FORKORTELSER... 2 FORORD... 3

Transkript

1

2 FORKORTELSER... 2 FORORD... 3 HISTORISK TILBAGEBLIK PÅ GFLK... 4 DET HAVGÅENDE FISKERI... 5 UDVIKLINGEN AF DEN HAVGÅENDE FLÅDE... 5 DET HAVGÅENDE REJEFISKERI... 5 DET HAVGÅENDE KRABBEFISKERI...11 DET HAVGÅENDE FISKERI EFTER HELLEFISK DET HAVGÅENDE TORSKEFISKERI DET HAVGÅENDE FISKERI EFTER PELAGISK RØDFISK KAMMUSLINGEFISKERI GRØNLANDSK FANGST I ANDRE FARVANDE UDENLANDSK FISKERI I GRØNLANDSKE FARVANDE DET KYSTNÆRE FISKERI UDVIKLINGEN AF DEN KYSTNÆRE FLÅDE DET KYSTNÆRE REJEFISKERI DET KYSTNÆRE KRABBEFISKERI DET KYSTNÆRE FISKERI EFTER HELLEFISK DET KYSTNÆRE TORSKEFISKERI DET KYSTNÆRE LAKSEFISKERI... 3 DET KYSTNÆRE STENBIDERFISKERI... 3 INTERNATIONALE FORHOLD...31 JAGTBETJENTE OG FISKERIOBSERVATØRER I GRØNLAND KONTROL AF FISKERIET BEMANDINGSKONTROL ADMINISTRATION... 4 DATABEHANDLING OG KONTROLVÆRKTØJ SATELLITOVERVÅGNING

3 Forkortelser CEDER CEM CPUE EEZ FOE FOS GFLK GLK GN IUU LULI NAFO NEAFC NASCO PECCOE RFMO STACTIC TAC VDS VMS Catch, Effort and Discard Monitoring in Real Time, EU financieret projekt Conservation and Enforcement Measures Catch per Unit Effort Eksklusiv økonomisk zone Fartøjs overvågnings enhed, (Satellit baseret) Fartøjs overvågningsudstyr Det same som VMS Grønlands Fiskerilicens Kontrol Grønlands Kommando Grønlands Naturinstitut Illegalt, Ureguleret og Urapporter fiskeri Licenser, Ugemeldinger, Logbøger og Indhandlinger, Fiskeridatabasen i GFLK North Atlantic Fisheries Organization North East Atlantic Fisheries Organization North Atlantic Salmon Conservation Commission Permanent Committee on Control and Enforcement, kontrolgruppen i NEAFC regionale fiskeriorganisationer Standing Committee on International Control, kontrolgruppen i NAFO Total Allowable Catch højst tilladte fangst Vessel Detection System Vessel Monitoring System Fartøjsovervågningen 2

4 Forord Årsberetningen fra Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK) dækker årerne fra 2 til og med 26. I denne periode har GFLK undergået flere ændringer. I 26 fremlagde GFLK en redegørelse, der bl.a. skal danne baggrund for den fremtidige udvikling af fiskerikontrollen i Grønland. Da GFLK startede med at udarbejde årsberetninger i 1996 var det planen at dette skulle være en årlig begivenhed. Grundet økonomiske og personalemæssige ressourcerne har det ikke været muligt at leve op til disse ambitioner. Siden 1999 har GFLK ikke udgivet en årsrapport, hvilket der bliver rådet bod på nu. Formålet med årsrapporten er at informere om GFLK s opgaver og aktiviteter samt at redegøre kort om fiskeriernes gang og udvikling i Grønland. Det er således ikke hensigten at årsrapporten skal udgøre en dokumentation og evaluering af GFLK s performance. Som mange andre afdelinger inden for Hjemmestyret er GFLK også omfattet af besparelser og i takt med disse er bl.a. antallet af fiskeriobservatører reduceret fra 5 ned til 25. GFLK har i samme perioden taget en hel ny fiskeridatabase i brug som skal sikre en hurtig og effektiv registrering af alle de data der nødvendigvis skal indgå i et effektivt forvaltnings- og kontrolsystem. Tillige har GFLK også taget et fartøjsovervågningssystem i brug, der gør det muligt at følge alle grønlandske fiskerfartøjer over 9 BT samt alle udenlandske fartøjer inden for Grønlands økonomiske zone. Overvågningssystemet og fiskeridatabasen er under stadig udvikling i takt med de voksende krav til en effektiv forvaltningen af fiskerierne og de internationale fiskeri- og kontrolsamarbejder som Grønland er en del af. Mads T. Nedergaard Fiskerilicensinspektør Der vil i rapporten være en række tabeller og grafer. Herudover henvises til gældende love og bekendtgørelser om fiskeriet og især den årlige Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2x om kvoter for fiskeri i 2x. Eller med andre ord kvotebekendtgørelsen. 3

5 Historisk tilbageblik på GFLK Landsstyret besluttede i 1984 at nedsætte en grønlandsk kontrolmyndighed. Kontrolmyndigheden skulle overvåge og monitere fiskeriet i de grønlandske farvande, for at styrke Hjemmestyrets kontrolmuligheder på dette vigtige økonomiske område. Kontrollen af fiskeriet i grønlandske farvande blev indtil da varetaget af Grønlands Kommando og Rigsombuddet i fællesskab. Efter Grønlands udtræden af EF i februar 1985 skulle Grønland selv varetage lovgivningen på fiskeriområdet. I forlængelse heraf overdrog Rigsombuddet sin part af kontrolbeføjelserne til Hjemmestyret. Udvidelsen af det Grønlandske fiskeriterritorium fra 12 til 2 sømil i 1977 førte gennem årene til en forøget arbejdsbyrde for administratorerne af kontrollen. Derfor blev det klart, at det var nødvendigt med en institution til denne opgave. GFLK blev derfor etableret d. 1. januar GFLK overtog Rigsombuddets beføjelser, og GFLK er i dag også et tillæg og en støtte til den søværts kontrol og fiskeriinspektion som Grønlands Kommando (GLK) udfører. Den første Fiskerilicensinspektør blev Orlogskaptajn Bent Bøllehuus fra GLK, udpeget af Erhvervsdirektoratet. Han udformede et ideoplæg til en egentlig kontollørordning. I 1989 blev bekendtgørelsen vedrørende fiskerilicenskontrollørernes opgaver og beføjelser vedtaget. Samme år blev en ny målsætning for GFLK s arbejde formuleret. Denne målsætning blev fastsat ved Landstingslov af d. 22. oktober 199. Heri blev GFLK s observationsstatus fastsat. Der blev skabt faste kontrolprocedurer og de første kontrollører blev ansat i 199. I 1993 var tallet nået op på 3 kontrollører. Væksten i denne personalegruppe blev tillige forstærket af landsstyrets principielle beslutning om, at kontrollørdækningen på licenserede skibe skulle være på 1%. I de følgende år skete der en generel udbygning og opgradering af administrationen, hvor der blev oprettet flere nye stillinger. I 1994 vedtog landsstyret, at GFLK skulle have et fastlagt uddannelsesforløb for fiskerilicenskontrollørerne. Dette førte til et autorisationskursus for fiskerilicenskontrollører med opstart i Som led i Hjemmestyrets generelle sparebestræbelser blev antallet af kontrollører i perioden fra år 2 til 23 reduceret fra 37 til 27. Denne reducering af kontrollørkorpset blev delvist klaret ved naturlig afgang. I dag består korpset et fleksibelt netværk af observatører der bliver indsat på fartøjer over hele Grønland og i internationalt farvand. Helleflynderfiskeri på den gammeldags måde: NOAA National Marine Fisheries Service. 4

6 Det havgående fiskeri Rejefiskeriet har været det bærende fiskeri i perioden Andre væsentlige udenskærs fiskerier har været fiskeriet efter hellefisk, krabber, kammuslinger og rødfisk. Alle disse fiskerier vil blive uddybet yderligere i de følgende kapitler. Fiskeriet opdeles typisk i et vestligt og i et østligt fiskeri. Der er da også en væsentlig forskel på betydningen og udnyttelsen af disse to fiskerier. Udviklingen af den havgående flåde Udviklingen af den havgående flåde har bevæget sig mod en mere effektiv flåde med færre og større fartøjer. Antallet af fartøjer toppede i 22, siden da er flåden mere end halveret. Den samlede effekt og tonnage følger denne udvikling tæt. Det er udviklingen i de tre største fiskerier der påvirker denne udvikling mest, og dette vil blive yderligere belyst i de efterfølgende kapitler. Der var i perioden 2 23 periodevis indchartret en række fartøjer. I dag er alle fartøjerne hjemmehørende. Det havgående rejefiskeri Udviklingen af fiskeflåden I årene 2 26 har antallet af rederier involveret i det havgående rejefiskeri ikke været højt, i 26 drejede det sig om 7 selskaber. Antallet af fartøjer toppede i 21 med 21, for derefter at falde til 1 i 26. Indeholdt i disse tal er også en række indchartrede fartøjer der kun fiskede i Grønlandsk farvand i en kort periode i en række år. I år 2 var der chartret tre, mens det steg til otte fartøjer i år 21 og siden faldt til fire i år 22-23, nul i 24 og fremefter. Ved at medtage chartrede fartøjer fås et billede af den reelle fiskeriindsats der er lidt sværere at tolke, i og med at disse fartøjer ikke nødvendigvis har fisket hele året. Kvoteforbrug Det vestgrønlandske fiskeri: Overordnet kan det bemærkes, at kvoten stort set er blevet opfisket i alle årene. I år 21 hvor det største antal udenlandske fartøjer var chartret blev kvoten dog alligevel ikke opfisket. I figur 1. ses kvoten efter at kvotefleks er blevet indregnet og den opfiskede mængde af den justerede kvote. Dette afspejler derfor ikke den kvote der blev givet det pågældende år. De tildelte kvoter i tons var henholdsvis 419, 5269, 546, 57, 741, 741 og 741 fra 2 til 26. Den samlede kvote til det havgående rejefiskeri er steget knap 3. tons fra år 2 til 24. Det er Grønlands naturinstitut der rådgiver om den årlige kvote, på baggrund af NAFO s videnskabelige rådgivning. NAFO s vurdering var at der har været en høj biomasse med fremgang fra midten af 199érne og med et højt niveau indtil 26. Som en del af rådgivningen er der taget hensyn til torskens bestandsstørrelse. Torsk der spiser rejer kan have indflydelse på bestanden, lige så vel som et varmere klima kan. Det vestgrønlandske rejefiskeri fik tildelt en teknisk kvoteforhøjelse på knap 7. tons i 21 hvoraf de 4. tons var med 1% landingspligt. I 22 blev der givet 6.15 tons med krav om 5

7 1% landing til landanlæg i Grønland. I 24 blev der givet en kvoteforhøjelse på 2.1 tons. Rejer - havgående vest 8., 6., Tons 4., 2., Kvote Fangst, Kvote 4.111, , 66.55, , , , 7.659, Fangst 4.66, , , , 69.24, , 7.621, Figur 1. Udvikling af kvoter og fangster i det havgående rejefiskeri - Vestgrønland. Bemærk at det er kvotemængden iberegnet fleks der er afbildet. Det østgrønlandske fiskeri: I rejefiskeriet ved Østgrønland har kvoten ligget stabilt igennem årene 21-23, for at blive øget væsentligt i 24. Der blev tilført en teknisk kvoteforhøjelse på 2 tons i år 2. Fangsten er dog samlet set er faldet i perioden frem til 26. I år 21, hvor der var chartret 8 udenlandske fartøjer til rejefiskeriet er der fisket en langt større procentdel af kvoten, end de øvrige år. Fangsten i Østgrønland, inklusiv den udenlandske fangst ligger inden for den mængde som anbefales af ICES s videnskabelige råd. I figur 2. ses kvoten efter at kvotefleks er blevet indregnet og den opfiskede mængde af den justerede kvote. Dette afspejler derfor ikke den kvote der blev givet det pågældende år. De tildelte kvoter i tons var henholdsvis 6.925, 4.925, 4.925, 4.925, 6.725, og fra 2 til 26. Rejer - havgående øst 8., 7., 6., Tons 5., 4., 3., 2., 1.,, Kvote 6.924, 4.925, 5.334, 3.973, 4.522, 6.946, 6.735, Fangst 4.361, 4.628, 3.245, 4.6, 4.182, 2.996, 453, Kvote Fangst 6

8 Figur 2. Udvikling af kvoter og fangster i det havgående rejefiskeri - Østgrønland Kvotehandler Det grønlandske kvotesystem for rejer er baseret på individuelt omsættelige kvoter. Det betyder, at rederierne ejer en kvoteandel af den samlede kvote. Et selskab kan ifølge fiskeriloven 1 kun eje op til 33,33 % af den samlede kvoteandel i det havgående fiskeri. Et rederi kan handle både med kvoteandele og med årskvoter. Et selskab kan vælge kun at sælge en del af sin årskvote et bestemt år, hvilket vil medføre en lavere kvote det bestemte år. Hvis et rederi vælger at sælge en kvoteandel, vil rederiet I det næste kvoteår få en tilsvarende mindre del af den samlede kvote for det havgående rejefiskeri. Antallet af kvotehandler afhænger af en række faktorer, blandt andet vil mængden af indchartret tonnage have indflydelse. Årskovtehandel På vestkysten udviklede handlen med årskvoter sig fra en relativ beskeden start i år 2 med 7 handler på i alt ca. 2.4 tons. Faktisk skete der en mindre afmatning i handlen i de to følgende år. Den laveste mængde årskvote der blev handlet var på ca. 1.2 tons. ton i år 22. Senere har handlen udviklet sig. Det år der blev handlet mest, nemlig i år 26, blev der udført 5 handler med ca. 9.2 tons. Det svarer til ca. 7% af den samlede TAC for vestkystens fiskeri På østkysten startede handlen med årskvoter i 2 med 2 handler på i alt ca. 634 tons. Året efter skete der en afmatning i handlen til ca. 2 tons. Dette var samtidig den laveste mængde årskvote der blev handlet. Fra 23 har handlen udviklet sig. Det år der blev handlet mest, nemlig i år 23, blev der udført 4 handler med ca. 995 tons. Det svarer til ca. 2% af den samlede TAC for vestkystens fiskeri Handlen på østkysten har i alle årene haft et lavere leje end handlen på vestkysten. Samtidig ser handlen på østkysten ud til at have toppet mens handlen på vestkysten har oplevet en stadig stigning. Årskvotehandel Vest-Grønland Tons , 7, 6, 5, 4, 3, 2, 1, Procent Antal ton solgt i kvotesalg Andelen af solgt i forhold til kvoten (%), 1 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri 7

9 Figur 3. Udvikling af handelen med årskvoter i det Vestgrønlandske rejefiskeri. Årskvotehandel Øst-Grønland Tons Procent Antal ton solgt i kvotesalg Andelen af solgt i forhold til kvoten (%) Figur 4. Udvikling af handelen med årskvoter i det Østgrønlandske rejefiskeri Kvoteandelshandel Antallet af handler med kvoteandele, der betyder et permanent salg af en del af selskabets kvote, startede ud med et lavt niveau (systemet blev indført i 1996). Fra handlerne i 2 var der en pause frem til 24, hvor der næsten ingen handel fandt sted. I 24 og 25 var der en række handler, både på vest- og øst- kysten. Kvoteandelshandel Vest-Grønland % Figur 5. Udvikling af handelen med kvoteandele i det Vestgrønlandske rejefiskeri. 8

10 Kvoteandelshandel Øst-Grønland % Figur 6. Udvikling af handelen med kvoteandele i det Østgrønlandske rejefiskeri. Kvotefleks I år 21 blev kvotefleks indført i rejefiskeriet. Det blev tilladt at tage forskud på næste års kvote fra den 15. november. Ligeledes kan rederiet overføre den kvote som det ikke var muligt at opfiske til det næste år den overførte kvote skal være opfisket inden 3. april. Hvis rederiet ikke når at opfiske hele den overførte mængde, bliver den tilbageført. Man kan altså tale om fremadrettet kvotefleks og bagudrettet kvotefleks. Rederierne begyndte allerede at benytte muligheden for kvotefleks på Vestkysten i år 22. Der blev overført ca. 4 tons fra år 22 til 23. Overførsel af kvote fra det foregående år er tiltaget frem til 26. Tilbageførsel af kvote er derimod aftaget. Kvotefleks på Vestkysten tons 5 4 Frem Tilbage Figur 7. Kvotefleks på Vestkysten for det havgående rejefiskeri 9

11 Kvotefleks på Østkysten 6 5 tons Frem Tilbage Figur 8. Kvotefleks på Østkysten for det havgående rejefiskeri. På Østkysten blev muligheden først benyttet for alvor i år 23, hvor der blev overført ca. 2 tons til det 24 mens der blev ført lige over 1 tons fra 24 til 23. Tilbageførsel af kvote er steget gennem årene mens fremførelse af kvote er faldet siden 25. Kvotefleksordningen giver ekstra meget administration. Kvotefleksordningen giver en fordobling i udstedelse af årskvotemeddelelser (licenser), da der skal udstedes nye, når rederiernes kvoteforbrug gøres op flere gange om året. Rejefiskeri med rist. Foto: Helle Jørgensbye 1

12 Det havgående krabbefiskeri Det havgående krabbefiskeri, der finder sted udenfor tre sømil fra basislinien, er forholdsvis nyt. Logbogspligt for krabbefiskeriet blev indført i 2 og brugen af krabbe kasser, hvori det er forbudt at fiske, blev indført i Udviklingen af fiskeflåden Der er sket en markant udvikling af den samlede fiskeriindsats i perioden. Fra 11 fartøjer i 2 toppede antallet af fartøjer med 21 i 22. Derefter er antallet af fartøjer faldet til et lavt niveau med kun to fartøjer i 25 og 26, med et medfølgende lavt beskæftigelsesniveau. I kontrast til den overordnede udvikling i det havgående fiskeri, hvor der ses en effektivisering af flåden i form af et stigende forhold mellem kw-bt/fartøj, har dette forhold generelt været faldende for krabbefiskeriet i perioden. Kvoteforbrug Af figur 4 ses det at kvoten er reduceret markant fra år 2 til 25 således at kvoten i 26 kun var på 2% af hvad den var i 2. Kvoten blev dog langt fra opfisket i perioden 2-23, først i 24 blev en stærkt reduceret kvote opfisket. Fangsten af krabber toppede i år 21 og faldt til et ganske lavt niveau i 26. Området udenskærs for Sisimiut har været lukket for fiskeri i 25 og 26 (der blev dog fisket 335 tons på dispensation i 25) også området ud for Maniitsoq har været lukket siden 25. Kvoter og fangster for det havgående krabbe fiskeri Tons Kvote Opfisket kvote Figur 9. Udvikling af kvoter og fangster i det havgående krabbefiskeri. For årene 21, 22 og 23 er der følgende bemærkning til kvoten Grønlandsk kvote på 2. tons er afsat til joint ventures og joint entreprises med EU 2. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 7. juni 24 om fiskeri efter krabber. 2 Se kvotebekendtgørelsen for de pågældende år. 11

13 Det havgående fiskeri efter hellefisk Bestanden af hellefisk i Vestgrønland er en del af den større Grønlandsk/Canadiske bestand, mens hellefiskene i Østgrønland er en del af den samlede Grønlandske/Islandske/Færøske bestand. Det kommercielle fiskeri efter hellefisk har en historie i Grønland tilbage til 198 erne, og i 21 blev et nyt fiskeri åbnet i Baffinbugten. Udviklingen i fiskeflåden Det havgående fiskeri efter hellefisk foregår både i Øst- og Vestgrønland. I årene 2-23 har der været henholdsvis 2, 2, 4 og 3 chartrede udenlandske fartøjer til fiskeriet efter hellefisk. Dette præger i høj grad udviklingen af flåden, også samlet set. Hvis der kompenseres for chartrede fartøjer har den grønlandske indsats i det havgående fiskeri efter hellefisk ligget stabilt på 4-5 fartøjer. Motorydelse og tonnage har samlet set været faldende igennem perioden hvilket delvist kan begrundes med et fald i antal chartrede fartøjer. Kvoteforbrug Som det ses af figur 1 er den Vestgrønlandske kvote steget til over det dobbelte i perioden. På trods af at fartøjskapaciteten er faldet betragteligt i perioden er kvoten alligevel næsten blevet opfisket hvert år. Dette kan blandt andet begrundes med at Direktoratet for Fiskeri og Fangst tillader re-fordelinger af restkvoter i den sidste del af kvoteåret. I 2 blev der desuden givet en forsøgskvote på 1. tons til Nordvest, kun 158 tons blev opfisket Hellefisk kvoter og fangster for det havgående fiskeri på vestkysten Tons Kvote Fangst Figur 1. Udvikling af kvoter og fangster i det havgående fiskeri efter hellefisk - Vestgrønland 12

14 I modsætning til den Vestgrønlandske kvote har den Østgrønlandske kvote været støt faldende siden 21 (Fig. 11). Fiskeriet har dog langt fra kunnet følge med de store kvoter i årene Først i 25 var kvotestørrelserne tilstrækkeligt lave til at de blev opfisket Hellefisk kvoter og fangster for det havgående fiskeri på østkysten Kvote Fangst Figur 11. Udvikling af kvoter og fangster i det havgående fiskeri efter hellefisk - Østgrønland Isfiskeri efter Hellefisk i Østgrønland. Foto: Elmer Topp-Jørgensen 13

15 Det havgående torskefiskeri Kvoteforbrug Der har i perioden 2 25 ikke været noget nævneværdigt fiskeri efter torsk i det havgående fiskeri. Der har dog været et kystnært fiskeri i alle årene, se side 29. I visse af årene har der også været givet en forsøgskvote til grønlandske fiskere blandt andet blev der i 25 blev der givet en forsøgskvote på 2 tons. Der har, i forbindelse med de bilaterale forhandlinger været givet små kvoter til EU og Norge, se side 23. Ligesom Grønland har fået kvote i Norske og Russiske områder i Barentshavet. Udenskærs torsk kvoter og fangst Tons Kvote Fangst Kvote Fangst, Figur 12.Udviklingen i den udenskærs kvote af torsk 14

16 Det havgående fiskeri efter pelagisk rødfisk Rødfiskefiskeriet deles op i pelagisk fisk (fisk i vandmassen) og bundlevende rødfisk. Rødfisk findes både i Østgrønland og Vestgrønland, arterne dybhavsrødfisk og stor rødfisk har opvækstområder på de Vestgrønlandske banker. Fiskeriet efter rødfisk har i perioder været relativt begrænset i Grønlandsk farvand. Udviklingen i fiskeflåden I perioden har der, sammenlignet med andre fiskerier, været en beskeden fiskeriindsats efter rødfisk. Fartøjskapaciteten har ligget mellem 1 og 2 fartøjer i hele perioden. Der har ikke været noget direkte fiskeri efter den bundlevende rødfisk Sebastes marinus. Bestanden er ikke stor og de registrerede fangster er taget som bifangst i andre fiskerier. Kvoteforbrug Kvoten for den pelagiske rødfisk (Sebastes mentella) er en samlet kvote for Øst- og Vest-Grønland, NAFO og ICES internationale farvand samt Islandsk farvand. Det vil sige at de grønlandske fartøjer må fiske kvoten i alle disse farvande. Kvoten har været 6. tons indtil 23 hvor den faldt til 5. tons. I 23 blev hele den tilgængelige kvote opfisket i stærkt kontrast til 25 hvor kun 6 % af kvoten blev opfisket (Fig. 13). Dette skyldes bl.a. at fartøjet har haft andre fiskerier sideløbende med fiskeriet efter rødfisk. Rødfisk kvoter og fangst Tons Kvote Opfisket mængde Islandsk farvand Figur 13. Udvikling af kvoter og fangster i rødfiskefiskeriet. Det er i figuren angivet hvor stor del af fangsten der er taget i islandsk farvand. 15

17 Kammuslingefiskeri Kammuslingefiskeriet startede som et eksperimentelt fiskeri i 1983, det blev sat i fastere rammer med licenser og kvoter i Fiskeriet foregår udelukkende langs vestkysten og har lige fra starten været præget af søgen efter nye fiskepladser. Indsatsen i fiskeriet efter kammuslinger har været uforandret gennem de seneste syv år da det er de samme fire aktører der har fisket i hele perioden. Der er derfor heller ikke tale om nogen større udvikling i fiskeflåden, inden for kammuslingfiskeriet. Selve fiskeriindsatsen har dog også været præget af de internationale markedsforhold. Kvoteforbrug Kvoterne inden for kammuslingefiskeriet har ligget stabilt omkring 2 tons (bruttovægt) i hele perioden. Når der er blevet fundet nye områder, egnet til kammuslingefiskeri, er der blevet etableret kvoter. Der er blevet lagt flere kvoteområder til i 21 Sisimiut og i 24 områderne Saqqaq, Kaugoarsuk og Nordre Strømfjord. Fangsten hentes dels i de kvoterede områder, dels i felter uden for kvoteområderne. Hvis der fiskes uden for de kvoterede områder, trækkes fangsten ikke fra kvoten. Dette fiskeri uden for kvoteområderne har til dels karakter af eksperimentelt fiskeri og søgen efter nye fiskepladser. Den samlede fangstmængde lå mellem 2 til ca. 25 tons fra 2 til 26. Den største mængde på lige over 27 tons blev taget i 24. Året efter, i 25, blev den mindste registrerede fangstmængde på 14 tons taget. Kammuslinger kvote og fangst 2.5 Tons fangst i kvoteområde fangst uden for kvoteområde kvote i kvoteområderne Figur 14. Mængden af Kammuslinger registreret i perioden Fangsten er delt op i fangst inden for kvoteområder og uden for kvoteområder. 16

18 Giftige kammuslinger I 2 blev der for første gang registreret PSH (Paralytic Shellfish Poisoning) i Grønland. Giften blev opdaget i et enkelt parti eksporterede muslinger, dette parti blev straks stoppet af de danske myndigheder. Det viste sig heldigvis at toksin niveauet lå under grænseværdien på 8 mikrogram per 1 gram kød. I den videre undersøgelse af hvorfra dette parti stammede var logbøger og satellit overvågningen af skibet, hvorfra partiet stammede, af afgørende betydning. Med disse redskaber var det muligt at lave nøjagtige kort over hvor der var blevet fisket og hvornår. PSH skyldes at kammuslingerne har spist giftige alger, giftstoffet bliver så givet videre til de mennesker der spiser af kammuslingerne. Det er en meget alvorlig sag, da giftstoffet kan forårsage ødelæggelse af nervevævet, lammelser, åndedrætssvigt og i værste tilfælde døden, der er ikke nogen modgift. Denne historie viser at det er meget vigtigt at logbøgerne føres præcist og at sattelitovervågningsenheden altid virker. Kun på den måde var det muligt at isolere det parti der var inficeret med giftige alger. Tungmetallet cadmium har også vist sig at være et problem i det grønlandske kammuslingefiskeri. I 24 viste et samarbejde mellem DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) og kammuslingefiskerne at cadmium koncentreres i bestemte organer. Det viste sig at ca. 9% lagres i kammuslingernes nyrer. Efterfølgende er fiskerne begyndt at fjerne disse organer og der er nu ingen problemer med at spise og eksportere kammuslinger 17

19 Grønlandsk fangst i andre farvande Grønland har et vist fiskeri i andre landes EEZ og i internationalt farvand. Som en del af internationale aftaler mellem Færøerne/Grønland, Norge/Grønland og Rusland/Grønland udveksles der kvoter landene imellem. EU har også et vist fiskeri i Grønlandsk farvand, dette er dog et kvotekøb og ikke et kvotebytte, der følger af fiskeriaftalen. Fangst i international farvand Grønland er medlem af de internationale fiske-organisationer NAFO, NEAFC og NASCO. Der foregår et vist grønlandsk fiskeri i både NAFO- og NEAFC-område. NASCO er den internationale lakse organisation, hvor Grønland har interesser som fangstnation. I det internationale NAFO område har Grønland en rejekvote på 515 fiskedage på Flemish Cap, mens der har været en vekslende rejekvote på Grand Bank. Begge fiskepladser er beliggende i det Atlantiske Ocean, nær Canada. I år 23 fastsatte Grønland og Færøerne tilsammen autonomt en kvote, større end fastsat af NAFO, hvilket førte til en kvote på 672 tons på Grand Bank til Grønland. Grønlandske fartøjer brugte i alt 21 fiskedage på Flemish Cap i år 2, mens der blev brugt henholdsvis, 65, 73,, 2 og 63 dage i årene Af tabel 1 ses det at fangsterne afspejler forbruget af fiskedage. Interessen for fiskeriet i Flemish Cap må derfor siges at være beskeden i forhold til antallet af tilgængelige fiskedage. Derimod ses der af tabellen at fiskeriet på Grand Banks har fulgt kvoten tæt i de sidste tre år. Tabel 1. Rejefangster i NAFO område udført af grønlandske fartøjer Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Kvote Fangst Grand Banks Flemish Cap* * Ved Flemish Cap sættes kvoten i fiskedage og ikke i tons. I skemaet er angivet hvor mange tons der er fanget det pågældende år. Bilaterale aftaler Hvert år føres der bilaterale forhandlinger med Færøerne, Island, Norge og Rusland for at fastsætte det næste års fangster. Forhandlingerne føres af Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Jagt og bygger blandt andet på det datagrundlag som GFLK leverer. Grønland har fiskeri efter en række arter i færøsk, islandsk, norsk og russisk farvand. I årets første måneder er der fiskeri efter torsk, kuller og mørksej i norsk og russisk farvand. Dette fiskeri foretages hovedsageligt af to rederier, med to fartøjer. Gennem fiskeriaftaler er der mulighed for en fleksibilitet mellem norsk og russisk zone, således at der kan flyttes kvoter mellem zonerne. 18

20 Fangst af torsk Kvoterne for torsk har oplevet en svag stigning gennem perioden. Kvoten på torsk i Barentshavet (kan fanges både Norsk og Russisk zone) er gået fra ca. 4 tons i år 2 til 53 tons i år 26. Kvoterne er blevet opfisket hvert år. Grønlandsk fangst af torsk i udenlandsk og internationalt farvand Tons 3. Kvote Opfisket mængde År 2 År 21 År 22 År 23 År 24 År 25 År 26 Figur 15. Grønlandske torskefangster Fangst af sild Grønland har igennem årene 2-23 haft en varierende kvote til sild i færøsk og internationalt farvand. Der ses ingen eller en mindre indsats i de to første år af perioden, mens kvoten blev opfisket effektivt i årene Kvoterne blev ikke opfisket i 24 og 25, dette skyldes en uens indsats i de forskellige kvoteområder. Den store kvoteforhøjelse i 26 skyldes at Grønland i dette år havde mulighed for at fastsætte en autonom kvote i ICES område 2A og 2B. Grønlandske fangster af sild i udenlandsk farvand Tons kvote fangst Figur 16. Grønlandske sildefangster 19

21 Fangst af kuller Den grønlandske fangst af kuller finder sted i norsk/russisk farvand i Barentshavet. Der er sket en let øgning af kvoten i perioden. Kuller fanges typisk som en bifangst i torskefiskeriet, og der er de seneste fire år er sket fuldstændig opfiskning af kvoten. Grønlandsk fangst af kuller i udenlandsk og internationalt farvand Tons 6 Kvote Opfisket mængde År 2 År 21 År 22 År 23 År 24 År 25 År 26 Figur 17. Grønlandske kullerfangster Fangst af sej Fangst af sej sker i norsk farvand, primært syd for 62. Der skete en stigning i kvoten fra år 22 til 23. I alle årene er kvoten blevet opfisket eller næsten opfisket. Grønlandske sej fangster i udenlandsk og internationalt farvand Tons Kvote Opfisket 5 - År 2 År 21 År 22 År 23 År 24 År 25 År 26 Figur 18. Grønlandske fangster af sej 2

22 Fangst af lodde Den lille fisk lodden optræder sæsonbestemt i store stimer. Da det er en kortlivet fisk kan variationen fra år til år være voldsom. Derfor svinger kvoterne også voldsomt. I samarbejde med Island og Norge fastsættes den foreløbige TAC på lodde i juni, for kvoteåret 2. juni til 3. april det følgende år (Østlodden er fredet i maj og juni). Den endelige TAC fastsættes i slutningen af fiskerisæsonen. Grunden til at kvoten fastsættes i samarbejde med Island og Norge er at (Øst) Grønland deler bestanden med disse lande. Kvoten kan både fiskes i grønlandsk, norsk (Jan Mayen zonen) og islandsk farvand. Ligeledes kan disse to lande tage deres kvote i grønlandsk farvand Kvoten har svinget mellem og ton og er blevet fisket op næsten hvert år. Der har ikke fundet noget fiskeri sted i norsk zone. Grønlandsk fangst af lodde Tons fangst Figur 19. Grønlandske fangster af lodde. Fangsten foregår både i østgrønlandsk farvand og i islandsk farvand Fangst af andre arter Ud over de ovennævnte arter finder der et mindre fiskeri sted efter et par andre arter. Disse arter er pelagiske stimefisk med uregelmæssig forekomst. Der er derfor store forskelle i kvoterne fra år til år. I 21 var der en kvote på makrel. 3 ton i Færøsk farvand var kvoten, der var ingen fangst. I 26 var der en blåhvilling kvote på 1. ton i internationalt NEAFC farvand. Næsten hele kvoten blev opfisket, nemlig 647 ton. Dette fiskeri blev foretaget af et enkelt fartøj i området vest for Hebriderne. 21

23 Udenlandsk fiskeri i grønlandske farvande Ligesom Grønland fisker i andre landes farvande finder der et udenlandsk fiskeri sted i grønlandsk farvand. Dette byttesystem er lagt i faste rammer hvor bytteforholdene typisk udregnes i torskeekvivalenter. Fangst af rejer Færøerne, Norge og EU har fisket efter rejer i Østgrønland igennem hele perioden med totale fangster på mellem 4 og 8,5 tusinde tons. Der har været en vis forskel i indsatsen i dette fiskeri, Norge har generelt haft et stort antal fartøjer inde i fiskeriet i korte perioder, hvorimod EU har haft ét rejefartøj til at fiske i perioden. Det meste udenlandske rejefiskeri foregår i Østgrønland, men EU har tillige haft ét fartøj til at fiske i Vestgrønland siden 25 hvor EU fik adgang til en kvote på 4 tons. Udenlandske fangster af rejer i Grønland tons NOR FRO EU Figur 2. Totale fangst af rejer i både Vestgrønland og Østgrønland, af Færøerne, Norge og EU. 22

24 Fangst af hellefisk Der har været fire aktører i fiskeriet efter hellefisk i Grønland. Disse aktører er Færøerne, Norge, EU og Rusland. Fangsterne har været let stigende i perioden og EU står for hovedparten af fangsten. Norge tager en cirka lige så stor del af fangsten på vest som på østkysten, mens EU hovedsageligt fanger på Østkysten. Udenlandske fangster af hellefisk i Grønland Tons RUS NOR FRO EU Figur 21. Totale fangst af rejer i både Vestgrønland og Østgrønland, af udenlandske fartøjer. Andet fangst Ud over de to store fiskerier på rejer og hellefisk, fordeles der kvoter på en række andre arter i grønlandsk farvand. Det mest markante af disse fiskerier er den massive indsats i loddefiskeriet. I årene 2-24 var der kvote på lodde og især Norge har en meget massiv indsats, med op til 43 fartøjer, i en kort periode af året. Fiskeriet toppede i 23 med ca. 14. tons kvote. Fiskeriet efter helleflynder er ikke stort men eftertragtet på grund af gode markedspriser. Fangster af disse arter tages primært som bifangst i fiskeriet efter hellefisk. Derudover er der mindre kvoter på havkat, torsk, krabber og en enkelt EU kvote på blåhvilling i 2. Udenlandske fangster af torsk i Grønland Tons NOR EU Fig. 22 Udenlandske fangster af torsk i grønlandsk farvand Der har, i forbindelse med de bilaterale forhandlinger været givet små kvoter torsk til EU og Norge. EU havde fra 2 til 23 en kvote på 2 tons hvorefter kvoten har været. EU fartøjerne har ikke fisket over ca. 3 tons. Norge har siden 21 haft en lille kvote på op til 7 tons. 23

25 Det kystnære fiskeri Det kystnære fiskeri foregår udelukkende i Vestgrønland, Diskobugt området har stor betydning. Fiskeri foregår overvejende efter rejer og hellefisk i det kystnære fiskeri. Krabbefiskeriet har i en kort årrække haft en betydning, men er i dag betragteligt reduceret. Udviklingen af den kystnære flåde Den kystnære flåde består af ældre fartøjer med en beskeden effektivitet. Der er sket et fald i antallet af fartøjer i det kystnære fiskeri. Tabel 2. Fartøjer i det kystnære rejefiskeri og fartøjer udgået af fiskeriet Fartøjer Udgået Det kystnære rejefiskeri Der er sket et fald i antallet af selskaber i det kystnære rejefiskeri, typisk er der kun ét fartøj pr. rederi. Et markant fald ses som en følge af strukturtilpasningen som foregik i 22. I forbindelse med strukturtilpasning af den kystnære flåde fik samtlige rederier med licens til kystnært rejefiskeri i foråret 22 et tilbud om hel eller delvis gældssanering mod at ESU overtog fartøjet og kvoten. Kriterierne for at opnå dette var dels at fartøjet skulle have fisket mindre end 8% af deres kvote gennem de sidste fem år, derudover skulle fartøjet have en restance på 15 % eller derover af rederiets samlede restgæld (kun ESU-fartøjer). Kvoteforbrug Kvoterne på de kystnære rejer har været stigende i perioden. Fra 37.5 tons i år 2 og til den højeste kvote på 55.9 i årene I årene 2, 21 og 24 blev der givet en tillægskvote oven i den ordinære kvote. Til disse tillægskvoter var der knyttet specielle betingelser så som indhandlingspligt til grønlandske fabrikker. Det er Grønlands naturinstitut der rådgiver om den årlige kvote, på baggrund af NAFO s videnskabelige rådgivning. NAFO s vurdering var at der har været en høj biomasse med fremgang fra midten af 199érne og med et højt niveau indtil 26. Rejer - kystnært Tons Kvote Fangst Figur 23. Kvoteforbrug i det kystnære rejefiskeri.*) Tillægskvote i år 2 på 6675 tons og i år 21 på 315 tons 24

26 Kvotehandler Kvotesystemet er opbygget således, at hvert selskab har en kvoteandel ud af den samlede kvote. Kvoteandelene giver i alt 1 % af den samlede TAC. Et selskab kan ifølge fiskeriloven kun eje op til 1 % 1 af den samlede kvoteandel i det kystnære fiskeri. Hvis et selskab eksempelvis ejer 5 % af den samlede kvote, så vil selskabet hvert år 1. januar få 5 % af den samlede årskvote der hører til den kystnære flåde. Et selskab kan handle både med kvoteandele og med årskvoter. Et selskab kan vælge kun at sælge en del af sin årskvote et bestemt år, dette vil medføre en lavere kvote det bestemte år, men at selskabet får stadig samme tildeling året efter svarende til kvoteandelen. Årskvotehandler - kystnært Tons , 6, 5, 4, 3, 2, 1,, Procent Antal ton solgt i kvotesalg Andelen af solgt i forhold til kvoten (%) Figur 24. Handler med Årskvoter i det kystnære rejefiskeri. Handelen med årskvote toppede i 23 med 85 handler og næsten 26. tons. I 21, året med det færreste antal, var der kun seks handler på 874 tons. Kvoteandelshandler - kystnært Procent % andel af kvoten solgt i kvoteandelshandler Figur 25. Handelen med kvoteandele i det kystnære rejefiskeri. Handelen med Kvoteandele og antallet af handler var lavt i årene 2 og 21. I 23 blev cirka 5% af kvoteandelene udvekslet i 41 handler. De seneste tre år har handlerne ikke oversteget 2%. 1 Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri. 25

27 Kvotefleks Som et led i at tilpasse kvotesystemet blev kvotefleks ordningen indført i 21. Det blev tilladt at tage forskud på næste års kvote fra den 15. november. Ligeledes kunne rederiet overføre den kvote som det ikke var muligt at opfiske til det næste år den overførte kvote skulle være opfisket inden 3. april det følgende år. Hvis rederiet ikke når at opfiske hele den overførte mængde, bliver den automatisk tilbageført. Figur 26 viser en oversigt over hvor meget kvotefleks ordningen er blevet brugt af rederierne. Fra en relativt beskeden start i 22 på ca. 4.3 tons kvote overført til 23, steg mængderne til ca tons overført fra 24 til 25. Kvotefleks i det kystnære rejefiskeri tons 6 4 Frem Tilbage Figur 26. Kvotefleks for den kystnære flåde, inklusiv de fartøjer der har produktion ombord. Hvis man kun betragter den kystnære flåde med produktion kan man se at der ikke føres megen kvote tilbage. Der sker en vis fremførsel af kvote med en top i 26. Kvotefleks i den kystnære flåde med produktion tons 25 2 Frem Tilbage Figur 27. Kvotefleks for den kystnære flåde med produktion. 26

28 Det kystnære krabbefiskeri Midt i år 22 blev der udstedt en bekendtgørelse for det kystnære krabbefiskeri 1, hvori det blev pålagt fartøjer på og over 1 meter/3 fod at føre logbog. For fartøjer under 1 meter/3 fod blev det pålagt at oplyse diverse oplysninger i forbindelse med indhandling som eksempelvis licensnummer, fangstposition og antal anvendte tejner. kvoteforbrug Fangsten af krabber toppede i 21 med et lille overfiskeri til følge. Kvoten blev derefter hævet i 22-23, hvor den toppede. Fangsterne faldt imidlertid drastisk og kvoten blev reduceret, til næsten det halve i Krabbefangsterne i var kun det halve, eller mindre, af hvad de var i 21. I 24 blev vestkysten opdelt i forvaltningsområder 2 med hver deres delkvote. Opfiskningen af denne kvote har vekslede meget imellem de enkelte forvaltningsområder. I 25 blev der givet en tillægskovte på 2 ton i Sisimiut ud over den ordinære kvote. I 26 blev der givet en tillægskovte på 24 ton i Sisimiut ud over den ordinære kvote. Kvoter og fangster for det kystnære krabbe fiskeri Tons Kvote Fangst Figur 28. Indhandlinger af krabber af den kystnære flåde. 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 14. juni 22 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri efter krabber. 2 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 7. juni 24 om fiskeri efter krabber. 27

29 Det kystnære fiskeri efter hellefisk Det kystnære fiskeri efter hellefisk er ganske specielt i Grønland. Rederierne er typisk ganske små, med kun et fartøj hver. Dette gør at der udstedes mange licenser til hellefisk. Fangst med båd er almindeligt og velkendt fra eks. Ilulissat, resten af licenshaverne har jolle og/eller hundeslæde. Specielt i de nordlige kommuner er hundeslædefangst almindelig. Udviklingen af fiskeriet Antallet af licenshavere i det kystnære fiskeri efter hellefisk er i perioden faldet med ca. 2% fra ca. 15 til ca.12. Antallet af fartøjer i perioden er ligeledes faldet med totalt set ca. 2 %. Indhandling Der er ikke kvote begrænsninger på det kystnære fiskeri efter hellefisk. Grønlands Naturinstitut har dog rådgivet om den mængde, der maksimalt bør fiskes i Diskobugten, Uummannaq og Upernavik områderne. Reguleringen af indsatsen i fiskeriet har i stedet været baseret på regler for udstedelse af licenser samt fartøjskapacitet/fangstkapacitet. Indhandling af kystnære hellefisk Tons Figur 29. Hellefisk indhandlet i perioden Logbogspligt for hellefiskefangster blev indført i 26. Indtil da er mængden af opfisket hellefisk beregnet ud fra indhandlingsstedernes indberetninger. Indhandlingsstederne skal indberette mængden af indhandlet hellefisk og figuren er udarbejdet på basis af disse indberetninger. Som det ses af figur 29 har fiskeriet alle år, med undtagelse af 21, ligget på over 2. tons. Et fald i fiskeriet i 21 er overensstemmende med faldet i antallet af licenserede fartøjer dette år. GFLK har endnu ikke (februar 27) modtaget tilfredsstillende indberetninger fra 26, fra et af Grønlands største indhandlingsselskaber. Det er derfor ikke muligt at afslutte årsregnskabet for

30 Det kystnære torskefiskeri Der kræves ingen licens til det kystnære torskefisker, dog gælder de sædvanlige størrelses begrænsninger for indenskærs fiskefartøjer. Efter at have haft mindre betydning i en årrække, har torskefiskeriet oplevet en beskeden stigning de seneste år. Kystfiskeriet efter torsk begyndte først i 25 at blive rapporteret til GFLK som følge af den nye bekendtgørelse om rapporteringer af fangst i kystnært fiskeri. Før 24 rapporteredes ikke om torskeindhandlinger til GFLK. Derfor anføres her kun indhandlingstal fra 25 og 26. Da Arctic Green Food leverede mangelfulde rapporteringer for 26, skal de nedenstående tal tages med et vist forbehold, da der er tale om minimumstal. Tabel 3. Rapporteret fangst af torsk. Torsk (levende vægt) i tons Alle indhandlingssteder incl. inhandlingsskibe Torsk og rødfisk på brættet i Nuuk. Foto: Helle Jørgensbye 29

31 Det kystnære laksefiskeri Grønland indgik en aftale med NASCO (North Atlantic Salmon Conservation Organization) i 23 om at der kun må fiskes til subsistens brug (internal subsistence consumption fishery only). Det betyder at der blev fastsat en kvote. Denne kvote skal dække det lokale subsistens fiskeri. Det vil sige at de fisk der fanges må spises af fangeren, sælges på brættet eller til restauranter. Grønland må derimod ikke have et kommercielt laksefiskeri med eksport for øje. Dette medførte også at der eksisterer en generel rapporteringspligt ved laksefangster. Det er også pligtigt for private at indrapportere laksefangster. I 26 blev der lavet en fjernsynskampagne med spot for at gøre opmærksom på at laksefangster skal indrapporteres. Den internationale lakse organisation kan findes på kvoteforbrug I 2 og fra har der været enighed om en kvote på 2 tons. For årene blev der lavet en aftale med NASCO om en Løbende eller ad hoc kvote. Afhængigt af fangstintensiteten de første uger af fiskeriet, blev det besluttet hvor mange fisk der kunne fanges det pågældende år. For 21 blev kvoten 14. kilo og for 22 blev der ikke fastsat kvote. Den rapporterede fangst har ligget et stykke under eller meget tæt på kvoten indtil 26. Hvor et overfiskeri på 3 kilo af rapporterede laks fandt sted. Antallet af licenser toppede i 22 med 481 licenser. Siden 23 har antallet af licenser til laksefiskeri ligget mellem I forbindelse med disse mængder må det imidlertid bemærkes at der er nogen usikkerhed på disse oplysningerne. Mange af indrapporteringerne kommer fra private, der ikke er opmærksomme på at det er vigtigt at GFLK modtager den nøjagtige fangst i kilo. Mange indrapporterer kun antallet af fangne laks og ikke fiskenes vægt. Herudover må det også bemærkes at det med stor sandsynlighed ikke er alle fangster der rapporteres. Mange er ikke klar over at laks skal rapporteres til GFLK. Fra østkysten er der f.eks. ikke rapporteret en eneste fanget laks fra 26. Tabel 4. Laksefangster indrapporteret fra private og til salg på brættet. Tons Indrapporteret privat fangst i ton - 8, 2,6 2,9 4,6 7,2 9,8 Indrapporteret solgt i ton - 34,5 6,4 5,8 11,3 7,8 13,2 Kvote 2 (14) CPUE Samlet indberetning 2,6 42,5 9, 8,7 15,9 15, 23, Det kystnære stenbiderfiskeri Det blev først lovpligtigt med en licens til det kystnære stenbiderfiskeri i Bekendtgørelsen kom efter at forårsfiskeriet var afsluttet, så reelt har bekendtgørelsen først betydning fra 26. I alt blev der udstedt 51 licenser til stenbider i 26, hertil kommer at erhvervsfangere automatisk anses for at have licens til stenbider. Der foreligger ingen biologisk vurdering for bestanden. Der foreligger ingen logbogsdata for stenbiderfiskeriet, da det i det kystnære fiskeri kun er fartøjer på og over 3fod/9,4 meter der har pligt til at føre logbog 2. Denne logbogspligt blev indført i 26, så der foreligger ikke data for hvor mange stenbidere der fanges 1 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 13 af 13. maj 25 om fiskeri efter stenbider. 2 Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 11 af 5. juli 26 om rapportering af fangster og indhandlinger i kystnært fiskeri. 3

32 Internationale forhold GFLK s internationale forpligtelser berører de internationale havområder der grænser op til Grønlandsk EEZ. Det drejer sig om de to regionale fiskeriorganisationer (RFMO) NAFO (North West Atlantic Fisheries Organisation) og NEAFC (Nort East Atlantic Fisheries Organisation). Begge disse organisationer stræber efter at regulere fiskeriet i det internationale farvandsområde Nordatlanten. Der er kommet stadig større fokus på disse regionale RFMO inden for de seneste år, og Grønlands aktive deltagelse, som kyststat til begge konventionsområder, er derfor vigtig. Endelig deltager GFLK i to internationale forskningsprojekter inden for fiskerikontrol, nemlig CEDER og VMS. Begge projekter er delvis finansieret af EU. NAFO Siden vedtagelsen og indførelsen af fartøjsovervågningssystemet i 2 har udviklingen mod hurtigere og mere effektive rapporteringssystemet fortsat. I årene siden 22 er NAFOs Kontrol og Håndhævelsesordning blevet revideret og i 25 startede en reform proces for at modernisere organisationen og procedurerne inden for organisationen. Denne reformproces inkluderede en omfattende modernisering af regelsættet, der blev vedtaget på årsmødet i 26. Reglerne omkring fartøjsrapporteringer, mærkning og stuvning af fangsten, blev aktivt støttet af Grønland. De strammere regler giver bedre kontrolmuligheder i internationalt farvand, og udgør ingen problemer for den moderne grønlandske havgående flåde, idet lignende regler allerede er gældende i den grønlandske lovgivning. Siden 24 har der været et kontrolsamarbejde med Færøerne. I 24 og 25 deltog GFLK med en NAFO-fiskeriinspektør om bord på det færøske inspektionsskib BRIMIL. Siden 24 har Grønland haft vice-formandsposten i STACTIC (Standing Committee on International Control), og siden 25 formandsposten. NEAFC Siden vedtagelsen af NEAFC Kontrol og Håndhævelsesordning i 1998 hvor også fartøjsovervågning blev indført sammen med et omfattende elektronisk rapporteringssystem, er udbygning og effektiviseringen fortsat. Denne modernisering og stramning af regelsættet skal også ses i lyset af behovet for at bekæmpe det ulovlige fiskeri der udføres af fartøjer der er registreret i lande der ikke er medlem af hverken NEAFC eller NAFO. I daglig tale også kaldet IUU-fiskeri (illegalt, ureguleret og urapporteret fiskeri). Af afgørende betydning for Grønland er også vedtagelsen i 26 af havnekontrolordningen Port State Control, hvor medlemslandene har forpligtet sig til at udføre landningskontrol på 15% af landet frossen fisk fanget i NEAFC konventionsområdet område. Denne ordning skal træde i kraft 1 MAJ

33 Samarbejde mellem NAFO og NEAFC Som følge af den større internationale bevågenhed på IUU (Illegal, Unreported and Unregulated fisheries) fiskeriet er der indgået et samarbejde mellem de to Nord Atlantiske RFMO. Alle fartøjer der fisker uden tilladelse bliver registreret på lister der offentliggøres på organisationernes hjemmesider. I 26 blev det vedtaget at oplysningerne om disse fartøjer udveksles, så skibe der optræder på den ene liste, automatisk bliver overført til den anden. Derudover sættes forskellige administrative tiltag i gang for at standse dette fiskeri, blandt andet vil sådanne fartøjer blive nægtet tilladelse til at anløbe havn for losning, forsyninger og brændstof. Tillige sker der daglige udvekslinger af observationer og rapporteringer af IUU fartøjer bevægelser mellem de nationale kontrolmyndigheder GFLK og Grønlands Kommando (GLK) samarbejder om at overvåge og rapportere IUU-fiskeriet i det internationale farvand mellem Grønland og Island. Foreløbig har GLK foretaget rekognoscerings flyvninger over Irminger havet, og det er et fælles ønske at der kan foretages flere flyvninger i fremtiden. Tabel 5. Ved rekognosceringsflyvningerne blev der observeret fire IUU fartøjer. GFLK rapporterer disse observationer videre til NEAFC. Flag state Name IRCS Date Activity Georgia Eva 4LPH Irminger sea 6/5-26 Working Georgia Rosita 4LSL Irminger sea 6/5-26 Working Georgia Juanita 4LSM Irminger sea 8/6-26 Working Georgia Ulla 4LLA Irminger sea 8/6-26 Working IUU listerne offentliggøres på de officielle NEAFC og NAFO hjemmesider. Listerne bliver løbende opdateret, når fartøjerne for eksempel skifter navn eller flagstat. Her bliver IUU listerne offentliggjort. NEAFC: NAFO: IUU og internationalt samarbejde IUU som betyder Illegalt ureguleret og ulovligt fiskeri er anerkendt som et stort problem. Der foregår et stort internationalt samarbejde for at forhindre dette fiskeri. Reglerne omkring IUUfiskeriet er begyndt at virke både i NAFO og NEAFC. Reglerne indebærer bl.a. at de fartøjer, der ikke respektere forvaltningsreglerne i NEAFC og NAFO, ikke kan anløbe medlemsstaternes havne for at losse fangst eller modtage forsyninger eller anden service. Disse regler er nu ved at blive effektivt håndhævet af NEAFC og NAFO medlemsstaterne. Det betyder at IUU fartøjerne må søge længere og længer væk for at kunne komme af med deres fangster og kunne få den fornødne service til at kunne operere i Nordatlanten. Irminger havet er et eftertragtet sted at fiske efter rødfisk, IUU fartøjerne plejede da også at holde til her. POLESTAR var blevet observeret flere gange i Irminger havet. Det er et omladningsfartøj, der fragtede illegalt fangede rødfisk fra internationalt farvand og til havnen. Der blev foretaget mindst otte togter i 26. Det gik dog noget langsomt at få afsat den sidste last. Først forsøgte POLESTAR s skipper at få lasten afsat i Europa. Da det ikke gik, prøvede de i Nord Afrika, Nord Amerika, Syd Korea og Japan. Efter at have sejlet kloden rundt lykkedes det endelig at komme af med lasten i Hongkong, der ikke havde lovgivning til at forhindre landingen. Selv om det lykkedes at få afsat lasten må udbyttet have været meget lille, det blev trods alt til en sejltur på kryds og tværs af kloden. 32