Anvendelse II. Jónas Thor Björnsson Koncernøkonomi, Region Midtjylland.

Transkript

1 Anvendelse II Jónas Thor Björnsson Koncernøkonomi, Region Midtjylland

2 Anvendelse Data fra landspatient registreret bruges til Opfølgning på baseline Udbetaling af aktivitetspuljen Opfølgning på basislinjerne Produktivitetsmålinger Opgørelser af forskellig art Analyser Og en mange andre ting 2

3 Baseline i RM Baseline er blevet et vigtigt element i styringen af aktiviteten og dermed også økonomien i Region Midtjylland. Med opnåelse af baseline gives adgang til finansiering af meraktivitet Meraktiviteten afregnes med 100 % og 70 % af DRG-taksten, og har et loft i RM på 577 mio. kr. 3

4 Baseline i RM II Den statslige aktivitetspulje er derfor et vigtigt i element i finansieringen af regionen Aktivitetspuljen har aldrig glippet udbetaling, men det bliver ikke nemmere at nå den fremover 4

5 Baseline i RM III Region Midtjylland været igennem flere store omstruktureringer, som har haft effekt på aktiviteten Det har givet anledning til mange regionsspecifikke korrektioner 5

6 Korrektioner Korrektioner laves for at lade 2013 ligne udgangsåret Korrektioner kan være: Omlægninger fra stationær til ambulant Sammenlægninger af SKS numre Korrektioner på baggrund af nyt MidtEPJ 6

7 Korrektioner - eksempel Et hospital overgår til MidtEPJ Det lægges sammen med et andet hospital, og de får fælles SKS nr. Aktiviteten mellem SKS nr. forsvinder, og aktivitetsværdi tabes. Dette medfører en korrektion 7

8 Udfordringer i setup Første store udfordring er, at udgangsåret for korrektioner er 2012 og ikke 2011 Baseline bygger på aktivitetssammensætningen fra 2011, mens korrektioner laves op imod Tæller ikke med i kommunal medfinansiering Anden udfordring er, at i styringen af hospitalerne opgøres RM s aktivitet ved at se på produktionen på hospitalerne i regionen Mens den statslige aktivitetspulje opgøres med baggrund i RM borgeres aktivitet 8

9 Udfordringer i den lokale styring Herudover indgår andre udfordringer Regionscreep De forskellige elementer i aktiviteten Setuppet med 100 og 70 % afregning De regionsspecifikke korrektioner går ikke igen i den kommunale medfinansiering. 9

10 Baseline vs. basislinje Aktivitet overfor staten Hospitalerner i RM samlede produktion i RM Egne borgere med bopæl i RM Alle uanset bopæl Fremmede offentlige sygehuse Private sygehuse Egne hospitaler. Speciallæge praksis Egne borgere Borgere med bopæl udenfor RM behandlet i RM.

11 Elementer i aktiviteten i 2012 Behandlingstype Hele året Aktivitet i alt ,43 Den korrigerede aktivitet eksklusiv produktivitetskrav ,24 Den korrigerede aktivitet inklusiv produktivitetskrav ,20 Stationære i egen region ,53 Stationære i andre regioner ,00 Ambulante i egen region ,29 Ambulante i andre regioner ,05 Sygesikring ,07 Private sygehuse, stationære ,92 Hospice, stationære ,34 Private sygehuse, ambulante ,07 Hospice, ambulante Udlandet stationært og ambulant 278,11 Speciallægebehandling (DUSAS) 9,

12 Yderligere udfordringer Baseline forøges med 2 % hvert år Kvalitet i stedet for kvantitet Men antages det, at mere kvalitet giver mindre aktivitet, har det stor betydning for finansieringen. Der ligger altså et økonomisk incitament til lave mere, i stedet for at lave det rigtige 12

13 Den statslige aktivitetspulje 2013 Udbetaling akt.pulje mio. kr % 100 % Aktivitet mio. kr

14 Den statslige aktivitetspulje 2013 Udbetaling akt.pulje mio. kr % I 2013 vil kvalitetstiltag have betydning på aktivitetsniveauet. Kvalitetstiltag 100 % Produktivitetskrav Kommunal medfinansiering Aktivitet mio. kr

15 Den statslige aktivitetspulje Der ligger altså nogle gnidninger i modellen Bedre kvalitet eller mere aktivitet Incitamenterne i den statslige afregning, giver nogle afledte effekter. Baseline skal nås, men med større kvalitet Den kommunale medfinansiering rammes af mindre aktivitet 15

16 Den statslige aktivitetspulje 2014 Udbetaling akt.pulje mio. kr % Aktivitet mio. kr

17 Den statslige aktivitetspulje 2014 Aktivitetspuljen er halveret fra 570 mio. kr. til 277 mio. kr. Dog skal der leveres en større aktivitet for at få fuld pulje udbetalt, pga. 40 % afregning Det giver større budgetsikkerhed Større gennemskuelighed 17

18 Intern styring Aktivitetsstyringen Basislinjer Straf hvis basislinjen ikke nås Ved aktivitetsstyringen opnås Produktivitetsstigninger Sikre finansiering regionalt Sikre værdi for pengene (budgettet) 18

19 19

20 Grundprincip i takststyring Årets basislinje Ufinansieret Merakt. Meraktivitet Diverse korrektioner Produktivitetskrav Meraktivitet Produktion sidste år Aktivitet i år 20