Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp 2015"

Transkript

1 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp

2 Voksne børn til modtagere af hjemmehjælp Bo Bilde 2015 Danmarks Statistik DST Survey Telefon / Mail: Danmark Statistik Sejrøgade København Ø. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 4 Målgruppe... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 8 Registervariable anvendt i kryds og grafik... 8 I hvilket omfang hjælper voksne børn?... 9 Hvad hjælper voksne børn med? Hvordan påvirkes voksne børn af, at de hjælper? Påvirkes voksne børns arbejdsliv af, at de hjælper? Muligheder på arbejde for de voksne børn Populationsbeskrivelse Appendiks 2 Tabeller Screening

4 Indledning og sammenfatning Målgruppe Denne undersøgelse omhandler voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere. Der er taget udgangspunkt i hjemmehjælpsregister, der er et register over visiteret hjemmehjælp med type og omfang. For hver enkelt hjemmehjælpsmodtager af praktisk hjælp og/eller personlig pleje har vi via CPR-registeret koblet oplysninger om voksne børn i Danmark. Vi har derfor udvalgt hjemmehjælpsmodtagere over 64 år, der ifølge registre har børn i alderen år. Blandt hjemmehjælpsmodtagere med flere voksne børn er det geografisk nærmeste voksne barn udvalgt. Vi har således taget udgangspunkt i en population af voksne børn i alderen år, der ifølge registeret havde en forældre, der modtog hjemmehjælp i efteråret Se nærmere beskrivelse med tabeller i metodeafsnit Appendiks 1 om stikprøve og gennemførsel. Denne rapport baseres på data fra en spørgeskemaundersøgelse, gennemført af Danmarks Statistik Interviewerservices på vegne af Ældre Sagen i januar-februar personer har deltaget i undersøgelsen, enten ved at besvare et WEBskema eller deltaget i telefoninterview. Formål med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er at belyse, hvor meget voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper, hvad de hjælper med, og hvordan det påvirker dem, at de hjælper. 1) I hvilket omfang hjælper voksne børn? 2) Hvad hjælper voksne børn med? 3) Hvordan påvirker det voksne børn, at de hjælper? 4) Hvordan påvirkes deres beskæftigelsesmæssige situation af, at de hjælper? 4

5 Sammenfatning I hvilket omfang hjælper voksne børn? Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere hjælper deres forældre. 83 % blandt de respondenter, der bekræfter at have et familiemedlem, som modtager hjemmehjælp, hjælper. Dette gælder generelt for såvel respondenter bosiddende i land og by, mænd og kvinder, respondenter med højere indkomster og lavere indkomster. Flere respondenter med disponibel familieindkomst under 300 tusind kr. hjælper i forhold til respondenter med familieindkomst over 500 tusind kr. Flere respondenter over 50 år hjælper i forhold til de under 50 år. Samtidig er det især voksne børn af de svageste ældre, der hjælper, dvs. ældre, som modtager mest hjemmehjælp i omfang og hyppighed. Se Appendiks 1 under Populationsbeskrivelse. Størstedelen af respondenterne hjælper hver uge. 23 % hjælper dagligt eller næsten dagligt. 45 % hjælper 1-2 gange om ugen, mens 32 % ikke hjælper ugentligt. Kvinder hjælper hyppigere end mænd. 49 % af kvinderne hjælper 1-2 gange ugentligt, mens det blandt mændene er 42 %. Signifikant flere mænd hjælper ikke ugentligt (36 %) i forhold til kvinder (28 %). 35 % hjælper 1-2 timer om ugen, 16 % hjælper 3-4 gange om ugen og 17 % hjælper mere end 4 timer om ugen. Kvinder hjælper i signifikant flere timer end mændene. Således er der 37 % af kvinderne, der hjælper mindst 3 timer om ugen, mens det blandt mænd er 29 %. De respondenter, der hjælper hyppigere og flere timer, hjælper i højere grad med flere opgaver i forhold til transport, huslige gøremål, bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune og myndigheder, sociale arrangementer, personlig pleje, påklædning, hjælp til måltider og at holde øje med personen med mere. Hvad hjælper voksne børn med? De voksne børn hjælper med mange forskellige opgaver. Dette gælder såvel praktiske ting og støtte/motivation. 80 % hjælper ved at støtte og motivere. Herefter følger transport (78 %), huslige gøremål, så som indkøb, rengøring, tøjvask (73 %), 70 % fungerer som bisidder ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign. og 66 % står for sociale arrangementer (f.eks. jul, fødselsdage og andre mærkedage). 11 % hjælper med medicin og 9 % med personlig pleje. Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer per uge, hjælper mere og med flere forskellige opgaver. 78 % af disse angiver at bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune og myndigheder, hvor det er 67 % blandt børn af hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende er visiteret til praktisk hjælp. De hjælper også i højere grad med at støtte og motivere, at hjælpe til ved måltider, holde øje med personen, give personlig pleje og at give medicin. Mænd og kvinder hjælper generelt med de samme ting såsom støtte/motivation og transport, men der er også forskelle på typen af hjælpen, der ydes. Kvinder hjælper i højere grad med huslige gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter. Mænd hjælper i højere grad med reparationer og havearbejde. 13 % af kvinderne hjælper med personlig pleje, mens det er 5 % af mændene. 72 % af kvinderne hjælper med 5

6 at arrangere sociale arrangementer, hvor det er 60 % af mændene. 71 % af mændene hjælper med reparationer og havearbejde, mens det er 54 % af kvinderne. De voksne børn hjælper uanset deres disponible familieindkomst. Respondenter med lavere disponibel familieindkomst (op til kr.) hjælper i højere grad med huslige gøremål (84 %) end blandt voksne med høj disponibel indkomst ( kr. eller derover) (67 %). Omvendt hjælper respondenter med høj disponibel familieindkomst i højere grad med sociale arrangementer (71 %), mens det er 59 % blandt respondenter med lav disponibel familieindkomst. De voksne børns beskæftigelse har betydning for, hvad der hjælpes med. Fuldtidsbeskæftigede hjælper i mindre grad med husligt arbejde (71 %) i forhold til deltidsbeskægtigede (83 %). Dette gælder især for fuldtidsbeskæftigede mænd (64 %), hvorimod fuldtidsbeskæftigede kvinder fortsat i høj grad hjælper med huslige gøremål (79 %). Kvinder hjælper således generelt med flere aktiviteter i forhold til mændene uanset, om de er i beskæftigelse eller ej. Hvordan påvirker det voksne børn, at de hjælper? Bekymring 87 % af alle, der hjælper, har indenfor de seneste 6 måneder oplevet, at hjemmehjælpsmodtageren har givet anledning til bekymring i mere eller mindre grad. Det er især kvinder, der i høj grad eller meget høj grad har oplevet dette. 44 % af kvinderne angiver, at hjemmehjælpsmodtageren i høj grad eller i meget høj grad har givet anledning til bekymring, hvor det blandt mænd er 27 %. For 13 % af respondenterne har hjemmehjælpsmodtageren slet ikke givet anledning til bekymring. Blandt de respondenter, der hjælper mindst 3 gange om ugen, er der flere, hvor hjemmehjælpsmodtageren i høj grad/meget høj grad har givet anledning til bekymring (45 %) i forhold til respondenter, der ikke hjælper ugentligt (28 %). 46 % af de respondenter, der hjælper flest timer ugentligt, har i høj grad eller meget høj grad haft anledning til bekymring, hvor det er 28 % blandt respondenter, der ikke hjælper ugentligt, og 35 % blandt dem, der hjælper 1-2 timer ugentligt. Presset hverdag 59 % af respondenterne oplever, at hverdagen bliver mere presset på grund af, at de hjælper. 43 % oplever, at det psykiske helbred påvirkes, og 40 % oplever, at det i en eller anden grad er sværere at få tid til fritidsinteresser. 35 % oplever, at det er sværere at få tid til venner/anden familie. 23 % oplever en påvirkning af deres fysiske helbred i en eller anden grad. Især kvinder oplever, at deres omsorgsindsats påvirker dem. 31 % af kvinderne oplever, at deres fysiske helbred påvirkes mod 14 % af mændene. 41 % af kvinderne oplever, at det er svært at få tid til venner mod 29 % af mændene. 46 % af kvinderne oplever at have sværere ved at få tid til fritidsinteresser mod 34 % af mændene. 54 % af kvinderne oplever, at deres psykiske helbred påvirkes mod 31 % af mændene. Voksne børn til hjemmehjælpsmodtagere er således påvirkede af, at de hjælper både i forhold til det psykiske og det fysiske helbred, og har svært ved at få tid til venner, anden familie og fritidsinteresser. Jo mere de voksne børn hjælper og jo hyppigere, de hjælper, jo større er påvirkningen på alle parametre. 6

7 Hvordan påvirkes voksne børns beskæftigelsesmæssige situation af, at de hjælper? Blandt respondenterne har mænd og kvinder lidt forskelligt beskæftigelsesmæssigt udgangspunkt. Kvinderne adskiller sig fra mændene ved at have 18 % deltidsbeskæftigede, hvor andelen blandt mænd er 3 %. Andelen af fuldtidsbeskæftigede mænd er tilsvarende større, mens gruppen udenfor arbejdsmarkedet er ens. Samlet set oplever 36 % i en eller anden grad, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 52 % af gruppen, der hjælper mere end 4 timer, oplever, at deres beskæftigelsesmæssige situation bliver påvirket. 76 % af voksne børn, der hjælper sjældnere end ugentligt, oplever slet ikke, at deres beskæftigelsesmæssige situation bliver påvirket. 43 % af kvinderne har i en eller anden grad oplevet, at deres beskæftigelsesmæssige situation er blevet påvirket af, at de hjælper, mens det blandt mænd er 29 %. Der er således en sammenhæng mellem omfanget og hyppigheden af hjælpen og den beskæftigelsesmæssige påvirkning generelt, hvilket især gælder for kvinder. Blandt de der har oplevet, at deres beskæftigelsesmæssige situation er blevet påvirket, har 45 % oplevet koncentrationsbesvær på arbejdet, 29 % har sagt nej til karrierremuligheder, 21 % har mistet indtægter, 15 % har meldt sig syge og 9 % har valgt at gå ned i tid på grund af omsorgsopgaverne. Blandt de over 54 årige har 5 % valgt at gå på efterløn, pension eller at forlade arbejdsmarkedet tidligere. 50 % af kvinderne har haft koncentrationsbesvær på arbejdet, hvor det blandt mænd er 37 %. Kvinder har i højere grad, 19 %, meldt sig syg fra arbejde som følge af, at de hjælper, hvor tallet blandt mænd er 9 %. De voksne børns beskæftigelsessituation påvirkes således af den hjælp, de giver. Dette gælder især kvinderne. Hvilke muligheder findes der på arbejdet? Blandt de der er i beskæftigelse, har 93 % mindst én eller flere muligheder på deres arbejde, i forhold til den person, de hjælper. 83 % har mulighed for at rige/maile i arbejdstiden, 71 % har mulighed for fri uden løn for at følge personen, de hjælper, til undersøgelser eller lignende og 32 % har mulighed for at få orlov eller at gå på deltid i en periode. 22 % har mulighed for fri med løn for at følge personen, de hjælper til undersøgelse eller lignende. Mænd tilkendegiver generelt at have lidt flere muligheder på arbejdet i forhold til kvinder. Det er udelukkende i forhold til at få orlov eller at gå på deltid i en periode, hvor kvinderne tilkendegiver at have muligheden i højere grad end mændene. Blandt de mandlige voksne børn, der hjælper, er der 87 %, der angiver at kunne maile/ringe på vegne af hjemmehjælpsmodtageren mod 80 % blandt kvinderne. Mændene har ligeledes i højere grad mulighed for fri med løn (26 % blandt mænd mod 19 % blandt kvinder). Blandt de voksne børn i beskæftigelse med en eller flere af disse muligheder, har 47 % benyttet sig af dem. 7

8 Metode Målgruppen for denne undersøgelse er børn i den erhvervsaktive alder (18-64 år) til hjemmehjælpsmodtagere over 64 år, der i efteråret 2014 modtog hjemmehjælp. Data er indsamlet af DST Survey i Danmarks Statistik. Indsamlingen er foregået fra 29/1 til 1/ personer blev udtrukket tilfældigt blandt den dannede population på formodede voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere. Heraf fik 1996 tilsendt et brev med invitation til deltagelse via web. Efterfølgende er alle, der ikke har svaret på Web indenfor 1 uge, forsøgt kontaktet per telefon med henblik på telefoninterview. 68,2 % af de, der blev kontaktet, har svaret. Kvalificerede svar, det vil sige, antal gennemførte interview blandt voksne børn der hjælper, er 45,8 %. Stikprøven blev udtrukket tilfældigt inden for 16 strata. Dette skete for at sikre, at de forskellige typer hjemmehjælpsmodtagere var repræsenteret i stikprøven. Populationen blev stratificeret på: Enlig hjemmehjælpsmodtager/ikke enlig hjemmehjælpsmodtager Modtagere af praktisk hjælp Modtagere af personlig pleje Modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje mindre end 2,5 timer ugentligt Modtagere af praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer ugentligt. Se nærmere beskrivelse med tabeller i metodeafsnit Appendiks 1 om stikprøve og gennemførsel. I Appendiks 1 er også en populationsbeskrivelse, dvs. en beskrivelse af, hvordan den udvalgte målgruppe i denne undersøgelse ser ud, når den sammenlignes med den tilsvarende målgruppe i den danske befolkning som helhed. Registervariable anvendt i kryds og grafik I tabeller og grafikker er anvendt registervariable: Disponibel familieindkomst: Dette er familiens disponible indkomst efter skat i 2014 (se evt. nærmere definitioner på Kommunetype: landkommune, yderkommune, mellemkommune og bykommune. Denne inddeling er anvendt ved forskning i landdistrikter og urbanisering samt ministerier med flere. Inddelingen er beskrevet og dokumenteret i: Landdistriktskommuner indikatorer for landdistrikt af Inge Toft Kristensen, Chris Kjeldsen, Tommy Dalgaard under Danmarks Jordbrugsforskning, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, GEO-data, Regionale Analyser. Se Appendiks 3. Familietype: enlig, par Hjemmeboende børn: Følger DSTs definitioner, hvor hjemmeboende under 24 år, der ikke har stiftet familie, medregnes. Signifikans I denne rapport har vi lagt en 95 % signifikansniveau til grund for beskrivelse af forskelle mellem forskellige grupper af respondenter, såsom mænd og kvinder. Signifikansniveau (α) er inden for statistik et udtryk for, hvor sikkert resultatet er, dvs. hvor stor er sandsynligheden for, at en konstateret forskel faktisk bunder i en faktisk forskel eller alternativt kan være fremkommet ved tilfældighed. I denne rapport beskriver vi forskelle, der er signifikante, hvilket vil sige, at sandsynligheden for, at der faktisk er forskel, er mindst 95 % (α 0,05). Der vil i teksten specifikt være angivet, hvis de beskrevne forskelle ikke er signifikante på 95 %-niveau. Hvis en forskel er beskrevet som tendens, er forskellen ikke statistisk signifikant på 95 % niveau. 8

9 I hvilket omfang hjælper voksne børn? Figur 1 Hjælper du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp? (Kryds Køn Aldersgruppe) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Ja I alt Mænd Kvinder -50 år 51+ år Basis 1105, alle i populationen, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager hjemmehjælp. Nej % hjælper. Dette gælder generelt for land og by, mænd og kvinder, voksne børn med højere indkomster og lavere indkomster. Det er især voksne børn over 50 år, der hjælper. Der ses samtidig en tendens til, at især de svageste ældre, der er visiteret til såvel personlig pleje og praktisk hjælp, får mere hjælp fra de voksne børn. I det følgende fokuserer vi på de 83 %, der hjælper. Basis for figurer med mere er således de 920, som bekræfter at hjælpe blandt de 1105, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager hjemmehjælp. Hvor ofte hjælper du almindeligvis? Figur Hver dag/3-4 g om ugen Cirka 1-2 gange om ugen Ikke hver uge Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7) 23 % af de voksne børn hjælper dagligt eller næsten dagligt. 45 % hjælper ca. 1-2 gange om ugen, mens 32 % ikke hjælper ugentligt. Kvinder hjælper hyppigere end mænd. 49 % af kvinderne hjælper 1-2 gange ugentligt, mens det blandt mændene er 42 %. Der er således signifikant flere kvinder, der hjælper 1-2 gange ugentligt, mens gruppen, der hjælper dagligt/næsten dagligt, er på samme niveau: 23 % blandt kvinder og 22 % blandt mænd. Signifikant flere mænd hjælper ikke ugentligt (36 %) mod kvinder (28 %). Der er ligeledes en sammenhæng mellem disponibel familieindkomst og hvor hyppigt, det voksne barn hjælper. 16 % af respondenter med disponibel familieindkomst over 500 tusind kr. hjælper dagligt eller næsten dagligt, hvor det er 35 % blandt respondenter med under 300 tusind kr. i disponibel familieindkomst. 9

10 Figur 3 Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Køn) 100% Ikke hver uge Cirka 1-2 gange om ugen Hver dag/3-4 g om ugen 80% % 40% % 36 0% Mænd Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 8) 28 Kvinder Figur 4 Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Disponibel familieindkomst) Ikke hver uge Cirka 1-2 gange om ugen Hver dag/3-4 g om ugen i alt <300 tu tu. 500 tu.< Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 9) Figur 5 Hvor ofte hjælper du almindeligvis? (Kryds Kommunetype) Ikke hver uge Cirka 1-2 gange om ugen Hver dag/3-4 g om ugen 100% % 60% 40% % % Yderkommune Landkommune Mellemkommune Bykommune Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 9) I yderkommunerne og landkommuner hjælpes der generelt lidt hyppigere end i mellem- og bykommuner. 26 % hjælper hver dag eller næsten dagligt, mens dette er tilfældet for % i mellem- og bykommuner. Forskellene er ikke signifikante. 10

11 Figur 6 Samlet set, hvor mange timer hjælper du cirka om ugen? Hjælper ikke ugentligt 1-2 timer om ugen 3-4 timer om ugen Mere end 4 timer om ugen Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7) 33 % hjælper 3 4 timer om ugen eller mere, og 35 % hjælper 1-2 timer om ugen. Kvinder hjælper i signifikant flere timer end mændene. Således er der 37 % af kvinderne, der hjælper mindst 3 timer om ugen, mens det blandt mænd er 29 %. Kvinder hjælper flere timer end mændene. Figur 7 Samlet set, hvor mange timer hjælper du cirka om ugen? (Kryds Køn) 100% 80% 60% 40% Hjælper ikke ugentligt 1-2 timer om ugen 3-4 timer om ugen Mere end 4 timer om ugen % 36 0% Mænd Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 8) 28 Kvinder 11

12 Figur 8 Hvor mange år har du indtil nu hjulpet? år 3-4 år 2-3 år 1-2 år Mindre end 1 år Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 7) 51 % har hjulpet 5 år eller mere, mens det er 8 %, der har hjulpet mindre end 1 år. Den overvejende del af de voksne børn har således gjort det gennem en årrække. 12

13 Hvad hjælper voksne børn med? Figur 9 Hvilke opgaver hjælper du med? Støtte og motivere ved besøg eller telefonsamtale 80 Transport 78 Huslige gøremål eks. indkøb, rengøring, tøjvask Bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign Står for hjemmehjælpsmodtagerens sociale arrangementer 66 Havearbejde, reparationer o.lign. 62 Betale regninger og holde styr på økonomien 57 Holde øje med personen og/eller finde ting, der er blevet væk 45 Andre opgaver */ 41 Hjælp til måltider 22 Give medicin, eks. piller eller salve 11 Personlig pleje, eks. påklædning, bad eller toiletbesøg 9 Udføre sårpleje, udskifte kateter, give sprøjter eller anden behandling Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 1) Andre opgaver* er det voksne barns egen beskrivelse af anden hjælp og er i vid udstrækning en uddybning eller specifikation af de samme områder, som der i øvrigt er spurgt til: motivation, økonomi, sociale arrangementer og lignende. 80 % hjælper ved at støtte og motivere, mens en stor del også hjælper med transport (78 %), og praktiske ting såsom huslige gøremål, f.eks. indkøb, rengøring og tøjvask (73 %). 70 % hjælper med hjemmehjælpsmodtagerens kontakt til andre ved f.eks. at bisidde ved kontakten til læge eller offentlige myndigheder, 66 % arrangerer sociale begivenheder i forbindelse med mærkedage, 62 % udfører havearbejde og reparationer, mens 57 % betaler regninger og holder styr på økonomien. 11 % hjælper med medicin og 9 % med anden personlig pleje, f.eks. påklædning, bad eller toiletbesøg. 13

14 Voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje over 2,5 timer per uge, hjælper mere i forhold til voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere, der udelukkende modtager praktisk hjælp. De hjælper bl.a. mere i forhold til at bisidde ved kontakt til læge og offentlige myndigheder (78 %), at støtte og motivere (84 %) og at holde øje personen, finde ting, der er blevet væk (56 %). En større del af børn til hjemmehjælpsmodtagere, der modtager praktisk og personlig pleje fra hjemmeplejen over 2,5 timer om ugen hjælper i højere grad også med måltider (29 %) og personlig pleje (14 %). (Se tabel 1). Mænd og kvinder hjælper generelt med de samme ting såsom støtte/motivation og transport, men der er også forskelle på typen af hjælp, der ydes. Kvinder hjælper i højere grad med huslige gøremål, personlig pleje og sociale aktiviteter. Mænd hjælper i højere grad med reparationer og havearbejde. 13 % af kvinderne hjælper med personlig pleje, mens det er 5 % af mændene. 72 % af kvinderne hjælper med at arrangere sociale arrangementer, hvor det er 60 % af mændene. 71 % af mændene hjælper med reparationer og havearbejde, mens det er 54 % af kvinderne. De voksne børn hjælper uanset deres disponible familieindkomst. 84 % af respondenter med lavere disponibel familieindkomst hjælper i højere grad med huslige gøremål mod 67 % blandt voksne med høj disponibel indkomst. Omvendt hjælper 71 % af de respondenter med høj disponibel familieindkomst med sociale arrangementer, mens det er 59 % blandt familier med lav disponibel familieindkomst. (Se tabel 3). 71 % af de fuldtidsbeskæftigede hjælper med huslige gøremål, hvor det er 83 % blandt de deltidsbeskæftigede. Dette gælder fortrinvis blandt fuldtidsbeskæftigede mænd (64 %), hvorimod fuldtidsbeskæftigede kvinder fortsat i høj grad hjælper med huslige gøremål (79 %). (Se tabel 4). 14

15 Figur 10 Hvilke opgaver hjælper du med? (Kryds Køn) Kvinder Støtte og motivere ved besøg eller telefonsamtale Transport Huslige gøremål eks. indkøb, rengøring, tøjvask Bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign. Står for hjemmehjælpsmodtagerens sociale arrangementer (eks. jul, fødselsdage og andre mærkedage) Havearbejde, reparationer o.lign. Betale regninger og holde styr på økonomien Holde øje med personen og/eller finde ting, der er blevet væk Andre opgaver */ Hjælp til måltider Give medicin, eks. piller eller salve Personlig pleje, eks. påklædning, bad eller toiletbesøg Udføre sårpleje, udskifte kateter, give sprøjter eller anden behandling Mænd Basis 920, Alle der hjælper (Køn), (Se tabel 2)

16 Figur 11 Hvilke opgaver hjælper du med? (Kryds Antal timer hjælp ugentligt) Mere end 4 timer 3-4 timer ugentligt 1-2 timer ugenligt Hjælper ikke ugentligt Støtte og motivere Transport Huslige gøremål Bisidde, kontakt myndigheder m.m. Arrangerer Sociale arrangementer m.m. Havearbejde, reparationer o.lign. Betale regninger, økonomi m.m. Holde øje med, finde ting et Andre opgaver */ Hjælp til måltider Give medicin, eks. piller/salve Personlig pleje, påklædning m.m. Sårpleje, skifte kateter, injektion Basis 920, Alle der hjælper (Hyppighed), (Se tabel 6) Voksne børn, der hjælper mere end 4 timer ugentligt, involverer sig i højere grad i flere opgaver end voksne børn, der hjælper i færre timer om ugen. Det gælder med hensyn til transport (89 %), huslige gøremål (91 %), bisidde ved lægesamtaler, kontakt til kommune, myndigheder eller lign. (85 %), sociale arrangementer (84 %). at holde øje med personen (73 %), hjælp til måltider (48 %) og personlig pleje (22 %)

17 Hvordan påvirkes voksne børn af, at de hjælper? Denne del af undersøgelsen fokuserer på, hvordan det påvirker voksne børn, at de hjælper en eller flere af deres forældre, som er hjemmehjælpsmodtagere. Figur 12 Du bedes tænke tilbage på det seneste halve år. I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? Slet ikke I mindre grad/nogen grad I høj grad/meget høj grad Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 13) 87 % af alle, der hjælper, har indenfor de seneste 6 måneder oplevet, at hjemmehjælpsmodtageren har givet anledning til bekymring i en eller anden grad. For 13 % af de voksne børn har hjemmehjælpsmodtageren slet ikke givet anledning til bekymring. Det er især kvinder, der i høj grad eller meget høj grad har oplevet dette. 44 % af kvinderne angiver, at hjemmehjælpsmodtageren i høj grad eller i meget høj grad har givet anledning til bekymring, hvor det blandt mænd er 27 %. Blandt de respondenter, der hjælper mindst 3 gange om ugen, er der signifikant flere, hvor hjemmehjælpsmodtageren i høj grad/meget høj grad har givet dem anledning til bekymring (45 %) i forhold til respondenter, der ikke hjælper ugentligt (28 %). De respondenter, der hjælper flest timer ugentligt, har i højere grad haft anledning til bekymring (46 %), hvilket er en signifikant forskel i forhold til de respondenter, der hjælper færre timer om ugen. Så jo mere børnene hjælper i omfang og hyppighed, i jo højere grad har de haft anledning til bekymring. 17

18 Figur 13 Figur 14a Du bedes tænke tilbage på det seneste halve år. I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? (Kryds Køn) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 14) I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? (Kryds Hvor ofte hjælpes) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 17) 17 9 Mænd Kvinder I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Ikke hver uge Cirka 1-2 gange ugentligt Hver dag/3-4 g Ugentligt Figur 14b I hvilken grad har den, du hjælper, givet dig anledning til bekymring? (Kryds Timer hjælp) 100% 80% 60% 40% 20% 0% I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Hjælper ikke ugentligt 1-2 timer ugentligt Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 17) timer om ugentligt Mere end 4 timer om ugen 18

19 De voksne børn, der hjælper, er blevet spurgt, om og i hvilken grad de inden for det seneste halve år har oplevet at: Deres hverdag er blevet mere presset Deres psykiske helbred er blevet dårligere Det er svært at få tid til fritidsinteresser Det er svært at få tid til at se venner og andre i familien Deres fysiske helbred er blevet dårligere. Figur 15 høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke Hverdagen mere presset pga. hjælpen Psykisk helbred dårligere pga. hjælpen Svært at få tid til fritidsint. pga. hjælpen Svært at få tid til venner/anden familie pga. hjælpen Fysisk helbred dårligere pga. hjælpen Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 13) 0% 20% 40% 60% 80% 100% 59 % af de voksne børn oplever, at hverdagen bliver mere presset på grund af, at de hjælper. 43 % oplever at det psykiske helbred påvirkes, og 40 % oplever, at det i en eller anden grad er sværere at få tid til fritidsinteresser. 35 % oplever, at det er sværere at få tid til venner/anden familie. 23 % oplever en påvirkning af deres fysiske helbred i en eller anden grad. Jo flere timer man hjælper, jo højere grad opleves ens hverdag at blive presset. Signifikant flere voksne børn, der hjælper mere end 4 timer ugentligt (32 %), oplever i høj grad eller meget høj grad en presset hverdag på grund af, at de hjælper i forhold til voksne børn, der hjælper 1-2 timer ugentligt (8 %) eller ikke hjælper ugentligt (5 %). 19

20 Påvirkes voksne børns arbejdsliv af, at de hjælper? Figur 16 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtid beskæftiget Deltid beskæftiget Ikke i beskæftigelse Pensioneret I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 48) Blandt de interviewede er der ca. lige mange mænd og kvinder uden for arbejdsmarkedet. Kvinderne adskiller sig fra mændene ved at have 18 % deltidsbeskæftigede, hvor andelen blandt mænd er 3 %. Andelen af fuldtidsbeskæftigede mænd er tilsvarende større. Ikke i beskæftigelse inkluderer ledig, hjemmegående og studerende og andet. Pensioneret dækker over folkepensionist, førtidspensionist og efterlønsmodtager. Figur 17 Hvad er din beskæftigelse? Fuldtid beskæftiget Deltid beskæftiget Ikke i beskæftigelse Pensioneret Kvinder Mænd % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 49) I denne undersøgelse er alle uanset beskæftigelsesmæssige status blevet spurgt til, om det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. Alle adspurgte er under 65 år og potentielt på arbejdsmarkedet. Samtidig kan respondenternes aktuelle beskæftigelsesmæssige status være påvirket af den hjælp, de har givet tidligere og/eller som de giver nu. 20

21 Figur 18 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke I alt % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 48) 36 % har i en eller anden grad oplevet, at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 43 % af kvinderne oplever, at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper, mens det blandt mænd er 29 %. 52 % af gruppen, der hjælper mere end 4 timer, oplever at det har påvirket deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper. 76 % af voksne børn, der hjælper sjældnere end ugentligt, oplever slet ikke beskæftigelsesmæssig påvirkning. Figur 19 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? (Kryds Køn) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kvinder Mænd % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 49) 21

22 Figur 20 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? (Kryds Hjælpe timer ugentligt) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Mere end 4 timer timer ugentligt timer ugentligt Ikke hver uge % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 52) Figur 21 I hvilken grad har det påvirket din beskæftigelsesmæssige situation, at du hjælper? (Kryds Graden af presset hverdag) I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad/meget høj grad I mindre grad/nogen grad Slet ikke % 20% 40% 60% 80% 100% Basis 920, Alle der hjælper, (Se tabel 53) Figur 22 Har du på grund af omsorgsopgaverne.? Haft koncentrationsbevær på arbejde 45 Sagt nej til karrieremulighed eller 29 Mistet indtægter pga. omsorgsopgaver 21 Meldt dig syg pga. omsorgsopgaver 15 Valgt at gå ned i tid pga. omsorgsopgaver Basis 355, Alle, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 54) Blandt de beskæftigelsesmæssigt påvirkede, har 45 % oplevet koncentrationsbesvær, og 29 % har sagt nej til arbejdsopgaver eller karrierremuligheder, mens 21 % har mistet indtægt, 15 % har meldt sig syge og 9 % har valgt at gå ned i tid på grund af omsorgsopgaverne. 50 % af kvinderne, der nævner beskæftigelsesmæssig påvirkning af, at de hjælper, har haft koncentrationsbesvær, hvor det blandt mænd er 37 %. Kvinder har i højere grad (19 %) meldt sig syge fra arbejde som følge af, at de hjælper, hvor det blandt 22

23 mænd er 9 %. Mænd, der nævner beskæftigelsesmæssig påvirkning af, at de hjælper, har i højere grad (25 %) end kvinder (18 %) oplevet, at de har mistet indtægt. 72 % af voksne børn, der oplever presset hverdag, oplever også beskæftigelsesmæssig påvirkning mod 10 % blandt voksne børn, der slet ikke oplever en presset hverdag. Den pressede hverdag påvirker således beskæftigelsessituationen. Figur 23 Har du på grund af omsorgsopgaverne oplevet, at du har? (Kryds Køn) Kvinder Mænd Haft koncentrationsbevær på arbejde pga. omsorgsopgaver Sagt nej til karrieremulighed eller arbejde pga. omsorgsopgaver 24 Mistet indtægter pga. omsorgsopgaver Meldt dig syg pga. omsorgsopgaver Valgt at gå ned i tid pga. omsorgsopgaver Basis 355, (138 mænd 217 Kvinder, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 55) Figur 24 Har du på grund af omsorgsopgaverne valgt tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet? Kvinder 6 Mænd 3 I alt Basis 148, (62 mænd 86 Kvinder over 54 år, der har oplevet, at det påvirker deres beskæftigelsesmæssige situation, at de hjælper (se tabel 59b) 23

24 Figur 25 Muligheder på arbejde for de voksne børn Har du nogle af følgende muligheder på dit arbejde i forhold til den, du hjælper? Ringe /maile i arbejdstiden på vegne af hjm.hj.mdt. 83 Mulighed for fri uden løn 71 Mulighed for orlov/deltid i periode 32 Mulighed for fri med løn Basis 729, Alle, der hjælper og er i beskæftigelse, (Se tabel 66) Blandt de, der er i beskæftigelse har samlet 93 % adgang til mindst én af de nævnte muligheder på arbejdet i forhold til den person, de hjælper. 83 % har mulighed for at ringe/maile i arbejdstiden. 71 % har mulighed for fri uden løn for at følge personen, de hjælper til undersøgelser eller lignende og 32 % har mulighed for at få orlov eller at gå på deltid i en periode. Har du nogle af følgende muligheder på dit arbejde i forhold til den, du hjælper? Figur 26 Ringe /maile i arbejdstiden på vegne af hjm.hj.mdt. Kvinder Mænd Mulighed for fri uden løn Mulighed for orlov/deltid i periode Mulighed for fri med løn Basis 729, Alle der hjælper og er i beskæftigelse, (Se tabel 67) Mænd tilkendegiver generelt at have lidt flere muligheder end kvinder på arbejdet i forhold til den person, de hjælper. Det er udelukkende nedsat tid/mulighed for deltid, hvor kvinderne tilkendegiver at have muligheden i højere grad end mændene. Blandt de mandlige voksne børn, der hjælper, er der 87 %, der angiver at kunne maile/ringe på vegne af hjemmehjælpsmodtageren mod 80 % blandt kvinderne. Mændene har ligeledes i højere grad mulighed for fri med løn (26 % blandt mænd mod 19 % blandt kvinder). 24

25 Figur 27 Har du benyttet dig af mulighederne, eller har du ønske om at gøre det i fremtiden? Ja Nej Ved ikke/ubesvaret 4 Basis: 672 i beskæftigelse med én eller flere muligheder (Se tabel 72) Blandt de, der er i beskæftigelse og som har adgang til mindst én af mulighederne på deres arbejde (ringe/maile i arbejdstiden, fri uden løn, orlov, deltid i en periode eller fri med løn) har knap halvdelen (47 %) benyttet sig af dem, mens den anden halvdel (49 %) ikke har benyttet sig af én eller flere af mulighederne. Figur 28 Ville du benytte dig af mulighederne, du ikke har på dit arbejde i dag, hvis de var der? Ja Nej Basis 285: I beskæftigelse, har ikke muligheder i dag eller har ikke benyttet eksisterende mulighed(er) (Se tabel 78) Blandt de beskæftigede, som ikke har nogle muligheder på arbejdet i forhold til den person, de hjælper, eller som ikke har benyttet sig af eksisterende muligheder, tilkendegiver 56 %, at de ikke ville benytte sig af dem, mens 44 % gerne ville. 25

26 Populationsbeskrivelse Befolkningsgruppen, vi har undersøgt, er voksne børn af hjemmehjælpsmodtagere over 64 år. Børnene er alle i alderen år, hvor hovedparten er år. For hjemmehjælpsmodtagere med flere voksne børn har vi udvalgt det voksne barn, der bor i korteste geografiske afstand til hjemmehjælpsmodtageren. Det voksne barn, der bor i korteste geografiske afstand, er valgt for at mindske betydningen af geografisk afstand til hjemmehjælpsmodtageren. Undersøgelsen har med de valgte kriterier således fokus på nærmeste voksne børn til modtagere af hjemmehjælp. Den samlede population af voksne børn, udvalgt efter ovenstående kriterier, er For nærmere beskrivelse se tabel 94 i appendiks 1. Med udgangspunkt i ovenstående har vi været i positiv kontakt med 1369 i alderen år. Vores formodning var før kontakten, at de havde en forælder visiteret til hjemmepleje af de 1369 bekræftede at have et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp. Nedenstående tabeller beskriver profilen på den udvalgte population, sammenholdt med profilen på de respondenter, der bekræfter at have familiemedlem, der modtager hjemmehjælp og hjælper. De 920 er således den gennemgående basis for undersøgelsen og svarer til 83 % af alle, der angav at have hjemmehjælpsmodtager i familien. De 185 (17 %) er blevet spurgt om, hvorvidt de tidligere har hjulpet, hvilket 30 % bekræfter. Hjælper er således de gennemførte 920 interviews med nærmeste voksne barn, der angiver at hjælpe. Figur 1 Hjælper Population Kvinder 1. Mænd Basis 920/76104 I populationen er andelen af mænd og kvinder meget lige fordelt, hvilket også gør sig gældende for den endelige gruppe af voksne børn, som indgår i de følgende grafikker og tabeller. Figur 2 Profil Population (Alder) år år år år -44 år Hjælper Population Basis 920/76104 Det er især aldersgruppe år, der angiver at hjælpe forældre, der modtager hjemmehjælp. Denne gruppe udgør 54 % af den udvalgte population, men udgør 62 % blandt de respondenter, der hjælper. Figur 3 26

27 Profil Population (Kryds Region) 85 Sjælland 84 Hovedstaden 83 Syddanmark 82 Midtjylland 81 Nordjylland Basis 920/ Hjælper Population 27

28 Appendiks 2 Tabeller Screening Tabel 95 A3 Har du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp? I alt Familiemedlem modtager hjemmehjælp Ja Nej a.kun praktisk Hjemmehjælp type/omfang b.kun Pers. pleje c.praktisk d.praktisk og pers. og pers. pleje pleje <2,5t >2,5t Hjemmehjælpsmodtager Enlig/Par Enlig hjemme- Ikke enlig hjælps- modtager hjemmehjælpsmt. I alt Familiemedlem modtager hjemmehjælp Ja Nej Hjemmehjælp type/omfang a.kun praktisk b.kun Pers. pleje c.praktisk og pers. pleje <2,5t d.praktisk og pers. pleje >2,5t Hjemmehjælpsmodtager Enlig/Par Enlig hjemmehjælpsmodtager Ikke enlig Hjemmehjælpsmt Tabel 96 Hvem hjælper A3 Har du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp? Hvem hjælper I alt Køn Aldersgruppe Familiens sammensætning Ej hjemmeb. børn Enlig/Par Hjemmeboende børn Enlig Par Mænd Kvinder -50 år 51+ år I alt Familiemedlem modtager hjemmehjælp Ja Nej

29 Tabel 97 Hvem hjælper Har du et familiemedlem, der modtager hjemmehjælp? Hvem hjælper I alt Disponibel indkomst (familie) tu tu tu. 1. Yderkommune Kommune 2. Landkommune 3. Mellemkommune 4. Bykommune I alt Familiemedlem modtager hjemmehjælp Ja Nej Tabel 98 Hvem hjælper I alt Hjælper familiemedlem, der modtager Hjemmehjælp type/omfang hjemmehjælp Hjemmehjælpsmodtager Enlig/Par Enlig a.kun b.kun pers. c.praktisk hjemme- d.praktisk hjælpsmod- Ikke enlig hjemme- Ja Nej praktisk pleje og pers. og pers. tager hjælpsmt. pleje <2,5t pleje >2,5t I alt Hjælper familiemedlem, der modtager hjemmehjælp Ja Nej Hjemmehjælp type/omfang a.kun praktisk b.kun pers. pleje c.praktisk og pers. pleje <2,5t d.praktisk og pers. pleje >2,5t Hjemmehjælpsmodtager Enlig/Par Enlig hjemmehjælpsmodtager Ikke enlig hjemmehjælpsmt Tabel 99 Hvem hjælper I alt Køn Aldersgruppe Familiens sammensætning Enlig/Par Ej hjemmeb. børn Hjemmeboende børn Enlig Par 1. Mænd 2. Kvinder -50 år 51+ år I alt Hjælper familiemedlem, der modtager hjemmehjælp Ja Nej Tabel 100 Hvem hjælper I alt Disponibel indkomst (familie) Kommune Yderkommunkommunkommunkommune 2. Land- 3. Mellem- 4. By- tu. tu tu. I alt Hjælper familiemedlem, der modtager hjemmehjælp Ja Nej

Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere

Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere Undersøgelse blandt ægtefæller/samlevere til hjemmehjælpsmodtagere Grafikrapport April 2016 Indhold Side 3 Metode og målgruppe Side 5 Anvendte registervariable Side 6 Læsevejledning Side 7 Hvilke opgaver

Læs mere

Omnibusundersøgelse om pårørende

Omnibusundersøgelse om pårørende Omnibusundersøgelse om pårørende Gennemført af CEM Institute Voxmeter for November 2014 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om pårørende er gennemført i forbindelse med Voxmeters ugentlige telefoniske

Læs mere

Undersøgelse om pårørende. Juli 2017

Undersøgelse om pårørende. Juli 2017 Undersøgelse om pårørende Indhold Metode s. 3 Holdninger til pårørendes hjælp s. 4 Holdning til Bedstes første sygedag s. 14 Pårørende s. 16 Profil på den typiske pårørende s. 17 Hvor mange hjælper en

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra.

Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Jeg håber en dag at flytte tilbage til det land, jeg oprindeligt kommer fra. Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 11 3. Kryds med alder... 19 4. Kryds med Region... 27 5. Kryds med Indkomst... 35 6. Kryds med oprindelsesland... 43 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker?

1. Frekvenstabeller. Tabel 1: Ville du være modstander af, at din datter giftede sig med en dansker? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 5 3. Kryds med alder... 7 4. Kryds med Region... 9 5. Kryds med Indkomst... 11 6. Kryds med oprindelsesland... 13 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet.

[Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. [Introduktion] Goddag/aften mit navn er [navn]. Jeg ringer fra analyseinstituttet Epinion på vegne af Socialministeriet. Kunne jeg komme til at tale med @name [INTW: Interview skal gennemføres med denne

Læs mere

Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden.

Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden. Stor afstand mellem vælgernes forventninger til ældreplejen og virkeligheden. Et stort flertal af vælgerne vil gerne have en bedre standard for bad til ældre, end ældre hjemmehjælpsmodtagere oplever i

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller

Bilag 2. Supplerende figurer og tabeller Bilag. Supplerende figurer og tabeller Dette bilag viser supplerende figurer og tabeller i forbindelse med analyserne i afsnit, der beskriver hjemmehjælpsmodtagerne og den hjemmehjælp, der modtages. Bilagsfigur

Læs mere

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig?

Føler du overordnet set, at det danske samfund har taget godt eller dårligt imod dig? Indholdsfortegnelse 1. Frekvenstabeller... 3 2. Kryds med køn... 10 3. Kryds med alder... 17 4. Kryds med Region... 24 5. Kryds med Indkomst... 31 6. Kryds med oprindelsesland... 38 7. Om undersøgelsen...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem t Brugerundersøgelse om hjemmehjælp i eget hjem og i plejebolig/plejehjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet Aarhus December 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN OG PÅ PLEJECENTRE NORDDJURS KOMMUNE 5. marts 2014 INDHOLD 1. Om rapporten 2. Tilfredsheden med hjemmeplejen i Norddjurs Kommune 3. Leverandører af hjemmepleje

Læs mere

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner

Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016 Tabelrapport for Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner 2016

Læs mere

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Svar på Spørgsmål 394 Offentligt Velfærdsministeriet og Kommunernes Landsforening Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre

Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Analyse for Ældre Sagen: Adfærd og holdninger hos pårørende til svækkede ældre Delrapport 2 -Forhold mellem hjælp og familieliv - Forhold mellem hjælp og arbejdsliv September 2009 Baggrund, formål, metode

Læs mere

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet...

Om undersøgelsen...1. Hovedresultater...2. Jobtilfredshed...3. Stress...3. Psykisk arbejdsmiljø...6. Motivation og fleksibilitet... Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2017 Ref. THP/- 03.01.2017 Om undersøgelsen...1 Hovedresultater...2 Jobtilfredshed...3 Stress...3 Psykisk arbejdsmiljø...6 Motivation og fleksibilitet...7

Læs mere

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje

Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje 1 Formål med undersøgelsen Brugerundersøgelsen er et centralt redskab i Egedal Kommunes kontinuerlige arbejde med at forbedre kvaliteten i hjemmeplejen. Ved

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen t Brugertilfredshedsundersøgelse af ældreplejen Sundheds- og Ældreministeriet December 2017 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 4 1.1 Datasæt og metode...

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Den kommunale hjemmepleje 2012

Den kommunale hjemmepleje 2012 Den kommunale hjemmepleje 2012 Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Juni 2012 Projektnummer: 58464 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. DATAINDSAMLINGSMETODE OG OPNÅET SAMPLE... 3 2. HOVEDKONKLUSIONER... 5 3. ANTALLET

Læs mere

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119

Brugerundersøgelse om hjemmehjælp. til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem. US-nr 7119 Brugerundersøgelse om hjemmehjælp til beboere i eget hjem og i plejebolig / plejehjem US-nr 7119 maj juli 2007 1 Hvad er Deres alder? år 2 Hvad er Deres køn? Mand 1 Kvinde 2 3 Modtager De enten praktisk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013

Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013 Undersøgelse af brugertilfredshed på ældreområdet 2013 Baggrund Som en del af kommuneøkonomiaftalen for 2006 om dokumentation på ældreområdet har Epinion udarbejdet en brugerundersøgelse om ældreplejen.

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen

Børn med diabetes. og deres trivsel i skolen Børn med diabetes og deres trivsel i skolen Indholdsfortegnelse Indledning Hovedresultater Baggrund..... 3 Formål....... 4 Metode og gennemførelse.... 6 Udvalgets sammensætning.... 7 Kommunikation med

Læs mere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere

Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side

Læs mere

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN XXXX KOMMUNE 13. marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2. Hovedresultater 3. Læsevejledning 4. Undersøgelsens resultater 5. Prioriteringskort 6. Baggrundsoplysninger

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 36 måneder Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet af: Anja

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har fået permanent nedsat erhvervsevne Grafikrapport København, november 2011 Udarbejdet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016

Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune 2016 Tilfredshedsundersøgelse i hjemmeplejen i Aarhus Kommune Denne rapport viser resultaterne af tilfredshedsundersøgelsen i hjemmeplejen i Aarhus Kommune i. Undersøgelsen omfatter alle modtagere af praktisk

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter

Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter Borgere der modtager hjemmehjælp Ældreundersøgelse i Greve Kommune 2012 Pårørende til beboere på plejecenter Metode Indsamling TNS Gallup har på vegne af Greve Kommune telefonisk kontaktet alle registrerede

Læs mere

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for

Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje. Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Omnibusundersøgelse om værdig ældrepleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for Januar 205 Metode Interviewmetode Undersøgelsen om værdig ældrepleje er gennemført for Ældre Sagen i forbindelse med Voxmeters

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Seksuel chikane. 10. marts 2016

Seksuel chikane. 10. marts 2016 10. marts 2016 Seksuel chikane Hvert tiende FOA-medlem har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og handlinger af seksuel karakter (seksuel chikane) i løbet af det sidste år. Det er især unge medlemmer

Læs mere

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet Økonomisk analyse 14. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet En spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Kort om undersøgelsen

Kort om undersøgelsen Kort om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført fra 30. marts til 23. april 2012 af BP Research en analyseenhed under BEDRE PSYKIATRI. 352 pårørende har medvirket i den webbaserede undersøgelse. Respondenterne

Læs mere

Penge- og Pensionspanelet

Penge- og Pensionspanelet Penge- og Pensionspanelet Undersøgelse om privatøkonomi Målgruppe: Danskere, der inden for de seneste 36 måneder har oplevet, at deres ægtefælle/samlever er gået bort ved døden Grafikrapport København,

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider.

Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider. Befolkningsundersøgelse: Danskerne og sunde måltider Om undersøgelsen Analysevirksomheden Capacent har gennemført en befolkningsundersøgelse for HORESTA af danskernes forhold til i sunde måltider. Undersøgelsen

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen Økonomisk analyse 1. november 213 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er storforbrugere af naturen Landbrug & Fødevarer har, i en ny undersøgelse,

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Virksomhedernes kendskab til euv

Virksomhedernes kendskab til euv Virksomhedernes kendskab til euv DERSØ G UN KSNE ER SU DD R RV VO ER H VE 3 EV A Virksomhedernes kendskab til erhvervsuddannelse for voksne (euv) og deres vurderinger af hvor attraktiv euv er A N NELSE

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om danskernes indløbsvaner i Sverige Hver sjette dansker køber ind i Sverige. Og udviklingen går i retning af øget grænsehandel. Capacent har på vegne

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE

Undersøgelse af brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE SPØRGESKEMA TIL MODTAGERE AF HJEMMEPLEJE I FAXE KOMMUNE 1 Vejledning Udfyld skemaet med kuglepen så krydset ikke viskes bort. Vi vil bede dig om at svare på alle spørgsmål og returnere skemaet i vedlagte

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune

Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse. Arbejdsnotat. Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 16. august 2006 Jacob Hviid Hornnes, Anne Christensen og Ulrik Hesse Arbejdsnotat Metode- og materialeafsnit til Sundhedsprofil for Gribskov Kommune 1. Materiale og metode 1.1 Indsamling af data Data er

Læs mere

Sygeplejerskers bijob

Sygeplejerskers bijob Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath Oktober 2009 Sygeplejerskers bijob 13 % af sygeplejersker har et bijob. Det viser de nyeste tal fra 2007. Denne andel har været svagt faldende de seneste år.

Læs mere

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer

Arbejdstid blandt FOAs medlemmer 8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen

FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE. Lars Benjaminsen FATTIGDOM OG AFSAVN MATERIELLE OG SOCIALE AFSAVN BLANDT ØKONOMISK FATTIGE OG IKKE-FATTIGE Lars Benjaminsen 30-08-2016 1 HOVEDPUNKTER I OPLÆGGET Ekspertudvalgets fattigdomsgrænse hvem er de økonomisk fattige?

Læs mere

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet

Tilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

3. Sammenhæng i den travle hverdag

3. Sammenhæng i den travle hverdag 3. Sammenhæng i den travle hverdag 3.1 Sammenfatning 111 3.2 Familie- og arbejdsliv i harmoni 112 3.3 Den travle hverdag 119 Appendiks 3.1 Beskrivelse af spørgeskemaundersøgelse 131 3.1. Sammenfatning

Læs mere

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET Den 23. september 2010 Ref NKS nks@kl.dk Kønsfordeling blandt kommunalt

Læs mere

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning

SERVICEERHVERV. 2002:18 4. april 2002. Familiernes brug af internet 2001. 1. Indledning SERVICEERHVERV 2002:18 4. april 2002 Familiernes brug af internet 2001 Næsten ¾ har adgang til internettet fra enten hjem eller arbejdsplads. Internetadgang er mest udbredt hos studerende (96 ) og funktionærer

Læs mere

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune

Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Brugerundersøgelse af Hjemmeplejen, Pleje og omsorg Faaborg-Midtfyn Kommune Rapport over brugernes svar BORGER ÆLDRE BØRN BRUGER FORÆLDRE Udarbejdet af: EPO-staben, FAMILIE BEBOER UNGE BORGER ÆLDRE BØRN

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredsheden med plejeboligen

Undersøgelse af brugertilfredsheden med plejeboligen IP. nr.: Int. nr.: Undersøgelse af brugerheden med plejeboligen Us. 5955-1 September 2009 + 0 + nvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerundersøgelser på ældreområdet,

Læs mere

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak

ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak ANALYSENOTAT Danskerne: offentlig digitalisering, ja tak AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE OG ANALYSEMEDARBEJDER RASMUS SAND Befolkningen støtter op om udrulning af digitale løsninger i det offentlige Der

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre

Hjemmehjælp til ældre ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT

Forundersøgelse til kampagne om biocider. 1 Kort om undersøgelsen NOTAT Forundersøgelse til kampagne om biocider NOTAT 1 Kort om undersøgelsen Miljøstyrelsen er ved at udvikle en informationskampagne, der skal skabe kendskab til miljø- og sundhedseffekter af hverdagsgifte

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014

Socialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang

Læs mere

Naturens Dag. 8. juni 2015. Naturens Dag. TNS Dato: 8. juni 2015 Projekt: 61974

Naturens Dag. 8. juni 2015. Naturens Dag. TNS Dato: 8. juni 2015 Projekt: 61974 8. juni 2015 Gallup om Sammenfatning: Kendskabet til ligger på 2 i målgruppen. Deltagelsen i ligger på Blandt dem der har hørt om, stammer deres kendskab primært fra landsdækkende (3) og lokale medier

Læs mere

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus

Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Turistmæssigt grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus Syddjurs Kommune, Region Midtjylland, Århus Kommune, Visit Århus og Århus Cityforening Rapport Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Forsørgelsesgrundlaget

Forsørgelsesgrundlaget Forsørgelsesgrundlaget for mennesker med udviklingshæmning En surveyundersøgelse blandt Landsforeningen LEVs medlemmer August 2017 Turid Christensen Thomas Holberg Landsforeningen LEV 1 Baggrund for undersøgelsen

Læs mere

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner

Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Tilbagetrækning Undersøgelse om lederes tilbagetrækningsplaner Lederne November 2015 Indledning Undersøgelsen belyser hvor mange respondenter på 50 år og derover, der har planlagt eller overvejet, hvornår

Læs mere

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte.

- Knap halvdelen af befolkningen er helt eller overvejende enige i, at vikarer har lav status blandt de fastansatte. Analysenotat Befolkningsundersøgelse om vikarbureauer Til: Fra: Dansk Erhverv/LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Pårørende i dag og i fremtiden DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN BJARNE HASTRUP

Pårørende i dag og i fremtiden DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN BJARNE HASTRUP Pårørende i dag og i fremtiden DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN BJARNE HASTRUP Stor opmærksomhed på pårørende Fald i antallet af hjemmehjælpstimer fra Politikere og meningsdannere har ytret sig om : med den nuværende

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere