EVALUERING Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2014/15

Transkript

1 EVALUERING Ingrid Jespersens Gymnasieskole Fokuspunkter skoleåret 2014/15 Fokuspunkter: Fælles for grundskole og gymnasium 1) Supervision og undervisning et er at fokusere på udvikling og kvalitetssikring af skolens kerneydelse undervisning, og at give den enkelte lærer mulighed for at indgå i kvalificeret og udviklende dialog om egne undervisning. Projektansættelse, kortere periode, af ekstern konsulent med særlig kompetence i evaluering og udvikling af undervisning. Konsulenten skal overvære og supervisere undervisningen hos lærere i både grundskole og gymnasium. Formålet er at gennemføre en systematisk supervision af undervisningen og af lærerne, herunder sparring med lærerne. Konsulenten udarbejder afslutningsvis en kort skriftlig rapport om forløbet, som kan danne udgangspunkt for en fremadrettet, systematisk undervisningsevaluering. et er ikke opfyldt. Det har, af flere grunde, ikke været muligt at ansætte en ekstern konsulent. et søges opfyldt i skoleåret 2015/ ) Fortsat implementering af OK13 På bedst mulig måde at implementere og løbende at justere implementeringen af overenskomst 2013 og arbejdstidsregler i grundskole og gymnasium, med det formål at der opnås højst mulige kvalitet i undervisningen, kvalitativ skoleudvikling, samt at der udvikles en kreativ og innovativ lærerkultur. At implementere overenskomsterne med respekt for lærernes dagligdag og arbejdsforhold, således at de merudgifter, der er tilknyttet lønstigninger, kompenseres fuldt ud med tilrettelæggelsen af lærernes arbejdstid. Arbejdstiden tilrettelægges således, at der opnås fleksibilitet og samarbejde til gavn og glæde for eleverne. 1

2 Der har i skoleåret 2014/15 løbende været afholdt individuelle samtaler mellem lærere og nærmeste leder. Samtalerne har både haft en formel organisering og en uformel karakter. Samtalerne har haft arbejdstidens tilrettelæggelse og anvendelse som fokuspunkt, og de har succesfuldt afstedkommet forskellige justeringer i enkelte læreres arbejdsportefølje. En væsentlig effekt af samtalerne har været en direkte, personlig og konkret kommunikation af OK13 s betydning for skolen og det behov for fleksibilitet, der er behov for fra begge parters side, når alle opgaver i en kompleks organisation skal løses. 3) Internationalt samarbejde et er at videreføre og udbygge det eksisterende net af internationale kontakter, dels ved udvekslinger og besøg i enkeltlande, dels ved at indgå i samarbejde i Nordplus og Rasmus +. Skolen har i 2014 indgået nye aftaler om projekter i Nordplus- og Rasmus+- regi. I skoleåret vil elever og lærere fra skolen aktivt deltage i udmøntningen af de nye projekter. Endvidere vil der være gennemført udvekslingsbesøg med vores venskabsskoler i Spanien, Frankrig, Schweiz, Tyskland, England, Finland og USA. Der arbejdes fortsat på en udbygning af skolens internationale netværk. et er delvist opfyldt. Skolen deltager ikke i Erasmus+ projekt. Skolen deltager i NordPlusprojekt. Der er gennemført udveksling og besøg i alle nævnte lande undtagen USA. 4) Rekruttering af egne elever et er at øge rekruttering af egne 9. og 10. klasse elever til gymnasiet fra 18 elever (2013/2014) til 30 elever (2014/2015). Der afholdes i efteråret 2014 en række arrangementer, der præsenterer gymnasiet for elever i 9. og 10. klasse, f.eks. teaterarrangement/årets musical, fællestime præsentation af linjerne, præsentation af studieretninger m.v. Der afholdes i efteråret 2014 en møderække med klasselærerne i 9. og 10. klasse med særlig fokus på tiltag, der fremmer rekrutteringen. 2

3 et vedr. optagelse af egne 9. og 10. klasseelever til gymnasiet er delvist nået. Der er afholdt en eftermiddag for 9. og 10. klasse med præsentation af gymnasiets fag, studieretninger, mv. Der er afholdt særforestilling for 9. og 10. klasse i forbindelse med musicalen. Der er afholdt to møder for klasselærerne vedr. gymnasierekruttering. Der er afholdt brobygningsforløb i afgangsklasserne. 5) Helhedsskole et er at styrke samarbejdet mellem lærere i grundskolen, især udskolingen og lærerne i gymnasiet med henblik på udveksling af faglige, didaktiske og pædagogiske idéer og tiltag. Styrkelse af brobygningsforløb, specielt med tiltag der fremmer rekrutteringen af elever fra grundskolen til eget gymnasium. Etablering af faggruppemøder i de enkelte fag med deltagelse af såvel grundskolelærere som gymnasielærere. Der afholdes mindst to møder pr. faggruppe i skoleåret 2014/2015. Der har i skoleåret været afholdt et antal brobygningsforløb, men en mere systematisk gennemførelse finder sted fra skoleåret Her vil alle skolens egne 9. klasseelever deltage i to dages brobygningsforløb i december. Fælles faggruppemøder for grundskolelærere og gymnasielærere planlægges til gennemførelse i skoleåret Der afholdes således en fælles pædagogisk dag i november 2015, hvor faggrupperne kan samarbejde og udveksle erfaringer på tværs af skoleformerne. 3

4 Fokuspunkter: Grundskolen 1) Nye Fælles mål Der indføres nye fælles mål for grundskolens fag fra skoleåret 2015/1016. et er, at implementere Nye Fælles mål i de enkelte fag og udarbejde fælles forståelse af målene i relation til klassetrin. Der udarbejdes kort oplæg til faggrupperne ledsaget af en tidsplan for faggruppernes arbejde med målene. Tidsplanen indarbejdes i grundskolens nye mødestruktur. Der er som oplæg til faggrupperne afholdt pædagogisk dag for grundskolens lærere vedr. læringsmål og i halvårsplanen fastlagt en møderække, som har givet faggrupperne mulighed for at arbejde mere specifikt med målene. En del af lærerne har deltaget i specifikke kurser vedr. læringsmål. 2) Skolereform IJG Vi skal fortsat stå fuldt ud mål med den offentlige skoles fagrække. Herudover ønsker vi at styrke vores idræt i indskolingen, samt udvide både eftermiddagstilbuddene for mellemtrinnet og tilbuddet om lektiecafé. Der indføres engelsk i 1. klasse, tysk/fransk i 6. klasse, idræt i 9. klasse, og der tilføres en dansktime på alle klassetrin. Herudover indgår vi samarbejde med Idrætsfritidshjemmet Skjold om idrætsundervisningen i 1. og 2. klasse. Der tilbydes Lerværksted og Skoleskak som nye eftermiddagstilbud, og lektiecaféens åbningstid øges. Udvidelsen af fagrækken med de nævnte fag er gennemført på de respektive klassetrin, og samarbejdet med Idrætsfritidshjemmet Skjold om idrætsundervisningen i 1. og 2. klasse har fungeret med stor succes og bliver udvidet til også at gælde 3. klasserne i det kommende skoleår. Lerværkstedet og Skoleskak er blevet oprettet og bliver tilbudt igen i det kommende år Skoleskak øget til to hold. Der er derudover blevet oprettet en Bogklub, endnu et tilbud for indskolingen. Også Bogklubben bliver tilbudt igen i det kommende skoleår og øges til to hold. Lektiecaféens åbningstid blev øget fra 2 til 4 lektioner og oprettes igen i det kommende skoleår med en yderligere forøgelse på 2 lektioner. 4

5 3) Idræt som prøvefag Der indføres i skoleåret 2014/2015idræt som obligatorisk fag i 9. klasse. Faget indgår som prøveforberedende udtræksfag. et er at implementere det nye fag og fastsætte rammer for faget af praktisk og lokalemæssig karakter. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af de idrætslærere der skal undervise på årgangen samt en ledelsesrepræsentant. Gruppen søger bistand hos gymnasiets idrætslærere. Gruppens møder indarbejdes i grundskolens nye mødestruktur. Tiltaget er gennemført, og en af skolens 9. klasser blev udtrukket til at aflægge prøve i faget. 4) Ny valgfagsorden et er at definere valgfagstanken i en ny ramme. At kunne præsentere et udskolingsforløb, hvor forløbet bliver båret af et grundlæggende fagligt og ens fundament, men med mulighed for et individuelt tilvalg inden for et givent kompetence- eller interessefelt. Der planlægges og gennemføres ny valgfagsordning for 8. klasserne. Valgfagene skal være etårige forløb, hvor den enkelte elev vælger et spor/felt. Det er obligatorisk at vælge spor / felt. I en prædefinition er områderne: håndværk / design, innovation / iværksætteri krop / sundhed, science medie/kommunikation Musik Der udvikles målbeskrivelser for de prædefinerede spor / felter. Der er planlagt og gennemført en ny valgfagsordning for 8. kl. efter ovenstående mål og ønsket indsats. 5

6 Fokuspunkter: Gymnasiet 1) Kvalitetssikringssystem et er at indarbejde evalueringsplan for gymnasiet i et sammenhængende kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringen skal opfylde de lovmæssige krav og skal offentliggøres på skolens hjemmeside. En beskrivelse af et system og en praksis for kvalitetssikring, således som det kræves i Bekendtgørelse om kvalitetssikring. De omfattende retningslinjer for kvalitetssikring skal omsættes til et enkelt og anvendeligt redskab. Der er i 2013 udarbejdet en plan for evaluering af undervisningen, og denne plan bør indgå som et bærende element i kvalitetssikringen. Det samlede kvalitetssikringssystem skal senest i foråret 2015 offentliggøres på skolens hjemmeside. Kvalitetssikringssystemet for IJG er i skoleåret 2014/2015 fuldt implementeret og evalueringsplanen er præsenteret for lærerne og offentliggjort på skolens hjemmeside. Skolen opfylder de bekendtgørelsesmæssige krav, der er knyttet til kvalitetssikring, herunder krav om information på skolens hjemmeside. 2) Fastholdelse og fravær: Team, studievejledning, psykolog, mentorer og ledelse et er at reducere elevfrafald samt at videreudvikle samarbejdet imellem Team, mentorer, studievejledning, psykolog og ledelse med henblik på at reducere elevfravær. Der iværksættes ny fraværsprocedure, hvori klasseteams inddrages tidligt. Der ydes en særlig indsats med henblik på at nedbringe det skriftlige fravær, herunder skriveeftermiddage, hvor eleverne laver skriftligt arbejde under vejledning af faglærer og et øget udbud af workshops i studiemodulet. Desuden forsøges i højere grad at skabe plads i skemaet til omlagt skriftligt arbejde. Under projektet Skoleudvikling I Praksis sættes fokus på skriftligt arbejde. Der er implementeret en ny fraværsprocedure, der bl.a. betyder en hurtigere og mere målrettet indsats overfor elever, der udviser forsømmelighed. Den nye procedure er præsenteret for hver enkelte klasse og er udarbejdet i tæt samarbejde med studievejlederne. Der har i skoleåret været afholdt studiemodul hver tirsdag, hvor eleverne har haft mulighed for at få vejledning blandt andet i forhold til skriftlige opgaver. Flere lærere har 6

7 afviklet omlagt skriftligt arbejde i skoleåret. Det videre arbejde med effektivisering/forbedring af det skriftlige arbejde er overgået til PU (pædagogisk udvalg), der blandt andet på baggrund af SIP- kurserne, skal arbejde med skriftlighed for skoleåret 2015/2016. Egentlige skriveeftermiddage er ikke gennemført. 3) Fælles lærer- og elevtid et er at øge og kvalificere tiden lærere og eleverne tilbringer sammen. Skolen tilmeldes rammeforsøg, der muliggør forskellige undervisningsformer, som eksempelvis fler- klasse- undervisning, to- lærer- undervisning og omlagt skriftligt arbejde, således at læreren i højere grad får mulighed for at vejlede eleverne i alle læringsprocesser. I skoleåret er der vedtaget en ændret modullængde blandt andet med det formål at skabe plads til omlagt skriftligt arbejde. I AT- forløb arbejdes ofte med en ændret undervisningstilrettelæggelse, således at eleverne kan undervises og vejledes af to lærere samtidig. 4) IT et er at opgradere skolens niveau med hensyn til IT- udstyr og - kvalifikationer blandt både elever og lærere. At aflevering og retning af skriftlige opgaver, for så vidt det er hensigtsmæssigt, foregår elektronisk. Der afprøves elektronisk aflevering ved skriftlige eksamener. Der planlægges og gennemføres efteruddannelse af lærerne dels med henblik på lærerens brug af IT i forbindelse med opgaveretning og dels med henblik på at opkvalificere lærerens kompetencer til at vejlede eleverne i brug af IT i forbindelse med opgaveaflevering. På baggrund af IT- kompetenceplanen afholdes basiskurser i IT for gymnasiets 1.g klasser baseret på screening ved skolestart. Kurserne afholdes inden

8 Ved sommertermin 2015 blev hovedparten af de skriftlige opgavebesvarelser afleveret elektronisk. Undtagelser er gjort for fag, hvor det er vurderet, at elektronisk besvarelse vil stille eleverne ringere end ved traditionel papiraflevering. I skoleåret 15/16 øges andelen af elektroniske afleveringer ved eksamen. Enkelte faggrupper har påbegyndt arbejdet med videndeling om elektronisk opgaveretning, mens andre har implementeret fuldt ud. For alle faggruppers vedkommende vil der af arbejdsmæssige og pædagogiske årsager i forskellige situationer fortsat være traditionel papiraflevering og følgende retning. En screening af eleverne i 1.g viste ikke behov for en egentlig systematisk indsats. Det er i stedet aftalt med lærerkollegiet, at der løbende trænes digital aflevering, herunder print og gemme i PDF. 8