HORSENS BIOGASANLÆG DISPOSITIONSFORSLAG 22. AUGUST Gottlieb Paludan + Public Arkitekter BY & BYGNING ARKITEKTER

Transkript

1 HORSENS G DISPOSIONSFORSLAG 22. AUGUST 2012 Gottlieb Paludan + Public Arkitekter & G AEKTER

2 GOTTLIEB PALUD Kalvebod Brygge København V & G AEKTER Silstrupparken Thisted COWI A/S Parallelvej Kongens Lyngby 02

3 G, AEKTUR LDSKAB Som et led i at gøre den danske energiforsyning uafhængig af fossile brændstoffer, vil biogas blive et vigtigt bidrag fremover. I de kommende år skal der etableres adskillige nye biogasanlæg i det åbne land og det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan disse nye tekniske byggerier vil påvirke det danske kulturlandskab. For at belyse de landskabelige og arkitektoniske potentialer og udfordringer, har Naturstyrelsen og Realdania indledt et samarbejde omkring syv udvalgte pilotprojekter, der repræsenterer biogasanlæg i meget forskellige størrelser og i varierede landskabelige omgivelser. Projektets formål er at udvikle og formidle viden om og værktøjer til sikring af arkitektur og landskab ved planlægning, placering og projektering af biogasanlæg. Projektets overordnede rådgivergruppe består af COWI A/S, Gottlieb Paludan Arkitekter A/S, By & Bygning Arkitekter og Naturstyrelsens Biogassekretariat. Horsens Biogasanlæg er et af disse 7 pilotprojekter og vil med sin placering ved E45 blive et af de mest synlige biogasanlæg i Danmark. En placering, som derfor stiller særlige krav til en velovervejet indpasning i det omkringliggende landskab. På nærværende projekt har rådgivergruppen haft følgende fordeling: By & Bygning Arkitekter har været rådgivende arkitekter. COWI A/S har været rådgivende landskabsarkitekter. Projektledelsen er udført af Gottlieb Paludan Arkitekter. Projektet kan følges på Naturstyrelsens hjemmeside HORSENS G & G AEKTER + COWI 03

4 Nørreskov Kollerup Skov Gedved Lundum Østbirkvej Horsens Biogas Danish Crown Hansted Skov Rådved Hansted Å Egebjerg Lund E45 04 DDOland 2010 copyright COWI

5 Placering af Horsens Biogasanlæg. INDHOLD LDSKABELIG KONTEKST 07 LDSKABETS STRUKTURER 07 E45 09 ØSTVEJ 11 ÅDALEN 13 DE GRØNNE ØER 14 LDSKABELIGT HOVEDGREB 16 UDPEGET LOKALET 16 ET NYT LDSKABSRUM 16 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT 17 AEKTUREN I LDSKABSRUMMET 17 AEKTUR LDSKAB 19 SKOVBÆLTET 19 FARVERNE SKIFTER 19 FLADEN 19 GADS GGEPRRAM 20 INDLEDENDE DESIGNKONCEPT 21 INTEGREREDE DESIGNLØSER 22 DESIGNSTRATEGI 23 MATERIALER FACADER 23 FACADE SYDVEST 1: FACADE NORDØST 1: PERSPEKTIVER 24 ØSTVEJ 24 E45 24 LUND 25 HORSENS G & G AEKTER + COWI 05

6 ÅBENT LD - med bebyggelserne placeret som øer i landskabet. INDUSTRIOMRÅDE - med store markante bygningsvolumener. DDOland 2010 copyright COWI E45 06

7 Landskabskort - udsnit Midtjylland (Per Smed). Biogasanlægget placeres højt i det storbakkede morænelandskab. LDSKABELIG KONTEKST Landskabet omkring lokaliteten er et storskala landskab kendetegnet ved markante ådale og store morænebakker. Landskabet er dannet i sidste istid hvor isen smeltede bort og hvor kraftige vandmængder skabte de brede ådale. Omkring ådalene rejser morænebakkeplateauerne sig i landskabet og danner nogle store bølgende flader. Fra de højeste punkter er der udsigt til andre moræneplateauers højdepunkter. Det er på et af disse landskabelige højdepunkter det kommende biogasanlæg vil blive placeret og vil derfor være synligt fra omgivelserne. Landskabets strukturer Landskabet er kendetegnet ved at være et storskala landskab med store vidder og udsigter. Motorvejen(E45) er et markant struktur i området, og fungerer som en markant nord-sydgående korridor. Landskabeligt er der forskel på de strukturer der kendetegner den østlige og den vestlige side af motorvejen. På østsiden er det industriområdet ved Danish Crown der dominerer med store bygningsvolumener i en sammenhængende struktur. Vestsiden er kendetegnet ved en mere åben struktur, hvor bebyggelserne ligger spredt i landskabet. Bebyggelsesstrukturerne er primært bestående af gårdanlæg og husmandssteder der ligger i egne lukkede landskabsrum, ligesom landsbyerne ligger som afsluttede enklaver i det store landskab. HORSENS G & G AEKTER + COWI 07

8 08 Perspektiv fra E45

9 E45 Den østjyske mortorvej er den væsentligste nordsydgående trafikkorridor igennem Jylland, og ligger som en nerve igennem landskabet hvor den forbinder de større jyske byer med Fyn og Sjælland. Den jyske del af motorvejens karakter ændrer sig alt efter den landskabelige kontekst den placerer sig i. Generelt har den et roligt forløb, der indordner sig de landskabelige formationer. På store dele af strækningen opleves motorvejen som en delvist lukket korridor med store og massive bygningsvolumener på begge sider. På andre strækninger gennemløber den det åbne land, hvor der ofte er vidde udsigter over landskabet. På strækningen mellem Skanderborg og Horsens fornemmes tydeligt det karakteristiske storskala landskab med store ådale og morænebakker. Skiftene mellem de lavtliggende ådale til de højereliggende morænebakker er markante. På den delstrækning, der har betydning for nærværende projekt, er der en åbning, hvorfra der vil være frit udsyn til det nye biogasanlæg. Anlægget vil være placeret omkring en km fra motorvejen, men vil på grund af sin størrelse have en visuel betydning. HORSENS G & G AEKTER + COWI 09

10 Perspektiv fra Østbirkvej Perspektiv fra Østbirkvej 010

11 ØSTVEJ Østbirkvej er en vigtigt trafikåre mellem Horsens og Silkeborg. Lokaliteten ligger på den sydvestlige side af vejen, terrænmæssigt ligger vejen lavere end lokaliteten. Fra Østbirkvej vil anlægget opleves tydeligt. Skalaforholdet mellem anlæg og Østbirkvej er i fokus og arealet foran anlægget er vigtigt i formidlingen af anlægget. HORSENS G & G AEKTER + COWI 011

12 012 Perspektiv fra Bækvej ved byen Lund

13 ÅDALEN Ådalen syd for lokaliteten er et naturskønt område med Hansted Å, der gennemløber den østvestgående ådal. Åen har sit udspring ved Østbirk, vest for lokaliteten. Fra det laveste punkt i ådalen stiger terrænet kraftigt op mod morænebakken og lokaliteten for det nye biogasanlæg. Det stigende terræn er kuperet og flere steder ses en tæt beplantningsstruktur. Samspillet mellem terrænet og beplantingsstrukturen bevirker at landskabet, set fra ådalen, opleves i flere lag. Herfra vil man se et landskab, der har op til flere kulisser pga. samspillet mellem terrænformationerne, der rejser sig bag hinanden, og beplantingsstrukturerne. Dette fænomen giver landskabet dybde, og er samtidig med til at sløre den visuelle oplevelse af et stort anlægs placering på et højdepunkt. Fra de små landeveje, der forløber igennem landskabet, vil der være glimtvise indkig til lokaliteten, mellem gårdbebyggelser, beplantning og terræn. HORSENS G & G AEKTER + COWI 013

14 De grønne øer Perspektiv fra E45 - et eksempel på en af de mange grønne øer i landskabet, som ligger i tilknytning til en landbrugsejendom. 014

15 DE GRØNNE ØER Motivet med de grønne øer er den karakteristiske struktur for landskabet på den østlige side af E45. De grønne øer i landskabet er defineret af de beplantningsvolumener, der omkranser bebyggelserne. Hver gårdbebyggelse, husmandssted mv. ligger i det store landskab i deres egne landskabsrum. Anlæg Der er stor forskel på størrelsen af landskabsrummene, hvilket ses tydeligt på luftfotos af området. Det nye biogasanlæg kan med fordel underlægge sig denne landskabelige struktur og indpasse sig i sine omgivelser ved at blive placeret i sit eget definerede landskabsrum. HORSENS G & G AEKTER + COWI 015

16 LDSKABELIGT HOVEDGREB UDPEGET LOKALET UDPEGET LOKALET Den udpegede lokalitet for biogasanlægget er kendetegnet ved et markant læhegn mod vest og sydvest. Læhegnet er med til at definere lokalitetens afgrænsning i disse retninger. Mod øst og sydøst er afgrænsningen mere udflydende. Terrænet er skrånende fra Østbirkvej op mod de eksisterende læhegn med et let bølgende terræn i forgrunden. Relationen til Østbirkvej og E45 er relevant, da lokaliteten er synlig fra begge vejkorridorer. ET NYT LDSKABSRUM For at skabe et veldefineret landskabsrum etableres et bredt skovbælte, der følger den eksisterende læhegnsstuktur og med et ekstra bælte mod sydøst. Denne beplanting vil være med til at definere det landskabsrum anlægget placeres i og skaber en rolig ramme omkring anlægget. Samtidig får biogasanlægget defineret sin egen ø og indpasser sig i den landskabelige struktur, der kendetegner denne side af E45. Ved at orientere rummet mod Østbirkvej og E45 vil det give mulighed for at placere anlægget, så det opleves fra vejene. 016

17 PLACERET PÅ ET HØJDEPUNKT Bygningskroppe, tanke og det samlede anlæg placeres på et landskabeligt højdepunkt. På dette højdepunkt ses i dag et naturligt plateau, der blot ved en minimal terrænbearbejdning forstærkes og giver mulighed for at det samlede anlæg placeres på en jævn flade. AEKTUREN I LDSKABSRUMMET En markant skovbeplantning strammer landskabsrummet op og skaber rammerne om anlægget, samtidig med at det skærmer for anlæggets visuelle påvirkning af ådalslandskabet syd for. En beplantningslund accentuerer anlægget og er samtidig med til at indramme og styrke landskabsrummet som en selvstændig ø i landskabet. Alt sammen i overensstemmelse med den eksisterende struktur i det omgivende landskab. Anlæggets vinkling i landskabsrummet og placering på det landskabelige højdepunkt er med til at iscenesætte anlægget som et majestætisk monoment. En rolig flade op til anlægget forankrer oplevelsen og skaber ro omkring anlægget. HORSENS G & G AEKTER + COWI 017

18 Østbirkvej 018

19 AEKTUR LDSKAB Det landskabelige hovedgreb er baseret på ønsket om at lade anlægget finde ro i sit eget veldefinerede landskabsrum - en struktur, der harmonerer med omgivelsernes formsprog. SKOVBÆLTET Et nyplantet skovbælte etableres som et selvstændigt element ved siden af det eksisterende læhegn og følger matriklens vinkel mod vest og syd. Læhegnet vil sammen med skovplantningen udgøre en vigtig del at afskærmningen af biogasanlægget i en årrække. Når skovbæltet med tiden vokser op vil læhegnets betydning blive mindre. Skovbeplantningens kan sammesættes med 1/3 del skovtræer (eks. eg, bøg), 1/3 del mellemstore træer (eks. tjørn og naur) og 1/3 del buske (eks. vildæble og buskroser). Som et selvstændigt beplantingselement placeres en lund af træer ved anlæggets nordvestlige gavl. Der har været fokus på at vælge en sammensætning af træsorter, der kan spille op til det markante anlæg. Lunden kan derfor primært bestå af spidsløn, som er et meget karakterfuldt træ med skiftende farveudtryk. For at undgå monokultur i beplantningen, kan der yderligere indgå eksempelvis lind, eg og ask i beplantningen. FARVERNE SKIFTER Spidsløn Acer planetoides `Cleveland. Løvet på denne sort er lysende grønt i udspring, senere friskgrønt. Høstfarverne er lysende gule til orange. Den har en meget tæt krone, men bliver ikke så højt - ca m FLADEN De interne veje anlægges i asfalt. Det vil skabe en flade med et ensartet udtryk, der samtidig er nem at vedligeholde ved slidtage eller lignende. Den store flade der ligger foran anlægget tilsåes med enggræsser. Dette vil give et roligt motiv og styrke anlæggets position i landskabsrummet. HORSENS G & G AEKTER + COWI 019

20 GADS GGEPRRAM Horsens Biogasanlæg opføres af Bigadan. Firmaet har over 25 års national såvel som international erfaring indenfor praktisk anvendelse af biogasteknologi med fælles biogasanlæg. I den periode er der samlet erfaringer med flere end 30 anlæg. Det har blandt andet udmøntet sig i et ret fast designkoncept, hvor reaktorer, lagertanke, 2 bygninger, en modtagerhal samt en komposterings hal, samt en række præfabrikerede og decentrale enheder, udgør det samlede byggeprogram, som varieres en smule fra anlæg til anlæg. Det er således tale om en arkitektonisk udfordring der skal stå på to ben. På den ene side skal det faste designkoncept, med de mange enheder, med vidt forskellige æstetiske udtryk, arrangeres så det opstår et samlet udtryk indpasset i landskabet. På den anden side må dette ikke ske på bekostning af teknik, funktion, drift og vedligehold. Bigadan s overordnede byggeprogram REAKTOR LAGERTKE DECENTRALE ENHEDER FIBERHAL MODTAGERHAL 020

21 INDLEDENDE DESIGNKONCEPT Diagrammet viser de indledende strategiske og konceptuelle overvejelser. Den overordnede strategi har været at forsimple, forenkle og forene byggeprogrammet i et samlende udtryk, som er mindre fragmentarisk end det ses formuleret i øvrige Bigadan anlæg. Det er søgt opnået ved, at arbejde med integrerede designløsninger. Det omkrandsene trådhegn, som er et myndighedskrav, er forsøgt indpasset som et element, der integreres i de øvrige bygningsvolumener, for på den måde at skabe et samlende udtryk. REDUCER FORM FOLLOWS FUNKTION REDUCER HEGN Et eksempel på et af Bigadans opførte anlæg fra Spanien, som indeholder et samlende udtryk. HORSENS G & G AEKTER + COWI 021

22 2 5 INTEGREREDE DESIGNLØSER De to haller, henholdsvis fiber- og modtagerhal, udspænder et indhegnet gårdområde. Hallernes overflade udformes med trapezplader og dette materiale går igen i udformingen af hegnet, som derved erstatter det traditionelt anvendte trådhegn. Derved sikres et ensartet udtryk og en integreret løsning. Som en del af disponeringen, foreslåes det, at området omkranset af den interne vej og den nye procesbygning, i alt ca m², kan udformes, som omsamlingsområde for et evt. reaktorudslip på 7500 m³, hvis højdenforskellen mellem nye veje og omsamlingsområde projekteres med 1m. Dette kan ske ved enten hævelse af vej, udgravning i eksist. terræn eller en kombination at begge tiltag. Derved kan anlæggelse af volde ude i terrænet udværes Fiberhal 2 Modtagerhal 3 Administration 4 Gårdrum 5 Nedgravet modtagertank 6 Reaktor 7 Lagertank 8 Blandetank 1:1000 PLTEG INTEGRERET INDHEG AF DECENTRALE ELEMENTER OPSAMLISOMRÅDE VED REAKTOR UDSLIP 8000m² 022

23 Reaktortanke Lagertanke an 1:500 FACADE NORDØST Perforerede trapezplader MATERIALER FACADER 1:500 FACADE SYDVEST Perforerede trapezplader Administrationsbygning HORSENS G & G AEKTER + COWI 023

24 PERSPEKTIV - ØSTVEJ - E45 - LUND I facaden mod Østbirkvej og E45 er der arbejdet med at skabe et enkelt udtryk, hvor procesbygningen ligger sig med en mørkegrå farve horisontalt i landskabet og hvor siloerne bagved, rejser sig vertikalt i landskabet i en lys gråblå himmelfarve. Facaden udspændes af et trapezplade-indhegnet gårdrum, samt facaderne i modtager- og komposteringshal. facadens samlede udtryk. En anden væsenstlig disponering, er sket ud fra ønsket om at skabe en visuel ren overgang mellem facade/anlæg og agerland. Forgrunden, agerlandet, og de dyrkede afgrøder er særlig beslægtet og knyttet til de processer, som sker i et biogasanlæg, og er derfor et element som anlægget i særlig grad bør forholde sig til. Visualisering - Østbirkvej En del af gårdrummet synliggøres med perforerede trapezplader, og der vil således være indblik til proceselementer i gårdrummet. Denne disposition er foretaget ud fra den betragtning, at der er tale om et anlæg, som producere energi, og at dette kunne være et væsentligt element i bygningens og Det har blandt andet betydet, at vejanlæg, lager- og reaktorsiloer i videst mulige omfang er disponeret på anlæggets bagside, hvor landskabsrummet lukkes mod syd. Visualisering - E45 024

25 025 HORSENS G & G AEKTER + COWI NS B G O A A Æ L G B & B G Y N N A K R I EK EK EK EKTE TE TE TER + COWI W Visualisering - Lund

26 026