STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING INDHOLD. 1 Baggrund Trafikgrundlag og uheldsbillede 3

Transkript

1 REBILD KOMMUNE STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING ADRESSE COWI A/S Visionsvej Aalborg TLF FAX WWW cowi.dk TRAFIKSIKKERHEDSVURDERING VERSION 2 INDHOLD 1 Baggrund Trafikgrundlag og uheldsbillede 3 2 Vurdering af løsningsforslag Signalreguleret stikrydsning Signalreguleret T-kryds ved Nibevej Stitunnel Anlægsoverslag 9 PROJEKTNR. DOKUMENTNR. A VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT marts 2018 MIFM/TSRD TSRD OWJ

2 2 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING 1 Baggrund I Støvring er der de seneste år sket en byudvikling i den sydøstlige del af byen omkring Buderupholm. Skolebørn fra boliger beliggende øst for Hobrovej er tilknyttet skoledistriktet til Karensmindeskolen og desuden Støvring Gymnasium, hvilke begge ligger vest for Hobrovej. Rebild Kommune har konstateret uhensigtsmæssige og trafikfarlige krydsninger af Hobrovej foretaget af skolebørn. Krydsningerne er observeret mellem udmundingen af Spurvestien og trampestien vest for Hobrovej, som illustreret på figur 1. Figur 1 Cyklisters krydsning af Hobrovej. Figur fra notatet: "Hobrovej i Støvring, Trafiksikkerhedsvurdering" af 25. oktober På vegne af Rebild Kommune udarbejdede COWI i 2016 notatet, Trafiksikkerhedsvurdering Hobrovej i Støvring 1, som havde til formål at dokumentere omfanget af uhensigtsmæssige krydsninger af Hobrovej og vurdere forskellige løsningsforslag. Dertil har Rebild Kommune undervejs i forløbet modtaget borgerhenvendelser angående de uhensigtsmæssige stikrydsninger. Rebild Kommune har derfor bedt COWI om at se mere bredt på Hobrovej og en alternativ krydsningsmulighed end ved stitilslutningen fra Spurvevej. 1 Dok.nr: A , version 1.0

3 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING Trafikgrundlag og uheldsbillede Hobrovej er en firesporet landevej, der fungerer som indfaldsvej til Støvring og projektlokaliteten er beliggende uden for byzone. På baggrund af hastighedsmålinger i 2013 blev der etableret en lokal hastighedsgrænse på 60 km/t. I 2017 er der foretaget nye trafiktællinger på Hobrovej nord for Nibevej og syd for Buderupholmvej samt Nibevej umiddelbart vest for Hobrovej. Trafiktællingerne på Hobrovej dokumenterer en ÅDT på og køretøjer henholdsvis nord og syd for det vigepligtsregulerede T-kryds, mens der er registreret en ÅDT på køretøjer på Nibevej, hvilket fremgår af figur 2. I forbindelse med tællingerne er hastighederne ligeledes registreret. Nord for krydsene er gennemsnitshastigheden målt til 67 km/t mens 85 %-fraktilen er 82 km/t, hvilket indikerer at en stor del af bilisterne ikke overholder hastighedsbegrænsningen. Hastighedsbegrænsningen på Nibevej og Hobrovej, hvor de øvrige tællinger er foretaget, er 80 km/t. Gennemsnitshastigheden samt 85 %-fraktilen målt til henholdsvis 60 km/t og 71 km/t på Nibevej samt 78 km/t og 90 km/t på den sydlige del af Hobrovej, som ligeledes fremgår af figur 2. Figur 2 Trafiktællinger, herunder registrering af hastigheder, samt registrerede trafikulykker inden for projektlokaliteten. De seneste fem år er der registreret to trafikulykker på Hobrovej. Ulykkerne har fundet sted i krydset ved henholdsvis Nibevej og Buderupholmvej, hvilket også fremgår af figur 2. I begge tilfælde er der tale om en venstresvingende bilist fra

4 4 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING Hobrovej, som ikke har overholdt sin vigepligt (410-uheld). Der har ikke været fodgængere eller cyklister involveret i de to trafikulykker. 2 Vurdering af løsningsforslag Flere krydsningsmuligheder har tidligere været undersøgt, herunder en signalreguleret stikrydsning jf. notatet Hobrovej i Støvring, Trafiksikkerhedsvurdering af 25. oktober Et alternativt løsningsforslag er at signalregulere T-krydset ved Nibevej og derved etablere en signalreguleret krydsningsmulighed for cyklister og fodgængere. Et andet alternativ er placering af en stitunnel i forbindelse med Spurvevej. De tre løsningsforslag vurderes i dette notat med udgangspunkt i håndbogen Krydsninger mellem stier og veje samt erfaringer fra tidligere projekter. 2.1 Signalreguleret stikrydsning Rebild Kommune overvejer at etablere en signalreguleret stikrydsning i niveau ca. 50 meter nord for T-krydset ved Nibevej som vist på figur 3. Figur 3 Placering af løsningsforslag med signalreguleret stikrydsning umiddelbart nord for Nibevej. Generelt er der en væsentlig uheldsrisiko forbundet med cyklisters og fodgængeres krydsning af veje. Desuden er skadesgraden for de implicerede lette trafikanter ofte stor ved trafikulykker med motorkøretøjer. Derfor er hensynet til trafiksikkerheden en hovedforudsætning, herunder placering af den enkelte krydsning mellem vej og sti samt valg af krydsningstype. Signalregulerede stikrydsninger etableres jf. vejreglerne kun, hvor en løsning med midterhelle er utilstrækkelig eller en niveaufri krydsning i form af en tunnel

5 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING 5 eller stibro vil være fysisk eller økonomisk umulig. Derudover bør en signalreguleret stikrydsning kun finde sted, hvor én eller flere af betingelserne jf. tabel 1 er opfyldt. Tabel 1 Betingelser for etablering af signalreguleret stikrydsning [Kilde: Håndbog om Krydsninger mellem stier og veje]. Betingelse Beskrivelse Særlig uheldsrisiko Stor trafikintensitet Lange ventetider Forbedring af samordning Hastighedsdæmpning Der er gennem uheldsregistrering konstateret særlig risiko for trafikulykker af typer, som forventes at kunne modvirkes ved hjælp af signalregulering. Den samlede gennemsnitlige timetrafik af gående og cyklende, der krydser vejen i de fire stærkest belastede - ikke nødvendigvis sammenhængende - timer i døgnet, overstiger 200 køretøjer, samtidig med at den samlede gennemsnitlige timetrafik af kørende på vejen overstiger 600 køretøjer. Hvis der findes midterheller, øges sidstnævnte tal til køretøjer. De anførte talværdier er kun vejledende. Der forekommer hyppigt lange ventetider for lette trafikanter, der ønsker at krydse en stærkt befærdet vej. Et signalanlæg, der kan indgå i et samordnet signalsystem, kan påvirke hastighedsbilledet. Hastigheden på en vejstrækning er større end ønsket og kan reduceres ved anvendelse af et trafikstyret signalanlæg, der i hvilestillingen viser rødt lys i vejens retning eller i alle retninger. Der advares i den forbindelse imod alt for overdreven tro på den sikkerhedsfremmende effekt af signalreguleringer. En signalregulering vil i en given situation kunne bidrage positivt til uheldsbekæmpelsen, men vil også kunne introducere nye uheld. Overordnet set opfyldes betingelserne for etablering af en signalreguleret fodgænger krydsning ikke. Umiddelbart kan der dog argumenteres for, at hastigheden på Hobrovej af trafiksikkerhedsmæssige grunde ønskes reduceret. Med relativt få cyklist- og fodgængerkrydsninger af Hobrovej vil det i praksis betyde, at et signalanlæg i hovedparten af tiden vil vise grønt i hovedretningen for trafikken på Hobrovej uanset valg af hvilestilling. Dette kan medføre manglende respekt for signalet, hvis bilister ikke oplever, at anlægget regulerer trafikken. Ved anvendelse af hvilestillingen rød hvile er der erfaringsmæssigt en risiko for, at stedkendte trafikanter forventer, at signalet skifter til grønt, når de nærmer sig krydset. Dette kan medføre rødkørsel og derved introducere nye trafikulykker med særlig høj alvorlighedsgrad som konsekvens af det høje hastighedsniveau. Tilsvarende er der risiko for, at cyklister krydser på det røde signal, hvis de ikke møder tværgående biltrafik. Ved etablering af en signalreguleret fodgængerkrydsning ved Spurvestiens tilslutning til Hobrovej, vil der være en afstand på ca. 50 meter til det prioriterede T-kryds ved Nibevej. Den korte afstand kan medføre, at signalreguleringen overses eller at der opstår usikkerhed om hvilke trafikstrømme, der reguleres af signalanlægget.

6 6 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING På baggrund af ovenstående frarådes det at etablere en signalreguleret krydsning ved Spurvestiens tilslutning, da løsningen betragtes som trafikfarlig med risiko for nye trafikulykker med særlig høj alvorlighedsgrad som konsekvens af det høje hastighedsniveau på Hobrovej. 2.2 Signalreguleret T-kryds ved Nibevej Et alternativ til en signalreguleret stikrydsning er at signalregulere det vigepligtregulerede kryds Hobrovej/Nibevej som vist på figur 4. Figur 4 Principskitse af et signalreguleret T-kryds ved Nibevej/Hobrovej. Et signalreguleret kryds ved Nibevej vil bevirke, at fodgængere og cyklister vil få en reguleret krydsningsmulighed uden betydelig omvej. Afmærkningen af stikrydsningen etableres som fodgængerfelt samt cykelfelt. Cykelfeltet signalreguleres med cyklistsignaler og ved anmeldelse (trykknap).

7 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING 7 Cykelstien på østsiden af Hobrovej udvides til 2,5 meter og afmærkes som dobbeltrettet cykelsti. Hvis rabatten mellem kørebane og dobbeltrettet cykelsti er mindre end 1,5 m opsættes supplerende kantpæle med 25 meters mellemrum i rabatten. Der bør opsættes hegn eller beplantning mellem kørebane og dobbeltrettet cykelsti ved stitilslutningen fra Spurvestien. Afskærmningen skal minimere risikoen for at nogle cyklister alligevel krydset Hobrovej før det signalregulerede kryds. Trampestien fra Højdedraget flyttes direkte til fodgængerfeltet/cykelfeltet. Gerne så langt som muligt fra Hobrovej for at undgå krydsning af Hobrovej før det signalregulerede kryds. De to tilfarter på Hobrovej N ændres til en ligeudbane og en højresvingsbane. Dette forventes ikke at betyde kapacitetsproblemer i krydset. Omvendt vil trafiksikkerheden forbedres med højresvingsbanen for langskørende cyklister mod syd på tværs af Nibevej. For at øge trafiksikkerheden yderligere i det signalregulerede kryds kan venstresvingende bilister fra Hobrovej mod Nibevej separatreguleres ved at inddrage et af de to ligeudkørende tilfartsspor på Hobrovej S. Hermed elimineres konflikter mellem venstresvingende og modkørende ligeudkørende i det signalregulerede kryds. For at forbedre oversigten og udkørslen fra Buderupholmvej mod syd kan der gennemføres sporreduktion på Hobrovej S fra det signalregulerede kryds til efter Buderupholmvej. Alternativt kan der laves en venstre indsvingsbane for bilister fra Buderupholmvej mod Hobrovej S. Da der er registreret en vis trafikmængde på både Hobrovej og Nibevej er der en forventning om, at der kontinuerligt vil være trafik fra begge veje, hvorved respekten for signalet forventes opretholdt uanset valgt hvilestilling. Dertil betragtes et signalreguleret T-kryds som en velkendt krydsløsning for trafikanterne, hvor der desuden er mulighed for at opnå en tydelig portalvirkning. På baggrund af ovenstående anbefales en signalregulering af det vigepligtsreguleret T-kryds Hobrovej/Nibevej som alternativ til en signalreguleret stikrydsning umiddelbart nord herfor. 2.3 Stitunnel Et anden mulighed er at etablere en stitunnel under Hobrovej i forlængelse af Spurvevej. En stitunnel kan anlægsmæssigt se ud som illustreret på figur 5.

8 8 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING Figur 5 Principskitse af en stitunnel under Hobrovej. En løsning med en stitunnel vil principielt være en god og sikker løsning. Men erfaringen viser, at det kan være særdeles vanskeligt i et udbygget område at placere en stitunnel på en måde, der sikrer, at den vil blive anvendt. Specielt vil ramperne ofte afskære forbindelser til lokalveje og privat grunde. Som minimum må der forudsættes en frihøjde på 2,8 m og en dæktykkelse på 1,0 m. Med en rampehældning på 1:20 giver det en rampelængde på 70 m. Rampen til dobbeltrettet trafik skal som minimum været 3,0 m bred. Teoretisk set kan en tunnelrampe placeres i begge sider af Hobrovej - på hver sin side af kørebanen - men selv med en smal sti er der dårlig plads i den østlige side af Hobrovej. Rampen og afstanden til grunde på østsiden af Hobrovej vil nok kræve opbygning af en støttemur. Desuden vil det sidste stykke sti til Spurvevej betyde anlæg af en trappe, hvilket medfører dårlig tilgængelighed/fremkommelighed for cyklister. Der bør etableres ramper fra cykelstien langs østsiden af Hobrovej til tunnelrøret. Oversigten for stitrafikanter på østsiden af Hobrovej bliver som følge af den dårlige plads begrænset.

9 STIKRYDSNING AF HOBROVEJ I STØVRING 9 Af hensyn til anlægsøkonomien skal tunnelen helst skære vejen vinkelret. På vestsiden af Hobrovej er der bedre plads. Her kan rampen placeres, så der sikres en tilpas rampelængde og længdegradient for stien samt sikre tilslutning til stien langs Hobrovej. Den sociale tryghed i tunnellen kræver, at der er gennemsyn på en strækning fra før tunnellen og hele vejen i gennem tunnellen. Gennemsyn kræver brug af store radier (primært horisontalt). Det er som udgangspunkt ikke muligt at benytte så store radier på østsiden pga. den smalle plads. Hvis en stitunnel skal være attraktiv og blive brugt, skal den opfylde en række krav: Tunnelramperne skal ligge i naturlig forlængelse af de arealer, der cykles på (anvendelighed) Den skal ligge i den direkte køreretning for langt det meste af cykeltrafikken (anvendelighed) Den skal være rigelig bred til passage af to cykler og en gående samtidig, f.eks. 4 m (anvendelighed) Fra rampen skal man kunne se ind i tunnelrøret, og lidt nede ad rampen skal man kunne se igennem tunnelrøret, og der skal være en god belysning (tryghed). Kan stitunnelen udføres, så den lever op til disse krav, vil den i høj grad være anvendelig, med god trafikafvikling samt sikker og tryg at benytte. 2.4 Anlægsoverslag Grove overslag for signalanlæg! Signalreguleret stikrydsning: kr. Signalreguleret T-kryds: kr. Begge overslag er erfaringspriser fra lignende projekter. Der er således ikke lavet specifikt overslag på dette projekt. Groft overslag for stitunnel Stitunnel: kr. Etablering af en stitunnel under Hobrovej kræver en del jordarbejde på begge sider af Hobrovej, da terrænet ikke indbyder til en stitunnel. Derfor bliver anlægsskønnet meget usikkert. Anlægsskønnet tager i øvrigt udgangspunkt i etablering af en stitunnel i stål med en længde på cirka 35 m.