjorder er tæt på en balance mellem tilført og fraført fosfor. Men balancen dækker over store forskelle - kraftige overskud i husdyrtætte områder, og kraftigt underskud i egne med få husdyr, f.eks. Lolland-Falster. Når en mark, år efter år, tilføres et overskud af fosfor, vil bindingskapaciteten for fosfor på et tidspunkt blive opbrugt, og marken vil begynde at udvaske fosfor. Når en mark først begynder at udvaske fosfor, vil det fortsætte i mange år. Især sandjord og humusjord har lav bindingskapacitet, og disse jordtyper er almindelige i de husdyrtætte egne i Jylland. Viden om tab af fosfor til vandmiljøet og de forskellige jordtypers tabsrisiko er desværre mangelfuld, og der mangler kortlægning til at kunne udpege særlige risikoarealer for fosfortab. Den eneste effektive måde at forhindre udvaskning af fosfor fra risikoarealer er at lade være med at tilføre fosfor, samtidig med at der fortsat skal høstes afgrøder fra dem. tons P tons 2. P /9 1991/ /9 1993/ / / / / / / 1997/98 21/2 1999/ 23/4 21/2 25/6 23/4 27/8 25/6 29/1 27/8 29/1 Reference: Vinther og Olsen (211). Fosfortilførsel, -fraførsel og -overskud i Fosfortilførsel, Fosfortilførsel, -fraførsel Danmark 1989/9-29/1 -fraførsel og og -overskud -overskud i Danmark i Danmark 1989/9-29/ /9-29/1 (P/tons) Overskud Overskud Fraførsel Fraførsel Tilførsel Tilførsel Reference: Vinther og Olsen (211). 24 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 25

15 1.7 Landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforurening Landbrugets udledning af ammoniakdampe er den største synder, når det gælder luftforureningens påvirkning af helbredet og omkostninger for samfundet. En analyse fra Center for Energi, Miljø og Sundhed (CEEH) viser, at landbruget står for 4 % af de samlede helbredsrelaterede eksterne omkostninger ved luftforureningen. CEEH har beregnet, at luftforureningen koster samfundet 28 milliarder kr. hvert år. Emissionssektor Bidrag i % til de totale helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra danske emissioner Europa Danmark Store centrale kraftværker 1,3% 5,7% Boligopvarmning, inkl. brændeovne 9,3% 16,3% Decentrale kraftværker i forbindelse med industriproduktion Produktionsprocesser, såsom cement, papir, metal Ekstraktion og distribution af fossile brændstoffer 5,3% 4,3% 1,9% 3,1% 1,7% 2,3% Brug af opløsningsmidler fx i maling 2,6% 2,5% Vejtrafik 17,6% 19,3% Andre mobile kilder (traktorer, plæneklippere, mv.) 7,9% 7,2% Affaldshåndtering og forbrænding,6%,1% Landbrug 42,8% 39,4% Sum 1,% 1,% Den relative fordeling af de overordnede emissionssektorer i Danmark, som bidrager til helbredsrelaterede eksterne omkostninger fra luftforurening. Reference: Brandt et al. (211). 26 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 27

16 2. Dyrevelfærd og sundhed 2.1 Næst efter USA er Danmark det land, hvor der bruges mindst arbejdstid pr. produceret svin Godt en halv time (,59 timer). Det er den tid, danske svineproducenter i gennemsnit bruger pr. produceret svin. Det viser på den ene side, hvor effektiv dansk svineproduktion er, og på den anden side, hvor lidt tid producenten har til at tilse og sikre velfærden for sine svin. Arbejdstid i timer pr. produceret svin 3, 2,5 2, 1,5 1,,5, USA Danmark Canada Holland Spanien Sverige Belgien Frankrig Tyskland Irland UK Østrig Italien Brasilien Tidsforbruget pr. produceret Arbejdstid svin i timer i en pr. række produceret lande, svin der enten er storaktører på verdensmarkedet for svinekød eller et vigtigt marked for Danmark. Tidsforbruget pr. produceret svin i en række lande, der enten er storaktører på Referencer: verdensmarkedet Christiansen for (211). svinekød eller et vigtigt marked for Danmark. Referencer: Christiansen (211) 2.2 Næsten hver anden af de kontrollerede svinebesætninger fik indskærpelser og/eller politianmeldelser Hvert år bliver dyrevelfærden kontrolleret i mindst 5 % af alle landets besætninger på mindst 1 dyr. Alle landbrugsdyr og heste er omfattet af velfærdskontrollen, som foretages uanmeldt af landets dyrlæger. I forbindelse med velfærdskontrollen i 29 fik næsten halvdelen af de kontrollerede svinebesætninger og 2/3 af de kontrollerede pelsdyrsbesætninger indskærpelser og/ eller politianmeldelser Kvægbesætninger Svine- Slagtekyllinge- Pelsdyrbesætninger Kvægbesætninger Svine- Slagtekyllingebesætningebesætninger Pelsdyr besætninger besætninger besætninger Data stammer fra myndighedernes kontrol af udpegede besætninger. Nogle besætninger Referencer: er udpeget Fødevarestyrelsen tilfældigt, andre (21). er udpeget på baggrund af besætningsstørrelse, besætningstype, antibiotikaforbrug Fødevarestyrelsen (21). og tidligere overtrædelser af dyreværnslovgivningen. Referencer: Referencer: Fødevarestyrelsen (21) 2.3 Multiresistente bakterier Andel af de Andel kontrollerede af kontrollerede landmænd, der landmænd, Andel af de overholder der kontrollerede landmænd, loven der loven overholder overholder loven Besætninger med Besætninger indskærpelser med og/eller indskærpelser politianmeldelser og/eller (%) politianmeldelser (%) Besætninger uden Besætninger indskærpelser uden og/eller indskærpelser politianmeldelser og/eller (%) politianmeldelser (%) % af de danske slagtesvin er ramt af den multiresistente svinebakterie MRSA CC 398, som kan smitte mennesker MRSA eller Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus er stafylokokker, der er modstandsdygtige over for de antibiotika, der sædvanligvis anvendes til behandling af stafylokokinfektioner. Forkert og/eller ukritisk anvendelse af antibiotika er hovedårsagen til, at MRSA opstår. Svinebakterien MRSA CC 398 har på få år spredt Reference: Vinther og Olsen (211). Reference: Vinther og Olsen (211). sig til hvert ottende danske slagtesvin (13 %). Den multiresistente svinebakterie blev første gang konstateret i Danmark i 23 (se 2.3.2). Bakterien lever i grisens tryne og på dens skind, og den spredes i staldenes støv, når grisene nyser og bevæger sig rundt. Referencer: DANMAP (29) Hvert tiende nye MRSA-tilfælde i 21 skyldes svine-mrsa I 21 blev der i alt registeret 15 nye tilfælde af MRSA-smittede mennesker i Danmark. Hver tiende af disse (15) er nye tilfælde af CC 398 MRSA (svine-mrsa). Tallene skal tages med forbehold, da de kun viser antallet af positive blandt de undersøgte. De kan derfor ikke tages som udtryk for den samlede forekomst af MRSA-smittede. 28 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 29

17 Indenrigs- og Sundhedsministeriet skriver i et svar til Fødevareudvalget i Folketinget, at det er... Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering [ ], at der er tale om en reel stigning i forekomsten af svine-mrsa i 21. Antal tilfælde Antal tilfælde Referencer: Skov (21) og Haarder og Vasegaard (211) Referencer: Skov (21) og Haarder og Vasegaard (211). 2.4 Dødelighed blandt husdyrene Nye tilfælde af MRSA Nye tilfælde af MRSA i Danmark fra 21 til 21 Danmark Nye tilfælde fra 21 af til MRSA 21 i Danmark (antal) Total antal MRSA Total antal MRSA CC398 MRSA Svine-MRSA CC398 MRSA = Svine-MRSA døde pattegrise om dagen Gennem de sidste to årtiers avlsarbejde er antallet af producerede grise pr. kuld øget fra 11,6 i gennemsnit i 1992/1993 til 16,3 i 21. I samme periode er andelen af døde pattegrise steget fra 17,1 % i 1992/1993 til 23,9 % i tallet svarer til ca. 25. døde smågrise om dagen eller ca. 9 millioner på årsplan / / Udviklingen i døde pattegrise Udvikling (% i procent af total) døde af total og antal fødte grise Referencer: Pedersen et al. (21) og Videncenter for Svineproduktion (211) Døde ialt Døde efter faring Dødfødte Mere end hver fjerde so findes selvdød eller aflives På ti år er antallet af selvdøde og aflivede søer mere end fordoblet. I 21 endte flere end hver fjerde so (26,7 % af alle søer) deres liv som selvdøde eller aflivede før endt produktionsliv (dvs. inden slagtning eller eksport). I 199 var det hver tiende (1,2 %) Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211), Daka Bio-industries (211), Vestergaard Referencer: Danmarks (23) og Statistik Viekilde (28) Statistikbanken (211), Daka Bio-industries (211), Vestergaard (23) og Viekilde (28) % af alle danske pattegrise halekuperes Tal fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet viser, at 99,2 % af alle danske pattegrise halekuperes (EFSA 27). Halekupering foretages for at mindske forekomsten af halebid, der er en stressreaktion, som bl.a. kan opstå, hvis svinene går for tæt eller mangler rodemateriale (f.eks. halm) at beskæftige sig med. De danske regler om halekupering af svin siger: 4. Svin må ikke halekuperes rutinemæssigt. og Inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. Reference: EFSA (27) og Justitsministeriet (23) Andelen af søer, der ender deres liv som selvdøde eller aflivede (% af total) 3 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 31 Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (211) og Landbrug og Fødevarer (21a).

18 3. Industrilandbrugets samfundsmæssige betydning 3.1 Beskæftigelse I 21 var 77. beskæftiget i det primære landbrug I 1966 var 3. beskæftiget i den primære landbrugsproduktion (svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken). I 21 var 77. beskæftiget i landbruget (svarende til 2,8 % af arbejdsstyrken). Tallene inkluderer landmænd, landbrugsmedhjælpere, medhjælpende ægtefæller og folk ansat på maskinstationer. Beskæftiget (1.) Udviklingen i beskæftigelsen i primært Udviklingen i beskæftigelsen landbrug mellem i det primære landbrug 1966 og (antal/1) Beskæftigede i primært landbrug Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211), Danmarks Statistik Danmarks Adams Database Statistik (211) Adams og Database De Økonomiske (211) og Råd De (21) Økonomiske Råd (21) Beskæftigelsen på slagterierne er faldet med 3 % siden 21 Beskæftigelse i tre udvalgte følgeerhverv følger den nedadgående trend i primærerhvervet. Antallet af beskæftigede på slagterierne er således faldet med 3 % siden 21. Fra i 21 til i 29. Beskæftigelsen på mejerier og isfabrikker faldt med 21 % fra i 21 til i 29. Og antallet af beskæftigede i engroshandel med korn og foderstoffer faldt med 25 % fra 766 i 21 til 5297 i Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211). Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) Referencer: Danmarks Statistik Statistikbanken (211). 3.2 Økonomi Udviklingen i beskæftigelsen i tre af landbrugets Udviklingen i følgeerhverv i beskæftigelsen i beskæftigelsen fra tre 21 af landbrugets til 29 i tre af følgeerhverv landbrugets følgeerhverv (antal) fra 21 til 29 Slagterier mv Slagterier Mejerier og mvisfabrikker Mejerier Korn og foderstoffer og isfabrikker Korn og foderstoffer Landbrugets bruttoværditilvækst er i dag under 2 % Landbrugets andel af den samlede bruttoværditilvækst (BVT) er faldet fra 7 % til 1 % fra 1966 til 28, når beregningen foretages i løbende priser. Opgjort i faste priser er landbrugets andel af den samlede BVT svagt stigende fra 1,6 % i 1966 til 1,9 % i 28. Det betyder, at mængden af varer i landbruget er vokset lige så meget som mængden i resten af industrien, men prisen på landbrugsvarerne er ikke fulgt med. % Landbrugets BTV i løbende og Landbrugets faste priser fra BVT 1966 i løbende til 29 og i faste forhold priser til udviklingen i i BVT forhold i resten til af udviklingen økonomien i BVT i resten af økonomien (%) Løbende priser 2-priser BVT er et mål for værdien af den samlede produktion minus omkostningerne til input og Referencer: De Økonomiske Råd (21) og halvfabrikata (f.eks. værdien af korn som input i egen svineproduktion). Forskellen på BVT og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation). bruttonationalproduktet er, at BVT opgøres eksklusiv skatter (moms) og subsidier. Det omregnes til faste priser ved at holde priserne fast til et givent år. I det her tilfælde er der brugt priserne i år 2. Det vil sige, at landbrugets relative BVT er beregnet for hvert år, men ved at bruge priserne i år 2 og ikke priserne i det givne år. Udviklingen i de faste priser har været rimelig konstant. Referencer: De Økonomiske Råd (21) og De Økonomiske Råd (personlig kommunikation) 32 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 33

19 3.2.2 I 29 udgjorde landbrugseksporten 17 % af Danmarks samlede vareeksport I 1966 udgjorde landbrugseksporten 45 % af Danmarks samlede vareeksport. I 29 er landbrugseksporten faldet til 17 % af Danmarks samlede vareeksport. Referencer: Danmarks Statistik - Statistikbanken (211) og De Økonomiske Råd (21) Produktionsomkostningerne i landbruget er højere end værdien af produktionen Fødevareøkonomisk Institut har regnet på den rene produktionsøkonomi i landbruget. Analysen viser, at produktionsomkostningerne i hele perioden (25-211) er højere end værdien af produktionen. Bedrifter med 2 eller flere helårsarbejdere Gennemsnitlig forretning Økologiske malkekvægbedrifter 3,2 2,9 2,2 3,1,2 1,1 1,7 2,1 Konventionelle kvægbedrifter 2,2 2,4 1,4 2,5 -,3,8 1,6 1,5 Konventionelle plantebrug,8 1,,8 2,1 1,,4 1,6 1,1 Konventionelle svinebedrifter 1,7 2,7 -,8 -,5,,4 -,1,3 Forrentning af landbrugskapital i selveje (pr. bedrift i procent) Tallene for 21 og 211 er FØIs egne fremskrivninger. Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (211) og egne beregninger Produktionsværdi mv Produktionsomkostninger i alt, inkl. arbejdsvederlag til brugerfamilier Produktionsværdi og produktionsomkostninger (mio. kr.) Tallene for 29 er foreløbige, og tallene for 21 og 211 er FØIs egne skøn Reference: Fødevareøkonomisk Institut (211) Økologiske malkekvægsbedrifter har haft den bedste forrentning af landbrugskapitalen Ubalancen mellem produktionsværdien og produktionsomkostninger varierer fra bedrift til bedrift. Måler man på forrentningen af landbrugskapitalen, er det de økologiske malkekvægsbedrifter, som har klaret sig bedst med en gennemsnitlig forrentning på 2,1 % over syv år. Mens svineproducenterne kun har fået forrentet landbrugskapitalen med gennemsnitlig,3 % over syv år Danske svineproducenters produktionsomkostninger er blandt de laveste i EU Den seneste opgørelse fra det europæiske branchesamarbejde InterPig viser, at de danske svineproducenter i 29 havde nogle af de laveste produktionsomkostninger pr. kg slagtesvin i EU. Med en omkostning på 1,46 kr./kg slagtesvin placerer Danmark sig på den femte laveste plads efter Frankrig, Spanien, Belgien og Østrig. De tyske omkostninger ligger væsentligt højere end de danske, medens Holland ligger på niveau med Danmark. De fem lande i EU InterPig 29 med de laveste produktionsomkostninger havde en gennemsnitlig produktionsomkostning pr. kg slagtesvin på tæt ved 1,35 kr./kg 14 12, ,8 11,18 1,15 1,31 1,34 1,45 1,46 1,48 1,62 1,77 1 8,23 8,36 8 7, Brasilien USA Canada Frankrig Spanien Belgien Østrig Danmark Holland Sverige UK Irland Tyskland Italien Produktionsomkostninger pr. kr./kg kg. slagtesvin i 29 i 29 Referencer: Christiansen (211) Referencer: Christiansen (211). 34 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 35

20 En rentabilitetsanalyse for viser et tab på -,73 kr./ kg slagtesvin for Danmarks vedkommende. Tilsvarende tab ses i andre europæiske lande. Alene i 29 var tabet i Danmark,98 kr./kg slagtesvin. Med et overskud på,91 kr./kg var UK det eneste land med et positivt resultat i svineproduktionen. 14 Danske svineproducenter 12 11,68 tabte næsten 1 kr./kg. 14 1,25 1,12 Slagtekrop Danske i svineproducenter ,7 9,99 9,29 9,48 Rentabilitet ,68 tabte (kr./kg næsten slagtesvin) 1 kr./kg. 8 1,25 7,18 1,12 9,99 Slagtekrop i ,7 9,29 9,48 6,67 6, ,18 4 6,67 6,22 Afregnet pr. kg 6 slagtesvin 2 4 Afregnet pr. kg Rentabiliteten,91 -,7 slagtesvin 2 -,38 -,5 -,78 -,86 -, ,19-1,56-2,14 Rentabiliteten -4,91 -,7 -,38 -,5 -,78 -,86 -, ,19-1,56-2,14-4 UK UK Spamien Spamien Brasilien Brasilien Sverige Sverige Holland Holland Frankrig Frankrig Danmark Danmark Tyskland Tyskland USA USA Canada Canada Referencer: Christiansen (211). Referencer: Christiansen (211) Referencer: Christiansen (211) Landbrugsstøtten udgør en tredjedel af EU s samlede budget EU s fælles landbrugspolitik består af to søjler. Den første søjle omfatter de såkaldte markedsordninger, dvs. direkte støtte (enkeltbetaling m.v.), eksportstøtte, udgifter til intervention samt privat oplagring af landbrugsvarer m.v. Den anden søjle omfatter ordningerne under EU s landdistriktspolitik. Med reformen af den fælles landbrugspolitik (CAP-reformen) i 25 blev hovedparten af den direkte støtte koblet fra produktionen. Støtten er således ikke betinget af, at der finder en produktion sted. I 211 udgør den direkte landbrugsstøtte og markedsrelaterede udgifter 42,8 mia. euro (ca. 319 mia. kr.) Det er godt en tredjedel af EU s samlede budget på 141,9 mia. euro (ca mia. kroner) I 29 blev der udbetalt 7,3 mia. kr. i direkte landbrugsstøtte til godt 57. landmænd I 29 modtog 673 landmænd mere end 1 mio. kr. i direkte landbrugsstøtte, 3617 fik mere end 5. kr., og fik mere end 1. kr Danske landmænd er afhængig af landbrugsstøtten fra EU Ifølge Fødevareøkonomisk Institut får landbruget i perioden godt 53 mia. kr. i direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte). Det giver landmændene et samlet overskud på 14,6 mia. kr. i de syv år. Det samlede resultat for de syv år ville imidlertid have været et underskud på 39,1 mia. kr., hvis støtten tages ud af regnskaberne. Og alene i 21 og 211 vil underskuddet være på hhv. godt 4 mia. kr. og næsten 3 mia. kr., hvis regnskaberne renses for EU-støtte SUM Direkte driftstilskud (EU-landbrugsstøtte) Indkomst efter finansielle poster Indkomst efter finansielle poster (uden tilskud) Uddrag af hovedtal for jordbrugssektorens indkomster (mio. kr.) Tallene for 29 er foreløbige tal. Tallene for 21 og 211 er FØIs egne fremskrivninger. Sum-tallene er egne beregninger. Referencer: Fødevareøkonomisk Institut (211) Værdien af landbrugsejendommene er steget med op til 37 % på få år Siden 24 har hele ejendomsmarkedet oplevet pæne prisstigninger. Men mens prisstigningerne for enfamiliehuse og ejerlejligheder stoppede hhv. i midten af 27 og 26, fortsatte priserne på landbrugsejendomme og jord med at stige frem til slutningen af 28 helt op til 37 % ift. 26-niveauet. Prisfaldet på landbrugsejendommene blev tilsvarende brat og voldsommere i 21, da priserne faldt til under 26-niveau. Referencer: Folketinget, EU-oplysningen (211a), Folketinget (21a), Folketinget (21b) og Folketinget (21c) 36 Sådan ligger landet Sådan ligger landet 37

Publikationen kan fås ved henvendelse til:

Publikationen kan fås ved henvendelse til: Sådan ligger landet Formålet med denne publikation er at sætte tal på industrilandbrugets konsekvenser for natur, miljø og dyrevelfærd. Og sætte tal på værdien af produktionen og bidraget til samfundet.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 213 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør 62 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa

Læs mere

SÅDAN LIGGER LANDET...

SÅDAN LIGGER LANDET... SÅDAN LIGGER LANDET... tal om landbruget 214 Indhold 1. DANMARK ER ET LANDBRUGSLAND... 6 1.1 Landbrugsjorden udgør over 6 % af Danmarks areal... 6 1.1.1 Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden...

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010

Udviklingen i priser for vand og spildevand. Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand Forsyningssekretariatet september 2010 Udviklingen i priser for vand og spildevand 1.1 RESUME Alle husholdninger, virksomheder og institutioner bruger vand og

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform

MILJØGEVINSTER. SÅDAN giver dansk landbrugsjord store. uden at give køb på en høj produktion. Conservation Agriculture er fremtidens driftsform SÅDAN giver dansk landbrugsjord store MILJØGEVINSTER uden at give køb på en høj produktion Conservation Agriculture er fremtidens driftsform Det bedste fra økologisk og konventionelt landbrug Lagring af

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld

Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720. Landbrugets gæld Fødevareøkonomisk Institut 19-06-2012 Jens Hansen og Henrik Zobbe Journal nr. 030-0004/12-0720 Landbrugets gæld 1. Indledning Den indtjeningsmæssige krise, der prægede dansk landbrug i årene 2007-10, er

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016.

Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Tilskud til etablering af mindre vådområder, jagttegnsmidler. Ansøgningsskema og vejledning til ansøger om tilskudsordningen, 2016. Naturstyrelsen Ansøgning om tilskud til etablering af mindre vådområder.

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug

Økonomiske prognoser. Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 2011. v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Økonomiske prognoser Økonomikongres Comwell Kolding 6. december 211 v/ Klaus Kaiser Erhvervsøkonomisk chef Videncentret for Landbrug Temaer Landbrugets indkomstprognoser Hvad viser prognoserne? Hvad kan

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse

Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Dansk landbrug før og nu - fra selveje til godsdannelse Professor, dr.jur. Jens Evald Juridisk Institut (Retslære) Aarhus Universitet. je@jura.au.dk. Underviser i: 1. Retshistorie og alm. retslære. 2.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007

Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Dansk Landbrug 25. august 2008 Sektionen for økonomi, statistik og analyse Landbrugets gælds- og renteforhold 2007 Sammendrag dansk Landbrug foretager hvert år en opgørelse af realkreditinstitutternes

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 www.naturstyrelsen.dk www.lf.dk Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Naturpleje i Natura 2000 NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Indhold. Bilag til Landdistriktsprogrammet 2014-2020.

Indhold. Bilag til Landdistriktsprogrammet 2014-2020. Bilag 3: Supplerende situationsbeskrivelse, erfaringer fra landdistriktsprogram 2007-2013, sammenhængen til nationale planer og strategier og baseline og krydsoverensstemmelse Bilag til Landdistriktsprogrammet

Læs mere

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede

Produktpriser Ekskl. efterbetaling. Hvede Oktober 2014 Landbrugets økonomi De senere års indtjening i landbruget Landbruget har været igennem en periode med meget svingende priser og indtjening gennem de sidste 7-8 år. Under finanskrisen i 2008

Læs mere

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå?

Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Har dansk landbrug en fremtid og hvilken vej skal landbruget gå? Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Dias

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere