Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning

Transkript

1 Bilag 6 Skøn for tilskud og udligning 7. august 2014 Sagsbeh: jtp/thol Sag: 2014/ Dokument: 2 Samlet indtægtsskøn Notatet opsummerer indledningsvis de samlede konsekvenser af de nye skøn for indtægter fra skatter, tilskud og udligning. Skatter behandles nærmere i bilag 5, og uddybning af beløbene for tilskud og udligning følger nedenfor i nærværende bilag. Tabel 1 viser det samlede budgetforslag. Tabel 1: Oversigt over budgetforslag 2015 Udligning og generelle tilskud -34,2 143,2 175,9 199,6 Udlændingetilskud -7,1-6,4-5,6-4,7 Særlige tilskud -58,6-20,1-20,2-20,3 Refusion af købsmoms 3,0 3,0 3,0 3,0 Generel buffer 0,0 30,0 30,0 30,0 Tilskud til skattelettelse -16,4-16,4-8,2 0,0 I alt -113,3 133,2 174,9 207,5 Beskæftigelsestilskud m. efterreg. -225,6-229,0-234,8-239,0 I alt T+U -338,9-95,8-59,8-31,5 Skat , , , ,9 I alt T+U og skat , , , ,4 Tabel 2 viser forskellen fra 1. til 2. finansielle orientering, og her fremgår en markant forbedring i 2015 samt en forværring i overslagsårene. Forbedringen på 72 mio. kr. i 2015 skyldes blandt andet, at usikkerhedsbufferen på 20 mio. kr. fra 1. finansielle orientering bortfalder med statsgarantien, som netop garanterer indtægtsgrundlaget. Hertil kommer, at økonomiaftalen indeholder et finansieringstilskud på 2 mia. kr., som fordeles efter folketal uafhængigt af likvid situation, og Frederiksbergs andel heraf udgør 37 mio. kr. (fremgår under særlige tilskud i tabel 2). I modsat retning tæller et reduceret beskæftigelsestilskud med 20 mio. kr., som har modsvarende mindreudgifter under overførselsudgifterne på drift. Herudover er der en samlet forbedring på yderligere 35 mio. kr. (sum af udligning og generelle tilskud samt skat i tabel 2). Den overordnede forklaring på forbedringen er det reducerede vækstskøn for indkomstskat, som dels forøger bloktilskuddet og dels bevirker en relativ forværring af kommunens strukturelle overskud i udligningsberegningerne, idet statsgarantien fremskriver med landsgennemsnittet.

2 Tabel 2: Forskel mellem 1. FO og 2.FO Udligning og generelle tilskud -192,1-47,8-40,1-26,6 Udlændingetilskud 0,2-0,1-0,1-0,2 Særlige tilskud -36,8 0,6 0,6 0,6 Refusion af købsmoms 0,0 0,0 0,0 0,0 Generel buffer -20,0-20,0-45,0-70,0 Tilskud til skattelettelse 0,0 0,0 0,0 0,0 I alt -248,7-67,4-84,7-96,2 Beskæftigelsestilskud m. efterreg. 20,1 11,6 7,6 3,3 I alt T+U -228,7-55,7-77,1-92,9 Skat 156,8 97,3 109,1 121,4 I alt T+U og skat -71,9 41,5 32,0 28,6 I overslagsårene er der tale om årlige forværringer på mellem 29 og 42 mio. kr., som hovedsageligt skyldes reducerede skatteindtægter. Kompensation ved merindtægter fra tilskud og udligning er kun delvis, idet den landsgennemsnitlige skatteudvikling i perioden er lavere end Frederiksbergs. Forværringen dækker desuden over, at der fortsat fastholdes en buffer om usikkerhed i udviklingen af indtægter. Buffer vedrørende usikkerhed Det anbefales at budgettere med en reserve til at imødegå usikkerhed vedrørende indtægter baserer sig på statsgarantien, som fjerner usikkerhed, og en buffer er derfor først nødvendig fra Seneste skattereform betyder et øget fradrag for enlige forsørgere. Konsekvensen er tidligere skønnet til mindreindtægter på mio. kr., men der foreligger endnu ikke data til konkret vurdering. En reduceret vækst på landsplan betyder mindreindtægter for Frederiksberg i form af øget udligningsbidrag uafhængigt af kommunens egen vækst. Et etårigt fald i vækst på 1 procentpoint skønnes at medføre varige mindreindtægter på mio. kr. Befolkningsvæksten i løbet af 2014 har vist sig at være lavere end kommunens prognose forudsiger. I værste fald skønnes en fuldstændig opbremsning i væksten at betyde netto mindreindtægter på 10 mio. kr. i 2016 med en stigende profil til 25 mio. kr. i I den forbindelse kan det bemærkes, at statsgarantien baseret på Danmarks Statistiks prognose indeholder et folketal højere end egen prognose. Den kommende reform af beskæftigelsesindsatserne omfatter en refusionsomlægning og eventuelt også en udligningsreform. Der er ingen konkrete ændringer at regne på, men ved 1. finansielle orientering indgik et skøn for indtægtstab på mio. kr. Reformen forventes tidligst at have effekt fra

3 De elementer betyder, at den samlede usikkerhed udgør omkring 40 mio. kr. i 2016 stigende til op imod 95 mio. kr. i Af hensyn til de samlede nøgletal og risikoen for være urealistisk tilbageholdende foreslås det, at bufferen udgør 30 mio. kr. i årene Landsudligning Landsudligningen sker på baggrund af et beregnet strukturelt overskud, som er forskellen mellem udgiftsbehov og indtægtsniveau ved en gennemsnitlig skatteprocent. Udligningsniveau er fastlagt til 58 pct. af afvigelsen fra det landsgennemsnitlige niveau. Da alle kommuners samlede udgiftsbehov er større end de medregnede indtægter, er der en underfinansiering i landsudligningen, som fragår bloktilskudspuljen til fordeling mellem kommunerne. Tabel 3 viser ændringer i beregning for det nye skøn i forhold til 1. finansielle orientering. Der er merindtægter på 106 mio. kr., hvilket skal ses i sammenhæng med, at 2. finansielle orientering baseres på statsgaranti i stedet for selvbudgettering. Kommunens beskatningsgrundlag per indbygger er markant lavere i statsgarantien end i egen prognose, hvilket forværrer det strukturelle overskud og ændrer udligningen fra et bidrag til et tilskud. Tabel 3: Forskelle i landsudligningen FO 2.FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) (kr.) D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indb. (D/B) (kr.) F. Skattetryksfaktor 0,2490 0,2491 0,0001 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E*F) H. Strukturelt overskud pr. indbygger (G-C) (kr.) I. Udligning (H*0,58*B) (mio. kr.) 78,7-26,7-105,5 Hovedstadsudligning Hovedstadsudligningen opgøres ligesom landsudligningen på baggrund af et strukturelt overskud mellem et beregnede udgiftsbehov og skatteindtægter. Det er dog udelukkende omfordeling mellem kommuner i regionen. Udligningsniveauet er fastsat til 27 pct. af over/-underskuddet. Af tabel 4 fremgår mindreudgifter på 12 mio. kr., og forklaringen er ligesom for landsudligningen et reduceret beskatningsniveau per indbygger. Modsat landsudligningen har Frederiksberg fortsat et betragteligt strukturelt overskud i hovedstadsudligningen, hvil- 3

4 ket skyldes beregningsteknik. Konsekvensen er dog, at kommunen fortsat yder et bidrag til de øvrige kommuner i regionen. Tabel 4: Forskelle i hovedstadsudligningen FO 2.FO Forskel A. Udgiftsbehov (mio. kr.) B. Folketal C. Udgiftsbehov pr. indb. (A/B) (kr.) D. Beskatningsgrundlag (mio. kr.) E. Beskatningsgrundlag pr. indb. (D/B) (kr.) F. Skattetryksfaktor 0,2873 0,2948 0,0074 G. Beregnede skatteindtægter pr. indb. (E*F) H. Strukturelt overskud pr. indbygger (G-C) (kr.) I. Udligning (H*0,27*B) (mio. kr.) 260,3 248,4-11,9 Overudligning Overudligningen har den funktion at sikre den enkelte kommune rådighed over en vis andel af sit strukturelle overskud. Den sætter en grænse for maksimal udligning på 92 pct. af provenugevinsten ved en ændring i udskrivningsgrundlaget. Da Frederiksberg igennem hovedstadsudligningen bidrager med en stor del af sit overskud, er kommunen modtager fra ordningen. Tabel 5: Overudligningsbidrag FO 2.FO Forskel Satser A. Overudligningsgrænse 0,92 0,92 B. Udskrivningsprocent i FK 22,8% 22,8% C. Udligningsniveau hovedstadsområdet 0,27 0,27 D. Skattetryksfaktor hele landet 0,2490 0,2491 0,0001 E. Skattetryksfaktor hovedstadsområdet 0,2873 0,2948 0,0074 Beregning af maksimalt udligningsniveau F. 92 pct. af udskrivningsprocent (A*B) 0,2098 0,2098 G. -58 pct. af fælles skattetryksfaktor (-0,58*D) -0,1444-0,1445-0,0001 H. i alt sum (F+G) 0,0654 0,0653-0,0001 I. Maks. Udligningsniveau (H/E) 0,2275 0,2215-0,0059 Hvis det maksimale udligningsniveau (I) er mindre end 0,27 beregnes overudligningsbidrag som: J. Folketal K. Strukturelt overskud, hovedstadsudligning (kr.) L. Overudligningsbidrag beregnes som (I-C)*J*K (mio. kr.) -41,0-44,6-3,6 4

5 2. finansielle orientering betyder en forbedring på 3,6 mio. kr. jævnfør tabel 5. Forbedring i udligningsordninger samtidig skyldes beregningstekniske faktorer i hovedstadsudligningen og skal ses i sammenhæng med den relativt lille forbedring i hovedstadsudligningen. Overudligningen finansieres af alle kommuner efter befolkningstal og medfører samlede udgifter på 19,2 mio. kr. i 2015 for Frederiksberg. Ændringen i forhold til 1. finansielle orientering er marginal. Balancetilskud Kommunernes samlede økonomi opgøres i økonomiaftalen som en balance mellem udgifter og indtægter. Hvis udgifterne er større end indtægterne ydes et balancetilskud fra staten i form af et forøget bloktilskud. Hvis indtægterne omvendt er større end udgifterne, er balancetilskuddet negativt og reducerer bloktilskuddet. Tabel 6: Balancetilskud 2015 Mio. kr. 1.FO 2.FO Forskel Nettoudgifter på serviceområdet Udgifter til medfinansiering Indtægter vedr. den centrale refusionsordning Nettoudgifter på overførselsområdet Nettoanlægsudgifter Nettorenteudgifter, finansforskydninger, likviditetsforbrug m.m Udviklingsbidrag til regionerne Udgifter i alt Skatteindtægter herunder Forskudsskat Afregning vedrørende tidligere år inkl. udligning Dødsboskat Selskabsskat Grundskyld Andre ejendomsskatter Det skrå skatteloft Øvrige skatter og afgifter Skatter i alt Bloktilskud Særtilskud Styrket finansiering Låneadgang vedr. anlæg Indtægter i alt Behov for mertilskud afrundet (balancetilskud) Tabel 6 viser balancen fra økonomiaftalen 2015 sammenlignet med skønnet for 2015 fra 1. finansielle orientering. På bundlinjen fremgår det, at kommunerne har et samlet overskud, som dog er reduceret i forhold til skønnet fra april. Forværringen af balancen skyldes overvejende mindreindtægter fra indkomstskatter jævnfør det reducerede vækstskøn. 5

6 Bloktilskud Bloktilskuddet består af et basistilskud, reguleringer vedrørende overførselsudgifter (budgetgarantien) og et balancetilskud. Hertil kommer øvrige ændringer væsentligst DUT-reguleringer. En del af bloktilskuddet anvendes til finansiering af det samlede underskud i landsudligningen og til finansiering af særlige tilskudsordninger. Restbloktilskudspuljen fordeles efter befolkningstal. Tabel 7 viser, at den samlede bloktilskudspulje til fordeling er forøget med godt 4 mia. kr., hvoraf Frederiksbergs andel er 76 mio. kr. Ændringen dækker over balancetilskuddet mv. på 5,1 mia. kr., et øget strukturelt underskud i landsudligning på 2 mia. kr. på grund af reducerede vækstrater, og et reduceret bidrag til ordningen for kommunen med højt strukturelt underskud på 1 mia. kr., idet en generel forværring reducerer antallet af kommuner, som afviger markant fra gennemsnittet. Tabel 7: Rest-bloktilskudspulje 2015 Mio. kr. 1.FO 2.FO Forskel Bloktilskudspulje Finansiering af landsudligning Finansiering af andet tilskud og udligning Restbloktilskudspulje Frederiksberg andel Selskabsskat Selskabsskatteprovenuet udlignes med 50 pct. af forskellen fra det landsgennemsnitlige provenu per indbygger. Frederiksberg ligger under gennemsnittet og modtager derfor i udligningsordningen. 2. finansielle orientering indeholder en opjustering af indtægterne på knap 9,6 mio. kr. i forhold til 1. finansielle orientering, og da det landsgennemsnitlige provenu kun er ændret marginalt, reduceres udligningstilskuddet med 4,8 mio. kr. Tabel 8 viser beregningsforudsætningerne. Tabel 8: Udligning af selskabsskat FO 2.FO Forskel A. Provenu (mio. kr.) -51,4-61,0-9,6 B. Folketal C. Provenu per indbygger, Frederiksberg (A/B) (kr.) D. Provenu per indbygger, landsplan (kr.) E. Udligning (0,50*B*D-C) -28,8-24,0 4,8 6

7 Udlændingeudligning Kommunernes bidrag til udligningsordningen beregnes efter folketal, mens tilskuddet beregnes efter antallet af indvandrere, flygtninge og efterkommere beløbsmæssigt vægtet efter aldersgrupper. Det endelig enhedsbeløb og befolkningstal i statsgarantien giver kun marginale ændringer i nettotilskuddet i forhold til 1. finansielle orientering (jævnfør tabel 9) Tabel 9: Udlændingeudligning Bidrag 73,4 75,6 78,0 80,5 Tilskud -80,5-82,0-83,6-85,2 I alt, netto -7,1-6,4-5,6-4,7 1. finansielle orientering netto -7,3-6,4-5,5-4,6 Ændring 0,2-0,1-0,1-0,2 Særlige tilskud Der findes en række særlige tilskudsordninger, som kommunen bidrager til og/eller modtager fra. Disse fremgår af tabel 10. Tilskudsordningen for hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer består for Frederiksberg kun i et bidrag. Tilskudsordningen til kommuner med særlige sociale problemer i dele af kommunen er aktuelt kun budgetlagt med et bidrag. Frederiksberg har tidligere modtaget tilskud på henholdsvis 18,0 og 15,8 mio. kr. i 2014 og Forvaltningen ansøger igen om tilskud i Indtægten indregnes med konkret beløb, hvis ansøgningen godkendes. Ældretilskud og dagtilbudstilskud fordeles årligt efter demografiske nøgler, mens Frederiksberg i 2015 også modtager et demografisk beregnet tilskud til omstilling af folkeskolen. Fra 2016 er tilskuddet fuldt ud fordelt efter behovskriterier, hvorfor Frederiksberg ikke modtaget tilskud. I 2015 er der ligesom i 2013 og 2014 et tilskud til styrket finansiering i kommunerne, som fordeles efter folketal. Dog er tilskuddet omlagt til et særligt tilskud, hvor det de forrige år blev indregnet i bloktilskuddet. Endelig indeholder budgettet et tilskud til skattelettelsen givet med budget 2014, hvor udskrivningsprocenten blev reduceret fra 23,1 til 22,8. Finansieringstilskuddet er eneste væsentlige ændring siden 1. finansielle orientering jævnfør tabel 11. 7

8 Tabel 10: Særlige tilskud Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer 11,4 12,0 12,4 12,8 Bidrag til kommuner med særlige sociale problemer i dele af kommunen 6,8 7,2 7,4 7,7 Tilskud til bedre dagtilbud -11,1-11,3-11,6-11,8 Ældretilskud -27,4-28,0-28,5-29,0 Tilskud til omstilling af folkeskolen -1,1 0,0 0,0 0,0 Finansieringstilskud -37,1 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt -58,6-20,1-20,2-20,3 Tilskud til skattelettelse (budget 2014) -16,4-16,4-8,2 0,0 Tabel 11: Forskelle i særlige tilskud 2015 Bidrag til hovedstadskommuner med særlige økonomiske problemer -0,4-0,2-0,2-0,3 Bidrag til kommuner med særlige sociale problemer i dele af kommunen -0,2-0,1-0,1-0,2 Tilskud til bedre dagtilbud 0,0 0,0 0,1 0,1 Ældretilskud 0,8 0,8 0,9 0,9 Tilskud til omstilling af folkeskolen 0,0 0,0 0,0 0,0 Finansieringstilskud -37,1 0,0 0,0 0,0 Tilskud til skattelettelse (budget 2014) 0,0 0,0 0,0 0,0 Særlige tilskud i alt -36,8 0,6 0,6 0,6 Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet består af to dele. Dels et grundtilskud og dels en regulering for merudgiftsbehov. Grundtilskuddet baseres på en beregning af kommunens samlede tilskud to år før tilskudsåret (2013), opreguleret til 2015-pl og reguleret for ændring i love og regler, der gælder for beskæftigelsestilskuddet. Merudgiftsbehovet opgøres som forskellen mellem grundtilskuddet og de skønnede kommunale udgifter for tilskudsåret, der beregnes på baggrund af den forventede udvikling i ledigheden. Merudgiftsbehovet fordeles på kommunerne i forhold til ledigheden 2 år før tilskudsåret. Der sker både midtvejs- og efterregulering af merudgiftsbehovet. Grundtilskuddet udgør for Frederiksberg Kommune 270,2 mio. kr., mens merudgiftsbehovet udgør -44,6 mio. kr. Det samlede beskæftigelsestilskud udgør derved 225,6 mio. kr. i Forvaltningen har udarbejdet et skøn for kommunens udgifter til forsikrede ledige, jf. bilag 2 Budgetgaranti, hvor udgifterne skønnes at ligge på niveau med beskæftigelsestilskuddet. 8