Hold 2011 er sprunget ud

Transkript

1 AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR Hold 2011 er sprunget ud De nye skov- og landskabsingeniører fra det store Hold 2011 kommer ad flere omgange - de første 25 er parate til job og karriere Fredag den 1. juli dimitterede 25 nye skovog landskabsingeniører fra Skovskolen, et godt dusin følger i eftersommeren og hen på efteråret, og en håndfuld har orlov og venter med de afsluttende indsatser til næste år. På de følgende sider præsenteres holdet gennem portrætter og oversigter. Fatter du interesse for en af dimittenderne eller for et bachelorprojekt, så hjælper DSL gerne med at etablere kontakten. Ring til sekretariatet på tlf eller skriv til mt@skovogland.dk Find en niche Peder Ryskov Madsen holdt fri i weekenden efter dimissionen og begyndte så den 4. juli som skovfogedassistent på Aalholm Gods på Lolland. Hertil kommer Peder Ryskov Madsen tjenestebolig af pæn størrelse og med kun en kilo- Aalholm Gods Bachelorprojekt: Certificering af meter til vandet. Det er udkants-danmark, når det er private skovejendomme - hvad er fremtiden? bedst, og dét er det da også lykkedes ham at overbevise kæresten om. - Allerede mens jeg var i forpraktik på Stiftelsen Sorø Akademi fik jeg smag for det private skovbrug, og da det så kom til virksomhedspraktikken, handlede det enten om en helt anden retning eller om at specialisere sig på området. Jeg valgte det sidste. Derefter skulle det så enten være et lille distrikt, hvor man ene mand kommer ind over det meste, eller tværtimod et stort sted med specialiseringsmuligheder. Og her var jeg ikke i tvivl: For mig drejer det sig om Skovbrug. Jeg spurgte mig lidt for i miljøet og fik så foreslået Aalholm Gods, som er et stort sted med omkring ha skov, fortæller Peder Ryskov Madsen og uddyber: - Jeg ringede og talte med skovrider Anders Toftegaard, som egentlig selv stod for det hele. Man var ikke umiddelbart interesseret i at have elever, men naturligvis var der brug for hjælp. Vi aftalte at mødes en dag, hvor jeg kunne følge ham på jobbet for at se, om vi gik i spænd sammen. Det gjorde vi, og en plads var sikret. - Det blev så alligevel ikke en specialisering, jeg kom ud i, men i hvert fald et stort sted med en vis mulighed for fremtidssikring. Igennem mit praktikår på Aalholm Gods fik jeg kendskab dels til godsets mange driftsgrene, dels til mange forskellige folk - og vice versa. Og i virkeligheden stoppede jeg ikke, da jeg skulle tilbage til sidste år på Skovskolen. Jeg fortsatte nemlig mit arbejde på deltid, da jeg havde gjort mig uundværlig på den måde, at visse opgaver ikke ville blive løst, når jeg forsvandt. - Mit bachelorprojekt handlede om certificering af private skovejendomme, og jeg tog naturligvis udgangspunkt i en af ejendommene på Aalholm Gods. For mig har netværket altså været af afgørende betydning for mine valg, og som jeg ser det, skal man have de fremtidige jobmuligheder in mente, når man vælger virksomhedspraktik. Det gælder om at finde sin niche allerede i studietiden, og det er da også markant, 4 SKOV & LAND AUGUST 2011 NR. 7

2 at vi er fire fra holdet, som har fået job på vore gamle praktiksteder, oplyser Peder Ryskov Madsen fra en lollandsk skov. Tænk dig om i god tid Carina Pilgaard valgte Raadvad Naturskole som praktiksted, fordi jobbet som naturvejleder står som nummer et på jobønskelisten. - Jeg interesserer mig for mennesker og formidling, vil gerne bruge min faglige baggrund og vil gerne være udendørs, så det blev opfyldt i Raadvad. Det er i øvrigt et populært sted blandt naturvejledere, for selv om det er et lille sted, så er det finansieret via et samarbejde mellem tre kommuner og i øvrigt slået sammen med naturskolen i Rude Skov, hvilket giver et par kollegaer mere, forklarer Carina Pilgaard i en pause fra GISsommerkurset på Skovskolen, hvor hun har nogle ugers ansættelse som undervisningsassistent ved siden af en ugentlig dag som formidler på naturskolerne. - Det var ikke noget problem at få praktikplads på Raadvad Naturskole, der var gensidig interesse fra start af, og jeg blev inddraget i hele virksomheden og fik ansvar. Det gav mig meget både fagligt og personligt, for selv om jeg har været i adgangspraktik, var det min første»rigtige«arbejdsplads. - Da jeg skulle skrive mit bachelorprojekt, var det naturligt for mig at vælge et emne, der relaterer sig til Naturskolen, og som man dels kan bruge på stedet, dels gav mig en oplagt fordel mht. support og data - ud over at det ligger inden for mit interessefelt, fortæller Carina Pilgaard, der nu søger stillinger over hele Sjælland - og Fyn går an. - Jeg søger naturligvis bredt, men mand og barn sætter visse grænser for den geografiske mobilitet, i hvert fald i første omgang, siger den unge skov- og landskabsingeniør, der afslutningsvist har et råd eller to til kommende hold i virksomhedspraktik såvel som til praktikværterne: - Gå i gang måske et år før, du skal i virksomhedspraktik. Find det, du selv gerne vil, og lav en forventningsafstemning med din praktikvært. Selv var jeg mægtig glad for at få et ansvar, så derfor er det vigtigt, at værterne har tid og plads til elever og laver nogle faste aftaler om møder til opfølgning og vejledning, især hvis elev og vejleder ikke ses hver dag. Vær opsøgende Simon Russell var i virksomhedspraktik i Kreisforsten Herzogtum Lauenburg i Tyskland, og det var en helt naturlig ting for ham, da han er vokset op i Sydslesvig. Dertil kommer, at praktikken efter hans mening skal udfordre den studerende såvel fagligt som personligt samt bruges til enten at uddybe eller teste et muligt interesseområde. Det gælder således om at have et mål med sin praktik. - Det var lidt af en tilfældighed, at jeg kom til at læse i Danmark, men nu kan jeg drage fordel af, at jeg har kendskab til dyrkningsforskellene i dansk og tysk skovbrug. Og da jeg skulle vælge praktiksted, var jeg selv opsøgende og talte også med en masse mennesker, som havde været i praktik i Tyskland. Til sidst havde jeg oven i købet flere valgmuligheder. Jeg søgte så til Lauenborg, som var et sted, jeg ikke kendte, og det var bestemt en udfordring at skulle forholde sig til 8 skovfogeder og 30 skovarbejdere, fortæller Simon Russell og fortsætter: - Jeg kunne dog godt yde noget og havde en værdi for virksomheden - og jeg havde Carina Pilgaard Raadvad Naturskole Bachelorprojekt: Cooperative Learning på Raadvad Naturskole NR. 7 AUGUST 2011 SKOV & LAND 5

3 HOLD klar, parat, arbejdsmarked Peter Andresen SNS Øresund og Fredensborg- Humlebæk Kommune Bachelorprojekt: Naturforvaltning og mental sundhed Tor Kloyd Albrechtsen Brahetrolleborg Skov og Landbrug Bachelorprojekt: Udvikling af oparbejdningsmodel for juletræer på Brahetrolleborg Gods Mikkel Arveland-Christensen Vejle Kommune Bachelorprojekt: Vertikale haver i Danmark Stefan Carlino SNS Østsjælland Bachelorprojekt: Evaluering af Naturstyrelsen Østsjællands egesåninger Thomas Dalgaard SNS Trekantsområdet Bachelorprojekt: Forslag til driftsplanlægning for Sdr. Stenderup Sønderskov - et eksempel på periodeplanlægning med implementering af naturnær skovdrift Andreas Christoffer Deltorp Recoftc, Cambodia Bachelorprojekt: Overvejelser og metoder til gentilplantning af tropisk regnskov Tobias Præstholm Ehmsen SNS Vendsyssel Bachelorprojekt: Projektforslag til naturprojekt og skovrejsning på Ny Uslev Esben Kirk Hansen Høgskolen i Hedmark og SNS Thy Bachelorprojekt: Berigelsesplantning hos NST Thy - fra plantage mod skov Mathias Jensen Skåneskogens Utvecklings AB Bachelorprojekt: Fra juletræer til klippegrønt - Handlingsplan for konvertering af udlevede juletræskulturer til klippegrøntsbevoksninger Peter Mikkelsen Jensen SNS Bornholm Bachelorprojekt: Et rekreativt forvaltningsgrundlag»fruens Plantage«Astrid Moltke Jordt SNS Søhøjlandet Bachelorprojekt: Landskabsanalyser af Vestamager - Rekreativ udvikling under hensyntagen til de biologiske og landskabelige værdier 6 SKOV & LAND AUGUST 2011 NR. 7

4 Foto: Peter Dahlerup Sigrid Lynæs Larsen SNS Kronjylland Bachelorprojekt: Projektrapport om de rekreative og økologiske værdier i Bjørnkær-Egedal Skov Simon Bjarke Læssøe Lægaard Conservation International, Cambodia Bachelorprojekt: Hvad ved I og hvor vil I hen? Et debatoplæg om skovens fremtid på Svanholm Gods Pernille Werner Paungreen Aarhus Kommune Bachelorprojekt: Udkast til Natura 2000 handleplan for Bognæs, Roskilde Fjord Allan Pedersen Hvidkilde Gods Bachelorprojekt: Bidrag til at mindske stampeperioden i nordmannsgran Max Uhrenholt Pedersen Odense Kommune Bachelorprojekt: Skovrejsning i Snubbekorsområdet - aspekter i planlægningen af ny rekreativ skov i Høje Taastrup Kommune Morten Ravnholt Fromsseier Plantage A/S Bachelorprojekt: PEFC-certificering - en konsekvensvurdering på Fromsseier Plantage Rasmus Roikjær Aalborg Kommune Bachelorprojekt: Pleje af den terrestriske natur langs Aalborg Kommunes østkyst Andreas Sejbjerg HedeDanmark Taastrup Bachelorprojekt: Fældebunkelægning i yngre løvtræsbevoksninger - optimering ved hjælp af udvisning Linda Kjær Sønderby SNS Nordsjælland Bachelorprojekt: Skovplan for Frederiksdals Skovdistrikt - en helhedsorienteret plan for skoven og dens fremtid Christiane Zibrandtsen SNS Hovedstaden Bachelorprojekt: Distanceledelse - Opretholdelse af effektiviteten hos medarbejdere med afstand til deres leder i en organisation i forandring Nye studerende på Skovskolen Pr. 30. juli 2011 er der optaget 51 skov- og landskabsingeniørstuderende (SLing) og 20 have- og parkingeniørstuderende (HOPI) med studiestart nu primo september, og heraf var 1. prioritetsansøgerne 64 hhv. 19 personer. Af Hold 2011 begynder efter det oplyste omkring ti stykker på en overbygningsuddannelse på hhv. LIFE, CBS og AAU. NR. 7 AUGUST 2011 SKOV & LAND 7

5 Simon Russell Eigenbetrieb Kreisforsten Herzogtum Lauenburg Bachelorprojekt: Konvertering af ensaldrende rødgran på hedeflade ved skærmstilling og underplantning Thomas Gundersen Thaarup Slagelse Kommune Bachelorprojekt: Helhedsorienteret drift - HOD - Et studie af driftsmodellen HODs definition og organisationspåvirkningen heraf i Slagelse Kommune min SU med, men fik til gengæld tilbudt en lejlighed under opholdet. - Min interesse er skovdyrkning, og jeg vil gerne styrke min praksisforankring. Nu søger jeg derfor optagelse på forberedelsestjeneste (Antwärterdienst) i flere delstater, hvilket er en forudsætning for ansættelse i det offentlige tyske skovbrug. Man er assistent på et distrikt og får samtidig undervisning, altså et program på 1-2 år for at styrke den praktiske erfaring, og er man blandt de dygtigste, følger et tilbud om job i pågældende delstat. Men desværre får jeg ikke automatisk anerkendt min danske uddannelse som skov- og landskabsingeniør, så jeg har flere udfordringer. Simon Russell råder andre SLing-studerende til at undersøge mulighederne for virksomhedspraktik ved både at ringe og besøge udvalgte steder - og altså være i god tid og vælge efter lyst og kemi. Nu hvor adgangspraktikken er faldet bort, er der fare for, at de mindre praktiksteder bliver overset. Specielt det private skovbrug rykker ud af fokus. Han peger derfor på, at der er behov for at øge privatskovbrugets synlighed under uddannelsen ved, at Skovskolen og erhvervet arbejder tættere sammen om ekskursioner og bidrag til undervisningen. Sig både til og fra Thomas G. Thaarup blev straks efter dimissionen ansat i Slagelse Kommune Entreprenørservice, og det var et kendt område. Han havde været i virksomhedspraktik på stedet, fortsat som timeansat medarbejder i sidste år på Skovskolen og endelig skrevet bachelorprojekt om kommunens overgang fra BUM til HOD. - Slagelse Kommune er blandt de kun fem af landets 98 kommuner, der er i færd med at skifte fra BUM-modellen til Helheds- Orienteret Drift, og det involverer omkring 150 medarbejdere og en masse organisatoriske ændringer. På baggrund af min bacheloropgave står jeg for implementeringen sammen med to kollegaer - og har oven i købet fået titel af projektleder, forklarer Thomas G. Thaarup glad. Han har tre klare råd til kommende årgange i virksomhedspraktik, og det er tre imperativer: Afklar din retning i de første studieår. Afklar opgaverne og mulighederne inden starten på virksomhedspraktikken. Og endelig: Vær dig selv og sig fra, hvis du ikke magter opgaven uden supervision - du er stadig studerende - og byd ind med det, du gerne vil afprøve. - Selv gik jeg målrettet efter Slagelse Kommune, da vi i faget Teknik & Planlægning havde været på ekskursion hertil, ligesom kommunen var repræsenteret på vores praktikaften. Jeg var allerede dengang klar over, at min interesse ligger inden for ledelse, grønne områder og mennesker, og det blev underbygget i mit praktikforløb. Jeg havde et supert ophold med masser af selvstændige opgaver, mødte mange gode folk, som gerne ville lære fra sig, og det var faktisk som at komme ind i en slikbutik. Jeg kom rundt om mange ting rent opgavemæssigt, og det var en god oplevelse, siger han Foto: Bert Wiklund 8 SKOV & LAND AUGUST 2011 NR. 7