FÅ SUCCES I DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG

Transkript

1 FÅ SUCCES I DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG

2 FORORD 1: REGLER FOR DE LOKALE UDDANNELSESUDVALG De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformerne i 2007 og 2015 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne. Dette har givet nye muligheder for medlemmerne af de lokale uddannelsesudvalg og stiller samtidig nye krav til medlemmernes indsigt i den nye lov. For at få maksimal indflydelse gælder det om at være godt klædt på. I denne pjece giver vi en række gode råd til LUU, der kan medvirke til at styrke samarbejdet med skolerne. Ifølge Erhvervsuddannelsesloven er det de lokale uddannelsesudvalgs opgave at fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de enkelte uddannelser, følge behovet for fornyelse og fremkomme med forslag hertil rådgive skolen i spørgsmål, der vedrører de uddannelser, som er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virke for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked indstille til skolen, hvilke valgfag af lokal betydning der bør udbydes på skolen. Som det fremgår af loven, er LUU s tre væsentligste arbejdsområder ret brede. Til hvert område knytter sig en række forskellige delopgaver, som LUU-medlemmer bør kende til. SAMMENSÆTNING AF LUU De lokale uddannelsesudvalg skal være sammensat paritetisk. Det betyder, at arbejdsgiverne og arbejdstagerne skal være ligeligt repræsenteret og tilsammen udgøre størstedelen af udvalget. De resterende medlemmer af udvalget er udpeget af skolen. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til lokalområdet. Hvert udvalg DE LOKALE UDDANNELSESUDVALGS SAMARBEJDSPARTNERE De lokale uddannelsesudvalg indgår som en del af det samlede uddannelsessystem. De lokale uddannelsesudvalgs tætteste samarbejdspartnere er de enkelte skoler og AMU-centre, herefter sker der også samarbejde med det faglige udvalg og efteruddannelsesudvalget. Derudover er der har en formand og næstformand, som udvalget selv vælger, og der bør være en forretningsorden for udvalget. Der er lokale uddannelsesudvalg for både erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. mulighed for hjælp og sparring hos uddannelsessekretariaterne. Nogle faglige udvalg uddelegerer også nogle af deres arbejdsområder til LUU, heriblandt godkendelse af virksomheder som uddannelsessted. I denne pjece giver vi en række bud på, hvad LUU kan arbejde med. Der er tale om en inspirationsliste, som vi håber, at uddannelsesudvalgene kan bruge aktivt til at sætte nye punkter på dagsordenen. 2 3

3 LUU-SYSTEMET Undervisningsministeriet REU Rådgiver ministeren på et overordnet plan om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. VEU-rådet Står for rådgivning til ministeren om arbejdsmarkedets uddannelser. Erhvervsskoler Skolerne og deres bestyrelser har det overordnede ansvar for institutionens drift og virksomhed i forhold til UVM. Det faglige udvalg Udpeget af arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Står for uddannelsernes mål, indhold, varighed mv. AMU-centre Har ansvaret for, at udbud og gennemførelse af AMU sker inden for de rammer, der gælder uddannelserne. AMU-centre indgår i VEUcenter. LUU De lokale uddannelsesudvalg er tilknyttet den enkelte skole på hvert af uddannelsesområderne. Rådgiver erhvervsskolerne og er med til at fastlægge undervisningens indhold sammen med skolen. Efteruddannelsesudvalg Er nedsat af arbejdsmarkedets parter, og tilsammen dækker det alle uddannelsesområder i AMU. De skal sikre, at uddannelsesbehovet er mødt i samarbejde med erhvervslivet. Uddannelsessekretariatet Her kan der hentes hjælp og sparring til det lokale uddannelsesudvalg. 4 5

4 2: UNDERVISNINGENS INDHOLD UDDANNELSESORDNINGEN OG KOMPETENCEMÅL En af de væsentlige opgaver for LUU er at fastlægge undervisningens indhold. Her er der sket en række ændringer som følge af reformen. Der er indført mere målstyring og mindre tidsstyring af uddannelserne, hvilket giver bedre mulighed for lokal fleksibilitet og tilpasning. Eleverne kan opnå målene i en uddannelse på forskellig måde og i forskelligt tempo. Uddannelsesordningen erstatter den tidligere vejledning. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Her fastlægges en række overordnede kompetencemål, som eleven skal opnå. Der vil være tale om mål, som eleven skal opnå for at kvalificere sig til første skoleperiode på hovedforløbet, og mål, som eleven skal opnå for at modtage et svendebrev. Den lokale undervisningsplan beskriver så, hvordan skolen konkret gennemfører undervisningen for at sikre, at eleverne når de ønskede kompetencemål i de enkelte skoleår. Uddannelsesordningen er ikke så detaljeret beskrevet som vejledningen, hvilket giver flere frihedsgrader til skolerne i forbindelse med udformning af den konkrete undervisning. 6 LOKALE UNDERVISNINGSPLANER En meget vigtig opgave for det lokale uddannelsesudvalg er i samarbejde med skolen at fastlægge indholdet i undervisningsplanen inden for udvalgets område. Her er det vigtigt at have en fælles forståelse for, hvordan en undervisningsplan skal opbygges, se ud og fungere, samt hvordan den skal udarbejdes. Uddannelsesudvalgets opgave er desuden at være sparringspartner i forbindelse med beskrivelse af undervisningens nærmere mål, indhold og tilrettelæggelse. Endelig skal uddannelsesudvalget sikre, at de centrale ændringer i uddannelserne, som kommer fra de faglige udvalg, indarbejdes i uddannelserne. Skolen skal sørge for løbende fornyelse og ændringer af planen i samarbejde med LUU. Diskutér og fastlæg krav til udformningen af undervisningsplanen. Herunder hvor detaljeret den skal være, og hvordan undervisningsugerne skal se ud. Få evt. inspiration fra andre skoler. Uddannelsesudvalget bør deltage i den løbende justering af planens udformning og indhold. Gør undervisningens mål, indhold og tilrettelæggelse til et fast punkt på dagsordenen. Diskutér løbende, hvordan de enkelte elementer i undervisningen bidrager til at opfylde målet. Kom med forslag til fornyelse af undervisningen. Diskutér, hvordan nye ændringer fra de faglige udvalg kan indføres i undervisningen. Diskutér den nye uddannelsesordning grundigt igennem, så I får en ensartet forståelse af indholdet. Hvordan vil I fortolke de enkelte kompetencemål? Kontakt evt. det faglige udvalg og bed dem om at uddybe målene. 7

5 INDLEDENDE KOMPETENCEAFKLARING Skolerne skal kompetenceafklare den enkelte elev ved indgangen til uddannelsesforløbet inden for de første 2 uger. Kompetenceafklaringen skal bl.a. afgøre, om eleven kan få merit for hele eller dele af grundforløbet, eller om eleven skal tilbydes et længerevarende grundforløb. DEN PERSONLIGE UDDANNELSESPLAN Eleven skal have en personlig uddannelsesplan. Skolen har ansvaret for at udarbejde planen ved starten af uddannelsesforløbet i samarbejde med eleven og en evt. praktikvirksomhed. Kompetencevurderingen skal indgå i grundlaget for planen. Der skal tages stilling til grundforløbets indhold og varighed, valg af grundforløbspakke og evt. godskrivning af dele af grundforløbet. Elever kan fremover vælge at udskifte et fag eller et niveau i undervisningen, hvis de ønsker at kvalificere sig til at læse videre. Få en grundig snak med skolen om, hvordan den gennemfører kompetenceafklaringen. Kom med forslag til, hvordan man kan styrke den. Elevplan skal hvis skolen bruger det anvendes til at oprette og ajourføre elevens personlige uddannelsesplan. LUU bør have et indblik i uddannelsesplanerne i form af udskrifter fra Elevplan. Drøft løbende udvalgte planer med henblik på at vurdere elevernes udvikling. GRUNDFORLØBET Med reformen i 2015 delte man grundforløbet op i 2 separate dele samt indførte adgangskrav på 02 i dansk og matematik ved 9./10. klasses afgangseksamen. Hvis eleven har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed, bortfalder kravet om karakteren 02. Den 1. del af grundforløbet (GF1) omfatter almene generelle erhvervsfaglige kompetencer (i et af de fire hovedområder). Herefter starter 2. del af grundforløbet (GF2), som er rettet mod en af de 107 erhvervsrettede uddannelser, og som afsluttes med en grundforløbsprøve. De enkelte reformer har medført overskuelige, fleksible grundforløb. Det skal i høj grad tilpasses den enkelte elevs forudsætninger. Eleven skal på GF1 introduceres til en eller flere ønskede uddannelser og skal møde relevant faglighed i praktiske sammenhænge. Skolen kan fx i den valgfri undervisning tilbyde korte virksomhedsophold på højst 1 uge. Skolerne skal løbende foretage en bedømmelse af elevernes udvikling og standpunkt i grundforløbet. Grundforløbet afsluttes med et projekt, der danner grundlag for en prøve. De nærmere rammer for projektet og prøven skal fastlægges i skolens lokale undervisningsplan. Få en grundig drøftelse af, hvordan skolen i grundforløbet kan sætte mere fokus på, at eleverne får individuelle, praksisnære forløb. Tilbyd eventuelt at hjælpe med at finde virksomheder, der kan tage elever på korte virksomhedsophold. Diskutér, hvordan grundforløbspakkerne skal sammensættes. Diskutér, hvilke metoder man bør indføre for at sikre en bedre løbende bedømmelse af elevernes udvikling i grundforløbet. Fastlæg i LUU de nærmere regler og procedurer for grundforløbsprojektet og prøven. 8 9

6 KOMPETENCEVURDERING I NY MESTERLÆRE VALGFAG Ny mesterlære er den praksisrettede adgang til erhvervsuddannelserne. I ny mesterlære erstattes grundforløb af et etårigt praktisk oplæringsforløb i en virksomhed. I ordningen ny mesterlære er det skolen, som sammen med praktikvirksomheden foretager en kompetencevurdering af eleven ved afslutningen af første år i praktikvirksomheden. Som led i kompetencevurderingen løser eleven en praktisk opgave udarbejdet af praktikvirksomheden og skolen i fællesskab. Den praktiske prøve tager udgangspunkt i den praktiske oplæring. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan evt. løses på skolen efter aftale mellem elev, virksomhed og skole. Overgangskravene til hovedforløbet er de samme som for andre elever, og derfor kan det være nødvendigt at supplere med fag på skolen. Diskutér rammerne for skolens kompetencevurdering i ny mesterlære. Kom med forslag til, hvordan den praktiske prøve kan gennemføres. Den enkelte skole fastsætter, hvilke valgfag der skal udbydes. Skolen skal tilbyde undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med tilslutning til et valgfag, skal skolen henvise eleven til andre skoler. Skolen skal tilbyde fag og niveauer, der har betydning for elevernes mulighed for videreuddannelse og for adgangen til de videregående uddannelser. LUU kan tage ansvar for at udvikle idéer til lokale valgfag på hovedforløbet, dvs. valgfag med henblik på kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområder. Kom med forslag til valgfag og niveauer, som I mener, bør udbydes. Der skal tages hensyn til det lokale erhvervslivs behov. Desuden skal der være tilbud til elever, der ønsker at læse videre. HOVEDFORLØBET Efter reformen i 2015 fik hovedforløbet obligatoriske overgangskrav. Som udgangspunkt skal grundforløbsprøven være bestået, samt der kan være specifikke krav til nogle uddannelser, som skal opfyldes, før eleven kan tilgå hovedforløbet. Undervisningen i hovedforløbet skal være mere helhedsorienteret. Det betyder, at undervisningen i hovedforløbsfag skal tilrettelægges i sammenhæng med områdefag og specialefag, så eleven opnår indsigt og færdigheder i grundfaget og dets faktiske anvendelse. Tal med lærerne om, hvordan de sikrer, at eleverne får en helhedsorienteret undervisning, hvor de teoretiske og praktiske fag integreres. Tag evt. samtaler med eleverne for at vurdere, hvordan nye tiltag virker

7 KVALITETSSIKRING AF UNDERVISNINGEN Skolen skal have et kvalitetssikringssystem, som måler kvaliteten af uddannelsens skoledel. Der skal opstilles en procedure for selvevaluering af udvalgte områder på skolen. LUU skal inddrages i selvevalueringen og i arbejdet med opfølgning. Skolen skal bl.a. udarbejde en handlingsplan for bedre gennemførelsesprocenter. Skolen skal løbende indsamle informationer og dokumentere sine resultater, herunder især indsatsen for at øge elevernes gennemførelsesprocent. Skolen skal på hjemmesiden dokumentere, hvordan man håndterer kvalitetsarbejdet. LUU s deltagelse i kvalitetsarbejdet og bedømmelsen skal offentliggøres på skolens hjemmeside. Sæt skolens procedurer for kvalitetssikring og selvevaluering på dagsordenen i uddannelsesudvalget. Diskutér, hvordan LUU kan informeres og inddrages i kvalitetsarbejdet. Kom med forslag, der kan medvirke til at øge elevernes gennemførelsesprocent. Foretag en gennemgang af beskrivelsen af kvalitetsarbejdet på skolens hjemmeside. Kom med forslag til ændringer, hvor det er nødvendigt. 3: GENEREL RÅDGIVNING OM UDDANNELSERNE INTERNATIONALISERING OG INNOVATION Erhvervsuddannelserne skal lægge vægt på at styrke elevernes selvstændighedskultur, innovative og kreative evner og deres internationale kompetencer. Dels ved at sikre, at eleven i sin uddannelsestid deltager i mindst ét projekt, der styrker elevens innovative kompetencer. Dels ved at forbedre elevernes muligheder for at gennemføre dele af uddannelsen i udlandet. Desuden skal eleverne deltage i mindst ét projekt, som bidrager til udviklingen af deres internationale kompetencer. Diskutér, hvordan I sammen med lærerne kan indføre undervisningsmetoder, emner og lignende, som kan fremme innovative og internationale kompetencer. Prøv sammen med lærerne at opfordre og støtte flere elever til at deltage i udenlandske skoleeller praktikophold. SKOLENS BEDØMMELSESPLAN Skolen foretager løbende en bedømmelse af elevens præstationer i henhold til skolens bedømmelsesplan. Kravet til bedømmelse indebærer, at prøveformerne samlet skal tilgodese uddannelsens formål, og skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eleverne. LUU skal i den forbindelse rådgive skolen i forbindelse med bedømmelse og valg af prøveformer. Specielt skal der i den lokale undervisningsplan tages stilling til, hvordan valgfagene bedømmes. Få en grundig gennemgang af skolens bedømmelsesplan. Diskutér den jævnligt og kom med input til planen og nye prøveformer. Tag særligt stilling til, hvordan valgfagene skal bedømmes

8 LÆRERKVALIFIKATIONER De lokale uddannelsesudvalg bør til stadighed forholde sig aktivt til, hvordan lærerkvalifikationerne er. Uddannelsesudvalget skal løbende inddrages i, hvordan lærerne opnår passende indsigt i de relevante erhvervsområder. Invitér lærerne til at fortælle lidt om deres undervisning. Diskutér ny viden og nye metoder med lærerne. Foreslå evt. efteruddannelseskurser og virksomhedsbesøg. KONTAKTLÆRERE OG MENTORER Skolen skal stille kontaktlærere og mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte og vejledning for at kunne gennemføre et uddannelsesforløb. Desuden skal skolen sikre social, personlig og psykologisk rådgivning, evt. i samarbejde med andre skoler eller myndigheder. Følg indsatsen med kontaktlærernes og mentorernes arbejde bl.a. for at se, om der er behov for at justere i tilrettelæggelsen af undervisningen. FORNYELSE AF UDDANNELSERNE Uddannelserne skal opdateres stadig oftere, bl.a. som følge af den teknologiske udvikling og globaliseringen. LUU bør hele tiden have fingeren på pulsen i forhold til at opfange nye kompetencebehov i erhvervslivet. En opgave for LUU er at vurdere kompetencebehovene på et mere overordnet niveau og bidrage til løbende fornyelse af uddannelsernes kompetencemål. Hvordan kan man på det konkrete niveau indarbejde nye kompetencekrav i undervisningen? LUU s opgave er at tage initiativer til fornyelse og udvikling af uddannelserne og undervisningen. 14 Fastlæg en procedure for, hvordan I vil indsamle ny viden om uddannelsesbehov i det lokale erhvervsliv. Man kan fx invitere virksomheder på besøg i udvalget, tage på virksomhedsbesøg eller studere jobannoncer. Sammenfat jeres vurderinger og send dem til det faglige udvalg. Overvej også, hvordan man kan indarbejde nye kompetencekrav i undervisningen. 15

9 4: SAMSPIL MELLEM ERHVERVSLIV OG SKOLE SAMSPILLET MED PRAKTIKVIRKSOMHEDERNE En af LUU s opgaver er at vurdere, hvordan man kan forbedre samspillet mellem skolen og de lokale praktikvirksomheder. Uddannelsesudvalget kan i den forbindelse særligt overveje, hvordan man kan styrke vekseluddannelsesprincippet. Målet er at skabe bedre sammenhæng mellem skolens undervisning og virksomhedernes oplæring af elever. Dette kan fx ske ved, at lærerne besøger lokalområdets virksomheder eller ved at invitere praktikvirksomheder til forskellige arrangementer på skolen. FORMIDLING AF PRAKTIKPLADSER LUU skal sammen med skolen, det faglige udvalg m.fl. foretage et opsøgende arbejde i forhold til at skaffe flere praktikpladser. Det opsøgende arbejde kan fx foregå ved virksomhedsbesøg, informationsmøder eller lignende. Uddannelsesudvalget kan også medvirke til godkendelse af virksomheder i lokalområdet. Uddannelsesudvalget har en vigtig rolle at spille, når det gælder om at styrke samspillet mellem skolen og virksomhederne. Opstil fx en række forslag til, hvordan man kan styrke dialogen mellem lærerne og virksomhederne. Der er stor tilfredshed i virksomhederne med den øgede dialog i den ny mesterlære. Invitér fx praktikvirksomheder til møde i udvalget og hør deres mening. Godkendte praktikvirksomheder kan findes på Drøft med skolen, hvordan uddannelsesudvalget kan være aktivt opsøgende i forhold til at skaffe nye praktikpladsmuligheder. Der kan evt. formuleres et konkret projekt. BEHANDLING AF KLAGER LUU skal tage sig af klager fra elever vedrørende praktikpladser og svendeprøver. Generelt er det en fordel, at uddannelsesudvalget også har kendskab til klager, der er indsendt til skolen, selvom det er skolen, der skal agere på klagerne. Klager er et vigtigt redskab til at drøfte evt. justeringer af undervisningen, samarbejdet eller lignende. PRAKTIKPLAN OG PRAKTIKERKLÆRINGEN Praktikvirksomheden skal fastlægge en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art og produktion. Virksomheden arbejder sammen med skolen om at fastlægge elevens personlige uddannelsesplan. Uddannelsesudvalget kan med fordel bidrage til at motivere flere praktikvirksomheder til at udarbejde egentlige uddannelsesplaner for praktikken. Praktikerklæringen underskrives af virksomheden i samarbejde med eleven. Erklæringen skal indeholde oplysninger om, hvilke arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i virksomheden. Og som noget nyt: Om eleven har nået målene for praktikperioden. Hertil kommer virksomhedens vurdering af elevens behov for ekstra skoleundervisning og praktikuddannelse. LUU skal have udarbejdet en procedure for, hvordan man håndterer klager over praktikstederne. Uddannelsesudvalget kan opfordre skolen til at videresende alle klager i kopi til udvalget, således at man kan drøfte evt. ændringer. Overvej, hvordan man kan fremme arbejdet med uddannelsesplaner for praktikuddannelsen, så der kommer bedre sammenhæng mellem skoleog praktikdelen. Følg op på, i hvilken udstrækning eleverne når deres mål i praktikperioden

10 KVALITETSSIKRING AF PRAKTIKDELEN Der er kommet øget fokus på kvalitetsarbejdet i uddannelserne. I den forbindelse skal LUU indgå i samarbejde med det faglige udvalg og praktikvirksomhederne for at sikre kvaliteten af praktikdelen. Her har LUU mulighed for at bidrage med forslag til, hvordan man kan foretage en løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af praktikdelen. Uddannelsesudvalget skal bl.a. følge udviklingen i større elevgruppers gennemførelse af praktikuddannelsen. Man kan med fordel spille en aktiv rolle og være med til at udvikle kvaliteten i praktikken. Her kan man bl.a. gøre brug af de værktøjer, der ligger på hjemmesiden: SMVdanmark.dk/match Fastlæg, hvad uddannelsesudvalget forstår ved god kvalitet i praktikken. Hvordan kan LUU medvirke til at styrke kvaliteten af den praktiske oplæring i de lokale virksomheder? Undersøg, om der er lokal mulighed for AMU kurset Praktikvejledning af EUD-elever/lærlinge. Overvej, hvordan man kan udbrede kendskabet til de udviklede værktøjer om kontaktpersonordning, model for ansættelsessamtale og håndbog for lærlinge. Værktøjerne kan ses på SMVdanmark.dk/match 5: LUU S ROLLE I FORHOLD TIL AMU SIKRE ARBEJDSMARKEDETS BEHOV Det lokale uddannelsesudvalg sørger for i samarbejde med skolerne, at det lokale arbejdsmarkeds behov bliver mødt. Her er LUU med til at kvalitetssikre de udbudte uddannelser samt rådgive skolerne omkring spørgsmål inden for udvalgets virksomhedsområde. Igennem rådgivning er LUU med til at påvirke de kurser, som udbydes, og herigennem sikre arbejdsmarkedets behov. Brug LUU s viden om arbejdsmarkedet aktivt. Tag kontakt til lokale virksomheder og følg med udviklingen. Brug denne information til at give det mest nuancerede billede af arbejdsmarkedets behov og udvikling, så skolen har det bedst mulige grundlag for at imødekomme uddannelsesbehovene. ELEVPLAN Elevplan er et obligatorisk redskab på alle erhvervsskoler, der har EASY-systemet. Nogle skoler har valgt at bruge andre systemer. Elevplan er et planlægningsværktøj, der kan være til stor gavn for praktikvirksomhederne. Samtidig kan Elevplan føre til en bedre sammenhæng mellem elevens skole- og praktikdel. LUU-medlemmerne bør derfor sætte sig godt ind i Elevplans muligheder. Arbejd aktivt for at udbrede kendskabet til og brugen af Elevplan i virksomhederne. Der er funktioner i Elevplan udviklet specielt til virksomhederne. Her ligger en oplagt markedsføringsopgave for LUU. BINDELED MELLEM SKOLEN OG ERHVERVSLIVET LUU har til opgave at medvirke til et forbedret samspil mellem skolen og det lokale erhvervsliv. Udvalget kan indhente og videregive information til det lokale erhvervsliv omhandlende de uddannelser, som skolen udbyder. Herigennem vil LUU kunne sikre samspil og knytte AMUuddannelserne op på de lokale virksomheders strategiske målsætninger. Derfor er et bredt netværk et vigtigt redskab til at sikre den bedst mulige kompetenceudvikling. Skab kontakt med lokale virksomheder. Invitér lokale virksomhedsrepræsentanter til at deltage i møder, besøg de lokale virksomheder eller opret grupper, hvor partnerne mødes og udveksler idéer

11 6: NYTTIGE UDTRYK OG HJEMMESIDER FORKORTELSER BRUGT I UDDANNELSESSYSTEMMET AMU: Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-kurser). AUB: (Tidligere AER) Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. AUB står for indkrævning af bidrag, udbetaling af lønrefusion ved skole ophold samt udbetaling af praktikbonusser. AVU: Almen voksenuddannelse. BAR: BrancheArbejdsmiljøRådet. BU: Byggeriets Uddannelser. CIRIUS: Center for information og rådgivning om internationale uddannelses- og samarbejdsaktiviteter. CEDEFOP: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse. DEA: Tænketank med fokus på uddannelsespolitik (tidl. FUHU/DSEB). EASY: Administrationssystem til bl.a. registrering af praktikforløb på erhvervsuddannelser. Herunder hører Elevplan. ECTS: Europæisk pointsystem for uddannelsernes omfang. Står for: European Credit Transfer System. EEO: Erhvervsskolernes ElevOrganisation. EGU: Erhvervsgrunduddannelse. EMMA: Kriterie, der bruges til at vurdere, om en elev efter grundforløbet på en erhvervsuddannelse er berettiget til optagelse i skolepraktik. EMMA står for: Egnet, geografisk Mobil, fagligt Mobil samt Aktivt praktikpladssøgende. EUC: Erhvervsuddannelsescenter. EUD: Erhvervsuddannelse. EUV: Erhvervsuddannelse for voksne, som er fyldt 25 år. EUV tager afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har. EUU: Efteruddannelsesudvalg. EUX: En erhvervsuddannelse kombineret med en gymnasial eksamen. Dvs. et svendebrev og et eux-eksamensbevis. Giver adgang til videregående uddannelser. EVE: Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. FGU: Forberedende Grunduddannelse. Samler følgende uddannelser: Produktionsskolerne, Den Almene Voksenuddannelse, Den Forberedende Voksenundervisning, Ordblindeundervisning for Voksne, Den Kombinerede Ungdomsuddannelse og Erhvervsgrunduddannelsen. FKU: Fælles kompetencebeskrivelse for AMUkurser. FoU: Forsøgs- og Udviklingsarbejde. FVU: Forberedende voksenundervisning. FU: Fagligt udvalg. GF: Grundforløb. GVU: Grundlæggende voksenuddannelse er nu erstattet af EUV. HF: Hovedforløb eller Højere forberedelseseksamen. HHX/HH: Højere handelseksamen. Gymnasial uddannelse inden for det merkantile område. HTX: Højere teknisk eksamen. Gymnasial uddannelse inden for det naturvidenskabelige og tekniske område. IDV: Indtægtsdækket virksomhed. Erhvervsskolernes salg af kurser og konsulentydelser. IGU: Integrationsgrunduddannelsen (IGU) til opkvalificering for flygtninge. IKV: Individuel kompetencevurdering. IU: Industriens Uddannelser. KVU: Korte videregående uddannelser. Erhvervsakademiuddannelser, der er overbygning på erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. LOP: Lære- og praktikplads. LUP: Lokal undervisningsplan. Undervisningsplan for grund- og hovedforløb inden for erhvervsuddannelserne

12 LUU: Lokale uddannelsesudvalg. LVU: Lang videregående uddannelse. MFFU: Malerfagets Faglige Fællesudvalg. MI: Metalindustriens Uddannelsesudvalg. MVU: Mellemlang videregående uddannelse. NQF: Den nationale kvalifikationsramme (National Qualification Frame). Erhvervsuddannelserne hører til på niveau 3-5. PGU: Pædagogisk grunduddannelse. PIU: Praktiktid i udlandet. REU: Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. REU rådgiver undervisningsministeren om overordnede spørgsmål af betydning for erhvervsuddannelserne. SKP: Skolepraktik. SMV: Små og mellemstore virksomheder. SMVdanmark definerer dette op til 100 ansatte, men EU-definitionen går helt op til 250 ansatte. STX: Studentereksamen. SU: Statens Uddannelsesstøtte. SUS: Serviceerhvervenes Uddannelsessekretariat. SVU: Statens Voksenuddannelsesstøtte. TS: Teknisk skole. UU: Ungdommens Uddannelsesvejledning. UVM: Undervisningsministeriet. VEU: Voksen- og efteruddannelse. voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. Udover VEUgodtgørelse findes der også en anden støtteordning til voksenuddannelse: Statens Voksenuddannelsesstøtte. VEU-rådet: Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Rådgiver undervisningsministeren om forhold, der har betydning for voksen- og efteruddannelsesområdet. Skiftede 2009 navn fra Rådet for Erhvervsrettet Voksenog Efteruddannelse (REVE) til VEU-rådet og fik udvidet sine opgaver med rådgivning om kortuddannedes uddannelsesbehov inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau. VUC: Voksenuddannelsescenter. Amtslige uddannelsescentre, der udbyder almene fag til voksne med skolebaggrund under 9. eller 10. klasse. VVU: Videregående voksenuddannelse. ÅU: Åben uddannelse. Efter- og videreuddannelse for voksne (Uddannelsesguiden) HAR DU SPØRGSMÅL? Kontakt din brancheorganisation eller Dorte Kulle hos SMVdanmark på kulle@smvdanmark.dk eller tlf REVE: Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse. RKV: Realkompetencevurdering. VEUD: Voksenerhvervsuddannelse. VEU-godtgørelse: Voksen- og efteruddannelsesgodtgørelse. Formålet med VEU er at give voksne fortrinsvis kortuddannede et økonomisk grundlag for at deltage i erhvervsrettet 22 23

13 HJEMMESIDER MED MERE INFORMATION Lovgrundlaget for de lokale uddannelsesudvalgs arbejde i kan du finde i Lov om erhvervsfremme: aspx?id= Du kan downloade dette hæfte på: Du kan finde mere generelt indhold om erhvervsuddannelserne på: Se SMVdanmarks værktøjer til et bedre forløb mellem virksomhed og lærling her: SMVdanmark.dk/match Undervisningsministeriets hjemmesider: Undervisningsministeriets hjemmeside om Uddannelsesguiden finder du her: Se mere om regler for skolepraktik og uddannelsesgaranti her: HAR DU SPØRGSMÅL? Kontakt din brancheorganisation eller chefkonsulent Dorte Kulle hos SMVdanmark på kulle@smvdanmark.dk eller tlf