Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14
|
|
- Birthe Bjerre
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14 Kristoffer Piil Temadag om drænvandsundersøgelsen 28. August 2014
2 Måleprogram Prøver udtages af landmænd og konsulenter Prøvetagning i drænudløb, drænbrønde, pumpestationer og afvandingsgrøfter Tre prøver årligt pr. dræn (Nov., Jan., Mar.) Total nitrogen (TN) Nitrate (NO 3 N) Ortho-P 2...
3 Er tre prøvetagninger nok? 3 prøvetagninger i et enkelt dræn 0,5% 26% afvigelse på total-n i forhold til ugentlig prøvetagning 3 prøvetagninger i 7 dræn 1% 5% afvigelse på total-n i forhold til ugentlig prøvetagning Gitte Blicher-Mathiesen (AU, Bioscience) Tre prøvetagninger årligt er nok til at vise årsmiddelkoncentrationen 3...
4 Drænvands oprindelse - højbundsarealer Primært rodzonevand Systemdrænet højbundsjord Typisk ingen vand Drænvands oprindelse er kompliceret Lavninger Drænopland? Rodzonevand og grundvand 4... NO 3 - reduktion?
5 Drænvands oprindelse - lavbundsarealer Systemdrænet flade på lavbundsjord Rodzonevand og grundvand Primært grundvand NO 3 - reduktion? Lavbundsjord i ådale Rodzonevand, grundvand og vand fra bagvedliggende arealer Drænopland? 5... Drænvand er det mindst reducerede vand i systemet og derfor de højeste koncentrationer
6 Afstrømning gennem drænet N transport = koncentration x afstrømning 12 kg pr. ha = 8 mg pr. liter x 150 mm Areal = 20 ha 240 kg N tabes gennem drænet 24 kg pr. ha = 8 mg pr. liter x 300 mm Areal = 20 ha 480 kg N tabes gennem drænet Kvælstofudledningen bestemmes af både koncentration og afstrømning 6...
7 Foto: Kristoffer Piil, VFL Afstrømningen er ikke bestemt Mål i vandplaner o.l. er sat i forhold til mængden af N, ikke koncentrationen Mangel på afstrømningsmåling er undersøgelsens største svaghed Mønstre i koncentrationerne viser en række mønstre i N tabet og rejser nye spørgsmål 7...
8 Prøvesteder År Antal prøvesteder Prøvesteder kvalitet OK 2011/ / /
9 Resultater LOOP højbund = ~13 15 mg N pr. liter LOOP lavbund = ~7 mg N pr. liter Vandløb = ~4 mg N pr. liter Naturvandløb =~1,3 mg pr. liter 2013/14 n= /13 n= /12 n=294 Gns. tre år n= 295 Total-N Total-N Total-N Total-N mg pr. liter Gennemsnit 7,9 8,0 6,9 7,5 Median 6,9 7,5 5,7 År Nedbør Nov. Mar. (mm) 2013/ / /12 248* Normal Glem drikkevandsgrænsen på 11,3 mg nitrat-n pr. liter *132 mm nedbør i august 9...
10 Total-N (mg pr. liter) Total-N (mg pr. liter) Total-N (mg pr. liter) Variation i drænmålingerne Fraktil 2013/ / /12 Total-N Total-N Total-N mg pr. liter 20% 3,7 3,8 3,1 40% 5,7 6,5 5,0 60% 8,1 8,4 6,7 80% 11,5 11,4 10, / / / Indsæt virkemidler 5 hvor problemet 0er!
11 Geografisk variation Gns. tre år Antal Total-N Andel nitrat-n af total-n Georegion mg N pr. liter % Thy 24 6,4 77 Nordjylland 79 6,6 71 Vestjylland 41 7,0 80 Himmerland 29 8,3 73 Djursland 9 6,7 74 Midtjylland 23 7,4 81 Østjylland, Fyn, 82 8,9 86 Sjælland og øvrige øer Nordsjælland 4,3 10,5 89 Bornholm 2,3 10,8 90 Landskabstyper Jordtype Nedbør Forskellige sædskifter Statistiske modeller viser at total-n koncentrationen afhænger af landskabstype og afgrødekombination
12 Geografisk variation Årsmiddelnedbør
13 Landskabstype Total-N koncentrationen er lavere på Lavbund, ikke ådal end på Højbund N.B. afstrømning! Landskabstype Gns. tre år Total-N (mg pr. liter) Nitrat andel Antal (pct.) Højbund 8, Lavbund, ikke ådal 6, Lavbund, ådal 7, Ved ikke/ikke oplyst 5,
14 Resultater Lavbund, ikke ådale Hævet havbund Moræne Klit Yoldia Total N = Nitrat + Org. N + Ammonium Lave koncentrationer + Lav %nitrat = Nitraten er blevet fjernet Nitrat andel (%) (antal prøvesteder) 14...
15 Total-N (mg pr. liter) 2012/13 Total-N (mg pr. liter) 2013/14 Total-N (mg pr. liter) 2013/ År til år variation Højbundsareal Lavbundsareal (ikke ådal) Lavbundsareal (ådal) Ved ikke Total-N koncentrationen er oftest stabil imellem år Total-N (mg pr. liter) 2011/ Total-N (mg pr. liter) / Total-N (mg pr. liter) 2012/13
16 Total-N (mg pr. liter) Afgrøde og sædskifte
17 Total-N (mg pr. liter) Afgrøde og sædskifte
18 Afgrøde og sædskifte Kløvergræs indtil forår 2013, derefter majs. Udvaskningshændelser kan skyldes sædskifte, men de fleste af disse er reguleret i lovgivningen Frøgræs m. efterafgrøde 2011 og 2012, hestebønner i Ingvild Lauvland Høie, KU
19 N-LES mg Nitrat pr. liter 30 Modelberegninger af drænvandsafstrømning / / /14 Ingen sommervand Kun højbund Drænvand mg Nitrat pr. liter Koncentrationen i rodzone beregnet med N-LES 3 modellen er højere end koncentrationerne i drænvand Sker der kvælstofreduktion inden vandet løber i drænet? Regner modellen for højt? 19...
20 Hvad kan vi lære af drænvandsundersøgelsen? Stor variation mulighed for målrettet indsats Drænvandskoncentrationen bestemmes både af: Iboende egenskaber på prøvestedet, fx nedbør Begrænset effekt af dyrkningsrelaterede tiltag Udvaskningshændelser kan ske ved visse afgrødeskift (reguleret) Der kan ske NO 3 - reduktion omkring drændybden Især på lavbundsarealer på hævet havbund (overestimeret udvaskning) Også på højbund ellers må N-LES regne galt 20...
21 Tak til Alle deltagende landmænd og konsulenter Aarhus Universitet Finansiering: Landmænd Landboforeninger Konsulenthuse 21...
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?
Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret
Læs mereHvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?
at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger
Læs mereDrænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2012/13 Resultater Juli 2013 Konsulent Kristoffer Piil Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Læs mereHVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?
HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB? Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Hvad har vi hørt? Drænvandskoncentrationen
Læs mereDrænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater
Drænvandsundersøgelsen 2011/12 Resultater Juli 2012 Konsulent Camilla Lemming Chefkonsulent Leif Knudsen vfl.dk Forord Denne rapport er en afrapportering af resultaterne fra den drænvandsundersøgelse,
Læs mereAgrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!
Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
NaturErhvervstyrelsen Vedrørende drænvandsundersøgelser i vinterhalvåret 2011/12 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Dato: 8. maj 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: susanne.elmholt@agrsci.dk
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 UDTAGNING
Læs mereNotat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger
23. juni 2016 Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger Der er stor interesse for drænvandsmålinger i landbruget, og landmænd efterspørger mulighed for at inddrage lokale
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereMÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED
MÅLINGER I DRÆN MÅLEMETODER, MÅLEHYPPIGHED OG MÅLESIKKERHED & BO V. IVERSEN, -AGRO ANKER LAJER HØJBERG, GEUS GITTE BLICHER MATHIESEN, -BIOS KVÆLSTOFTRANSPORT I DRÆN Forudsætning Vandføring i dræn (indlæg
Læs mereLandovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET
Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mereVurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012
Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 211/212 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og Dato: 13. March 213 DCA National Center for Fødevarer og Landbrug Gitte Blicher-Mathiesen Institut for
Læs mereFREMTIDENS MILJØFORVALTNING
FREMTIDENS MILJØFORVALTNING DISPOSITON Målrettet regulering - Udfordringer og Muligheder Retensionskort. Fokusområder og krav ift. præcis modellering og monitorering på lokaltniveau Nye virkemidler Erfaring
Læs mereSTYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET
AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU,
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereKonstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand
Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand Charlotte Kjaergaard Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet MÅLRETTET REDUKTION AF DRÆNTAB (N, P) Fakta om dræn og dræntab
Læs mereDrænafstrømning til Højvads Rende
Bilag 1. Artikel: Fjern næringsstoffer ved at pumpe og reinfiltrere drænvandet. Den 15. juni 21 Drænafstrømning til Højvads Rende 199 23 I det følgende er vist data for drænvandsstation nr. 5 i landovervågningsoplandet
Læs mereKort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.
19. juni 2017 Kort gennemgang af: IFRO-rapport nr. 258, Landbruget og vandområdeplanerne: Omkostninger og implementering af virkemidler i oplandet til Norsminde Fjord Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereRetentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning
Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereHorsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU DAGENS PROGRAM Introduktion emissionsbaseret regulering Målinger i vandløb Målinger i dræn
Læs mereEmissionsbaseret regulering
Emissionsbaseret regulering Karsten Svendsen Deltagere og forfattere: Karsten Svendsen Simon Rosendahl Bjorholm LMO, Tina Tind Wøyen LMO, Børge Olesen Nielsen LMO Søren Kolind Hvid SEGES, Sebastian Piet
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereVandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE 1 OG GEOSCIENCE 2 VANDLØB OP AD BAKKE 2016 Vandløb og Afvanding Brian Kronvang 1, Jane R. Poulsen 1, Niels B. Ovesen 1 og Søren Munch Kristiansen 2 FAKTORER SOM
Læs mereFremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken
Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Fremtidens landbrug i lyset af landbrugspakken Fra Vandmiljøplaner og NLK anbefaling om målrettet regulering til landbrugspakken Brian Kronvang, Institut for
Læs mereResultater af analyser af vandprøver
Carsten Søborg Andersen Tranumvej 22 sted: 749 Drænudløb Jordtype: 80 % JB 2 20 % JB 4 Afgrøde 2012 / efterår 2012: 80 % Korn / Bar jord 20 % Roer 193 mm 1065 17 i dræn 8 cm 8,01 8,60 0,03 8 Januar 10
Læs mereKontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid
Kontrolleret dræning Åbent hus 27. november 2014 Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk Kontrolleret dræning som virkemiddel til at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet (GUDP projekt 2012-15) Projektet
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereEmissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau
Den 6.10.2015 Emissionsbaseret kvælstofregulering på bedriftsniveau Fastsættelse af grænseværdier samt mark- og gødningsplanlægning under en emissionsbaseret kvælstofregulering Disposition 1. Baggrund
Læs mereRoerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES
Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES Roer kvælstofudvaskning og klimaaftryk Forsøg med måling af udvaskning sådan virker sugeceller Udvaskning fra roer i forhold til andre afgrøder
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereMinivådområder En frivillig kollektiv indsats. Julie Rose Bang
Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Julie Rose Bang 2 / Landbrugsstyrelsen / Minivådområder En frivillig kollektiv indsats Foto: SEGES En ny måde at regulere på minivådområder er et kollektivt
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereIntern rapport A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et. Svend Elsnab Olesen
Intern rapport Kortlægning af Potentielt dræningsbehov på landbrugsarealer opdelt efter landskabselement, geologi, jordklasse, geologisk region samt høj/lavbund Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V
Læs mereFølgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING
Følgegruppemøde 03.12.2015 Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING GUDP PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Formål: Opnå en mere
Læs mereKortlægning af sårbarhed for N udledning
Kortlægning af sårbarhed for N udledning 1. N-reduktion: Hele landet 2. Nationalt N retentionskort 3. N retention i ferskvand Vandløb, søer, oversvømmelse og vådområder 4. Dræning i sandjordsoplande 1.
Læs mereLAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER
LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER Søren Munch Kristiansen - Med hjælp fra Brian Kronvang, Institut for Bioscience, OPGAVEN Fortæl om lavbundsområder og jords fysiske rammer før, nu og fremover
Læs mereVejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen
Vejledning i prøveudtagning Drænvandsundersøgelsen 2013/14 Side 2 Præsentation af udstyr Side 3 Prøvetagning fra drænudløb Side 4 Prøvetagning fra drænbrønd Side 6 Prøvetagning fra vandløb eller afvandingskanal/-grøft
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereSådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900
Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: , matrikel 286a Diernæs, Hoptrup. Haderslev kommune.
Att. Peter Erfurt Teknik og Miljø. Haderslev kommune Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Direkte telefon: 74342154 perf@haderslev.dk 01.02 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde
Læs mereVurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads
Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereMålinger af kvælstoftransport i vandløb med kendt teknik
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE Dette projekt er medfinansieret af Grønt Udviklings og Demonstrations Program under Miljø- og Fødevare Ministeriet Målinger af kvælstoftransport i vandløb med
Læs mereAnalyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0
Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen 1. december 2014 Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan
Læs mereMiljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken
Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken Målrettet regulering, session nr. 29, Plantekongressen 21. januar 2016 kl 16.30 af Erik Steen Kristensen Hovedpunkter 1. Hvorfor er landbrugets
Læs mereOpskalering og potentiale for implementering
TReNDS afslutningsseminar, 29. november 2018, Aarhus Opskalering og potentiale for implementering Seniorforsker Anker Lajer Højberg, De National Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereMÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU
MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU Samling af delrapporter om måling i vandløb og dræn samt om måling af nitrat i jord som grundlag for emissionsbaseret
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereAnlægget ønskes placeret på ejendomsnummer: Ejendomsnummer: , matrikel nr. 4a Lørup By, Ryslinge
Att. Louise Abildtrup Byg, Faaborg-Midtfyn Kommune Mellemgade 15 5600 Faaborg 07.03 2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af matrice minivådområde hos Per Nordtorp Gultvedholm 1, 5772 Kværndrup.
Læs mereNy forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene
Side 1 af 10 Ny forskning: Lokal regulering giver størst effekt for pengene 22. april 2015 kl. 3:00 1 kommentar (http://www.addthis.com/bookmark.php?v=250&username=altinget) FORSKNING: Landbrugets påvirkning
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereUdvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet
Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereFjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer
Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer Henrik Fossing Aarhus Universitet Institut for Bioscience Aftensejlads på Limfjorden 16.8.5 www.lemvig.com/luftfotos.htm Indledning Fjordbundens
Læs mereAxelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS
Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS INDHOLD Overordnet fokus Faglige projekter herunder status på igangværende projekter vedr. virkemidler
Læs mereTabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse.
Tabel 1: Priser, første udbudspris og nedtagningspris for parcel- og rækkehuse. Salgspris (kvm.pris) Kvartals Års København by 21.289 21.684 22.892 22.712 23.464 3,3 10,2 Københavns omegn 19.883 20.699
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet
Læs mereNotat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11
Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann
Læs mereAFVANDING VIA DRÆN OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING
OG BETYDNING I FORHOLD TIL MÅLRETTET REGULERING (AU, AGROØKOLOGI) CHARLOTTE KJÆRGAARD (AU, AGROØKOLOGI) KELD R. RASMUSSEN (AU, GEOSCIENCE) STEEN CHRISTENSEN (AU, GEOSCIENCE) UNI VERSITET AFSTRØMNING VIA
Læs mereKonference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012
Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 AARHUS
Læs mereOMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER. Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen
OMFANG, STATUS OG POTENTIELT BEHOV FOR DRÆNING PÅ DANSKE LANDBRUGSAREALER Foredrag ved Plantekongres 2010 af Konsulent Svend Elsnab Olesen HVORFOR DRÆNE? Dræning har bl.a. indflydelse på: Jordtemperatur
Læs mereForholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereKonsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof
17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen
Læs mereGår jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen? Professor Jørgen E. Olesen Kvæstofkredsløbet i landovervågningen 1990 ktons
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs mereSkønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Skønnet vurdering af mulige nationale effekter af ændret N-regulering baseret på resultater fra Limfjorden Jacobsen, Brian H. Publication date: 2013 Document Version Også kaldet
Læs mereArbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.
Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016. v/ Chefkonsulent, Carl Åge Pedersen, Planter & Miljø,
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 4. kvartal 2008 27. januar 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. De gennemsnitlige kvadratmeterpriser for parcel- og rækkehuse
Læs mereSådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE PLANTEKONGRES 2016 Sådan kan vi måle lokalt i små og mellemstore vandløb Jane R. Poulsen, Brian Kronvang, Henrik Tornbjerg, Jørgen Windolf, Anker L. Højberg og
Læs mereUdvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer
Udvikling i udvalgte parametre i marine områder. Udvikling i transport af nitrat på målestationer Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2017 Poul Nordemann Jensen DCE -
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereStatistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.
Ejendomspriser 1. kvartal 2009 21. april 2009 Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereMiljøeffekt på lavbund
Miljøeffekt på lavbund Miljøeffekt på lavbund Af Camilla Lemming og Flemming Gertz August 212 INDHOLD Sammendrag... 4 1. Introduktion og metoder... 5 2. Resultater og diskussion... 11 3. Konklusion...
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereStatus på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark
Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget
Læs mereMiljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.
Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne
Læs mereVandplaner - belastningsopgørelser og overvågning
18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereAtt. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017
Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen 11 4200 Slagelse 10. april 2017 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde med filtermatrice på Gyldenholm
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs mereAnsøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted.
Thisted Kommune Plan og Miljø Kirkevej 9 7760 Hurup 20-04-2018 Ansøgning om landzonetilladelse til etablering af minivådområde hos Hvelplund Agro, Kjelstrupvej 37, 7700 Thisted. Den første februar 2018
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereVandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.
Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug. Landbruget er ikke én økonomisk enhed Landmand NN er interesseret i at vide, hvad indsatsen koster
Læs mereIndhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU
Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,
Læs mere