KOMPARATIV ANALYSE AF TALENTIDENTIFIKATI- Komparativ analyse af talentidentifikation og -udvikling indenfor DTF og DBF

Transkript

1 Komparativ analyse af talentidentifikation og -udvikling indenfor DTF og DBF Gruppe 327 Anders Emanuelsen, Anna Krogholm, Brian Holm Larsen, Esben Fiskaali Elkjær, Patrick Munksø og Pusle Veng KOMPARATIV ANALYSE AF TALENTIDENTIFIKATI- ON OG -UDVIKLING INDENFOR DTF OG DBF

2 Gruppe 327 Veng 2

3 Titel: Komparativ analyse af talentidentifikation og -udvikling indenfor DTF og DBF Tema: Identifikation og udvikling af talent Projektperiode: 3. semester Projektgruppe: 327 Medlemmer: Anna Krogholm Esben Fiskaali Elkjær Anders Emanuelsen Patrick Munksø Brian Holm Larsen Pusle June Veng Vejleder: Michael Voigt Oplagstal: 8 Synopsis: This project deals with talent development and identification within tennis and badminton. Badminton has, according to Team Denmark, 12 world-class athletes, while tennis is only represented by one individual. It is therefore interesting to answer which factors may influence this relationship. Elite level and concrete initiatives from the Danish Badminton Association and the Danish Tennis Association will be analyzed. Whether it is possible to increase the number of top players in the long term with the current elite strategy and whether it is possible to transfer elements within development and identification from badminton to tennis will be estimated in the following. Sideantal: 77 Bilagsantal og -art: 4 sider og 2 cd-rom vedlagt Afsluttet den: 21. december

4 4

5 Forord Hermed foreligger P3 projektet med temaet Identifikation og udvikling af talent, skrevet af gruppe 327, Idræt, 3. Semester på Aalborg Universitet i perioden 2. september 2009 til 21. december Mange har igennem projektet hjulpet os med inspiration, og vi vil derfor benytte lejligheden til at sige tak. Først og fremmest en tak til vores hovedvejleder lektor Michael Voigt og vores undervisere på Aalborg Universitet. Desuden vil vi gerne sige tak til Dansk Tennis Forbund og Dansk Badminton Forbund for deltagelse i interviews. 5

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING PROJEKTAFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING METODE INTERVIEWDESIGN DEFINITION AF TALENTBEGREBER KRAV TIL TALENTER DET IDEELLE TALENTUDVIKLINGSMILJØ TIDLIG KONTRA SEN SPECIALISERING ALDERSRELATERET TRÆNINGSKONCEPT FORBUNDETS ROLLE IFT. ET IDEELT TALENTUDVIKLINGSMILJØ TALENTIDENTIFIKATION I ET HISTORISK OG KULTURELT PERSPEKTIV TEAM DANMARK REDEGØRELSE FOR TALENTUDVIKLINGSPLANER BADMINTON DBF S ORGANISATIONSSTRUKTUR TURNERINGSSTRUKTUR TRÆNERE ALDERSRELATERET TRÆNINGSKONCEPT TALENTIDENTIFIKATION KRAFTCENTRENE OG DERES BAGGRUND

7 9.1.7 SATELLITKRAFTCENTER TALENTKRAFTCENTER KRAFTCENTER ELITECENTER FREMTID TENNIS DTF S ORGANISATIONSSTRUKTUR TURNERINGSSTRUKTUR TRÆNERE ALDERSRELATERET TRÆNINGSKONCEPT TALENTIDENTIFIKATION ELITEKOMMUNER KRAFTCENTRE ELITECENTER PROFLISTE OG RÅDGIVNING FREMTIDEN ANALYSE/DISKUSSION AF BADMINTON OG TENNIS ORGANISATIONSSTRUKTUR TURNERINGSSTRUKTUR TALENTIDENTIFIKATION TRÆNEREN ATK KRAFTCENTRE ELITEKOMMUNER KONKLUSION PERSPEKTIVERING KILDEKRITIK LITTERATURLISTE

8 14.1 ARTIKLER BØGER INTERNETSIDER FORELÆSERE FIGURER OG BILLEDER BILAG TIL FINN TRÆRUP-HANSEN OG MIKKEL NØRBY INTERVIEW SPØRGSMÅL TIL DTF INTERVIEW SPØRGSMÅL TIL DBF

9 1 INDLEDNING På Team Danmarks (TDK) hjemmeside oplistes et væld af danske idrætsudøvere, der kategoriseres som verdensklasseatleter. Mærkatet refererer til udøvere, som har opnået placeringer inden for top-8 ved enten OL eller VM i deres respektive discipliner. Et af de spæde spørgsmål og en inspirerende faktor for dette projekt er formuleret ud fra et kig på denne liste. Øverst anført er Danmarks Badminton Forbunds (DBF) mest prominente navne, bl.a. Peter Gade og Tine Rasmussen - 12 atleter tæller de i alt. I den anden ende repræsenteres Dansk Tennis Forbund (DTF) imidlertid kun af én person, Caroline Wozniacki 1. Det er netop forholdet 12:1, som ligger til grund for dette projekts egentlige problemstilling. Årsagen til, at det netop er disse to idrætsgrene som sammenholdes, er deres umiddelbare, men grove slægtskab; begge betegnes ketcher sport, og foruden slåredskaber ligner banerne med dertilhørende net til forveksling hinanden. At der så findes et væld af uligheder i form af teknik, løbemønstre, boldbane, fysiske forudsætninger for bare at nævne nogle skal ikke bestrides her. Historisk set har de to idrætsgrene også antydninger af slægtskab. Begge oprinder, i regelsæt og relativ nær-nutidig form, fra England, men hvor den første tennisklub allerede ser dagens lys i Danmark i 1883, går der ca. 40 år, før badminton introduceres første gang i en lille hal i Skovshoved. Af flere forskellige sociologiske årsager vinder badminton hurtigt succes 2. I 1930 havde DTF omkring medlemmer og DBF omkring 500 medlemmer. 9 år efter er styrkeforholdet vendt, således at tennissporten har knap medlemmer mod badmintonsportens godt medlemmer. I 1990, hvor tennissporten medlemsmæssigt når sit foreløbige højdepunkt på , ligger badminton på De sidste tal fra hhv og 2008 viser en tydelig nedgang i begge idrætsgrene, men styrkeforholdet er stadig intakt; DBF: medlemmer, DTF: medlemmer. Et nærliggende spørgsmål er, om det førnævnte 12:1 forhold er en naturlig konsekvens af differencen mellem de to medlemstal? Eller Badminton slag fra alle vinkler, s Fra fjerbold til badminton, s. 151, 9

10 sagt på en anden måde; har bredden i badminton skabt en større elite end i tennis alene ud fra dets kvantitative forspring? Som udgangspunkt må det tælle til en sports fordel at have en stor bredde, da det potentielle antal talenter herved øges. Det vigtigste er imidlertid ikke bredden, men derimod arbejdet med disse talenter, som i sidste ende frembringer elitepræstationerne. Herunder har kvaliteten af træningen, den økonomiske støtte, de idrætsmedicinske og -psykologiske tilbud, faciliteterne, den nationale og internationale konkurrence alle indflydelse på, hvordan talent udvikles til elite 4. Fokus for dette projekt ligger på det arbejde, som de to forbund selvstændigt, men også i samarbejde med TDK, udfører i jagten på elitepræstationerne. 2 PROJEKTAFGRÆNSNING I forbindelse med indeværende projekt har der været forskellige afgrænsninger, der er diskuteret og taget højde for, idet der er en begrænsning af den tid, der er til rådighed, samt det antal sider projektet må indeholde. Nærværende projekt sigter som sagt mod at belyse forbundenes talentarbejde. Dvs. at afdække de konkrete tiltag, som har direkte indflydelse på talenterne i deres dagligdag. Der findes sandsynligvis et stort antal faktorer, der har gjort, at talentarbejdet ser ud, som det gør i dag, men også at badmintonsporten er blevet mere populær end tennis. Disse faktorer afgrænses der fra. Talentarbejde er højst sandsynlig et produkt af en lang række faktorer, der alle interagerer og har mere eller mindre indflydelse herpå. Det er ikke muligt at drage entydige konklusioner, uden at se på hele sammenhængen. Men da dette ville resultere I et projekt, hvor alle forhold fra kulturelle, familiære og psykologiske aspekter skulle analyseres, er det ikke et realistisk mål for dette projekt. Vi har valgt at lægge fokus på følgende aspekter: Kraftcentre funktion og formål Talentidentifikation Udvælgelse af talent op igennem systemet Trænere udannelse og erfaring 4 Idrættens enhed eller mangfoldighed, Klaus Nielsen Skaber elite bredde, s

11 Turneringsstruktur antal, niveau Generel talentudviklingsteori aldersrelateret træningskoncept, tidlig og sen specialisering, udvælgelse af talent ud fra potentiale eller resultat. Indenfor begge sportsgrene, vil der være en forbedring af chancerne for at fostre flere talenter, hvis økonomien blev bedre for hvert forbund. Dog har vi afgrænset os fra dette, da alle sportsgrene kunne forbedre sig meget med en større økonomi. 3 PROBLEMFORMULERING Det faktum, at badminton har langt større succes end tennis med hensyn til udvikling af topatleter (12-1 på Team Danmarks atleter), hænger muligvis sammen med, at der er forskelle i, hvorledes talenter udvikles og identificeres indenfor badminton og tennis forbundene. Derfor vil vi forsøge at besvare følgende spørgsmål: Hvilke faktorer er medvirkende til, at der i Danmark udvikles flere talenter indenfor Dansk Badminton Forbund end Dansk Tennis Forbund? Herunder vil vi foretage følgende: - Analysere og sammenligne talentarbejdet i relation til eliteplanerne 5 indenfor tennis og badminton. - Foretage en analyse af hvilke aktiviteter vedrørende identifikation af talent, der indgår i eliteplanerne for tennis og badminton. - Vurdere om det med de nuværende eliteplaner vil være muligt at øge antallet af topspillere på sigt. - Analysere og vurdere om der er elementer vedrørende identifikation og udvikling indenfor badminton, der kan overføres til tennis. - Identificere og diskutere forbedringer af de nuværende tiltag m.h.t. til talentidentifikation og udvikling. 5 I følgende afsnit vil eliteplanerne referere til de forskellige tiltag og projekter, som inden for de to forbunds talentudvikling og -identifikation definerer nutidige og fremtidige arbejdsområder og projekter. 11

12 - Opstille en liste over konkrete tiltag indenfor for talentidentifikation og -udvikling, som, vi mener, kan bidrage til en fremtidig forøgelse af antallet af topatleter indenfor tennis. Vores hypotese er, at det gennem en analyse af talentidentifikation og -udvikling indenfor badmintonsporten er muligt at identificere faktorer og strategier, som kan anvendes indenfor tennissporten til at forøge udviklingen af top tennisspillere. 4 METODE I forsøget på at svare fyldestgørende på projektets problemformulering, følger hermed en beskrivelse af de tilgange, der er benyttet til indsamling af viden. Fremgangsmetoden er en komparativ analyse, der er baseret på sammenligninger og analyser af ligheder og forskelle mellem observerede fænomener inden for et defineret analyseområde. Indledningsvis søges at beskrive og skabe et overblik over DBF og DTF s arbejde med talentudvikling. Dette opnås bl.a. ved opstilling af de tiltag og det arbejde, som ifølge forbundenes hjemmesider bliver gjort på området netop nu. For at kunne forstå dele af forbundenes arbejde, må et helhedsindtryk af begge organisationer etableres. Dette overblik skabes ud fra dels de respektive forbunds hjemmesider, af forbundet, uafhængig litteratur og interviews med en person fra hver organisation. Interviewet er et kvalitativt redskab til indsamling af empirisk materiale. Data fra disse telefoninterviews analyseres og sættes i forhold til hinanden. Vi vil i afsnittet Interviewdesign (se afsnit 4.1) komme nærmere ind på de overvejelser, der ligger til grund for valg truffet i forbindelse med de to interviews. På baggrund af aktuel litteratur vil gruppen opstille et sæt af krav til et ideelt dansk udviklingsmiljø. Det ideelle udviklingsmiljø (se afsnit 6) vil udgøre et parameter for de to forbunds succes - der vil med afsnittet søges at pointere, hvor forbundene evt. kan ligge deres fokus i fremtiden. Til besvarelse af problemformuleringen vil vi igennem sammenligning af indsamlet viden omkring de to forbund analysere og vurdere, hvor DTF kan optimere talentudviklingsarbejdet. 12

13 I dette projekt er der anvendt fodnotesystemet til henvisning af kilder. Dette system fungerer ved, at der i teksten er markeret en note som efterfølgende kan ses nederst på siden. I fodnoten skrives titel på emnet samt sidetal. I litteraturlisten skrives der ved internetkilder, præcist hvor kilden er fra og hvornår den er besøgt. Er kilden fra bøger, skrives der bogens titel, forlag, årstal for udgivelse og forfatter. Ved interviews skrives den præcise dag og sted for afholdelse. 4.1 INTERVIEWDESIGN Interview, der benyttes som forskningsmetode, er en samtale, der har en struktur og et formål 6. Der benyttes interview som en del af metoden til at besvare problemformuleringen, da der gennem et interview med fagfolk kan opnås en del fakta, som ikke ellers er tilgængelige. Interviewet er opbygget således, at der forinden er formuleret spørgsmål til de problemstillinger, der søges svar på (se afsnit 16.2 og 16.3). Da disse spørgsmål og problemstillinger var på plads, kontaktedes fagfolkene over mail, hvori der skriftligt var formuleret de spørgsmål, der blev stillet under interviewene. Hermed fik fagfolkene en mulighed for at være bedst muligt forberedt på de emner, der søges viden om. Via mail blev dato og tidspunkt for afholdelse af interviews aftalt. Interviewene blev foretaget telefonisk, og med tilladelse fra fagfolkene blev interviewene optaget, således at der kunne lyttes til samtalen flere gange. Der er foretaget to interviews af henholdsvis sportschefen for DBF og juniorlandstræneren for DTF. Disse to personer er valgt ud fra en vurdering om, at personerne ville være de to bedste i Danmark til at besvare disse spørgsmål. Personerne er valgt, da de menes at have den største tilknytning til talentidentifikation og -udvikling indenfor deres respektive forbund. For at få de bedste oplysninger ud af fagfolkene, blev der inden interviewet undersøgt, hvorledes de to organisationer fungerer og hænger sammen. Denne viden var gruppen behjælpelig under interviewene, da der med en baggrundsviden kunne spørges dybere indtil problemstillingerne og tales med fælles sprog. 6 Interview, s

14 Gennem interviewet med sportschefen fra DBF, søgtes der svar på enkle spørgsmål, som ikke var tilgængelige gennem litteratur. Et større formål var dog at få oplysninger, som enten var overset eller gruppen ikke havde indsigt i. Interviewet med juniorlandstræneren fra DTF havde til formål at opnå viden omkring deres struktur samt fremgangmåder for talentidentifikation og -udvikling, da dette ikke var muligt gennem litteraturen. Når to fagfolk inden for hver deres emne interviewes, er det vigtigt at huske på, at de er subjektive og fortæller tingene, som de oplever det. Da de naturligvis har interesse i deres organisation, er det nødvendigt at forholde sig kritisk overfor deres udtalelser. Interviewundersøgelsen kunne blive mere pålidelig, hvis der blev foretaget flere interviews og svarene sammenlignet. Da disse interviews mest er baseret på fakta og mindre på meninger og holdninger, vurderes, at interviewene giver et godt indblik i, hvordan tingene hænger sammen praktisk indenfor badminton og tennis. I rapporten er det tydeliggjort, hvor de interviewede ytrer personlige holdninger. 5 DEFINITION AF TALENTBEGREBER Under beskæftigelse med talentudvikling og -identifikation, er det nødvendigt at fastslå, hvad der forstås ved talent, da der findes flere definitioner. I dette projekt har gruppen valgt at definere talent ifølge TDK, da dette har relevans for DBF og DTF s talentarbejde, som foregår i samarbejde med TDK: Talent er en medfødt kapacitet, som giver et individ mulighed for at udvise exceptionelt højt præsentationsniveau i et domæne, som kræver specielle færdigheder og træning. (Simonton, 1999) Desuden vil andre begreber omkring talent også kort defineres. Talentidentifikation henviser til den procedure, der forekommer, når træner eller forbund udvælger talenter. Talentudvikling er betegnelsen for det trænings- og udviklingsmiljø, der opstilles for talenterne af forbund og TDK. Talentopsporing refererer til den endnu ikke dansk- 14

15 implementerede systematiske udvælgelsesproces af børn og unge, som opstår, før de har engageret sig i én specifik sportsgren. 5.1 KRAV TIL TALENTER De kapaciteter, TDK definerer som værende talent, kan uddybes i fire kategorier. Det fysiologiske talent, der kræves i den specifikke aktivitet og det mentale talent, forstået som vilje, indre motivation og evnen til at fokusere. Desuden er der det tekniske talent, herunder motorisk begavelse og forståelse og det taktiske talent, forstået som overblik og spilforståelse. At blive defineret som et talent kræver ikke blot mange timers træning, men også evnen til at kombinere det mentale, tekniske og taktiske på højeste niveau. Det kræver selvtillid at fokusere og bevare roen selv under stærkt pres, da det er væsentligt at talenter kan udelukke hele omverdenen og kun koncentrere sig om den pågældende aktivitet for at opnå det bedst mulige resultat. Derudover er det nødvendigt, at talenter har vilje nok til at fortsætte med at arbejde, selvom der mødes modgang. Igennem et talents udvikling opleves der nederlag, som talenter skal lære af og komme videre fra. Hvis ikke udøveren besidder selvtillid, er der stor sandsynlighed for, at de ved gentagende nederlag mister modet og derved mister interessen for aktiviteten. For at nå eliten kræves, at udøveren inderligt ønsker at blive den bedste. Der skal hos udøveren findes en indre motivation, der bevirker, at der er lyst og vilje til at kæmpe videre mod toppen og træne hårdt i mange år, selvom træningen ikke altid er lige sjov. Til en udøver, der er kommet langt i sin talentudvikling, kræves det også, at udøveren tænker på sin udvikling, selv når der ikke trænes. Dette betyder, at udøveren skal sørge for, at kroppen fungerer optimalt hele tiden ved at sørge for at spise rigtigt og undgå sygdom, hvor der ikke kan trænes. Baggrunden for et stort talent er, at psyken er med i den gældende aktivitet, men også at udøveren har forståelse og motorisk begavelse indenfor den pågældende aktivitet. 15

16 Et talent er påvirket af flere faktorer, som i figur 1 7 er beskrevet. Nogle udøvere er kun stærke på enkelte af disse faktorer, men er alligevel blevet store talenter. Dette ses FIGUR 1: MULTIDIMENSIONEL MODEL AF TALENT eksempelvis hos en basketballspiller, der i teorien er for lav, men som har en vilje til at nå eliten. Antropometriske faktorer er genetiske forhold omkring kroppen, såsom kropsbygningen. Dette har indflydelse på, hvilken idrætsgren udøveren har størst chance for at blive dygtig til. Fysiologiske faktorer er den genetiske base (iltoptagelse, hvilepuls og muskelfibersammensætning), som kan udvikles og forbedres ved træning. Koordinatoriske/motoriske faktorer er basale færdigheder som kaste, gribe, springe, balance mm. En god koordination handler om, hvor god udøveren er til bevægelse, at læse situationer og vælge den rigtige bevægelse, samt hvor hurtig han/hun er til at lære en ny bevægelse. 7 Inspiration til talentudvikling, s

17 Psykologiske faktorer har stor betydning for udøverens udvikling og præstationsevne. Dette gælder for eksempel vedholdenhed, motivation, gode læringsstrategier, realitetssans, selvvurdering, stresshåndtering og spilintelligens. Disse psykologiske faktorer kan udvikles gennem træning. Sociologiske faktorer er udøverens familie og sociale netværk samt træningsmiljøer og trænere. Det har vist sig at have en stor betydning for udøverens mulighed for at komme til tops, at omgangskredsen bakker op omkring træningen. Kulturelle/miljø faktorer beskriver udøverens indstilling til træningen påvirket af værdier og normer. Der findes miljøer, hvor der er kultur for elite, mens der også findes steder, hvor der ikke lægges meget vægt på eliten. 6 DET IDEELLE TALENTUDVIKLINGSMILJØ Miljøet, talentet befinder sig i, kan have en stor indflydelse på talentets udvikling. Miljøet de fysiske rammer, dem talenterne omgås i klubben, lederne, forældrene, skolen spiller alle en rolle for trivslen, som er vigtig for at udvikle sit talent. Der kan, ifølge Kristoffer Henriksens model for talentudviklingsmiljø, skelnes mellem makro- og mikromiljø, se figur 2 8 (side 17). Makromiljøet interagerer talentet sjældent direkte med, men det kan have stor indflydelse på talentet. Makromiljøet indeholder sociale sammenhænge, såsom uddannelsessystem, der kan hjælpe eller forhindre talentets udvikling, herunder SU-ordninger, der kan hjælpe talentet økonomisk, og eksamensordninger, der kan være fleksible eller rigide. Der findes idrætsorganisationer, der blandt andet træffer beslutninger om faciliteter til rådighed for talentet, adgangskrav til konkurrencer og træningscentre mm. Medierne kan spille en rolle i forhold til opmærksomhed om talentet, som derved kan få forøget muligheden for sponsorater, og desuden kan de skabe fokus på den idræt, talentet udfører. 8 Inspiration til talentudvikling, s

18 FIGUR 2: VISER EN BESKRIVELSE AF TALENTUDVIKLINGSMILJØET I ET HELHEDSPERSPEKTIV. Mikromiljøet omhandler derimod aspekter, som talenter interagerer med dagligt og derved direkte har en indflydelse på talentudviklingen. Det er de nære miljøer, såsom familiens opbakning eller mangel på samme, der er et vigtigt element. Kammerater og skolegang har også en betydning, da disse kan presse talenter til visse idrætsgrene. Klubberne er også væsentlige, da de, med deres trænings- og konkurrencemiljø i samspil med træneren, kan hjælpe og udvikle talentet. Mikromiljøet er med til at skabe og danne talentets indstilling og udviklingsproces igennem en række værdier, normer og traditioner. Det er vigtigt for talentet, at mikromiljøet er fleksibelt og behjælpeligt, således at talentet kan bevare fokus på sin træning og udvikling. Der er hermed mange aspekter og elementer, der har indflydelse på talentets miljø, og hvorledes dette påvirker talentudviklingen. For at skabe optimale forhold for et talent skal mange, helst alle, af aspekterne have en positiv indflydelse og derved skabe gode udviklingsmuligheder for talenterne. 18

19 Nutidige teorier, der benyttes til talentudvikling og som sigter på at skabe de bedste vilkår for talenterne, omhandler hvordan talenterne trænes og udvikles fra en ung alder frem til seniortiden med professionelle vilkår. 6.1 TIDLIG KONTRA SEN SPECIALISERING Tidlig kontra sen specialisering er teorien om, hvordan og hvornår atleter skal begynde at koncentrere sig specifikt omkring én sportsdisciplin. Visse forskere anbefaler tidlig specialisering med mange timers målrettet træning, mens andre forskere anbefaler en bred motorisk basis og selvorganiseret leg. Hvad betyder alder for valg af sportsgren? Er der noget vi skal passe på? Eller noget der er særlig anbefalelsesværdigt, når vi er henholdsvis teenagere, voksne eller ældre? Det har været debatteret, hvor tidligt specialisering kan komme på tale. Størstedelen af nervesystemet (ca. 90 %) er færdigudviklet ved 5-6 års alderen 9, hvilket betyder, at detaljeret indlæring er mulig så tidligt i processen. Spørgsmålet er dog, om det allerede i så tidlig en alder er optimalt at specialisere sig indenfor én idræt? Hver idrætsdisciplin varierer i, hvad specialisering indebærer, idet der ved eksempelvis løb ikke kræves involvering af mange forskellige kropsdele, hvorimod gymnastik involverer mange kropsdele og rummer mange alsidige bevægelseskvaliteter. Der kan stilles flere spørgsmålstegn ved for tidlig specialisering, såsom unge der mister motivationen i en tidlig alder, manglende udvikling af alsidige bevægelseskvaliteter, manglende kreativitet og fantasi pga. manglende leg igennem fysisk udfoldelse og dårlige sociale egenskaber, da der ikke vil være leg med andre børn. Ungdomsårene er én lang intensiv indlæring af kontrol med kroppens bevægelser og dannelse af kropsbevidsthed. Kroppen er åben for indlæring, og det giver et stort potentiale for hurtig omstillingsevne i forhold til vidt forskellige sportsgrene. Perioden fra 5-8 års alderen og frem til puberteten er en meget gunstig fase for indlæring af varierede bevægelsesmønstre og kaldes populært for den motoriske guldalder. I denne forbindelse anbefales det at udvikle de basale færdigheder i en ung alder, dvs. de alsidige bevægelseskvaliteter og legen ved siden af sin idræt. Dette udvikler indi

20 viderne fysisk, mentalt og socialt, hvilke er parametre, der konstant ændres og udvikles som ung. Denne erfaring er et vigtigt springbræt for udviklingen af specialteknikker. Der er dermed flere fordele og ulemper ved henholdsvis sen og tidlig specialisering. Figur 3 viser en model af Jean Côté 10, der illustrativt beskriver, hvorledes et talent kan udvikles. Figuren illustrerer tre udviklingsmuligheder, herunder to der kan skabe eliteudøvere. Der arbejdes i Danmark primært med udvikling af talenter efter den sene specialiseringsmodel (midterste spor). De sandsynlige resultater for udvikling igennem dette spor er potentielt elite præstationer, øget fysisk sundhed og glæde ved sporten. Disse værdier stemmer overens med TDK s målsætning for udvikling af hele mennesker (se afsnit 8). FIGUR 3: CÔTÉ'S MODEL FOR TIDLIG OG SEN SPECIALISERING 10 Inspiration til talentudvikling, s

21 I pubertetsårene ændres kroppens dimensioner meget hurtigere end tidligere, og kropsvægten øges endnu hurtigere. Både indlæring af nye bevægelser og udførelse af tidligere lærte bevægelsesmønstre bliver vanskelig. Det kan skabe en vis modvilje og ængstelse for videre motorisk udvikling. En god motorisk ballast fra barne- og ungdomsårene er derfor en vigtig ingrediens til forhindring af pubertetens eventuelle motoriske besværligheder. Er en aktiv livsstil indarbejdet allerede fra teenageårene, vil der være stor sandsynlighed for, at den fortsætter resten af livet. Kropslig udfoldelse, især i opvækstperioden, er desuden med til at styrke og præge kropsbevidsthed og selvværd, hvilket kan overføres til mange andre livsaspekter. Der skal tages hensyn til, at kroppen i ungdomsårene er under udvikling. Ved ekstrem belastning (eks. styrketræning) kan bl.a. de lange rørknoglers vækstzoner beskadiges, og det kan begrænse kroppens fremtidige højdetilvækst. Derfor skal børn før puberteten også være meget tilbageholdende med styrketræning, og den bør kun foregå med egen kropsvægt som modstand. Derefter kan moderat styrketræning godt forsvares med gentagelser. Tung styrketræning (3-6 gentagelser af max.) bør udskydes til voksenalderen 11. Det er igennem undersøgelser blevet påvist, at eliteudøvere ofte har involveret sig i flere idrætsgrene i deres tidlige år, men til gengæld satses der mere ensidigt på én idrætsgren senere i karrieren. Derfor anbefales sen specialisering indenfor talentudvikling til danske talenter pga. normer og værdier i det danske samfund. FIGUR 4: FAKTORER DER HAR INDFLYDELSE PÅ DEN TIDLIGE SPECILISERING (BEVIDST MÅLRETTET TRÆNING) OG SEN SPECIALISERING (SELVORGANISERET LEGENDE TRÆNING)

22 Figur 4, også udarbejdet af Jean Côté, viser faktorer, der har indflydelse på den tidlige specialisering (bevidst målrettet træning) og den sene specialisering (selvorganiseret legende træning). Umiddelbart forekommer der visse fællestræk mellem disse to former for træning og Det Aldersrelaterede Træningskoncept (ATK) (se afsnit 6.2). ATK er i sin enkelhed en systematisering af de træningstimer, som er det antagede antal timer, der skal til for at blive ekspert 12. Gradvist implementeres f.eks. mere tennisspecifik træning, der for de yngste udøvere er karakteriseret ved mere legende boldspil (se afsnit 6.2). Men elementet af leg kan dog stadig siges at være en fokuseret indsats for udviklingen af de grundmotoriske færdigheder er sandsynligvis et målrettet led i udviklingen af forskellige tennis færdigheder. 6.2 ALDERSRELATERET TRÆNINGSKONCEPT Det er en central målsætning for TDK at styrke talentudviklingen, og dette skal bl.a. ske ved at udvikle aldersrelaterede træningskoncepter i de enkelte idrætsgrene. Målet er, at TDK og forbundene i fællesskab udvikler træningsmodeller og træningsmetoder, der tager udgangspunkt i de unge talenters alder og udviklingstrin for derved at sikre, at træningen og talentarbejdet bliver både målrettet og forsvarligt 13. Igennem aldersrelateret træning findes der ikke nogen decideret korrekt metode for træningen. Derimod skal træningen tilpasses disciplinen, udøveren og situationen. Dvs. at træneren skal kende til flere metoder og kunne selektere mellem dem for at udvikle udøveren optimalt. Dette stiller et højt krav til træneren, der skal kunne udføre de opgaver, der kræves for at udvikle et talent. ATK omhandler alt fra fysiske, mentale, sociale og ernæringsmæssige elementer, som er afgørende for at sikre høj kvalitet i træningen af børn og unge. ATK beskriver træningsindhold og metoder, som kan sikre en både målrettet og forsvarlig træning af børn og unge i såvel præpuberteten, puberteten og postpuberteten. I hver af de tre perioder bliver følgende temaer diskuteret; det overordnede mål for perioden, antallet af træningstimer, læreprocessen (undervisningsprincipperne), teknisk træning, fysisk træ- 12 Inspiration til talentudvikling, s

23 ning, taktisk træning, mental træning og ernæring, og hvordan der kan arbejdes med teknisk udvikling i disse tre perioder. Talenttræningen skal i endnu højere grad tilpasses børnenes alder og udviklingstrin, og dette vil give mere motiverede talenter, færre skader og derved også bedre resultater på sigt. 6.3 FORBUNDETS ROLLE IFT. ET IDEELT TALENTUDVIKLINGSMILJØ For at kunne analysere, hvorledes de danske idrætsforbund fungerer mht. deres talentudviklingsmiljøer, er det nødvendigt at vide, hvad et ideelt talentudviklingsmiljø burde indeholde med henblik på både makro- og mikromiljø, og hvad forbundene burde have af tilbud til talenterne for at sikre de bedst mulige udviklingsmuligheder. Herunder vil der beskrives, hvorledes DBF og DTF kan hjælpe talenterne med at skabe bedre udviklingsmiljøer. Det makroskopiske plan indeholder primært uddannelsessystem, medierne og forbundets egne vedtægter: Uddannelse: Forbundene kan, i samarbejde med Team Danmark, tilbyde talenterne gode uddannelses forhold, herunder tilbyde en 4-årig gymnasial uddannelse, forlænge elevpladser med op til 50 % eller tilbyde supplerende undervisning. Desuden kan de være behjælpelige med at arrangere fleksible eksamensordninger, der kan hjælpe talentet, hvis de eventuelt skal til en vigtig turnering eller på træningslejr. Der kan også tilbydes udskydelse af værnepligt eller ændring af den geografiske placering. Medier: Forbundet kan ikke direkte påvirke medierne, men de kan hjælpe med at skabe en øget fokus på idrætsgrenen, hvilket kan bevirke en øget popularitet, især hvis der skabes resultater. Idet elitesportens organisationer søger omtale og stigende indtægter, og medierne ønsker noget at omtale, der kan afsættes, er der hermed dannet et gensidigt forhold. Sponsorerne ønsker attraktive begivenheder, som deres produkter kan forbindes med. Kan sportens organisationer skabe begivenheder, får medierne stof til formidling, og sponsorerne adgang til forbrugerne. Hvis medierne slår sportens begivenheder stort op, får sponsorerne adgang til flere forbrugere, og organisationerne opnår større sponsorkontrakter. Med større kontrakter kan organisationerne iscenesætte 23

24 endnu større begivenheder, medierne får endnu bedre stof at dække, og sponsorerne er rede til at betale endnu større beløb, som kan skabe endnu større begivenheder 14. Desuden kan medierne ende som kulturbærer, da fokuseringen og eksponeringen af en sport kan danne grundlag for en fælles sportskultur. Forbundets egne vedtægter: Forbundene kan selv sætte adgangskrav til forskellige turneringer, der er svære for talentet at opnå og derved presse talenterne så meget, at de dropper sporten, hvilket ikke er ideelt. Forbundet kan også lave restriktioner på, hvorvidt det er muligt at møde spillere fra andre aldersklasser end dem, spillerne er vant til at møde til turneringer. Desuden kan forbundene præsentere faciliteter, træning og trænere, der kan hjælpe talentets udvikling. Dette kan ofte være i forhold til økonomi, men også hvor og hvordan forbundene placerer eventuelle kraft- og elitecentre. Kulturen: Kulturen har flere aspekter, herunder sports-, ungdoms- og den nationale kultur. Forbundene har ikke nogen direkte indflydelse på sportskulturen, men en god sportskultur med blik for de rette værdier, holdninger og normer kan have stor indflydelse på talentet. Hvis forbundene skal ændre på sportskulturen vil dette primært ske via medierne. Det mikroskopiske plan indeholder primært skole, kammerater, familie, andre klubber, trænere og udøvere af anden alder: Skole: Forbundene kan bidrage med aftaler for talentet og skolen, der kan være fleksible med timer, eksamener og mødepligt. Dette kan varieres alt efter, hvilken skole, der er tale om, enten en faglig uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Flere af de mikroskopiske aspekter kan også interagere med hinanden. Således kan skolen og talentets klub samarbejde, og her kan forbundet også hjælpe talentet ved at stå for en formidling. Kammerater: Kammerater, der støtter talentet, er vigtige, idet mange talenter kan risikere at falde fra deres sport, hvis ikke der er en social opbakning i omgangskredsen. Forbundet kan have svært ved direkte at påvirke denne gruppe, men hvis en idrætsgren er populær, eller der er et fokus derpå, kan dette hjælpe

25 Familie: Det er i ligeså høj grad vigtigt, at familien støtter talentet, såvel som kammeraterne og omgangskredsen, og måske endda vigtigere. Forbundene kan i denne forbindelse direkte påvirke familien gennem information om, hvordan og hvorledes familien kan/skal agere og hjælpe talentet. Herunder hvordan træningsmængder og - former kan udføres, retningslinjer for turneringsdeltagelse og hjælp til ernæringsforståelse. Andre klubber: For at skabe konkurrencemæssigt relevante kampe for talentet, er det vigtigt, at andre klubber kan stille med gode modstandere, da dette kan højne kvaliteten af kampene og dermed udviklingen af talenterne. Forbundet kan i denne sammenhæng sørge for korrekte inddelinger af hold i diverse klubturneringer og eventuelt stå for træningssamlinger klubberne imellem. Trænere: Forbundene kan hjælpe talentet ved at tilbyde gode og dygtige trænere, der har den rette uddannelse og erfaring til at skole talentet. Herunder kan forbundene tilbyde træneruddannelser, tilbyde eksterne trænere eller formidle kontakt mellem træner og talent. Udøvere af anden alder: For at sikre en optimal træning, er det vigtigt at have udøvere, der er på nogenlunde samme niveau. Det kan være vigtigt at have spillere, der er ældre og dermed kan virke som en udfordring for yngre talenter og yde stor modstand og derved bidrage til talentets udvikling. I denne sammenhæng kan forbundet evt. tilbyde træningsseancer, der indeholder talenter med aldersdifferentiering. Vejen til at skabe talenter og fremtidige elitespillere handler ikke kun om udviklingen af talenterne, men også identifikationen af dem. Hvis en spiller aldrig bliver opdaget og set som et talent med sandsynlighed for udvikling, vil han eller hun gå tabt i bredden. Spilleren opnår ikke at indgå i de bedste udviklingsmiljøer og får dermed ikke mulighed for at udnytte sit fulde potentiale. 25

26 7 TALENTIDENTIFIKATION I ET HISTORISK OG KULTURELT PERSPEK- TIV Når identifikation af talenter foretages, kan det overordnet set foregå gennem et af følgende talentidentifikationssystemer; det systematiske og statsstyrede system eller det systematiske system uden for statslig/central kontrol. Mange kulturelle, især politisk-ideologiske faktorer, har bestemt, hvor disse systemer har vundet indpas. Kina er et nutidigt eksempel på førstnævnte system. Her råder en talentidentifikationsstruktur, som traditionelt har hersket i kommunistiske lande, og som altså er statsstyret 15. Gennem 1960 erne og 70 erne var Rumænien, Bulgarien og Østtyskland nogle af de første til at bruge videnskabelige kriterier for udvælgelse af talent - samme kriterier som i dag benyttes i Kina. Alene ud fra fysiologiske og antropometriske karakteristika udvælges f.eks. 7-9 årige gymnaster, som potentielle fremtidige verdensklasseudøvere. Kendetegnende for disse lande er endvidere den lave alder, hvorved talenterne specialiseres. I Sovjet fandtes der sågar eksempler på gymnaster og svømmere, der i 4-5 års alderen var blevet håndplukket. Talenternes videre færd gennem systemet lod kun individer gennem nåleøjet, hvis de kunne præstere. Faren ved et sådant system, og den sandsynlige årsag til at det i sin reneste form ikke er at finde i Danmark, er, at fokus kommer til at ligge på aktuel præstation i stedet for egentligt potentiale. Der findes talrige eksempler på udøvere, der på trods af mange og store præstationer i ungdomsårene ikke kvalificerede sig til landshold. Årsagerne kunne være for meget eksternt pres, manglende lyst, ensidig træning mv. 16. Selvom det, ud fra nyere litteratur, ikke er tilrådeligt at selektere talenter ud fra antropometriske og fysiologiske faktorer alene, er det tidligere USSR s og andre kommunistiske nationers sportslige succes indiskutabel 17. Netop denne succes hvilede på en intensiveret ressourcetilførsel til eliteidrætten. Både i Østeuropa og i den vestlige verden - specielt i USA - blev eliten tilgodeset økonomisk, bl.a. fordi sporten, i første omgang i Sovjet, blev et våben, en arena, hvor ens ideologiske modstandere kunne besejres 18. Den øgede mængde ressourcer gjorde det muligt at forbedre og systematisere træ- 15 Talent identification, s Inspiration til talentudvikling, s Academic Review, Scotland, s Academic Review, Scotland, s

27 ningsmetoder samt effektivisere talentudviklingen. I Danmark kunne denne stigende internationale konkurrenceevne mærkes, og derfor oprettedes Dansk Idrætselite Komité, senere TDK, i Med introduktionen af denne organisation kan det andet talentidentifikationssystem, nævnt i starten af dette afsnit, mere eller mindre beskrives. For TDK, oprettet i 1985, kan ikke siges at være fuldstændig uafhængig af staten. Organisationen skulle og skal varetage den nationale eliteidræt i et samarbejde med staten, de frivillige organisationer og erhvervslivet. Med etableringen af denne institution fik de danske talenter og eliteidrætsudøvere vilkår, der kunne måle sig med internationale standarder. Grundlaget var imidlertid ikke at opnå internationale resultater på bekostning af sundheds- og uddannelsesmæssige faktorer, sådan som det har været tilfældet i Sovjet, hvor bl.a. systematiseret doping har fundet sted 19. Formålet var og er derimod at sikre, at den enkelte udøver f.eks. ikke ender som social taber efter endt karriere, eller risikerer fysisk handikap som følge af skadelige træningsmetoder 20. Hvor de østeuropæiske lande i årtierne efter 2. verdenskrig implementerede videnskabelige kriterier for udvælgelse af børn som talenter, blev dette i bl.a. Danmark anset som værende uetisk. Metoden, hvorpå udvælgelsen er foregået i kommunistiske områder, ville formentlig heller ikke i dag anses som værende etisk forsvarlig, men vigtigheden af tidligere identifikation af talenter er efterhånden blevet et punkt på den danske talentudviklingsagenda. 21 Med initiativer som f.eks. idrætsskoler, hvor TDK, Dansk Idræts Forbund (DIF) og udvalgte kommuner samarbejder om at skabe gunstigere idrætsforhold for danske skoleelever, forsøges det at identificere potentielle talenter tidligere. Ideen er, at jo tidligere de motoriske grundfærdigheder som f.eks. kast, spring og løb udvikles, jo bedre mulighed er der for at specialisere disse færdigheder i en given sport 22. De vestlige lande har, med få undtagelser, indtil for nylig (1990/2000) identificeret talenter ud fra en måde, som af Academic Review, Scotland kaldes naturlig selektion. Udvælgelsen af et givent talent beror ved dette princip på trænerens vurderinger. Ved 19 Academic Review, s Eliteidræt i Danmark, Rapport, s Academic Review, s g%20dif% pdf/$file/koncept%20for%20idrætsskoler%20td%20og%20dif% pdf, s

28 naturlig selektion beskæftiger diverse idrætsforbund og organisationer sig først med udøvere, når de er i gang med en idræt. Dvs., at udøverne er påbegyndt en given sport af mere eller mindre tilfældige årsager, herunder egen lyst, forældrenes pres, vennernes interesser 23 og altså ikke som resultat af en videnskabeligt funderet udvælgelsesproces TEAM DANMARK TDK er det vigtigste element inden for eliteidrætten i Danmark. Det er TDK, som står helt i spidsen, når der er tale om udviklingen og fastholdelsen af eliteidrætten på nationalt og internationalt niveau i Danmark. Deres hovedformål består i, at: Team Danmark varetager den overordnede planlægning af eliteidrætten i Danmark 25 og har til formål at udvikle dansk eliteidræt på en socialt og samfundsmæssigt forsvarlig måde 26. TDK støtter DBF s kraftcentre, elitecentre og giver ligeledes økonomisk støtte for at fastholde det høje niveau for dansk badminton. Disse kraftcentre er en mulighed for at højne udviklingen og niveauet af de danske talenter inden for badminton. Med TDK s støtte, kan centrene fastholde og forhøje udviklingen af de danske talenter internationalt. Ligeledes går TDK ind og planlægger træning og støtter Elitecentrene for badminton i Århus og Brøndby økonomisk. Pga. den økonomiske krise i Danmark, er TDK nødsaget til at skære i den økonomiske støtte. Dette har påvirket DTF. 14 specialforbund har fået skåret i deres støtte, dog er TDK stadig involveret i udviklingen og planlægningen inden for dansk tennis 27. TDK støtter talentudviklingen ved at arbejde ud fra aldersrelaterede træningskoncepter 28. Endvidere har TDK sammen med DTF oprettet EliteCenteret for tennis i Farum, for at udvikle flere internationale danske tennisatleter. 23 Inspiration til talentudvikling, s Academic Review, s

29 9 REDEGØRELSE FOR TALENTUDVIKLINGSPLANER Afsnittet indeholder en redegørelse for hvordan DBF og DTF s organisation og arbejdsformer er opbygget. 9.1 BADMINTON DBF S ORGANISATIONSSTRUKTUR DBF er inddelt i 8 kredse, som geografisk dækker hele Danmark. Under disse kredse er der ca. 560 klubber med ca medlemmer. DBF's kredse har lokalt ansvaret for at tilbyde en række aktiviteter til klubber organiseret i forbundet, herunder lokale holdturneringer, kredsmesterskaber og trænerkurser 29. Udover disse 8 kredse, er der en lang række udvalg under DBF med hver deres arbejdsområde. Se figur

30 FIGUR 5: DBF S ORGANISATIONSSTRUKTUR Blandt ovenstående udvalg er der to, der specielt har interesse for nærværende projekt, da disse har med talentudviklingen at gøre. Det er henholdsvis eliteafdelingen og bredde- og udviklingsafdelingen. Eliteafdelingen beskæftiger sig med eliteudvikling. Dette er en kontinuerlig proces fra barn til verdensstjerne, hvor hver fase i en spillers udvikling er afgørende for spillerens mulighed for at blive en verdensstjerne. DBF bruger ordsproget: en kæde er ikke stærkere end det svageste led. Disse led; turneringsstruktur, trænere, ATK, talentidentifikation og kraftcentre vil blive søgt belyst i de følgende afsnit. Bredde- og udviklingsafdelingens udvalg skal være i stand til at sikre aktiviteter for 30

31 alle segmenter indenfor badminton med høj kvalitet, og i denne proces hjælpe klubber og kredse med implementering af aktiviteterne. Samtidig med udviklingen af aktiviteterne er det væsentligt at synliggøre disse med henblik på at opnå en stærk profil for DBF som en organisation, der organiserer badminton for bredden lige såvel som for eliten. Dette er med henblik på at fastholde og udvide antallet af medlemsklubber og antallet af aktive medlemmer i DBF samt i badmintonsporten generelt, da det antages, at en stor bredde skaber en større elite 31. DBF har en målsætning, der lyder: At sikre dansk badminton høj international klasse ved at varetage uddannelse/udvikling af spillere, som kan konkurrere i den absolutte verdenselite 32. Der vil I det følgende redegøres for, hvordan de enkelte udvalg lever op til denne målsætning TURNERINGSSTRUKTUR En vigtig del i talentudvikling er, ifølge DBF, det velstrukturerede turneringssystem. DBF omtaler holdturneringen som værende rygraden i forbundet. Holdturneringen er et vigtigt samlingspunkt for kredse og centralforbund og samtidig den aktivitet, der fylder mest for DBF s klubber. DBF er specielt glad for holdturneringen, da den formår at forene den individuelle badmintonsport med en holdsport, som har et mere socialt indhold. Holdturneringen er klubbernes største motivation for at lave et stort udviklingsarbejde for klubbens spillere. Holdturneringen bliver på den måde en væsentlig faktor i DBF s bestræbelser på succes på elitesiden. Udover holdturneringen er der også de individuelle turneringer, som også tilbydes til alle uanset alder og niveau. Der arrangeres over hele landet en lang række åbne turneringer, hvor der er mulighed for tilmelding for alle udøvere. Disse turneringer gør det muligt at spille mod andre på samme niveau. Den mængde af turneringer, der tilbydes i Danmark samt udenlandske turneringer for eliteudøverne, er endnu et led i kæden af faktorer, der skal være til stede for udviklingen af talenter Badminton for alle Den røde tråd, s Badminton for alle Den røde tråd, s Badminton for alle Den røde tråd, s

32 Det nationale konkurrencesystem er en af de væsentligste faktorer for udvikling af talenter. Det har en mindre betydning for de bedste seniorspillere, da det internationale konkurrencesystem i stigende grad leverer kvalificeret modstand og derved en større betydning TRÆNERE Størstedelen af professionelle badmintontrænere i Danmark er ikke højt teoretisk uddannet. De fleste trænere er tidligere topspillere, som er uddannet efter mesterlæreprincippet. Dog skal alle landstrænere, talenttrænere og gruppetrænere minimum have bestået DBF s 2-årige elitetræneruddannelse. Figur 6 viser de forskellige stadier for badminton træneruddannelsen udbudt af DBF. Hjælpetræner uddannelsen er for FIGUR 6: DBF S TRÆNERUDDANNELSE OG ENKELTKURSER FOR TRÆ- NERE alle over 14 år og giver kompetencer indenfor præsentation og planlægning af træningsforløb for de yngste. Herefter tilbydes træneruddannelserne T1, T2, T3 og T4. Disse kurser indeholder hver 16 lektioner, med veksling af teori og praksis. Efter endt forløb er der opnået grundlæggende viden om, hvordan der skabes en god træning for begyndere og øvede, endvidere et grundigt kendskab til teknik, herunder benarbejde, teknikanalyse og fejlretning, viden om taktik, redskaber til planlægning, mandskabspleje og didaktik inden for badminton. Disse fire kurser efterfølges af DBF1, der omhandler træning af hold, øvede spillere, og især ungdomsspillere, mens overbygningen DBF2 handler om individuel træning. Den enkelte træner bliver undervist af DBF s kompetente undervisere. DBF er i gang med at udvikle en elitetræneruddannelse, hvor hovedpunkterne er praktikforløb i elitecentret i Brøndby, personlig udvikling, sportspsykologi, teknik, taktik og turnerings- 34 Badminton for alle Den røde tråd, s

33 forløb. 35 Til sammenligning findes der i mange lande lange videregående træneruddannelser på universiteterne. Til trods for dette har mindst tolv danske trænere indenfor de sidste fem år trænet udenlandske landshold. Dette skyldes formentlig en lang dansk tradition for badminton, som har skabt omfattende viden og erfaring omkring træning. Der kan ifølge DBF s sportschef være både fordele og ulemper ved trænere med spillererfaring frem for uddannelse. De vil ofte have en erfaring, som de uddannede trænere ikke har, og i samspil vil de to slags trænere kunne drage nytte af hinanden ved erfaringsudveksling. Modsat kan det også være en ulempe, da deres tankesæt ofte er bundet op på deres personlighed og egne erfaringer. De har nødvendigvis ikke reflekteret over, hvorvidt det fungerer fysiologisk og psykologisk for det enkelte individ, men er mere tilbøjelige til at tænke på, hvad der har virket for dem selv tidligere, da de selv spillede 36. I forhold til talentudvikling spiller klubberne selv en stor rolle, da det er deres ansvar at træne og udvikle spillerne. DBF har indirekte indflydelse på dette gennem deres træner- og lederuddannelser. De forsøger at vejlede trænere, så de er bedre rustede til at håndtere de spillere, der på sigt ønsker en international karriere indenfor badminton og er i øjeblikket i færd med at revidere træneruddannelsen for at sikre en håndtering af de mere moderniserede krav i klubberne. Talentidentifikation og værktøjer til at udpege talenter er ikke en del af uddannelserne, da de tager udgangspunkt i træningen, herunder mental, teknisk og taktisk træning 37. Danmark har som tidligere nævnt altid haft stor succes i både Europa og resten af verden. Lande som Kina og Indonesien viser sig nu at udvikle bedre og yngre badmintonspillere, hvilket har resulteret i et fald af guldmedaljer til danske spillere. Der er flere aspekter i Østens traditioner, der skiller sig ud fra den danske træningsmodel. I Danmark trænes der i gennemsnit 3-4 timer dagligt, 5-6 gange om ugen. I Østen trænes der 5-6 timer dagligt, 5-6 gange om ugen. Den daglige træning i Danmark er bistået af en træner ca % af tiden, da ønsket er at udvikle selvstændige spillere. Træneren i Østen er til stede ca. 100 % af tiden. Dermed opnår spillere i Østen hurtigere de træningsti Interview med DBF, min 37 Interview med DBF,

34 mer og kommer hurtigere på et højere internationalt niveau. Da TDK og DBF ikke mener, at flere træningstimer vil øge niveauet, stilles der andre krav til de danske trænere. Disse krav er basal viden indenfor ernæring og væske, herunder kendskab til risikoadfærd i forhold til spiseforstyrrelser. Der kræves viden om mental træning, pædagogik og uddannelsesmuligheder for spillerne. DBF søger at udvikle hele mennesker, der kan indgå i det sportslige såvel som samfundsmæssige liv. I forsøget på at forbedre træningen for alle spillere såvel ungdommen som seniorer, har DBF udviklet et ATK. Dette er endnu et skridt i retningen af at opfylde målsætningen om at sikre høj international klasse ALDERSRELATERET TRÆNINGSKONCEPT DBF blev udvalgt til at deltage i TDK s pilotprojekt vedrørende ATK. Dette medførte, at DBF i løbet af 2006 skulle beskrive et aldersrelateret træningskoncept for badminton, som ikke er udarbejdet efter TDK s koncept og i samarbejde med TDK, det er foreløbigt lavet alene af DBF. Implementeringen startede i 2007, hvilket medførte en række pilotprojekter i udvalgte områder: København, Odense, Randers, Esbjerg, Vendsyssel og Sønderborg. DBF formulerer selv, hvorledes deres ATK skal benyttes: Det aldersrelaterede træningskoncept skal give klubberne og andre træningsudbydere et fundament for at tilrettelægge strukturerede udviklingsprogrammer, der tager udgangspunkt i den biologiske udviklingsproces, som børn og unge går igennem. Det aldersrelaterede træningskoncept bliver således et godt værktøj til dels at opkvalificere træningen i den enkelte klub, dels at binde indsatsen mellem de forskellige samarbejdspartnere sammen på en mere effektiv måde. DBF har brug for klubberne til at løfte denne opgave, og det kræver et godt, solidt og struktureret arbejde med fokus på udvikling af spillere med kvaliteter og færdigheder, der retter sig mod den internationale seniorbadminton. Det er ikke et krav fra forbundets side, at klubberne følger det aldersrelaterede træningskoncept, men derimod et tilbud fra DBF til klubberne for derigennem at sikre en optimal spillerudvikling. Det er 34

35 ikke alle klubber, der kan løfte talentudviklingen, som DBF ønsker, da det kræver et godt økonomisk fundament og ressourcer, som størstedelen af klubberne ikke kan levere 38. Udgangspunktet i konceptets strukturering og den biologiske modningsproces skal være med til at sikre, at de unge spillere ikke får unødvendige skader som følge af den øgede træningsmængde, der vil være nødvendig fremover. På samme måde skal det aldersrelaterede træningskoncept være med til at flytte udviklingen af færdigheder og kompetencer ned i yngre aldersgrupper og dermed frigøre kapacitet på det højeste træningsniveau til maksimering af de allerbedste spilleres kapacitet. 39 DBF s ATK ikke er offentligt tilgængeligt, da det ikke er lavet i samarbejde med TDK. Dette betyder, at det ATK ikke kan gennemlæses og dermed ikke konstateres, hvorvidt der er mangler TALENTIDENTIFIKATION Måden, hvorpå talenter løbende identificeres inden for dansk badminton, er en proces, der involverer både klub, kreds, forbund og TDK. Det, der i dette projekt defineres som talentidentifikation, dækker over flere udvælgelsesprocedurer. Når en spiller fra en given klub udvælges til f.eks. et talentkraftcenter, siges denne, i følge Academic Review, at være spottet. Den videre fremfærd for det nyudråbte talent, ved avancement til kraftcenter og til sidst elitecenter, kaldes af artiklen talentselektion. Uanset betegnelse foretager trænerne i klub-, forbunds- eller TDK-regi identifikationen af talenterne. Ud fra resultat- og potentialemæssige kriterier, er det trænernes job at vurdere, hvornår og hvis et talent kan avancere inden for kraftcenterkæden (se afsnit 9.1.6). Da badmintontræneruddannelserne ikke udstyrer trænerne med reelle værktøjer til talentidentifikation, beror denne proces på færdigheder, som træneren skal tilegne sig i andre sammenhænge. Som Mette Krogh, i studiet af 8 elitefodboldtræneres talentidentifikationsmetoder, pointerer, er den praktiske sans et af de vigtigste værktøjer. Den praktiske 38 Interview med DBF, min

36 sans er et redskab, som en træner ikke nødvendigvis kan sætte ord på, hvordan fungerer, men som manifesterer sig i form af fornemmelser eller genkendelser 40. Jo flere talenter, der opfylder de førnævnte kriterier for avancement, som træneren igennem sin karriere har set, desto tydeligere kan denne, i teorien, genkende disse kvaliteter. Men et mere målbart kriterium, som trænerne kan sammenholde med en given fornemmelse, er talentets præstationer. Dette vil blive uddybet i afsnittet om kraftcentre (se afsnit ), hvor kombinationen af de to beskrevne kriterier benyttes KRAFTCENTRENE OG DERES BAGGRUND I de forskellige dele af landet har DBF i samarbejde med Team Danmark oprettet kraftcentre for de største talenter. Centrene er inddelt i forskellige klasser alt efter udviklingspotentialet i området. Centrene er geografisk placerede således: Elitecentre Elitecenter Brøndby Elitecenter Århus Brøndby Ungseniortræning (Indslusning) Kraftcentre Fyn Brøndby Talentkraftcentre Ålborg Midtjylland Hjørring Kronjylland Århus Satellitkraftcentre Bornholm Svendborg/Tved Lillebælt Esbjerg 40 Inspiration til talentudvikling, s

37 Vestsjælland 41 FIGUR 7: TALENTETS VEJ FRA KLUB TIL ELITECENTER Figur 7 illustrerer et talents mulige veje fra klub til landshold. Figurens pyramideform er, som det nedenfor vil redegøres for, et udtryk for de stigende krav til talentets tekniske og taktiske formåen, sportspsykologiske profil, samt et udtryk for en stigende kvalitet i træningen. Som pilene indikerer, er det muligt ikke kun at bevæge sig vertikalt, men også horisontalt fra f.eks. kredstræning til et talentkraftcenter. Dette kunne være relevant, hvis et talent flytter klub og således kan nyde godt af systemets umiddelbart øjensynlige fleksibilitet. Kraftcenterkonceptet blev indført i 2002, hovedsageligt inspireret af TDK s første kraftcenter 42. Det nye koncept var tænkt som en udbygning deraf. Konceptet er i dag så udbredt, at kraftcentrene i større eller mindre grad er placerede over hele landet. Kraftcentrene tilbyder de tilknyttede klubbers største talenter ekstra træning af 1-2 træningstimer. Kraftcentre skal ikke erstatte talentudviklingsarbejdet, men skal derimod være med til at udvikle og supplere talentudviklingsarbejdet i klubberne og være bindeled mellem klubbernes talentarbejde og forbundets elitearbejde. Til at starte med udspringer et kraftcenter af bestemte samarbejdsforbindelser mellem klubber, dvs. et kraftcenter, som oftest består af to eller flere klubber. Før et kraftcenter kan oprettes, skal klubberne udarbejde en skriftlig samarbejdsaftale mellem klubberne. Der er en række kritiske faktorer i forbindelse med at sikre en bæredygtig model for kraftcentre. For at skabe en optimal model, som sætter fokus på både klub d462c1256f500048fc02/$FILE/Kraftcentre.doc 37

38 bernes interesser og TDK s vision om at udvikle store talenter, er der en række punkter der skal tages højde for; motivation af spiller og klub, kvalitet i sparring, ressourceudnyttelse specielt af træner og ledere. Spillerne bliver udviklet i flere forskellige klubber i et lokalområde. En model, hvor klubberne i samarbejde udvikler spillerne, er at foretrække, ifølge DBF, da dette er mere motiverende for det samlede talentarbejde klubberne i mellem. Den store drivkraft for klubberne er holdturneringen, og da denne model giver klubberne mulighed for at holde på deres talenter, vil denne bevirke, at klubberne i større grad vil indgå i forskellige holdfællesskaber. Der opnås en identifikation med det fælles hold, og det undgås, at klubberne demotiveres af, at spillerne flytter klub for at få bedre træning. Kvaliteten af træningen er i de enkelte klubber mange gange ikke fyldestgørende, da der ofte ikke er tilstrækkelig modstand og trænerkompetence. Der er derfor et behov for et kvalitativt træningssamarbejde, da fundamentet i de forskellige klubber er for dårligt til at lave en træning af tilstrækkelig kvalitet 43. DBF har i sinde at støtte denne udvikling indenfor badminton. Dette indebærer et træningssamarbejde på tværs af flere klubber. Denne støtte forventes at skabe bedre udviklingsmiljøer i lokalområderne. Det overordnede mål med disse kraftcentre er den øgede mulighed for en bedre udnyttelse af ressourcerne både økonomisk og ledelsesmæssigt 44. Det har dog vist sig, at klubberne benytter kraftcentertræningen som erstatning i stedet for et supplement til klubbernes træning SATELLITKRAFTCENTER Satellitkraftcentre findes i de områder, der endnu ikke har opnået et niveau, som berettiger til et talentkraftcenter, men hvor der ses initiativer og fremdrift, som viser, at det kan udvikle sig til et talentkraftcenter. Satellitkraftcenteret giver ambitiøse spillere fra år et træningsmiljø med tilfredsstillende kvalitet, som fokuserer på teknisk udvikling i de yngre aldersgrupper enter/oversigter/elite/kraftcenter%20beskrivelse%20pdf.ashx enter/oversigter/elite/kraftcenter%20beskrivelse%20pdf.ashx, s. 5 38

39 På satellitkraftcentrene er der tilknyttet 1 træner pr. 12 spillere, træneren skal have bestået eller mindst være indstillet til DBF2 træner kurset (se afsnit 9.1.3). Hvis antallet af spillere, der opfyldte kriterierne under udtagelsen, er under 12, inviteres de spillere, der var tættest på udtagelse til at træne med i en aftalt periode, eller indtil en spiller kvalificere sig. Kriterierne for optagelse er som følgende: U19: 9 timers træning/uge inkl. styrketræning, minimum 320 timer/årligt. U17: 8 timers haltræning/uge, minimum 270 timers haltræning/sæson. U15: 7 timers haltræning/uge, minimum 240 timers haltræning/sæson TALENTKRAFTCENTER Talentkraftcentre oprettes, hvor det badmintonmæssige niveau er større end det ovennævnte satellitkraftcenter. Centret giver ambitiøse spillere i alderen år et målrettet træningsmiljø med en kvalitet, der giver spilleren mulighed for at etablere sig i den nationale elite samt udvikle de grundlæggende færdigheder og kompetencer, der har et internationalt perspektiv. Det kræves ligeledes her, at træneren minimum har påbegyndt DBF2. Spillerne udtages til talentkraftcenteret, hvis de følgende første fem kriterier er opfyldt: 1. Ambitiøse spillere i alderen år, som satser mod national elite og konkurrerer på et relevant nationalt niveau. 2. Spillere som gennemfører et træningstilbud i klubben på minimum 6 timer pr. uge. 3. Spillere i U19 og U20, som har styrketræning i deres ugentlige træningsprogram. 4. Spillere med særligt potentiale for elitebadminton på internationalt niveau. 5. Spillere, som med kraftcentertræningen, kan gennemføre en samlet træningsmængde på minimum: U20 og U19: 9,5 timers træning/uge inkl. styrketræning, minimum 320 timer/årligt U17: 8 timers haltræning/uge, minimum 270 timers haltræning/sæson U15: 7 timers haltræning/uge, minimum 240 timers haltræning/sæson 39

40 9.1.9 KRAFTCENTER Kraftcenteret har ligeledes til formål at give ambitiøse spillere et målrettet træningsmiljø. Målgruppen er her de 16-22årige. De tilbydes en træningskvalitet, der giver spilleren mulighed for at etablere sig i den nationale elite samt udvikle færdigheder og kompetencer med internationale perspektiver. Træneren skal, som på de andre centre, mindst være begyndt på DBF2. Spillerne udtages til kraftcenteret på baggrund af følgende kriterier: 1. Ambitiøse spillere i alderen år, som indgår i national elite og konkurrerer på et relevant nationalt niveau. 2. Spillere med et træningstilbud i klubben på minimum 6 banetimer pr. uge og som med kraftcentertræningen kan gennemføre et ugentligt træningsomfang på minimum 10 timer. 3. Spillere som har et særligt potentiale for elitebadminton på internationalt niveau. 4. Spillere som har styrketræning i deres ugentlige træningsprogram. Spillere kan, på baggrund af en anbefaling fra DBF eller kraftcenterets styregruppe baseret på spillerens potentiale, indstilling, træningsmængde og niveaumæssige udvikling, inviteres til kraftcenterets træning i en aftalt periode. Optagelse af spillere kan justeres for en kortere periode med det formål, at klubberne og regionen får tid til at indrette de lokale træningsforhold, så de kan klare kravene, som kraftcenteret opstiller ELITECENTER Elitecentrene har til formål at give de bedste talenter de optimale betingelser for at udvikle deres potentiale. Elitecentrene etableres i elitelandsbyer der samler elitesportsfolk på tværs af idrætsgrene. Dette skaber, ifølge TDK, et gavnligt miljø, hvor muligheden for at drage nytte af servicefunktioner som læge, fysioterapeut, psykolog, massør og ernæringspersonale er til stede 46. Som en del af dette koncept driver DBF et elitecenter i Århus (EC Århus) og et elitecenter i Brøndby (EC Brøndby), som omfatter lands

41 holdstræningen. Her samles de bedste og mest talentfulde spillere til træning, og her udvikles de bedste træningsmuligheder samt et vigtigt udbud af støtte- og servicefunktioner. 47 Udtagelses kriterier: Optagelse på EC Brøndby kræver deltagelse på Thomas Cup holdet (herrelandsholdet) eller Über Cup holdet (damelandsholdet), dog med enkelte undtagelser FREMTID Udover den tidligere nævnte revidering af træneruddannelsen, har DBF også fokus på at skabe nogle bedre miljøer for topspillerne. De økonomiske midler skal altså koncentreres om færre, så der satses mere på de enkelte talenter og ikke på bredden. Det er ifølge DBF mere hensigtsmæssigt at overlade arbejdet med bredden til klubberne og kredsene. Det nuværende kraftcenterkoncept skal ændres, og antallet af kraftcentre skal reduceres. Til gengæld skal der på det færre antal centre skabes større sammenhæng i den ugentlige træningsplan. Hidtil er træningsmængden blevet løftet gennem træning i skole, klub og kraftcenter, men DBF håber at nå længere med deres indsats, hvis spillerne får flere timer i samme miljø med de samme trænere og med de bedste spillere fra deres område. De håber herigennem at kunne skabe nogle trænerstillinger, der vil lokke de gode trænere til TENNIS DTF S ORGANISATIONSSTRUKTUR I Danmark er der ca. 300 klubber, som hver især er medlem af en af de fire regionale unioner, Fyns Tennis Union (FTU), Jyllands Tennis Union (JTU), Københavns Tennis Union (KTU) og Sjællands Tennis Union (SLTU). De fire unioner er alle medlem af Dansk 47 DBF Kraftcenterkoncept , s Interview med DBF, min og min 41

42 Tennis Forbund, DTF, som blev oprettet i Siden 1931 er medlemstallene i DTF blevet registreret, og fra 1931 til 1990 er medlemstallet støt stigende fra ca til knap medlemmer, hvorefter det falder drastisk op gennem 90 erne for at lande på ca i dag. På figur 8 vises et diagram over organisationsstrukturen i DTF. Der er ligesom ved DBF s organisationsstruktur to afdelinger, der har interesse, da de beskæftiger sig med elite- og talentudvikling. Under klubudviklingschefen er der ansat en turneringskonsulent, to breddekonsulenter og en aktivitetskonsulent. I 2009 har der på Elitecentret været ansat en sportschef, en landstræner, en juniorlandstræner og en assisterende juniorlandstræner. Sportschefen Johan Sjögren er dog stoppet for nylig, og landstræner Henrik Holm har også opsagt sin stilling, så derfor er der på nuværende tidspunkt kun juniorlandstræner Mikkel Nørby og assisterende juniorlandstræner Karina Ildor Jacobsgaard på Elitecentret TURNERINGSSTRUKTUR Turneringerne i dansk tennis er opdelt i holdmesterskaberne og den individuelle turnering. Danmarksmesterskab for klubhold består af en årlig indendørs- og en årlig udendørsturnering FIGUR 8: ORGANISATIONSDIAGRAM FOR DTF for de fire rækker, Elitedivision og 1., 2., og 3. division. Juniorholdene har et årligt danmarksmesterskab i rækkerne U12,