Bilag 1: City of Educational Change and Learning Design

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 1: City of Educational Change and Learning Design"

Transkript

1 Bilag 1: City of Educational Change and Learning Design Om Sønderborg har indby ggere. Hovedbyen Sønderborg er et knudepunkt for et tæt netværk af mindre byer og landsbyer i én af Danmarks smukkeste egne. Vi har i alt 16 folkeskoler og 1 specialskole. Det samlede elevtal er ca Det samlede antal medarbejdere på skolerne er godt 800. Sønderborg er en science-kommune. Vi er optaget af, hvordan teknologi og naturvidenskab kan bruges til at skabe et bedre liv. En stor del af vores virksomheder er i fuld gang med at udvikle ny teknologi til grøn energi. Mange rejser hertil for at se, hvordan vi som borgere, institutioner og virksomheder i fællesskab omstiller os til en bæredygtig, CO2 neutral fremtid koordineret gennem Sønderborgs Project Zero. Et projekt som er på Bill Clintons Climate Positive list. Det præger kommunens folkeskoler: Eleverne i får særlige oplevelser indenfor de naturvidenskabelige fag. I Sønderborg er der udviklet en særlig grøn læseplan og i 2009 etableret et House of Science for lærere og elever i et samarbejde med 5 ungdomsuddannelsesinstitutioner, lokale virksomheder, Projekt Zero, Sønderborg Forsy ning samt Universe, den lokale naturvidenskabelige sciencepark. Universe har udviklet det forskningsbaserede fremtidens undervisningsfacilitet FUF og byens forsyningsvirksomhed har inspireret heraf etableret klasselokaler på genbrugspladser og ved spildevandsanlæg. Sønderborg indgår desuden i det regionale samarbejde Science Region. Allerede fra børnehaven lærer børnene at færdes i en verden med mange sprog og kulturer. Det er nemlig hverdagen på områdets globale virksomheder, og det præger byen, at det lokale universitet er det mest internationale indenfor SDU. Samtidig er Sønderborg et område med en særlig kulturel historie som grænselandsregion. Der er opdy rket en særlig international kompetence og kulturel opmærksomhed. Tysk er et kendt sprog her, men en tur ned af hovedgaden byder også på ly den af kinesisk, spansk, engelsk og fransk. Derfor blev Global House dannet i 2013 som et fagligt samlingspunkt for elever og sproglærere. Hvor der før var krig og fjendskab har Sønderjylland udviklet sig til en model for fredelig sameksistens, der inspirerer hele verden. Børnene er opdraget i denne tradition. Her ved porten til Europa gør vi alt, hvad vi kan for at styrke børn og unge til at begå sig i den globale verden. Byen m ed de 5 videnshuse I er det besluttet at bygge på denne stærke tradition for både naturvidenskab samt sprog og kulturelt udsyn. Vi har erfaret, hvordan House of Science og nu også Global House samler alle områdets interessenter fra forskning, virksomheder og uddannelsesinstitutioner og danner faglige fy rtårne som inspirerer både kommunens elever, men bestemt også dens undervisere indenfor henholdsvis naturfag og sprog og kultur. Med den nye folkeskolereform og med arbejdet med denne ansøgning har vi besluttet at by gge langt mere konkret på denne styrkeposition og udby gge den, som den centrale organisering af de store forandringer af kommunens hele skolevæsen, som skal ske de kommende år. I et samarbejde med UC Sy d og en meget lang række lokale aktører har vi besluttet at videreudvikle modellen med videnshuse, som centrum for højspecialiseret viden og didaktisk kunnen til gavn for både lærer e og elever. Vi har erfaring for, at et videnshus skaber en konkret og enkel adgang til netværk for vidensudvikling. Vi vurderer derfor at det vil stimulere og fastholde en læringskultur blandt skolens personale, som fortsætter også efter de kommende års intensive opkvalificering og kompetenceudvikling. Frem mod 2017 ønsker vi dels af forfine de to huse vi har, dels at videreudvikle modellen med y derligere 3 huse. Da vi nu er begyndt med en engelsksproget navngivning, som er begrundet i det brede samarbejde med byens internationale projekter og globale virksomheder, fortsætter vi ad det spor. De kommende huse hedder derfor: - House of Art - House of Health - House of Citizenship Tilsammen bliver det til en vidensby. Vi har døbt forandringen: City of Educational Change and Learning Design. Se model 1. Den udtrykker visionen om at Sønderborg bruger folkeskolereformen som en anledning 1

2 til at forandre hele måden vi forstår læring og undervisning på. Vi vil være en af landets fremmeste byer for læring. Hos os skal eleverne møde den mest engagerende og fagligt velfunderede undervisning. Vi tror på at hvis vi stimulerer den enkelte lærers glæde og engagement i sit fag, så smitter det af på undervisningen og bliver eksemplarisk for den enkelte elevs egen appetit på læring og senere lyst til at specialisere sig. Model 1: Byen med videnshusene: City of Educational Change and Learning Design De 5 videnshuse samler egnens kompetencer og skaber et partnerskab om ambitionen om at udvikle hele Sønderborg til en kommune med det højst mulige faglige og didaktiske niveau blandt undervisere, samt optimale rammer for formelle og uformelle læringsmiljøer for alle børn. By ens huse opføres ud fra 10 principper: 1. Husene bygger på s strategi Det hele menneske, 9 strategier fra 0-25 år, senest revideret i Husene understøtter s forarbejde til Folkeskolereformen Fremtidens skole med den særlige pointering af kontinuerlig efter-videreuddannelse: Dy gtige undervisere er grundlaget for elevernes læring og glæde ved at lære livet igennem. 3. Husene trækker på et fælles didaktisk grundlag. 4. Husene bygger på en struktureret indsats for inklusion og talentudvikling. 5. Hvert hus arbejder inden for rammerne af en læseplan, som udvikles specifikt til videnskly ngen. 6. Husene har som mål at højne faglighed ved at udvide og åbne læringsrum formelle som uformelle i et samarbejde med erhvervsliv, institutioner, foreninger mv. 7. Hvert hus er centrum for netværksdannelse af vejledere og undervisere inden for husets faglige discipliner og didaktiske specialer. 8. Husene har en kommunal med- eller helfinansiering og er dermed en aktiv politisk prioritet 9. Husene styrker og bygger på en beskrivelse af fødekæden fra folkeskole til ungdomsuddannelse og job. 10. Husene er i kraft af de deltagende virksomheder og organisationer ressourcer i forbindelse med elevernes selvvalgte opgaver, projekter og praktikforløb. Med de 5 videnshuse kommer Sønderborg til at skabe en organisatorisk ramme om den store udvikling, de 17 skoler skal igennem. Ved at samle skolens faglige discipliner i kly nger, bliver det muligt at skabe en 2

3 støttestruktur på tværs af de enkelte skoler, for den forandring i læringsformer stiller krav om. Centralt i denne proces står en opgave med at styrke vejlederfunktionen. Vejledere som centrale forandringsagenter Vi kan ikke uddanne alle 800 undervisere på alle 17 skoler intensivt på én gang i overgang fra undervisning til læring, samtidig med at vi opgraderer enkeltlæreres fagfaglige kompetence hen mod målet om fuld kompetencedækning. Men, vi kan arbejde med en model, hvor læring spredes gennem vejledning, sidemandsoplæring, kollegial sparring og refleksion. Derfor har og UC Sy d valgt at udvikle et forløb, som sætter fuld fokus på at udvikle vejlederkom petencen hos et relativt stort antal undervisere i kommunens skoler. Vi ønsker at udvikle vejledere, som på tværs af skolerne deler fælles teoretisk forståelsesramme af vejlederfunktionen og samtidig i løbet af uddannelsen opnår praktisk handlekom petence i at vejlede kolleger i overgangen fra undervisning til læring, klasseledelse, nye m etoder og en struktureret tilgang til inklusion og talentudvikling. Gennem vejlederne ønsker vi at udrulle en ny læringskultur. Vi har udviklet en model som veksler mellem undervisning på camps og aktionslæring, ud fra en tese om at underviseren derved opnår konkret handlekompetence i sin vejlederfunktion (jf. bilag 6). Samtidig forventer vi at velgennemført undervisning efterfulgt af læring i praksis og fælles reflektio n stimulerer glæden og engagementet i eget fag. Endelig er metoden eksemplarisk for de læringsmetoder, skolens elever vil kunne opleve fremover. Der er tidligere arbejdet med forandring gennem såkaldt kaskademodeller, og vi har undervejs forsøgt at danne os et indtryk af den forskning og erfaringsopsamling der er om de barrierer, der kan opstå (Jf. blandt andet Quest-programmet under Aarhus universitet Oftest er det en udfordring at være alene ude i praksis med vejledningsfunktionen, og ledelsens støtte vil have afgørende betydning for effekten. Det har vi så vidt muligt taget højde for ved 1) At skabe en organisatorisk ramme om vejlederne nemlig de 5 videnshuse og derigennem sy nliggøre og skabe en struktur som støtter vejlederfunktionen og dannelsen af lærende netværk indenfor de faglige kly nger. 2) At vælge en uddannelsesmodel hvor hver skole udpeger en vejleder-aspirant pr. videnshus. Det betyder at den enkelte skole vil have 5 undervisere som uddanner sig sammen gennem et særligt vejlederforløb, og som efterfølgende på egen skole på tværs af fagdiscipliner kan støtte hinanden i at udøve kollegial vejledning i praksis. 3) At inkludere et fælles grundmodul (pædagogisk diplommodul) i vejledning som ud over videnshusenes vejledere også omfatter de 50 matematiklærere, som skal uddanne og de 15 læsevejledere, vi endnu mangler at uddanne. På den måde udbreder vi den teoretiske forståelse af vejledning som læringsmetode. 4) At uddanne skolernes ledere i at styrke den pædagogiske ledelse og i at være en ressource for den forandringsproces, vejlederen er agent for. Den samlede kompetenceudviklingsplan fremgår af bilag 9 i oversigt, og er enkeltvis beskrevet i bilag 2-8. Nedenfor beskrives de enkelte videnshuses faglige ramme og de partnerskaber de bygger på og dermed de samlede ressourcer skolernes undervisere har til rådighed for at nå reformens mål om, at alle børn skal blive så dy gtige som de kan. Vi mener at vi ved at skabe dette fælles grundlag for de 5 huse med udannelse af vejledere i overgangen fra undervisning til læring, klasseledelse, nye metoder, og en struktureret tilgang til inklusion og talentudvikling faktisk kan skabe City of Educational Change and Learning Design. House of Science: Da Sønderborg tog sit DNA med ind i skolevæsenet House of Science er et netværk, hvor naturfagsformidlere på tværs af institutioner efteruddannes, inspireres, lærer af hinanden og udvikler nye undervisningsidéer. Målet er at understøtte unges interesse i naturfag i hele, lige fra børnehaver over skoler til ungdomsuddannelser og universitet. Videnshuset blev etableret i 2009 af, den naturvidenskabelige oplevelsespark 3

4 Universe samt det lokale erhvervsinitiativ Project Zero. Aktiviteter sker på den enkelte uddannelsesinstitution, på naturskoler, ude på virksomheder og i det særlige læringsrum som Universe har udviklet: Fremtidens undervisningsfacilitet FUF, som ligger i forlænge af scienceparken. Sønderborg Forsy ning har med inspiration fra FUF ligeledes udviklet klasserum til læringsaktiviteter. I dag rummer projektet ud over de tre oprindelige partnere også: Sønderborg Statsskole, Alssunds Gy mnasiet, Business College Syd, EUC Sy d, VUC Sy d og Sønderborg Forsyning. House of Science har en koordinator, som står for den daglige netværksledelse. Alle kommunens 17 skoler gør brug af House of Science via en House of Science koordinator. Fremover er det målet, at 17 diplomuddannede naturfagsvejledere udgør et særligt ressourcenetværk, som yderligere styrker den didaktiske udvikling blan dt kolleger på de lokale skoler. Partnere i House of Science Project Zero Universe Alssund Gymnasiet Sønderborg Statsskole Busines College Syd EUC Syd Sønderborg Forsyning VUC Syd Kommende partnere: UC Syddanmark A.P. Møller Skolen, Slesvig Syddansk Universitet prof. Claus Mikkelsen En grøn læseplan er grundlag for House of Science Den grønne læseplan er igangsat med skoleåret 2013/14. Den tager udgangspunkt i fælles mål for folkeskolens naturvidenskabelige fag, og er en y derligere styrkelse af den naturfaglige indsats koordineret a f House of Science. Læseplanen gør det obligatorisk at inddrage lokale uformelle læringsarenaer, offentlige og private, der fagligt indholdsmæssigt og tematisk læner sig op ad de samme formål. Den grønne læseplan kvalificerer undervisningen inden for områderne: Klima, innovation og bæredygtighed. I denne kvalificering involveres skolefagene i den naturfaglige fagblok, skolens øvrige fag i tværfaglige samarbejder, lokale aktører som naturskolerne, Project Zero, Sønderborg Forsyning, producenter af grøn teknolog og øvrige lokalt forankrede uformelle læringsarenaer. Aktiviteter og indhold afpasses klassetrinenes fagmål, skolernes egne fokuspunkter og øvrige læringsmiljøer i skolens lokalområde. I læseplanen er tilegnelse af innovative færdigheder indtænkt for at sikre, at de fagfaglige kompetencer kobles med evnen til at udvikle og løse problemer. Læseplanen beskriver effektmål, som relaterer sig til fagenes fællesmål og til Sønderborg Kommunes store strategiske satsning som CO2 neutral kommune i

5 Global House: Sønderborgs skoler gør grænseregionen til en force Global House er et neværk, etableret i 2013, hvor lærere og pædagoger har mulighed for at finde inspiration til arbejdet med at udvikle elevernes sproglige færdigheder og interkulturelle kompetencer. Målet er at gøre eleverne i stand til at deltage aktivt i en globaliseret verden. Global House er udviklet efter model fra House of Science og har en koordinator, der står for den daglige netværksledelse. Blandt aktiviteterne er værkstedsprægede forløb af 2-3 dages varighed omkring forskellige temaer. Global House faciliterer aktiviteter med gæstelærere. Den internationale Skole og Den tyske Skole bruges som læringsrum for alle kommunens skoler, ligesom der er samarbejder med skoler i grænseregionen især i Flensborg og et særligt kommende partnerskab med A. P. Møller Skolen i Slesvig. For de ældste elever vil ungdomsskolen fra 2014 tilbyde talentundervisning som et fritidstilbud for de årige. Der arbejdes med at videreudvikle læringsforløb i samarbejde med kommunens egne internationale virksomheder, som eksempelvis Danfoss og Linak. Global House blev etableret i 2013 i et samarbejde med Den Internationale Skole, Den Ty ske Skole samt Ungdomsskolen. I de kommende år udvikles modellen til et forpligtende netværk for vejledere i sprogfag og en ressource for alle sproglærere. Der er initiativer tilrettelagt for kommunens børnehaver og SFO. En international læseplan er grundlag for Global House Den internationale læseplan har været i funktion siden 2010 og der er internationale koordinatorer på alle skoler. I forbindelse med etablering af Global House er læseplanen revideret og i den kommende proces med uddannelse af sprogvejledere og med nye fælles mål, vil læseplanen blive videreudviklet. Læseplanen beskriver mål og metoder til at sikre, at alle elever arbejder med internationale emner og projekter i alle fag, således at de udvikler viden, færdigheder og holdninger til andre landes levevilkår og livsbetingelser. Læseplanen sikrer, at alle elever i Sønderborg bruger deres sprogkundskaber i engelsk, tysk og gerne et 3. fremmedsprog til at kommunikere med elever i andre lande. Alle elever i udskolingen skal deltage i internationale samarbejdsprojekter og alle elever opfordres til supplere med ophold i samarbejdslandet. Partnere i Global House Den internationale Skole Den Tyske Skole Ungdomsskolen A.P. Møller Skolen, Slesvig Kommende partner: UC Syddanmark 5

6 House of Art: Visionen om at sam le de kunstneriske discipliner og åbne skolen for teater, kunst og design på højt niveau I arbejdet med denne ansøgning er ideen om at samle de kunstneriske discipliner i et nyt 3. v idenshus opstået. Huset skal samle fagene og opnå samme styrke og gennemslagskraft som de øvrige fagdiscipliner i Global House og House of Science oplever. Målet vil være at skabe et videnshus, som bliver ressourcecenter for de undervisere, der arbejder med musik og billedkunst, men også at involvere de aktører, der uden for skolevæsenet arbejder med teaterproduktion og multimediedesign. Sønderborgs kommende multikulturhus, vil kunne være en naturlig facilitet for videnshuset. Multikulturhuset forventes færdigt i 2017 som del af kommunens udbygning af havnefronten efter Frank Gehry Masterplan. Planen er at der udpeges 17 lærere med særlig kompetence i de kunstneriske discipliner som uddannes til vejledere efter det program som beskrives i nærværende ansøgning, og som led i vejlederuddannelsen får til opgave sammen med House of Arts øvrige samarbejdspartnere at udvikle en læseplan med afsæt i fællesmål for musik, billedkunst og design og for øvrige tværgående samarbejder. Også her vil det være relevant at udpege gæstelærere blandt områdets egne udøvende kunstnere og bruge de kunstneriske arbejdspladser og scener i lokalområdet som uformelle læringsrum. Foreløbigt er s Musikskole og Kunstskolen aktive lokale partnere i v irkeliggørelsen af House of Art. Derudover vil Sønderjyllands Sy mfoniorkester (som har base i Sønderborg), Als Performance Academi, Augustiana skulpturpark og kunstcenter, og det lille teater børneteatret i Gråsten være naturlige samarbejdspartnere. Mulige partnere i House of Art Musikskolen Kunstskolen UC Syddanmark Derudover: Multikulturhuset Sønderjyllands Symfoniorkester Als Performance Academi Augustiana Det lille teater Statsskolen Alssunds Gymnasiet Erhvervsakademiets designuddannelse 6

7 House of Health: Når det lokale spisekammer gøres til et sam lingspunkt Der har i flere år været en stærk relation mellem Sønderborg Idrætshøjskole og de lokale uddannelsesinstitutioner. Flere ungdomsuddannelser har lavet aftaler om talentudviklingsprogrammer for idrætsudøvere, der har brug for at gå i skole med fleksibilitet til også at følge et talentakademi på Idrætshøjskolen. Flere af kommunens folkeskoler har udviklet samarbejder med Idrætshøjskolen både for børnehaveklasser og i særlige udskolingsforløb. En af de store successer er Idrætshøjskolens teambuilderuddannelse, hvor højskolens studerende øver sig på folkeskoleeleverne. Resultatet har været øget selvværd og motivation blandt de deltagende børn. Med folkeskolereformen bliver bevægelse en vigtig del af skoledagen for alle børn, og det er oplagt at bevægelse bliver en faglighed, der støttes både fagfagligt og didaktisk i et samarbejde med blandt andet Idrætshøjskolen og de lokale idræftsforeninger. Samtidig har en sundhedsstrategi, som konfronterer de særlige områder, hvor Sønderborgs borgere er sundhedsmæssigt udfordrede. Det har betydet, at s skoler har arbejdet med en helhedsplan for sundhed og trivsel og der har siden 2009 været et særligt samarbejde med inddragelse af sundhedsfagligt personale i undervisninge n, brug af sundhedsambassadører og mentorordninger. samarbejder ligeledes med KOSMOS, Det nationale videnscenter for kost, motion og sundhed under UC Sy ddanmark. Det er oplagt at sammenkæde disse initiativer og behov i et videnshus, som yderligere styrker den faglige og didaktiske praksis og samler ressourcepersoner på tværs. Det betyder også at vi ønsker at opdyrke fagligheden og didaktikken omkring mad. Mad forstået som læren om bedrift, fødevarer, forædling og fremstilling. Sønderborgområdet er bl.a. kendetegnet af et forholdsvis stort landbrug, lokale stærke mælkeproducenter under Naturmælk, det økologiske Skærtoft Mølle og en lang række lokale producenter, der står for egnens sønderjy ske specialiteter med især pølseproduktion. Desuden var Sønderborg by og Gråsten Slot hjemsted for nordens første gartnerier i 1600 tallet og det præger stadig området. Frem mod 2017 iværksætter vi derfor House of Health som et ressourcecenter, der vokser ud af det uddannelsesprogram, som vi i samarbejde med UC Sy d ansøger om her. Således udpeges 17 undervisere med afsæt i hjemkundskab, idræt og bevægelse til at udvikle en fælles læseplan ud fra fælles mål for de respektive fag og tværgående projekter. Det vil være et særligt mål at arbejde med at inspirere flere unge til at søge ind på uddannelserne på Gråsten Landbrugsskole og i det lokale handelsliv. Ligesom netop dette videnshus vil være særlig gearet til at stille nye ty per af praktiske og værksstedsoriente rede aktiviteter til rådighed for elever, der har brug for alternative læringsformer. Foreløbigt er Idrætshøjskolen og Skærtoft Mølle aktive partnere i virkeliggørelsen af et House of Health. 7

8 Mulige partnere i House of Health Skærtoft Mølle Idrætshøjskolen Sønderborg Gråsten Landbrugsskole UC Syddanmark Derudover: Naturmælk de lokale gårdejere Lokale DGI forbund DIF Sønderborg Produktionshøjkole EUC Syd Business College Syd House of Citizenship: Et videnshus for sam fundsengagement, demokrati og aktivt medborgerskab Sønderborgs foreløbig sidste videnshus bliver House of Citizenship, som samler de undervisere, der arbejder med samfundsfag, historie og religion. Det er samtidig en mulighed for at udbygge netværket med de lokale museer og historiske steder, som afsæt for historieundervisning og samfundsforståelse. Ligesom det er oplagt at det eksisterende samarbejde med de forskellige trossamfund tænkes aktivt og systematisk som læringspartnere for religionsundervisning. s byråd er midt i en strategiproces med fokus på at fremme aktivt medborgerskab gennem frivillige foreninger og borgeraktiviteter. I den forbindelse arbejder man med ideer til et civilsamfundscenter eller center for aktivt medborgerskab i dialog med foreningslivet. Det vil være meningsfuldt at indtænke udviklingen af et House of Citizenship i denne konstruktion. Sønderborg byråd har gennem flere år afsat 1 million kroner til et demokratisk læringsprojekt, hvor de 17 elevråd sammen forhandler sig frem til et budget til gavn for kommunens elever. Denne aktivitet hører naturligt hjemme i et fremtidigt House of Citizenship. Vi har derfor besluttet, at også for dette område og for de berørte fag udpeges ressourcepersoner, der indgår i denne ansøgnings målgruppe og dermed bliver ansvarlige for at udvikle en fælles læseplan og for udrulning af faglighed og didaktisk ny tænkning inden for det fælles faglige område. 8

9 Mulige partnere for House of citizenship Sønderborgs ungekoordinatorer Sønderborg Ungdomsskole Historiecenter Dybbøl Cathrines Minde Dansk Ungdoms Fællesråd Museum Sønderjylland Trossamfundene i Sønderborg UC Syd Det er målet at de 5 videnshuse er etableret i 2017 med et netværk af hver 17 vejledere og en koordinator, og at husene derfra bliver en ressource for alle undervisere og elever i et samarbejde med de mange partnere og interessenter, som er optaget af at Sønderborg er et sted med optimale rammer for læring for alle børn. 9

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

1. marts 2015. Kompetenceudviklingsplan. for Læring i skolen. Hedensted kommune 2014-2020. Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 1. marts 2015 Kompetenceudviklingsplan for Læring i skolen Hedensted kommune 2014-2020 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Kompetenceudviklingsplan for Hedensted Kommune 2014 2020 Kompetenceudviklingsplanen

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1

Sønderborg. Skoleåret 2015-16. Læringsdøren åbnes. 1 Sønderborg Skoleåret 2015-16 https://www.facebook.com/10eren.sonderborg?ref=aymt_homepage_panel 10 eren på Sønderskov-Skolen er det fælles kommunale 10. klasses tilbud. Det er således Sønderskov- Skolens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Læring & kompetencer. delrapport

Læring & kompetencer. delrapport Læring & kompetencer delrapport Sønderborg november 2009 1 Læring og kompetenceudvikling Skal de omtalte ambitiøse tekniske og forretningsmæssige visioner i ProjectZero masterplanen realiseres, vil den

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune

Introduktionshefte til De 9 Strategier. Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Introduktionshefte til De 9 Strategier Til alle politikere, ansatte og interessenter ved Børn og Uddannelse, Sønderborg Kommune Indhold De 9 Strategier 4 Baggrund: 4 Udvikling og brug af De 9 Strategier:

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær

Job- og kompetenceprofil. Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Job- og kompetenceprofil Afdelingsleder til Børneinstitutionen Posekær Børnehandicapområdet Maj 2015 1. Om stillingen Børneinstitutionen Posekærs leder gennem flere år går på efterløn. Vi søger en ny leder,

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation

Professionsbachelor som diplomingeniør i proces og innovation Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 134 Offentligt Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Oversigt

Læs mere

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016

15-01-2014. Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Kompetenceudviklingsplan 2014-2016 Mål (Lovforslaget): Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Ballerup i verden verden i Ballerup

Ballerup i verden verden i Ballerup Ballerup i verden verden i Ballerup International Politik Handlinger 2007 2009 Ballerup Kommune 1 1. BRANDING Formål At Ballerup Kommune overalt opfattes som en internationalt orienteret kommune, hvor

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Næsbjerg Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse Udviklingsprojekt Nye fællesskaber - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund Projektbeskrivelse 1 MOTIVATION OG SAMMENHÆNG Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Læs mere

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014

KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN SKOLEOMRÅDET 2020 BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE AUGUST 2014 INDHOLD 1. Forord 2. Hvorfor er det vigtigt? 3. Fire kompetenceudviklingsspor, der realiserer skolereformens fem strategiske

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i

Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i Fletværk Skovshoved netværk for professionel pædagogik Formålet med netværket Netværket skal understøtte Videns- og praksisdeling og udvikling af den lokalt forankrede pædagogik i daginstitution, GFO og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde

Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen. Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Principper for ansøgninger til fonde Mads Bo-Kristensen Oplæg og drøftelse 27.5.2015 Skoleledermøde Baggrund A.P. Møllerfonden og andre fonde giver mulighed for at få midler til projekter, skolerne og

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016

Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Bilag 1: Assens 10. klassecenter skoleåret 2015/2016 Assens 10. klassecenter rummer i indeværende skoleår 168 elever fordelt på 6 stamklasser. Stamklasserne danner fundamentet i vores opbygning. Klasserne

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere